KVALITETSRAPPORT FOR SKOLEOMRÅDET 2013/14

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT FOR SKOLEOMRÅDET 2013/14 Skoler & Uddannelse

2 Indhold til kvalitetsrapport 2013/14 Forord... 4 Indledning... 5 Hovedkonklusioner... 5 Lovgrundlag og mål for folkeskolen... 6 Kvalitetssikring i Skoler & Uddannelse... 7 Status- og udviklingssamtaler... 7 Brugertilfredshedsundersøgelse... 7 Elevtrivselsundersøgelse... 7 Arbejdspladsvurdering (APV) og trivselsundersøgelse... 7 Virksomhedsplaner... 7 Pædagogiske indsatsområder... 8 Inklusion... 8 Nationale mål for inklusion... 8 Albertslundmål for inklusion... 8 Resultater... 8 Indsatser... 9 Albertslund Ungecenter... 9 Brøndagerskolen Egelundskolen Herstedlund Skole Herstedvester Skole Herstedøster Skole Dansk og læsning Nationale mål for dansk og læsning Albertslundmål for dansk og læsning Resultater Resultater afgangsprøve i dansk Matematik og naturfag Nationale mål for matematik og naturfag Albertslundmål for matematik og naturfag Resultater matematik Resultater naturfag Overgang til ungdomsuddannelse Nationale mål for overgange til og fastholdelse i ungdomsuddannelser Albertslundmål for overgange til og fastholdelse i ungdomsuddannelser

3 Resultater Elevtrivsel Nationale mål for elevtrivsel Albertslundmål for elevtrivsel Resultater Elevfravær Nationale mål for elevfravær Albertslundmål for elevfravær Resultater Øvrige rammer og resultater Kompetencedækning Nationale mål for kompetencedækning Resultater Resultater fra afgangsprøverne 9. klasse Bundne prøvefag Andel elever med 2 eller derover i dansk og matematik 9. klasse Resultater fra afgangsprøverne 10. klasse Socioøkonomisk reference Karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference Karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference (3-års periode) Tendenser fra de nationale tests Oplysninger om klager til Klagenævnet for Specialundervisning

4 Forord Folkeskolereformen lægger vægt på, at den enkelte kommune følger tæt med i læring og trivsel blandt eleverne på kommunens skoler. Formålet med kvalitetsrapporten er at understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning i kommunens skolevæsen ved at fremlægge resultater inden for en række centrale områder. Rapporten er Kommunalbestyrelsens redskab til at skabe overblik og vurdere, hvordan indsatser og ressourcer skal prioriteres fremadrettet. Den skal samtidig danne afsæt for dialog og refleksioner blandt de mange forskellige interessenter på skoleområdet i Albertslund Kommune. God læselyst! Skoler & Uddannelse, december

5 Indledning Hovedkonklusioner I dette afsnit opridses kvalitetsrapportens overordnede tendenser. Albertslund Kommune ligger lige over landsgennemsnittet hvad angår andelen af elever, som er inkluderet i almenundervisningen. Pt. undervises 95,4 % af kommunens børn i almenundervisningen, og vi er derfor godt på vej hen imod målet om 96 %. Hovedfokus fremover bliver derfor kvalificeringen af det igangværende inklusionsarbejde, så lærere og pædagoger føler sig bedst muligt rustet til opgaven. Her spiller det igangværende inklusionsprogram med aktionslæring en central rolle. Resultaterne fra afgangsprøverne viser, at der fortsat er behov for et målrettet arbejde med elevernes faglige præstationer, bl.a. via de allerede igangsatte indsatser. Med hensyn til overgang til ungdomsuddannelser er vi i Albertslund Kommune gode til at motivere de unge til at starte på en ungdomsuddannelse, mens der fremover bør være et skærpet fokus på fastholdelse. Lidt flere end landsgennemsnittet tager en gymnasial uddannelse, mens markant færre tager en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse. Denne tendens gælder både påbegyndte og gennemførte ungdomsuddannelser. Flere piger end drenge får en ungdomsuddannelse. Blandt pigerne er det 75,9 %, mens det blandt drengene er 60,9 %. Flere piger end drenge tager en gymnasial uddannelse, mens lidt flere drenge end piger tager en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse. Albertslund Kommune ligger en anelse under landsgennemsnittet hvad angår kompetencedækning. Kompetencedækningen varierer dog fra fag til fag og illustrerer, at de igangsatte kompetenceudviklingsindsatser i høj grad er relevante. Indvandrere og efterkommere ligger karaktermæssigt lavere end etnisk danske elever i alle bundne prøvefag, og det er fortsat nødvendigt med indsatser for at få eleverne til at præstere på samme niveau uanset herkomst. 5

6 Lovgrundlag og mål for folkeskolen I forbindelse med folkeskolereformen og den nye foleskolelov (LBK nr. 665 af 20/06/2014) udstedte Undervisningsministeriet i forsommeren 2014 en ny bekendtgørelse om kvalitetsrapporter (BEK nr. 698 af 23/06/2014). Bekendtgørelsen lægger op til, at hovedfokus fremover skal være mindre på rammebetingelser og aktiviteter og mere på, hvilke resultater kommunens skoler opnår med hensyn til især elevernes læring og trivsel. Dette er den første kvalitetsrapport af den nye slags i Albertslund Kommune. Fremover skal rapporten udarbejdes hvert andet år og vedtages i lige kalenderår. Albertslund Kommunes kvalitetsrapport tager udgangspunkt i de nationale mål for folkeskolen og vores egne kommunale mål i skolestrategien Skole for alle. Nationale mål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Måltal: Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges. Andre nationale mål for eller med betydning for folkeskolen: Andelen af elever, der inkluderes i den almindelige undervisning, øges fra 94,4 pct. Til 96,0 pct. i 2015 Andelen af elever, som får under 2 i læsning, retstavning og matematisk problemløsning i 9. klasse prøve, reduceres i 2015 og yderligere frem mod 2018 så alle elever forlader skolen med et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik. Elevernes trivsel fastholdes i takt med omstillingen Kompetencedækningen skal være 85 procent i 2016 stigende til 90 procent i I 2018 drøftes det resterende løft til 95 procent under hensyntagen til de muligheder, de planlægningsmæssige hensyn tillader Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i 2015 Albertslund Kommunes egne politiske målsætninger for skoleområdet i 2017 er: at alle børn og unge oplever medbestemmelse i deres hverdag i skolen at alle børn og unge er glade for at gå i skole, og mindst 96 % af alle elever er integreret i almenskolen i hele eller dele af undervisningstiden at IT er fuldt integreret i alle fag at 85 % af vores unge gennemfører en ungdomsuddannelse at elevfraværet er faldet til max. 6,5 % 6

7 Albertslund Kommunes egne politiske målsætninger for skoleområdet i 2022 er: at alle børn kan læse, når de går ud af 2. klasse at alle unge i 9. og 10. klasses matematik, engelsk og dansk fagligt præsterer svarende til landsgennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøver at tosprogede og etnisk danske elever præsterer på samme niveau at antallet af dygtige elever ligger på niveau med landsgennemsnittet at 90 % af vores unge gennemfører en ungdomsuddannelse Kvalitetssikring i Skoler & Uddannelse Kvalitetsrapporten er ét element i Skoler & Uddannelses kvalitetssikring, som skal understøtte skolernes pædagogiske og organisatoriske praksis. Udover kvalitetsrapporten består kvalitetsrapporten i indeværende skoleår af følgende. Status- og udviklingssamtaler Skolechefen besøger i starten af 2015 hver skole og klubområdet for at afholde statusog udviklingssamtaler med det enkelte ledelsesteam. Samtalerne vil have fokus på implementering af folkeskolereformen, de forskellige tiltag i skolestrategien og resultaterne i indeværende kvalitetsrapport. Denne dialog er samtidig en del af tilblivelsen af skolernes virksomhedsplaner. Fremover vil disse besøg finde sted to gange årligt. Brugertilfredshedsundersøgelse I efteråret 2014 gennemførtes en brugertilfredshedsundersøgelse blandt forældre til børn i skoler og i dagtilbud. På skoleområdet blev forældrene spurgt om deres vurdering af kvaliteten i både skole, SFO og klub. Resultaterne vil blive drøftet i status- og udviklingssamtalerne. Elevtrivselsundersøgelse Fra skoleåret 2015/2016 bliver det obligatorisk for alle folkeskoler at gennemføre en trivselsmåling. Men allerede i indeværende skoleår, fra januar til marts 2015, bliver der gennemført en spørgeskemaundersøgelse om trivsel på alle skoler. Denne første undersøgelse skal danne baseline for de senere trivselsmålinger. Arbejdspladsvurdering (APV) og trivselsundersøgelse Det forventes, at APV og trivselsundersøgelse vil blive gennemført i foråret 2015 på tværs af kommunens institutioner. Desuden gennemføres en ekstra APV på skolerne og klubberne i efteråret 2014 i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen. Virksomhedsplaner I Albertslund udarbejdes fremover virksomhedsplaner hvert år. Virksomhedsplanerne for de fleste decentrale enheder følger kalenderåret og skal derfor færdiggøres inden 1. januar. Dette gælder klubberne. Skolernes virksomhedsplaner følger skoleårets gang, og virksomhedsplaner for skoleåret 2015/16 skal derfor færdiggøres ved udgangen af skoleåret 2014/15. 7

8 Pædagogiske indsatsområder Inklusion Nationale mål for inklusion Andelen af elever, der inkluderes i den almindelige undervisning, øges fra 94,4 % til 96,0 % i 2015 Albertslundmål for inklusion I 2017 er mindst 96 % af alle børn og unge inkluderet i almenundervisningen i hele eller dele af undervisningstiden Resultater Inklusionsgraden beskriver, hvor stor en andel af eleverne der er inkluderet i den almindelige undervisning. Indikatoren beregnes som antal elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning i forhold til det samlede elevtal. Det vil sige elever, der ikke modtager undervisning i specialklasser i forhold til det samlede antal elever. Inklusionsgraden opgøres i forhold til elevernes bopælskommune. De kommunale skoler omfatter folkeskoler, specialskoler, kommunale ungdomsskoler og dagbehandlingstilbud. Oplysninger om elevtal og elevernes modtagelse af specialundervisning stammer fra to forskellige registre hos Danmarks Statistik. Det ene register, der omfatter hele uddannelsessystemet, opdateres hvert år - også bagud i tid. Det andet register, der indeholder særlige oplysninger vedr. grundskoleområdet fx klassetype, specialundervisning og dansk som andetsprog, opdateres ikke. Det betyder, at der kan være forskel i elevtallet i de forskellige rapporter, hvor der indgår elevtal. Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, hele landet. 8

9 Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, Albertslund (bopælskommune) Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Indsatser I dette afsnit gør hver enkelt skole status over inklusionsarbejdet for skoleåret 2013/14. Efter et ønske fra Børne- og Skoleudvalget har skolelederne fået til opgave at skrive en kort tekst, der beskriver nogle af de indsatser, de i det forgangne skoleår har arbejdet med på netop deres skole for at styrke inklusionen. De følgende afsnit er skoleledernes egne ord og er derfor forskellige i deres form. Afsnittene viser desuden, hvordan fokus er forskelligt fra skole til skole. Albertslund Ungecenter Organisering af brugen af ressourcepersoner Skolens kompetencecenter har timer, hvor lærerne har undervisning af elever med særlige behov. Lærerne udarbejder - efter input fra skolens lærere - en plan og et skema for undervisning af elever med særlige behov. Der er løbende dialog mellem lærerne om elevens behov, undervisning, metoder, progression, mm. Skolens uddannede læsevejleder udarbejder et læseforløb med læsebånd for alle skolens klasser, som lærerne underviser efter. Lærerne evaluerer forløbet. Målet: Alle elever skal forbedre deres læsekompetencer. Kompetenceudvikling Information om Familieafsnittet nye arbejdsmetoder udtalelser og indberetninger. Mål og udviklingsplaner statusmøder i dialog med PPR. Alle lærere deltager i et kursus med fokus på uddannelsesmuligheder for alle skolens elever. Kursus og evaluering af skolens tilbud med fokus på elevernes læring. Dansk som andet sprog den sprogudviklende samtale i undervisningen. 9

10 Forebyggelse af æresrelaterede konflikter. Bevægelse Alle klasser har timer afsat til undervisning i bevægelse. SKAL-idræt og temadage med bevægelse er på skemaet. Indsatser til styrkelse af elevernes sociale kompetencer Alle skolens aktiviteter og undervisning har fokus på at gøre skolens elever uddannelsesparate. Et af parametrene her er, at eleven har sociale kompetencer. Hver elev vurderes mindst 3 gange årligt, lærerne er i dialog med elever og forældre. Skolens rammer og regler er kendt af eleverne, de udarbejder egne klasseregler. Alle klasser har timer afsat til undervisning i dannelse. Brøndagerskolen Brøndagerskolen har i skoleåret på kommunal niveau været involveret i forskellige projekter med videndeling som omdrejning. Skolen har f.eks. bidraget til to af de arbejdsgrupper, der blev nedsat i forbindelse med skolereformen bl.a. med fokus på samarbejdet mellem lærere og pædagoger og fokus på elevernes læring. Desuden har der været nogle vejledningsforløb på almindelige skoler og samarbejde på ledelsesniveau. Når der tales om arbejdet med inklusion af Brøndagerskolen elevgruppe elever med autisme og mental retardering arbejder vi i højere grad i forhold til, at den enkelte elev skal lære at kunne agere sammen med andre elever i en gruppe og at forholde sig til fællesskaber både på og uden for skolen. Derfor er den enkelte elevs læring og læringsstil, motivation og styrker omdrejningspunkt for den pædagogiske praksis. På Brøndagerskolen er der meget lidt fællesundervisning, da der er mange forskellige niveauer i en klasse på seks elever. Den omfattende lokale læseplan for Brøndagerskolen er værktøjet til beskrivelse og målfastsættelse for den enkelte elev til samarbejdet for lærer og pædagoger med forældre og PPR. Vi har i skoleåret haft særlig fokus på bevægelse. Der blev nedsat et bevægelsesudvalg, som har arbejdet på tværs af skolen på tiltag som bl.a. motionsløb i området, basket turneringer med andre specialskoler, et Taekwondo hold i samarbejde med den lokale Taekwondo klub m.m. Vejlederteamet (psykologer, fys/ergo -terapeuter, tale /hørelærere og pædagogiske vejledere) satte gang i et projekt Theraplay i skoleåret Dette projekt sætter fokus på legen/arbejdet med relationen, således at interessen for andre og hvad der kan komme ud af samværet med andre styrkes og udbygges. Projektet vil være on going i flere år. I skoleåret blev der ligeledes sat gang i en opsamling og systematisering af den måde hvorpå vi overleverer viden om og sammen med vores elever til STU tilbud efter endt skolegang på Brøndagerskolen. Projektet byggede i høj grad på inspiration fra et flere årigt EU Comenius projekt om Best practice i udviklingen af gode overgange fra skole til videre uddannelse som blev afsluttet i skoleåret Projektet var et samarbejde mellem Skotland, Norge og to skoler i DK. 10

11 Egelundskolen Loven om specialundervisning og kommunale mål foreskriver, at elever med specialbehov i højere grad skal udsluses til eller forblive i almenklassen og stadig udvikle sig både fagligt og socialt. Dette kræver meget af alle Egelundskolens pædagoger og lærere i alle faggrupper. Selvom kun de færreste lærere har en generel speciallæreruddannelse forventes de nu at kunne tilrette undervisning der inkluderer børn med mange forskellige behov i klassen. Undervisningen skal tilgodese både de børn, der tidligere ville være blevet ekskluderet fra almenklasserne og de børn, der udsluses fra specialklasserne til almenskoledelen. Vi har derfor på Egelundskolen forsøgt at sætte fokus på lærernes viden samt muligheder og vilkår for at tilrettelægge en undervisning, der også omfatter specialundervisning i almenklasserne. Allerede i 12/13 startede en udviklingsgruppe et arbejde (temadage og uddannelse), der skulle munde ud i beslutninger om, hvordan den nye specialundervisningslov kunne effektueres/implementeres på Egelundskolen, hvordan skolens lærings- og kompetencecenter skulle organiseres for at yde optimalt og hvilke konkrete kompetencer, der var brug for i centret. Drømmen var, at centret skulle omfatte både skolebiblioteket med al den viden om undervisningsmaterialer, der ligger her, og kompetencecentret med dets viden om undervisning af børn med specialbehov af både faglig og social art. I 13/14 har vi omstruktureret vores kompetencecenter ved at ansætte en fuldtidsmedarbejder (speciallærer) som koordinator for kompetencecentret at prioritere kurser og uddannelse på specialområdet at sikre i fag- og opgavefordelingen at medarbejderne (nu både lærere og pædagoger) i kompetencecentret har mange timer dér. Koordinatoren sørger for at korpset drøfter opgaverne og den fælles indsats. Vi er gået fra, at det er den enkelte kompetencecenterlærer, der reparerer på nogle børn, der har det svært, til at korpset drøfter og overvejer, hvordan klassens almenlærere kan vejledes, så de kan tilrettelægge undervisning, der i højere grad tager hensyn til eleven/eleverne med specialbehov. Koordinatoren rådgiver kompetencecentrets lærere i forhold til dette fokusskifte - en omstilling, der stadig arbejdes med. Uddannelse er bevilget til nogle af de lærere, som er en del af kompetencecenterkorpset og til to lærere som skal have opgaven som inklusionsvejledere. Vi har endvidere afsat resurser til diverse temadage og mindre kurser for at øge faglæreres viden om diagnoser og øvrige problemstillinger. I fag- og opgavefordelingen har vi haft (og har fortsat) et ønske om, at de lærere, der arbejder i kompetencecentret, har så mange timer dér, at de er meget fleksible og derved i højere grad i stand til at lægge hjælpen dér, hvor det giver størst effekt. Der er ingen tvivl om, at inklusion af specialelever er en meget stor opgave for folkeskolen, og den lykkes desværre heller ikke altid. Nogle gange er opgaven for stor 11

12 for almenmiljøet, og vi må erkende, at der er brug for en mere målrettet specialindsats over for et enkelt barn end det kan lade sig gøre i en klasse med elever. I det daglige arbejde med inklusionen spiller også forældrenes holdninger ind. Ikke bare det inkluderede barns forældre, men også forældrene til de øvrige børn i klassen. Her er et udviklingsområde/fokusfelt, som det bliver interessant og nødvendigt at arbejde med. Herstedlund Skole Organisering af kompetencecenter Der arbejdes med en ændret organisationsform for undervisningen i kompetencecentret. Hvor man tidligere underviste elever med indlæringsmæssige vanskelige i mindre hold, arbejder vi nu med at lægge særligt tilrettelagte faglige kurser af tre ugers varighed i den almindelige klasse. Indholdet af de enkelte kurser besluttes i samarbejde mellem klassens lærere og kompetencecentret. Vi arbejder med at flytte fokus til at arbejde med den samlede klasses læringsfællesskab Kompetenceudvikling Skolen har omkring 40% tosprogede elever. Omkring ¾ af skolens lærere har gennemført et større kompetencegivende kursus i dansk som 2. sprog. Det har vist sig en effektiv metode til at øge opmærksomheden samt styrke både kompetencer hos den enkelte lærer og den almindelige vidensdeling frem for at uddanne nogle få eksperter. Indsatser til styrkelse af elevernes sociale kompetencer Skolen arbejder fortsat med Familieklasse-konceptet hentet fra England. Familier elev + forældre tilbydes et 12-ugers forløb i Familieklassen én dag om ugen. De øvrige dage er eleven i egen klasse. Forløbet giver gode resultater i forhold til at bedre elevens evne til at gå almindeligt i skole. Det er typisk adfærdsmæssige problemer, der arbejdes med i Familieklassen. Inklusionshold Skolen har inklusionshold på fire årgange. Der er her tale om elever med indlæringsmæssige problemer, der er visiteret til inklusionsholdene i samarbejde med PPR. Der ydes i den forbindelse særlig støtte til de pågældende elever. Der arbejdes med en høj grad af åbenhed såvel i børnehøjde som overfor klassens forældre. Det er skolens erfaring, at vi opnår den bedste dialog gennem åbenhed. Fokus på læring Skolen arbejder med at styrke fokusset på klassernes læringsfællesskab. Der har tidligere været fokuseret ensidigt på den inkluderede elev. Dette har i nogle tilfælde sket på bekostning af klassens læringsfællesskab. Det er vigtigt for skolen, at der arbejdes med at udvikle alle elevers læringspotentiale. I skoleåret 13/14 blev der afholdt mindst tre årlige klassekonference pr. klasse med deltagelse af ledelsen for at følge op på elevernes faglige og sociale udvikling. Herstedvester Skole Der er i skoleåret 2013/2014 blevet arbejdet med bland andet nedenstående indsatser: Pitstop ( mini-familieklasse i indskolingen) Lærer/pædagog samarbejde i indskolingen Støtteundervisning og supplerende undervisning: Vi har fordelt vore ressourcer tættere på årgangsteamet/husteamet, så vi lettere kan sætte ind i de klasser, hvor der er mest behov i en periode. Derfor har vi kompetenceudviklet hele personalet og uddannet flere lærere/pædagoger indenfor specialområdet, idet 2-3 AKT lærere slet ikke rækker i forhold til den 12

13 store inklusionsopgave. ( Se kompetenceudvikling) Når ressourcerne er ude i årgangsteamet, er det lettere at veksle mellem holddeling, undervisningsdifferentiering, støtteundervisning og supplerende undervisning. I indskolingen og på mellemtrinnet har vi arbejdet mere fokuseret med mål- og handleplaner for støtteeleverne. Kompetenceudvikling af personalet: - vi har 2 uddannede ungemæglere - store elever mægler i konflikter mellem mindre elever - 1 lærer blev AKT uddannet (så nu har vi 2 med den store uddannelse) - 2 familieklasselærere uddannet - 3 lærere/pædagoger ugekursus i specialundervisning. Konflikthåndteringskursus for alle lærere og pædagoger. - Dansk som andet sprog i alle fag ( forforståelse og begreber) for alle lærere. Det har blandet andet givet nedestående resultater. Meget få rådsindstillinger, som skyldes det gode, forebyggende samarbejde mellem skole og PPR ( PPR's konsultative team), og personalets anerkendende tilgang til den enkelte elev. Stabilt elevtal. Vi har i langt højere grad kunnet fastholde eleverne på skolen, hvilket skyldes vore årgangsteams evne og vilje til at arbejde med, at alle elever fastholdes på årgangen fremfor overflytning til andre skoler, samt specielt for udskolingens vedkommende vores klassedannelse på 7. årgang.( Vi danner nye klasser i overgangen mellem 6. og 7. klasse. Inkluderende integrationsindsats. Vores modtagegruppeelever deltager i undervisningen i normalklasserne i langt højere grad end tidligere. Herstedøster Skole Inklusion samarbejde og brobygning mellem special- og almenområdet. På Herstedøster Skole er vi stolte af at være en folkeskole og en skole for alle børn. Vi anerkender, at mennesker er forskellige og har forskellige behov og at nogle børn i kortere eller længere perioder, har brug for et mindre og mere overskueligt nærmiljø, hvor de føler sig trygge og oplever sig som en del af et fællesskab, de også selv kan rumme. Vi tror på, at næsten alle har brug for at spejle sig i og være så tæt på almenområdet som muligt. Vi har en specialklasserække for elever med Asperger s Syndrom (AB-klasserne) og en gruppeordning for elever med elever med koncentrations- og opmærksomhedsforstyrrelser samt socio-emotionelle vanskeligheder (XY-grupperne). Eleverne visiteres hertil fra kommunens skoler og fra omegnskommunerne. XY-grupperne er fysisk placeret i hhv. indskolingen og mellemtrinnet og gruppens medarbejdere indgår fuldt ud i samarbejdet og i personalemøder i afdelingerne. Vi arbejder målrettet med at styrke samarbejdet mellem medarbejdere fra grupperne og medarbejdere fra almenklasserne, bl.a. ved vidensdeling på personalemøder. Både det formelle samarbejde og det uformelle samvær gør vejen kortere i hverdagen, når man har brug for sparring, hjælp og vejledning. 13

14 Målet for alle elever i XY-grupperne er, at de en dag kan sluses ud i en almenklasse. Ved målrettet at arbejde med klassepraktikker og tæt samarbejde mellem alle parter elev, forældre, medarbejdere i hhv. gruppe og almenklasse lykkes det at etablere relationer på tværs af grupper og almenklasser og i større grad også at sluse elever helt ud i almenklasserne. Dansk og læsning Nationale mål for dansk og læsning Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse i de nationale tests Andelen af de allerdygtigste elever i dansk skal stige år for år Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale tests for læsning uanset social baggrund skal reduceres år for år Albertslundmål for dansk og læsning I 2022 kan alle børn læse, når de går ud af 2. klasse I 2022 præsterer alle unge i 9. og 10. klasse svarende til landsgennemsnittet i dansk ved folkeskolens afgangsprøver Øvrige mål for sprogforståelse og læsning i skolestrategien Skole for alle udgår, fordi der fremover testes via en anden kombination af testværktøjer end førhen. De ovennævnte nationale mål bliver en del af de reviderede mål i Skole for alle. Resultater Nationale måltal og første del af albertslundmål for dansk og læsning afrapporteres i den fortrolige del af kvalitetsrapporten. Resultater afgangsprøve i dansk Karaktergennemsnit i dansk, 9. klasse, Albertslund 14

15 Karaktergennemsnit i dansk pr. skole, 9. klasse, Albertslund Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i dansk er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i dansk. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit Matematik og naturfag Nationale mål for matematik og naturfag Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at regne i de nationale tests Andelen af de allerdygtigste elever i matematik skal stige år for år Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale tests for matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år Albertslundmål for matematik og naturfag I skoleåret 2016/17 er gennemsnittet i matematik, biologi, geografi og fysik/kemi hævet med én karakter afhængigt af fag. Udgangspunktet er resultaterne fra juni I 2022 præsterer alle unge i 9. og 10. klasse svarende til landsgennemsnittet i matematik ved folkeskolens afgangsprøver. Resultater matematik Nationale måltal omkring de nationale test i matematik afrapporteres i den fortrolige del af kvalitetsrapporten. Her afrapporteres i forhold til afgangsprøver. Karaktergennemsnittet beregnes som et gennemsnit af de enkelte elevers gennemsnit i faget/fagene, dvs. at alle elever vægter lige meget, uanset hvor mange prøver de har aflagt. I matematik aflægges følgende prøver: matematiske færdigheder og matematisk problemløsning. I matematik indgår alle elever, der har aflagt mindst én prøve i faget. Karakterdata baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer. Der er data med fra 9. klasser i folkeskoler, specialskoler og kommunale ungdomsskoler. 15

16 Karaktergennemsnit i matematik, 9. klasse, Albertslund Karaktergennemsnit i matematik pr. fagdisciplin, 9. klasse Karaktergennemsnit i matematik pr. skole, 9. klasse, Albertslund 2013/

17 Karaktergennemsnit i matematik pr. skole og køn, 9. klasse, Albertslund 2013/2014 Resultater naturfag Albertslundmålene for naturfag afrapporteres med data fra Undervisningsministeriets databank. Alle elever har været til prøve i fysik/kemi og matematik. Biologi og geografi er udtræksfag, den enkelte elev har været til prøve i et af de to fag. Der er data med fra 9. klasser på de fire folkeskoler. 9 Albertslund naturfags målsætning Biologi Fysik /kemi Geografi Matematisk problem Matematiske færdighed AK 2010/2011 AK 2011/2012 AK 2012/2013 AK 2013/2014 Målsætning 17

18 Albertslund naturfags målsætning pr skole Biologi Fysik/kemi Geografi Matematisk problem Matematiske færdigheder Egelundskolen Herstedlund Skole Herstedvester Skole Herstedøster Skole Målsætning Kilde: Ovenstående tal baserer sig på resultater fra kommunens fire almene folkeskole, hvorimod de følgende diagrammer også indeholder tal fra Albertslund Ungecenter. Overgang til ungdomsuddannelse Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. Nationale mål for overgange til og fastholdelse i ungdomsuddannelser 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i 2015 Albertslundmål for overgange til og fastholdelse i ungdomsuddannelser 85 % af vores unge gennemfører en ungdomsuddannelse i I 2022 er andelen hævet til 90 %. Resultater I gang med en ungdomsuddannelse efter tre måneder Indikatoren beskriver, hvor stor en andel af eleverne, er i gang med en ungdomsuddannelse. Med ungdomsuddannelse menes fuldtidsungdomsuddannelse: gymnasial og erhvervsfaglige uddannelser og STU. Enkelte er i gang med en videregående uddannelse, de tælles her med under ungdomsuddannelse. Forberedende aktiviteter eller enkeltfags hf tælles ikke med som en ungdomsuddannelse. 18

19 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, hele landet Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. ungdomsuddannelse, Albertslund 19

20 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. skole, Albertslund Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler, Specialskoler for børn I gang med en ungdomsuddannelse efter ni måneder Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. angiver andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter 9. eller 10. klasse, andelen der har afbrudt en ungdomsuddannelse i løbet af 9 mdr. og andelen der ikke har været i gang med en ungdomsuddannelse i perioden. En person som er i gang med en ungdomsuddannelse ni måneder efter at have forladt grundskolen, tæller som værende i gang uanset om personen har afbrudt en eller flere ungdomsuddannelser i perioden 0-9 måneder. Hvis en ung har fuldført et grundforløb på erhvervsuddannelserne i perioden 0-9 måneder efter personen har forladt grundskolen, så tælles den unge som værende i gang med ungdomsuddannelse ni måneder efter grundskolen, idet vi betragter den unge som værende praktikpladssøgende. Bemærk, at det seneste år altid bør tages med forbehold, da der ofte mangler data som først kommer med, når Danmarks Statistik opdaterer deres registre året efter. 20

21 Elevernes uddannelsesstatus ni måneder efter folkeskolens 9. og 10. klasse for det samlede skolevæsen Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen, Albertslund Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre 9. klasse, 10. klasse Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder 21

22 I gang med en ungdomsuddannelse efter 15 måneder Her vises, hvor stor en andel af eleverne, som 15 måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og STU). Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, hele landet Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr uddannelse, Albertslund 22

23 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr. skole, Albertslund Note: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre 9. klasse Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler, Specialskoler for børn Forventet gennemførelse af ungdomsuddannelse Profilmodellen er en fremskrivning af, hvordan vi forventer en ungdomsårgang vil uddanne sig under følgende antagelser: Uddannelsessystemet vil forblive, som det var i de skoleår, hvor ungdomsårgangen gik i ottende og niende klasse. Ungdomsårgangen, hvis uddannelsesadfærd fremskrives, vil bevæge sig i uddannelsessystemet på samme måde som dem, der er i uddannelsessystemet i de år, hvor ungdomsårgangen gik i 8. og 9. klasse. Tallene er beregnet på baggrund af de elever, som havde bopæl i kommunen ved afslutning af 9. klasse, uanset om de senere er flyttet og uanset hvilken institutionstype de gik på i 9.klasse. De elever, som afslutter deres grundskole på en efterskole, er optalt i den kommune, hvor de havde bopæl inden efterskoleopholdet Det er væsentligt at være opmærksom på, at profilmodellen er en fremskrivning og derfor behæftet med usikkerhed. Det bemærkes, at profilmodellen er følsom over for manglende registreringer og ændringer af uddannelsesadfærd i de bagvedliggende data. Nogle kommuner er meget små, og resultaterne er derfor behæftet med særlig stor usikkerhed. 23

24 Andel af elever, der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse. Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse pr. uddannelse, Albertslund 24

25 Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse pr. køn, Albertslund Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse pr. uddannelse, køn, Albertslund Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre 25

26 Gennemførte ungdomsuddannelser Andel af elever i 9. klasse, som har fulført mindst en ungdomsuddannelse inden for seks år efter 9. klasse er afgrænset på samme måde som i Undervisningsministeriets profilmodel. Oplysninger om elevernes uddannelse baserer sig på Danmarks Statistiks registre. Indikatoren er beregnet på baggrund af de elever, som havde bopæl i kommunen ved afslutning af 9. klasse, uanset om de senere er flyttet og uanset hvilken institutionstype de gik på i 9.klasse. De elever, som afslutter deres grundskole på en efterskole, er optalt i den kommune, hvor de havde bopæl inden efterskoleopholdet. At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. En gymnasial eller en erhvervsfaglig uddannelse er som regel en forudsætning for adgang til videregående uddannelse. Der er dog unge, som fuldfører en videregående uddannelse uden en registreret ungdomsuddannelse. Det skyldes, at nogle uddannelser har optagelsesprøve og dermed ikke kræver en gennemført ungdomsuddannelse. Nogle kan optages på en videregående uddannelse uden en fuld eksamen via hf-enkeltfag. Det gælder fx på sygeplejerske- og pædagoguddannelserne. Andre får merit for en ungdomsuddannelse, som er opnået i udlandet. Andel elever, der har fuldført mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse, Albertslund 26

27 Andel elever, der har fuldført mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse pr. køn, Albertslund Andel elever, der har fuldført mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse pr. uddannelse, Albertslund 27

28 Andel elever, der har fuldført mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse pr. køn og uddannelse, Albertslund Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks Elevtrivsel Nationale mål for elevtrivsel Elevernes trivsel skal øges I afrapporteringen af resultater fra den kommende trivselsundersøgelse, som gennemføres fra januar til marts 2015, vil en skole modtage en række differentierede måltal både på klasseniveau, årgangsniveau og skoleniveau fordelt på centrale temaer inden for trivsel. For at kunne følge udviklingen i trivsel på landsplan udvikles også et samlet måltal for trivsel på kommuneplan og nationalt plan. Albertslundmål for elevtrivsel I 2017 svarer 90% af eleverne i klasse Ja, meget til spørgsmålene Er du glad for din skole?, Er du glad for din klasse? og Lærer du noget spændende i skolen? I 2017 svarer 80% af eleverne i klasse Ja, tit til spørgsmålet Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? I 2017 svarer 90% af eleverne i 4.-9.klasse Meget tit eller Tit til spørgsmålene Er du glad for din skole?, Er du glad for din klasse? og Lykkes det for dig at lære dét, du gerne vil i skolen? I 2017 svarer 80% af eleverne i 4.-9.klasse Meget tit og Tit til spørgsmålet Er du og dine klassekammerater med til at bestemme, hvad I skal arbejde med i klassen? 28

29 De oprindelige mål for elevtrivsel i skolestrategien Skole for alle er omformuleret til de ovenstående, fordi ordlyden i den kommende trivselsundersøgelse er anderledes end i de tidligere undersøgelser. Resultater Der er på nuværende tidspunkt ikke data tilgængelige for ovenstående mål. Der gennemføres en national trivselsundersøgelse i foråret Den seneste lokale undersøgelse blev afrapporteret i forrige kvalitetsrapport. Elevfravær Den gennemsnitlige fraværsprocent er beregnet som et gennemsnit af de enkelte elevers fraværsprocent. Det betyder, at hver elev vægter lige meget i beregningen. Den samlede fraværsprocent kan beregnes som summen af fravær på grund af sygdom, fravær med tilladelse og ulovligt fravær. Skolerne indberetter elevernes dagsfravær. Det er op til skolelederen på de enkelte skoler at fastsætte, hvordan dagsfravær defineres. Fraværsdata baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring. Herstedøster Skole og Albertslund Ungecenter har ikke indberettet data, så deres data fremgår ikke af det følgende og er ikke medregnet i kommunegennemsnittet. Nationale mål for elevfravær Der findes ikke nationale mål for elevfravær. Albertslundmål for elevfravær I 2017 er elevfraværet faldet til max. 6,5 % Desværre mangler der i tallene for skoleåret 2013/2014 data fra Herstedøster skole og Albertslund Ungecenter. Derudover er data omkring 10. klasser usikker der er stillet spørgsmål til Styrelsen for It og læring. Den gennemsnitlige fraværsprocent er beregnet som et gennemsnit af de enkelte elevers fraværsprocent. Det betyder, at hver elev vægter lige meget i beregningen. Den samlede fraværsprocent kan beregnes som summen af fravær på grund af sygdom, fravær med tilladelse og ulovligt fravær. Skolerne indberetter elevernes dagsfravær. 29

30 Resultater Gennemsnitligt elevfravær, Albertslund 30

31 Gennemsnitligt elevfravær, pr. klassetrin og køn, Albertslund, 2013/

32 Gennemsnitligt elevfravær, pr. skole, Albertslund, 2013/2014 Gennemsnitligt elevfravær, pr. skole og køn, Albertslund, 2013/

33 Øvrige rammer og resultater Kompetencedækning Nationale mål for kompetencedækning Kompetencedækningen skal være 85 procent i 2016 stigende til 90 procent i I 2018 drøftes det resterende løft til 95 procent under hensyntagen til de muligheder, de planlægningsmæssige hensyn tillader. Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om kommunen overholder målet om fuld kompetencedækning som beskrevet i aftalen af folkeskolereformen. Definition af undervisningskompetence og tilsvarende kompetencer At have undervisningskompetence i et fag betyder, at underviseren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. At have kompetencer svarende til undervisningskompetence betyder, at underviseren fx har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til undervisningskompetence. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse. Resultater Desværre er der fejl i den oprindelige indberetning fra Herstedvester Skole, og deres data påvirker derfor kommunens gennemsnitstal. Skoler & Uddannelse har været i dialog med Styrelsen for IT og læring om at få fejlen rettet, men det er ikke muligt på nuværende tidspunkt. På side 39 ses de korrekte tal for Herstedvester Skole. 33

34 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Albertslund Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. klassetrin, Albertslund 34

35 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag, Albertslund 2013/

36 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, pr. skole, Albertslund 2013/2014 Obs. Herstedvester Skole er ikke med i nedenstående figur. Det har ikke været muligt at få korrigeret skolens indberetning til Styrelsen for IT og læring. 36

37 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag, Egelundskolen, Albertslund 37

38 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag, Herstedlund Skole, Albertslund 38

39 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag, Herstedvester Skole, Albertslund Obs. Da der var sket en fejl i den oprindelige indberetning af kompetencedækning på Herstedvester Skole, er nedenstående diagram lavet på baggrund af skolens information til forvaltningen. Disse tal er ikke en del af den kommunale opgørelse. Tysk (tilbudsfag) 100% 92% Samfundsfag 66% 86% Natur/teknik 51% 65% Musik 87% 100% Matematik 67% 84% Madkundskab 69% 100% Kristendomskundskab 39% 38% Idræt Historie 58% 76% 80% 80% Geografi 67% 77% Fysik/kemi 100% 95% Fransk (tilbudsfag) 92% 100% Engelsk Dansk Biologi 80% 86% 91% 78% 100% 100% Billedkunst 50% 69% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Herstedvester skole Landsgennemsnit 39

40 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag, Herstedøster Skole, Albertslund Datakilde: Styrelsen for It og Læring 40

41 Resultater fra afgangsprøverne 9. klasse Karaktergennemsnittet beregnes som et gennemsnit af de enkelte elevers gennemsnit i faget/fagene, dvs. at alle elever vægter lige meget, uanset hvor mange prøver de har aflagt. I dansk og matematik indgår alle elever, der har aflagt mindst én prøve i faget. Ved beregningen af karaktergennemsnit i alle bundne prøver indgår kun elever, der har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. I dansk aflægges følgende prøver: læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig. I matematik aflægges følgende prøver: matematiske færdigheder og matematisk problemløsning. De bundne prøver består af: dansk (læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig), matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning), engelsk (mundtlig) og fysik/kemi (praktisk/mundtlig). Karakterdata baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer. Bundne prøvefag Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse, Albertslund 41

42 Karaktergennemsnit i Bundne prøvefag pr. skole, 9. klasse, Albertslund, 2013/14 Note 1: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Andel elever med 2 eller derover i dansk og matematik 9. klasse Andelen af elever, som får under 2 i læsning, retstavning og matematisk problemløsning i 9. klasse prøve, reduceres i 2015 og yderligere frem mod 2018 Indikatoren Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik beskriver, hvor stor en andel af 9. klasses årgangen fra et givet skoleår, der fik mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver. Indikatoren giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at alle elever forlader skolen med et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik. Indikatoren kan desuden bruges til at følge op på, hvor stor en andel af eleverne der kan påbegynde en erhvervsuddannelse efter erhvervsuddannelsesreformens indførelse af adgangskrav. For hver elev er der beregnet et karaktergennemsnit af prøverne i dansk (læsning, retskrivning, mundtlig og skriftlig) og et karaktergennemsnit i matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning). Der indgår ikke standpunktskarakterer i beregningerne. Kun elever, der har aflagt alle prøverne i faget, får beregnet et gennemsnit i faget. Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. 42

43 Karakterdata baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer. Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse, Albertslund Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik pr. institutionstype og køn, 9. klasse, Albertslund 43

44 Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik pr. skole, 9. klasse, Albertslund Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, pr. skole og køn, 9. klasse, Albertslund 44

45 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag 9. kl fordelt på fag, fagdisciplin og herkomst, Albertslund, 2013/14 Dansk Dansk herkomst Efterkommere Indvandrere Læsning 5,7 4,3 3,6 Mundtlig 7,6 5,9 5,9 Retskrivning 4,8 3,7 4,1 Skriftlig 6,2 4,3 5,7 Engelsk Mundtlig 7,4 6 5,3 Fysik/kemi Praktisk/mundtlig 6,5 4,8 3,4 Matematisk Matematik problemløsning 4,9 3,4 2,8 Matematiske færdigheder 5,5 4 4,2 kilde: Undervisningsministeriets databank Resultater fra afgangsprøverne 10. klasse Følgende figur viser det samlede karaktergennemsnit ved 10. klassesprøverne i dansk, matematik og engelsk på Albertslund Ungecenter. Karaktergennemsnit i de obligatoriske prøver 10. kl. Socioøkonomisk reference Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om eleverne opnår et højere fagligt niveau - uanset social baggrund, når de forlader folkeskolen. Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. 45

46 Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karakterer. I langt de fleste tilfælde vil en skoles elever have klaret prøverne på niveau med andre elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Hvis skolens gennemsnitskarakter er højere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven bedre end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis skolens gennemsnitskarakter er lavere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven dårligere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis der er en forskel mellem skolens karakter og dens socioøkonomiske reference, som der ikke er en (*) ud for, kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. I så fald kan man ikke sige, at skolens elever har klaret prøven bedre eller dårligere end andre elever på landsplan med tilsvarende baggrundsforhold. Karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer, 9. klasse, Albertslund Skoleår Skoleår Skoleår 2013/ / /2012 Skole Karakter gennemsnit Socioøk. referenc e Forskel Karakter gennemsnit Socioøk. referenc e Forskel Karakter gennemsnit Socioøk. referenc e Forskel Egelundskolen 6,1 6,4-0,3 6,2 6,6-0,4 6,3 6,5-0,2 Herstedlund Skole 5,4 5,6-0,2 5,3 5,6-0,3 4,7 5,4-0,7* Herstedvester Skole 5,7 6,2-0,5* 5,8 6,2-0,4 6,3 6,3 0 Herstedøster Skole 5,4 6,4-1,0* 5,6 6,5-0,9* 6,2 6,7-0,5 Note 1: Gennemsnit af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. dansk orden. En elev indgår kun i gennemsnittet, hvis han har mindst fire karakterer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på egne data og Danmarks Statistiks registre 46

47 Karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference (3-års periode) Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer for periode på 3 skoleår, 9. klasse, Albertslund Skoleår 2011/ /2014 Skole Karaktergennemsnit Socioøk. reference Forskel Egelundskolen 6,2 6,7-0,5* Herstedlund Skole 5,1 5,6-0,5* Herstedvester Skole 5,9 6,3-0,4* Herstedøster Skole 5,8 6,7-0,9* Tendenser fra de nationale tests Resultaterne fra de nationale tests ligger generelt under landsgennemsnittet. Også når man korrigerer for socioøkonomiske faktorer, underpræsterer Albertslunds elever generelt. Oplysninger om klager til Klagenævnet for Specialundervisning 2009/ / / / /14 Antal klager videresendt til Klagenævnet, hvor kommunen fik medhold Antal klager der blev omgjort af Klagenævnet Antal klager hvor der blev opnået forlig med borger I alt