Inspiration til samarbejde mellem kommuner og etniske minoritetsforeninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Inspiration til samarbejde mellem kommuner og etniske minoritetsforeninger"

Transkript

1 Inspiration til samarbejde mellem kommuner og etniske minoritetsforeninger 1

2 Det handler om personlig dannelse i forhold til livet i Danmark og en viden om de værdier, samfundet er bygget på. I LAWAN ser vi foreningsarbejdet som den bedste måde at integrere sig igennem. ( ) Vi var engang selv nye. Sahar Hissami Formand for foreningen LAWAN i Horsens 2

3 ET STYRKET SAMARBEJDE Med denne folder vil vi gerne inspirere til et styrket samarbejde mellem kommuner og etniske minoritetsforeninger. På de følgende sider får du et overblik over de muligheder og udfordringer, som et samarbejde rummer, eksempler fra praksis og gode råd til at gå i gang. Som kommunal medarbejder kan du blive klogere på, hvorfor det er værdifuldt at samarbejde med etniske minoritetsforeninger, og hvordan du kan opbygge samarbejdet. Som foreningsaktiv kan du blive klogere på, hvordan et øget samarbejde med kommunen kan styrke foreningens ressourcer, viden og netværk. Folderen bygger på erfaringer fra projektet Kapacitetsopbygning af Etniske Minoritetsforeninger (KEM), der fra 2014 til 2017 har fokuseret på foreningers ressourcer og samarbejde med kommuner. hvad er en etnisk minoritetsforening? I denne folder definerer vi en etnisk minoritetsforening, som en forening der primært er dannet af og for etniske minoriteter. Foreningen har altså en eller flere etniske minoriteter som målgruppe for sine aktiviteter og hovedsageligt personer med etnisk minoritetsbaggrund som medlemmer, særligt i bestyrelsen. 3

4 SAMARBEJDETS MULIGHEDER Kommunerne er i disse år optagede af at udvikle velfærden i samarbejde med civilsamfundet. Etniske minoritetsforeninger har ofte værdifuld viden om og kendskab til lokalområdet, ligesom de typisk har en tæt kontakt til målgrupper, som ellers kan være svære for kommunen at komme i dialog med. Netop denne gruppe foreningers deltagelse kan derfor være afgørende for, at kommunen kan lykkes med at samskabe velfærd for alle borgere. Ligesom for det øvrige foreningsliv handler mange etniske minoritetsforeningers samarbejde med kommunen i første omgang om tilskud og lokaler. Men samarbejdet med kommunen rummer også et stort potentiale for at styrke ressourcer, viden og kontakter, som udvikler og gør foreningerne mere bæredygtige til gavn for deres medlemmer/brugere. Samtidig kan et samarbejde med kommune, frivilligcenter og evt. andre foreninger udvikle foreningens organisering, indsatser og konkrete aktiviteter. En udvikling, der kan give nye medlemmer, mere aktivitet og i det hele taget bedre muligheder for at opfylde foreningens mål. Etniske minoritetsforeninger har et stort potentiale som samlingssted og brobyggere i det lokale civilsamfund. Dette gælder både i forhold til at skabe positive fællesskaber for mennesker med etnisk minoritetsbaggrund og i forhold til at udbrede og understøtte fx integration, sundhed og forebyggelse over for denne målgruppe Etniske minoritetsforeninger i Danmark

5 ark SAMARBEJDETS UDFORDRINGER Typiske udfordringer for kommunerne: Vanskeligt at gennemskue etniske minoritetsforeningers aktiviteter og formål. Svært ved at involvere etniske minoritetsforeninger i frivilligindsatser og samskabelsesprojekter. En oplevelse af, at foreningerne kun søger kontakt med kommunen i forbindelse med tilskud. Har ikke internt i kommunen drøftet værdien af at samarbejde med etniske minoritetsforeninger, eller hvordan kommunen i praksis kan styrke samarbejdet med foreninger. Typiske udfordringer for etniske minoritetsforeninger: Vanskeligt at forstå kommunens rolle, opgaver og mål. Vil gerne samarbejde med kommunen, men føler sig ikke inviteret og inddraget. Svært at få lokaler og økonomisk støtte af kommunen, fordi de ikke altid passer ind i de etablerede rammer, der gælder for fx tilskud. 5

6 KAPACITETSUDVIKLING AF ETNISKE MINORITETSFORENINGER OM PROJEKTET Kapacitetsudvikling af etniske minoritetsforeninger (KEM), er et tre-årigt projekt fra 2014 til 2017, som blev iværksat af Dansk Flygtningehjælps Frivilligafdeling i samarbejde med Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI). Projektet har været en del af en større strategi Civilsamfundet bygger bro. I hver kommune har de etniske minoritetsforeninger gennemført et procesforløb med følgende emner; vision, strategi, handlingsplan, fundraising, ledelse og roller, samarbejdsplan, budget og regnskab, monitorering og evaluering. Formålet har været at styrke etniske minoritetsforeningers ressourcer og fremhæve potentialet for dialog og samarbejde i kommunen. Med et ligeværdigt samarbejde styrkes den lokale integration. Sideløbende har de fået muligheden for at afprøve den læring de har fået igennem procesforløbene i lokalområdet ved fx at skabe samarbejdsaftaler eller fundraise. Undervejs i projektet har etniske minoritetsforeninger, kommunen og lokale aktører mødtes til samarbejdsdage for at styrke relationen til hinanden. Derefter har de mødtes til netværksdage for at se potentialet og tale om mulighederne for samarbejde år Horsens Kolding Hillerød Høje Taastrup Greve 6 kommuner etniske minoritetsforeninger nye samarbejder

7 r ERFARINGER FRA PROJEKTET Faisal Khiljee Projektleder i Dansk Flygtningehjælp KEM-projektet har vist, at det er nødvendigt både at styrke de etniske minoritetsforeninger organisatorisk og strategisk, og at samle og styrke dialogen mellem kommuner, frivilligcentre, etniske minoritetsforeninger og andre foreninger. Faisal Khiljee uddyber den valgte metode: I procesforløbet tog vi udgangspunkt i et ressourcetjek af foreningernes kapacitet. Sideløbende har vi foretaget ressourcetjek af kommunerne, der derefter har fået konsulentstøtte til at styrke deres kontakt, dialog og samarbejde med etniske minoritetsforeninger. Ressourcetjekkene er en systematisk måde at vurdere foreningernes og kommunens ressourcer indenfor et bestemt område, fx overordnet strategi og målsætning. Det er umuligt at skabe et samarbejde uden personlige møder. Mødet mellem etniske minoritetsforeninger og kommune giver indsigt i hinandens udfordringer, og frustrationer. På baggrund af frustrationerne finder man frem til mulighederne i samarbejdet. En af projektets konklusioner er, at de etniske minoritetsforeninger skal klædes på, hvis de ønsker at samarbejde med kommunen om at bidrage til bæredygtige fællesskaber i lokalsamfundet. Det er vigtigt at synliggøre aktiviteter, ressourcer og mål hos både etniske minoritetsforeninger og kommuner. For et godt samarbejde forudsætter en åben dialog om udfordringer, ressourcer, ønsker og behov. Derfor er det afgørende, at kommune og foreninger møder hinanden og taler om de muligheder, de hver især ser for at samarbejde: Det er umuligt at skabe et samarbejde uden personlige møder. Mødet mellem etniske minoritetsforeninger og kommune giver indsigt i hinandens udfordringer, og frustrationer. På baggrund af frustrationerne finder man frem til mulighederne i samarbejdet. 7

8 Vi er blevet klogere på foreningslivet og har fået redskaber til, hvordan vi fx tager kontakt til kommunen, og hvordan samarbejdet foregår. Nu er vi involveret i et netværksmøde mellem de lokale etniske minoritetsforeninger, og deltager i et samarbejde om en festival, hvor kommunen er tovholder. Hajar Dashti og Sahar Hissami Landsformand og formand i foreningen Lawan, Horsens I Horsens Kommune deltog den kurdiske ungdomsforening LAWAN i hele KEM-projektets forløb. De har arbejdet systematisk med at udbrede og bruge den nye viden i foreningens andre afdelinger. Vi er blevet klogere på foreningslivet og har fået redskaber til, hvordan vi fx tager kontakt til kommunen, og hvordan samarbejdet foregår. Nu er vi involveret i et netværksmøde mellem de lokale etniske minoritetsforeninger, og deltager i et samarbejde om en festival, hvor kommunen er tovholder. Kommunen faciliterer mødet, og det er trygt for os at vide, at kommunen vil hjælpe. Til gengæld skal vi komme med et projekt og med en plan. 8 LAWAN har i projektforløbet fået ideer til et nyt samarbejde med kommunen, hvor de hjælper nyankomne flygtninge, særligt flygtningebørn i Horsens og omegn. Det handler også om personlig dannelse i forhold til livet i Danmark og en viden om de værdier, samfundet er bygget på. I LAWAN ser man foreningsarbejdet som den bedste måde at integrere sig på: Vi ser et vellykket menneske som et menneske, der er demokratisk opdraget. Vi var engang selv nye. Hvis du bor i et socialt udsat område, kan det være svært at blive integreret. Der er ikke så mange udenfor foreningens medlemmers egen omgangskreds, der kender til LAWAN, men det vil de gerne lave om på: Hvis man oplyser folk om, hvordan det er at være os, forsvinder fordommene. Så kan danskerne i Horsens komme til at tænke anderledes om flygtninge, og vi kan som forening på den måde støtte kommunens integrationsstrategi. vigtig hvad

9 Henrik Koch Rasmussen Fritidskonsulent i Horsens Kommune Vi blev involveret i KEM-projektet på grund af timingen. I fritidsforvaltningen fik vi rigtig mange ansøgninger fra kurdiske foreninger, og vi var usikre på deres organisering. Var det reelt set den samme forening? Hvad var deres formål og aktiviteter? Mødet med foreningerne har åbnet Henriks øjne for foreningernes mangfoldighed, ressourcer og ønsker til samarbejde. Vi skal undersøge, hvorfor det er vigtigt for foreningerne at samarbejde, og hvad der egentlig motiverer foreningen. Så er det nemmere at vide hvad de skal hjælpes med. Samtidig fortæller Henrik, at det er svært at få overblik over alle samarbejdsmuligheder, fordi den kommunale medarbejder ikke altid har overblik over, hvad der sker andre steder i kommunen. Henrik vil gerne etablere et netværk for etniske minoritetsforeninger, så de kan stå stærkere og lettere kan synliggøre deres aktiviteter. Netværket vil samtidig gøre det mere enkelt for kommunen at få overblik over og komme i kontakt med de etniske minoritetsforeninger. Vi skal undersøge, hvorfor det er vigtigt for foreningerne at samarbejde, og hvad der egentlig motiverer foreningen. 9

10 Vi skal fortsætte med selv at være opsøgende, inddragende og kontakte og bruge de etniske minoritetsgrupper og -foreninger. Det skaber selvtillid og anerkendelse hos de etniske minoritetsforeninger at blive spurgt. Salma Yasmin Butt Boligsocial medarbejder i Helhedsplanen Det Spirer i Høje Taastrup Salma fortæller, at KEM-projektet har været med til afmystificere kommunen for foreningerne og på den måde øge tilliden til kommunen: En af de lokale etniske minoritetsforeninger var direkte bange for at gå til kommunen for at søge penge. De var nervøse for, at folk troede, at de gjorde noget fordækt. Sådan er det ikke længere. Salma begyndte i forløbet også at reflektere over sin egen rolle som boligsocial medarbejder: Jeg skal passe på med at fokusere for meget på min egen dagsorden, og så har jeg haft svært ved at se at museskridt også kan være store skridt. 10 Om den vigtigste læring fra projektet siger Salma: Vi skal fortsætte med selv at være opsøgende, inddragende og kontakte og bruge de etniske minoritetsgrupper og -foreninger. Det skaber selvtillid og anerkendelse hos de etniske minoritetsforeninger at blive spurgt.

11 Anette Nielsen Centerleder i Frivilligcenter Hillerød Projektet har ifølge Anette været med til at øge bevidstheden om hinandens eksistens hos begge parter, ligesom det har åbnet nye døre i kommunen. I kommunen har meget af samarbejdet hvilet på en brobygger (i kultur og fritid), som naturligt nok, ikke kan være overalt. Flere medarbejdere i kommunen er begyndt også at række ud efter de etniske minoritetsforeninger, efter der blev udarbejdet en liste over etniske minoritetsforeninger, som nu kendes og bruges af flere og foreningerne bliver inviteret med i flere fora. Den vigtigste læring projektet har givet deltagerne er, at når man mødes flere gange og går i dybden med et emne sammen, så får man også et kendskab til hinanden, der skaber grundlag for samarbejds- og udviklingsmuligheder, fortæller Anette. Det er desuden vigtigt at tage udgangspunkt i mennesker individer - og ikke kun som grupper (kurdere, somaliere, syrere), som har viden, erfaringer og ideer, som kommunen med fordel kan involvere og sætte i spil f.eks. erfaringer med at blive modtaget som flygtninge og integration i lokalsamfundet, skolen og på arbejdsmarkedet. Hvorfor ikke spørge ud i foreningerne - ja involvere dem i den ideelle modtagelse og integration? Mange har jo været der selv - og sidder inde med værdifuld viden og erfaringer, som kan hjælpe både de nye medborgere og understøtte kommunens indsats. Anette peger på udfordringer med at få foreningerne til at deltage: Det er ikke altid, de etniske minoritetsforeninger dukker op til arrangementer, fordi de ikke ser mulighederne og værdien i, hvorfor de skal deltage. Her skal kommunen holde fast og insistere på deres deltagelse - gerne bruge lidt tid på at forklare eller hjælpe med at formulere, hvad foreningen kan bidrage med og få ud af samarbejdet på den korte og lange bane. Det gælder her, som for alle andre - det er sjovere og motiverer yderligere til at være med, hvis man kan se og mærke, at man kan spille/spiller en vigtig rolle lokalt. Flere medarbejdere i kommunen er begyndt også at række ud efter de etniske minoritetsforeninger, efter der blev udarbejdet en liste over etniske minoritetsforeninger, som nu kendes og bruges af flere - og foreningerne bliver inviteret med i flere fora. 11

12 KOM GODT I GANG Hvis du som kommunal medarbejder vil indlede et samarbejde med lokale etniske minoritetsforeninger, er det vigtigt først at undersøge kommunens forudsætninger for samarbejde: Skab overblik over de interne aktører: Hvem arbejder med etniske minoriteter og etniske minoritetsforeninger i kommunen i forvejen? Hvor kunne et øget samarbejde give mening? Hvordan er arbejdet internt organiseret og koordineret? Er der et samlet overblik over hvem der internt i kommunen har kontakt til og evt. samarbejde med målgruppen? Findes der fx tværgående arbejdsgrupper? Har kommunen en integrationspolitik? Er det relevant for at gå videre med samarbejdet med etniske minoritetsforeninger? Har kommunen en frivilligpolitik? Er det relevant for samarbejdet med etniske minoritetsforeninger? Hvilke målsætninger har kommunen i forhold til etniske minoritetsforeninger? Indgår de i en politik eller strategi? Undersøg dernæst de etniske minoritetsforeningers ståsted: Er foreningen interesseret i samarbejde med kommunen? Hvordan vurderer du deres interesse for samarbejde? Nogle foreninger er svære at tyde. Hvad er foreningen motiveret af? Hvad skriver de i vedtægterne? Og hvilke aktiviteter vælger de at satse på? Hvilke ressourcer har foreningen til rådighed? Har foreningen fx adgang til lokaler? Hvor mange medlemmer er der og betaler de kontingent? Hvor mange frivillige er aktive i foreningen? Hvem er kontaktpersoner, og hvilke profiler sidder i bestyrelsen? Hvordan er foreningen organiseret? Lægger de fx vægt på at uddelegere arbejde til arbejdsgrupper eller sidder bestyrelsen med alle opgaverne? Er det en lokalt forankret forening, eller er den del af en landsdækkende forening? Og har den tæt samarbejde med andre foreninger? Du står stærkere ved starten af et samarbejde, når du kender de relevante aktører og har et realistisk billede af foreningen og din egen kommunes interne arbejdsgange. 12

13 VÆR OPMÆRKSOM PÅ Inden du tager kontakt til en etnisk minoritetsforening, er det en god ide at sætte dig ind i og forsøge at forstå foreningens organisering og historik. Logik og dynamik Vær opmærksom på, at etniske minoritetsforeninger ofte er dannet med ønsket om et socialt fællesskab. Aktiviteterne er først udviklet efterfølgende. Derfor vil der ikke nødvendigvis være en rød tråd i aktiviteterne eller en klar vision for foreningens arbejde. Denne årsagssammenhæng har betydning for foreningens væren (logik) og gøren (dynamik). Høvdingerollen Vær opmærksom på høvdingerollen. Den ældste generation har ofte en høvding, som er uformelt valgt, og som forventes at tage ansvaret for hele foreningen. For nogle foreninger fungerer det uden problemer, selvom det kan virke udemokratisk i danske øjne. Generationsforskelle Vær opmærksom på, at den demokratiske forståelse i foreningen kan være afhængig af, hvilken generation du skal samarbejde med. De ældste generationer er ofte mindre erfarne med foreningsdemokratiet end de yngre generationer, der er født og opvokset i Danmark. Mellemgenerationen kan hælde til begge sider. Forforståelser Vær opmærksom på, at din forforståelse af, en etnisk minoritetsforening intentioner og potentialer, kan stå i vejen for et godt samarbejde. Mød foreningen der, hvor de er, og se mulighederne i det udgangspunkt. 13

14 10 GODE RÅD TIL KOMMUNER 11. Glem alt, du allerede ved om foreninger. Vær i stedet nysgerrig og stil åbne spørgsmål til foreningens måde at organisere sig og arbejde på. 22. Start med at se på mulighederne fra foreningens perspektiv. Hvad kunne de have brug for? 33. Udfordr foreningen med åbne, konstruktive spørgsmål. Det er med til at lave en tilpas forstyrrelse, der sætter gang i foreningens selvrefleksion. 44. Inviter foreningen til at tage medansvar og anerkend foreningen som en ressource. Tænk ikke kun på, hvordan du kan hjælpe foreningen. 55. Vær opsøgende. Vent ikke på at de etniske minoritetsforeninger kommer til dig. 61. Døm ikke foreningen på deres organisering. Der er mange måder at være forening på. 72. Fokuser på mulighederne fremfor at fremhæve alt det, I ikke kan tilbyde. 83. Forvent ikke, at foreningen ved hvad I skal samarbejde om. Forbered gerne nogle forslag og husk, at der er god inspiration at hente fra andre forvaltninger og afdelinger i kommunen. 94. Start ikke et samarbejde uden en grundig forventningsafstemning med foreningen Undgå at bruge flertydige begreber. Fortæl, hvad I mener med fx frivillighed eller medborgerskab.

15 10 GODE RÅD TIL ETNISKE MINORITETSFORENINGER 11. Læg jeres forestillinger om, hvad og hvem kommunen er, fra jer, inden I mødes. 61. Hold jer ikke for jer selv. Deltag i møder med kommunen, i lokale kulturelle arrangementer og festivaler mv. 22. Vær konkret og brug eksempler, når I fortæller, hvad I kan bidrage med til lokalområdet, og hvorfor I ønsker at gøre det. 72. Fokuser ikke alene på økonomiske midler. Overvej også, hvad andre former for samarbejde med kommunen kan bidrage med i jeres forening. 33. Afstem forventninger til hinanden, inden I aftaler et konkret samarbejde med kommunen. Spørg fx til kommunens rolle og opgavefordelingen mellem jer. 83. Forvent ikke at kommunen kommer til jer. Kontakt kommunen, hvis I har en god ide eller er interesseret i at undersøge mulighederne for et samarbejde. 44. Udfordr kommunen til sammen med jer at finde løsninger på de udfordringer og behov, I ser enten i jeres forening eller i lokalområdet. 94. Forvent ikke, at det er kommunens opgave eller ansvar at dække jeres udgifter Gør det lettere for kommunen at forstå, hvem I er, og hvad I laver ved at fortælle åbent om fx jeres formål og aktiviteter i foreningen. Forvent ikke, at I bliver spurgt til råds af kommunen om integrationsindsatser. Kommunen er stor og ingen har det fulde overblik over det frivillige foreningsliv. 15

16 Download folder på flygtning.dk/frivillig/kem Udgivet af Dansk Flygtningehjælp. Projektet er støttet af: Maj Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af dette hæfte eller dele heraf er tilladt med gengivelse af kilde. 16

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Frivillighed Den Boligsociale Årskonference 2019

Frivillighed Den Boligsociale Årskonference 2019 Frivillighed Den Boligsociale Årskonference 2019 Program 15.30-15.45: Velkomst og tjek-ind 15.45 16.30: Frivillighed i Danmark og i udsatte boligområder 16:30 17.10: Samarbejde om frivillighed 17.10 17.30:

Læs mere

Strategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune

Strategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune Strategi for frivillighed og civilsamfund Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Horsens Kommunes integrationspolitik

Horsens Kommunes integrationspolitik Horsens Kommunes integrationspolitik 2016-2020 En beskæftigelses- og helhedsorienteret tilgang Revideret juni 2018 Indhold 1) Ramme for integrationspolitikken, herunder integrationspolitikkens målgruppe

Læs mere

Samarbejde med civilsamfundet. Hvordan i praksis?

Samarbejde med civilsamfundet. Hvordan i praksis? Samarbejde med civilsamfundet Hvordan i praksis? Center for frivilligt socialt arbejde Oprettet i 1996 som selvejende landsdækkende institution under Socialministeriet Hovedformål er at undersøtte og stimulere

Læs mere

Frivillighedspolitik

Frivillighedspolitik Frivillighedspolitik 2 Forord 3 På Frederiksberg har vi en lang og fin tradition for, at mange gør en forskel ved at være aktive som frivillige. Det frivillige arbejde gør en stor forskel for de, som umiddelbart

Læs mere

Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark. Oslo 29. januar 2016

Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark. Oslo 29. januar 2016 Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark Oslo 29. januar 2016 Agenda Frivilligcentrene i Danmark Finansiering Frivilligheden i en brydningstid Evaluering af Frivilligcentrene

Læs mere

Frivillighedspolitik UDKAST

Frivillighedspolitik UDKAST Frivillighedspolitik 2 Forord 3 4 Frivillighedspolitik Vi vil udbrede frivilligheden på Frederiksberg Frivilligheden skal spire på Frederiksberg. Som kommune vil vi derfor styrke og udvikle vores relationer

Læs mere

FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS

FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS Styrket integrationssamarbejde mellem frivillige, foreninger og kommuner Af Michael Karlsen Fuldmægtig i Kontoret for Beskæftigelse og Uddannelse Indhold 1: Den frivillige illi

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

Frivilligcenter Hillerøds Handleplan for 2009/2010

Frivilligcenter Hillerøds Handleplan for 2009/2010 Frivilligcenter Hillerøds Handleplan for 2009/2010 Frivilligcenter Hillerøds handleplan for 2009/2010 præsenterer de strategiske målsætninger og indsatsområder, som FcH vil prioritere i 2010. Handleplanen

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

POLITIK for det frivillige sociale arbejde

POLITIK for det frivillige sociale arbejde POLITIK for det frivillige sociale arbejde EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord I Tønder Kommune har vi en lang og mangfoldig tradition for at udvikle det frivillige sociale arbejde. Det er en proces,

Læs mere

OPSAMLING FRA FÆLLES OM ODENSE DIALOG 2016

OPSAMLING FRA FÆLLES OM ODENSE DIALOG 2016 OPSAMLING FRA FÆLLES OM ODENSE DIALOG 2016 TEMA 1 EN KOMMUNE I ØJENHØJDE Tema 1 1) For meget fokus på økonomi Penge kommer til at fylde for meget, hvilket betyder, at kreativiteten dør Kommunen skal hjælpe

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe)

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) Samarbejde med kommunen - samskabelse Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) 71 Frivilligcentre fordelt på 64 kommuner Et stærkt og mangfoldigt civilsamfund, hvor alle har mulighed for

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

- Inspiration - MODTAGEGUIDER

- Inspiration - MODTAGEGUIDER - Inspiration - MODTAGEGUIDER Det er tydeligt, at det giver en helt anden tryghed for den nyankomne flygtning i de første par uger at have en modtageguide med samme modersmål. Det er simpelt og kræver

Læs mere

Dagsorden Folkeoplysningsudvalget torsdag den 22. januar 2015. Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne

Dagsorden Folkeoplysningsudvalget torsdag den 22. januar 2015. Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne Dagsorden torsdag den 22. januar 2015 Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne Indholdsfortegnelse 1. FOU - Godkendelse af dagsorden... 1 2. FOU - Fokusområde - Aktiviteter for flygtninge i Lejre Kommune...

Læs mere

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening 1 HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE KOLOFON --- --- --- --- 3 Mangfoldig

Læs mere

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune 2016 Indhold Indledning - Den folkeoplysende virksomhed i Skanderborg Kommune.. 3 Vision. 4 Mål.. 4 Folkeoplysningsudvalget. 6 Rammer for den folkeoplysende virksomhed..

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

Frederiksbergs Frivillighedsstrategi

Frederiksbergs Frivillighedsstrategi Frederiksbergs Frivillighedsstrategi 2 Forord 3 Kære borger, frivillig, medarbejder og samarbejdspartner Frederiksberg er hovedstadens sunde, pulserende og grønne hjerte. Det skyldes ikke mindst byens

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig

Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig INDHOLD INTRODUKTION NY MÅDE AT TÆNKE OG HANDLE 2 2 VÆRDISKABELSE UDVIKLING OPMÆRKSOMHED SAMLINGSPUNKT PARTNERSKABER VIDEN

Læs mere

Kom godt i gang med. ABC for mental sundhed

Kom godt i gang med. ABC for mental sundhed Kom godt i gang med ABC for mental sundhed 2 Intro Denne folder er en guide til dig, der gerne vil arbejde med ABC for mental sundhed i din organisation. Guiden består af en række indledende spørgsmål

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens

Læs mere

INTEGRATIONSPOLITIK Det mangfoldige Frederiksberg

INTEGRATIONSPOLITIK Det mangfoldige Frederiksberg INTEGRATIONSPOLITIK 2019-2022 - Det mangfoldige Frederiksberg 1 FORORD Borgmester og Socialudvalgsformand - afventer endelig godkendelse af politikken Retningen for integrationspolitikken alle er en del

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik 2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens

Læs mere

Samarbejdsaftaler med frivillige foreninger og interesseorganisationer i Lejre Kommune om integration af flygtninge og familiesammenførte

Samarbejdsaftaler med frivillige foreninger og interesseorganisationer i Lejre Kommune om integration af flygtninge og familiesammenførte Samarbejdsaftaler med frivillige foreninger og interesseorganisationer i Lejre Kommune om integration af flygtninge og familiesammenførte Side 1 af 6 Integration er en fælles opgave Lejre Kommune skal

Læs mere

Horsens Kommunes integrationspolitik 2016-2020. - En beskæftigelses- og helhedsorienteret tilgang

Horsens Kommunes integrationspolitik 2016-2020. - En beskæftigelses- og helhedsorienteret tilgang Horsens Kommunes integrationspolitik 2016-2020 - En beskæftigelses- og helhedsorienteret tilgang Indhold 1) Ramme for integrationspolitikken, herunder målgruppe for integrationspolitikken 2) Horsens Kommunes

Læs mere

Frivilligcenter Hillerøds handleplan for 2009

Frivilligcenter Hillerøds handleplan for 2009 Frivilligcenter Hillerøds handleplan for 2009 Frivilligcenter Hillerøds handleplan for 2009 præsenterer de indsatsområder, som FcH vil prioritere i det kommende år. Handleplanen udgør en del af de samlede

Læs mere

Rudersdal Kommunes visioner og konkrete politikker og planer for samarbejdet med foreninger og frivillige

Rudersdal Kommunes visioner og konkrete politikker og planer for samarbejdet med foreninger og frivillige Rudersdal Kommunes visioner og konkrete politikker og planer for samarbejdet med foreninger og frivillige Oplæg v. Kristina Dyrlund Kultur, Rudersdal Kommune Baggrunden for frivillighedspolitikken i Rudersdal

Læs mere

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.

Læs mere

Frederiksbergs Frivillighedsstrategi

Frederiksbergs Frivillighedsstrategi April 2013 Frederiksbergs Frivillighedsstrategi Kære borger, frivillig, medarbejder og samarbejdspartner. Frederiksberg er hovedstadens sunde, pulserende og grønne hjerte. Det skyldes ikke mindst byens

Læs mere

LOKALSAMFUNDET BYGGER BRO

LOKALSAMFUNDET BYGGER BRO LOKALSAMFUNDET BYGGER BRO EVALUERINGENS KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Et partnerskab mellem Dansk Flygtningehjælp Dansk Røde Kors og projektkommunerne Kolding Kommune Lejre Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

ÅRSBERETNING 2018 ... 2... 2... 2... 3... 4... 5... 5... 6... 7... 7... 8... 9... 10... 11... 12... 12... 13... 13 1 2 3 4 5 6 Integrationsrådet anser foreningslivet for at være en vigtig aktør i integrationsprocessen,

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG. Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre.

LEDELSESGRUNDLAG. Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre. LEDELSESGRUNDLAG Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre. Du sidder nu med Greve Kommunes ledelsesgrundlag. Ledelsesgrundlaget er en del af ledelseskonceptet, som sætter retning for Greve

Læs mere

Hvordan styrkes dialogen med de etniske minoriteter og deres organisationer? - DUFs Partnerskabsprojekt

Hvordan styrkes dialogen med de etniske minoriteter og deres organisationer? - DUFs Partnerskabsprojekt Hvordan styrkes dialogen med de etniske minoriteter og deres organisationer? - DUFs Partnerskabsprojekt Noman Malik, Minoritetskonsulent hos DUF 2. december 2008 Om mig selv Noman Malik, cand.merc.emf

Læs mere

8722 Hedensted Web: www.hedensted.dk. 8722 Hedensted Ansøgningsskema til Udviklingspuljen

8722 Hedensted Web: www.hedensted.dk. 8722 Hedensted Ansøgningsskema til Udviklingspuljen ? Kultur og Fritid TK:79755000 Niels Espes Vej 8 E-mail: sikkerpost@hedensted.dk 8722 Hedensted Web: www.hedensted.dk Sendestil Kultur og Fritid Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted Ansøgningsskema til Udviklingspuljen

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik

Læs mere

Strategi for det specialiserede socialområde for voksne

Strategi for det specialiserede socialområde for voksne Strategi for det specialiserede socialområde for voksne Forord Denne strategi er gældende for hele det specialiserede socialområde for voksne. Strategien er blevet til i forlængelse af, at der er gennemført

Læs mere

Det forudsætter, at flygtninge hurtigt opnår viden om kultur, normer, pligter og rettigheder i det danske samfund.

Det forudsætter, at flygtninge hurtigt opnår viden om kultur, normer, pligter og rettigheder i det danske samfund. 30. august 2016 Visionen for Favrskov Kommunes integrationsindsats er, at flygtninge, der bor i Favrskov Kommune, indgår som deltagende, selvforsørgende og ydende medborgere, der er en ressource i lokalsamfundet.

Læs mere

DANSK FLYGTNINGEHJÆLPS. FRivilligpolitik. Dansk Flygtningehjælp flygtning.dk/frivillig

DANSK FLYGTNINGEHJÆLPS. FRivilligpolitik. Dansk Flygtningehjælp flygtning.dk/frivillig 1 DANSK FLYGTNINGEHJÆLPS FRivilligpolitik Dansk Flygtningehjælp flygtning.dk/frivillig Et fælles grundlag Frivilligpolitikken beskriver de værdimæssige afsæt og de organisatoriske rammer for Dansk Flygtningehjælps

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. Ringkøbing-Skjern Kommune

SAMARBEJDSAFTALE. Ringkøbing-Skjern Kommune SAMARBEJDSAFTALE Ringkøbing-Skjern Kommune 1 1. Indledning: Ringkøbing-Skjern kommune og Frivilligcenter Ringkøbing-Skjern ønsker med denne samarbejdsaftale at sikre et godt og nært samarbejde, byggende

Læs mere

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker

Læs mere

DANSK FLYGTNINGEHJÆLPS. FRivilligpolitik. Dansk Flygtningehjælp flygtning.dk/frivillig

DANSK FLYGTNINGEHJÆLPS. FRivilligpolitik. Dansk Flygtningehjælp flygtning.dk/frivillig 1 DANSK FLYGTNINGEHJÆLPS FRivilligpolitik Dansk Flygtningehjælp flygtning.dk/frivillig Det værdimæssige afsæt Dansk Flygtningehjælp er en privat humanitær organisation, som arbejder på baggrund af humanitære

Læs mere

Har I plads til unge i jeres forening?

Har I plads til unge i jeres forening? Artikel 22. juni 2018 Har I plads til unge i jeres forening? Af Mette Wang, rådgiver og konsulent på Center for Frivilligt Socialt Arbejde At engagere unge frivillige kræver, at I har mod på at se jeres

Læs mere

2018 UDDANNELSES POLITIK

2018 UDDANNELSES POLITIK 2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale 1 Børne- og Ungepolitik for Ishøj Kommune Velfærdspolitik Borgmesteren har ordet I Ishøj Kommune har vi

Læs mere

Anbefalinger til integrationsprogrammet

Anbefalinger til integrationsprogrammet Anbefalinger til integrationsprogrammet Frivilligrådet og Rådet for Etniske Minoriteter Tidlig indsats er essentiel og kan ske gennem inddragelse af civilsamfundet Rådet for Etniske Minoriteter og Frivilligrådet

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger Kommissorium for Frivillighedsrådet Formål og opgaver Kommissorium: Kommissorium gældende for Frivillighedsrådet

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Frivilligrådets mærkesager 2015-16

Frivilligrådets mærkesager 2015-16 Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt

Læs mere

ÅRSSKRIFT 2017 FRIVILLIGCENTER & SELVHJÆLP FAABORG-MIDTFYN

ÅRSSKRIFT 2017 FRIVILLIGCENTER & SELVHJÆLP FAABORG-MIDTFYN ÅRSSKRIFT 2017 FRIVILLIGCENTER & SELVHJÆLP FAABORG-MIDTFYN 1 Frivilligcenter & Selvhjælp Faaborg-Midtfyn Året 2017 har budt på mange spændende og givende oplevelser og arbejdsopgaver for foreningen Frivilligcenter

Læs mere

Sundhedsfremme i boligområder på Bispebjerg og Nørrebro

Sundhedsfremme i boligområder på Bispebjerg og Nørrebro Sundhedsfremme i boligområder på Bispebjerg og Nørrebro Kira Baun og Henrik M. Larsen Forebyggelsescenter Nørrebro KL temadag 21-05-2015 Dagsorden 1. Hvem er vi og hvordan ser vores område ud? 2. Etablering

Læs mere

Medborgerskab En tværgående politik 2015

Medborgerskab En tværgående politik 2015 Medborgerskab En tværgående politik 2015 En politik for medborgerskab Sønderborg Byråd har en vision om, at kommunen skal være i vækst og et sted, hvor borgerne lever det gode liv. Vækst og arbejdspladser

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

VISION: Flygtninge, indvandrere og efterkommere skal sikres et aktivt og ligeværdigt medborgerskab i Varde Kommune.

VISION: Flygtninge, indvandrere og efterkommere skal sikres et aktivt og ligeværdigt medborgerskab i Varde Kommune. VISION: Flygtninge, indvandrere og efterkommere skal sikres et aktivt og ligeværdigt medborgerskab i Varde Kommune. Visionen skal indfries ved at arbejde strategisk med de politiske målsætninger: 1. Flere

Læs mere

INTEGRATIONSPOLITIK

INTEGRATIONSPOLITIK INTEGRATIONSPOLITIK 2015-2018 Titel: Integrationspolitik 2015-2018 Udgivet af: Frederiksberg Kommune Smallegade 1 2000 Frederiksberg September 2015 Foto: nilsholm.dk Layout og grafisk produktion: heidiborg.dk

Læs mere

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID INSPIRATIONSPJECE TIL AKTIVITETER FOR KVINDER SIDE 2 Erfaringerne i denne pjece stammer fra frivillige i Dansk

Læs mere

Strategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm

Strategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm Strategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm 2015-2018 Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm er en selvstændig forening, der blev oprettet i 2007 med fokus på foreningsservice,

Læs mere

Handleplan for indsatsen på det frivillige sociale område i 2015

Handleplan for indsatsen på det frivillige sociale område i 2015 Handleplan for indsatsen på det frivillige sociale område i 2015 Indledning Handleplanen er en udmøntning af Rødovre Kommunes politik på det frivillige sociale område, som er vedtaget i efteråret 2014.

Læs mere

De 9 strategiske pejlemærker

De 9 strategiske pejlemærker De 9 strategiske pejlemærker Socialpsykiatrisk Center Slagelse De 9 strategiske pejlemærker I denne folder præsenteres 9 strategiske pejlemærker for socialpsykiatrien i Slagelse Kommune. Pejlemærkerne

Læs mere

2. Det vi skaber sammen

2. Det vi skaber sammen 2. Det vi skaber sammen Inddragelse af borgere, frivillige og civilsamfund i udviklingen og løsningen af de kommunale velfærdsopgaver har vundet mere og mere indpas på både nationalt og internationalt

Læs mere

BIBLIOTEKSSTRATEGI: SAMMEN MED BORGERNE

BIBLIOTEKSSTRATEGI: SAMMEN MED BORGERNE BIBLIOTEKSSTRATEGI: SAMMEN MED BORGERNE 2017-2020 TÅRNBY KOMMUNEBIBLIOTEKER Foto: Kurt Pedersen BIBLIOTEKSSTRATEGI: SAMMEN MED BORGERNE 2017-2020 Tårnby Kommunebiblioteker udviklede i 2011 visionen: Levende

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Generelle oplysninger vedr. indsatsen 1. Problemidentifikation Vollsmose er klassificeret som ghettoområde. På fritids- og foreningsområdet arbejder

Læs mere

FRIVILLIG FREDAG ERHVERVSLEDER I PRAKTIK

FRIVILLIG FREDAG ERHVERVSLEDER I PRAKTIK FRIVILLIG FREDAG ERHVERVSLEDER I PRAKTIK Bliv praktikvært og få ny inspiration til foreningen HVAD ER EN PRAKTIK? Erhvervsleder i praktik er en aktivitet, der er udviklet i et samarbejde mellem IBM Danmark

Læs mere

Fokus for Friluftsrådet. frem mod 2020

Fokus for Friluftsrådet. frem mod 2020 Vores vision FRILUFTSLIV FOR ALLE i en rig natur på bæredygtigt grundlag. Friluftsrådets vision er, at alle har gode muligheder for at dyrke friluftsliv i en spændende natur. Naturen er grundlaget for

Læs mere

Inklusion af flygtninge og indvandrere i folkeoplysningen

Inklusion af flygtninge og indvandrere i folkeoplysningen 1 Inklusion af flygtninge og indvandrere i folkeoplysningen En undersøgelse af udfordringer og gode erfaringer i den folkeoplysende praksis 2 Undersøgelsens fokus 3 Indsamlet empiri hvem og hvad? Kommunalt

Læs mere

GUIDE. Sådan holder I en Frivilligbørs

GUIDE. Sådan holder I en Frivilligbørs GUIDE Sådan holder I en Frivilligbørs Udskrevet: 2016 Indhold Sådan holder I en Frivilligbørs...................................................... 3 2 Guide Sådan holder I en Frivilligbørs Denne guide

Læs mere

Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser

Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser Erfaringer fra København Kira Baun, Projektleder, Forebyggelsescenter Nørrebro Susanne Sørensen, Projektleder, Forebyggelsescenter Vanløse Majken Krogh, Boligsocial

Læs mere

BILAG - EVALUERING LOKALSAMFUNDET BYGGER BRO

BILAG - EVALUERING LOKALSAMFUNDET BYGGER BRO BILAG - EVALUERING LOKALSAMFUNDET BYGGER BRO BILAG A 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 Ja Nej 7 6 5 4 3 2 1 0 6 5 4 3 2 1 0 BILAG B FORANDRINGSTEORI Lokalsamfundet bygger bro ny hverdag i Danmark Brugerniveau

Læs mere

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv 1 af 5 17-09-2012 15:11 Forside» Borger» Kultur og Fritid» Folkeoplysning» Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed Indhold Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den

Læs mere

Etniske Piger. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

Etniske Piger. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle Etniske Piger Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 27 Indhold 1. Introduktion...... 28 2. Projektets aktiviteter......... 29 3. Projektets resultater.... 29 4. Projektets virkning........ 31 5. Læring

Læs mere

Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger

Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Baggrund Integrationspolitikken skal være med til at understøtte Jammerbugt Kommunes overordnede vision

Læs mere

AMBITION FOR RØDE KORS HOVEDSTADENS SOCIALE ARBEJDE

AMBITION FOR RØDE KORS HOVEDSTADENS SOCIALE ARBEJDE AMBITION FOR RØDE KORS HOVEDSTADENS SOCIALE ARBEJDE 2018-2021 Fællesskaber i hovedstaden Mange mennesker i hovedstaden lever et godt liv. De er en del af fællesskaber, har tætte venner, gode kolleger

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Aktivitetsnavn: Trappen. Indhold (aktivitetsbeskrivelse):

Aktivitetsnavn: Trappen. Indhold (aktivitetsbeskrivelse): Aktivitetsnavn: Trappen Indhold (aktivitetsbeskrivelse): Trappen er en fremskudt beskæftigelsesindsats, der løber i perioden 2016-2020. Aktiviteten er et samarbejde mellem Høje-Taastrup Kommunes Jobcenter

Læs mere

Frivillighedspolitik for det frivillige sociale arbejde

Frivillighedspolitik for det frivillige sociale arbejde Frivillighedspolitik for det frivillige sociale arbejde Formål og mål Odense Byråd ønsker med formuleringen af en overordnet og fælles frivillighedspolitik at styrke, synliggøre, forbedre samt koordinere

Læs mere

LOKALSAMFUNDET BYGGER BRO

LOKALSAMFUNDET BYGGER BRO LOKALSAMFUNDET BYGGER BRO EVALUERINGENS KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Et partnerskab mellem Dansk Flygtningehjælp Dansk Røde Kors og projektkommunerne Kolding Kommune Lejre Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune

Læs mere

Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune

Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune marts 2006 Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune Forord 2 1. Visionen 4 2. Værdierne 5 3. Frivillighedspolitikkens indsatsområder 6 3.1 Synlighed og tilgængelighed. 7 3.2 Samarbejde mellem de frivillige

Læs mere

Statusoversigt 16/ Side 1 af 7

Statusoversigt 16/ Side 1 af 7 Statusoversigt Der er handleplanen for 2016-17 arbejdet med en bred vifte af indsatser på frivillighedsområdet med henblik på at realisere politikkens fire strategimål: Strategimål 1: Vi skaber gode rammer

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Retningslinjer for 18 puljen

Retningslinjer for 18 puljen Retningslinjer for 18 puljen Revisionsoplæg, juni 2015 Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Ældre- og Handicapforvaltningen og Børn- og Ungeforvaltningen 1 Indholdsfortegnelse Puljens formål... 3 Ansøgningsfrist...

Læs mere

DET BOLIGSOCIALE BIDRAG

DET BOLIGSOCIALE BIDRAG Dialogredskab DET BOLIGSOCIALE BIDRAG Dette dialogredskab kan I benytte til at få en fælles refleksion over, hvad I kan og vil bidrage med i et samarbejde. Når I har en fælles forståelse af dette kan I

Læs mere

UDVIKLINGSPOLITIK

UDVIKLINGSPOLITIK UDVIKLINGSPOLITIK 2018-2021 3 FORORD INDHOLD FORORD Forord 3 Vision 4 Bæredygtighed og cirkulær kommune 5 Demokrati og borgerinddragelse 6 Erhvervslivets herunder turisterhvervets - vilkår 7 Helhedssyn

Læs mere

Værdi for mennesker, virksomheder og samfund

Værdi for mennesker, virksomheder og samfund Socialøkonomi er totaløkonomi Værdi for mennesker, virksomheder og samfund Januar 2019 Socialøkonomi er totaløkonomi Vision Vi frisætter skjulte talenter hos mennesker og hjælper virksomheder med at skabe

Læs mere