Bekendtgørelse og vejledning om krav til kommunernes fysiske planlægning

Transkript

1 Bekendtgørelse og vejledning om krav til kommunernes fysiske planlægning EnviNa - Temadag om indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, Middelfart 8. februar 2017 Helga Ejskjær, Vandforsyning

2 1. Baggrund for ny administrationsmodel for kommuneplanlægning i OSD og indvindingsoplande til almene vandforsyninger 2. Statslige interesser og status mht. planloven 3. Den nye bekendtgørelse om krav til kommunernes planlægning 4. Den tilhørende vejledning 2 EnviNa - Temadage om indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse februar 2017

3 Baggrunden for revision af trinmodellen: Den nye bekendtgørelsen og tilhørende vejledning trådte i stedet for retningslinje 40 & 41 samt den daværende trinmodel*, som er bortfaldet med vedtagelsen af de nye vandområdeplaner 1. juli Kommunerne har haft en kritik af trinmodellen, som har resulteret i disse to fokusområder: 1) Justere redegørelseskravene for visse typer af arealanvendelse. 2) Justere listerne over grundvandstruende virksomheder og anlæg ud fra en opdateret vurdering af deres miljøpåvirkning. Formålet med revisionen har været at forenkle kommunernes redegørelseskrav og samtidigt opretholde en tilstrækkelig grundvandsbeskyttelse i kommuneplanlægningen. Link* EnviNa - Temadage om indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse februar 2017

4 Retningslinje 40 og 41 i vandplanerne og den tidligere administrationsmodel (Trinmodellen) bortfaldt 1. juli 2016 med vedtagelse af vandområdeplanerne. Tidligere model Ny model Planloven Den statslige indsigelse. Redegørelseskrav : 11 e,. stk 1, nr. 5 Planloven Den statslige indsigelse Redegørelseskrav : 11 e,. stk 1, nr. 6 Miljømålsloven Hjemmel til at fastsætte regler om kommunernes administration i OSD og Indvindingsområder fandtes i vandplanerne Vandforsyningsloven Hjemmel ( 11 a, stk. 2) til at fastsætte regler om kommunernes administration i OSD og indvindingsoplande Trinmodel Retningslinje 40 og 41 u dmønter planlovens redegørelseskrav Bekendtgørelse og vejledning om krav til kommuneplanlægning i OSD og indvindingsoplande udmønter r edegørelseskrav 4 EnviNa - Temadage om indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse februar 2017

5 Forslag til revision af planloven Forslag til indføjelse af ny hjemmel i planloven som følge af nyt lovophæng: 11 e, stk. 1, nr. 6: Kommuneplanen skal redegøre for planens forudsætninger om kommuneplanens sammenhæng til de udpegede områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse, jf. 11 a, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om vandforsyning m.v., og til regler udstedt med hjemmel i lov om vandforsyning m.v. 11 a, stk. 2, for myndighedernes administration inden for de udpegede områder. Præcisering af, at kommunalbestyrelsens redegørelse for kommuneplanens forudsætninger skal omfatte hensyntagen til drikkevandsressourcen inden for Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse. Videreførelse af nuværende forpligtelse, men med nyt lovophæng i vandforsyningsloven. 5 EnviNa - Temadage om indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse februar 2017

6 Planlovsrevision: statslige interesser nationale interesser I forslag til revideret planlov: Begrebet overordnede interesser erstattes med 4 fokuserede nationale interesseområder: - vækst og erhvervsudvikling - natur- og miljøbeskyttelse - kulturarvs- og landskabsbevarelse - hensyn til nationale og regionale anlæg. National interesse at sikre rent og rigeligt drikkevand kommunegrænseoverskridende hensyn og hensyn, der skal varetages for at sikre natur og miljø. 6 EnviNa - Temadage om indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse februar 2017

7 Planlovsrevision: statslige interesser nationale interesser De fokuserede nationale interesser konkretiseres i oversigt over nationale interesser i kommuneplanlægningen (planlovens 2 a). Hensigt med udmelding om nationale interesser: Allerede forud for igangsætning af ønsket planlægning kan forholdet til overordnede interesser afklares. 7 EnviNa - Temadage om indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse februar 2017

8 Ny bekendtgørelse (BEK nr af 21/12/2016) 1 Formål: Sikre, at kommuneplanlægningen bidrager til at forebygge fare for forurening af grundvandsressourcen inden for OSD og IOL. 2 stk. 1 Hovedregel 1: Friholde OSD og IOL til almene vandforsyninger uden for disse for virksomhedstyper eller anlæg, der medfører en væsentlig fare for forurening af grundvandet. Undtagelse 1: Arealer der allerede er udlagt i kommuneplanen for disse virksomhedstyper eller anlæg. Hovedregel 2: Friholde afgrænsede BNBO til almene vandforsyninger for udlæg af nye arealer til en arealanvendelse, der medfører øget fare for forurening grundvandet. 8 EnviNa - Temadage om indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse februar 2017

9 Ny bekendtgørelse fortsat (2) Begreber i 2: Virksomhedstype eller anlæg og Væsentlig fare for forurening Arealanvendelse, der medfører en øget fare for forurening Et kommunalt skøn at vurdere indhold af begreber. Skøn vedr. virksomhedstyper/anlæg bør tage udgangspunkt i bilag 1 i Vejledningen. Væsentlig fare for forurening er i udgangspunktet knyttet til de virksomhedstyper og anlæg, der er listet på bilaget. Arealanvendelse er et bredt begreb, som f. eks. kan dække boliger. 9 EnviNa - Temadage om indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse februar 2017

10 Bekendtgørelse fortsat (3) 2, stk. 2 Kommunalbestyrelsen kan fravige forbud i stk. 1, såfremt det i en redegørelse for kommuneplanens forudsætninger, jf. planlovens 11 e, stk. 1, er godtgjort, at: Der er en særlig planlægningsmæssig begrundelse for placeringen, herunder at lokalisering uden for de nævnte områder er undersøgt og ikke fundet mulig, og at faren for forurening af grundvandet kan forebygges. Udførlig redegørelse i planen kan altså medføre, at kommunen kan fravige forbud. Staten har dog mulighed for at gøre indsigelse (se senere slide i præsentationen) Miljø - og Fødevareklagenævnet kan ved klage over planen tage stilling til, om kommunen har godtgjort, at retlige krav til undtagelser er opfyldt. 10 EnviNa - Temadage om indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse februar 2017

11 Vejledningen struktur og indhold 1. Forord Statslige interesser 2. Indledning OSD og indvindingsoplande 3. Lovgrundlag (planlov, vandforsyningslov, miljøbeskyttelseslov) Kommune og lokalplaner 4. Virksomheder og anlæg Bilag: 1. Virksomheder og anlæg 2. Tekniske tiltag 3. Grundvandsredegørelser og planer 11 EnviNa - Temadage om indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse februar 2017

12 Generelt om redegørelseskrav vejledningen siden 21 Kommunen planlægger for virksomhedstyper eller anlæg, der medfører en væsentlig fare for forurening af grundvandet, (jf. virksomhedsliste og anlæg i bilag 1), eller Kommunen planlægger for udlæg af nye arealer til en arealanvendelse, der medfører en øget fare for forurening af grundvandet inden for afgrænsede BNBO. Der skal derfor ikke udarbejdes grundvandsredegørelse for arealanvendelse, som ikke medfører en væsentlig fare for forurening af grundvandet - eller øget fare inden for afgrænsede BNBO. 12 EnviNa - Temadage om indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse februar 2017

13 Statslige interesser: Fra Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2017 fremgår (side 14): Kommunerne skal gennem deres fysiske planlægning sikre, at landets grundvandsressourcer ikke forurenes og dermed sikre beskyttelsen af drikkevandsinteresser inden for områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD. Den danske drikkevandsforsyning er baseret på uforurenet grundvand, som kun kræver en simpel behandling. Grundvandsdannelsen sker over årtier, så hvis grundvandet først er blevet forurenet, kan det tage lang tid, inden grundvandet atter er rent. Krav til den kommunale planlægning Områder med særlige drikkevandsinteresser, følsomme indvindingsområder og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD skal som hovedregel friholdes for byvækst og ændringer i arealanvendelsen til mere grundvandsbelastende aktiviteter. (-----) 13 EnviNa - Temadage om indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse februar 2017

14 Nye viden siden trinmodellen fra 2012: Ny viden fra den statslige grundvandskortlægning om bl.a. pesticidfølsomhed, grundvandsdannelse, BNBO. 26. november 2015 er strengere regler for privates pesticidanvendelse i villahaver trådt i kraft. Det betyder, at kommunerne generelt ikke længere skal redegøre for grundvandsmæssige forhold ved planlægning for boliger. Revision af lister med udgangspunkt i Miljøstyrelsens opdaterede viden om brancher og mulighed for at forebygge forurening vha. miljøbeskyttelsesloven. Kommunerne skal ikke redegøre for grundvandsdannelse, da der som følge af bl.a. faldende vandforbrug og klimaeffekter generelt vurderes at være en tilstrækkelig mængde grundvand. 14 EnviNa - Temadage om indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse februar 2017

15 Status for grundvandskortlægning Ny viden fra grundvandskortlægningen siden trinmodellen fra 2012: Staten sikrede, at der ved udgangen af 2016 er afgrænset BNBO omkring samtlige indvindingsboringer til de almene vandforsyningsanlæg, som endnu ikke havde fået afgrænset et BNBO. BNBO, som SVANA har afgrænset, er nu offentligt tilgængelige på MiljøGIS, og forventes offentliggjort på Danmarks Miljøportal i Staten har i forbindelse med grundvandskortlægningen af OSD og indvindingsoplande beregnet grundvandsdannelse for alle magasinlag, som i 2016 blev gjort offentligt tilgængelig på MiljøGIS, og forventes offentliggjort på Danmarks Miljøportal i SFI er udpeget for første gang jf. BEK nr. 365 af 19/04/2016: 15 EnviNa - Temadage om indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse februar 2017

16 Kommune- og lokalplaner Planlovens 11: Kommuneplanen fastlægger blandt andet - retningslinjer for arealanvendelsen, jf. 11 a, stk. 1 (kommuneplankataloget) - rammer for indholdet af lokalplaner, jf. 11 b Planlovens 11 b: Kommuneplanrammer for lokalplaner fastsættes m.h.t. arealanvendelsen og bebyggelsen Krav om tekniske tiltag kan fastsættes i rammerne ( 11 b, stk. 1, nr. 3, eller stk. 2) Planlovens 15: Stk. 1: En lokalplans formål skal fastlægge den planlægningsmæssige begrundelse Forebyggelse af forurening kan være en planlægningsmæssig begrundelse Stk. 2: Lokalplankataloget udtømmende i f.t. hvilke emner, der kan optages bestemmelser om Krav om tekniske tiltag lokalplanbestemmelser, hvis emnet indgår i lokalplankataloget 16 EnviNa - Temadage om indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse februar 2017

17 Virksomheder og anlæg En kommune skal udarbejde en grundvandsredegørelse til kommuneplanen eller kommuneplantillæg, jf. bekendtgørelsens 2, når der planlægges for virksomhedstyper eller anlæg, der medfører en væsentlig fare for forurening af grundvandet. Virksomhedstyper er angivet i vejledningens Bilag 1. Listen er retningsgivende i forhold til, hvilke virksomhedstyper og anlæg eller aktiviteter, hvor der sædvanligvis kan forventes en håndtering af stoffer, der er mobile i forhold til grundvandet. Listen er ikke udtømmende. Vær opmærksom på virksomhedstyper, som uanset størrelse medfører en væsentlig fare for grundvandsforurening ved uheld, hvor der f.eks. sker spild af mobile forureningskomponenter. 17 EnviNa - Temadage om indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse februar 2017

18 Statslig indsigelse i forbindelse med kommuneplanlægning Vejledningens afsnit side 16 I henhold til planlovens 29, stk. 1: Erhvervsministeren skal fremsætte indsigelse over for forslag til kommuneplaner og kommuneplantillæg, der ikke er i overensstemmelse med overordnede interesser. Pligten gælder dog ikke, hvis forholdet er af underordnet betydning. Vurderer Miljø- og Fødevareministeriet, at en kommunes forslag til kommuneplanlægning for udlæg af områder til arealanvendelse, der medfører en væsentlig fare for forurening af grundvandet, - ikke er redegjort tilstrækkeligt for drikkevandsinteresserne, eller - at beskyttelsen af drikkevandsinteresserne ikke kan varetages tilstrækkeligt, kan Miljø- og Fødevareministeriet anmode Erhvervsministeriet om at fremsætte indsigelse mod planforslaget. 18 EnviNa - Temadage om indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse februar 2017

19 Statslig indsigelse (2) ved lokalplanlægning Vejledningen side 16: Af planlovens 29, stk. 3, fremgår, at en statslig myndighed kan fremsætte indsigelse mod et lokalplanforslag ud fra de særlige hensyn, som myndigheden varetager. Det betyder f.eks., at hvis de tekniske tiltag, der er beskrevet i kommuneplanrammerne for lokalplanlægningen, ikke er tilstrækkeligt indskrevet i lokalplanens bestemmelser, kan Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning fremsætte indsigelse. Det er således miljø- og fødevareministeren, som kan gøre indsigelser mod forslag til lokalplaner, hvor de nationale interesser med hensyn til varetagelse af beskyttelseshensynet overfor grundvandsressourcen ikke er tilstrækkeligt varetaget. 19 EnviNa - Temadage om indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse februar 2017

20 Opsummering: Ny viden fra den statslige grundvandskortlægning om bl.a. pesticidfølsomhed, grundvandsdannelse, BNBO. 26. november 2015 er strengere regler for privates pesticidanvendelse i villahaver trådt i kraft. Det betyder, at kommunerne generelt ikke længere skal redegøre for grundvandsmæssige forhold ved planlægning for boliger. Revision af lister med udgangspunkt i Miljøstyrelsens opdaterede viden om brancher og mulighed for at forebygge forurening vha. miljøbeskyttelsesloven. Kommunerne skal ikke redegøre for grundvandsdannelse, da der som følge af bl.a. faldende vandforbrug og klimaeffekter generelt vurderes at være en tilstrækkelig mængde grundvand. Kommunerne får større råderum til at foretage konkrete vurderinger, idet der ikke længere findes en forbudsliste over virksomheder, som ikke kan planlægges etableret inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande. Læs mere på: 20 EnviNa - Temadage om indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse februar 2017

21 Tak for opmærksomheden Miljø- og Fødevareministeriet Miljøstyrelsen l Haraldsgade 53 l 2100 København Ø l Tlf l ms@mst.dk l NY MILJØSTYRELSE Den 1. februar 2017 er Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) og Miljøstyrelsen blevet lagt sammen under navnet Miljøstyrelsen en ny grøn velfærdsstyrelse med fokus på miljø i bred forstand. Styrelsen vil i en periode have adresse både på Strandgade 29, 1401 København K og på Haraldsgade 53, 2100 København Ø. Besøg os på 21 EnviNa - Temadage om indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse februar 2017