Inspiration til samarbejde mellem kommuner og etniske minoritetsforeninger

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Inspiration til samarbejde mellem kommuner og etniske minoritetsforeninger"

Transkript

1 Inspiration til samarbejde mellem kommuner og etniske minoritetsforeninger 1

2 Det handler om personlig dannelse i forhold til livet i Danmark og en viden om de værdier, samfundet er bygget på. I LAWAN ser vi foreningsarbejdet som den bedste måde at integrere sig igennem. ( ) Vi var engang selv nye. Sahar Hissami Formand for foreningen LAWAN i Horsens 2

3 ET STYRKET SAMARBEJDE Med denne folder vil vi gerne inspirere til et styrket samarbejde mellem kommuner og etniske minoritetsforeninger. På de følgende sider får du et overblik over de muligheder og udfordringer, som et samarbejde rummer, eksempler fra praksis og gode råd til at gå i gang. Som kommunal medarbejder kan du blive klogere på, hvorfor det er værdifuldt at samarbejde med etniske minoritetsforeninger, og hvordan du kan opbygge samarbejdet. Som foreningsaktiv kan du blive klogere på, hvordan et øget samarbejde med kommunen kan styrke foreningens ressourcer, viden og netværk. Folderen bygger på erfaringer fra projektet Kapacitetsopbygning af Etniske Minoritetsforeninger (KEM), der fra 2014 til 2017 har fokuseret på foreningers ressourcer og samarbejde med kommuner. hvad er en etnisk minoritetsforening? I denne folder definerer vi en etnisk minoritetsforening, som en forening der primært er dannet af og for etniske minoriteter. Foreningen har altså en eller flere etniske minoriteter som målgruppe for sine aktiviteter og hovedsageligt personer med etnisk minoritetsbaggrund som medlemmer, særligt i bestyrelsen. 3

4 SAMARBEJDETS MULIGHEDER Kommunerne er i disse år optagede af at udvikle velfærden i samarbejde med civilsamfundet. Etniske minoritetsforeninger har ofte værdifuld viden om og kendskab til lokalområdet, ligesom de typisk har en tæt kontakt til målgrupper, som ellers kan være svære for kommunen at komme i dialog med. Netop denne gruppe foreningers deltagelse kan derfor være afgørende for, at kommunen kan lykkes med at samskabe velfærd for alle borgere. Ligesom for det øvrige foreningsliv handler mange etniske minoritetsforeningers samarbejde med kommunen i første omgang om tilskud og lokaler. Men samarbejdet med kommunen rummer også et stort potentiale for at styrke ressourcer, viden og kontakter, som udvikler og gør foreningerne mere bæredygtige til gavn for deres medlemmer/brugere. Samtidig kan et samarbejde med kommune, frivilligcenter og evt. andre foreninger udvikle foreningens organisering, indsatser og konkrete aktiviteter. En udvikling, der kan give nye medlemmer, mere aktivitet og i det hele taget bedre muligheder for at opfylde foreningens mål. Etniske minoritetsforeninger har et stort potentiale som samlingssted og brobyggere i det lokale civilsamfund. Dette gælder både i forhold til at skabe positive fællesskaber for mennesker med etnisk minoritetsbaggrund og i forhold til at udbrede og understøtte fx integration, sundhed og forebyggelse over for denne målgruppe Etniske minoritetsforeninger i Danmark

5 ark SAMARBEJDETS UDFORDRINGER Typiske udfordringer for kommunerne: Vanskeligt at gennemskue etniske minoritetsforeningers aktiviteter og formål. Svært ved at involvere etniske minoritetsforeninger i frivilligindsatser og samskabelsesprojekter. En oplevelse af, at foreningerne kun søger kontakt med kommunen i forbindelse med tilskud. Har ikke internt i kommunen drøftet værdien af at samarbejde med etniske minoritetsforeninger, eller hvordan kommunen i praksis kan styrke samarbejdet med foreninger. Typiske udfordringer for etniske minoritetsforeninger: Vanskeligt at forstå kommunens rolle, opgaver og mål. Vil gerne samarbejde med kommunen, men føler sig ikke inviteret og inddraget. Svært at få lokaler og økonomisk støtte af kommunen, fordi de ikke altid passer ind i de etablerede rammer, der gælder for fx tilskud. 5

6 KAPACITETSUDVIKLING AF ETNISKE MINORITETSFORENINGER OM PROJEKTET Kapacitetsudvikling af etniske minoritetsforeninger (KEM), er et tre-årigt projekt fra 2014 til 2017, som blev iværksat af Dansk Flygtningehjælps Frivilligafdeling i samarbejde med Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI). Projektet har været en del af en større strategi Civilsamfundet bygger bro. I hver kommune har de etniske minoritetsforeninger gennemført et procesforløb med følgende emner; vision, strategi, handlingsplan, fundraising, ledelse og roller, samarbejdsplan, budget og regnskab, monitorering og evaluering. Formålet har været at styrke etniske minoritetsforeningers ressourcer og fremhæve potentialet for dialog og samarbejde i kommunen. Med et ligeværdigt samarbejde styrkes den lokale integration. Sideløbende har de fået muligheden for at afprøve den læring de har fået igennem procesforløbene i lokalområdet ved fx at skabe samarbejdsaftaler eller fundraise. Undervejs i projektet har etniske minoritetsforeninger, kommunen og lokale aktører mødtes til samarbejdsdage for at styrke relationen til hinanden. Derefter har de mødtes til netværksdage for at se potentialet og tale om mulighederne for samarbejde år Horsens Kolding Hillerød Høje Taastrup Greve 6 kommuner etniske minoritetsforeninger nye samarbejder

7 r ERFARINGER FRA PROJEKTET Faisal Khiljee Projektleder i Dansk Flygtningehjælp KEM-projektet har vist, at det er nødvendigt både at styrke de etniske minoritetsforeninger organisatorisk og strategisk, og at samle og styrke dialogen mellem kommuner, frivilligcentre, etniske minoritetsforeninger og andre foreninger. Faisal Khiljee uddyber den valgte metode: I procesforløbet tog vi udgangspunkt i et ressourcetjek af foreningernes kapacitet. Sideløbende har vi foretaget ressourcetjek af kommunerne, der derefter har fået konsulentstøtte til at styrke deres kontakt, dialog og samarbejde med etniske minoritetsforeninger. Ressourcetjekkene er en systematisk måde at vurdere foreningernes og kommunens ressourcer indenfor et bestemt område, fx overordnet strategi og målsætning. Det er umuligt at skabe et samarbejde uden personlige møder. Mødet mellem etniske minoritetsforeninger og kommune giver indsigt i hinandens udfordringer, og frustrationer. På baggrund af frustrationerne finder man frem til mulighederne i samarbejdet. En af projektets konklusioner er, at de etniske minoritetsforeninger skal klædes på, hvis de ønsker at samarbejde med kommunen om at bidrage til bæredygtige fællesskaber i lokalsamfundet. Det er vigtigt at synliggøre aktiviteter, ressourcer og mål hos både etniske minoritetsforeninger og kommuner. For et godt samarbejde forudsætter en åben dialog om udfordringer, ressourcer, ønsker og behov. Derfor er det afgørende, at kommune og foreninger møder hinanden og taler om de muligheder, de hver især ser for at samarbejde: Det er umuligt at skabe et samarbejde uden personlige møder. Mødet mellem etniske minoritetsforeninger og kommune giver indsigt i hinandens udfordringer, og frustrationer. På baggrund af frustrationerne finder man frem til mulighederne i samarbejdet. 7

8 Vi er blevet klogere på foreningslivet og har fået redskaber til, hvordan vi fx tager kontakt til kommunen, og hvordan samarbejdet foregår. Nu er vi involveret i et netværksmøde mellem de lokale etniske minoritetsforeninger, og deltager i et samarbejde om en festival, hvor kommunen er tovholder. Hajar Dashti og Sahar Hissami Landsformand og formand i foreningen Lawan, Horsens I Horsens Kommune deltog den kurdiske ungdomsforening LAWAN i hele KEM-projektets forløb. De har arbejdet systematisk med at udbrede og bruge den nye viden i foreningens andre afdelinger. Vi er blevet klogere på foreningslivet og har fået redskaber til, hvordan vi fx tager kontakt til kommunen, og hvordan samarbejdet foregår. Nu er vi involveret i et netværksmøde mellem de lokale etniske minoritetsforeninger, og deltager i et samarbejde om en festival, hvor kommunen er tovholder. Kommunen faciliterer mødet, og det er trygt for os at vide, at kommunen vil hjælpe. Til gengæld skal vi komme med et projekt og med en plan. 8 LAWAN har i projektforløbet fået ideer til et nyt samarbejde med kommunen, hvor de hjælper nyankomne flygtninge, særligt flygtningebørn i Horsens og omegn. Det handler også om personlig dannelse i forhold til livet i Danmark og en viden om de værdier, samfundet er bygget på. I LAWAN ser man foreningsarbejdet som den bedste måde at integrere sig på: Vi ser et vellykket menneske som et menneske, der er demokratisk opdraget. Vi var engang selv nye. Hvis du bor i et socialt udsat område, kan det være svært at blive integreret. Der er ikke så mange udenfor foreningens medlemmers egen omgangskreds, der kender til LAWAN, men det vil de gerne lave om på: Hvis man oplyser folk om, hvordan det er at være os, forsvinder fordommene. Så kan danskerne i Horsens komme til at tænke anderledes om flygtninge, og vi kan som forening på den måde støtte kommunens integrationsstrategi. vigtig hvad

9 Henrik Koch Rasmussen Fritidskonsulent i Horsens Kommune Vi blev involveret i KEM-projektet på grund af timingen. I fritidsforvaltningen fik vi rigtig mange ansøgninger fra kurdiske foreninger, og vi var usikre på deres organisering. Var det reelt set den samme forening? Hvad var deres formål og aktiviteter? Mødet med foreningerne har åbnet Henriks øjne for foreningernes mangfoldighed, ressourcer og ønsker til samarbejde. Vi skal undersøge, hvorfor det er vigtigt for foreningerne at samarbejde, og hvad der egentlig motiverer foreningen. Så er det nemmere at vide hvad de skal hjælpes med. Samtidig fortæller Henrik, at det er svært at få overblik over alle samarbejdsmuligheder, fordi den kommunale medarbejder ikke altid har overblik over, hvad der sker andre steder i kommunen. Henrik vil gerne etablere et netværk for etniske minoritetsforeninger, så de kan stå stærkere og lettere kan synliggøre deres aktiviteter. Netværket vil samtidig gøre det mere enkelt for kommunen at få overblik over og komme i kontakt med de etniske minoritetsforeninger. Vi skal undersøge, hvorfor det er vigtigt for foreningerne at samarbejde, og hvad der egentlig motiverer foreningen. 9

10 Vi skal fortsætte med selv at være opsøgende, inddragende og kontakte og bruge de etniske minoritetsgrupper og -foreninger. Det skaber selvtillid og anerkendelse hos de etniske minoritetsforeninger at blive spurgt. Salma Yasmin Butt Boligsocial medarbejder i Helhedsplanen Det Spirer i Høje Taastrup Salma fortæller, at KEM-projektet har været med til afmystificere kommunen for foreningerne og på den måde øge tilliden til kommunen: En af de lokale etniske minoritetsforeninger var direkte bange for at gå til kommunen for at søge penge. De var nervøse for, at folk troede, at de gjorde noget fordækt. Sådan er det ikke længere. Salma begyndte i forløbet også at reflektere over sin egen rolle som boligsocial medarbejder: Jeg skal passe på med at fokusere for meget på min egen dagsorden, og så har jeg haft svært ved at se at museskridt også kan være store skridt. 10 Om den vigtigste læring fra projektet siger Salma: Vi skal fortsætte med selv at være opsøgende, inddragende og kontakte og bruge de etniske minoritetsgrupper og -foreninger. Det skaber selvtillid og anerkendelse hos de etniske minoritetsforeninger at blive spurgt.

11 Anette Nielsen Centerleder i Frivilligcenter Hillerød Projektet har ifølge Anette været med til at øge bevidstheden om hinandens eksistens hos begge parter, ligesom det har åbnet nye døre i kommunen. I kommunen har meget af samarbejdet hvilet på en brobygger (i kultur og fritid), som naturligt nok, ikke kan være overalt. Flere medarbejdere i kommunen er begyndt også at række ud efter de etniske minoritetsforeninger, efter der blev udarbejdet en liste over etniske minoritetsforeninger, som nu kendes og bruges af flere og foreningerne bliver inviteret med i flere fora. Den vigtigste læring projektet har givet deltagerne er, at når man mødes flere gange og går i dybden med et emne sammen, så får man også et kendskab til hinanden, der skaber grundlag for samarbejds- og udviklingsmuligheder, fortæller Anette. Det er desuden vigtigt at tage udgangspunkt i mennesker individer - og ikke kun som grupper (kurdere, somaliere, syrere), som har viden, erfaringer og ideer, som kommunen med fordel kan involvere og sætte i spil f.eks. erfaringer med at blive modtaget som flygtninge og integration i lokalsamfundet, skolen og på arbejdsmarkedet. Hvorfor ikke spørge ud i foreningerne - ja involvere dem i den ideelle modtagelse og integration? Mange har jo været der selv - og sidder inde med værdifuld viden og erfaringer, som kan hjælpe både de nye medborgere og understøtte kommunens indsats. Anette peger på udfordringer med at få foreningerne til at deltage: Det er ikke altid, de etniske minoritetsforeninger dukker op til arrangementer, fordi de ikke ser mulighederne og værdien i, hvorfor de skal deltage. Her skal kommunen holde fast og insistere på deres deltagelse - gerne bruge lidt tid på at forklare eller hjælpe med at formulere, hvad foreningen kan bidrage med og få ud af samarbejdet på den korte og lange bane. Det gælder her, som for alle andre - det er sjovere og motiverer yderligere til at være med, hvis man kan se og mærke, at man kan spille/spiller en vigtig rolle lokalt. Flere medarbejdere i kommunen er begyndt også at række ud efter de etniske minoritetsforeninger, efter der blev udarbejdet en liste over etniske minoritetsforeninger, som nu kendes og bruges af flere - og foreningerne bliver inviteret med i flere fora. 11

12 KOM GODT I GANG Hvis du som kommunal medarbejder vil indlede et samarbejde med lokale etniske minoritetsforeninger, er det vigtigt først at undersøge kommunens forudsætninger for samarbejde: Skab overblik over de interne aktører: Hvem arbejder med etniske minoriteter og etniske minoritetsforeninger i kommunen i forvejen? Hvor kunne et øget samarbejde give mening? Hvordan er arbejdet internt organiseret og koordineret? Er der et samlet overblik over hvem der internt i kommunen har kontakt til og evt. samarbejde med målgruppen? Findes der fx tværgående arbejdsgrupper? Har kommunen en integrationspolitik? Er det relevant for at gå videre med samarbejdet med etniske minoritetsforeninger? Har kommunen en frivilligpolitik? Er det relevant for samarbejdet med etniske minoritetsforeninger? Hvilke målsætninger har kommunen i forhold til etniske minoritetsforeninger? Indgår de i en politik eller strategi? Undersøg dernæst de etniske minoritetsforeningers ståsted: Er foreningen interesseret i samarbejde med kommunen? Hvordan vurderer du deres interesse for samarbejde? Nogle foreninger er svære at tyde. Hvad er foreningen motiveret af? Hvad skriver de i vedtægterne? Og hvilke aktiviteter vælger de at satse på? Hvilke ressourcer har foreningen til rådighed? Har foreningen fx adgang til lokaler? Hvor mange medlemmer er der og betaler de kontingent? Hvor mange frivillige er aktive i foreningen? Hvem er kontaktpersoner, og hvilke profiler sidder i bestyrelsen? Hvordan er foreningen organiseret? Lægger de fx vægt på at uddelegere arbejde til arbejdsgrupper eller sidder bestyrelsen med alle opgaverne? Er det en lokalt forankret forening, eller er den del af en landsdækkende forening? Og har den tæt samarbejde med andre foreninger? Du står stærkere ved starten af et samarbejde, når du kender de relevante aktører og har et realistisk billede af foreningen og din egen kommunes interne arbejdsgange. 12

13 VÆR OPMÆRKSOM PÅ Inden du tager kontakt til en etnisk minoritetsforening, er det en god ide at sætte dig ind i og forsøge at forstå foreningens organisering og historik. Logik og dynamik Vær opmærksom på, at etniske minoritetsforeninger ofte er dannet med ønsket om et socialt fællesskab. Aktiviteterne er først udviklet efterfølgende. Derfor vil der ikke nødvendigvis være en rød tråd i aktiviteterne eller en klar vision for foreningens arbejde. Denne årsagssammenhæng har betydning for foreningens væren (logik) og gøren (dynamik). Høvdingerollen Vær opmærksom på høvdingerollen. Den ældste generation har ofte en høvding, som er uformelt valgt, og som forventes at tage ansvaret for hele foreningen. For nogle foreninger fungerer det uden problemer, selvom det kan virke udemokratisk i danske øjne. Generationsforskelle Vær opmærksom på, at den demokratiske forståelse i foreningen kan være afhængig af, hvilken generation du skal samarbejde med. De ældste generationer er ofte mindre erfarne med foreningsdemokratiet end de yngre generationer, der er født og opvokset i Danmark. Mellemgenerationen kan hælde til begge sider. Forforståelser Vær opmærksom på, at din forforståelse af, en etnisk minoritetsforening intentioner og potentialer, kan stå i vejen for et godt samarbejde. Mød foreningen der, hvor de er, og se mulighederne i det udgangspunkt. 13

14 10 GODE RÅD TIL KOMMUNER 11. Glem alt, du allerede ved om foreninger. Vær i stedet nysgerrig og stil åbne spørgsmål til foreningens måde at organisere sig og arbejde på. 22. Start med at se på mulighederne fra foreningens perspektiv. Hvad kunne de have brug for? 33. Udfordr foreningen med åbne, konstruktive spørgsmål. Det er med til at lave en tilpas forstyrrelse, der sætter gang i foreningens selvrefleksion. 44. Inviter foreningen til at tage medansvar og anerkend foreningen som en ressource. Tænk ikke kun på, hvordan du kan hjælpe foreningen. 55. Vær opsøgende. Vent ikke på at de etniske minoritetsforeninger kommer til dig. 61. Døm ikke foreningen på deres organisering. Der er mange måder at være forening på. 72. Fokuser på mulighederne fremfor at fremhæve alt det, I ikke kan tilbyde. 83. Forvent ikke, at foreningen ved hvad I skal samarbejde om. Forbered gerne nogle forslag og husk, at der er god inspiration at hente fra andre forvaltninger og afdelinger i kommunen. 94. Start ikke et samarbejde uden en grundig forventningsafstemning med foreningen Undgå at bruge flertydige begreber. Fortæl, hvad I mener med fx frivillighed eller medborgerskab.

15 10 GODE RÅD TIL ETNISKE MINORITETSFORENINGER 11. Læg jeres forestillinger om, hvad og hvem kommunen er, fra jer, inden I mødes. 61. Hold jer ikke for jer selv. Deltag i møder med kommunen, i lokale kulturelle arrangementer og festivaler mv. 22. Vær konkret og brug eksempler, når I fortæller, hvad I kan bidrage med til lokalområdet, og hvorfor I ønsker at gøre det. 72. Fokuser ikke alene på økonomiske midler. Overvej også, hvad andre former for samarbejde med kommunen kan bidrage med i jeres forening. 33. Afstem forventninger til hinanden, inden I aftaler et konkret samarbejde med kommunen. Spørg fx til kommunens rolle og opgavefordelingen mellem jer. 83. Forvent ikke at kommunen kommer til jer. Kontakt kommunen, hvis I har en god ide eller er interesseret i at undersøge mulighederne for et samarbejde. 44. Udfordr kommunen til sammen med jer at finde løsninger på de udfordringer og behov, I ser enten i jeres forening eller i lokalområdet. 94. Forvent ikke, at det er kommunens opgave eller ansvar at dække jeres udgifter Gør det lettere for kommunen at forstå, hvem I er, og hvad I laver ved at fortælle åbent om fx jeres formål og aktiviteter i foreningen. Forvent ikke, at I bliver spurgt til råds af kommunen om integrationsindsatser. Kommunen er stor og ingen har det fulde overblik over det frivillige foreningsliv. 15

16 Download folder på flygtning.dk/frivillig/kem Udgivet af Dansk Flygtningehjælp. Projektet er støttet af: Maj Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af dette hæfte eller dele heraf er tilladt med gengivelse af kilde. 16

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark. Oslo 29. januar 2016

Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark. Oslo 29. januar 2016 Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark Oslo 29. januar 2016 Agenda Frivilligcentrene i Danmark Finansiering Frivilligheden i en brydningstid Evaluering af Frivilligcentrene

Læs mere

FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS

FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS Styrket integrationssamarbejde mellem frivillige, foreninger og kommuner Af Michael Karlsen Fuldmægtig i Kontoret for Beskæftigelse og Uddannelse Indhold 1: Den frivillige illi

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening 1 HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE KOLOFON --- --- --- --- 3 Mangfoldig

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

Frivillighedspolitik

Frivillighedspolitik Frivillighedspolitik 2 Forord 3 På Frederiksberg har vi en lang og fin tradition for, at mange gør en forskel ved at være aktive som frivillige. Det frivillige arbejde gør en stor forskel for de, som umiddelbart

Læs mere

OPSAMLING FRA FÆLLES OM ODENSE DIALOG 2016

OPSAMLING FRA FÆLLES OM ODENSE DIALOG 2016 OPSAMLING FRA FÆLLES OM ODENSE DIALOG 2016 TEMA 1 EN KOMMUNE I ØJENHØJDE Tema 1 1) For meget fokus på økonomi Penge kommer til at fylde for meget, hvilket betyder, at kreativiteten dør Kommunen skal hjælpe

Læs mere

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe)

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) Samarbejde med kommunen - samskabelse Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) 71 Frivilligcentre fordelt på 64 kommuner Et stærkt og mangfoldigt civilsamfund, hvor alle har mulighed for

Læs mere

Frivilligcenter Hillerøds Handleplan for 2009/2010

Frivilligcenter Hillerøds Handleplan for 2009/2010 Frivilligcenter Hillerøds Handleplan for 2009/2010 Frivilligcenter Hillerøds handleplan for 2009/2010 præsenterer de strategiske målsætninger og indsatsområder, som FcH vil prioritere i 2010. Handleplanen

Læs mere

Hvordan styrkes dialogen med de etniske minoriteter og deres organisationer? - DUFs Partnerskabsprojekt

Hvordan styrkes dialogen med de etniske minoriteter og deres organisationer? - DUFs Partnerskabsprojekt Hvordan styrkes dialogen med de etniske minoriteter og deres organisationer? - DUFs Partnerskabsprojekt Noman Malik, Minoritetskonsulent hos DUF 2. december 2008 Om mig selv Noman Malik, cand.merc.emf

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig

Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig INDHOLD INTRODUKTION NY MÅDE AT TÆNKE OG HANDLE 2 2 VÆRDISKABELSE UDVIKLING OPMÆRKSOMHED SAMLINGSPUNKT PARTNERSKABER VIDEN

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

POLITIK for det frivillige sociale arbejde

POLITIK for det frivillige sociale arbejde POLITIK for det frivillige sociale arbejde EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord I Tønder Kommune har vi en lang og mangfoldig tradition for at udvikle det frivillige sociale arbejde. Det er en proces,

Læs mere

Anbefalinger til integrationsprogrammet

Anbefalinger til integrationsprogrammet Anbefalinger til integrationsprogrammet Frivilligrådet og Rådet for Etniske Minoriteter Tidlig indsats er essentiel og kan ske gennem inddragelse af civilsamfundet Rådet for Etniske Minoriteter og Frivilligrådet

Læs mere

INTEGRATIONSPOLITIK

INTEGRATIONSPOLITIK INTEGRATIONSPOLITIK 2015-2018 Titel: Integrationspolitik 2015-2018 Udgivet af: Frederiksberg Kommune Smallegade 1 2000 Frederiksberg September 2015 Foto: nilsholm.dk Layout og grafisk produktion: heidiborg.dk

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Dagsorden Folkeoplysningsudvalget torsdag den 22. januar 2015. Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne

Dagsorden Folkeoplysningsudvalget torsdag den 22. januar 2015. Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne Dagsorden torsdag den 22. januar 2015 Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne Indholdsfortegnelse 1. FOU - Godkendelse af dagsorden... 1 2. FOU - Fokusområde - Aktiviteter for flygtninge i Lejre Kommune...

Læs mere

LOKALSAMFUNDET BYGGER BRO

LOKALSAMFUNDET BYGGER BRO LOKALSAMFUNDET BYGGER BRO EVALUERINGENS KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Et partnerskab mellem Dansk Flygtningehjælp Dansk Røde Kors og projektkommunerne Kolding Kommune Lejre Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger Kommissorium for Frivillighedsrådet Formål og opgaver Kommissorium: Kommissorium gældende for Frivillighedsrådet

Læs mere

- Inspiration - MODTAGEGUIDER

- Inspiration - MODTAGEGUIDER - Inspiration - MODTAGEGUIDER Det er tydeligt, at det giver en helt anden tryghed for den nyankomne flygtning i de første par uger at have en modtageguide med samme modersmål. Det er simpelt og kræver

Læs mere

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker

Læs mere

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune 2016 Indhold Indledning - Den folkeoplysende virksomhed i Skanderborg Kommune.. 3 Vision. 4 Mål.. 4 Folkeoplysningsudvalget. 6 Rammer for den folkeoplysende virksomhed..

Læs mere

Det forudsætter, at flygtninge hurtigt opnår viden om kultur, normer, pligter og rettigheder i det danske samfund.

Det forudsætter, at flygtninge hurtigt opnår viden om kultur, normer, pligter og rettigheder i det danske samfund. 30. august 2016 Visionen for Favrskov Kommunes integrationsindsats er, at flygtninge, der bor i Favrskov Kommune, indgår som deltagende, selvforsørgende og ydende medborgere, der er en ressource i lokalsamfundet.

Læs mere

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. Ringkøbing-Skjern Kommune

SAMARBEJDSAFTALE. Ringkøbing-Skjern Kommune SAMARBEJDSAFTALE Ringkøbing-Skjern Kommune 1 1. Indledning: Ringkøbing-Skjern kommune og Frivilligcenter Ringkøbing-Skjern ønsker med denne samarbejdsaftale at sikre et godt og nært samarbejde, byggende

Læs mere

Frivilligrådets mærkesager 2015-16

Frivilligrådets mærkesager 2015-16 Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

VISION: Flygtninge, indvandrere og efterkommere skal sikres et aktivt og ligeværdigt medborgerskab i Varde Kommune.

VISION: Flygtninge, indvandrere og efterkommere skal sikres et aktivt og ligeværdigt medborgerskab i Varde Kommune. VISION: Flygtninge, indvandrere og efterkommere skal sikres et aktivt og ligeværdigt medborgerskab i Varde Kommune. Visionen skal indfries ved at arbejde strategisk med de politiske målsætninger: 1. Flere

Læs mere

Horsens Kommunes integrationspolitik 2016-2020. - En beskæftigelses- og helhedsorienteret tilgang

Horsens Kommunes integrationspolitik 2016-2020. - En beskæftigelses- og helhedsorienteret tilgang Horsens Kommunes integrationspolitik 2016-2020 - En beskæftigelses- og helhedsorienteret tilgang Indhold 1) Ramme for integrationspolitikken, herunder målgruppe for integrationspolitikken 2) Horsens Kommunes

Læs mere

GUIDE. Sådan holder I en Frivilligbørs

GUIDE. Sådan holder I en Frivilligbørs GUIDE Sådan holder I en Frivilligbørs Udskrevet: 2016 Indhold Sådan holder I en Frivilligbørs...................................................... 3 2 Guide Sådan holder I en Frivilligbørs Denne guide

Læs mere

Samarbejdsaftaler med frivillige foreninger og interesseorganisationer i Lejre Kommune om integration af flygtninge og familiesammenførte

Samarbejdsaftaler med frivillige foreninger og interesseorganisationer i Lejre Kommune om integration af flygtninge og familiesammenførte Samarbejdsaftaler med frivillige foreninger og interesseorganisationer i Lejre Kommune om integration af flygtninge og familiesammenførte Side 1 af 6 Integration er en fælles opgave Lejre Kommune skal

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Sundhedsfremme i boligområder på Bispebjerg og Nørrebro

Sundhedsfremme i boligområder på Bispebjerg og Nørrebro Sundhedsfremme i boligområder på Bispebjerg og Nørrebro Kira Baun og Henrik M. Larsen Forebyggelsescenter Nørrebro KL temadag 21-05-2015 Dagsorden 1. Hvem er vi og hvordan ser vores område ud? 2. Etablering

Læs mere

De 9 strategiske pejlemærker

De 9 strategiske pejlemærker De 9 strategiske pejlemærker Socialpsykiatrisk Center Slagelse De 9 strategiske pejlemærker I denne folder præsenteres 9 strategiske pejlemærker for socialpsykiatrien i Slagelse Kommune. Pejlemærkerne

Læs mere

8722 Hedensted Web: www.hedensted.dk. 8722 Hedensted Ansøgningsskema til Udviklingspuljen

8722 Hedensted Web: www.hedensted.dk. 8722 Hedensted Ansøgningsskema til Udviklingspuljen ? Kultur og Fritid TK:79755000 Niels Espes Vej 8 E-mail: sikkerpost@hedensted.dk 8722 Hedensted Web: www.hedensted.dk Sendestil Kultur og Fritid Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted Ansøgningsskema til Udviklingspuljen

Læs mere

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID INSPIRATIONSPJECE TIL AKTIVITETER FOR KVINDER SIDE 2 Erfaringerne i denne pjece stammer fra frivillige i Dansk

Læs mere

MANUAL TIL ORGANISATORISKE FRIVILLIGE

MANUAL TIL ORGANISATORISKE FRIVILLIGE MANUAL TIL ORGANISATORISKE FRIVILLIGE Velkommen til Bydelsmødre-indsatsen Kære organisatoriske frivillig, Velkommen til Bydelsmødre! I denne korte manual vil vi give dig nogle overordnede informationer

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Udvikling og etablering og af Frivillighedscenter i Aabenraa Projektbeskrivelse Pixiudgave

Udvikling og etablering og af Frivillighedscenter i Aabenraa Projektbeskrivelse Pixiudgave Udvikling og etablering og af Frivillighedscenter i Aabenraa Projektbeskrivelse Pixiudgave Acadre sag: 15/32530 Dokument nr.: 13 Side 1 af 8 Indhold 1. Projektets formål... 3 2. Målsætning og mål for Frivillighedscenter...

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Handleplan for indsatsen på det frivillige sociale område i 2015

Handleplan for indsatsen på det frivillige sociale område i 2015 Handleplan for indsatsen på det frivillige sociale område i 2015 Indledning Handleplanen er en udmøntning af Rødovre Kommunes politik på det frivillige sociale område, som er vedtaget i efteråret 2014.

Læs mere

BIBLIOTEKSSTRATEGI: SAMMEN MED BORGERNE

BIBLIOTEKSSTRATEGI: SAMMEN MED BORGERNE BIBLIOTEKSSTRATEGI: SAMMEN MED BORGERNE 2017-2020 TÅRNBY KOMMUNEBIBLIOTEKER Foto: Kurt Pedersen BIBLIOTEKSSTRATEGI: SAMMEN MED BORGERNE 2017-2020 Tårnby Kommunebiblioteker udviklede i 2011 visionen: Levende

Læs mere

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse strategi Aktivt medborgerskab er en grundpille i et velfungerende

Læs mere

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik Udkast til ny Folkeoplysningspolitik 1 Vision Alle borgere i Frederikshavn Kommune skal have lige adgang til folkeoplysende aktiviteter og fællesskaber, der er inkluderende, øger den mentale og fysiske

Læs mere

Etniske Piger. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

Etniske Piger. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle Etniske Piger Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 27 Indhold 1. Introduktion...... 28 2. Projektets aktiviteter......... 29 3. Projektets resultater.... 29 4. Projektets virkning........ 31 5. Læring

Læs mere

Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser

Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser Erfaringer fra København Kira Baun, Projektleder, Forebyggelsescenter Nørrebro Susanne Sørensen, Projektleder, Forebyggelsescenter Vanløse Majken Krogh, Boligsocial

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

BILAG - EVALUERING LOKALSAMFUNDET BYGGER BRO

BILAG - EVALUERING LOKALSAMFUNDET BYGGER BRO BILAG - EVALUERING LOKALSAMFUNDET BYGGER BRO BILAG A 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 Ja Nej 7 6 5 4 3 2 1 0 6 5 4 3 2 1 0 BILAG B FORANDRINGSTEORI Lokalsamfundet bygger bro ny hverdag i Danmark Brugerniveau

Læs mere

Udkast - Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme

Udkast - Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme Udkast - Frivillighed i Frederikssund Kommune en strategisk ramme Indholdsfortegnelse Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde...3 Fokus på frivillighed...5 Frivillighed i Frederikssund

Læs mere

Rammeaftale for samarbejdet mellem Socialforvaltningen i Københavns Kommune og de selvejende tilbud. [Vælg datoen]

Rammeaftale for samarbejdet mellem Socialforvaltningen i Københavns Kommune og de selvejende tilbud. [Vælg datoen] Rammeaftale for samarbejdet mellem Socialforvaltningen i Københavns Kommune og de selvejende [Vælg datoen] 2 Indholdsfortegnelse Rammeaftalens formål... 3 Baggrund for rammeaftalen... 3 Rammeaftalens parter...

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Generelle oplysninger vedr. indsatsen 1. Problemidentifikation Vollsmose er klassificeret som ghettoområde. På fritids- og foreningsområdet arbejder

Læs mere

Strategi for FRIVILLIGCENTER HALSNÆS. Vi er noget for dem der er noget for andre

Strategi for FRIVILLIGCENTER HALSNÆS. Vi er noget for dem der er noget for andre Strategi for FRIVILLIGCENTER HALSNÆS 2017 2018 Vi er noget for dem der er noget for andre D Dokumentation, evaluering og kvalitetssikring...9 F FRISE...10 Frivilligcenteret som arbejdsplads...4 Fundraising

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Den socialt bæredygtige by. 1. Hvad er den socialt bæredygtige by? Notat. Strategioplæg

Den socialt bæredygtige by. 1. Hvad er den socialt bæredygtige by? Notat. Strategioplæg Notat Den socialt bæredygtige by Strategioplæg I dette notat sættes den strategiske ramme for udviklingen af en plan for den socialt bæredygtige by. Notatet er struktureret på følgende måde: Først præsenteres

Læs mere

Frivillighedspolitik for det frivillige sociale arbejde

Frivillighedspolitik for det frivillige sociale arbejde Frivillighedspolitik for det frivillige sociale arbejde Formål og mål Odense Byråd ønsker med formuleringen af en overordnet og fælles frivillighedspolitik at styrke, synliggøre, forbedre samt koordinere

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv 1 af 5 17-09-2012 15:11 Forside» Borger» Kultur og Fritid» Folkeoplysning» Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed Indhold Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den

Læs mere

Retningslinjer for 18 puljen

Retningslinjer for 18 puljen Retningslinjer for 18 puljen Revisionsoplæg, juni 2015 Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Ældre- og Handicapforvaltningen og Børn- og Ungeforvaltningen 1 Indholdsfortegnelse Puljens formål... 3 Ansøgningsfrist...

Læs mere

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget: Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690

Læs mere

Notat. Emne: Økonomiudvalgsmøde d. 9/12-2013 Orientering vedr. inddragelse af etniske minoriteter. Den 2. december 2013 Aarhus Kommune

Notat. Emne: Økonomiudvalgsmøde d. 9/12-2013 Orientering vedr. inddragelse af etniske minoriteter. Den 2. december 2013 Aarhus Kommune Notat Emne: Økonomiudvalgsmøde d. 9/12-2013 Til: Orientering vedr. inddragelse af etniske minoriteter Den 2. december 2013 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Inddragelse af etniske minoriteter i de

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Koordinatordage Hotel Hesselet 14/15 november. Sund By Netværkets strategi for Side 1

Koordinatordage Hotel Hesselet 14/15 november. Sund By Netværkets strategi for Side 1 Koordinatordage Hotel Hesselet 14/15 november Sund By Netværkets strategi for 2017-2020 Side 1 Disponering Sådan er strategien blevet til Mission, vision og strategiske indsatsområder Eksempler på det

Læs mere

BLIV EKSPERT I AT SAMARBEJDE MED FRIVILLIGE PÅ INTEGRATIONSOMRÅDET

BLIV EKSPERT I AT SAMARBEJDE MED FRIVILLIGE PÅ INTEGRATIONSOMRÅDET BLIV EKSPERT I AT SAMARBEJDE MED FRIVILLIGE PÅ INTEGRATIONSOMRÅDET I arbejdet med at integrere flygtninge oplever mange kommuner, at det er svært at få overblik over og skabe kontakt til det lokale civilsamfund.

Læs mere

FRIVILLIG FREDAG ERHVERVSLEDER I PRAKTIK

FRIVILLIG FREDAG ERHVERVSLEDER I PRAKTIK FRIVILLIG FREDAG ERHVERVSLEDER I PRAKTIK Bliv praktikvært og få ny inspiration til foreningen HVAD ER EN PRAKTIK? Erhvervsleder i praktik er en aktivitet, der er udviklet i et samarbejde mellem IBM Danmark

Læs mere

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger side

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Forord Livsmod, glæde, handlekraft og kvalitet. Det er nøgleordene i arbejdet for og blandt ældre og handicappede. Det er bærende

Læs mere

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Indholdsfortegnelse 1. Ringsted Kommunes overordnede mål med integrationspolitikken er:...3

Læs mere

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan for BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Københavns Integrationspolitik 2011-2014 Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan understøtter

Læs mere

FRISES STRATEGI FOR FRIVILLIGCENTRE

FRISES STRATEGI FOR FRIVILLIGCENTRE FRISES STRATEGI FOR FRIVILLIGCENTRE 2013-2015 Indhold 3 Forord 4 6 8 12 14 18 19 Baggrund for strategien FriSes strategiske målsætninger At styrke frivilligcentrenes ydelser, kvalitet & fortsatte udvikling

Læs mere

Samarbejdsaftale

Samarbejdsaftale Samarbejdsaftale 2017-2020 Hjørring Kommune & Frivilligcenter Hjørring Indledning Hjørring Kommune og Frivilligcenter Hjørring ønsker med denne aftale at sikre et godt og tæt samarbejde, som bygger på

Læs mere

FRIVILLIGHEDSSTRATEGI. Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 11. marts 2015

FRIVILLIGHEDSSTRATEGI. Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 11. marts 2015 FRIVILLIGHEDSSTRATEGI Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 11. marts 2015 1 Frivilligt arbejde er arbejde, der udføres uden fysisk, retlig eller økonomisk tvang. Det er ulønnet, og det er til gavn for andre

Læs mere

Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune

Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune Vision: Alle borgere i Holstebro Kommune uanset etnisk eller kulturel baggrund indgår i og bidrager som aktive medborgere til det fælles samfund med

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Lokalsamfund og deltagelse. Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel?

Lokalsamfund og deltagelse. Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel? Lokalsamfund og deltagelse Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel? Disposition Baggrund hvorfor er det vigtigt med fokus på lokalsamfund og deltagelse Hvad er det spørgsmålet så til forskning

Læs mere

Er du frivillig i Thisted Kommune?

Er du frivillig i Thisted Kommune? Er du frivillig i Thisted Kommune? Produceret af Thisted Kommune April 2015 Forord Der skal lyde en tak for din indsats som frivillig i Thisted Kommune. Et stærkt frivilligmiljø med aktive og engagerede

Læs mere

Spørgsmål og svar (Q and A)

Spørgsmål og svar (Q and A) Spørgsmål og svar (Q and A) Spørgsmål og bemærkninger fra høringsprocessen med tilhørende svar fra medborgerskabsudvalget. Q and A offentliggøres også på medborgerskabiaarhus.dk sammen med øvrige bilag

Læs mere

Netværksdag tirsdag d. 15. marts 2011

Netværksdag tirsdag d. 15. marts 2011 Netværksdag tirsdag d. 15. marts 2011 Ansøgning om netværksdeltagelse i 2011 & tilmelding til HELE dagen Som et led i kompetenceudviklingsindsatsen udbyder Herning Bibliotekerne endnu engang en række netværk.

Læs mere