... Undervisningsavisen. ungdomsliv. Fællesskaber Arbejde Seksualitet Uddannelse. Opgaver på

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "... Undervisningsavisen. ungdomsliv. Fællesskaber Arbejde Seksualitet Uddannelse. Opgaver på www.undervisningsavisen.dk"

Transkript

1 Undervisningsavisen... fra og ungdomsliv Fællesskaber Arbejde Seksualitet Uddannelse Opgaver på

2 2 Turpas til verden At være noget for sig selv uden at skille sig ud. Det er en svær balancegang, men den er du og din generation mestre i. Doven, dasket og dødforkælet. Har du alt for mange gange hørt ældre generationer misundeligt sige, at du tilhører en forkælet generation? At du har adgang til historisk mange goder og turpas til en verden af muligheder? Som om de ikke har tænkt på, at jo flere muligheder du har, desto flere svære (fra) valg, skal du gøre. Og desto større risiko er der for, at du vælger forkert. Desuden er de mange muligheder ikke gratis. For samfundet stiller krav. Politikere og erhvervsliv ser gerne, at du skynder dig med at få en uddannelse, så du kan komme ud og gøre nytte på arbejdsmarkedet og bidrage til samfundsøkonomien. Holder alle døre åbne Generelt er unge i din generation dygtige til at håndtere omgivelsernes forventninger og krav. Hver enkelt er dygtig til at skabe sig selv og have sin egen stil, samtidig med at være en del af et eller flere fællesskaber. Det er sjældent, at unge i dag låser sig helt og holdent fast til en bestemt kultur. Der er så mange muligheder og så mange tværgående interesser, der skal udforskes og holdes døre åbne til. Nok er der behov for et fællesskab i en tryg base, men hver især har man også behov for at eksperimentere for at finde sine grænser og skabe sin identitet. Ifølge ungdomsforskeren Søren Østergaard, der har stået bag en undersøgelse, der hedder Generation Happy?, er unge i dag derfor meget tolerante. For hvis man selv ønsker at blive accepteret i den trygge base, trods sine særinteresser og eksperimenter, må man også give de andre i fællesskabet mulighed for at afprøve deres særinteresser. Når det er svært Nu skal det ikke lyde som om, at du tilhører en generation af rene englebasser, for der kan også forekomme ondskab og mobning. Og det skal heller ikke lyde som om, at ungdomslivet er lige så nemt at komme igennem, som at operere en joystick, og at man undgår at få sår på sjælen, når eksperimenterne slår fejl. Desuden er der unge, der lever i problematiske familieforhold, måske på grund af fattigdom eller misbrug som alkohol og stoffer. 15 procent af alle unge får ikke en ungdomsuddannelse. Der er unge, der er kriminelle, og unge, der lider af depressioner, måske er anorektikere, cuttere og ensomme og går med selvmordstanker. (U)normal? Når alt det er sagt, så går det faktisk o.k. i det, man kan kalde det normale ungdomsliv. I hvert fald i følge unge selv. Det kan godt være, at der undervejs i jagten på identitet, dukker mange store og svære spørgsmål op, og måske spørger du mange gange dig selv, er jeg mon unormal?. Det er sikkert en ringe trøst, men det spørgsmål er helt normalt. Penter U N G D O M S L I V I Ungdomsliv 6-7 Ungdomsforskning Ungdomsforsker Anne Kofod har været med til at lave en undersøgelse Det normale ungdomsliv, hvor man har undersøgt, hvad såkaldt almindelige unge egentlig går rundt og tænker, og hvordan de har det. Side 4-5 Første gang Når man er år, er der mange ting, man prøver for første gang: Du skal vælge uddannelse I Danmark er der undervisningspligt på folkeskoleniveau. Det står slet ikke til diskussion. Men efter 9. klasse skal du for første gang selv tage stilling til uddannelse. Hvad vil du gerne være, og hvilken uddannelsesretning vil du vælge? Ungdomsliv har talt med fire unge, der for nylig skulle vælge ungdomsuddannelse. De fortæller, hvilke overvejelser de havde, og giver råd til dig, der snart skal bestemme dig. Side 6-7 Sex er rundt om hjørnet Kærlighed er det mest interessante emne for mange unge formentlig for alle mennesker. Og nu er du ved at nå den alder, hvor sex begynder at være en del af pakken. Men hvornår er man parat? Det giver unge i de to projekter Sexualisterne og Sexekspressen andre unge gode råd om. På side 14 kan du læse hvilke spørgsmål, de typisk bliver stillet, når de er på besøg i folkeskoler og ungdomsskoler. Og på side 15 kan du læse Sara og Mass, begge 18 år, fortælle om deres allerførste gang. Side Tro, håb og kærlighed For nogle er det den tro, religion eller kirke, de tilhører, som Undervisningsavisen Ungdomsliv 1. udgave, 1. oplag by Dagbladet Politiken og Gyldendalske Boghandel. Nordisk Forlag A/S, Copenhagen Kopiering fra denne udgivelse må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer ISBN Pris Klassesæt (30 stk.): 450 kr. Prisen er uden moms og forsendelse Tryk Politikens Trykkeri Udgivere Dagbladet Politiken, Rådhuspladsen 37, 1785 København V Gyldendal, Klareboderne 3, 1001 København K Hjemmeside med undervisningsmateriale m.m. Redaktør Lise Penter Madsen Layout Per Bülow Grafik Ditte Mellson Forside Workbook Stock Billedredaktør Annelise Fibæk Webredaktør Troels Rydahl I redaktionen Stig Ørskov, Anders Jerichow, Kim Møller Hansen, Flemming Christiansen og Troels Rydahl Ekstern faglig konsulent Hans Jacob Schou 16-17

3 U N G D O M S L I V 3 kan du læse: bestemmer, hvornår det er i orden at have sex første gang. Sådan var det f.eks. for Benjamin, der var medlem af Pinsekirken, hvor alt det med sex og kys er noget, man gemmer til ægteskabet. Det passede Benjamin udmærket, da han var teenager. Han havde han nemlig en kæreste, en pige, men han var mere tiltrukket af drenge. Han forstod snart, at homoseksualitet er tabu i Pinsekirken, og hans ungdom blev meget svær og usikker. I dag er Benjamin gift med Miki, som han har dannet et boyband med. Side På efterskole Efter 9. klasse prøver du måske for første gang at flytte hjemmefra. I år er unge på efterskole. Væk fra mor og far. Hvordan føles det? Er det svært, er det sjovt, hvad får man ud af det? Ungdomsliv har været på besøg på en efterskole og talt med eleverne Joakim og Katrine om kammeratskab, tolerance, ansvar og pligter og fagene. Side Ungdomskultur Kærlighed er det mest interessante emne, men venner er det vigtigste. Det viser flere undersøgelser, hvor man har spurgt unge. Det, der gør livet værd at leve, er venner, familie og kæreste i nævnte rækkefølge. Med vennerne deler man sorger, glæder og interesser. Som 16-årige Kira siger:»mit miljø betyder vildt meget for mig. Fællesskab«. Det, man brænder for, varierer meget fra fællesskab til fællesskab. Det kan være forskellige sportsgrene, computerspil, ungdomshus, shopping, forskellige musikgenrer, rollespil, film osv. Ungdomsliv har besøgt fire unge, der fortæller om netop deres miljø. Arbejde og shopping Nadja bruger meget af sin fritid på at arbejde for at tjene penge til tøj, sko og tasker. Hun elsker at shoppe og gerne med veninderne. Side 8-9 Ungdomshusbevægelsen Kira er aktiv i kampen for et nyt samlingssted for unge Side Hiphop Rasmus laver selv hiphop-musik og bruger de fleste af sine lommepenge og de penge, han tjener i fritiden, på hiphopudstyr. Side Brøøøøndby Oliver er bidt af fodbold. Han er Brøndbyfan med stort F. Han spiller også selv fodbold. Side Ungdomsoprøret For år siden var der ikke noget, der hed teenager. Dengang var man enten barn eller voksen. Med ungdomsoprøret i 1960 erne og 70 erne slog ungdomsbegrebet sig for alvor fast. Side Unge i andre lande På bagsiden af avisen kan du læse, hvad tre udenlandske unge går op i. Side 24 Gennem hele avisen kan du læse en lang række korte informationer om undersøgelser af unges fritidsaktiviteter og interesser, om arbejdsregler for unge, om uddannelser, musik m.m. Avisen er udarbejdet til undervisningen i dansk, samfundsfag og historie i klasse

4 4 U N G D O M S L I V Hvad laver du ofte i din fritid? DM 7039 Er sammen med venner Spiller computer Lektier Er sammen med familien Går til privatfest Passer fritidsjob Kæreste Diskotek/bar Computercafé Går eller cykler ture Går på café Drenge Piger % Kilde: Det Normale Ungdomsliv, Udgivet af Center for Ungdomsforskning under Learning Lab, Danmarks Pædagogiske Universitet, 2005 Næst efter at være sammen med vennerne, bruger drenge mest fritid på at spille computer, og piger læser lektier. I hvert fald ifølge de 1006 unge, der deltog i undersøgelsen Det normale ungdomsliv. Er det også sådan i din vennekreds? Ungdommen nu til dags! Mulighederne ligger åbne for én, når man er ung. Men det er samtidig et pres, at der er så mange valgmuligheder. Generationer af voksne har fnyst ungdommen nu til dags, når unge har teet sig lidt for vildt efter voksnes smag.»i nogle sammenhænge bruger voksne unge som syndebukke. De beskyldes for at være uregerlige, antiautoritære, oprørske og så videre«, siger Anne Kofod fra Center for Ungdomsforskning på Danmarks Pædagogiske Universitet. På den anden side hylder samfundet ungdommen som en tid, der er let og uforpligtende, og som de fleste higer efter at bevare så længe som muligt.»unge anses for at være fysisk stærke og smukke. Det er tydeligt i reklamer, hvor det som regel er unge, smukke mennesker, der optræder«, siger Anne Kofod. Den dobbelthed er karakteristisk for det at være ung i dag. Det gælder også for den rolle, unge som gruppe har i samfundet. Unge bliver betragtet som forkælede, fordi de har masser af valgmuligheder, f.eks. i forhold til uddannelse. Samtidig stiller samfundet krav om effektivitet. Unge tilskyndes til at foretage et tidligt uddannelsesvalg og komme hurtigt gennem uddannelsessystemet, så de kan komme ud på arbejdsmarkedet og gøre sig nyttige for samfundet. Store krav For bare 60 år siden havde unge ikke en særlig kultur med deres egen musik, tøj og mode, som vi kender i dag. Dengang gik unge i det samme tøj som deres forældre, og hvis man ikke var ud af en velstillet familie, var det almindeligt at forlade skolen efter 7. klasse, få sig en læreplads og bidrage til familiens økonomi. Siden er der sket en masse. I 1960 erne gav ungdomsoprøret (se side 10-11) og virksomhedernes markedsføring ungdomskulturen et skub på vej. Det var en tid, hvor samfundet økonomisk var i fremgang, unge fik flere penge mellem hænderne, og virksomhederne tjente masser af penge på at sælge tøj, musik og kultur særlig til unge. I dag udgør unge en stor og stærk forbrugergruppe. Unge har fået mere magt, og voksne lytter mere til dem som selvstændige individer. Men med en mere betydningsfuld rolle for samfundet og med flere muligheder er også fulgt krav.»i dag kan unge skabe et liv efter deres eget hoved og drømme, men samtidig taler politikerne om, at unge skal være mere målrettede«, siger Anne Kofod.»Samfundet har brug for, at unge uddanner sig til et arbejdsmarked, der har hårdt brug for dem. Derfor bliver der stillet krav om, at unge i højere grad skal vælge, hvad de vil gøre med deres liv. Generelt klarer unge sig rigtig fint, men der er et stigende antal unge, som oplever overgangen fra barndommen til voksenlivet som problematisk, fordi kravene er for høje. Unge kan vælge hvad som helst, og det er et stort pres at vælge rigtigt«. Alene med ansvaret Anne Kofod har været med til at gennemføre en undersøgelse af Det normale ungdomsliv (se artiklen Her går det godt ), hvor man talte med over unge mellem 12 og 18 år. Undersøgelsen viste bl.a., at bekymringer om netop uddannelsesvalget fylder meget. På spørgsmålet om, hvad der er det største problem i livet lige nu, svarede en 16- årig pige for eksempel:»skolen og tanken om, at jeg i en alder af 16 år skal bestemme, hvad jeg vil resten af mit liv«. Og i en omtale af undersøgelsen skrev Anne Kofod i Politiken:»Når unge taler om deres fremtid, er det noget, de tager alvorligt og derfor også giver anledning til bekymring. Unge oplever i høj grad, at det er op til dem selv at vælge og planlægge deres fremtid, hvilket umiddelbart kan fremstå som forkælet og privilegeret. Men usikkerheden trænger sig på, netop fordi bagsiden af det frie valg er oplevelsen af at stå alene med ansvaret for, hvordan de så klarer sig«.

5 U N G D O M S L I V 5 Livet online Som du kan se på diagrammet på side 4, er der rigtig mange drenge (især), der bruger meget af deres fritid på at sidde på deres flade og spille computer. Det bekymrer sundhedsforskere, fordi børn og unge får for lidt motion og risikerer at blive overvægtige. Til gengæld bliver man ikke nødvendigvis social analfabet af at sidde så mange timer alene ved en skærm. I hvert fald ikke, hvis man spiller et onlinespil som f.eks. World of Warcraft. Det mener den amerikanske forsker T.I. Taylor, der forsker i onlinespil og arbejder på IT-Universitetet i København. I en artikel i Politiken 21. april 2007 sagde han:»jeg vil faktisk mene, at man skal have ret udviklede sociale egenskaber for at begå sig godt i World of Warcraft. Ofte spiller man også med venner og familie. Der vil altid være nogen, som går over gevind det er der også ude i virkeligheden men for langt de fleste af de her spillere er det ganske enkelt socialt liv som al anden socialisering. Vi er stadig menneskelige, selv om vi er i en virtuel verden«. FOTO: RASMUS BAANER Note: Læs også artiklen Kokkeelev er spilhelt i fritiden om 18-årige Rasmus Eilertsen, der er en af de 8 millioner mennesker i verden, der spiller World of Warcraft. Artiklen blev trykt i Politiken 21. april 2007 og ligger på Ungdomslivs site på Her går det godt Hvordan går helt normale unge egentlig rundt og har det? Godt, viser undersøgelsen Det normale ungdomsliv. Dermed ikke sagt, at det kun er sjov og ballade at være ung. Det er ofte unge med særlig problematiske liv, der påkalder sig mediernes opmærksomhed. Unge drikker for meget alkohol. Unge dropper ud af uddannelserne. Unge tager stoffer. Unge begår kriminalitet. Det er sjældent, der bliver fokuseret på det, man kan kalde det helt almindelige hverdagsagtige ungdomsliv. Sådan tænkte de i Ungdomsringen for et par år siden. Ungdomsringen er en interesseorganisation for fritidsog ungdomsklubber i Danmark, og organisationen bad Center for Ungdomsforskning ved Danmarks Pædagogiske Universitet om at undersøge, hvad helt almindelige unge tænker på og drømmer om, og hvordan de har det. De har det helt overordnet godt og trives, viste undersøgelsen Det normale ungdomsliv. Du har næsten frit valg på alle hylder, når du skal vælge uddannelse. Til gengæld vil politikerne og erhvervslivet gerne have, at du hurtigst muligt træffer dit valg. Foto: Camilla Stephan En læreproces Mange voksne beskriver unge som selvfede egotrippere, men undersøgelsen peger på, at unge mestrer at indgå i mange typer fællesskaber. At det normale ungdomsliv er godt, er dog ikke ensbetydende med en udelukkende sorgløs og uforpligtende tid. For som der står i konklusionen i undersøgelsens rapport, så er det normale ungdomsliv en læreproces, hvor unge konfronteres med mange af de problematikker, som alle mennesker i et moderne samfund før eller siden vil blive berørt af f.eks. konflikter med dem, man holder allermest af, sygdom, skilsmisse, svigt, skuffelser, forkerte valg etc. Venskaber er vigtige Ungdomsliv består af en masse valg, der skal træffes, og der bliver eksperimenteret på livet løs for at forme sig en identitet hvem er jeg og hvad vil jeg gerne være i fremtiden. I den proces, hvor man forsøger at finde sin retning i livet, er der et stort behov for dog at have lidt fast grund under fødderne. Her spiller naturligvis forældre, men også og ikke mindst venner en vigtig rolle. Det var kendetegnende for de unge, der deltog i undersøgelsen, at venskaber ikke er noget, man bare sådan skifter ud. Mange gav udtryk for, at de oplevede deres forældre og venner som det eneste stabile i deres hverdag. KIMMIE PRÜTZ PETERSEN, LENA LEE SKIBYE OG LISE PENTER MADSEN Note: Undersøgelsen Det normale ungdomsliv blev foretaget i 2004/2005 blandt unge mellem 12 og 18 år. Bag undersøgelsen stod forskningsleder Jens Christian Nielsen og forskningskoordinator Anne Kofod, begge Center for Ungdomsforskning under Learning Lab, Danmarks Pædagogiske Universitet. Kilder: Det normale ungdomsliv Selvfede. Er nutidens unge en flok asociale egotrippere?. Artikel af Anne Kofod i Politiken 27. september 2005

6 6 U N G D O M S L I V Vejledning i junglen af uddannelser Her ved siden af nævner vi nogle helt overordnede uddannelsesmuligheder. På hjemmesiden dk kan du læse en masse om, hvilke uddannelsesmuligheder du har. Og hvis du vil læse mere indgående om mulighederne inden for f.eks. håndværk og service, er der grundig information på hjemmesiden om de omkring 120 forskellige erhvervsuddannelser, der udbydes af de tekniske skoler. FAKTA Gymnasiale uddannelser Gymnasiale uddannelser kan være en studentereksamen, hhx, htx, eller hf. En gymnasial eksamen giver dig mulighed for at søge ind på en videregående uddannelse. Studentereksamen (stx) Studentereksamen er en almendannende og studieforberedende 3-årig uddannelse. Du får fag inden for det humanistiske, naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige fagområde. Højere handelseksamen (hhx) Hhx-uddannelsen er en erhvervsrettet 3-årig uddannelse. Ud over almene fag får du fag inden for virksomheds- og samfundsøkonomi kombineret med fremmedsprog. Højere teknisk eksamen (htx) Htx-uddannelsen er en erhvervsrettet 3-årig uddannelse med vægt på teknologiske og naturvidenskabelige fag. Noget af undervisningen foregår på værksteder og i laboratorier. Højere forberedelseseksamen (hf) Højere forberedelseseksamen (hf) er en almendannende og studieforberedende uddannelse, der varer 2 år. Kilde: der er udgivet af Undervisningsministeriet Hvad vil du være? I Danmark er der undervisningspligt på folkeskoleniveau. Det er slet ikke til diskussion. Men så nærmer sidste skoledag sig. Ved du, hvad du vil? Elever på Medieskolen i Lyngby har interviewet og fotograferet fire unge, der for nylig skulle træffe deres valg. Hvilke overvejelser havde de før valget? Var de påvirket af venner, lærere og forældres råd? Er de glade for det valg, de har truffet? Og hvad vil de råde nuværende 9.-klasse-elever til, før de vælger? Sikker på fremtiden Niklas Gundlev 16 år, 1. g, htx i Hillerød»Jeg valgte htx-uddannelsen, fordi jeg altid har interesseret mig for naturvidenskabelige linjer, og fordi de har et fag her på skolen, de kalder studieområdet, hvor man laver meget, der har med kemi og forsøg at gøre. Jeg har vidst, hvad jeg ville med min uddannelse siden 8. klasse. Jeg vil meget gerne være civilingeniør, når jeg bliver ældre. Mine forældre har ikke rigtig haft noget at sige til mit valg, de har altid sagt, at jeg bare skal vælge det, jeg gerne selv vil og virkelig brænder for. Min fysik- og matematiklærer fra folkeskolen opfordrede mig til at blive noget inden for det naturvidenskabelige, og det råd har jeg taget til mig. Mine venner har egentlig været lidt ligeglade med mit valg, måske fordi de selv har haft så meget at tænke på med deres eget valg. Jeg har altid vidst med mig selv, at jeg gerne ville på htx, og det er jeg kommet nu. Jeg gik faktisk imod strømmen og valgte en uddannelse, ingen andre fra min klasse valgte, men jeg er utrolig glad for mit valg. Samtidig har jeg fået nogle meget gode klassekammerater, selv om de fleste af dem er lidt nørdede. Der er nok kun en 4-5 stykker, der ikke er nørder«.»mit råd til de 9.-klasse-elever, der snart skal til at vælge uddannelse, er helt sikkert, at de skal gøre det, de selv føler for, og ikke, hvad de andre i klassen vil«. TRINE NØRGAARD PEDERSEN Foto: Lasse Bruhn Kamp om praktikpladserne Hamza Khan, 18 år»jeg har gået på teknisk skole. Men da jeg ikke kunne få en praktikplads, droppede jeg ud. Jeg gik på linjen teknologi og kommunikation som mediegrafiker. Det er svært at få en praktikplads som mediegrafiker, da det er blevet meget populært at uddanne sig inden for medieverdenen. Man kan roligt sige, at der er kamp om praktikpladserne, og man skal være tidligt ude og søge. Jeg skiftede over til grafisk tekniker, da jeg fik at vide, at det var lidt det samme som mediegrafiker, men det syntes jeg så ikke, det var. Jeg fandt hurtigt ud af, at det ikke var mig, og stoppede på skolen. Selv om jeg var nødt til at stoppe, er jeg stadig glad for det valg, jeg tog dengang, og det halve år, jeg nåede igennem. Jeg interesserer mig nemlig stadig for grafik og har taget alt det, jeg lærte på det halve år, med mig. Mine forældre har ikke haft meget indflydelse på mit valg af skole efter 9. klasse. Jeg valgte selv, hvilken vej jeg ville gå, og fandt selv frem til teknisk skole. Jeg traf mit valg, lige inden man skulle sende ansøgninger ud til de forskellige skoler. Nu går jeg på Medieskolen i Lyngby, som er en produktionsskole for unge op til 25 år. Her arbejder jeg med webdesign. Hvad jeg vil lave efter det her år, er jeg ikke helt sikker på. Jeg vil stadig gerne være grafiker, men hvis det ikke lykkes, har jeg tænkt på at søge ind på Politiskolen. Men jeg mangler at tage hf, så det kunne jo være en mulighed at tage det gennem aftenkurser«.»mit råd til andre, der står og skal vælge, hvad de skal efter 9. klasse, er, at de skal tænke sig godt om, før de træffer en beslutning om, hvad de skal«. LINE HESSELBERG KARPF Foto: Sebastian Gamby Jensen

7 U N G D O M S L I V 7 Produktionsskoler Undervisning på en produktionsskole er en mulighed, hvis du har brug for en afklaring af dine interesser og evner, inden du endeligt vælger uddannelse eller job. På en produktionsskole ligger vægten på praktisk arbejde kombineret med skolefag efter behov. Længden af undervisningen er individuel, men kan dog højst vare 1 år. Kilde: Erhvervsuddannelser En erhvervsuddannelses hovedforløb er bygget op som en vekslen mellem skoleophold og praktik. Praktikken er den del af din uddannelse, hvor du er under oplæring i en virksomhed. Praktikpladsen skal du selv finde, men vejlederen på den tekniske skole hjælper gerne med kontakter til erhvervslivet. En erhvervsuddannelse kan tage mellem 1 1/2 og 5 1/2 år. Kilde: FOTO: MAGNUS MØLLER Foto: Lasse Bruhn Jeg fulgte mit hjerte Mia Lundsgaard Hansen, 16 år, teknisk skole Uddannelsescentret Hamlet»Jeg har i næsten hele mit liv drømt om at blive frisør. Jeg har været på flere forskellige brobygningshold på teknisk skole, men jeg syntes, at jeg ville prøve frisøruddannelsen først, og det er så det, jeg er i gang med nu. Jeg havde dog en idé om at blive kosmetiker først, men jeg fandt hurtigt ud af, at min første prioritet var at blive frisør. Når jeg bliver ældre, vil jeg utrolig gerne have min egen salon. Mine forældre bakker mig fuldt op i mit uddannelsesvalg; de synes, det er et godt valg, jeg har truffet. Mine folkeskolelærere har ikke rigtig haft noget at sige omkring mit valg, da jeg mest har talt med dem omkring kosmetikeruddannelsen. Mine venner synes bare, det er fedt, at jeg gør det, jeg brænder for, og de støtter mig selvfølgelig hele vejen igennem. Jeg har faktisk overvejet at blive pædagog i stedet for frisør, da jeg har hørt, at frisører får slidgigt i hænderne. Men jeg har så valgt at se på det positive ved uddannelsen, da det jo er det, jeg vil. Jeg valgte uddannelsen, fordi det er noget, som interesserer mig rigtig meget, og er det, jeg vil lave resten af mit liv. Jeg fulgte mit hjerte og fulgte ikke med strømmen. På en måde er jeg alligevel lidt ked af, at jeg valgte det her, da det er utrolig svært at få praktikplads som frisør. Det tænkte jeg ikke på, før jeg foretog mit valg. Vi har et godt sammenhold i min klasse, men sommetider er der dog nogle heftige diskussioner, fordi nogle af pigerne har nogle stærke holdninger og meninger«. Jeg har flere gange overvejet at tage en hf, men jeg er desværre bare ikke lige den skoletype, der gider bruge al min tid på lektier«.»jeg vil give det råd til de 9.-klasse-elever, der skal til at vælge uddannelse, at de skal forfølge deres drømme og gøre det, som virkelig interesserer dem«. NANNA EMILIE EMMICH JENSEN Jeg var i tvivl Lise Breuning, 16 år, 1. g, Frederiksborg Gymnasium»Jeg valgte gymnasiet, fordi det åbner til mange andre uddannelser. Men jeg har ikke hele tiden vidst, hvad jeg ville. Jeg har flere gange overvejet efterskole eller 10. klasse. Mine forældre prøvede et stykke tid at få mig til at vælge en 10.-klasse, fordi de måske syntes, jeg skulle have en periode, hvor jeg havde lidt nemmere ved tingene og derfor ikke så mange lektier at se til. Men ellers har mine forældre ikke rigtig haft den helt store indflydelse på mit valg. Mine lærere i folkeskolen syntes, det var en fin idé, at jeg valgte gymnasiet, og mine venner synes, at mit valg er utrolig spændende. Jeg fulgte ikke strømmen i klassen fra folkeskolen. Jeg gjorde det, jeg selv ville, og det, jeg brændte for. Jeg er meget glad for, at jeg er begyndt i gymnasiet og ikke har taget en teknisk skole eller noget andet, fordi der er så mange spændende udfordringer her. Jeg glæder mig til at komme ordentligt i gang. Men jeg er begyndt at blive lidt nervøs for eksamenstiden i forhold til de fag, jeg er lidt svagere i. Jeg er enormt glad for mine klassekammerater her på gymnasiet, vi har det virkelig sjovt sammen. Hvad jeg vil være, når jeg bliver ældre, har jeg endnu ikke taget stilling til«.»mit råd til de 9.-klasse-elever, der skal til at vælge, er, at en studentereksamen er en virkelig god uddannelse at have, og den åbner til mange andre og gode muligheder i fremtiden«. TRINE NØRGAARD PEDERSEN På Ungdomslivs site på kan du også læse om Mads- Peter Ærenlund, der går i 1. g på Mediegymnasiet i Malmø i Sverige. Foto: Lasse Bruhn

8 8 U N G D O M S L I V Masser af unge arbejder ulovligt Arbejdsgivere lader i stor stil skoleelever arbejde ulovligt i fritiden. Desuden er mange unge ikke meldt ind i en fagforening, som kan beskytte dem mod arbejdsmiljøproblemer. Sommeren 2007 sendte fagforbundenes landsorganisation, LO, 17 jobpatruljer ud på i alt virksomhedsbesøg. Jobpatruljerne viste, at 75 procent af unge fritidsjobbere arbejder mere end de tilladte to timer om dagen samtidig med at de passer skolen. Hver tredje arbejdede desuden om aftenen og natten og ofte alene i tidsrummet mellem kl og 06.00, selv om det er direkte ulovligt. Og hvad værre er: I købmandsbutikker og supermarkeder over hele landet bliver unge skoleelever sat til at passe farlige flaskemaskiner og pappressere og løfte tunge kasser, paller og pakker. Det er i strid med alle regler og regulativer. Nu vil Arbejdstilsynet og LO gå sammen om at få stoppet de ulovlige forhold. MICHAEL OLSEN Se også FOTO: LARS SKAANING Se, hvem jeg er Drenge bruger flere penge på tøj end piger, og rigtig mange unge har fritidsarbejde for at tjene penge til tøjet. Vores tøjstil har altid været et vigtigt redskab til at signalere, hvem vi er eller gerne vil være. Og i den periode af livet, hvor vi udforsker og forsøger at finde vores identitet, bliver tøj og andet udvendigt udstyr særlig vigtigt. I hvert fald udgør det en stor udgiftspost for unge. Og det er ikke kun piger, som shopper amok, sådan som man måske kunne tro. Faktisk tværtimod. Adskillige undersøgelser viser, at drenge bruger flere penge end piger til tøj og udstyr. En af undersøgelserne er Generation Happy?, hvor næsten elever i klasse deltog. I den viste det sig, at 42 procent af drengene brugte kroner eller derover om måneden på tøj. Hos pigerne var det kun 27 procent. Personlig stil Pengene til tøjforbruget kommer dels fra lommepenge, dels fra fritidsarbejde. Rigtig mange unge arbejder for at få råd til at købe det helt rigtige tøj. F.eks. viser tal fra fagforbundet HK/Handel, at 41 procent af de ansatte i Fakta, Kvickly og SuperBrugsen er under 18 år. Blandt eleverne i undersøgelsen Generation Happy? havde 35 procent fast fritidsarbejde, og 21 procent arbejdede af og til. Både drenge og piger følger meget med i moden, men de følger den ikke nødvendigvis slavisk, og de klæder sig gerne i en blanding af dyre og mindre dyre mærker tilsat en lille selvopfunden detalje. For selv om det er dejligt ikke at stå alene, men høre til i en gruppe, så er det også rart samtidig at være noget for sig selv, at være mig. Penter Kilde: Generation Happy? Et studie i danske teenageres hverdagsliv, værdier og livstolkning, af Rie Skårhøj og Søren Østergaard, Unitas Forlag, 2005 Penge og lækkert tøj Hurtige biler, dyrt tøj, damer og champagne. Forretningsmanden Mads Ulrich var en af dem, der i 1980 erne blev betegnet som yuppie. Først i Danmark, siden i USA, nærmere betegnet Los Angeles, hvor han jonglerede med millioner af dollar i sit investeringsfirma.»dengang stod man ud fra mængden, hvis man var bevidst om sig selv. I dag er det normalt. Alle er yuppier«, siger Mads Ulrich. Han er 42 år, er tilbage i Danmark, stadigvæk en succesfuld finansmand og glad for lækkert tøj. Men for ham handler det ikke bare om at udstråle penge.»for mig var det ikke vigtigt med champagnen eller pengene, men at beskæftige mig med noget, jeg kunne lide. Havde nogle snakket med os dengang, havde de nok fundet ud af, at vi ligesom alle andre har holdninger og kan snakke dybt om ting«, siger han. MARIE VIDØ Mads Ulrich i 1980 erne. Og i nyere tid. Fotos: Busser og Claus Lunde FAKTA Yuppier Mens 1960 erne og 70 erne havde hippierne (se side 10-11), havde 1980 erne yuppierne. Det var unge, succesfulde forretningsfolk, der blev beskyldt for at flashe deres penge og være overfladiske. Når de slappede af fra at handle aktier, investere og gøre karriere, levede de livet på storbyernes tjekkede cafeéer. Nadja arbejder cirka tre gange om ugen i sandwichkæden Sunset Boulevard i det københavnske shoppingcenter Field s. Det gør hun primært for at få råd til alt det tøj, hun elsker at købe og gå i. Foto: Miriam Dalsgaard

9 U N G D O M S L I V 9 Arbejdsregler for unge Når du er under 15 år og går i skole, må du daglig højst arbejde 2 timer på skoledage og 7 timer i weekenden. Er du fyldt 15 år, må du arbejde 8 timer om dagen i weekenden. I løbet af en hel skoleuge må du maks. arbejde 12 timer, og i ferier må du ikke arbejde mere end 35 timer. Unge under 18 år må ikke arbejde efter klokken 20 om aftenen og før klokken 6 om morgenen. Når du er under 18 år, må du ikke arbejde med farlige ting, for eksempel store maskiner og giftige stoffer. Du må kun udføre det, man kalder let arbejde, så du må altså ikke løfte meget tunge ting. Faktisk må du kun løfte det, der svarer til en kasse tomme øl (ca. 12 kg), og hvis du ikke skal løfte under hoftehøjde eller over skulderhøjde, må du løfte det dobbelte, der ca. svarer til en kasse med fyldte øl. Kilde: FOTO: OLE STEEN»Jeg var rigtig stolt, da jeg gik ud af butikken med dem i hånden«en stor del af 16-årige Nadjas fritid går med at arbejde. På den måde tjener hun penge til at købe tøj for omkring kroner hver måned. De kostede kroner. De høje mørkeblå Louis Vuitton-stiletter med sorte hæle, mønster af det karakteristiske logo og store guldspænder på snuden. Nadja Warberg Johansen på 16 år købte dem, da hun var på ferie i Paris. For sine egne surt optjente penge.»jeg så dem og vidste bare, at dem skulle jeg have. Lige meget hvad de kostede. Jeg var rigtig stolt, da jeg gik ud af butikken med dem i hånden«, fortæller hun. Nadja går i 10. klasse, bor i Kastrup og arbejder cirka tre gange om ugen i sandwichkæden Sunset Boulevard i det københavnske shoppingcenter Field s. Det gør hun primært for at få råd til alt det tøj, hun elsker at købe og gå i.»når jeg ikke har regninger og sådan noget, der skal betales, bruger jeg i hvert fald med glæde kroner om måneden på tøj«, siger Nadja, der farver sit lyse hår sort og har skinnende Chanel-øreringe i ørerne. Sin egen stil Nadja tænker ikke så tit over, at hun måske bør holde lidt igen i stedet for at bruge alle sine penge og mere til. Hendes forældre blander sig heller ikke så meget:»de ville da gerne have, at jeg sparede mere op, men det er jo mine penge, så de siger ikke så meget til det«. Nogle af Nadjas penge går også til modeblade som Bazar, Sirene og Costume, men hun har ingen forbilleder, hun gerne vil klæde sig som. Og selv om hun er glad for sine Louis Vuitton-stiletter og passer meget på dem, behøver alt hendes tøj ikke at være dyre, eksklusive mærker. Vero Moda, H&M og Vila er også helt o.k. Bare tøjet ikke er fra Netto og Føtex, det er for pinligt, hvis folk opdager det. Men det er o.k., når Nadjas mor går i det så længe andre ikke kommenterer det. Ifølge Nadja selv har hun ikke nogen bestemt stil. Eller rettere:»jeg har min egen stil«. Hun køber det tøj, hun kan lide. Men hun går da ikke i vejen for lidt bling bling og diamanter,»tøj, der viser, at man er en million værd«, som hendes bedste veninde Bella udtrykker det. Når Nadja skal i byen, klæder hun sig meget feminint og også lidt sexet. Shopper med veninderne Selv om mange af Nadjas eftermiddage og lørdage går med at lave sandwich på fritidsjobbet, går det ikke ud over tiden til lektierne, mener hun. Det er snarere samvær med veninderne, der gør det svært at få sat timer af til at få læst lektier. Hun shopper så ofte, pengepungen tillader det, tit flere gange om måneden og 12 hurtige fra Nadja Livret: Koteletter i fad helst sammen med veninderne.»det er hyggeligt. Så fortæller vi hinanden vores mening og spiser sammen bagefter«, siger hun. Venindernes eller hendes mors mening er dog ikke lov. Hvis Nadja er uenig, lytter hun til sig selv. Humøret bestemmer Hvorfor er det, at tøj er så fedt?»det er lækkert at få noget nyt«, siger Nadja. Det bliver man glad af og ja, det giver da også god selvtillid at have lækkert tøj på. Alligevel kan hun godt gå udenfor i slap af-tøj og uden makeup på,»men vil føle mig rigtig grim«.»det kommer an på, hvilket humør jeg er i. Hvis jeg er i dårligt humør, tager jeg ikke fint tøj på«. At håret sidder forkert, får dog ikke lov til at ødelægge humøret en hel dag.»så retter jeg det bare«, siger hun. MARIE VIDØ Yndlingsband: Kan lide det hele. Techno, R n B, rap... Når vi skal i byen, hører vi f.eks. Børne MGP. Yndlingsfilm: Hvis det er o.k. at nævne en serie: McClouds døtre Fritidsjob: Sandwichbaren Sunset Boulevard Lommepenge: Nej, men får gaver og f.eks. makeup Ryger: Ja, cirka 20 om dagen Alkohol: Ja, hver weekend. Sprut og øl Hash: Nej Fremtidsdrøm: Frisør, regner med at starte på frisøruddannelsen efter 10. klasse Kæreste: Nej Hvad bruger du penge på: Tøj, sprut, sko, smøger Fritidsinteresser: Veninder og er lige startet til fodbold

10 10 U N G D O M S L I V Hippier En af måderne, hvorpå unge gjorde oprør mod forældregenerationen i 1960 erne og 70 erne, var at gøre alt for ikke at ligne den. Mændene lod håret gro, og alle iførte sig lange, farvestrålende, flagrende gevandter. Hippier blev de kaldt. Senere smed kvinderne bh en. De ville bestemme over egen krop og ikke lade sig diktere af mænd og normer. Mange af hippierne røg hash og tog euforiserende stoffer som lsd. Nogle af ungdomsoprørets unge endte derfor som narkotikamisbrugere ernes unge lyttede til syrerock for at udvide deres bevidsthed. Nogle eksperimenterede med alternative livsformer; de flyttede sammen i kollektiver, tog på ølejr og gik ind for fri sex. Eksperimenterende kunst Også via kunsten blev der gjort oprør i 1960 erne og 70 erne. Teatertrupper og bands spillede politisk teater og sang protestsange for at gøre opmærksom på den uretfærdighed, de mente, verden var præget af. Kunsten handlede også om at bryde grænser og eksperimentere. MARIE VIDØ MARIE VIDØ FOTO: ASGER SESSINGØ Da ungdommen I 1960 erne flippede de unge ud og gjorde op med den måde, deres forældre levede på. Verden fik øjnene op for ungdommen, og ungdommen satte sit præg på verden. Don t follow leaders«sang den amerikanske rockmusiker Bob Dylan i 1960 erne. Han repræsenterede en generation af unge, der gjorde oprør mod autoriteter, gældende normer og den måde, deres forældre levede på. Danske unge sang med. Og det gjorde unge i mange andre vestlige lande også. I 1960 erne oplevede den vestlige verden det, der bliver kaldt ungdomsoprøret, og det var med til, at mange fik øjnene op for, at det er noget særligt at være ung. I virkeligheden dækker ungdomsoprøret over en masse forskellige oprør i 1960 erne og begyndelsen af 1970 erne: oprør mod gamle, fastgroede systemer og normer, oprør mod konservative ledere, oprør mod USA s krig i Vietnam, oprør mod den ulige fordeling af verdens goder, oprør mod forskelsbehandling af kønnene, oprør mod racehad og meget mere. Velstand Ungdomsoprørets grobund var bl.a. velstand og store generationer af unge. Velstanden kom som følge af økonomisk vækst efter Anden Verdenskrigs slutning i Der var gang i produktionen, skabt arbejdspladser, og det var atter muligt at importere og eksportere varer mellem landene. Markedet blev liberaliseret, det vil sige, at det blev nemmere at handle over grænser, blandt andet fordi tolden blev sat ned. Folk fik altså flere penge mellem hænderne. Derfor begyndte man også at bygge flere huse, og det skabte atter flere arbejdspladser, for eksempel for håndværkere. De unge, der voksede op i den tid, oplevede næsten udelukkende fremgang. De tog velstanden for givet, og de havde muligheder, som ingen i de tidligere generationer havde haft. Det var ikke længere forbeholdt de få fra velstillede familier at få en uddannelse, og der var råd til, at unge kunne flippe ud og være netop unge. FAKTA Det skete der i bl.a Første anti-atommarch i Danmark P-pillen kommer på markedet Det første rigtige kollektiv etableres Studenteroprør på Københavns Universitet Rødstrømperne etableres Store demonstrationer i forbindelse med Verdensbankens årsmøde i København Den første kvinde-ø-lejr på Femø Den første Roskilde Festival bliver afholdt Christiania bliver indtaget og erklæret fristad Aborten frigives. Roskilde Festivalen i Eller som det hed dengang beat-festival. Foto: Lars Hansen Babyboom Tidligere eksisterede ungdomsbegrebet slet ikke. Man var enten barn eller voksen. Men med de nye udfoldelsesmuligheder efter Anden Verdenskrig kom der også en anerkendelse af, at der er en tid midtimellem, og i 1950 ernes USA begyndte man at betegne en ung mellem 13 og 19 år som teenager. Snart brugte man også ordet i andre lande. Og teenagere var der mange af også i Danmark. Under og efter Anden Verdenskrig var der blevet født en masse børn, og generationen af unge i 1960 erne var derfor stor. Krigsårgangene bliver de kaldt. Sammen kunne de råbe højt.»det var kæmpestore generationer unge mennesker, der gjorde oprør mod autoriteter. Et antiautoritært oprør«, forklarer mag.art. og forfatter Bente Hansen. Hun var selv en del af oprøret og kæmpede især for kvindesagen. Protestmarcher Unge ønskede en verdensorden, hvor magthaverne ikke tog beslutninger hen over hovedet på folket. Ungdommen ville have, at der blev lyttet til dens krav, og fred i en retfærdig verden var noget, der stod meget højt på ønskelisten. I en lang række vestlige lande demonstrerede unge imod atomvåben, især mod de store atommagter som So-

11 U N G D O M S L I V 11 Studenteroprøret I 1960 erne ulmede det på universiteterne verden over. Studerende krævede at være mere med til at bestemme, hvad de skulle lære og hvordan. Det skulle ikke længere være professorvælde, hvor tørre, gamle professorer med et forældet livssyn tog beslutningerne. I maj 1968 i Frankrig udviklede et studentermøde på Sorbonne Universitet i Paris sig til et voldsomt opgør mellem studerende og politi med gadedemonstrationer og smadrede bydele til følge. I Danmark besatte studerende på Københavns Universitet talerstolen til årsfesten, demonstrerede og boykottede undervisningen for at få deres budskab igennem. De oprørske studerende fik sat deres spor. Der blev gennemført reformer på universiteterne, så studerende fik mere indflydelse på beslutningerne. MARIE VIDØ Studenteroprør i Studenterne trængte ind på daværende rektor Mogens Fog s kontor på Københavns Universitet. Foto: Lars Hansen gjorde oprør FAKTA Vietnamkrigen Vietnamkrigen kostede amerikanere livet, mens det vietnamesiske tab var over en million. De fleste af ofrene var civile. I løbet af 1960 erne nåede de amerikanske militære styrker i Vietnam op på mere end en halv mio. mand. USA trak de sidste af sine tropper ud i april FAKTA Martin Luther King Martin Luther King var amerikansk baptistpræst og borgerrettighedsforkæmper. Han ledede en lang rækker marcher, der satte fokus på diskriminationen af sorte amerikanere. F.eks. var det svært for sorte i Sydstaterne at blive optaget på universiteterne, og mange sorte blev underbetalt i deres job. Martin Luther King blev et symbol på ikke-voldelig kamp. I 1963 holdt han en verdensberømt tale,» I have a Dream«, og 1964 modtog han Nobels Fredspris. I 1968 blev han myrdet! vjet og USA, der var i besiddelse af de ødelæggende våben. I Danmark blev Kampagnen mod Atomvåben dannet i 1960, og det lykkedes den at samle tusinder af danskere til protestmarcher mod atomvåben. Marcherne mod atomvåben lagde kimen til protestmarcher og talrige demonstrationer i slutningen af 1960 erne mod USA s medvirken i Vietnamkrigen. Over hele verden mødte USA en storm af protester, men også og ikke mindst hjemme i USA var der omfattende demonstrationer mod Vietnamkrigen. I USA var der også demonstrationer mod racisme. Racehadet var særlig udtalt i Sydstaterne, hvor myndighederne håndhævede love om raceadskillelse mellem sorte og hvide på skoler, universiteter, restauranter, offentlig transport, offentlige toiletter osv. Den sorte borgerrettighedsforkæmper Martin Luther King gik i spidsen for en lang række protestmarcher. En af dem talte helt op til en kvart million mennesker.»overalt var der en identitetsbevægelse blandt undertrykte mennesker: Sorte blev selvbevidste og krævede deres ret. Borgerne i de tidligere europæiske kolonier gjorde det samme. Unge ville selv tilrettelægge og tage ansvar for deres liv. Og kvinderne ville have ligestilling«, siger Bente Hansen. Kvinderne siger fra Kvindebevægelsen tog for alvor fat i 1970 erne, da den feministiske rødstrømpebevægelse opstod i USA og udviklede sig med lynets hast. De kæmpede for kvinders rettigheder på en helt ny måde.»rødstrømperne satte ild i en verdensbevægelse så hurtigt, som hvis du sætter ild til en høstak. Fra land til land opstod kvindegrupper«, siger Bente Hansen. Kvinder blev i 1960 erne inviteret ud på arbejdsmarkedet på grund af den økonomiske optur og det medfølgende behov for at besætte de mange nye arbejdspladser. Og kvinderne ville gerne ud, men der var bare ingen, der havde tænkt på, hvem der så skulle tage sig af kvindernes arbejde i hjemmet. Så de fik dobbeltarbejde. Det skabte ballade. Kvinderne ville ændre på de kønsrollemønstre, deres forældre levede med, og rødstrømperne organiserede sig under de former, som de kendte fra ungdomsoprøret. Gadeaktioner, erobring af talerstole, ølejre og besættelser af huse skete lynhurtigt og kun udført af kvinder. De kæmpede blandt andet for ligeløn, råderet over egne penge, fri abort og for at få kriminaliseret vold og voldtægt. Mange af ønskerne blev opfyldt. MARIE VIDØ

12 12 U N G D O M S L I V Ungdomshusbevægelsen I medierne hører man tit om de autonome. Men det vil de unge i ungdomshusbevægelsen ikke selv kaldes. De mener, at ordet autonom bliver forbundet med voldelig opførsel, selv om det egentlig bare betyder selvstyrende. I stedet vil de kaldes aktivister nogle, der kæmper aktivt for, at der skal være et Ungdomshus i København. Ved nogle af demonstrationerne for Ungdomshuset har aktivisterne dog brugt voldelige midler. Der er blevet kastet med brosten, og dele af den københavnske bydel Nørrebro er blevet raseret. Men Ungdomshuset på Jagtvej 69 var samlingssted for mange forskellige grupper, og nogle af dem kaldte faktisk sig selv autonome, andre kaldte sig anarkister eller marxister eller noget helt fjerde. Generelt kan man sige om brugerne af Ungdomshuset, at de følte sig hjemme på den politiske venstrefløj. I dag er der støttegrupper for Ungdomshuset flere steder i landet. Blandt andet er der aktivistiske ungdomsmiljøer i Århus og i Svendborg. GUDRUN MARIE SCHMIDT Der var knald på Ungdomshusets mure. Det lå på Jagtvej 69 i København. I marts blev det revet ned af den kristne sekt Faderhuset, der købte huset i Foto: Martin Bubandt Jensen Et ungdomsliv med bz I 1981 gik den dengang 15-»Jeg fik social retfærdighedssans og troen på, at man årige Gyda Heding ind i bz-bevægelsen og boede derefter otte år i besatte huse verden. Det var det politiske. kan være med til at forandre Hvorfor gik du ind i bz? Men jeg fik også meget andet»jeg var 15 år, og det handlede om at besætte huse. Der evner, gåpåmod og drivkraft. ud af det, som troen på egne var ikke noget ungdomshus Og så var der jo også et ungdomsliv, hvor man fik en dengang, og det ville jeg gerne kæmpe for. Vi ville tage masse fede oplevelser, venner og sjove kærester. Det sagen ud af de voksnes hænder og selv bestemme over var også en stor del af det«, vores liv«. siger Gyda Heding, der i dag Hvad fik du ud af din tid i er socialrådgiver og bor med bz? sin familie på Nørrebro i København. GUDRUN MARIE SCHMIDT FAKTA Bz-bevægelsen I 1980 erne var der stor arbejdsløshed og boligmangel, og der opstod en stærk bz-bevægelse, hvor unge besatte tomme huse for at skabe boliger. Betegnelsen bz er en omskrivning af ordet besæt. Kira er gam 15-årige Kira er aktiv i miljøet, der kæmper for et nyt Ungdomshus i København. Hun arbejder som journalist på bevægelsens tv-station 69 News. Da tusinder af ungdomshusaktivister i begyndelsen af oktober 2007 ville besætte et tomt hus i Vanløse, var Kira en af dem. Aktionen blev kaldt G13, fordi huset lå på vejen Grøndalsvænge Allé 13.»Jeg har aldrig fået så meget tåregas før. Jeg har heller aldrig stået så tæt på en politimand med en knippel i hånden. Dér blev jeg sgu bange, for jeg var helt oppe foran. Jeg kunne ikke komme tættere på«. Kira er 15 år og synes egentlig, at hun er gammel nok til det, hun laver. Aktivister som hende skal som minimum være fyldt 14, mener hun. Som 13-årig er man for lille til aktioner, hvor der er risiko for at få tåregas. Det blev dog for meget for Kira, da en af hendes bedste venner slog hovedet alvorligt, da G13-aktionen udviklede sig voldsomt.»jeg blev chokeret og bange. Så føler man sig ikke særlig stor«. Hårdtarbejdende aktivist I halvandet år har Kira Massara Restorff været en del af det aktivistiske miljø, der kæmper for et nyt Ungdomshus i København. Det var venner, der introducerede miljøet for Kira, som med egne ord tidligere har været både»punkagtig«og»en rigtig popsild«. Men i dag kæmper Kira for et nyt samlingssted for unge. Hun vil også bevare fristaden Christiania. For Kira drømmer om et samfund, hvor der er plads til forskellighed, så vi ikke alle sammen ender med at bo i pæne, firkantede parcelhuse med en puddelhund og to børn. Sådan nogenlunde som Kiras familie bor i den herskabelige villa på Frederiksberg. Når Kira ikke går i 10. klasse eller ser»totalt tøsetv«som Sex in The City eller bladrer i sin meterhøje stak af internationale modeblade (»de koster kassen!«) er hun hårdtarbejdende aktivist. Faktisk er onsdag den eneste fridag i Kiras uge, der begynder med et fast mandagsmøde med miljøet. Så er der tirsdagsmødet på ung- 12 hurtige fra Kira Livret: Sushi Yndlingsband: Kashmir Yndlingsfilm: Notting Hill Fritidsjob: Nej Lommepenge: Cirka hver 14. dag. Alt fra 50 kr. til kr. men det sker kun, hvis Kira har set et par rigtig fede Dieseljeans Ryger: Nej. For det smadrer huden Alkohol: Lidt til fester Hash: Har prøvet det, men kan ikke lide det Fremtidsdrøm: Kunstner, journalist, fotograf eller politiker Kæreste: Nej Hvad bruger du penge på?: Tøj, frisør, makeup, koncerter, støttearrangementer, sko, musik Gyda Heding fra dengang. Privat foto. Og i dag. Foto: Jens Dresling Fritidsinteresser: Tegner og laver lovlig graffiti

13 U N G D O M S L I V 13 Politisk chat Unge i dag interesserer sig ikke mindre for politik end tidligere generationers unge. Men når det kommer til at være aktive, er nutidens unge det hovedsagelig i forhold til enkeltaktiviteter og det nære. Dvs. dér, hvor de dyrker interessen for vennerne og fritiden. Det kan blive et problem for demokratiet, at unge ikke involverer sig i politisk arbejde. Men det ville hjælpe, hvis politikerne gjorde deres hjemmesider mere interaktive. Sådan lyder en af konklusionerne i undersøgelsen Den globale generation, som er gennemført af Mellemfolkeligt Samvirke. Ifølge undersøgelsen gider unge ikke blot læse de politiske budskaber, som politikerne lægger ud på deres hjemmesider. Unge vil have muligheden for at chatte med politikerne på et politisk debatforum. Og det skal ikke være pakket ind i spin, men være åbenhjertigt. En række politikere er dog for længst gået på MySpace og YouTube. Danmarks tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft (Socialdemokraterne) var en af de første på YouTube. Mogens Lykketoft har bl.a. startet en interaktiv videodialog om udenrigspolitik. Find linket på Rapporten Den globale generation kan læses på Mellemfolkeligt Samvirkes hjemmeside Efter Ungdomshuset blev revet ned, har dets tidligere brugere og støtter jævnligt demonstreret i Københavns gader. Foto: Niels Hougaard mel nok til tåregas domshusbevægelsens nye tvstation 69 News, hvor Kira er journalist. Om torsdagen er hun på gaderne i en tilbagevendende torsdagsdemonstration, og om fredagen og i weekenden er der tit fester eller koncerter, hvor Kira også plejer at dukke op. Organiseret i blokke Kira har også venner uden for miljøet. Også tøsede veninder, der»kun går op i tøj og makeup«. Nogle gange tager hun dem med til en torsdagsdemo. Så trækker de en sort hættetrøje over hovedet og er en del af Kiras verden for en aften. Det er fedt, synes Kira. Ved G13-aktionen var Kira en del af det, der hedder Grøn Blok. På møder før aktionen har hun lært, hvad det betyder:»grøn blok er 200 mennesker, som bare stick together. Hvis der kommer tåregas, så trækker vi alle sammen tilbage. Hvis vi skal presse imod politiet, så presser vi alle sammen. Grøn Blok kommer fysisk tættest på politiet, men det er også dem, der er i mindst fare for at blive anholdt. Fordi vi er så mange«. Andre af Kiras venner var i Turkis og Rød Blok.»Turkis og Rød Blok er dem, vi kalder løberne. Det var dem, der skulle springe, hoppe, løbe og kravle nede i Grøndalsparken. Hvis du har fysikken til det, så: Helt sikkert! Men hvis først hundene er i røven på dig, så skal det altså gå stærkt. Det var også dem, der blev anholdt«. Fællesskab og kærlighed Selv om Kiras mor og far bakker op om hendes politiske engagement, var Kiras mor ikke meget for, at datteren skulle være med i G13-aktionen. Men det stod ikke til diskussion, siger Kira:»Det er 100 procent eller ikke for mit vedkommende«. Det med at kaste med brosten eller smadre butikker kunne Kira aldrig finde på, selv om hun har været der, når andre har gjort det. Men det er ikke de ting, Kira elsker ved sit miljø.»mit miljø betyder vildt meget for mig. Fællesskab. Og noget kærlighed, dybest set. Vi står alle sammen for det samme, vi giver aldrig op, og uanset hvad så står vi sammen. Der er ikke noget bagtaleri eller bitch-fight det er en dejlig følelse«. For eksempel elsker hun, når der er tøseaften, eller når hun mødes med vennerne for at male bannere. Der er ingen, der bestemmer, om man skal male røde blomster eller batikhjerter eller noget helt syvende. Men man kan godt se, om det er piger eller drenge, der har malet et banner, siger Kira:»Der er ikke nær så mange farver og detaljer på drengenes. Sådan har det altid været«. Ungdomshusbevægelsen har hjemmesiden: G13-aktionen har hjemmesiden: GUDRUN MARIE SCHMIDT Når 15-årige Kira er til demonstration, sender hun en sms hjem hver halve time. Det har hun lovet sin mor.»forældre er jo ikke naive. De ved godt, hvad der foregår«. Foto: Peter Hove Olesen

14 14 U N G D O M S L I V Sexekspressen Sexekspressen er et frivilligt seksualoplysningsprojekt i København, Odense og Århus. Projektets formål er»at sikre unge et sundt forhold til deres egen krop og seksualitet«, og det arbejder man for ved at sende unge medicinstuderende ud til folkeskolens klasser, hvor de underviser i kroppen og dens udvikling, pubertet, forelskelse, første gang, homoseksualitet, kærester, seksualitet og anden etnisk baggrund, prævention og kønssygdomme. Alle underviserne har gennemgået en uges intensiv træning og får løbende videreuddannelse. Sexekspressen sender altid både en mandlig og en kvindelig guide og underviser klassen en hel skoledag. Sidst på dagen deles eleverne op i drenge og piger, så der bliver mulighed for en mere åben snak. Kilde: FOTO: ANDERS BIRCH Sexualisterne Sexualisterne er unge, der tager rundt i landet og fortæller jævnaldrende i klubber, på efterskoler og ungdomsskoler om sex, kærlighed, følelser, usikkerhed, mobning, prævention, aids m.m. Sexualisterne er både drenge og piger, der alle har været på kursus. De kommer fra en række ungdomsklubber under Landsforeningen Ungdomsringen, der er en sammenslutning af over fritids- og ungdomsklubber i Danmark. Ungdomsringen dannede Sexualisterne i Sexualisterne er ung til ung-information, og rådgiverne tager udgangspunkt i egne erfaringer, følelser, succeser, fiaskoer og drømme. Kilde: (klik på ung til ung under klubaktiviteter i menuen) Er jeg parat til sex? Både piger og drenge spørger løs, når klassen får besøg af unge sexrådgivere. Drengene har dog svært ved at følge med, når de mere erfarne piger stiller voksenkloge spørgsmål. Når seksualiteten begynder at spire, er der stor forskel på at være pige og dreng. Teenagepiger er ofte lysår foran de mere umodne og generte drenge. Det oplever de lidt ældre rådgivere, der tager ud og giver elever i 7. til 10. klasse seksualundervisning.»de er på forskellige niveauer, når de går i de høje klasser. Pigerne er nået langt. En tredjedel af dem er på p-piller, så det gider de ikke høre os forklare om. De vil gerne virke voksenkloge«, fortæller 25-årige Carina Mygind fra Sexekspressen et frivilligt seksualoplysningsprojekt i København, Odense og Århus. De jævnaldrende drenge er slet ikke nået så langt endnu, mener hun.»drengene sidder lidt og fumler med det. I starten lader de gerne, som om sex absolut ikke er noget, der interesserer dem, men efter en halv time er de helt vilde. Ofte er det også dem, der forstår at stille spørgsmålene lige ud af posen. Som for eksempel: De der p-piller skal man tage dem hver dag? De føler ikke, at de skal pynte på spørgsmålene«. Drengene bruger hårdere ord Et andet seksualoplysningsprojekt er Sexualisterne under Landsforeningen Ungdomsringen, der er en forening for fritids- og ungdomsklubber i Danmark. Her er det unge, der rådgiver jævnaldrende unge, og en af rådgiverne er 16-årige Maya Petersen. Hun oplever, at drenge og piger taler forskellige sprog, når snakken falder på den første gang, beskyttelse og andre sexrelaterede emner.»drengene bruger meget hårde ord. Pik, patter og kusse. Og så spørger de tit om sådan noget som: Har du fået den i røven? eller: Var det rart at sutte pik? Pigerne bruger lidt nogle andre ord«. Sexekspressens Carina Mygind har også stiftet bekendtskab med de åbenmundede teenagedrenge.»der er mange af de der årige drenge, der lader sig gejle fuldstændig op over, at der kommer en 25-årig pige ind og skal fortælle dem om sex. Så spørger de mig typisk, om jeg godt kan lide analsex, og det gider jeg jo ikke svare på. De bliver grebet af stemningen og spørger for at provokere«. Er jeg normal? Oftest handler spørgsmålene dog om teknik og følelser. Når Carina Mygind er på besøg i klasseværelserne, vil eleverne især gerne have at vide, om de er normale.»de går meget op i, om det, de føler, er normalt. Nogle gange spørger de også om teknik hvordan man rent faktisk gør i sengen. Men det er gerne de følelsesmæssige spørgsmål, der presser sig på«. Maya Petersen bliver tit spurgt, hvornår man ved, at man er parat til at prøve at have sex.»så svarer jeg, at man er klar, hvis man føler sig godt tilpas med en dreng eller pige, og man føler, at man kan stole på ham eller hende og bare er helt afslappet og ikke føler sig presset. Vi gør meget ud af at fortælle dem, at man kun skal gøre det, når man selv har lyst til at gøre det«. LOUISE SKOV ANDERSEN

15 U N G D O M S L I V 15 Fræk eller feminin Ofte er unge piger slet ikke klar over, hvad de udstråler. Hvis hun har sexet tøj på, går drengene ud fra, hun er sexet. Og er til sex. Selv om pigen ofte kun vil signalere, at hun gerne vil finde sig en sød kæreste.»pigerne tager fejl, når de tror, at sexet tøj gør dem kvindelige og voksne. At meget nedringede bluser og ekstremt kort nederdele gør dem frække. For det, der i virkeligheden er sexet, er, når en kvinde klæder sig feminint«, siger sexologen Joan Ørting. Hvis man gerne vil have en kæreste, er det ligefrem dumt at gøre sig selv for sexet:»for drengen vil ofte blive bange for at opsøge pigen, hvis hun ser alt for farlig ud. Hvis man vil have en kæreste, er det meget bedre at spille på det feminine«. Kilde: Artiklen Gavepapiret skal passe pakken af Christina Zemanova Ekelund i Undervisningsavisen Kærlighed. FOTO: MADS NISSEN FAQomsex Når unge fra Sexekspressen og Sexualisterne tager ud og rådgiver andre om sex, får de ofte følgende spørgsmål: Hvor gamle var I første gang? Hvordan var din første gang? Hvordan gør man i sengen? Hvordan føltes det, da du kyssede en for første gang? Hvornår ved man, at man er parat til at gå i seng med en person? Hvordan kommer jeg i kontakt med det andet køn uden at virke fuldstændig åndssvag? FAKTA Sara og Mass råd til dig, der skal have sex for første gang: Sara: Giv dig god tid, og vær sikker på, hvad du vil, for du kan kun få lov at gøre det én gang. Det skal være dig selv, der bestemmer, og ingen andre. Mass: Spring ud i det, når du har muligheden. Tænk det ikke ihjel, for det skader ikke at prøve, så længe du ikke bliver presset til det, og så længe du selv kan styre det.»sådan var den allerførste gang for os«kriller i maven, høje forventninger og febrilsk tumlen rundt i mørket, da det endelig gik løs. Her fortæller Sara og Mass åbenhjertigt om den allerførste gang, de hver især havde sex. Dolkestød af smerte? Hvad nu hvis den ikke rejser sig? Og hvad med det der kondom? Den første gang giver anledning til stribevis af bekymringer hos både drenge og piger. Sara Napstjert og Mass Dansted er begge 18 år og har været med i Sexualisterne (se artiklen ved siden af) siden 8. klasse. De havde to vidt forskellige oplevelser, da de hver især havde sex for allerførste gang.»jeg havde besluttet, at det ikke skulle være med en tilfældig fyr, men med en kæreste, som jeg stolede på«, fortæller Sara. Mass havde ikke tænkt så meget over, hvordan hans første gang skulle være.»jeg var meget uvidende om mange ting. Jeg så da porno, men jeg vidste ikke nok og var ret nervøs for, hvordan det ville gå. Jeg var sikker på, at det ville blive pinligt«, siger han. En god oplevelse Saras håb om, at hendes første gang skulle være med en Saras første gang var en god oplevelse. Mass kunne godt tænke sig, at hans første gang havde været mindre akavet. Foto: Jonas Pryner Andersen fyr, hun var tryg ved, gik i opfyldelse. Som 15-årig kastede hun sig ud i det med sin kæreste gennem tre måneder. En aften, hvor hans forældre var ude af huset, aftalte de at prøve det. Ligesom Sara selv var han jomfru. Og det gjorde Sara en smule mere rolig.»det gjorde det nemmere, for jeg følte mig ikke presset. Selvfølgelig var jeg nervøs og frygtede, at det ville gøre ondt. Jeg anede ikke, hvordan det ville være, og tænkte bare: Åh nej, det kommer til at gøre ondt. Helvedes ondt«, husker hun. Bliver det pinligt? Hvad hvis jeg bløder? Vil han så synes, jeg er klam? Spørgsmålene pilede rundt i hendes hoved. Men det gjorde ikke ondt på Sara, for det viste sig, at hendes jomfruhinde allerede var sprængt. I det hele taget var det en god oplevelse for hende.»bagefter havde jeg kriller i maven ved tanken om, at jeg rent faktisk havde gjort det«. Sjovere at onanere En dag, Mass skulle til trommer, ringede hans ekskæreste. De havde lige slået op ugen forinden, men hun spurgte, om de ikke skulle mødes for at have sex. Hendes forældre var taget til ridning med lillesøsteren, så 14- årige Mass droppede trommerne og cyklede hen til ekskæresten.»jeg var meget, meget nervøs, og hele kroppen rystede. Jeg tænkte, det er for vildt det her. Nu prøver jeg det«, siger han. Pigen slukkede lyset, og Mass fumlede forvirret rundt i mulmet, og de ender med at dyrke sex i missionærstilling.»jeg kunne ikke finde ud af, hvad jeg skulle gøre, og måtte bede om hjælp hele tiden. Jeg var overrasket over, at det gik så hurtigt, og jeg er sikker på, at hun ikke fik så meget ud af det. Det blev sådan noget tumlen rundt«, fortæller han med et grin. Bagefter var Mass lidt flov og konkluderede, at sex ikke havde levet op til hans forventninger.»jeg tænkte, at det var sjovere at onanere, for det var der mere gang i end at ligge med en pige, som ikke rigtig lavede noget. Der var bare en helvedes masse arbejde i det, men det var spændende at få prøvet«. Når Sara og Mass ser tilbage på hver sin første gang, lyder konklusionerne forskelligt. Sara:»Min første gang levede op til forventningerne. Jeg er glad for, at jeg kendte ham så godt«. Og Mass:»For mig er det komisk og akavet at se tilbage på. Jeg føler, jeg kunne have gjort det meget bedre, og ville ønske, jeg kunne gøre det om«, siger Mass. LOUISE GADE SIG

16 16 U N G D O M S L I V Kærlighed er mest interessant Venner er vigtigst Kærlighed scorer en førsteplads på listen over emner, som unge ifølge undersøgelsen Generation Happy? er mest optaget af. Undersøgelsen omfattede klasse-elever fra hele landet. Kærlighed: 81 procent Fred i verden i verden: 73 procent Sundhed: 71 procent Mode: 66 procent Retfærdighed i verden: 63 procent Sex: 61 procent Børnemishandling: 56 procent Terror i verden: 55 procent Lighed mellem kønnene: 50 procent Jordens oprindelse: 37 procent Undersøgelsen Generation Happy? Et studie i danske teenageres hverdagsliv, værdier og livstolkning er foretaget på Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik i Rapporten er udgivet på Unitas Forlag FOTO: MARTIN LEHMANN Når det handler om, hvad der gør livet værd at leve: Venner: 80 procent Familien: 72 procent Kæresten og kærligheden: 57 procent At have det sjovt i fritiden: 35 procent At prøve en masse spændende ting af: 30 procent Sport: 25 procent Fester: 22 procent At gå i skole: 7 procent Religiøs tro: 5 procent Kilde: Generation Happy? Benjamin begik den I løbet af puberteten stod det mere og mere klart for Benjamin, at han var mere tiltrukket af drenge end af piger. Men han var med i Pinsekirken, hvor man anser homoseksualitet for at være forkert, og i flere år måtte han leve et dobbeltliv fuld af usikkerhed. I 6. klasse blev Benjamin Christensen kæreste med en pige. De kom sammen i halvandet år, og i al den tid blev det kun til ét kys. Og det var på kinden. For Benjamin er vokset op i Pinsekirken, og her er alt det med kys og sex noget, man gemmer til ægteskabet. Men Benjamin savnede ikke noget. For inderst inde vidste han godt, at han ikke var interesseret i piger på dén måde.»det passede mig fint, at vi ikke måtte lave noget. Pinsekirken var faktisk en slags skalkeskjul, for så var der ingen, der undrede sig over, at vi ikke gik rundt og kyssede hele tiden«, siger han. Direkte i Helvede Pigerne var dem, Benjamin kunne snakke og hygge sig sammen med. Drengene var dem, der var lidt mere frække. Det billede begyndte at stå mere og mere klart i puberteten. Og det skræmte Benjamin.»Jeg prøvede meget at skjule det. For jeg vidste jo ikke noget om det dengang. Er jeg ved at blive en pige, eller hvad er det, der sker?, tænkte jeg. Hvorfor er det, at jeg bliver tiltrukket af mit eget køn? Jeg forstod det slet ikke«. I Pinsekirken er homoseksualitet tabu, fortæller Benjamin. Det er slet ikke noget, man taler om. Og hvis man gør, så er det kun for at slå fast, at det er en af de allerværste synder, man kan begå. Pinsekirkens medlemmer tror, at homoseksuelle ryger direkte i Helvede, når de dør. Så det troede Benjamin også.»hvis jeg var bøsse, så ville jeg brænde og have det helt vildt dårligt i al evighed. Så det var ikke den bedste tanke«. Bange for at miste vennerne Benjamin tænker tilbage på de år som et dobbeltliv fuld af usikkerhed.»jeg gik rundt og var bange for at blive mobbet eller udstødt, hvis nogen fandt ud af, hvordan jeg havde det. I folkeskolen vil man helst passe ind i normerne. Have det smarteste tøj, og man vil ikke skille sig ud, for så er man bange for, at man mister sine venner«. Som 18-årig fortalte Benjamin det til et par af sine venner i Pinsekirken. Han valgte nogle, som han vidste selv havde haft svært ved at overholde kirkens regler. Hvis de selv gik i byen og drak lidt i weekenderne, ville de måske ikke fordømme ham så meget. Og de valgte da også stadig at se ham, selv om han havde afsløret sin hemmelighed. Præsten fortalte det Men ikke alle ville reagere sådan; Benjamin valgte at holde lav profil med det lidt endnu. Sådan blev det bare ikke, for da han betroede sig til en ungdomspræst, fortalte hun det videre til en anden præst og han fortalte det til Benjamins mor og far.»de ringede til mig i en weekend. Grædende. Min mor fortalte mig, at min far

17 U N G D O M S L I V 17 Unge er meget tolerante Ungdomsforsker Søren Østergaard var med til at lave undersøgelsen Generation Happy?, og han siger:»for unge i dag er det meget få ting, der er nørdet. Forstået på den måde, at det er o.k. at være kristen, det er o.k. at gå op i sit udseende, det er o.k. at være muslim, det er o.k. at være homoseksuel, det er o.k. at gå op i politik bare jeg ikke behøver at gøre det. Og det er vigtigt at jeg skaber rum for, at andre i min gruppe har deres interesse. I øvrigt har jeg stor respekt for folk, der er meget committed til en sag «.»Der er rigtig stor tolerance. Fordi man selv er i den afsøgende proces og ikke rigtig ved, hvor man skal hen, så oplever man at have brug for plads der skal være højt til loftet, og den enkelte vil også give den plads til sine venner. Så der også er højt til loftet i forhold til deres valg«. Sagt i programmet Generation friværdi, Ungdom anno 2007, på P2, 5. marts 2007 I samfundet er der en stigende accept af homoseksualitet. Hvert år i august skrider en farverig mangfoldighed af køn og seksualiteter gennem Københavns gader i form af Copenhagen Pride Parade. Her bliver en bøsse dullet op til paraden. - Foto: Polfoto største synd havde grædt hele natten, og de havde slet ikke sovet. Jeg vidste slet ikke, hvad jeg skulle sige«. En farlig mand Benjamins far var en kendt pinsekirkepræst i Esbjerg på det tidspunkt, så nyheden bredte sig lynhurtigt. Nogle venner mente, at Benjamin var en»farlig mand«og trak sig væk fra ham. En stor del af omgangskredsen forsvandt.»det var en svær periode. Jeg røg rimelig langt ned i et hul og vidste ikke, hvad jeg skulle gøre af mig selv. Jeg var fanget mellem to verdener, for jeg ville gerne have mine forældres og min daværende omgangskreds accept. Og samtidig havde jeg I dag bor Benjamin (til højre) sammen med sin mand, Miki Christensen, som han har været sammen med i syv år og har dannet et boy band med. For nylig har Benjamins forældre accepteret at se dem sammen, og det går fint. Men Benjamins forældre tror stadig, at Benjamin og Miki kommer i Helvede for deres kærlighed. Foto: Maria Fonfara alle de her følelser, som ikke ville gå væk«. Benjamin begyndte at gå lidt for meget i byen. Han begyndte også at ryge lidt for meget hash for at glemme problemerne. Til sidst var han så langt nede, at han som 19-årig ringede til sine forældre og gik med til at tage på Pinsekirkens højskole for at blive helbredt for sin homoseksualitet. Her fik han at vide, at han skulle bede, hver gang han fik de syndige tanker. Og det gjorde han så. Det hjalp bare ikke. Tro mod sig selv Senere begyndte Benjamin selv at studere Bibelen. Han læste teologi på daghøjskole og kom frem til, at Pinsekirkens kristendom ikke er den eneste.»jeg dannede mig mit eget billede af troen. Og efter det tænkte jeg: Det er fint nok, at jeg er, som jeg er. Og det er nok også fint nok med Gud, for det er jo ham, der har skabt mig«. Så Benjamin tror stadig på Gud. Han er bare ikke medlem af Pinsekirken.»Før i tiden lagde jeg låg på mig selv. Det er der ikke nogen, der skal gøre. Så er man ikke tro mod sig selv. Jeg tror, at Gud synes, at man sårer ham, hvis man ikke er tro mod sig selv. Det er næsten den største synd, tror jeg«. GUDRUN MARIE SCHMIDT Tro og homoseksualitet I samfundet er der en stigende accept af homoseksuelle, men bl.a. i visse trossamfund og grupperinger inden for de forskellige trosretninger anser man homoseksualitet for forkert og syndigt. Man henviser til de hellige skrifter fra de forskellige religioner. F.eks. henviser kristne, der ikke accepterer homoseksualitet, til flere skriftsteder i både Det Gamle og Det Nye Testamente, hvor sex mellem to mænd omtales som vederstyggeligt. Eksempelvis står der i Paulus brev i Det Nye Testamente, at sex mellem to mænd er en»vanærende lidenskab«og en»vildfarelse«. Men der er også mange FAKTA Pinsekirken er en frikirke Pinsebevægelsen er en verdensomspændende kristen vækkelsesbevægelse, der opstod i USA i starten begyndelsen af 1900-tallet. Pinsekirken er en frikirke. Frikirker har ofte tanker og tolkninger, der afviger fra statskirken. En frikirke står dog tæt på og forholder sig oftest positivt over for samfundet som helhed. Frikirker får tit som andre anerkendte trossamfund økonomisk støtte fra staten og har ret til at forrette dåb, bryllupper og begravelse. De Danske Pinsemenigheder har omkring medlemmer. Kilde: Undervisningsavisen Kristendom. kristne, der ikke tager Bibelen bogstaveligt og konkret, men tolker dens budskaber ud fra den samtid, de lever i. De argumenterer, at der i Bibelen f.eks. også står, at man ikke må spise svinekød, og det er der mange kristne, der gør. For ikkekonservative kristne handler Jesu lære først og fremmest om kærlighed, og om at Gud elsker alle mennesker, sådan som han har skabt dem. Kilder: og Landsforeningen for Bøsser og Lesbiskes hjemmeside,

18 18 U N G D O M S L I V Gangstarap I løbet af 1980 erne bredte hiphopkulturen sig ud over Bronx grænser. Til den amerikanske vestkyst og til Europa. I dag er hiphop en kæmpe kultur. Alene i Danmark er der mere end 200 hiphopsolister og bands. Med hiphoppens udbredelse er der også udviklet nye trends, og nogle af dem har repræsenteret det modsatte af den fest og ballade, der var hiphoppens udgangspunkt. I slutningen af 1980 erne opstod gangstarappen. Den vandt mere frem op gennem 1990 erne, samtidig med at plade- og modebranchen i stadig større grad forstod at gøre forretning på hiphopstilen. De store navne inden for gangstarappen optrådte mutte og udtrykskolde, nogle af dem behængt med guld- og sølvkæder og andet bling bling. I deres tekster forherligede de vold og våben, og inden for miljøet i USA skete der flere overfald og mord. Også sproget var hårdt, og kvinder blev f.eks. omtalt som ludere. Nogle tror fortsat, at hiphop er lig med, at man skal være rå på den grove måde, men så er man ikke ægte hiphopper, mener det store flertal, der holder fast i kulturens udgangspunkt: festen. Fra en hiphop-koncert med Suspekt. - Foto: Thomas Sjørup Rasmus laver hiphop på Når Rasmus dyrker sin stil som hiphopper, hedder han Razki. Han laver sin egen hiphopmusik i et ministudie på sit værelse, der er stopfyldt med keyboards, plakater og trommestikker fra diverse rapkoncerter. For seks år siden skulle Rasmus Kvorning løbe et 10-kilometers motionsløb i folkeskolen. Det tog ham 1 time og 46 minutter til stor tilfredshed for hans idrætslærer. Rasmus fortæller med et skævt smil, hvordan ruten i virkeligheden var gået direkte hjem til forældrenes hus, hvor han så en hiphopfilm med vennerne for derefter at lunte ned på skolen. Hans forældre tog det meget pænt,»de har ikke noget imod den slags. De syntes, det var meget sjovt«, siger Rasmus. I dag er Rasmus 17 år og går i 2. g på Albertslund Gymnasium. Han har et par løbesko, men de står ubrugte hen i entreen ved siden af de 15 andre par sko, Rasmus har. Han har ikke tid til at løbe, og han går ikke længere til basketball.»jeg går til hiphop«, siger han om sin helt store fritidsinteresse. Han vil hellere lave beats. Derfor har han indrettet sit eget ministudie på sit lille og tætpakkede værelse på første sal i forældrenes hus. Her er væggene tapetserede med diverse hiphopidoler med autografer, som vidner om, at Rasmus var der. Lyden af velcrobånd Suspekt og L.O.C. stirrer truende over på skråvæggen over sengen. Og på Maccomputeren viser de grønne søjler i musikprogrammet Cubase de udsving, som Rasmus under navnet Razki laver på sin kondisko med en trommestik. Det er hans seneste påfund, og»det lyder vildt fedt«. Lyden af velcrobånd, der åbnes og lukkes, slag på bunden, siden og toppen af 12 hurtige fra Rasmus Livret: Pizza Yndlingsband: Suspekt Yndlingsfilm: Training Day Fritidsjob: Slagterafdelingen i Føtex Lommepenge: 600 kroner om måneden Ryger: Nej Alkohol: Ja, whisky især Hash: Har prøvet det, men gør det ikke jævnligt Fremtidsdrøm: At udgive sin hiphop-musik Kæreste: Amanda på 17 år Hvad bruger du penge på: Udstyr til hjemmestudiet og hiphop-tøj Fritidsinteresser: Hiphop skoen. Spillet samtidigt er det et rytmisk sammensurium, som Rasmus stolt præsenterer, en idé, der udspringer af, at han elsker sko. Daglig bruger Rasmus cirka to timer foran sin computer, hvor han laver de musikbeats, som han selv og vennerne rapper hen over. Ved siden af computeren står to keyboards, en mikrofon og et musikanlæg, der kan spille forældrenes hus op og kun stopper, når der skal være nattero. I weekenden sidder han ofte længere tid foran skærmen, hvor hans store drøm er, at han en dag kan få udgivet noget af sin musik. Gennemført hiphopstil Han får 600 kroner om måneden i lommepenge, og dem bruger han på hiphoppens tøjstil, udstyr og festvaner han går ofte til fester med sine venner. Derudover har han et fritidsjob i slagterafdelingen i Føtex. Lønnen herfra går også til hiphoptøj, hiphopudstyr og fester. Om halsen har Rasmus en halskæde med en sølvsko. Han er klædt i store bukser, hvide sneaks og en T-shirt med påskriften FIP der er

19 U N G D O M S L I V 19 Musik giver identitet I dag har hiphoppere alle hudfarver og alle nationaliteter. Men da hiphoppen opstod tilbage i 1970 erne, gav den afro- og latinamerikanerne i ghettoerne i Bronx et indhold af sort identitet og stolthed. Blandt de kunstneriske udtryk har musik altid været særlig stærk til at give eller understrege en bestemt kulturs identitet. Især efter Anden Verdenskrig har musik fået en stærkere og stærkere rolle som redskab for unge til at skabe sig en bestemt livsstil. Den udvikling blev hjulpet godt i gang med teenagebegrebets opståen. Teenageres købekraft er interessant for mode- og pladebranchen, som er stærkt medvirkende til, at subkulturer bliver løftet ud i større kredse. Nogle gange til stor ærgrelse for de enkelte kulturers kernebrugere, der føler sig forrådte over, at deres identitet bliver udvandet. Andre gange kan populariseringen føre til en følelse af et mega fællesskab, som kan gøre én høj eller ligefrem skabe en lykkerus som f.eks. ved kæmpemæssige stadionkoncerter. Musikkens evne til at ramme os følelsesmæssigt og til at samle mange mennesker har gjort den vigtig som formidler af budskaber. Også på tværs af landegrænser. Tag f.eks. begivenheden Live Earth sommeren 2007, hvor en masse af tidens store musiknavne spillede ved en lang række koncerter verden over for at opfordre både politikere og borgere til at gøre noget ved de globale klimaforandringer. Fra Live Earth koncerten i Shanghai, Kina. - Foto: AP sine kondisko et af de danske rapcrews, som Rasmus ser op til. Han er kortklippet, men har tidligere været skaldet. Han gav efter, da»min kæreste gerne ville have, at jeg fik hår på hovedet«, og han fortæller, at stort set alle vennerne er skaldede. Det er en del af stilen. Og det ved kæresten, Amanda, 17, også godt. Hiphopstilen fik Rasmus øjnene op for, da han som 10-årig hørte sin storebrors cd med 2Pac. I ungdomsklubben i Albertslund startede han så småt med at lege med musikprogrammer, og som 14-årig købte Rasmus sit første keyboard. Fra da af flyttede rytmerne helt ind i Rasmus liv. Og nu fylder de alt. JEPPE T. FINDALEN FAKTA Hiphop ramte Danmark i 1980 erne Den første danske hiphop-gruppe var Rockers by Choice, der blev dannet i 1986 og gjorde det i samfundskritiske tekster, hvor både narko og regering fik en behandling. Lars Pedersen måske bedre kendt som Chief 1 var med i Rockers by Choice, og gennem sin karriere har han været et forbillede og en legende i hip hop-miljøet. Dansk hiphop-legende I 1982 fik Lars Pedersen øjnene op for hiphop. Hver fredag tog han med tre af sine venner ind til Burger King på Rådhuspladsen i København, hvor en gruppe på 50 unge samledes. De breakdancede, malede graffiti og hørte musik fra kassettebånd, de havde skaffet fra USA og Tyskland, hvor hiphoppen var mere udbredt. Hiphop var en subkultur i Danmark, og Lars Pedersen, der kaldte sig Chief 1, skilte sig meget ud i gadebilledet, da han for alvor trådte et skridt nærmere sine store forbilleder: Grand Master Flash, Run DMC og Public Enemy.»Omverdenen har set os som nogle virkelig mærkelige nogen det kunne vi godt lide. Vi gik med skibriller og pelsjakker og tykke snørebånd uden på skoene, der ikke var bundet. Damebriller og damehatte«, griner Lars Pedersen. Han og vennerne sendte breve til amerikanske hiphoppere og ventede uger og måneder på måske at få svar. De så tysk tv i timevis, for der blev der af og til bragt korte indslag om hiphop. Og de sad med lup og forsøgte at se, hvilken pladespiller Grand Master Flash brugte i sin musikvideo, så de kunne købe en magen til. Hiphop blev født som gadekultur Lars Pedersen alias Chief 1 fra Rockers by Choice, før og nu. Fotos: Henrik Hildebrandt og Kåre Viemose I dag producerer Lars Pedersen cd er for en lang række kunstnere, og han var dommer i Stjerne for en aften på DR 1. JEPPE T. FINDALEN Hiphopkulturen opstod i 1970 erne som gadekultur i New York-bydelen South Bronx, der er et af USA s mest kriminelle områder. På grund af store bymæssige omlægninger og genhusninger var der opstået ghettoer af fattige og arbejdsløse overvejende afro- og latinamerikanere. De sociale forhold var elendige, og ud af det opstod en rå kriminalitet, hvor et utal af rivaliserende gadebander gjorde det i tyverier, narkohandel og mord. Det begyndte at aftage lidt, da dj en Afrikaan Bambaata, der selv havde været med i en af de største bander, skabte bevægelsen The Zulu Nation. Den arbejdede for at få bandernes unge til at skabe sig selvværd og respekt gennem fredelige og glade aktiviteter i stedet for gennem vrede og voldelige aktiviteter. Dj s begyndte at optræde gratis på gaderne, og folk begyndte spontant at danse til. Hiphoppen var født. Mange unge blev tiltrukket af at holde gadefest, og noget af gadevolden blev udskiftet med at battle om at kunne (spray)male de flotteste graffitier, beherske scratching hen over plader, kunne rappe rim og danse breakdance. Begrebet hiphop kommer af de amerikanske slangord for, at noget er moderne, dvs. hip, og af at danse, dvs. hop. Begrebet rap kommer af de amerikanske ord rhythm and poetry (rytme og poesi). Kilder: Den Store Danske Encyklopædi, Gyldendal og

20 20 U N G D O M S L I V Fakta efterskoler Hvis du er usikker på, hvilken ungdomsuddannelse du vil begynde på efter 9. klasse, eller hvis der er nogle fag, du gerne vil blive bedre i, kan du eventuelt tage et år på en efterskole. Men det koster mellem og kroner per uge. Efterskoler er kostskoler for unge mellem 14 og 18 år. Nogle efterskoler tilbyder kun 10. klassetrin, mens andre tilbyder både 8., 9., 10. og 11. klassetrin. På nogle efterskoler kan man være elev flere år i træk. Der findes 259 efterskoler i Danmark I 2007 går unge på efterskole. Drenge og piger udgør hhv. 49 og 51 procent af eleverne på Danmarks efterskoler. Kilder: og FOTO: THOMAS BORBERG Et år uden mor og far I år prøver unge kræfter med efterskolelivet. Det er en tilværelse væk fra mors omsorg, men til gengæld tæt på tolerance og langtidsholdbare venskaber. Vi har mødt Katrine Lund Hansen og Joakim Dandenell, der begge er i fuld gang med at gøre sig erfaringer på trinbrættet til voksenlivet. Det var især lysten til at møde nye venner og udfolde kreativiteten, der trak Katrine og Joakim på 16 år til Kastanievej Efterskole. Katrine kommer oprindelig fra Holbæk og har gået på privatskole, inden hun endte her.»jeg manglede især at få udfoldet min kreative side på min gamle skole, og det har jeg rig mulighed for her. Jeg kan spille musik, synge og lave teater«, fortæller hun. Joakim kommer fra Vordingborg og har gået i almindelig folkeskoleklasse indtil nu.»jeg trængte til at komme væk og prøve noget andet. Jeg glædede mig til at finde nogle nye venner og forsøge at finde min kreative side«, siger han. Mere ansvar Kastanievej Efterskole ligger på Frederiksberg i København og huser 92 elever. Hver elev bor sammen med en værelseskammerat af samme køn, men drenge og piger bor i én herlig cocktail på gangene. Og på efterskolen kommer ingen kære mor og støvsuger krummerne fra I tre måneder har Joakim bl.a. dans på skemaet. Dans er et af valgfagene på Kastanievej Efterskole Foto: Jonas Pryner Andersen snacks eller rengør toiletterne. Hvert værelse har ansvar for at rengøre et fællesområde og det er hver eneste dag. Katrine og hendes værelseskammerat skal gøre gangenes toiletter rene. Joakim er sluppet lidt lettere med et billardområde.»det er da lidt irriterende at gøre rent så ofte, men sådan er det jo at blive ældre. Man må påtage sig noget mere ansvar«, siger Katrine. Aldrig alene En af de største gevinster ved livet som efterskoleelev er ifølge Katrine og Joakim de langtidsholdbare venskaber, de pakker med ned i kufferten, når året er omme.»jeg er ret sikker på, at venskaberne vil vare ved længe. Jeg har lært at være på konstant. Du er aldrig alene. Selv når du slår øjnene op om morgenen, ser du din værelseskammerat ligge over for dig. Derfor er jeg blevet mere tolerant, fordi jeg skal lære at omgås alle typer«, forklarer Joakim. Katrine nikker og er helt enig:»det bedste ved efterskolelivet er de mange mennesker og de stærke venskaber, man får. Man lærer vennerne at kende på en helt anden måde for her er vi sammen hele tiden og på en tættere måde«.»jeg har især også lært noget om at gå på kompromis. Det nytter ikke noget at være et kæmpe rodehoved, for du har en værelseskammerat at tage hensyn til«, siger hun. Men venskaberne har taget et stykke tid at få til at spire frem. De allerførste da-

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark

Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark Introduktion: Hej og velkommen til mit fokusgruppeinterview. Fokusgruppeinterviewet handler om, hvilket kendskab respondenterne, altså jer har til tøjkæden Primark.

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

4. Hvad kalder man de unge, der nu skal ud i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet?

4. Hvad kalder man de unge, der nu skal ud i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet? Før læsning: Introduktion til årtiet Gruppesnak: Se på billederne i bogen side 25. Hvad kender I? Hvad tænker I? Hvad tror I kapitlet handler om? Hvad ved I i forvejen om dette årti i jeres eget hjemland

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Bilag 1: Interview med Søren

Bilag 1: Interview med Søren 1 0 1 0 1 Bilag 1: Interview med Søren Søren, år. Søren er en dreng på år, som har boet på Birkedalen i to og et halv år. Søren oplevede, ligesom sin lillebror, at være i klemme mellem forældrene efter

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Forløb: Oversigt over opgaver. --Mindmap i klassen om motivationer og drivkræfter. Herefter individuel mindmap og parvis refleksion

Forløb: Oversigt over opgaver. --Mindmap i klassen om motivationer og drivkræfter. Herefter individuel mindmap og parvis refleksion lærersider 23 2. OMGANG OM UDDANNELSE OG ARBEJDE 24 lærersider Fokus Ali har valgt et håndværksfag. Film og materiale lægger vægt på valget for de unge, der ikke bryder sig om at læse og skrive, men som

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation Uddannelser efter 9. og 10. klasse Job eller uddannelse Erhvervsuddannelser 1½ - 5 år Fx murer, smed, bager, elektriker, salgsassistent, social- og sundhedsassistent EUX Gymnasiale uddannelser 3 år STX

Læs mere

Opgave 1. Modul 2 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct. 1. Hvor mange penge har Simon med?

Opgave 1. Modul 2 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct. 1. Hvor mange penge har Simon med? Modul 2 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct X 1. Hvor mange penge har Simon med? 387 kr. 300 kr. 298 kr. 2. Hvor meget vandt Fredericia? 31-26 29-28

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Evaluering brobygning

Evaluering brobygning or_6739.mdb Evaluering brobygning November 2008 Sydvestjyllands Efterskole SELVEVALUERING 2008-09 Evaluering brobygning [ S Y D V E S T J Y L L A N D S E F T E R S K O L E N O V E M B E R 2 0 0 8 ] I ugerne

Læs mere

Kæreste nej tak- opgaver

Kæreste nej tak- opgaver Kapitler Spørgsmål teori med eksempler side 2 Kapitel 1 Mikkel side 3 Kapitel 2 Sport side 4 Kapitel 3 Arbejde side 5 Kapitel 4 Posthuset side 6 Kapitel 5 Chefen side 7 Kapitel 6 Postbud side 8 Kapitel

Læs mere

IP: Ja, altså jeg har ikke noget fast beløb, men jeg vil gerne have, der, altså, er penge på kontoen, så man ikke hele tiden skal gå og tænke på, at

IP: Ja, altså jeg har ikke noget fast beløb, men jeg vil gerne have, der, altså, er penge på kontoen, så man ikke hele tiden skal gå og tænke på, at Interview nr. 4 Bilag 11: Transskription af interview ung pige, hjemmeboende Sted: Egedal Gymnasium & HF Tidspunkt: Fredag den 15. marts 2013 kl. 10-11 Interviewperson (IP): Ung pige, hjemmeboende Interviewer

Læs mere

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd Uddannelse er vejen til en god fremtid Uddannelsessystemet Krav til unge i uddannelse Den unge skal: Ønske

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

Er du blevet mobbet i skolen indenfor den seneste måned? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds

Er du blevet mobbet i skolen indenfor den seneste måned? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Ullerupbækskolen Er du glad for at gå i skole? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Hvor ofte er du blevet væk fra skole uden lovlig grund (har pjækket) indenfor de sidste

Læs mere

En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere

En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere De grønne pigespejdere har i 2006-2007 lavet en større undersøgelse blandt de 13-16-årige grønne pigespejdere. Undersøgelsen blev udført af Karen Lauridsen,

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

UNG I 2011 NYDANSKE UNGES OPLEVELSE AF SOCIAL KONTROL, FRIHED OG GRÆNSER BILAG 3 4 NG I 2011 NYDANSKE UNGES PLEVELSE AF SOCIAL KONTROL,

UNG I 2011 NYDANSKE UNGES OPLEVELSE AF SOCIAL KONTROL, FRIHED OG GRÆNSER BILAG 3 4 NG I 2011 NYDANSKE UNGES PLEVELSE AF SOCIAL KONTROL, Research APS oktober 2011 Als Research APS oktober 2011 UNG I 2011 NYDANSKE UNGES NG I 2011 NYDANSKE UNGES OPLEVELSE AF SOCIAL KONTROL, PLEVELSE AF SOCIAL KONTROL, FRIHED OG GRÆNSER RIHED OG GRÆNSER BILAG

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under.

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Filmens optakt (læs og forstå) Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Lars Hansen er en ung mand. Han har ikke nogen kæreste. Han er

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Norge Navn: Lone Kristensen Rejsekammerat: Katrine Winkler Sørensen Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: VIA University Collage, Sygeplejerskeuddannelsen Viborg Værts-institution/Universitet:

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Indholdsfortegnelse over bilag

Indholdsfortegnelse over bilag Indholdsfortegnelse over bilag Bilag 1: Interview med Helge Bjørneboe Fynsk, Tømrerfaglærer, EUC Syd... 1 Bilag 2: Interview af nyuddannet tømrersvend hos Tømrer-snedkermester Juul Valentin, Simon Borch

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere

Sådan blev jeg: Ida Auken

Sådan blev jeg: Ida Auken Sådan blev jeg: Ida Auken Sorgløs - privilegeret - og med Auken i bagagen. Her fortæller Ida Auken om livet privat og den politiske tilværelse. Af Peter Brüchmann, 14. oktober 2012 03 Stort personligt

Læs mere

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER 1 NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE Denne folder er en oversigt over, hvilke linjer, du som elev kan vælge imellem,

Læs mere

Fra privilegeret til pligtskyldig

Fra privilegeret til pligtskyldig Fra privilegeret til pligtskyldig Afslutningstale juni 2014 Kære elever! Tænk engang! Kan I forestille jer SKALs uden jer? Kan I overhovedet forestille jer andre end jer selv på etagerne og i spisesalen?

Læs mere

15-årige køber alkohol i stor stil

15-årige køber alkohol i stor stil 1 2 15-årige køber alkohol istor stil 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 Af Kasper Frandsen, Søndag den 24. oktober 2010, 22:01 Det er mere reglen end undtagelsen, at butikker lader unge under 16 år

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

GIV EN TIME TIL AT NEDBRINGE FRAVÆRET

GIV EN TIME TIL AT NEDBRINGE FRAVÆRET GIV EN TIME TIL AT NEDBRINGE FRAVÆRET Vi har samlet en række cases, artikler og indslag, som kan benyttes samlet og enkeltvis. Materialet kan både bruges forebyggende ift. at skabe en god dialog med de

Læs mere

Lærervejledning. www.5nyeemner.dk

Lærervejledning. www.5nyeemner.dk Lærervejledning 5 nye emner er bygget op omkring emnerne: hverdag, lokalområde, sundhed, fester og miljø. Emnerne kan gennemgås separat og i vilkårlig rækkefølge alt efter behov. Den tilhørende hjemmeside,,

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Forord...1. 4. Konkurrencegenet vågner... 29. 5. Iværksætteri er også et fag...41. 6. Forretningen eksploderer...53

Forord...1. 4. Konkurrencegenet vågner... 29. 5. Iværksætteri er også et fag...41. 6. Forretningen eksploderer...53 Bog 1 af 3 Forfattere : Casper Blom og journalist Carsten Lorenzen Udgiver, salg og distribution: Casperblom.dk Forlag: Video2web.dk Korrekturlæsning: Maria Jensen Sat med The Serif 10/14 pt Trykt hos:

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Spørgeskema. Unge 16-18 år. (Dansk)

Spørgeskema. Unge 16-18 år. (Dansk) Spørgeskema Unge 16-18 år (Dansk) Kære 16-18- årige din opfattelse, Godt at vide: Hvordan gør du? Eksempel: 15. Hvor stor en del af året bor du i dit boligområde? Hvad får du ud af det? 1 Først et par

Læs mere

Et aktivt liv på sin egen måde

Et aktivt liv på sin egen måde Artikel i Muskelkraft nr. 4, 2005 Et aktivt liv på sin egen måde Om et halvt år flytter 29-årige Marc Jørgensen hjemmefra og ind i sit eget hus en opfyldelse af et af hans mål i livet Af Jane W. Schelde

Læs mere

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Februar 2010 Til dig som bor hos plejefamilie 6-12 år Februar 2010 Udgivet af: Grønlands Selvstyre 2010 Departementet for Sociale

Læs mere

Guide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv

Guide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv Guide MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Læs her 12 hvordan du kommer videre sider Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv GUIDE INDHOLD I DETTE HÆFTE: Side

Læs mere

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk Min Historie Denne bog tilhører Hvem er jeg? Din identitet har at gøre med den måde, du opfatter dig selv på hvem du selv synes, du er. Den er de kendetegn, der afgrænser netop dig fra alle andre. Du kan

Læs mere

Centrets bedste Nyhedsavis

Centrets bedste Nyhedsavis Centrets bedste Nyhedsavis - At gå på CSV SydØstfyn. (Side 3) - Elever på Nytårsforsæt. (Side 10) - Den SJOVE side. (Bagsiden) Velkommen til skolens bedste nyhedsavis. For første gang i nyere tid har skolen

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Julie, Klemens faster

Julie, Klemens faster Julie, Klemens faster Julie er Klemens faster og er mellemleder i socialforvaltningen i Stormstrøms amt. Hun har meget lidt til overs for hendes familie, især Klemens forældrene og sørgede da også for

Læs mere

UNGDOMSKOLLEGIETS EGEN AVIS APRIL 2012

UNGDOMSKOLLEGIETS EGEN AVIS APRIL 2012 UNGDOMSKOLLEGIETS EGEN AVIS APRIL 2012 KOLLEGIE NYT Thomas M., Rasmus, Søren, Sabrina og Camilla sammen med Mikkel Hansen kåret som verdens bedste håndboldspiller. VIGTIGT: Kollegienyt kan endvidere ses

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Forord. Klædt af på nettet

Forord. Klædt af på nettet Forord Klædt af på nettet personlige beretninger fra den virtuelle verdens gråzone Morten Bang Larsen Det kan være svært at finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert, når man kun er 14 år, og hele verden

Læs mere

DINE BØRN. DERES MULIGHEDER EN GUIDE TIL FORÆLDRE OM UNGES LIV I DANMARK

DINE BØRN. DERES MULIGHEDER EN GUIDE TIL FORÆLDRE OM UNGES LIV I DANMARK DINE BØRN. DERES MULIGHEDER EN GUIDE TIL FORÆLDRE OM UNGES LIV I DANMARK 1 2 Khadija Y. H. Abdi er social- og sundhedshjælper og mor til tre. Hun er født i Somalia og kom til Danmark som 35-årig. Khadija

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Konsonantproblemerne er i høj grad bundet til modersmålet. Men de store problemer er:

Konsonantproblemerne er i høj grad bundet til modersmålet. Men de store problemer er: Konsonanter Konsonantproblemerne er i høj grad bundet til modersmålet. Men de store problemer er: blødt d alle undtagen islændinge r alle minus hollændere, franskmænd, tyskere, arabere r alle l slavisk

Læs mere

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed Kapitel 6 Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed 1 5 Hvordan har du det med tøj? Voxpop Jamilla Altså, jeg bliver selvfølgelig glad, når jeg arver tøj, og når jeg får noget. Det er rigtig dejligt Og

Læs mere

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN Hanna og Torben Birkmose Jakobsen har fulgt nogle af de første danske kurser i PREP for at styrke deres parforhold og samliv. - Vi ville gerne investere tid og kræfter

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film Vesthimmerlands Gymnasium & HF... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle

Læs mere

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Listen er lang. Man kan træde forkert uendeligt mange gange i et parforhold. Men nogle af fejlene er værre end andre. Af Maria Christine Madsen, 04. februar

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever

Læs mere

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet TokeWith DanmarksMedie2ogJournalisthøjskole 20142PUJ Forsidehistorie.+ 5 Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet Forbrugerne ser mere og mere TV på 25 Det er et oprør mod priserne. Og nu sætter de dem

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden Tryghed Ung på jobbet Udvikling Rettigheder Fællesskab Respekt meld dig ind nu......vi behøver hinanden Hey...kom og vær med Jeg synes, det er rigtig sjovt at være med i ungdoms - arbejdet i min afdeling.

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

Af Jette Damgaard Foto: Anette Damgaard Bjørndal

Af Jette Damgaard Foto: Anette Damgaard Bjørndal Fotograf ved 22 et tilfælde Hun har selvfølgelig altid fotograferet sine egne tre børn. Men det var først, da Anette Damgaard Bjørndal ved et tilfælde blev skolefotograf, at hun fandt ud af, at hobbyen

Læs mere

Førstehjælp til det skrantende parforhold

Førstehjælp til det skrantende parforhold Førstehjælp til det skrantende parforhold Af: Lone Knuhtsen Når forholdet er ved at gå i hårdknude er der måske hjælp at hente i en weekend med parterapi. Man kan f.eks. blive sendt på besøg i partnerens

Læs mere

Landet som et attraktivt sted at bo og leve for børn og unge i fremtiden. Foredragsholder og forskningschef Marianne Levinsen www.fremforsk.

Landet som et attraktivt sted at bo og leve for børn og unge i fremtiden. Foredragsholder og forskningschef Marianne Levinsen www.fremforsk. Landet som et attraktivt sted at bo og leve for børn og unge i fremtiden Foredragsholder og forskningschef Marianne Levinsen www.fremforsk.dk Fokuspunkter Intro: Værdier og drømme blandt børn og unge på

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

UURS Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Lærerhæfte

UURS Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Lærerhæfte Kørekort til ungdomsuddannelserne UURS Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Lærerhæfte 1 Forord Kære klasselærer. UURS ( UU Region Sjælland) har udarbejdet et materiale til dig og din klasse.

Læs mere

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.

Læs mere

Social kapital og Uddannelse. v/rådgivende Sociologer

Social kapital og Uddannelse. v/rådgivende Sociologer Social kapital og Uddannelse v/rådgivende Sociologer Ungdommen nu til dags Ungdommen nu om dage elsker luksus. De opfører sig dårligt og foragter autoriteter. De viser ingen respekt for ældre mennesker

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Inde i hovedet kan jeg alting

Inde i hovedet kan jeg alting Artikel i Muskelkraft nr. 8, 2000 Inde i hovedet kan jeg alting Mette Have Justsen, 19 år, vil ikke acceptere ret mange begrænsninger i sit liv. En 70 dages rundrejse i Australien var derfor en selvfølge

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Tema: Uddannelse og jobmuligheder Klassetrin 4., 5. og 6. klasse

Tema: Uddannelse og jobmuligheder Klassetrin 4., 5. og 6. klasse Tema: Uddannelse og jobmuligheder Klassetrin 4., 5. og 6. klasse Elevopgaver: 1. Job og uddannelse Gruppeopgave: Find billeder af mennesker på job. Lim billedmaterialet op på karton. Undersøg jobtitlen.

Læs mere

Naturfag i folkeskolen

Naturfag i folkeskolen marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes

Læs mere