Ergoterapeutisk udviklingsarbejde

Transkript

1 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde BACHELOROPGAVE Bachelorgruppe 5 Rie Estrup Simonsen Charlotte Sahl Karina Tranberg Heidi Sørensen PH Metropol - Juni 2016 Ergoterapeutuddannelsen, ergf13 Metodevejleder: Maria Anemone Kongstad Antal tegn: Denne opgave er udarbejdet af studerende ved Ergoterapeutuddannelsen Metropol. Den foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side og er således et udtryk for de studerendes egne synspunkter. Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med de studerendes tilladelse.

2 Abstract Title: Gør noget - få det godt - for borgere i aktivering. Purpose: The research question was to examine how people with mental health problems experience their everyday lives in activation policy and how they relate to the folder Gør noget - få det godt - for borgere i aktivering. Based upon the further development of the manual. The aim is that the programme can either be a standing offer or as a part to a current offer that already are implemented at a activation center. Research question: How do people experience their daily lives during activation policy and how do they relate to Gør noget - få det godt - for borgere i aktivering? Method: The assignment is a qualitative study with a phenomenological-hermeneutics approach. We conducted four semi-structured interviews and prepared a folder with feedback questions. We got two answers back from the folder. Results: The result showed that people with mental illness defined work as a meningsfull activities and that affects self-efficacy and occupational identity. Conclusion: The occupational identity of the informants is effected negative after their lost of a role as a worker. This further affects their everyday life, which is characterized by a lack of structure, stigma and lack of control in activation policy. This contributes to, that the informants to some extent, do not have the experience of empowerment. The informants relate positively to the folder s contents and find it relevant. The programme focuses on the meaning of activities and the exchange of group experience is highlighted meaningfully. Keywords: Occupational therapy, unemployed, mental illness, empowerment, Gør noget - få det godt. Characters:

3 Resume Titel: Gør noget - få det godt - for borgere i aktivering. Formål: Opgavens formål var at undersøge, hvordan borgere med mentale helbredsproblemer oplever deres hverdag i aktivering og hvordan de forholder sig til pjecen Gør noget - få det godt - for borgere i aktivering med udgangspunkt i at videreudvikle på denne manual, så forløbet enten kan blive et selvstående tilbud eller som tilstødende del til et nuværende tilbud implementeret på landets jobcentre. Problemformulering: Hvordan oplever borgere deres hverdag i aktivering, og hvordan forholder de sig til pjecen Gør noget - få det godt - for borgere i aktivering? Metode: Opgaven er et kvalitativ studie med en fænomenutisk-hermeneutisk forskningstilgang. Der blev udført fire semistrukturerede interviews samt udarbejdet en pjece med tilhørende feedback spørgsmål og heraf fik vi to tilbagemeldinger på pjecen. Resultater: Resultaterne viste at arbejdet er en meningsfuld aktivitet for mennesker med mentale helbredsproblemer, og at stå udenfor arbejdsmarkedet påvirker deres selfefficacy og aktivitetsidentitet negativt. Konklusion: Informanternes aktivitetsidentitet er påvirket negativt, efter de har mistet rollen som arbejdstager. Dette påvirker yderligere deres hverdag, som er præget af manglende struktur, stigmatisering og manglende kontrol over egen aktivering. Dette er medvirkende til, at informanterne i nogen grad ikke har oplevelsen af empowerment. Informanterne forholder sig positivt overfor pjecens indhold og finder det relevant. Forløbet har fokus på aktiviteters betydning og erfaringsudveksling og dette fremhæves meningsfuldt. Nøgleord: Ergoterapi, arbejdsløse, mentale helbredsproblemer, empowerment, Gør noget - få det godt. Antal tegn:

4 Forord Inspirationen til denne bacheloropgave startede tilbage på modul 13, hvor vi havde et selvtilrettelagt modul på seks uger til at udvikle manualen Gør noget få det godt - for borgere i aktivering. Følgende bacheloropgave er en forundersøgelse til at videreudvikle på manualen. Det lille udviklingsstudie er en kvalitativ undersøgelse, der har til formål at undersøge, hvordan borgere med mentale helbredsproblemer oplever deres hverdag i aktivering, og hvordan de forholder sig til pjecen, som tager udgangspunkt i manualen Gør noget - få det godt - for borgere i aktivering. Opgaven er udarbejdet af studerende på ergoterapeutuddannelsen København, Professionshøjskolen Metropol. Opgaven er et samlet resultat af samarbejdet mellem gruppens fire medlemmer. Alle gruppemedlemmer er ansvarlige for udarbejdelsen af projektet og har alle bidraget til de enkelte afsnit. Denne opgave med resultater og konklusioner af undersøgelsen er målrettet til ergoterapeuter, der arbejder på landets jobcentre til inspiration i ergoterapeutisk indsats i praksis. I opgaven benævnes mennesker med psykisk lidelse som mennesker med mentale helbredsproblemer. Vi vil gerne sige en stor tak til: Vores metodevejleder Maria Annemone Kongstad for støtte, vejledning og gode råd gennem hele forløbet. Lektor og forfatter til Gør noget - få det godt Christina Jessen-Winge for altid at have tid til støtte og vejledning. Ergoterapeut på jobcenteret Christoffer Møller Jensen for at have hjulpet med viden og kontakten til kommunes borgere. Vores informanter for at have taget sig tiden til at hjælpe os med interview og besvarelser af feedback spørgsmål. Plesner for hjælp med udprint af bacheloropgave. 4

5 Camilla Schrøder for hjælp med korrekturlæsning. PH Metropol d. 3 juni 2016 Rie Simonsen Heidi Sørensen Karina Tranberg Charlotte Sahl 5

6 Indholdsfortegnelse ABSTRACT... 2 RESUME... 3 FORORD... 4 PROBLEMBAGGRUND... 8 MENTALE HELBREDSPROBLEMER I DANMARK...9 ERGOTERAPEUTISK RELEVANS AKTIVITETSPROBLEMATIKKER GØR NOGET - FÅ DET GODT PROBLEMAFGRÆNSNING FORMÅL PROBLEMFORMULERING BEGREBSAFKLARING FORSKNINGSMETODE DET VIDENSKABSTEORETISKE STÅSTED Forforståelse SYSTEMATISK LITTERATURSØGNING KVALITATIV FORSKNINGSMETODE KVALITATIVT DESIGN Semistruktureret interview Pjecen ETISKE OVERVEJELSER UDVÆLGELSE AF INFORMANTER INKLUSIONSKRITERIER EKSKLUSIONSKRITERIER PRÆSENTATION AF INFORMANTER ANALYSE TRANSSKRIPTION ANALYSEPROCESSEN Trin 1: Helhedsindtryk Trin 2 og 3: Meningsbærende enheder og kondensering Trin 4: Sammenfatning RESULTATER AF INTERVIEW RAMMER FOR HVERDAGEN Aktiviteter der giver struktur i hverdagen og håndtering af hverdagen Sociale relationer MOTIVATION OG MENINGSFULDE AKTIVITETER Betydningen af meningsfulde aktiviteter Fremtid MEDBESTEMMELSE I EGEN AKTIVERING Rammer på kommunen Borgerinddragelse ARBEJDSIDENTITET Roller og arbejdets betydning Ressourcer og begrænsninger RESULTATER AF FEEDBACK-SPØRGSMÅL

7 TEORI MOHO ARBEJDETS BETYDNING EMPOWERMENT DISKUSSION AF RESULTATER ARBEJDETS BETYDNING Arbejde og betydningen af sociale relationer Mentale helbredsproblemer og stigmatisering Sammenfatning EMPOWERMENT Motivation Handlekompetencer Sammenfatning DISKUSSION AF METODE Adgang til feltet Udvælgelse af informanter Interviewguide Interviewsituationen Pjecen Matrice Foretage troværdigheds tjek Teori Resonans Validitet KONKLUSION PERSPEKTIVERING FORMIDLING LITTERATURLISTE BILAG 1: PICO REFERENCE TIL BILAG 1: BILAG 2: INTERVIEWGUIDE REFERENCE TIL BILAG BILAG 3: PJECE BILAG 4: SAMTYKKEERKLÆRING BILAG 5: RETNINGSLINJER FOR TRANSSKRIPTION REFERENCE TIL BILAG BILAG 6: MATRICE BILAG 7: POSTER TIL SAGSBEHANDLERE BILAG 8: POSTER TIL BORGERE

8 Problembaggrund Begrebet mental health er defineret af World Health Organization (WHO, 2013). WHO har lavet en handlingsplan Mental health action plan , da borgere med mentale helbredsproblemer er stigende på verdensplan. Målet med handlingsplanen er blandt andet at fremme mental sundhed (WHO, 2013). WHO definerer mental sundhed som: Mental health is defined as a state of well-being in which every individual realizes his or her own potential, can cope with the normal stresses of life, can work productively and fruitfully, and is able to make a contribution to her or his community (WHO, 2014). WHO skelner mellem god og dårlig mental sundhed. God mental sundhed gør det muligt for borgere at realisere deres potentiale, klare de normale belastninger i livet, arbejdet produktivt og bidrage til samfundet (WHO, 2013). WHO Europe arbejder på tværs af landegrænser på at løse de store problemer med mental health i Europa. Ifølge WHO Europe udgør mentale helbredsproblemer i dag én af de største udfordringer i alle lande i Europa, hvor det påvirker mindst én ud af fire mennesker på et tidspunkt i deres liv (WHO, 2005). I Danmark har arbejdstilsynet anmodet Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) om at udarbejde Hvidbogen om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde. Den beskriver konsekvenserne af borgere med mentale helbredsproblemer for arbejdspladserne og samfundsøkonomien (Borg, Nexø, Kolte & Andersen, 2010). Hvidbogen anslår, at de samlede direkte og indirekte udgifter ved mentale helbredsproblemer i Danmark er 55 mia. kr. ud fra estimeret tal fra Heraf beskriver Hvidbogen, at de fleste af pengene går til førtidspensionering, langvarigt sygefravær samt nedsat individuel produktivitet. En anden væsentlig årsag til de store omkostninger er ifølge Hvidbogen, at borgere, der udvikler mentale helbredsproblemer, ofte starter tidligt i arbejdslivet og er ubehandlede, hvilket påvirker en række funktionsevner, der har stor betydning for arbejdsevnen. Dette har konsekvenser for samfundets økonomi og de mentale helbredsproblemer, og sygefraværet kan være årsagen til, at borgere oplever nedsat livskvalitet, funktions- og arbejdsevne (Borg, Nexø, Kolte & Andersen, 2010). Borgere med mentale helbredsproblemer har svært ved at tilpasse sig på arbejdsmarkedet, og jo længere tid de er væk derfra, desto sværere bliver det for dem at 8

9 vende tilbage, hvis de overhovedet gør det (Audhoe, Hoving, Sluiter & Frings-Dresen, 2009). Arbejdsløshed i sig selv er et stigende socialt problem over hele verden, og det kan føre til mindsket social status, forstyrrende rollemønstre, reduceret selvværd og skyldfølelse, der kan øge afstanden til arbejdsmarkedet yderligere og føre til forværring af sundhed og længere tid med arbejdsløshed (Audhoe, et al., 2009). Netop den høje grad af oplevet arbejdsløshed for borgere med mentale helbredsproblemer er baggrunden for et Cochrane review, der handler om, hvordan disse borgere bedst muligt bliver støttet i at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Kinoshita, Furkawa, Kinoshita, Honyashiki, Omori, Marshall, Bond, Huxley, Amanon & Kingdon (2013) sammenligner supported employment og IPS modellen (The Individual placement and support) med andre tiltag heriblandt vocational rehabilitation, hvis mål er at få borgeren i beskæftigelse (Kinoshita, Furkawa, Kinoshita, Honyashiki, Omori, Marshall, Bond, Huxley, Amanon & Kingdon, 2013). Ifølge forfatterne Kinoshita et al., placeres borgere i vocational rehabilitation i sidestillede jobs uden nogen yderligere forberedelse. Jobs, der ikke nødvendigvis giver mening for borgeren, men som har til formål at komme i beskæftigelse. Supported employment bliver defineret som at placere borgere i normalt betalt arbejde i normale rammer med mulighed for løbende støtte fra fagpersoner kaldet job coaches. Forfatterne fandt to hovedfund, der er relevante at bringe frem: 1. Supported employment øger længden og tiden på borgerens beskæftigelse, 2. De borgere, der deltager i en supported employment, kommer hurtigere i beskæftigelse, og det bliver beskrevet, at en supported employment herunder IPS er bedre end vocational rehabilitation og andre lignende tiltag. Forfatternes konklusion er dog, at der alligevel er begrænset evidens på, at supported employment er effektivt for borgere med mentale helbredsproblemer, da syv ud af 14 identificerede studier kom frem til ovenstående hovedfund. Samtidig var det svært at fortolke outcome, og der var mange betydelige skæve data med stor risiko for bias (Kinoshita et al., 2013). Reviewet beskriver, at to tidligere cochrane reviews omhandlende samme emne er kommet frem til samme resultater; at det tyder på, at supported employment kan forbedre vocational rehabilitation samt andre lignende tiltag på området (Kinoshita et al., 2013). Ovenstående er relevant, da IPS er aktuelt lige nu både internationalt og nationalt, men eftersom dette ikke er en ergoterapeutisk indsats, har vi i vores opgave fokus på ergoterapien inden for beskæftigelsesområdet. Mentale helbredsproblemer i Danmark I dag er der på internationalt og nationalt plan en øget forskningsinteresse i mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde som følge af psykiske problemer (Borg, 9

10 Nexø, Kolte & Andersen, 2010). For det første kan der være tale om en stigende forekomst af mentale helbredsproblemer deraf alvorlige mentale helbredsproblemer og lettere problemer såsom stress og udbrændthed. For det andet er der igennem de seneste årtier sket en forøgelse af de psykiske krav i arbejdslivet, herunder kognitive og sociale krav som vidensarbejde, administrativt arbejde og arbejde med mennesker. Netop disse krav kan være svære at håndtere for borgere med mentale helbredsproblemer, og det kan føre til sygefravær, nedsat arbejdsevne samt førtidigt arbejdsophør. Den stigende interesse for mentale helbredsproblemer resulterer i en øget erkendelse af, at det er nødvendigt at forebygge mentale helbredsproblemer og at forebygge sygefravær og arbejdsophør som følge af mentale helbredsproblemer (Borg, et al., 2010). Forskning i sygefravær har indtil for nyligt fokuseret mest på sygefravær grundet fysiske helbredsproblemer som muskel- og skeletbesvær. Det er først i 1990'erne og 00'erne, der er kommet mere forskningsmæssigt fokus på sygefravær som følge af mentale helbredsproblemer, og dermed udgør det fortsat et relativt nyt forskningsfelt. Der foreligger ingen færdigudviklede interventionsformer med dokumenteret effekt rettet mod mentale helbredsproblemer (Borg, et al., 2010). I Danmark bliver der i 2016 forsket i at kunne dokumentere effekten af IPS-indsatsen. Dette forskningsprojekt bliver afprøvet i Region Hovedstadens Psykiatri, Region Syddanmark, Jobcenter Frederiksberg og Odense (Region Hovedstadens Psykiatri, 2016a). Dansk IPS vil gerne inkludere i alt 750 deltagere for at kunne sikre en høj kvalitet i forskningsprojektet. På den måde kan man endeligt dokumentere effekten af IPS, når de danske forhold og kulturen er inkluderet. Hvis resultaterne ender ud med at være tilfredsstillende, vil der være håb om på sigt at implementere IPS i praksis i hele landet, så flere borgere kan få den rette støtte til et mere meningsfuldt liv (Region Hovedstadens Psykiatri, 2016b). Ergoterapeutisk relevans Mennesker har behov for at engagere sig i fritidsinteresser, daglige gøremål og produktive aktiviteter (Kielhofner, 2010). Vores opgave er ergoterapeutisk relevant, da vi har fokus på aktivitet og deltagelse i hverdagen. Intentionen bag vores forløb er at fremme borgerens aktivitetsudøvelse, så de har mulighed for at deltage i hverdagen. Formålet med vores forløb er, at deltagerne arbejder med at få kompetencer og skabe struktur i aktiviteter i hverdagen, og målet er at gøre deltagerne parate til at komme et skridt nærmere beskæftigelse. 10

11 Aktivitetsproblematikker Forfatterne Kinoshita et al. definerer mentale helbredsproblemer som negative symptomer, kognitive forstyrrelser, psykotiske symptomer, frygt for at miste benefits og stigmatisering (Kinoshita et al., 2013). Disse ovenstående symptomer på mentale helbredsproblemer kan hæmme mennesker i at udføre, engagere og deltage i forskellige hverdagsaktiviteter, og dette kan ergoterapeuten støtte borgeren i igen at kunne udføre (Eileen, Auerbach & OTR, 2008). Dette understøttes af hvidbogen, som er beskrevet tidligere, som redegør for, at mentale helbredsproblemer har en signifikant betydning på reduktioner i funktionsevne og aktivitetsniveau, og afhængigt af det konkrete arbejde kan mentale helbredsproblemer også påvirke arbejdsevnen (Borg, Nexø, Kolte & Andersen, 2010). Ifølge hvidbogen kan nedsat arbejdsevne komme til udtryk som følge af nedsat produktivitet i arbejdet, sygefravær eller tidlig tilbagetrækning (Borg et al., 2010). Mentale helbredsproblemer kan vise sig ved forstyrrelser i de kognitive funktioner, problemer i sociale sammenhænge, nedsat motivation, energi, problemer med selvregulering, og det kan være svært at tage beslutninger. Disse ændringer i funktionsevnen kan påvirke evnen til at udføre arbejde på vanlig vis og kan føre til en negativ udvikling i livskvaliteten. Det er dog forskelligt, hvordan funktionsevnen påvirkes hos den enkelte, da det afhænger af sværhedsgraden af det mentale helbredsproblem. Nogle mennesker med depression kan opleve store koncentrationsvanskeligheder samt alvorlige forstyrrelser af de interpersonelle relationer, hvor andre med depression kan være mest præget af motivations og energiproblemer (Borg et al., 2010). En person, der er ramt af en let til middelsvær depression, kan eksempelvis have svært ved at tage sig sammen til at udføre dagligdagens praktiske gøremål såsom indkøb og madlavning, og personen kan også have svært ved at udføre opgaverne på jobbet. Derfor er funktionsevnen og arbejdsevnen også påvirket af personens konkrete vilkår og omgivelser, og det er derfor vigtigt at forstå reduktioner i arbejdsevnen ud fra konkrete arbejdsopgaver, som vedkommende udfører, for at kunne støtte bedst muligt. Såfremt symptomerne reduceres ved behandling, gennem egen hjælp eller spontant, vil funktionsevnen og livskvaliteten ofte ses forbedret (Borg et al., 2010). Som belyst ovenfor ses der udfordringer i udførelse af aktiviteter hos mange mennesker med mentale helbredsproblemer. Dette kan vise sig ved, at personen ikke selv evner at fastholde betydningsfulde aktiviteter i hverdagen og endvidere heller ikke mener at udføre aktiviteterne tilfredsstillende (Hvalsøe, Larsen, Bukhave & Bromann, 2009). Derfor sigter ergoterapeutisk intervention i psykiatrien sig mod at fastholde, genoptage 11

12 eller etablere nye aktiviteter for at skabe en balance mellem hvile, arbejde og fritid. Dette for at opnå en tilfredsstillende aktivitetsudøvelse for at skabe struktur og rytme i hverdagen for mennesker med mentale helbredsproblemer (Hvalsøe et al., 2009). Det er ergoterapeutens primære rolle at støtte personer med mentale helbredsproblemer i at tilrettelægge og udføre aktiviteter for at muliggøre, at den enkelte person kan leve en meningsfuld tilværelse, så sundhed, autonomi og livskvalitet hos den enkelte person fremmes (Sørensen, 2009). Gør noget - få det godt Gør noget - få det godt er et program, som bliver brugt af ergoterapeuter i praksis i arbejdet med sundhedsfremme og livsstilsændringer. I Danmark er der blevet udviklet manualer til programmet til bl.a. ældre og mennesker med psykiske vanskeligheder (PH Metropol, 2016). Det danske program tager afsæt i det evidensbaserede ergoterapeutiske program Lifestyle Redesign, der er blevet anvendt i studiet The Well Elderly Study (Jackson, Carlson, Mandel, Zemke & Clark, 1998). Programmet er valideret i USA og har fokus på sundhedsfremmende og meningsfulde aktiviteter (Jackson et al., 1998). Resultatet viste, at ergoterapeuter gennem deres fokus på aktivitet kan bidrage til forebyggende sundhedsydelser, og at det fremmede sundhed og livskvalitet hos hjemmeboende ældre. Udover ergoterapeuternes fokus på aktivitet nævnes også muligheden for selvrefleksion, blandt deltagerne både på individuelt- og gruppeniveau, hvor muligheden for erfaringsudveksling også opstår (Jackson et al., 1998). I Danmark er resultaterne fra The Well Elderly Study brugt til at udvikle den danske manual Gør noget - få det godt (PH Metropol, 2016). Programmet er under løbende udvikling og forfatteren fortæller, at der er ved at blive søgt om midler til videre forskning. Da programmet er udviklet til flere målgrupper i Danmark, mener vi, at det vil være relevant - på baggrund af indholdet i den danske manual til mennesker med psykiske vanskeligheder - at undersøge, om der er behov for at udvikle og implementere et program for borgere med mentale helbredsproblemer i aktivering. Manualen Gør noget - få det godt - for borgere i aktivering er bygget op over de fire pædagogiske metoder, der er i den oprindelige danske manual til mennesker med psykiske vanskeligheder (PH Metropol, 2016). Problemafgrænsning Danmark er et velfærdssamfund, hvor alle skal bidrage gennem skatter, for at de offentlige ydelser kan være en realitet. Nyrup-regeringen indførte i starten af 90 erne, ret 12

13 og pligt -politik og VK-regeringen indførte i 00 erne, det skal kunne betale sig at arbejde, en strategi om at arbejdsløshedsproblemet skyldes det, at der ikke har været nok incitamenter økonomisk samt motivation for at få et arbejde (Bredgaard, Jørgensen, Madsen & Rasmussen, 2011). På denne baggrund er vi interesseret i at undersøge om borgere med mentale helbredsproblemer bliver fanget i et velfærdssystem, der har fokus på at få så mange borgere i arbejde som muligt. Dette er interessant, netop fordi denne gruppe borgere er et stigende samfundsproblem, som skal løses (Borg, Nexø, Kolte & Andersen, 2010). Det vil være interessant at undersøge, om vores manual i fremtiden kan blive et selvstående tilbud eller et supplement til et nuværende tilbud på et jobcenter. Det kræver, at vi først bliver nødt til at undersøge, om borgerne føler sig hørt, og om de nuværende tilbud giver mening. Ligeledes får vi behov for at undersøge hvilken oplevelse borgerne har af deres hverdag i aktivering samt holdninger til pjecen, der er en samlet beskrivelse af hele manualen. Vi vil kunne bruge disse data til at tilpasse og videreudvikle manualen, som på længere sigt kan blive implementeret på et jobcenter. Dette gør vi på baggrund af, at Hvidbogen fastslår, at det er nødvendigt med viden om, hvilke interventioner der effektivt kan forebygge, at mentale helbredsproblemer forværres, og hvilke interventioner der kan fremme tidlig og varig tilbagevenden til arbejde (Borg, Nexø, Kolte & Andersen, 2010). Vi vil ikke måle på effekt af indsatsen, da vi først og fremmest er interesseret i at få borgerens oplevelse af hverdagen til at kunne videreudvikle på manualen. Formål Derfor er formålet med denne undersøgelse at identificere fund fra borgere med mentale helbredsproblemer i aktivering, der kan hjælpe til at udvikle manualen Gør noget - få det godt - for borgere i aktivering, så forløbet enten kan blive et selvstående tilbud eller et supplement til et nuværende tilbud. Problemformulering På denne baggrund vil vi i nærværende opgave søge at besvare følgende problemformulering. Hvordan oplever borgere deres hverdag i aktivering, og hvordan forholder de sig til pjecen Begrebsafklaring Gør noget - få det godt - for borgere i aktivering? 13

14 Oplever menes der borgerens subjektive oplevelse af empowerment i hverdagen i aktivering. Ved empowerment mener vi evnen til at få kontrol over eget liv eller at tage ansvaret for eget liv og situation (Andersen, 2015). Hvilke ressourcer og kompetencer bruger borgeren i hverdagen, og hvordan oplever borgeren at tage beslutninger over sit eget liv og have medbestemmelse i aktiveringsforløb? (Eplov, Korsbek, Olander & Petersen, 2010). Borgere i denne sammenhæng er borgere med mentale helbredsproblemer, jobparate ledige af begge køn, som efter hvidbogen defineres som alle tilstande, der omfatter symptomer, der opfylder diagnostiske kriterier fra ICD-10 som fx depression samt lettere symptomer, der for kortere perioder kan hæmme personens livskvalitet og funktions- og arbejdsevne. Mentale helbredsproblemer kan defineres som psykosocial belastning, der udfordrer den enkeltes måde at tackle udfordringer i dagligdagen på (Borg, Nexø, Kolte & Andersen, 2010). Hverdag i aktivering er, hvordan borgerne deltager og involverer sig i hverdagen i aktivering (Townsend & Polatajko, 2011). Jobafklaringsforløb er et tværfagligt og helhedsorienteret forløb, der er individuelt tilpasset, og hvor formålet er at få borgeren i arbejde eller uddannelse. Borgere kan være i dette forløb i to år (Beskæftigelsesministeriet, 2016a). Ressourceforløb er et tværfaglig og helhedsorienteret forløb, der skal bidrage til at udvikle arbejdsevnen. Målet er at hjælpe den enkelte i arbejde eller uddannelse, og borgerne kan være i dette forløb 1-5 år (Beskæftigelsesministeriet, 2016b). Kontanthjælpsmodtagere hører ind under bekendtgørelsen om Lov om aktiv socialpolitik og kommunen har pligt til at yde hjælp i form af uddannelseshjælp og kontanthjælp (Retsinformation, 2016). Forholder de sig er, hvordan borgerens feedback er på den udleverede pjece samt svar på de efterfølgende feedback-spørgsmål. Pjecen Gør noget - få det godt - for borgere i aktivering bygger på den manual, som vi har udviklet på modul 13. Manualen Gør noget - få det godt - for borgere i aktivering er udviklet på baggrund af LifeStyle Redesign og Gør noget - få det godt til psykiske vanskeligheder. Forskningsmetode 14

15 I dette afsnit vil vi beskrive vores videnskabelige ståsted og forskningsmetode. Herefter vil vi beskrive litteratursøgningen, og efterfølgende vil vi beskrive det kvalitative design, der er inspireret af Kvale og Brinkmanns (2015) syv faser i planlægningsperioden af dataindsamlingen samt forberedt interviewguide og spørgeskema med inspiration fra Tanggaard og Brinkmann (2015). Afslutningsvis vil vi komme ind på etiske overvejelser i forhold til interviews. Det videnskabsteoretiske ståsted I vores problemformulering anvender vi ordene oplever og forholder sig til. Vi er dermed interesserede i at finde ud af, hvordan borgeren oplever sin hverdag i aktivering, samt hvordan borgeren forholder sig til vores pjece. Dette lægger op til at se på spørgsmålet ud fra en fænomenologisk og hermeneutisk tilgang. Den fænomenologiske tilgang anvender vi for at lære, hvordan borgeren oplever og forholder sig til hverdagen, som den er. Det primære i fænomenologien er det subjektive, altså hvordan virkeligheden ser ud for den enkelte borger (Berg-Sørensen, 2012). Ved den hermeneutiske tilgang er vores fokus rettet mod de erfaringer vi og borgeren har, som hver især giver os en forståelse, vi tolker ud fra (Berg-Sørensen, 2012). Ifølge den videnskabelige kvadrantmodel er den fænomenologiske tilgang placeret i entalsperspektiv/indre perspektiv, hvor det centrale er borgerens subjektive oplevelse af noget (Tønnesvang, Hedegaard & Nygaard, 2013). Dette noget vil i denne opgave være borgerens oplevelse af hverdagen, og hvordan de forholder sig til pjecen. Vi kan prøve at sætte os ind i borgerens subjektive oplevelse og prøve at forstå, men det vil altid ske ud fra vores fortolkning af det, vi hører (Tønnesvang et al., 2013). Derfor er den fænomenologiske tilgang en forudsætning for den hermeneutiske, så vi kan sætte vores fordomme og forforståelse i spil og dermed også være bevidste om dem og lægge dem til side. Den hermeneutiske tilgang er placeret i flertalsperspektiv/indre perspektiv, hvor vi kan fortolke den viden, borgeren deler gennem interviewet (Tønnesvang, Hedegaard & Nygaard, 2013). Forforståelse I dette afsnit vil vi beskrive vores forforståelse til opgaven ud fra Berg-Sørensen (2012). Vi ved, set ud fra et hermeneutisk synspunkt, at vi altid har en forforståelse for de borgere, vi skal interviewe, og at vi fortolker ud fra eget perspektiv. Denne forforståelse er dannet ud fra vores egne erfaringer. For at vi kan opretholde en åben og selvkritisk 15

16 refleksion af vores fordomme og forforståelse i både dataindsamlingsfasen, analysen og diskussionen, har vi i starten skrevet disse ned (Berg-Sørensen, 2012). Samfundet Samfundsmæssigt set mangler der tilbud, der sætter den enkelte i fokus, og hvor der arbejdes ud fra meningsfuldhed frem for kommunale resultater. Der arbejdes ud fra nogle kasser, som lovgivningen sætter, der kan gøre det svært at målrette indsatsen til borgerens behov. Borgeren bliver dermed kastet rundt i systemet og bliver nærmere et stykke papir end et menneske. Vi tror, at dette yderligere kan hænge sammen med, at der mangler tid og ressourcer i det kommunale regi til at se på det enkelte menneske. Arbejdsløshed Fra samfundets side stilles der store krav til den enkelte samfundsborger i Danmark, og det kan være svært for borgere med mentale helbredsproblemer at blive integreret på arbejdsmarkedet. Arbejdsløsheden for denne målgruppe kan derfor være høj, da de ikke har de nødvendige ressourcer til at klare et fuldtidsjob og være selvforsørgende. Det bliver en ond cirkel, fordi jo længere tid borgeren er væk fra arbejdsmarkedet, desto sværere er det at komme tilbage, og der kan opstå mere sygdom. Borgeren med mentale helbredsproblemer Borgere med mentale helbredsproblemer bliver mødt med mange fordomme og stigmatiseret i det offentlige rum. Der er ikke plads til at være anderledes, og derfor kan borgeren miste troen på egne evner og mulighederne for at komme ind på arbejdsmarkedet igen. Disse borgere kan yderligere have svært ved at tilpasse sig en arbejdsplads, da der meget ofte følger en psykisk diagnose med samt medicinsk behandling, der ofte gør dem trætte og gør det svært at overskue mange ting. Systematisk litteratursøgning Vi har lavet en systematisk litteratursøgning efter videnskabelige artikler for at afdække området. Herunder ledte vi efter tidligere interventioner for målgruppen (Rienecker, Jørgensen & Skov, 2012). I internationale databaser har vi søgt i Pubmed, Cinahl og PsykInfo. Forinden har vi udformet en PICO, som vi har brugt som skabelon til opbygning af søgestrategi ved søgning i databaserne (Lund, Juhl, Andreasen & Møller, 2014). Efter en individuel søgning på P og I, kombinerede vi dem. Dette gav os et søgeresultat (Bilag 16

17 1). C er ikke brugt, da vi ikke ville udelukke noget, og O er brugt som vores inklusions- og eksklusionskriterier. Population (Hvem) Job seeker AND Intervention Comparison Outcome Lifestyle Redesign Unemployment Lifestyle Matters OR OR Mental disorders Occupational therapy Mental health problem Intervention Mental distress Vocational rehabilitation Vocational intervention I vores søgning har vi valgt at sætte afgrænsninger ift. sprog (dansk og engelsk), og da vi har et ønske om den nyeste viden på området, valgte vi artikler som maksimalt måtte gå 5 år tilbage med få undtagelser. I vores søgearbejde har vi også benyttet os af sneboldsøgning, hvor vi ud fra en artikel eller bog har brugt referencerne til at finde anden litteratur på området. Derudover har vi anvendt retsinformation.dk, phmetropol.dk. Kvalitativ forskningsmetode På baggrund af vores problemformulering og vores videnskabelige ståsted har vi valgt at anvende den kvalitative forskningsmetode, da vi er interesserede i, hvordan borgerens oplevelser og erfaringer af deres hverdag i aktivering er. Dette ved at forstå, fortolke og beskrive deres erfaringer (Tanggaard & Brinkmann, 2015). Kvalitativt design På baggrund af kvalitativ forskningsmetode er vi kommet frem til at anvende semistruktureret interview samt pjece med en kort beskrivelse af vores forløb med 17

18 dertilhørende feedback-spørgsmål som kvalitativ design (Kvale & Brinkmann, 2015). I det følgende afsnit vil vi først beskrive planlægningen af det semistrukturerede interview og derefter planlægningen af pjecen, som indeholder feedback-spørgsmål. Semistruktureret interview Vi har planlagt at interviewe tre-fire borgere i aktivering med henblik på at få deres oplevelser af hverdagen i aktivering. Interviewet er planlagt til at tage min. og skal foregå ansigt til ansigt i et uforstyrret lokale. Informanten er forinden informeret om, at interviewet optages til videre bearbejdning, og at der skal underskrives en samtykkeerklæring inden start. Vi har overvejende været inspireret af Kvale og Brinkmanns (2015) hypotesetestende formål, der er et stramt struktureret interview. Dette har vi valgt, da vi alle er forholdsvis uerfarne i forhold til at udføre et interview. I det stramt strukturerede interview holder vi os tæt til de forberedte spørgsmål samt rækkefølgen, så svarene kan sammenlignes med andres svar på samme (Kvale & Brinkmann, 2015). Til forberedelsen af interviewguiden har vi først fremstillet nogle forskningsspørgsmål, der bygger på vores problemstilling. Disse lyder: 1. Hvordan oplever borgeren sin hverdag? 2. Hvordan oplever borgeren det at være i aktivering frem for beskæftigelse? 3. Empowerment. Herefter kunne vi forberede interviewspørgsmålene, da forskningsspørgsmålene sjældent fungerer godt som spørgsmål (Tanggaard & Brinkmann, 2015). Ved fremstilling af interviewspørgsmål gjorde vi os overvejelser om fx indledende spørgsmål, opfølgende spørgsmål, strukturerede spørgsmål og hv-spørgsmål, der giver informanten mulighed for at berette sin historie (Tanggaard & Brinkmann, 2015) (Bilag 2). Pjecen Vi har planlagt, at pjecen med feedback-spørgsmål skal udleveres efter det semistruktureret interview. Ved udlevering vil vi præsentere pjecen og gennemgå feedback-spørgsmålene, så der vil være mindre risiko for misforståelser, når borgeren kommer hjem. Inden borgeren går hjem, bliver det aftalt, at svarene på feedbackspørgsmålene skal mailes tilbage til os inden for en uge. Borgeren er velkommen til at maile, hvis der opstår yderligere spørgsmål. Til udarbejdelsen har vi været bevidste om, at feedback-spørgsmålene skal give svar på, hvordan informanten forholder sig til pjecen og dens indhold. Vi har i den forbindelse været meget bevidste om den sproglige opstilling af pjecen for at mindske eventuelle misforståelser, da informanten skulle svare på spørgsmålene hjemme og 18

19 sende dem tilbage til os. De efterfølgende feedback-spørgsmål er ligeledes bygget op med inspiration fra Tanggaard og Brinkmann (2015) i forhold til hv-spørgsmål (Bilag 3). Etiske overvejelser Som forberedelse til det semistrukturerede interview har vi reflekteret over etiske overvejelser i forhold til interviewsituationen samt de spørgsmål, vi stiller (Brinkmann, 2015). Den kvalitative forskningsmetode arbejder med subjektive og intime aspekter af informantens liv (Brinkmann, 2015). Inden interviewet er informanterne blevet gjort opmærksomme på interviewets formål, og samtidig er de blevet bedt om at underskrive en samtykkeerklæring. Ved samtykkeerklæringen giver informanterne samtykke til, at vi optager interviewet, bruger data til udarbejdelse af opgaven anonymt og de skriver under på, at vi som studerende har tavshedspligt (Bilag 4). På baggrund af formål og samtykkeerklæring kunne informanterne vurdere, om de havde lyst til at medvirke i interviewet og det videre arbejde. Udvælgelse af informanter Vi har brugt vores inklusions- og eksklusionskriterier til at udvælge informanter til vores interview og feedback-spørgsmål. Vi har været åbne i vores inklusionskriterier, da det er en svær målgruppe at finde, og derudover har vi valgt ikke at udelukke nogle diagnoser. Vi søgte efter informanter i eget netværk, relevante organisationer og grupper på facebook, som havde relevans for vores målgruppe. Dette hjalp os frem til fire informanter. Inklusionskriterier Borgere med sociale og/eller psykiske problemer i enten jobafklaringsforløb, ressourceforløb eller kontanthjælp Begge køn Alder: 25+ Skal kunne tale, læse og forstå dansk Borgere fra hele landet Oplevelse af at mangle meningsfulde aktiviteter i hverdagen Oplevelse af at manglende struktur i hverdagen. Eksklusionskriterier 19

20 Svære psykiske problematikker, fx svær depression, social angst, paranoid skizofreni og lignende Ledig i under 22 uger Misbrug (svær alkohol- og stofmisbruger) Ingen arbejdserfaring. Præsentation af informanter Borgerne benævnes ved fiktivt navn for at sikre anonymiteten, hvorimod den korte beskrivelse er tro mod virkeligheden. Hanne Louise Jane Mette 40-årige kvinde, der har været sygemeldt siden marts 2012 og er nu i ressourceforløb. Uddannet logistik- og markedsøkonom. Diagnosticeret med bipolar lidelse og HSP (hypersensitiv person). Ønsker for fremtiden er et flexjob. 40-årige kvinde, der har været på kontanthjælp i lidt over 2 år, har hele tiden været i jobafklaringsforløb. Uddannet social- og sundhedshjælper. Diagnosticeret med borderline. Ønsker for fremtiden er et flexjob. 53-årig kvinde på kontanthjælp, samt i jobafklaringsforløb. Diagnosticeret med borderline. Ønsker for fremtiden er flexjob visitering. Hun har en lang historik med forskellig arbejdserfaring. Har været i gang med forskellige uddannelser, bla. merkonom, socialrådgiver, IT, kontor og handelsfaglærer. Nu er hun repræsentant for en organisation. 26-årig kvinde i et ressourceforløb. Diagnosticeret med borderline. Tidligere har hun påbegyndt en uddannelse, men var nødt til at stoppe grundet sygdom. Ønsker for fremtiden er at blive ansat som medarbejder med brugererfaring. Analyse I dette afsnit vil vi belyse bearbejdningen af dataindsamlingen ved først at beskrive transskriptionen og dernæst analyseprocessen med inspiration af Malterud (2013). Transskription Der er stor forskel på det talte sprog og det skrevne. Da vi har været flere om at transskribere, blev der opstillet fælles retningslinjer for det skrevne. Retningslinjerne for 20

21 denne transskription er udarbejdet med inspiration efter Tanggaard & Brinkmann (2015) samt Kvale & Brinkmann (2015). Retningslinjerne er sat op for nemmere at kunne sammenligne de fire interviews og undgå eventuelle problemer i det fortolkningsmæssige i den videre analyse. I resultatafsnittet vælger vi at bibeholde relevante elementer som fx betoning og pauser (Bilag 5). Interviewene blev transskriberet hurtigt efter for bedre at kunne huske situationen og det fortalte klart (Tanggaard & Brinkmann, 2015). Analyseprocessen Da vi har en toleddet problemformulering, har vi valgt at behandle dem hver for sig. Første del af analysen er bearbejdningen af de fire semistrukturerede interview og anden del er blot en sammenføring af feedback spørgsmålene skrevet i resultatafsnittet. Til bearbejdning af datamaterialet i første del anvendes principperne fra Malteruds analyseproces, der bliver beskrevet med fire trin. De fire trin udgør hovedstrukturen i analysemetoden tværgående systematisk tekstkondensering (Malterud, 2013). I følgende analyse anvendes et fænomenologisk-hermeneutisk perspektiv og den tværgående analysemodel for at sammenfatte informationer fra de 4 informanter (Malterud, 2013). Disse vil blive præsenteret i resultatafsnittet. For at beskrive informanternes livsverden vil vi tilsidesætte vores egen forforståelse i mødet med vores empiriske data (Malterud, 2013). Vi ved, at det kan være svært at lægge vores forforståelse væk, da vi har en bred viden om emnet. Vi forholder os derfor reflekterende til vores egen indflydelse på empiriske data, så vi bevarer loyaliteten og bedst kan genfortælle informanternes erfaringer og meningsindhold uden at lægge vores egne fortolkninger som facit (Malterud, 2013). Analyseprocessen hjælper os med at belyse datamaterialet til den videre bearbejdning Trin 1: Helhedsindtryk Vi startede med at læse de fire transskriberede interviews igennem individuelt. Forforståelsen blev lagt til side for at kunne høre informanternes stemme, der er en forudsætning i det fænomenologiske perspektiv. Herved kunne et helhedsindtryk blive dannet gennem første gennemlæsning og mulige temaer identificeret (Malterud, 2013). Følgende temaer er identificeret: 1. Aktivering, arbejde og fritid, 2. Borgerens behandling og anamnese 3. Motivation 4. Medbestemmelse 5. Systemet 6. Struktur i hverdagen 7. Identitet 8. Være en del af et fællesskab. Trin 2 og 3: Meningsbærende enheder og kondensering 21

22 Vi har valgt at slå andet og tredje trin sammen, da det gav mening for os i analyseprocessen. Med inspiration fra Malterud gik vi først ind og læste transskriptionerne systematisk for at kunne identificere de meningsbærende enheder, der fortalte os noget om de valgte temaer fra første trin. De udvalgte meningsbærende enheder blev systematisk diskuteret og kodet. Kodning indebærer en systematisk dekontekstualisering, hvor vi tager tekstelementerne ud af deres oprindelige sammenhæng. Samtidig med dette identificerede vi subgrupper via de meningsbærende enheder på baggrund af vores faglige rolle. Således vil subgrupperne fungere som vores analyseenheder, som tabellen viser (Malterud, 2013). Koder Subgrupper Rammer for hverdagen Aktiviteter, der giver struktur i hverdagen og håndtering af hverdagen Sociale relationer Motivation og meningsfulde aktiviteter Medbestemmelse i egen aktivering. Betydningen af meningsfulde aktiviteter Fremtid Rammer på kommunen Borgerinddragelse Arbejdsidentitet Roller og arbejdets betydning Ressourcer og begrænsninger På baggrund af koderne og subgrupperne udarbejdede vi en matrice til at indsætte citater fra de meningsbærende enheder (Bilag 6). Ud fra citaterne identificerede vi guldcitater for hver af informanterne under hver subgruppe, som kunne beskrive de meningsbærende enheder. Vi har undladt at fokusere på temaet borgerens behandling og anamnese, selvom informanterne taler meget om deres sygdom. Vi har valgt at behandle de mentale helbredsproblemer implicit i, hvordan informanterne oplever deres hverdag i aktivering. Trin 4: Sammenfatning På dette trin anvender vi de meningsbærende enheder i matricen på tværs til at skrive en sammenhængende tekst. Til at fremhæve de meningsbærende enheder indsætter vi de 22

23 udvalgte guldcitater. Det er derfor nødvendigt at læse transskriptionen igennem på ny og validere guldcitaterne i den nye sammenhæng, så de stadig stemmer overens med den oprindelige kontekst. Dette er en forudsætning for, at ny og relevant viden kan repræsentere fund, der skal give svar på problemformuleringen (Malterud, 2013). Dette kan læses i det følgende resultatafsnit. Resultater af interview I det følgende vil vi præsentere vores resultater af den tværgående analyse ud fra ud fra vores interview med vores informanter, Hanne, Louise, Jane og Mette. Vi vil opstille koderne som overskrifter og beskrive fundene i subgrupperne. Rammer for hverdagen I det følgende afsnit vil vi præsentere informanternes oplevelse af hverdagen, da vi er interesseret i at vide noget om, hvordan deres hverdag ser ud. Aktiviteter der giver struktur i hverdagen og håndtering af hverdagen Generelt ud fra Hanne, Louise, Jane og Mette kan vi se, at det er vigtigt med struktur i hverdagen. Hanne, Louise og Jane søger tydeligt efter struktur, hvor Mette kunne mangle struktur i hverdagen, men omtaler det ikke. Hanne giver tydeligt udtryk for vigtigheden af struktur og håndtering af hverdagen, altså det er meget, meget sådan fast struktur, som er nærmest altafgørende (Hanne). Det har hun erfaret over de sidste år med diagnosen bipolar lidelse og hypersensitiv person (HSP), og det har været en hård proces at komme frem til dette. Derfor er hun afklaret med, at det er strukturen, hun skal leve efter. Hanne har fyldt sin dag med flere ting for ikke at gå i cirkler, men dertil hører at det maksimalt er tre aktiviteter. Dette kan fx være at handle, gå til lægen eller at gå til et arrangement med børnene. Yderligere er det vigtigt med pauser for at kunne holde balancen. Louise har på samme måde brug for struktur, der også udspringer af hendes diagnose. Altså Sidste år fik jeg diagnosticeret Borderline, så tingene skal være meget struktureret (Louise). Jane fortæller, at hendes typiske gøremål halter, og det har det gjort, siden hun blev syg. Dette kan tyde på manglende vaner og rutiner, men det kan også handle om manglende initiativ: Jamen jeg støvsuger måske gulvet en gang om ugen eller hver 14. dag. Så har jeg en brændeovn, den fejer jeg lige lidt rundt omkring den. Jeg får også opvasken 23

24 til side, men ellers får jeg ikke rigtig lavet noget herhjemme. Det er sådan ren overlevelse (Jane). Derfor søger hun at fylde sin hverdag med fx golf og kurbad, som gør hende glad. Samtidig håndterer hun sin hverdag ved at skrive sine frustrationer ned for at få dem bearbejdet. Mette fortæller, at hun er glad for at komme i aktivitetstilbuddet, som giver hende struktur på hverdagen. Så er der ligesom noget at stå op til også. Det er jo godt altså. Så går det ikke bare helt i stå (Mette). Hun bor på et bosted, hvor der allerede er faste rammer med fx fællesspisning. Disse rammer kan gøre, at hun ikke har behov for at søge den samme struktur som Hanne og Louise, der bor i egen lejlighed, og selv skal skabe deres struktur i hverdagen. Sociale relationer I dette afsnit vil vi beskrive informanternes sociale relationer og det betydningsfulde i at have et netværk. Vi kan se, at alle fire informanter pointerer, at det er vigtigt med mennesker omkring dem. Dette kan være familie, venner og netværk. Der er ingen af de fire, der trækker sig fra sociale sammenhænge, tværtimod siger Mette, at det er meget rart at komme ud og møde nogle mennesker og være en del af et fællesskab på aktivitetstilbuddet. Hun ses også med venner og pointerer, at det ikke er fordi hun gemmer sig væk. Louise fortæller, at hun også kan lide kontakt med mennesker: Hvis der er nogen foredrag og sådan noget, vil jeg også gerne med til det Og sådan noget stand up komik, det kan jeg godt lide at gå til. Så Det gør vi engang imellem (Louise), mens Hanne har taget en beslutning om det: Jeg tog fx beslutningen sidste efterår, og det var at være lidt mere social. Bla. kommer jeg også i dag, fordi jeg prøver at putte nogle ting ind, noget andet at gå op i (Hanne). Dette har hun aktivt gjort noget ved. Hanne fortæller, at hun er startet til svømning to gange om ugen, den ene gang sammen med én hun kender gennem en forening. For Louise har det haft stor og afgørende betydning, at hun har haft et netværk, som kunne støtte hende. Hun fremhæver både betydningen af, at hun har sin søn, som hun siger, skal have en god barndom. Hertil fortæller hun også, at hvis det ikke havde været for ham, ville hun havde været længere tilbage i sin psyke. Louise har også hyret en mentor, som hjælper hende med alt det juridiske i hverdagen. Hun siger, at hun stadig ville være den ustabile og ville være mere begrænset, hvis det ikke var for hendes mentor. Motivation og meningsfulde aktiviteter 24

25 I dette afsnit vil vi komme ind på betydningen af de aktiviteter, der giver mening for informanterne i deres hverdag, og hvad der motiverer dem i forhold til deres fremtid. Betydningen af meningsfulde aktiviteter Ud fra Hanne, Louise, Jane og Mettes beretninger om betydningen af meningsfulde aktiviteter, og hvad der motiverer dem, beskriver Louise og Jane vigtigheden i at foretage sig noget, som giver mening for dem. De fremhæver arbejdet som en vigtig drivkraft til motivation. Jane fortæller, at arbejdet skal give mening, da hun ellers ikke vil være motiveret og have overskud til at beskæftige sig med et arbejde, som hun ikke anser som meningsfuldt. Jeg skal kunne arbejde med noget som giver mig energi, fordi jeg simpelthen ikke har overskud til at lave ret meget, og så er det vigtigt, at det er det rigtige, jeg laver (Jane). Louise fortæller, at hun har fundet det meningsfulde i sin nuværende praktik. Det er vigtigt at have et arbejde, der giver mening. Hun udtrykker selv, at hun er rigtig glad for det sted, hun er i praktik. Dette kan hænge sammen med, at hun er i et aktiveringsforløb, der ligeledes giver mening for hende: Så lige nu er jeg i praktik på et plejehjem, og det er jeg rigtig, rigtig glad for. Det er faktisk det første sted i lang tid, hvor jeg har været stabil og ikke har haft noget fravær endnu (Louise). Hanne og Mette udtrykker også vigtigheden af meningsfulde aktiviteter i deres hverdag, men de giver ikke så tydeligt udtryk for det som Louise og Jane. Da Mette får spørgsmålet, om det betyder noget for hende at have nogle betydningsfulde aktiviteter at gå op i, fortæller hun: Det gør det. Det synes jeg. Så det ikke bare er helt stille (...). Så er der nogle dage, hvor jeg ikke skal noget. Altså, hvor jeg ikke har så mange aktiviteter, det er jo også fint for mig (Mette). Hun pointerer dog også, at der er dage, hvor hun ikke har så mange aktiviteter, og det, siger hun også, er fint for hende. Til det fortæller Mette yderligere, Jeg synes, de psykiske ting ligesom går ind og blokerer lidt, så altså, så på den måde vil jeg jo egentlig gerne, men der skal så ikke så meget til at gøre mig stresset og ja har heller ikke sådan altid så meget overskud og sådan noget, så det er jo også noget, vi skal tage hensyn til jo, kan man sige (Mette). Dette kan skyldes de mentale helbredsproblemer, som har betydning for hendes hverdag, men omvendt kan det også være en ressource for hende. Hanne er også motiveret for at deltage i forskellige aktiviteter i hverdagen, og hun har fyldt hverdagen med ekstra gøremål: Jeg har puttet ekstra gøremål ind i stedet for at 25

26 gå i cirkler eller fordybet mig i et eller andet på urealistisk plan (Hanne). Hun siger, at hun tilmeldingen til dette interview er en ekstra aktivitet, hun har lagt ind. Fremtid De har alle fire visioner for deres fremtid. Dette kommer særligt til udtryk hos Hanne, Louise og Jane gennem deres interviews, som fremhæver, at et fleksjob er vejen frem for dem. Jane har et ønske om at skabe et sted, hvor andre i samme situation som hende kan få hjælp. Hun påpeger, at det ligeledes kunne have hjulpet hende i hendes proces. Hun ønsker at være et sted, hvor de kender hende, og hun påpeger, at netværket har stor betydning. Dette kan være med til at motivere hende i at nå sit ønske for fremtiden, der er et fleksjob. (...) hvis denne her jobafklaring ender ud med, som jeg håber, at jeg er visiteret til flexjob, så håber jeg jo et eller andet sted inden for det her, hvor jeg jo så har mit netværk (...) (Jane). Hanne har også en vision for fremtiden om at blive visiteret til et fleksjob, og hun siger, at det skal give mening for hende: Drømmen kunne være lad os bare sige seks gange om ugen, men det skal give mening i seks timer om ugen (Hanne). Louise udtrykker en anden vinkel med ønske om et fleksjob. Et fleksjob vil jo give et større økonomisk grundlag, og så tænker jeg, at når jeg stadig har de der udfordringer med mit sind og sådan noget, så er jeg stadig inde i systemet, eller hvad man skal sige. Det giver mig også lidt en tryghed, at jeg ikke bare er overladt til mig selv (Louise). Yderligere har Louise mange refleksioner over sine ønsker for fremtiden. Hun nævner, at hendes største drøm er at blive en del af et kontormiljø, men dette, siger hun, er ikke så sandsynligt, da hun ikke har en uddannelse inden for kontorbranchen. Mette kunne på sigt godt tænke sig at blive medarbejder med brugererfaring, men nævner ikke et decideret fleksjob som en mulighed. Ved en nærmere gennemgang af transskriptionen kan vi se, at hun har svært ved at sige, hvad der motiverer hende: Altså, det har jeg egentlig ikke tænkt så meget over og sådan (...) Ja, den der, synes jeg, er lidt svær, med hvad der egentlig motiverer, det ved jeg faktisk ikke (Mette). I forhold til de tre andre informanter kan hun være et andet sted i sit liv, grundet hendes unge alder samt at hun kan være mere påvirket af sine mentale helbredsproblemer. Medbestemmelse i egen aktivering 26

27 I dette afsnit vil vi beskrive, hvordan informanterne oplever deres hverdag i aktivering på et jobcenter. Er aktiveringen meningsgivende eller er der noget andet, de har brug for, føler de sig hørt og forstået, og har de en generel oplevelse af medbestemmelse i egen aktivering? Rammer på kommunen Informanterne har alle forskellige beskrivelser af jobcentret, der overvejende er negative. Hanne er nok den, der er mest frustreret og siger til spørgsmålet om at være i ressourceforløb. Ja Det fuldstændig håbløst (Hanne). Hun beskriver yderligere, at de møder, hun går til på jobcentret, ikke giver mening for hende: Jeg blev puttet ind i en gruppe (...) med folk der er på sygedagpenge, og de skal jo møde for at få de ydelser, de skal have (Hanne). Dertil beskriver Louise, at (...) før skulle vi egentlig bare sidde nede i det der lokale og enten lave perler eller papfigurer, der skulle ud og hænge i butikkerne (Louise). Dét at være i praktik giver overvejende mening for alle fire. Louise siger: Ja der var det rart at komme derud, fordi det gav mere mening, og de laver også en mere struktureret hverdag (Louise). Jane er i slutningen af arbejdsprøvningen og har to forskellige beskrivelser af jobcenteret og aktiveringen. Hun mener, at dem, som skal skrive hendes arbejdsbeskrivelse, er kompetente og kan lave en ordentlig beskrivelse, som gør, at hun har en chance for at komme igennem systemet, som hun har været en del af i ni år. Til dette siger hun, (...) Så det synes jeg er meget, meget positivt (Jane). På den anden side fremhæver hun: Altså, det at være totalt afhængig af jobcenteret og deres hjælp eller mangel på samme (...) og det er jo at afgive kontrollen fuldstændig (Jane). Hun mener, at det kun handler om at servicere deres systemer, som hun kalder det, og at tingene bare skal registreres, uden at der sker en egentlig sagsbehandling. Mette beskriver noget af det samme som Jane i forhold til at afgive kontrollen. (...) de vil bare gerne have, at jeg skulle være i ressourceforløb, så siger de, at der bliver taget lidt mere hensyn til mig (Mette). Her kan hun give udtryk for, at hun fralægger al kontrollen. Hanne bliver derimod irriteret over at miste kontrollen og følelsen af at blive kastet rundt eller tabt i systemet: Jeg synes, meget af det har været sådan hovsa, nu prøver jeg at sende dig til en underleverandør til kommunen (Hanne). Borgerinddragelse 27

28 Vi ser overordnet, at det med borgerinddragelse er svingende og meget komplekst for informanterne. De har hver især både positive og negative oplevelser med at blive hørt, men vi ser også, at det er svært for informanterne at skille det ad. Louise fortæller om en konkret situation, hvor hun giver udtryk for at blive hørt. Hvis hun havde en dårlig dag, og ikke var i stand til at møde op på jobcenteret, så kunne hun ringe til sin mentor, der så kom til hende. Jane siger, at hun er blevet hørt og har haft medbestemmelse i valg af sted for aktivering. Det, synes hun, er positivt. På et andet tidspunkt fortæller hun: Så regnede jeg egentlig med, at de ville bruge de informationer, de erfaringer jeg havde gjort mig i hele perioden, og så de erfaringer vi havde gjort i den første periode, jeg var sygemeldt. Men det har man fejet til side (Jane). Dette er modsat et tydeligt udtryk for ikke at være blevet hørt. Jane har på baggrund af en ikke meningsfuld oplevelse af aktivering også prøvet at melde sig helt ud og starte sit eget genoptræningsforløb, som hun kalder det. Hun startede på ny uddannelse, men det kunne hun ikke fuldføre grundet hendes situation. Hanne giver tydeligere udtryk for ikke at blive hørt eller mødt hvor hun er: (...) synes jeg hele tiden, jeg har været malplaceret. Jeg har prøvet at forklare, hvad jeg kan (Hanne). Hun beskriver, at hun ikke bliver hørt, da sagsbehandlerne og hende kan tale forbi hinanden. Hun har forsøgt at forklare over for sagsbehandleren, hvad hendes ressourcer er, men føler ikke det lykkes at komme igennem med budskabet: (...) jeg ved ikke, hvad jeg skal sige, jeg har prøvet at forklare, gøre ved og det er ikke lykkes nogen, at kunne hjælpe mig, altså næste skridt eller finde noget ude i byen, og jeg kan ikke svare hvorfor (Hanne). Hun er derfor begyndt at fokusere på egne begrænsninger og tager sagen i egen hånd, da hun er irriteret over at sagsbehandlerne, ifølge hende, taler på et urealistisk plan. Vi ser derimod, at Mette overvejende føler, at hun har medbestemmelse og bliver hørt. Hun fortæller, at hun har sagt til sin sagsbehandler, at hvis jeg skulle et sted hen, så skulle det være et sted, hvor de forstår, eller hvor de ligesom kender til sådan psykiske udfordringer, og det vidste jeg, at de gjorde i aktivitetstilbuddet, (...) og det kom jeg så (Mette). Arbejdsidentitet I følgende afsnit vil vi beskrive arbejdsidentitet ud fra tab af arbejdsroller, arbejdets betydning samt ressourcer og begrænsninger. Roller og arbejdets betydning 28

29 Informanterne fremhæver arbejdet som en meningsfuld aktivitet, men forklarer det på hver deres måde, måske grundet deres ståsted i livet, alder og erfaringer. Alle fire informanter fortæller, at arbejde er betydningsfuldt i deres hverdag, da de har følelsen af, at de bidrager med noget. Hanne har en uddannelsesbaggrund og har været på arbejdsmarkedet, inden hun blev syg. Hun udtrykker, at det er en sorg for hende at træde ud af arbejdsmarkedet. Selvfølgelig er det svært at træde ud fra arbejdsmarkedet, og det er en kæmpe sorg og en del af ens identitet, så det har virkelig været hårdt. Så det er en del af min identitet og faglige kompetencer, som lige pludselig ikke bruges på erhvervsniveau eller et eller andet, ikke (Hanne). På et andet tidspunkt fortæller hun (...) nu er jeg jo ikke fastansat og føler mig lidt som et reservehjul (...) (Hanne). Hun forklarer, at hun følte sig misundelig over for de andre fastansatte, når de fx skulle ind til MUS-samtaler og siger, at det kørte hende fuldstændig i sænk. På samme måde har Jane også en masse arbejdserfaring og har også været på arbejdsmarkedet i lang tid. Det gør, at Jane synes, det er vigtigt at have et arbejde. Hun synes, det giver mening at være i et miljø, hvor der bliver produceret noget, og hvor hun føler, hun er en del af samfundet. Hun mener: Så man bruger arbejdet som en måde at blive helbredt på. Jeg mener faktisk, at arbejde er den vigtigste ingrediens i en recoveryproces (Jane). Hun fortæller på et andet tidspunkt, at hun har oplevet fra den ene dag til den anden at blive sygemeldt, og så blev hun modtaget på en anden måde. Det kan være et udtryk for, at hun har fået en ny rolle som sygemeldt, og den har hun svært ved at identificere sig med. Louise og Mette pointerer begge, at de ikke har lyst til at sidde hjemme, og at de gerne vil have noget at stå op til. Louise er uddannet social- og sundhedshjælper og har arbejdet med dette i en årrække, inden hun blev syg. Lige nu er hun i praktik på et plejehjem, hvor hun er tilknyttet terapiområdet, og det giver rigtig meget mening for hende. Det kan skyldes hendes uddannelse, og derfor udtrykker hun ikke at have mistet en rolle. Mette har ikke nogen uddannelse eller arbejdserfaring, men er på et aktivitetstilbud, hvor hun har nogle opgaver. Mette fortæller, at hun ikke har været på arbejdsmarkedet, og dette kan skyldes, at hun blev syg i en tidlig alder og ligeledes ikke giver udtryk for at have mistet en rolle. Ressourcer og begrænsninger Informanterne belyser deres ressourcer og begrænsninger i forhold til deres nuværende situation og aktiveringsforløb. Herunder kommer de ind på, hvad der fremmer og hæmmer dem i at kunne have et arbejde. Vi kan se ud fra alle fire informanter, at de har opnået 29

30 større selvindsigt i egen situation, hvor de kender til deres egne ressourcer og begrænsninger. Louise fortæller, at hun har lært en masse nye ting om sig selv gennem sit aktiveringsforløb. Hun har lært at være glad for at gå på arbejde, hvor hun før i tiden havde svært ved at komme afsted om morgenen. Louise beskriver det med, at hun ofte måtte slæbe sig afsted: Jamen altså Jeg har jo lært, at jeg godt kan være glad for at gå på arbejde, hvis man kan sige det. Det har jeg aldrig troet, men det er også, fordi før i tiden der var det 37 timer, og der skulle jeg slæbe mig afsted, fordi jeg ikke kunne overskue det (Louise). Dengang kunne hun ikke sætte ord på det. Det kan hun i dag, og nu hvor hun arbejder fire timer om dagen, har hun fundet ud af, at hun kan klare flere ting. Louise fortæller, at hun rigtig gerne vil arbejde. Noget af det, som hjalp hende videre, var, at hun hyrede en mentor, som kunne hjælpe og støtte hende i hverdagen med alt det juridiske. Hun pointerer, at hun fortsat tror, at hun ville være begrænset, hvis mentoren ikke havde været der. Hun siger: (...) hvis hun ikke havde været der, havde jeg nok stadig været den der ustabile, for når jeg ikke har et mål i sigte, eller det er svært at forklare men så kan jeg ikke rigtig overskue at komme ud. Jeg skal sådan vide, hvad det er der fører til andet end, at vi skal se, om jeg kan holde til det, jo (Louise). Louise har behov for at vide, at det arbejde, hun skal udføre, både giver mening og har et mål i sigte. Hanne siger, at jobcenteret kun har fokus på hendes ressourcer, da hun både har uddannelse og erhvervserfaring. Det er hun generelt rigtig træt af, da de ifølge hende overvurderer, hvad hun kan. Hun har erfaringer med, at hendes begrænsninger overskygger hendes ressourcer, og derfor vil hun hellere have fokus på begrænsningerne. Hun fastslår, at kommunen nu har fundet ud af, at hun knækker, som hun siger det, og de har fundet ud af historikken bag hendes sygdom: (...) de får ikke lov til at presse mig til et eller andet, som jeg ved, jeg kommer til at knække af (Hanne). Jane har rigtig mange gode ideer til, hvordan hun kommer tilbage på arbejdsmarkedet. Hun føler, at kommunen bremser hende i at realisere hendes ideer. Hun mener, det skyldes, at hun nu bliver mødt som den syge og ikke den person, hun var før. Vi ser, at Jane muligvis har en ressource, idet hun selv kan gøre noget andet, når hun fx har ondt i hovedet eller bliver stresset: Jeg har brug for selv at styre tingene for at undgå at falde ned (Jane). Mette ytrer ikke på samme måde som de tre andre informanter at have savnet at være i arbejde eller i uddannelse. Dette kan skyldes Mettes unge alder, og at hun i modsætning til de andre ikke har været på arbejdsmarkedet endnu. Mette fortæller dog, at 30

31 hun var påbegyndt en uddannelse og fortæller, at hun var nødt til at droppe ud, da hun blev syg: Ja, men så kommer alle de psykiske ting, og så grundet det har jeg jo så hverken haft uddannelse eller decideret arbejde. Jeg har jo aldrig været på arbejdsmarkedet (Mette). Mette siger, at hun har lyst til at arbejde, men at hun simpelthen ikke har overskud til det lige nu. Hun synes, at de psykiske ting går ind og blokerer og fortæller videre, at der ikke skal så meget til for at stresse hende. Mette pointerer, at det er noget, der skal tages hensyn til. Hvis hun skal påbegynde arbejde eller uddannelse, skal det være stille og roligt og i hendes tempo. Resultater af feedback-spørgsmål Ud af de fire informanter, som vi har interviewet, har vi fået to tilbagemeldinger fra Hanne og Jane. De to informanter er overordnet enige, og de giver udtryk for, at indholdet er relevant for dem begge. Deres besvarelser bliver i det følgende fremstillet hver for sig, da de er af meget forskellig længde. Hanne Efter Hanne har nærlæst materialet, er hun overordnet positiv. Forventningsafstemning, fagligt oplæg med hensyn til aktiviteter samt erfaringer og hjemmeopgaver, mener hun, er meget relevant og giver mening. Hun gentager flere gange, at erfaringsudveksling er relevant. Hun giver yderligere udtryk for at: Temaerne fx skjulte aktiviteter er et punkt, der sjældent bliver vendt ift. de forløb jeg har været tilknyttet (Hanne). Hun beskriver, at hun godt kan se sig selv som deltager, da hun synes, at det er interessant og målrettet samt gennemskueligt (Hanne). Hanne har skrevet, at det er svært at svare på spørgsmål to og fire, da forløbet ikke er blevet gennemført. Jane Ud fra det hun har læst i pjecen, mener hun, at vores tilbud skal implementeres tidligere i processen og være et frivilligt tilbud. Hun er forhåbentlig ved afslutningen af et jobafklaringsforløb og mener derfor, at det vil være for sent at iværksætte nye tiltag i følge hende: Det er betydeligt sværere at komme tilbage til arbejde, når man har været væk fra arbejdsmarkedet i 3-4 måneder. Jeres tilbud kunne være med til at fastholde en kontakt til fællesskab og struktur i hverdagen, som modvægt til de almindelige arbejdsløshedsbetingede problemer, som opstår når man bliver sat helt udenfor (Jane). 31

32 For Jane handler det lige nu om at slippe for systemets kontrol. Jane beskriver, at det er en god idé at have fokus på helt almindelige hverdagsaktiviteter, da hun mener at mange ofte kan komme til at glemme dette i hverdagen. Som hun selv beskriver, er det nødvendigt at vide, hvad det er, man gør, før man kan ændre på sine mønstre. Yderligere mener hun, at forløbet skal være længere for at opnå empowerment og recovery, herunder er det relevant og meningsfyldt at få sat fokus på egne interesser, aktiviteter og empowerment, som er en del af temaerne. Hun synes, det giver mening, at forløbet er gruppebaseret i forhold til erfaringsudveksling, da det ville være dumt, hvis man ikke brugte de kompetencer, der findes i gruppen (Jane). Jane er bekymret for, om effekten af opgaverne vil gå tabt, hvis forløbet kun strækker sig over 6 uger. Hun fremhæver en mulighed om, at kursisterne, som hun beskriver dem, kan blive tilbudt forløbet igen. Hertil at inddrage kursisterne og bruge deres erfaringer med forløbet, så de kan yde ligesindede støtte, hvilket hun mener vil fremme empowerment og recovery processen. Jane beskriver, at tilbuddet optimalt bør være tilgængeligt under hele fraværsperioden, og endvidere mener hun, at man bør arbejde på at styrke gruppedannelse og netværk, som den enkelte kan trække på under hele sit forløb. Slutteligt skriver Jane, at hun vil kunne se sig selv som deltager i forløbet. Teori I dette afsnit vil vi redegøre for nogle af komponenterne i MOHO, arbejdets betydning og empowerment, som vi vil inddrage i diskussionen af resultaterne. MOHO MOHO modellen er aktivitets fokuseret og omfatter udøvelse af dagligdags aktiviteter, leg og produktivitet inden for en tidsmæssig, sociokulturel sammenhæng og den fysiske verden/omgivelser (Kielhofner, 2012). Vilje refererer til menneskets motivation for aktivitet, altså hvad er det, der får os i gang med en aktivitet. Viljen formes af begrebet kulturel commonsense, der erhverves fra ens kultur og gennem vedvarende udveksling med andre. Til viljen ligger følelse af handleevne, der beskrives som et subjektivt begreb, der har med ens erkendelse af stærke og svage sider samt følelse af selvtillid. Værdier beskrives som, hvad mennesket opfatter som vigtigt og meningsfuldt (Kielhofner, 2012). Vanedannelse refererer til, hvordan mennesket gentager adfærdsmønstre. Disse mønstre styres af vaner, der beskrives som indlærte måder at udføre aktiviteter på 32

33 automatisk, og roller som giver mennesket en identitet samt en fornemmelse af de forpligtelser, der følger med (Kielhofner, 2012). Aktivitetsdeltagelse påvirkes samlet af udøvelseskapacitet, vanedannelse, vilje og forhold i omgivelserne. Til dette vil hver aktivitetsdeltagelse gøre, at vi udfører en række adskilte ting, der ydermere kan afgrænses til færdigheder. Det at deltage i noget resulterer efterhånden i en aktivitetsadaptation (Kielhofner, 2012). Aktivitetsidentitet er en sammensat følelse af sin person, der er skabt gennem livet samt ønsker for fremtiden. Aktivitetsidentiteten er sammen med aktivitetskompetence en del af aktivitetsadaptationen (Kielhofner, 2012). Arbejdets betydning Kielhofner belyser ikke arbejdets betydning, men som ovenstående afsnit belyser, tager han udgangspunkt i hele det menneskelige system. Ud fra vores resultater har vi fundet frem til, at vi har brug for at se på, hvilken påvirkning arbejdets betydning har på informanterne. I den forbindelse finder vi det interessant at belyse, hvilken betydning arbejde har for den enkelte for at få en forståelse for, hvordan dét ikke at have et arbejde, påvirker den enkeltes aktivitetsudførelse. Vi har valgt at belyse arbejdets betydning ud fra Yuill & McMillan (1998) i forhold til, hvad de tillægger arbejdet af værdi og meningsfuldhed. Yuill & McMillan (1998) fremhæver arbejde som en vigtig del i menneskers liv, og det er i mange tilfælde dét, som definerer, hvem vi er. Mennesker identificerer sig selv gennem arbejde (Yuill & McMillan, 1998). Det er også gennem et arbejde, og dét at foretage sig noget, som skaber vores aktivitetsidentitet. Hvis man derimod ikke har et arbejde, kan den enkelte person opleve sig desorienteret og finde det besværligt at komme ud af sengen om morgenen. Et arbejde kan skabe struktur på hverdagslivet, fordi vi bruger meget af vores tid på at arbejde (Yuill & McMillan, 1998). Empowerment På baggrund af vores resultater har vi brug for at få belyst teoretisk, hvordan informanterne oplever kontrol over deres nuværende situation i aktivering. Empowerment er ikke et nyt begreb, og behovet for at inddrage borgerne i deres egen proces er heller ikke ny (Andersen, 2015). Borgerne skal ifølge Retssikkerhedsloven paragraf 4 inddrages i deres egen sagsbehandling, men det er forskelligt, hvordan det retslige krav bruges i praksis. Mange borgere oplever ikke at blive inddraget eller blive tilstrækkeligt inddraget, og derfor har vi fundet empowerment relevant (Andersen, 2015). 33

34 Empowerment er evnen til at få kontrol over eget liv eller at tage ansvaret for eget liv og situation (Andersen, 2015). I begrebet empowerment findes handlekompetencer, der ved at styrke disse kan øge empowerment. Bjarne Bruun Jensen (2009) behandler handlekompetencer ud fra en sundhedspædagogisk tilgang, hvor der er fokus på fem delkomponenter: Indsigt, engagement, visioner, handleerfaringer og kritisk sans. Disse fem komponenter skal alle være til stede for at øge ens handlekompetencer, og for at man overhovedet har lysten til at handle (Bruun Jensen, 2009). Arbejdet med handlekompetencer skal være deltagelsesorienteret og handleorienteret for at inddrage målgruppen i processen, så der er større chance for at skabe forandringer. Dette skal bidrage til at målgruppen føler ejerskab og udvikler kompetencer (Bruun Jensen, 2009). Diskussion af resultater Vi ser overordnet, at informanternes historik i aktivering er lang og kompleks, og vi ser, at de hver især har udfordringer i forhold til deres mentale helbredsproblemer. Vores resultater viser, at informanterne alle har brug for struktur i deres hverdag, som de i højere grad er bevidst om. Vi fandt, at informanterne har brug for meningsfulde aktiviteter i hverdagen, og de er alle motiveret for disse herunder ønsket om et arbejde, da de gerne vil bidrage med noget. Informanternes oplevelse af kontrol over eget liv er svingende. Vi ser overordnet to retninger ift. empowerment. Nogen mener at have empowerment over deres privatliv, hvor andre giver udtryk for en eller anden form for medbestemmelse i aktivering. Derudover ser vi, at de alle har visioner for fremtiden. Vi ser overordnet, at tilbagemeldinger fra pjecen er positive og de udtrykker, at selve indholdet er relevant. Dertil ser vi, at de mener, det er meningsfuldt at have fokus på egne interesser, aktiviteter og empowerment. I diskussionen vil vi diskutere de samlede resultater ud fra følgende emner: Arbejdets betydning og Empowerment. Arbejdets betydning Lønarbejde er ofte en forudsætning for at mennesker kan forsørge sig selv, og derfor betragtes arbejdet ofte som en vigtig del i alle menneskers liv. Om arbejdet i sig selv er meningsgivende, afhænger af den enkelte person og kultur (Sylvestersen, 2007). Arbejdet er ligeledes vigtigt for alle informanterne, og dette kommer til udtryk, når de fortæller, at arbejdet er en meningsfuld aktivitet for dem. Som Louise udtrykker, giver det mening for hende at være i hendes nuværende praktik på plejehjemmet. Det meningsfulde i at have et arbejde kan også skyldes, at arbejdet indgår som en forudsætning for at informanterne 34

35 kan være selvforsørgende, men det kan også skyldes, at informanterne får følelsen af at bidrage med noget til samfundet og være en del af et socialt fællesskab. Ross (2007) pointerer, at det er vigtigt at forstå borgerens definition af arbejde for at kunne skabe en fælles forståelse. Dette for at kunne støtte borgeren i at realisere deres forhåbninger i livet (Ross, 2007). Ifølge Ross (2007) tager ergoterapeuten udgangspunkt i at arbejdet er en meningsfuld aktivitet. Det er gennem arbejde, at vi former vores identitet og opnår social status (Ross, 2007). I modsætning til ovenstående kan det at stå uden for arbejdsmarkedet påvirke ens aktivitetsidentitet negativt. Tab af aktivitetsidentitet kan opstå, hvis mennesker mister en rolle (Kielhofner, 2012). Ifølge Kielhofner handler vi ud fra internaliserende roller som afspejler den enkeltes rollestatus (Kielhofner, 2012). Mange af informanterne oplever rolletab og deres aktivitetsidentitet er negativt påvirket af ikke at deltage på arbejdsmarkedet. Dette kommer særligt til udtryk hos Hanne, som fortæller, at det er svært at træde ud af arbejdsmarkedet og påpeger, at det er en del af hendes identitet og at hendes faglige kompetencer ikke længere bliver brugt, fordi hun ikke har et arbejde. Dette peger i retning af, at Hanne har mistet sin rollestatus (Kielhofner, 2012). Når mennesker bliver syge, kan det resultere i, at man mister rollen som arbejder, hvilket også er tilfældet for informanterne. Det kan tyde på, at informanterne har fået en ny rolle som den syge, hvor de førhen havde rollen som arbejdstager (Yuill & McMillan, 1998). Audhoe, Hoving, Sluiter & Frings-Dresen (2009) påpeger også, at arbejdsløshed i sig selv kan føre til mindsket social status, forstyrrende rollemønster, reduceret selvværd og skyldfølelse (Audhoe, Hoving, Sluiter & Frings-Dresen, 2009). Arbejdet er samtidig med til at skabe struktur på dagen, og det giver samtidig også adgang til flowoplevelser (Sylvestersen, 2007). Informanterne mangler aktiviteten arbejde, som Kielhofner definerer som produktivitet (Kielhofner, 2012). Hvis mennesker mangler produktive aktiviteter, kan hverdagen for mange virke ustruktureret (Sylvestersen, 2007). Eftersom informanterne ikke har et arbejde tyder det også på, at de har færre flowoplevelser (Sylvestersen, 2007). Det kan skabe ubalance i deres aktivitetsbalance (Persson & Jonsson, 2009). Flow er det element i aktivitetsbalancen, hvor mennesker møder udfordringer, der er krævende, men hvor de har kompetencerne til at få løse dem (Persson & Jonsson, 2009). Det tyder på at informanterne ikke er i flow. Dette kommer til udtryk når Jane fortæller, at de daglige gøremål halter, og det har det gjort siden hun blev syg. Det peger i retning af, at de udfordringer, hun har, overstiger hendes kompetencer til at løse dem. Det tyder på, at de krævende aktiviteter som daglige gøremål dominerer hos Jane, og dette påvirker hendes aktivitetsbalance (Persson & Jonsson, 2009). Ovenstående peger i retning af, at informanternes hverdag kan være præget af manglende struktur i og med at de mangler et arbejde som skaber struktur. 35

36 Derimod kan den manglende struktur hos informanterne også skyldes de mentale helbredsproblemer, som kan være årsag til, at informanterne ikke selv kan opretholde struktur på dagen. Herunder nævner Louise, at efter hun fik diagnosen Borderline, skulle tingene være mere struktureret. Det peger i retning af, at arbejde kan indgå som er en meningsfuld aktivitet i hverdagslivet for de fleste mennesker, og dette er også tilfældet hos vores informanter. Det er gennem arbejde social status opnås, selvværd opbygges, flow tilstand opstår, sociale relationer opbygges og egen indkomst optjenes (Sylvestersen, 2007). Arbejde og betydningen af sociale relationer Det er særligt det sociale netværk og det kollegiale fællesskab, som man har etableret gennem sit arbejde som forsvinder (Sylvestersen, 2007). Dette tyder på, at være tilfældet for nogle af informanterne. Først og fremmest fordi nogle af dem slet ikke er på arbejdsmarkedet og dernæst, at de ikke har sociale relationer i forhold til arbejdet. Kirsh, Cockburn & Gewurtz (2005) rapporterer, at dem, som har mere kontakt med deres sociale netværk, er mere tilbøjelig til at engagere sig i produktive aktiviteter (Kirsh, Cockburn & Gewurtz, 2005). En anden faktor, som forfatterne også belyser ud fra deres resultater, er, at indarbejdelsen af familiens støtte har vist sig at være effektiv i forhold til at fremme beskæftigelse hos deltagerne (Kirsh, Cockburn & Gewurtz, 2005). Ovenstående peger i retning af, at sociale relationer fremmer beskæftigelse hos mennesker med mentale helbredsproblemer, hvilket også gør sig gældende hos informanterne. Dette kommer til udtryk, når informanterne fortæller, at de har et socialt netværk, som de kan trække på og kan støtte sig op af. De kan lide at indgå i forskellige sociale relationer både i deres aktiveringsforløb og i deres fritid. Ifølge Kirsh, Cockburn & Gewurtz kan sociale relationer hjælpe til at komme hurtigere i beskæftigelse. Undersøgelser viser, at arbejde i sig selv hos mennesker med mentale helbredsproblemer påviser forbedringer på en række funktioner hertil reducering af bivirkninger og højere selvværd. Det fremgår også, at arbejde har betydning for menneskers følelse af selvidentitet og motivation (Kirsh, Cockburn & Gewurtz, 2005). Vores resultater viser, at informanterne trives med at være sociale og også indgår i forskellige sociale aktiviteter. Mette fortæller, at det er meget rart at komme ud og møde mennesker og være en del af fællesskabet på aktivitetstilbuddet, og Louise siger, at hun godt kan lide kontakten med mennesker. Ingen af informanterne trækker sig fra sociale sammenhænge, og der er intet, som tyder på, at de er socialt isolerede - tværtimod har informanterne mange aktiviteter, som kræver at være sammen med andre mennesker. Herunder nævner Louise, at hun går til foredrag og til stand up komik sammen med sin 36

37 familie, og Hanne er begyndt at gå til svømning 2 gange om ugen sammen med et andet medlem gennem en forening for mennesker med mentale helbredsproblemer. Ovenstående kan indikere, at informanterne kan profitere af vores forløb, da det netop bygger på erfaringsudveksling, og et af temaerne også omhandler sociale relationer. Dette kommer til udtryk i de feedback-svar, vi har modtaget, hvor Jane skriver, at det ville være dumt ikke at trække på gruppens kompetencer, og at man netop burde arbejde på at styrke gruppedannelse og netværk, som deltagerne kan trække på under hele forløbet. Mentale helbredsproblemer og stigmatisering Jane fortæller, at hun fra den ene dag til den anden blev sygemeldt, og derefter blev modtaget på en anden måde. Dette peger i retning af, at mennesker med funktionsnedsættelse kan opleve sig stigmatiserede, hvorfor det i den beskæftigelsesrettede rehabilitering er ergoterapeutens rolle at modarbejde stigmatiseringen og sikre borgeren retten og muligheden for meningsfuld beskæftigelse (Sylvestersen & Sevel, 2012). Borg, Nexø, Kolte & Andersen (2010) kortlægger yderligere, at mange mennesker med mentale helbredsproblemer oplever at blive stigmatiserede som følge af deres sygdom. Stigmatisering skyldes ofte uvidenhed om de mentale helbredsproblemer hos den syge og omgivelserne. Mange forbinder derfor mennesker med mentale helbredsproblemer med voldsom og uforudsigelig adfærd, tab af selvkontrol og svaghed. Stigmatisering kan være årsag til, at mennesker med mentale helbredsproblemer ikke søger hjælp, tøver med at vende tilbage til arbejdet og har svært ved at blive reintegreret på arbejdspladsen (Borg, Nexø, Kolte & Andersen, 2010). Sammenfatning Vi har fundet, at arbejdet er en meningsfuld aktivitet for informanterne, men da informanterne står uden for arbejdet, kan vi se, at deres aktivitetsidentitet er påvirket negativt, fordi de ikke har en rolle som arbejdstager. Det tyder dog på, at informanterne har fået en ny rolle som syg, som nogle oplever som stigmatiserende. Vi ser, at informanterne kan mangle flowoplevelser som samtidig med mangel på arbejde, kan gøre at de mangler struktur i hverdagen. Overordnet ser vi, at informanterne er glade for at indgå i sociale relationer, og dette kan bruges som en kompetence til at komme nærmere beskæftigelse. Netop sociale relationer er en nødvendighed for at deltage i vores forløb, da det er et gruppebaseret forløb med fokus på erfaringsudveksling. Dette er for at skabe en forståelse af aktiviteter, der kan hjælpe deltagerne med at skabe struktur og få flere oplevelser af flow. 37

38 Forløbet vil være aktivitetsfokuseret, da deltagerne taler om aktiviteter i hverdagen. I forløbet arbejder vi med aktivitet som middel, da vi ønsker at fremme deltagernes kompetencer i at komme nærmere arbejde. Empowerment Motivation Ud fra vores resultater kan vi se, at informanterne er motiveret for at arbejde. Men det tyder også på, at motivationen i sig selv ikke er nok til at informanterne kan få eller fastholde et arbejde, der kan skyldes deres mentale helbredsproblemer. Dette kan påvirke evnen til at informanterne ikke kan udføre et arbejde på normale vilkår (Borg, Nexø, Kolte & Andersen, 2010). Van Hooft (2014) fortæller, at mennesker har et grundlæggende behov for autonomi (Van Hooft, 2014). Autonomi er en følelse af at kunne styre og bestemme over sit eget liv, som en forudsætning for menneskets motivation for aktivitet. Ifølge Van Hooft (2014) er der faktorer, der påvirker vores behov for autonomi, som er vigtige i forhold til at fremme motivationen. En positiv self-efficacy kan ifølge Van Hooft fremme motivationen. Selfefficacy er omfanget eller styrken af ens tro på egne evne til at udføre opgaver og nå mål (Van Hooft, 2014). Det kan tyde på, at informanterne er påvirket negativt på deres selfefficacy, og det kommer særligt til udtryk hos Hanne, da hun er begyndt at fokusere mere på sine begrænsninger frem for sine ressourcer. Hun mener ikke, at jobcentret kan imødekomme hendes egen opfattelse af, hvad hun selv kan og ikke kan. Kielhofner (2012) beskriver vilje som motivation for aktivitet. Herunder ligger værdier, som er, hvad vi finder vigtig og meningsfuldt at lave. Disse værdier er som beskrevet påvirket af kulturel commonsense (Kielhofner, 2012). Vi ser, at informanterne er motiveret og har lysten til at arbejde, men at de ikke nødvendigvis har overskuddet til at udføre et fuldtidsarbejde. Ud fra dette kan det tyde på, at informanterne har bevaret værdierne om, at det er godt at have et arbejde, men disse værdier kan de ikke leve op til i nuværende situation. Under begrebet handleevne, beskriver Kielhofner self-efficacy som oplevelsen af egen virkekraft herunder oplevelse af selvkontrol, og om man er i stand til at udrette det, man har lyst til (Kielhofner, 2012). Vi kan se, at informanterne ikke har oplevelsen af selvkontrol, da flere af informanterne nævner ikke at blive hørt i mødet med en sagsbehandler. Jane oplever, at hendes nyligt opnåede kompetencer bliver fejet til side af sagsbehandleren i kommunen. 38

39 Handlekompetencer Som beskrevet tidligere er følelsen af empowerment det at have kontrol over eget liv og at tage et ansvar (Andersen, 2015). Ved at styrke sine handlekompetencer kan borgeren øge empowerment. Informanterne har i nogle tilfælde måtte tilkæmpe sig til at have kontrol over egen situation. Jane fortæller, at for hende handler det faktisk om at komme ud af sit aktiveringsforløb og slippe for systemets kontrol. Dette kan tyde på, at Jane ikke selv oplever at have følelsen af kontrol og medbestemmelse over eget liv. Mette virker ikke til at være særlig kritisk over for sin situation, da hun ikke forholder sig til, hvilke aktiveringsforløb hun skal tilknyttes. Dette tyder på, at Mette kan fralægge sig ansvaret og dermed også kontrollen over sin situation. Ud fra ovenstående eksempler tyder det på, at informanterne mangler at have kontrol over eget liv. Det ikke at have kontrol over egen situation øger ikke oplevelsen af empowerment. Det er vigtigt at forsøge at hindre magtforholdet mellem borgere og sagsbehandlere, for at borgeren kan få en større indflydelse og kontrol over eget liv (Eplov, Korsbek, Olander & Petersen, 2010). Ud fra resultaterne af feedback-spørgsmålene kan vi se, at fokusset på at styrke handlekompetence og dermed øge empowerment er relevant. Jane siger, at det giver mening at forløbet er gruppebaseret for at kunne bruge gruppens erfaringer og kompetencer til at få ny viden og indsigt. Yderligere siger Jane om vores forløb, at det er relevant og meningsfuldt at have fokus på empowerment samt fokus på egne interesser og aktiviteter. Arbejdet på gruppeniveau underbygger Eplov, Korsbek, Olander & Petersen (2010), hvor de fremhæver, at empowerment er et vigtigt element i arbejdet med mennesker på gruppeniveau (Eplov, Korsbek, Olander & Petersen, 2010). Sammenfatning Vi har fundet, at informanterne er motiverede for at arbejde, men at motivationen i sig selv ikke er nok. Vi kan se, at de mentale helbredsproblemer påvirker informanternes evne til at arbejde på normale vilkår. Informanterne har mistet rollen som arbejdstager. Dette påvirker deres aktivitetsdeltagelse, da de ikke længere udfører denne aktivitet, og dette påvirker til sidst deres aktivitetsidentitet negativt. Vi ser yderligere, at informanterne er påvirket negativt på deres self-efficacy og i den forbindelse faktisk har mistet troen på sig selv. Her ser vi, at informanterne kan mangle kontrol over eget liv, har prøvet at tilkæmpe sig det eller har fralagt sig ansvaret. Det medvirker ikke til at styrke informanternes handlekompetence og muligheden for at øge empowerment. 39

40 Vores forløb bygger på empowerment, da deltagerne i høj grad har mulighed for at præge forløbet. Dette, mener vi, giver dem en ansvarsfølelse, og det at de selv er inddraget skaber motivation og ejerfornemmelse for egen proces. For at øge deltagernes empowerment, vil vi arbejde med deres handlekompetencer. Det er nødvendigt at arbejde med alle handlekompetencerne for at have mulighed for at øge deltagernes empowerment, men ud fra de fire informanter vil disse overvejende være engagement i forhold til motivation og involvering samt visioner for fremtiden. Vi vil arbejde klientcentreret ved at anvende MOHO strategierne for at støtte deltagernes engagement. Dette vil vi fx ved at anerkende deltageren og respektere det, deltagerne bidrager med, samt coache ved at tage udgangspunkt i deltagernes situation for at fremme videreudvikling. Diskussion af metode I det følgende vil vi diskutere vores metode, og hvorvidt vores fremgangsmåde med den kvalitative metode har været relevant for at kunne besvare vores problemformulering. Hertil vil vi beskrive fordele og ulemper ved vores valg. Vi har været inspireret af Tanggaard og Brinkmanns (2015) syv punkter for kvalitet af kvalitative metoder til at sikre validiteten i vores undersøgelse. Adgang til feltet Vi synes oprindeligt at det kunne være spændende at lave en caserapport, for at afprøve vores forløb Gør noget - få det godt - for borgere i aktivering. Det synes vi var interessant at afprøve, fordi vi mener at forløbet kan give målgruppen det nødvendige skub til at komme nærmere beskæftigelse. For at finde deltagere fremstillede vi to forskellige postere, hvor vi fremhævede fordelene ved at deltage i forløbet. Den ene poster var til uddeling hos sagsbehandlere og den anden til mulige informanterne til ophæng på jobcentre og supermarkeder (Bilag 7) (Bilag 8). Vi havde en konkret kontakt til et jobcenter, som grundet juridiske årsager ikke kunne finde deltagere til os. Dette var det samme svar, da vi efterfølgende var i kontakt med andre sagsbehandlere. Grundet manglende deltagere var det derfor ikke muligt at afprøve forløbet. Vi har derfor ændret kurs og har i denne bacheloropgave lavet en forundersøgelse til at kunne videreudvikle på vores manual til videre afprøvning af forløbet. Denne vinkel synes vi var interessant, da vi kunne få borgeres oplevelse af hverdagen i aktivering og deres synspunkter til pjecen. I forhold til adgang til feltet har vi identificeret både fordele og ulemper. Fordelene har været, at vi havde et godt kendskab til målgruppen på baggrund af de seks uger på modul 13. Yderligere har vi fra start haft et klart formål, da vi gerne vil udvikle og tilpasse 40

41 manualen. Af ulemper har det været tydeligt igennem skriveprocessen, at vores tanker har været rettet mod afprøvning og caserapport. Vi har gentagende gange været udfordret på metoden, da vi ofte ubevidst blandede de to metoder sammen. Udvælgelse af informanter Vi startede ud med at søge efter informanter gennem et jobcenter som beskrevet ovenfor. Dette skabte nogle udfordringer, da det viste sig, at være svært for os som studerende at få adgang til disse borgere, grundet juridiske omstændigheder. I den videre søgen efter informanter var vi nødsaget til at åbne op for muligheden for at bruge vores netværk. Vi skrev også til relevante organisationer samt skrev opslag på facebook grupper. Vi havde først afskrevet at bruge de sociale medier til at finde informanter, fordi vi ikke ønskede, at vores opslag skulle florere på forskellige sociale medier, men da det viste sig at være svært for os at finde informanter, åbnede vi op for den mulighed. Da vi fandt det svært at finde informanter i én landsdel, valgte vi derfor at udvide inklusionskriterierne til hele landet. Dette viste sig at åbne op for mulige informanter, da vi samlet fik seks tilbagemeldinger gennem vores opslag. Den ene valgte selv fra og en anden blev ekskluderet, hvorefter vi stod tilbage med fire informanter, der opfyldte inklusionskriterierne. Vi havde oprindelig tænkt at udføre interviewet ansigt til ansigt med informanten, men grundet udvidelsen blev vi nødt til at udføre interviewet over telefon i tre ud af fire tilfælde. Interviewguide Interviewguidens spørgsmål er udarbejdet med det henblik, at få besvaret vores problemformulering. Under udarbejdelsen af resultatafsnittet fandt vi, at interviewguiden har været for stram. Vi valgte at anvende Kvale og Brinkmanns (2015) semistrukturerede interview på baggrund af, at vi er forholdsvis uerfarne interviewere, men dette gjorde at vores spørgeguide blev for stringent og gjorde, at vi ikke kunne stille for mange uddybende spørgsmål. Fordelen ved den måde var, at det var en god måde at strukturere vores interviewguide og sikre os, at vi fik svaret på det, vi spurgte om. Ulempen var at vi fik låst os fast, og dette gav mange udfordringer i resultatafsnittet, hvor vi ofte manglede nogle uddybende spørgsmål. Interviewsituationen Optimalt set ville vi interviewe informanterne ansigt til ansigt. Efter ændringerne i inklusionskriterierne, var dette ikke længere muligt. Vi valgte derfor at lave tre telefoninterview og et ansigt til ansigt interview. 41

42 Vi valgte, at alle i gruppen skulle interviewe en informant. Fordelen ved det var, at vi hver især fik øvelse i at interviewe og kunne være en del af interviewet. Dertil var der et andet gruppemedlem, som var bisidder og overhørte interviewet. På den måde var der to, som efterfølgende kunne reflektere og tale samme om interviewet. Det første interview foregik i et lokale, hvor informanten, interviewer og bisidder kunne tale i trygge rammer, hvor der ikke ville forekomme forstyrrelser, eller hvor andre ville kunne overhøre informantens privatliv. De tre andre interviews foregik over telefon, og foregik ligeledes i et lokale, hvor der ikke kunne forekomme forstyrrelser. Ved telefoninterviewet reflekterede vi over, at vi ikke var i stand til at se informanternes nonverbale kommunikation. Her kunne der forekomme skjulte informationer, som vi ikke ville opfange. Interaktionen mangler, da vi som interviewer, ikke kan se, hvordan informanterne modtager spørgsmålene, og hvornår de svarer på dem. Dette gjorde, at der kom unødige afbrydelser, og at intervieweren af og til måtte afbryd informanterne. Ulempen ved at vi var fire som interviewede, kunne være, at vi interviewer forskelligt, og at vi måske ikke har samme måde at spørge informanterne på, trods en stram interviewguide. Under et af interviewene opstod uventet åbenhed fra en af informanterne, hvor hun fortalte, at hun på et tidspunkt ikke havde lyst til at trække vejret mere. Intervieweren i situationen vidste ikke, hvad hun skulle svare. Efter interviewet havde interviewer og bisidder en etisk refleksion over, hvad man kunne have gjort i situationen, og kom frem til at det nok ville have set anderledes ud ved et ansigt til ansigt interview, hvor kropssprog og ansigtsudtryk kunne indikere om informanten stadig var påvirket af denne situation. Pjecen Vi valgte at lave en pjece, da vi gerne ville have feedback på vores forløb fra informanterne. Pjecen med dertilhørende feedback spørgsmål blev efter interviewet mailet til informanterne, som efterfølgende skulle besvare disse. Vi understregede i det tilsendte, at hvis de havde spørgsmål, måtte de endelig kontakte os. Fordelen var at informanterne kunne give deres feedback på indholdet og komme med nye inputs til, hvad forløbet kunne indeholde. Dog ser vi også nogle ulemper, ved at vælge en skriftlig tilbagemelding på vores pjece. Vi fik kun to tilbagemeldinger ud af fire, så måske kunne vi have gjort noget anderledes, for at få alle fire tilbagemeldinger. Det kan også være, at spørgsmålene har været for svære for nogle af informanterne eller at de synes, det var for besværligt med skriftlig tilbagemelding. Vi kunne have valgt at lave et fokusgruppeinterview, hvor vi havde haft muligheden for at skabe dialog og refleksioner vedrørende indholdet i pjecen. Grunden til vi ikke lavede et fokusgruppeinterview var, at vi 42

43 fik informanter fra forskellige dele af landet, og derfor besluttede vi, at dette ikke kunne lade sig gøre. Som beskrevet i metodeafsnittet, har vi gjort os flere overvejelser omkring udlevering samt besvarelse af feedback spørgsmål. Vi kan imidlertid se, at de to besvarelser er meget forskellige i længde samt hvor uddybende besvarelserne er. Selvom vi har været meget opmærksomme på den sproglige fremstilling af pjecen, kan det alligevel være, at dette kunne forbedres. Matrice Vi har med inspiration af Malterud (2013) udarbejdet en matrice. Matricen indeholder de meningsbærende enheder og ud fra dem har vi valgt guldcitater, som er kommet med i vores opgave. Citaterne bruges til at fremhæve de vigtige pointer, som informanter havde. Fordelen er at vi i denne proces får mulighed for at komme i dybden med vores datamateriale. Derimod er ulempen, at citaterne kan blive taget ud af sammenhæng, så de ikke har samme betydning for læseren, som de havde i transskriberingen. Dette har vi været opmærksomme på og har gentagne gange været inde og tjekke sammenhængen fra matricen til transskriberingen. Foretage troværdigheds tjek Til transskriberingen udformede vi nogle fælles retningslinjer for, hvordan vi skulle transskribere (Bilag 5). Dette var for at undgå misforståelser i den senere bearbejdning samt at vi havde en ensartet fremgangsmåde. Retningslinjerne blev udarbejdet med inspiration fra Tanggaard og Brinkmann (2015) samt Kvale & Brinkmann (2015). Vi har transskriberet ét interview hver, og vi deltog i det pågældende interview enten som interviewer eller som bisidder. Vi transskriberede kort tid efter afholdelse af interviewet, for at have interviewet i frisk erindring. Vi har ikke benyttet os af at sende de transskriberede interviews tilbage til godkendelse hos informanten, men for at sikre validiteten har vi alle læst hinandens transskriptioner for at godkende datamaterialet. For at sikre validiteten af analysen har vi alle fire været med til at skrive denne. Dette blev valgt for at være sikker på at sammenhængene og de anvendte citater blev benyttet i den rigtige kontekst. Teori Gennem vores arbejde med opgaven, har vi fundet ud af, at det er vores resultater, der har styret frem for en bestemt teori. Derfor er denne opgave bygget på en datastyret analyse med inspiration fra Malterud (2013). Derfor mener vi, at den måde vi har valgt at lave analysen på har bidraget til at kunne svare på problemformuleringen. 43

44 Fordelen ved at anvende datastyret analyse er, at vi har forholdt os åbne, reflekterende og neutrale i forhold til vores interviewguide. Det har åbnet op for mange flere sider, at belyse vores resultater ud fra. Ulempen kan være, at vi ikke har haft en teoretisk kontekst i bearbejdningen af det empiriske materiale. Derimod er fordelene ved at anvende en teoristyret analyse, at det kunne have støtte vores analysearbejde i at belyse resultaterne ud fra en teoretisk ramme. Ulempen er, at analysen og resultaterne ville have peget i bestemt retning, som kunne have låst os. Da vi var i gang med vores diskussion af resultater, fandt vi frem til, at det kunne være relevant at have inddraget Kielhofner noget mere, da dette kunne have givet noget mere i forhold til at belyse vores resultater. Resonans Vi har fundet, at der er lavet mange studier om interventioner til borgere med mentale helbredsproblemer, men mange af disse studier kommer frem til, at der er brug for videre studier. Ifølge vores research er der ikke lavet en undersøgelse, som har fokus på Gør noget - få det godt - for borgere i aktivering. Validitet Vi har forsøgt at tydeliggøre vores forskningsmetode for at beskrive, hvordan vi er kommet frem til vores resultater. Vi har alle fire været med gennem hele analyseprocessen. For at sikre at fortolkningen stemmer overens mellem det empiriske materiale og vores analytiske fortolkninger, har vi haft sidetal på de meningsbærende enheder i matricen. Dette så vi kunne gå tilbage og tjekke, at fortolkningen blev anvendt i den rigtige kontekst (Brinkmann, 2014). Vi har i nogen grad ubevidst medtænkt interviewerens stemme, ved at medtænke samspillet mellem spørgsmål og svar i resultatafsnittet. Dette gjorde vi for at svarets mening stadig blev udformet i konteksten i resultaterne. Yderligere har vi lavet klare retningslinjer for transskriptionen, så vi alle har gjort det ens. Vi har tydeliggjort fx pauser og betoning i transskriptionen, og disse er bibeholdt i de medtagede guldcitater i resultatafsnittet. Dette er for ikke at undlade den nonverbale kommunikation i transskriberingen og dens betydning for fortolkningen. Alle ovenstående eksempler er ifølge Brinkmann (2014) med til at højne den interne validitet. Vi kunne muligvis have gjort flere tiltag for at højne validiteten, herunder det tidsmæssige aspekt og de ubevidste tiltag som fx at sende vores transskriptioner tilbage til informanterne til godkendelse. Da kvalitativ interview fokuserer på subjektiviteten, kan vi derfor ikke sige noget om den objektive viden. Vi kan derfor reflektere over generaliserbarhed som drejer sig om, hvorvidt resultater i én kontekst kan overføres til andre kontekster. Det vil sige, at hvis 44

45 vores resultater ikke afviger fra den relevante teori og videnskabelige artikler, kan vi sige noget om generaliserbarhed. Ud fra resultaterne i opgaven, er vores oplevelse at undersøgelsen, om at finde ud af hvordan borgeren oplever deres hverdag i aktivering ikke adskiller sig fra teorien, på trods af at vi kun har fire informanter med i undersøgelsen (Brinkmann, 2014). Vi har i gruppen forholdt os til opgavens reliabilitet for at sikre troværdigheden af vores undersøgelsesresultater. Vi har forsøgt at øge reliabiliteten ved at vi alle fire har afholdt et interview, deltaget i transskriptionen, analysen og diskussionen af resultaterne. Derudover vedlægger vi relevante bilag i opgaven, så der er mulighed for at læseren kan dykke ned i materialet (Brinkmann, 2014). Ud fra den interne og eksterne validitet, er vi kommet frem til at validiteten i opgaven er overvejende god ud fra ovenstående beskrivelser. Konklusion Udgangspunktet for bacheloropgaven var at undersøge følgende problemformulering Hvordan oplever borgere deres hverdag i aktivering, og hvordan forholder de sig til pjecen Gør noget - få det godt - for borgere i aktivering? Vi har belyst ovenstående problemformulering ud fra en kvalitativ forskningsmetode, hvor vi gennem fire semistrukturerede interviews samt to besvarelser af pjecen har diskuteret vores resultater gennem teori og videnskabelige artikler. Vi har efterfølgende foretaget en intern og ekstern validitet, som vi vurderer overvejende god. På baggrund af dette, kan vi følgende konkludere. Ud fra første del af problemformuleringen kan vi konkludere, at informanterne i nogen grad ikke har oplevelsen af empowerment. Vi ser at informanterne generelt deltager, engagerer og involverer sig i meningsfulde aktiviteter, men de er påvirket af deres mentale helbredsproblemer i hverdagen i aktivering, som dermed vil påvirke informanterne aktivitetsdeltagelse. Det påvirker informanternes aktivitetsidentitet negativt, fordi de ikke har en rolle som arbejdstager. Vi kan konkludere at informanternes hverdag i høj grad er præget af manglende struktur samt rolletab, da de ikke har et arbejde, stigmatisering fra omgivelserne fordi de har mentale helbredsproblemer. Derudover har informanterne overvejende manglende kontrol over egen aktivering herunder manglende medbestemmelse. Vi finder at de i den forbindelse mangler handlekompetencer til at øge deres empowerment. 45

46 Ud fra anden del af problemformuleringen kan vi konkludere, at informanterne forholder sig positivt til pjecen. De mener at indholdet er relevant og meningsfuldt, og at det er en god idé at behandle aktiviteter og deres betydning, da dette ikke er i fokus i andre tiltag, de har været tilknyttet. De mener yderligere at gruppeforløbet er relevant, fordi der inddrages erfaringsudveksling og hjemmeopgaver. For at effekten af indholdet ikke skal gå tabt, er det nødvendigt at forløbet er længere end de planlagte seks uger for at øge empowerment. Perspektivering På baggrund af vores opgave finder vi det nødvendigt at afprøve Gør noget - få det godt - for borgere i aktivering, for at se om det virker i praksis. Hvad det studie viser, kræver så videre undersøgelse og forskning, før det kan siges, om det kan implementeres. Forløbet kunne være et selvstående tilbud på et jobcenter eller et supplement til IPS. Hvis forløbet bliver afprøvet, vil det være relevant at undersøge, hvordan deltagernes oplevelse af empowerment er. Vi ser at forløbet både kan rettes til motiverede og ikke motiverede borgere for at komme i beskæftigelse, da vi har fundet ud af, at det ikke kun handler om at være motiveret, men at det også handler om at deltage i meningsfulde aktiviteter. Ud fra vores nuværende viden kan vi se, at borgere med mentale helbredsproblemer muligvis kan profitere af vores forløb. Vi har samtidig fundet ud af at forløbet også bygger på at styrke borgerens handlekompetencer og øge empowerment. Gør noget - få det godt - for borgere i aktivering er et gruppeforløb, der har fokus på borgerens ressourcer og kompetencer i forhold til arbejde eller tidligere arbejde. Det er en forudsætning at borgeren skal kunne indgå i sociale relationer for at kunne deltage, da forløbet bygger på erfaringsudveksling. Det er tanken, at borgeren bliver mødt, der hvor de er, og der bliver skabt et handlerum til at de kan dele deres udfordringer og erfaringer. På nuværende tidspunkt er der udviklet fem temaer; 1. Introduktion: Præsentation og forventningsafstemning, for hurtigt at få opbygget en relation til hinanden. 2. Aktivitet og sundhed: Forståelse af aktiviteters betydning og deres påvirkning på sundhed og livskvalitet. 3. Balance i hverdagen: Forståelse af aktiviteters betydning for at kunne strukturere hverdagen samt at være opmærksom på, om der er balance mellem de krav omgivelserne stiller og den enkelte borgers ressourcer. 46

47 4. Aktivitet og empowerment: Reflektere over arbejdets betydning for borgeren, og tænke i ressourcer frem for begrænsninger. Vidensdeling om hvordan borgeren håndterer hverdagen i aktivering. 5. Sociale relationer: Forståelse mellem sociale relationer og sundhed, samt afslutning på forløbet, hvor deltagerne bliver opfordret til at holde kontakten og det etablerede netværk. På den baggrund ser vi, at denne opgave har et ergoterapeutisk potentiale til videre forskning inden for ergoterapi på beskæftigelsesområdet. Hertil har vi fremadrettet tænkt, at forløbet enten kan blive et supplement i starten af IPS-indsatsen eller som et selvstående tilbud på et jobcenter, der er med til at få borgere med mentale helbredsproblemer nærmere beskæftigelse. Grunden til vi nævner IPS som en mulighed er, at der allerede forskes i det i Danmark, og at der allerede er beviser for, at det har effekt. Da IPS ikke er en ergoterapeutisk indsats har vi fundet det relevant, at se om forløbet kan bidrage med noget andet til IPS, i forhold til at få borgere med mentale helbredsproblemer et skridt nærmere beskæftigelse. Formidling Vi vil formidle den viden, vi har erhvervet gennem bachelorforløbet og hertil formidle vores resultater om, hvordan borgere oplever deres hverdag i aktivering. Vi er i gang med at finde kontakter, hvor vi gerne vil formidle for ergoterapeuter og andre relevante faggrupper som arbejder med aktiveringsforløb. Vi vil afslutningsvis lægge op til en dialog med de fremmødte, for at høre deres mening om vores undersøgelse. Hvis dette ikke er en mulighed, vil vi skrive en artikel til fx Ergoterapeutforeningen, hvor vi tænker, at det kunne være relevant for læseren, at se vores resultater. 47

48 Litteraturliste Andersen, M. L. (2015). Empowerment på beskæftigelsesområdet - Et mulighedsrum. I: Dansk socialrådgiverforening: Uden for nummer 30. Tidsskrift for forskning og praksis i socialt arbejde 30/2015. Audhoe, S., S., Hoving, J., L., Sluiter, J., K. & Frings-Dresen, M., H., W. (2009) Vocational Interventions for Unemployed: Effects on Work Participation and Mental Distress. Journal of Occupational Rehabilitation, property of Springer Science & Business Media, LLC. Berg-Sørensen, A. (2012): Hermeneutik og fænomenologi. I: Jacobsen, M. H., Lippert-Rasmussen, K. & Nedergaard, P. (2012): Videnskabsteori i statskundskab, sociologi og forvaltning. Hans Reitzels Forlag. Beskæftigelsesministeriet (2016a). Lokaliseret d. 30. marts gpengereform/hovedelementerne-isygedagpengereformen/jobafklaringsforloeb.aspx Beskæftigelsesministeriet (2016b). Lokaliseret d. 30. marts forloeb/hvad%20er%20ressourceforloeb.aspx Borg, W., Nexø, M., Kolte, I. og Andersen, M. (2010) Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Bredgaard, T, Jørgensen, H., Madsen, K. P. & Rasmussen, S. (2011) Dansk arbejdsmarkedspolitik (1. udgave) Jurist- og Økonomforbundets forlag. Brinkmann, S. (2014) Det kvalitative interview. Hans Reitzels Forlag. Brinkmann, S. (2015): Etik i en kvalitativ verden. I: Brinkmann, S. & Tanggaard, L. Kvalitative metoder - en grundbog (2. udgave) Hans Reitzels Forlag. Bruun Jensen, B. (2009). Et sundhedspædagogisk perspektiv på sundhedsfremme og forebyggelse. I: Carlsson, M., Simovska, V., Bruun Jensen, B.: Sundhedspædagogik og sundhedsfremme - teori, forskning og praksis. Aarhus Universitetsforlag. Eileen S., Auerbach, BS. & OTR - Mission Multicultural Assertive Community Team (2008) The Individual Placement and Support Model vs. the Menu Approach to supported Employment: Where Does Occupational Therapy Fit In. The Haworth Press, Inc. Eplov, L., Korsbek, L., Petersen, L. & Olander, M. (2010) Rehabilitering ved psykisk sygdom - overordnede betragtninger. I: Psykiatrisk & psykosocial rehabilitering - en recoveryorienteret tilgang (1. udgave). Munksgaard Danmark. Hvalsøe, B., Mærsk Larsen, J., & Bukhave, Bromann, E. (2009) Grundlag for 48

49 ergoterapeutisk intervention. I: Nyboe, L. & Hvalsøe, B. (red). Lærebog i psykiatri for ergoterapeuter og fysioterapeuter (1 udgave) Munksgaard, København. Jackson, J., Carlson, M., Deborah, M., Zemke, R. & Clark, F. (1998): Occupation in Lifestyle Redesign: The Well Elderly Study Occupational Therapy Program. The American Journal of Occupational Therapy. Kielhofner, G. (2010) Ergoterapi i praksis - det begrebsmæssige grundlag. (3. udgave). København: Munksgaard. Kielhofner, G. (2012) MOHO - Modellen for menneskelig aktivitet. Munksgaard, København. Kinoshita, Y., Furkawa, T., A., Kinoshita, K., Honyashiki, M., Omori, I. M., Marshall, M., Bond, G. R., Huxley, P., Amanon, N., & Kingdon, D. (2013) Supported employment for adults with severemental illness (Review). Cochrane Library, Cochrane Database of Systematic Reviews. Published by John Wiley & Sons, Ltd. Kirsh, Cockburn & Gewurtz (2005) Best practice in occupational therapy:program characteristics that influence vocational outcomes for people with serious mental illnesses. Canadian Journal of Occupational Therapy. Kvale, S. & Brinkmann, S. (2015): Interview: det kvalitative forskningsinterview som håndværk (3. udgave). Hans Reizel. Lund, H., Juhl, C., Andreasen, J. & Møller, A (2014) Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning - Redskaber til evidensbaseret praksis (1. udgave) Munksgaard, København Malterud, K. (2013): Kvalitative metoder i medisinsk forskning - En innføring (3. udgave) Universitetsforlaget. Persson, D. & Jonsson, H. (2009). Importance of Experiental Challenges in a Balanced Life - Micro- and Macro- Perspectives. I: Matuska, K. & Christensen, C.: Life Balance - Multidisciplinary Theories and research. AOTA Press and SLACK Incorporated. PH Metropol (2016) Lokaliseret d. 26. april Region Hovedstadens Psykiatri (2016a). Lokaliseret d. 18. Maj Region Hovedstadens Psykiatri (2016b). Lokaliseret d. 18. Maj Retsinformation (2016). Lokaliseret d. 2. juni Rienecker, Jørgensen & Skov (2012) Den gode opgave - Håndbog i opgaveskrivning på 49

50 videregående uddannelser (4. udgave). Narayana Press. Ross, J. (2007). Occupational Theory and Vocational Rehabilitation. John Wiley & Sons Ltd Sylvestersen, J. (2007): Arbejdets betydning (red) Rehabilitering teori & praksis. FADL`s Forlag Sylvestersen & Sevel (2012): Deltagelse I arbejdslivet (red). Sociologi og rehabilitering (1. udgave) Munksgaard København. Sørensen, K. (2009) Ergoterapeutisk fokusområde. I: Nyboe, L. & Hvalsøe, B. (red). Lærebog i psykiatri for ergoterapeuter og fysioterapeuter (1 udgave) Munksgaard, København. Tanggaard, L. & Brinkmann, S. (2015): Interviewet: samtalen som forskningsmetode. I: Brinkmann, S. & Tanggaard L. Kvalitative metoder - en grundbog (2. udgave). Hans Reitzels Forlag. Townsend. E. A. & Polatajko, H. J. (2011): Menneskelig aktivitet II. En ergoterapeutisk vision om sundhed, trivsel og retfærdighed muliggjort gennem betydningsfulde aktiviteter. Munksgaard Danmark. Tønnesvang, J., Hedegaard, N. B. & Nygaard S. E. (2013): Kvadrantmodellen en introduktion. Forlaget Klim. Von Hooft A.J., E (2014) Motivating and Hindering Factors During the Reemployment Process: The Added Value of Employment Counselors Assessment. Journal of Occupational Health Psychology Yuill, C. & McMillan, I. (1998) Work. I: Jones. D., Blair, S. E. E., Hartery, T. & Jones R. K. (red.): Sociologi and Occupational Therapy. Churchill Livingstone. WHO (2014). Lokaliseret 2. juni WHO (2013): Mental Health Action Plan WHO. WHO (2005) Mental health: facing the challenges, building solutions. Report from the WHO European Ministerial Conference. WHO Library Cataloguing in Publication Data. Bilag 1: PICO (indikerer antal hits) PubMed Mesh terms d. 8. april

51 Population (Hvem) Intervention (Hvad) Comparison (ikke relevant) Outcome (Hvilket resultat) Job seeker (0) Lifestyle Redesign (0) Unemployment (5.620) Lifestyle Matters (0) Mental disorders ( ) Occupational therapy (11.219) Mental health problem (0) Intervention (under intervention blev nedenstående valgt) Evidence-Based Practice and disabled persons (1.161) Mental distress (hører ind under mental disorders i søgningen) Vocational rehabilitation (0) Vocational intervention 0 and (1.142) or (1.1219) Pub Med Fritekst d. 8. april 2016 Population (Hvem) Intervention (Hvad) Comparison (ikke relevant) Outcome (Hvilket resultat) Job seeker (37) Lifestyle Redesign (29) Unemployment (10.943) Lifestyle Matters (216) and (2) and Mental disorder ( ) Occupational therapy (38.723) 51

52 Mental health problems (29.777) Mental distress (11.183) Intervention ( ) Vocational rehabilitation (11.589) Vocational intervention (1.127) or/and (41.228) or/and ( ) Socindex d. 13. april 2016 Population (Hvem) Intervention (Hvad) Comparison (ikke relevant) Outcome (Hvilket resultat) Job seekers 494 (S1) Lifestyle Redesign 2 (S13) Lifestyle Redesign Programs 220 (S15) Unemployment (S2) Lifestyle Matters 25 (S16) S1 or S2 = (S8) S13 or S15 or S16 = 245 (S18) Mental disorders 6959 (S3) Mental health problems 4220 (S4) Mental distress 526 (S5) servere mental illless 954 (S6) Occupational therapy 1161 (S19) Intervention (S20) Vocational rehabilitation 9354 (S21) Vocational intervention 70 (S22) servere mental disorders 228 (S7) S3orS4orS5orS6orS7 = (S9) S8 and S9 = 175 (S11) S19 or S20 or S21 or S22 = (S24) S18 and S24 = 26 (S25) 52

53 PsykINF Fritekstsøgning, d

54 Artikler inkluderet efter fuld tekstlæsning og kvalitetsbedømmelse Baggrund Artikel nr. 1: Vocational Interventions for Unemployed: Effects on Work Participation and Mental Distress. Artikel nr. 2: Supported employment for adults with severemental illness (Review). Artikel nr. 3: The Individual Placement and Support Model vs. the Menu Approach to supported Employment: Where Does Occupational Therapy Fit In Artikel nr. 4: Occupation in Lifestyle Redesign: The Well Elderly Study Occupational Therapy Program. Diskussion af resultater Artikel nr. 1: Vocational Interventions for Unemployed: Effects on Work Participation and Mental Distress. Artikel nr. 5: Best practice in occupational therapy: Program characteristics that influence vocational outcomes for people with serious mental illnesses. Artikel nr. 6: Motivating and Hindering Factors During the Reemployment Process: The Added Value of Employment Counselors Assessment Reference til bilag 1: Lund, H., Juhl, C., Andreasen, J., & Møller, A. (2014) Håndbog i litteratursøgning of kritisk læsning Redskaber til evidensbaseret praksis (1. udgave). Munksgaard, København Bilag 2: Interviewguide 54

55 55

56 Reference til bilag 2 Tanggaard, L. & Brinkmann, S. (2015): Interviewet: samtalen som forskningsmetode. I: Brinkmann, S. & Tanggaard, L. Kvalitative metoder - en grundbog (2. udgave). Hans Reitzels Forlag. 56

57 Bilag 3: Pjece 57

58 58

59 59

60 Bilag 4: Samtykkeerklæring 60

61 Bilag 5: Retningslinjer for transskription Retningslinjerne for denne transskription er udarbejdet med inspiration efter (Brinkmann & Tanggaard, 2015) samt (Kvale & Brinkmann, 2015) Interviewer nævnes ved initialer. For at sikre anonymiteten benævnes informanter som A, B, C etc. Dette vil gå i igen i den analytiske del af opgaven. Andre personer, steder mv., der kommer frem under interviewet bliver ikke angivet ved navn, men fx tidligere arbejdsplads, sagsbehandler fra jobcentret etc. Der transskriberes så ordret som muligt ( ) Tomme parenteser angiver, at transskribenten ikke kan høre, hvad der siges... angiver tænkepause understregning angiver, at der er lagt tryk på ordet / indikerer en afbrydelse Linjeskift indikerer at én ny person begynder at tale Anerkendende kommentarer fra interviewer som ja, hmm og lign. undlades, hvis de ikke har relevans for helhedsforståelsen. Ligeledes undlades øh, eh og lign., hvis ingen relevans. Da Hanne taler med accent, kan nogle af sætningerne være gengivet i skriftlig stil Hvis citater fra interviewet er blevet brugt i opgaven, vil de være markeret med gult Reference til bilag 5 Tanggaard, L. & Brinkmann, S. (2015): Interviewet: samtalen som forskningsmetode. I: Brinkmann, S. & Tanggaard, L. Kvalitative metoder - en grundbog (2. udgave). Hans Reitzels Forlag. Kvale, S. & Brinkmann, S. (2015): Interview: det kvalitative forskningsinterview som håndværk (3. udgave). Hans Reizel. 61

62 Bilag 6: Matrice Rammer for hverdagen Hanne Louise Jane Mette Aktiviteter der giver struktur i hverdagen hvis jeg har nogle gøremål, så foretrækker jeg at få dem overstået i løbet af formiddagen....jeg har fundet ud af, især inden for de sidste par år, at det der med at holde pauser, det er meget vigtigt i min hverdag, det er faktisk næsten altafgørende (s. 1) har jeg lært en tommelfingerregel inden for bipolar, altså manio depressiv hvor man prøver måske at putte tre ting om dagen max. (s. 1) Og en af tingene kan være at handle i et supermarked, en anden ting kan være at, at gå til lægen eller børnene har noget arrangement, det kan være på en skole, det kan være alt muligt, så de dage er det jo ekstra vigtigt, at jeg holder de pauser der for ligesom at kunne holde balancen (s.1) altså det er meget meget sådan fast struktur, som er nærmest altafgørende (s. 1)...så det er meget meget faste rammer og det er sådan noget, jeg har fundet ud af i løbet af de sidste par år, det er ikke noget, pludselig der faldt Uret ringer kl og så skal jeg have min 6- årige søn op, og så ligger vi lige og hygger lidt inden vi skal ned og have morgenmad og så skal han afsted kl. 8 og jeg skal så møde kl ude i min praktik. Og der er jeg til og så fra til kl. 14 får jeg bare tiden til at gå inden jeg skal hente ham kl 14 og så tager vi hjem og slapper af inden min mand kommer hjem og ja så er der madlavning og bad og ja så spiser vi og så hygger vi lidt lige lidt inden han skal sove og så ser vi fjernsyn (s. 8) Altså Sidste år jeg fik diagnosticeret Borderline så tingene skal være meget struktureret (s. 9) (...) Ja der var det rart at komme derud (praktikken) fordi det gav mere mening og de laver også en mere struktureret hverdag før skulle vi egentlig bare sidde nede i det der lokale og enten lave perler eller papfigurer der skulle ud og hænge i butikkerne (s. 12) Sådan nogle ting halter og det har det gjort lige siden jeg blev syg. jamen jeg støvsuger måske gulvene en gang om ugen eller hver 14. dag. Så har jeg en brændeovn, den fejer jeg lige lidt rundt omkring den. Jeg får også opvasken til side, men ellers får jeg ikke rigtig lavet noget herhjemme. Det er sådan ren overlevelse og jeg spiser heller ikke ordentligt. Det er virkelig et stort problem. Fordi at nu her, nu har jeg fri fuldstændig og jeg er ikke i arbejdsafklaring, så kan jeg godt lave lidt mere mad, men lige så snart jeg skal af sted, så kokser det hele, så er det også maden der kokser. (s. 13) Jeg står selvfølgelig op, det gør man jo alle sammen jo, når det så er gjort, skal jeg jo så spise noget morgenmad, og det det gør jeg så også. Og så de fleste dage så tager jeg jo så derefter, da afsted til (aktivitetstilbud) som er ude på Østerbro (...) Og der er jeg i 2 timer og ja så tager jeg hjem igen efterfølgende og så når jeg så kommer hjem, så er det lidt forskelligt, hvad jeg laver. Så sidder jeg måske ved computerne, eller lydbog eller nogen gange er jeg sammen med nogen af de andre i huset, hvor jeg bor. Øh ja så skal jeg selvfølgelig spise aftensmad på et eller andet tidspunkt (griner) Og øh jeg bruger en masse tid ved min computer faktisk. Og så øh ja så gør jeg måske () sådan igen, og så gør jeg vel i, så på et eller andet tidspunkt, så går jeg jo så i seng på et tidspunkt, når kl. Er sådan 9, tror jeg. (...) Så det er egentlig sådan meget stille og rolig dag, men det kommer an på hvilken dag, du vil have beskrevet det, det er jo ikke altså sådan at jeg laver det samme alle dage (19) 62

63 femøren, det er noget der har kostet tid over en periode, at det er vigtigt. (s.1) vi valgte indenfor de sidste par år med det med at lave struktur og jeg har aldrig været opmærksom på det, jeg har bare feset rundt og ikke taget højde for noget og ja, jeg skal nok klare mig. Men i og med, at jeg har fået nogle nederlag ift. til at presse mig selv eller lade mig blive presset, har jeg bare fundet ud af, at det går ikke. Hvis det her skal gå, så skal vi altså have nogle faste rammer, som vi forholder os til (s.1-2) Så er der ligesom noget at stå op til så også. Det er jo godt altså. Så går det ikke bare helt i stå. (23) jeg har puttet ind ekstra i stedet for at gå i cirkler eller fordybet mig i et eller andet noget på urealistisk plan. (s.2) det der er også vigtigt ift. min sygdom, det er struktur...og forudbestemte opgaver (s.4) det skal være meget med faste rammer og sådan ja, bestemte opgaver...for at det skal lykkes. (s.4) Sociale relationer jeg tog fx beslutningen sidste efterår og det var at være lidt mere social. Bla. kommer jeg også i dag, fordi jeg prøver at putte nogle ting ind, noget andet at gå op i. (s.2) Jeg er faktisk begyndt at svømme, to gange om ugen, den ene gang det sammen med én, jeg kender Altså en til to gange om ugen spiser vi sammen med min søster og hendes familie og så skiftes vi enten hernede eller hos dem da vi bor i samme by og så hende der bor overfor snakker vi også meget sammen med og min søn og hendes søn har lige mødt hinanden så vi planlægger os at have nogen spisedage sammen (s. 9) Det er så når jeg arbejder og når jeg er med i det frivillige arbejde. Og de aktiviteter som jeg laver er jo også noget med at gå ud og være sammen med nogle (s.14). ja det ved jeg ikke, altså nogen gange så, tit og ofte så bruger jeg bare computeren for at slappe af og så se, om der sker noget spændende på de sociale medier, men altså det (griner) det er egentlig ikke noget, jeg sådan æhh behøver at gøre hver dag. Jeg synes bare, det er hyggeligt altså sådan, i forhold til / at 63

64 gennem en forening, så det er om tirsdagen og så går jeg til noget idræt igennem noget for psykisk sårbare og så fast svømning om torsdagen (s.2) hvis der er nogen foredrage og så noget vil jeg også gerne med til det Og så noget stand up komik, det kan jeg godt lide at gå til. Så Det gør vi engang imellem (s. 9) Jeg kan godt lide den der kontakt med mennesker (s. 10) ens venner også er der eller sådan, og så følger man selvfølgelig lige med og ser hvad der sker. (20) Jeg ses jo også med venner og sådan, det er jo ikke fordi jeg sådan bare gemmer mig væk. (21) Ja jeg har jo ligesom noget at stå op til og komme ud og møde nogle mennesker og øh ligesom være en del af et fællesskab, og laver lidt opgaver og sådan. Det synes jeg da er meget rart faktisk, og være en del af noget. Så jeg ikke bare er hjemme på mit bosted. Håndtering af hverdagen jeg har puttet ind ekstra i stedet for at gå i cirkler eller fordybet mig i et eller andet noget på urealistisk plan. (s.2) Det er frygtelig stressende, hele tiden at have i baghovedet, uhh hvornår kommer der noget og nærmest gå og udvikle angst for hvis der stod, at der er brev i din indboks fra kommunen, uhh hvad kunne det være (s.8) Jamen lige nu er jeg jo i jobafklaring. og det er jeg på den måde at jeg er i praktik et sted hvor de er ved at skrive sådan en hvad hedder det hvordan det er gået i praktikken. Og i den periode har jeg fået lov til at arbejde hjemme og arbejde meget lidt. Så lige nu handler det om at slå tiden ihjel uden at blive fuldstændig rundtosset jeg for angstanfald og sådan noget når jeg tænker på det her jobafklaring. Derfor distraherer jeg mig selv og er lige begyndt at spille golf og så går jeg i kurbad og så laver jeg de ting, som jeg normalt laver for sådan at have det godt. Jeg bøvler med stress og overbelastning. Det er sådan noget med at mediterer og gå ture og ja jeg skriver rigtig meget- rigtig rigtig meget. Jeg skriver alle mine frustrationer ud, så jeg for dem 64

65 bearbejdet (s. 13). Ja lige så snart der er noget altså for meget sådan så min hverdag skrider. Jeg er hårdt ramt. Derfor så Jamen så har jeg en masse rutiner, altså som hele tiden modarbejder, at jeg for ondt, så for jeg ondt i det ene sted, ik så skal jeg gøre lidt af noget som tager den smerte der. Eller også for jeg ondt et andet sted, så skal jeg gøre noget andet (s. 13) Og først i 3 et halvt år hvor jeg til sidst sagde jamen det her jeg for det sku ikke bedre, jeg for ikke hjælp tværtimod jeg bliver dårligere og dårligere. Så meldte jeg mig ud og lavede faktisk mit eget genoptræningsforløb ved at melde mig til en uddannelse som socialrådgiver på sådan en it baseret uddannelse s. 15 Men da der er gået 4 år, så har jeg stadigvæk ikke fået det job, som jeg havde jeg brugte det jo til at søge arbejde til at lave rela altså skabe forbindelser, så jeg kunne komme ud og lave noget andet end det jeg plejer at lave ik. og jeg har søgt rigtig mange stillinger og jeg har søgt midler til projekter og sådan noget. Jeg har simpelthen ikke kunne komme igennem. s. 15 Derfor så er jeg nød til, da der var gået 4 år. Så fik jeg endelig et job 20 timer, jeg kom op lige de der 20 timer, så skulle jeg jo egentlig være selvforsørgende, men jeg kunne ikke 65

66 holde til det. Så henvendte jeg mig for halvandet år siden til jobcenteret igen, så sagde jeg. Det jeg har prøvet selv i 4 år og det er ikke holdbart, jeg er ikke kommet videre end jeg var for, ja faktisk da jeg sygemeldte mig for dengang var det 8 år siden ik. s. 15 Så jeg skal simpelthen kunne styre og bestemme sådan så når det gør ondt f.eks. i mit hoved, så skal jeg lave noget, der tager de smerter væk. Når jeg bliver stresset, så skal jeg lave noget som tager det væk. Når jeg bliver bange, så skal jeg gøre et eller andet til at modsvarer det. s. 17 Jeg har brug for selv at styre tingene for at undgå at falde ned. s. 17 Så derfor skal jeg være i et miljø, hvor det er helt reelt og folk har tillid til, at når jeg siger at jeg ikke kan, så det fordi jeg ikke kan. Så skal det ikke diskuteres om jeg skal blive der en halv time mere eller om jeg skal tage en opgave mere eller noget. s. 17 Motivation og meningsfulde aktiviteter Betydningen af meningsfulde aktiviteter så prøver jeg at fokusere på familien, som deres indhold eller det, der får mig til at gå op i noget. (s.2) jeg har puttet ind ekstra i stedet for at gå i cirkler eller fordybet mig i et eller andet noget på urealistisk plan. (s.2) Jamen jeg tænker, hvis jeg ikke havde ham (søn) så tror jeg ikke jeg var så langt i min psyke altså så var jeg meget længere tilbage han har virkelig formået at holde mig oppe eller hvad man kalder det. Så det betyder rigtig meget, der er noget at stå op til og han skal have en god barndom og hverdag og så noget (s. 9) Og jeg skal kunne arbejde med noget som giver mig energi, fordi jeg simpelthen ikke har overskud til og lave ret meget og så er det vigtigt, at det er det rigtige jeg laver s. 17 (...) hele tiden været meget vigtigt for mig at arbejde (...). s. 17 Det gør det. Det synes jeg. Så det ikke bare er helt stille. (...) Så er der nogen dage, hvor jeg, hvor jeg ikke skal noget. Altså hvor jeg ikke har så mange aktiviteter, det er jo også fint for mig. (20) Jeg vil nu sige, mere overskud end lyst. (...) Fordi jeg vil egentlig 66

67 Så lige nu er jeg i praktik på et plejehjem og det er jeg rigtig rigtig glad for det er faktisk det første sted i lang tid hvor jeg har været stabil og ikke har haft noget fravær endnu Ja det giver mening for mig at være der (praktik) det gør det helt sikkert for lige der hvor jeg er jeg er ikke med i plejen de kalder det terapiområdet så der er rigtig meget hvor vi bare kan få lov til at sidde og snakke med de ældre og de lidt mere friske end normalt på plejehjem og så er der sådan lidt praktisk at jeg skal dække bord og sådan jeg synes det giver rigtig meget mening fordi man kan mærke at de nyder at vi kan sætte os ned i stolen ved siden af dem og så bare sidde og sludre altså (s.10-11) (...) Det er et fantastisk sted (S.11) Nu skal jeg starte med at have en dag mere med på mandag der laver de motion og så sidder de på stole og så noget (s. 11) gerne, men øh jeg synes de psykiske ting går ligesom ind og blokerer lidt, så altså, så på den måde vil jeg jo egentlig gerne, men der skal så ikke så meget til at gøre mig stresset, og ja har heller ikke sådan altid så meget overskud og sådan noget, så det er jo også noget, vi skal tage hensyn til jo, kan man sige. (22) Ja altså det er jo mere, det er jo mere for kommunens skyld, at jeg er kommet i ressourceforløb, altså fordi, så (), så stod jeg jo bare altså, var jeg ikke i noget bestemt forløb altså, så var jeg bare aktivitetsparat og fik min uddannelseshjælp og så, ja så var det egentlig det. (...) og så tror jeg de synes, det var en god idé, fordi ville. De siger, så kan du få noget ro de næste 5 år. Eller hvad man nu siger, fordi, altså så forventer de ikke, at jeg skal i uddannelse lige nu eller, eller så ved de jo godt, at der er nogle ting. At jeg ikke lige kan gøre det nu. (23) Ja jeg har jo ligsom noget at stå op til og komme ud og møde nogen mennesker og øh ligesom være en del af et fællesskab, og laver lidt opgaver og sådan. Det synes jeg da er meget rart faktisk, og være en del af noget. Så jeg ikke bare er hjemme på mit bosted. (23) Ja lidt. Ja jeg ved ikke. Ellers så, jeg ved ikke om der er sådan noget specifikt, der 67

68 gør det. Altså det har jeg egentlig ikke tænkt så meget over og sådan. (...) Ja den der synes jeg er lidt svær, med hvad der egentlig motiverer, det ved jeg faktisk ikke. (24) Fremtid jeg har lige pludselig haft masser af gå på mod og faktisk...altså bare været på en bølge og lettere manisk måske og nu skal jeg bare finde job og jeg iværksætter bare 10 ting og jeg kommer til jobsamtaler, men det fuldstændigt urealistisk, at jeg kan magte det, et job på almindelig vilkår, det er der ingen tvivl om (s.1) drømmen kunne være, lad os bare sige seks gange om ugen, men det skal give mening i seks timer om ugen. (s.7) (...) Vi arbejder sådan hen imod fleksjob så jeg håber på her til efteråret at der er sket noget mere (s. 10) (...) Min største drøm ville være at komme på et kontor men det er bare ikke så sandsynligt og så tænker jeg at man må finde en anden prioritet og det er at jeg kan komme på plejehjem (s. 12) (...) Et fleksjob vil jo give mere hvad hedder så noget mere et økonomisk grundlag og så tænker jeg at når jeg stadig har de der udfordringer med mit sind og så noget så er jeg stadig inde i systemet eller hvad man skal sige det giver mig også lidt en tryghed at jeg ikke bare er overladt til mig selv (s. 12). ( ) hvis denne her jobafklaring ender ud med som jeg håber, at jeg er visiteret til flexjob, så håber jeg jo et eller andet sted indenfor det her, hvor jeg jo så har mit netværk (...) (s. 15) Jamen jeg har jo en drøm om at være med til at skabe et sted, som kunne have hjulpet mig i hele den her proces, som jeg har været i gang med. Og jeg har helt konkrete ideer om sådan en lille skole s. 17 (lang pause) Jeg kunne nok godt tænke mig, at blive medarbejder med brugererfaring. På et eller andet tidspunkt. (26) Medbestemmelse i egen aktivering Rammer på kommunen inden for de sidste par år har jeg været i tæt forbindelse med en socialrådgiver, som har bistået os i forhold til noget af jobcenteret. (s.1) De leverandører kommunen har, altså for at sige det rent ud, det er noget af det helt håbløse (s.3) kommunen har sat sådan nogle punkter op, beskrivelser af skånebehov og Jeg synes det er langtrukne jeg kommer faktisk fra en mislykket revalidering så man skulle eller ville jeg mene at jeg har en til at hjælpe mig () de har jo en masse papirer på mig så jeg havde ikke regnet med at jeg skulle være på kontanthjælp i 2 år. Dengang jeg kom på tænkte jeg at det var hurtigt overstået det her, men de bliver ved med at sige at jeg er ustabil og de skal have mig op i at være stabil men jeg er Det er en sygeplejerske og en der har en kandidat i noget psykologi, som jeg har været i arbejdsprøve hos. Det betyder, at efter to måneder kunne de så sige, at det her er det er ordentligt undersøgt nu, at Jane kan ikke komme tilbage på fuld tid og de har faktisk og så sagt, at det er uforsvarligt at jeg skal presses mere ik. Mit system er sådan og at de er så kompetente og kan lave Ja, men jeg har ikke oplevet sådan noget særligt, fordi jeg gør jo bare det, jeg plejer. Være i aktivitetstilbuddet og de der 4 dage om ugen, og gør det jeg plejer at gøre i aktivitetstilbuddet. Så jeg mærker ikke nogen forskel. Andet end at det hedder noget andet, altså kan man sige. På den måde mærker jeg ikke nogen forskel. Jeg skal bare gøre, som jeg 68

69 ressourcer osv. (s.4) det der er også vigtigt ift. min sygdom, det er struktur...og forudbestemte opgaver, som jeg nogen gange har prøvet at beskrive både for socialrådgiveren, jobcenteret osv. Altså, jeg skal ikke komme ind i det her lokale...altså jeg kommer for at feje gulv, men du skal ikke bede mig om, at male vægge, fordi så går jeg helt kold, altså det skal være meget med faste rammer og sådan ja, bestemte opgaver...for at det skal lykkes. (s.4) (det at være i ressourceforløb, hvordan oplever du det?) Ja Det fuldstændig håbløst. (s.4) Og så kom jeg der yes og de var døde, der var i hvert fald ingenting, jeg blev puttet ind i en gruppe, kan man kalde det og der har nok været, hvor man skulle møde onsdag og fredag 9-11 eller sådan og så kommer du bare til en eller gruppe med folk der er på sygedagpenge og de skal jo møde for at få de ydelser, de skal have.(s 6) lige gået til undervisning i det her personlighedsforstyrrelse og de siger at vi jo er stabile i at være ustabile (s. 10). (...) Det fordi vi tænker at jeg gerne vil over i det der ressourceforløb så man kommer ud af den der kontanthjælp men de bliver bare ved med sådan og forhale det kan man godt kalde det og bliver ved med at sige at jeg ikke er klar til det men når man læser alle de sager og klagesager og så noget så er der mange der ligner mine sager hvor de så er blevet bevilliget så jeg synes kommunerne eller jeg er lige flyttet fra en kommune til en anden kommune i sommerferien så jeg synes fordi nu kan jeg jo sammenligne to kommuner og de ja de forhaler mange ting synes jeg (s. 10). (...) Ja der var det rart at komme derud, fordi det gav mere mening og de laver også en mere struktureret hverdag før skulle vi egentlig bare sidde nede i det der lokale og enten lave perler eller papfigurer der skulle ud og hænge i butikkerne (s. 12) en ordentlig arbejdsbeskrivelse, så er det jo at jeg har en chance for at komme igennem systemet. Så det synes jeg er meget meget positivt. (s ) Forud for det har jeg jo ren faktisk været inde og ude af systemet de sidste 9 år. s. 15 Men den det hele det viser jo at oveni det oprindelige, så har jeg en klinisk depression nu, hvor jeg for nogle frygtelige angstanfald, når jeg skal i kontakt med jobcenteret. Fordi jeg simpelthen ikke føler mig set, hørt eller forstået. s Altså det at være total afhængig af jobcenteret og deres hjælp eller mangel på samme. Og jeg oplever i den grad at det ikke handler om at få mig rask og få mig tilbage på arbejdsmarked. Det handler om at servicere deres systemer. At tingene skal bare registreres og det bliver registreret bevidstløst uden at der sker en egentlig sagsbehandling. Og det er jo at afgive kontrollen fuldstændig s. 16 plejer. Det er bare fordi at når man kommer i ressourceforløb, så forventer de jo ikke nødvendigvis, at jeg skal på uddannelse lige nu. (...) Det er bare de vil bare gerne have, at jeg skulle være i ressourceforløb, så siger de, at der bliver taget lidt mere hensyn til mig. end hvis jeg stod, hvis jeg stod til at have uddannelse lige nu. (22) Ift. dit ressourceforløb, og der hvor du er nu, føler du, at du har kontrol over det? Det tror jeg nok ja! (...) Det har jeg vel egentlig. (25) Så er det total dårlig erfaring med jobcentret og skiftende sagsbehandlere også, man skal være opmærksom på nu i forbindelse med ressourceforløb, der fik jeg en 69

70 koordinerende sagsbehandler (s.8) I løbet de sidste fire år, vil jeg tror, jeg har haft 3 sagsbehandlere. (s.8) jeg synes meget af det, har været sådan hovsa, nu prøver jeg at sende dig til en underleverandør til kommunen (s.5) de har bare sådan nogle bokse og de har bare sådan en vis struktur og lov kald det hvad du vil, men nu skal du bum bum bum. Så jeg har sådan blevet kastet rundt (s.5-6) Borgerinddragelse (det at være i ressourceforløb, hvordan oplever du det?) Ja Det fuldstændig håbløst. (s.4) der er nogle andre spilleregler, de skal følge og det synes jeg virkelig, hvis jeg skal tænke tilbage, det har været fuldstændig håbløst. (s.4) (...) og så bliver jeg sådan tabt et eller andet sted i systemet, det er min erfaring, jeg kan ikke sige noget andet. (s.7) de har bare sådan nogle bokse og de har bare sådan en vis struktur og lov kald det hvad du vil, men nu skal du bum bum bum. Så jeg har sådan blevet kastet rundt (s.5-6) Som jeg også husker det, havde de noget med computerlokale og de hjalp med lidt forskellige ting...så ( ) Altså nej eller da jeg flyttede der var det mere at hvis jeg havde en dårlig dag der behøvede jeg ikke at møde op der kunne jeg ringe til min mentor som er deroppe og så ville hun komme herned og så tage en snak så det synes jeg i hvert fald efter jeg er flyttet herned at der var der mere medbestemmelse over dagen. Men altså det har også været dengang min far døde der ville psykiatrien Jeg går i psykiatrien der ville de sygemelde mig hvad hedder det jeg havde det rigtig rigtig skidt jo så ville de sygemelde mig resten af december men så sagde min mentor aah.. hun synes jeg skulle komme nogle dage om ugen og der kunne jeg også mærke på mig selv at det havde jeg også lyst til jeg ville ikke bare sidde hjemme så jeg ville gerne med så jeg føler at der er medbestemmelse (s. 11) Ja det synes jeg og i Altså de positive ting er at jeg har fået lov til at være i aktivering et sted jeg selv har valgt. (s 14) så regnede jeg egentlig med at de ville bruge de informationer, de erfaringer jeg havde gjort mig i hele perioden også de erfaringer vi havde gjort i den første periode jeg var sygemeldt. Men det har man fejet til side og det jeg oplevede var at nu blev jeg sygemeldt på sygedagpenge og det var jeg i 22 uger uden at der skete noget som helst. Hvor jeg bare blev holdt hen. Og på samme måde når vi nåede hen til revurderingstidspunktet, så sagde man at der ikke var grundlag for at forlænge sygedagpengene og så satte man mig på kontakthjælp. Og så begyndte man først og lave en indsats. Så kom jeg på rehabiliteringsteamet og de sagde med det samme at der skal en Ja. Det gør de. Altså der i aktivitetstilbuddet, hvor jeg er, så, så, øhh, kan man også godt øhh, behøver man ikke og komme alle dagene. De kan godt forstå, hvis man har brug for at være hjemme en dag eller to og sådan noget. Så det er jo et sted for psykisk sårbare, så de er jo vant til, og de øh de forstår det jo også godt, og altså. CHS: ok. Så det er faktisk positivt for dig? (22) Og da jeg skulle ud og være et sted, sådan i der i aktivitetstilbud, efter jeg havde været i noget. jeg har været i noget jobafklaringsværk, kaldte de det. I 12 uger ude i en kommune, altså ja. Øh, og så sagde jeg også til dem, at hvis jeg skulle et sted hen, så skulle det være et sted hen, hvor de forstår, eller hvor de ligesom kender til 70

71 der gik jeg næsten fuldstændig ned, det var frygteligt at møde op derude, altså det gav ikke nogen mening andet end at folk skulle puttes i nogle bokse (s.6) synes jeg hele tiden, jeg har været malplaceret. Jeg har prøvet at forklare, hvad jeg kan (s.6) jeg ved ikke, hvad jeg skal sige, jeg har prøvet at forklare, gøre ved og det er ikke lykkes nogen, at kunne hjælpe mig, altså næste skridt eller finde noget ude i byen og jeg kan ikke svare hvorfor. (s.6) (...) og så bliver jeg sådan tabt et eller andet sted i systemet, det er min erfaring, jeg kan ikke sige noget andet. (s.7) nu føler jeg bare, at jeg tager sagen i egen hånd og begynder at fokusere på begrænsninger. Vi kan ikke blive ved med at snakke på urealitisk plan. (s.8) morgen skal jeg møde op på det der de kalder projektugen aktivering det motivere mig ikke særlig meget fordi vi enten skal sidde med perler det er sidste dag og så får jeg endnu en dag i praktikken så jeg føler at det giver mere mening i praktikken end at tage derop og sidde 4 timer og ja Så jeg synes jeg får rigtig meget medbestemmelse i min hverdag eller selvbestemmelse (s. 11) arbejdsprøve til og der skal en ny udredning til. Og så har jeg gennemført en ny udredning som bekræfter den psykologiske eller neuropsykologiske udredning, som bekræfter alle de sygdomme som jeg oprindeligt har bøvlet med ik (...) Og så har man iværksat denne her arbejdsprøvning, hvor jeg fuldstændig selv har fået lov til at bestemme hvor jeg skulle være og den på 2 måneder så afklarede, at alt det som jeg siger og alt det de erfaringer som har været der før de jo er rigtige (s.15+16). Jeg har fået genskabt det her håb efter jeg er kommet ud i den her jobprøvning, ellers. Måske er det udsigten til at jeg kan få lov til at arbejde med de her ting som jeg egentlig brænder for Som for mig til at slå op nu s. 16 Så nu oplever jeg at jeg er medspiller og nu føre det den samme vej. s. 17 sådan psykiske udfordringer, og det vidste jeg, at de gjorde i aktivitetstilbuddet, og så ville jeg gerne derhen og det kom jeg så. (23) så kører det. Med mindre de kommer og siger jeg skal et eller andet, andet. Nu har jeg jo fået konstateret borderline. Selvom jeg har været igennem terapi i 20 år og mener det er velbehandlet og sådan noget. Så når man får det diagnosticeret, så er der jo sådan nogle pakkeforløb i regionen, som man så skal deltage i. Der har jeg fået tilbudt et forløb der starter her d. 6.6 og det er jo sådan nogle ting, som som også kan 71

72 være meget frustrerende, at man ikke går ind og kigger på mig og giver mig de tilbud som jeg har brug for. Men at jeg måske skal sidde sammen med 20 årige der er selvskadende og få noget gruppeterapi, som er fuldstændig hen i vejret og som egentlig bare bliver ved med at holde et åbent så åbent. I stedet for at lukke det og lade mig komme videre. KT: Så du mangler igen det der med, selv at kunne bestemme eller kunne medvirke i beslutninger, der bliver taget omkring dig? C: Ja og i allerhøjeste grad at blive taget alvorligt. s. 18 Arbejdsidentitet Roller og Arbejdets betydning Selvfølgelig er det svært at træde ud fra arbejdsmarkedet og det en kæmpe sorg og en del af ens identitet, så det har virkelig været hårdt. Så det er en del af min identitet og faglige kompetencer, som lige pludselig ikke bruges på erhvervsniveau eller et eller andet, ikke (s.2) der begynder jeg at udvikle depression, men jeg er ikke klar over det, der er jeg også begyndt at have nogle tanker, der hedder åh nej, nu er jeg jo ikke fastansat og føler mig lidt som et reservehjul, altså blev nærmest misundelig, hvis de andre skulle til mussamtaler og så lige pludselig begyndte det ikke at give mening, det hele og så kørte (...) Jeg går i psykiatrien der ville de sygemelde mig hvad hedder det jeg havde det rigtig rigtig skidt jo så ville de sygemelde mig resten af december men så sagde min menter aah.. hun synes jeg skulle komme nogle dage om ugen og der kunne jeg også mærke på mig selv at det havde jeg også lyst til jeg ville ikke bare sidde hjemme så jeg ville gerne med (s. 11) Ja det giver mening for mig at være der (praktik) det gør det helt sikkert for lige der hvor jeg er jeg er ikke med i plejen de kalder det terapiområdet så der er rigtig meget hvor vi bare kan få lov til at sidde og snakke med de ældre og de lidt mere friske end normalt på plejehjem og så er der sådan lidt praktisk at jeg skal dække bord og sådan jeg synes det giver rigtig hele tiden været meget vigtigt for mig at arbejde s. 17 Også være i et miljø, hvor der bliver produceret noget, hvor man føler man er med i samfundet. Men hvor der også er den her slags rummelighed og forståelse og i det hele taget sådan en recovery orienteret tilgang. Så man bruger arbejdet som en måde at blive helbredt på. Jeg mener faktisk, at arbejde er den vigtigste ingrediens i en recoveryproces. s Og der er jeg jo vant til at blive modtaget ude på de offentlige kontorer, som en der ved noget, en der kommer, en der kan noget. Og jeg har oplevet fra den ene dag til den anden, så kom jeg og var sygemeldt, så bliver jeg modtaget på Så blev jeg syg. Så, ja, så var jeg ikke i uddannelsen mer, skulle jeg til at sige. (...) Ja, men så, jaa så kommer alle de psykiske ting, og så, og så, og så grundet det har jeg jo så hverken haft uddannelse eller decideret arbejde. Jeg har aldrig, jeg har jo aldrig været på arbejdsmarkedet. (...) Jeg har været i nogle virksomhedspraktikker og sådan noget ik, men ellers så nej. (21) Har du savnet at have et arbejde eller være i noget uddannelse? Nej. Det har jeg faktisk ikke. (22) Ja jeg har jo ligsom noget at stå op til og komme ud og møde nogen mennesker og øh ligesom være en del af et fællesskab, 72

73 jeg fuldstændig i sænk. (s.3) meget mening fordi man kan mærke at de nyder at vi kan sætte os ned i stolen ved siden af dem og så bare sidde og sludre altså (s.10-11) en helt anden måde. Alle mine ideer og den personlighed som jeg er, som jeg tidligere gik løntilskud for at være lige pludselig så var det et problem. s. 18 og laver lidt opgaver og sådan. Det synes jeg da er meget rart faktisk, og være en del af noget. Så jeg ikke bare er hjemme på mit bosted. (23) Ressourcer og begrænsninger jobcenteret har fået en beskrivelse af mine begrænsninger (s.2) det er også noget, jeg selvfølgelig har sagt på jobcentret, men de kan overhovedet ikke imødekomme det. (s.3) hvis de skal hive mig fra det aktivitetsniveau jeg har været på i rigtig rigtig mange år, så må man jo begynde at nytænke, for det går jo simpelthen ikke (s.3) så kom jeg så i et nyt forløb, som er op til 3 måneder, som jeg lige har afsluttet og der fokuserer vi bare på mine begrænsninger (s.4) kommunen har sat sådan nogle punkter op, beskrivelser af skånebehov og ressourcer osv. Den rapport er lige blev færdig i sidste uge og den indeholder meget, af det som jeg lige har fortalt jer af struktur og kognitive vanskeligheder (s.4) jeg gider jo ikke bare blive ved, når jeg har fundet mine grænser, så kan jeg ligeså godt få dem præsenteret (s.5) at det kun er realistisk måske enten flexjob på ganske få timer om ugen (s.5) Jamen altså Jeg har lært jo at jeg godt kan være glad for at gå på arbejde hvis man kan sige det, det har jeg aldrig troet men det er også fordi før i tiden der var det de der 37 timer og der skulle jeg slæbe mig afsted fordi jeg ikke kunne overskue det. Dengang kunne man ikke sætte ord på det men det kan man jo nu så nu det jo 4 timer om dagen så jeg har lært at jeg kan flere ting (s.11) ej det er det der med social arv min mor er førtidspensionist og der var engang hvor jeg var rigtig bange for at komme til at ligne min mor og så noget men jeg har lært at jeg rigtig gerne vil arbejde. (s.11) Jeg vil sige at jeg tror stadig at jeg vil være begrænset hvis jeg ikke selv havde hyret hende der hjælper mig med alt det juridiske hun kender jo reglerne og alt det der og jeg vil stadig være begrænset hvis jeg ikke havde hyret hende og så forklarede at vi mangler kun den her praktik og så se at det er det jeg skal for det kunne måske presse mig lidt op i timer og så noget maksimale så hvis hun ikke havde været der havde jeg nok stadig været den der ustabile for når jeg ikke har et mål i sigte eller det er svært og forklare men så kan jeg ikke rigtig overskue at komme ud. Jeg skal Ja, det er jo så der jeg tager ud og formidler mig budskab om psykisk sygdomme og fortæller min egen sygehistorie. (s. 14) Jeg har jo rigtig mange ideer til hvordan jeg kan komme tilbage på arbejdsmarked og bare de ideer, der står i mine papirer, at jeg ikke er til at samarbejde med, fordi når de siger at nu skal vi have udfyldt denne her blanket, så kommer jeg jo til at spørge om hvordan det bringer mig på arbejdsmarked. Og det opfattes som provokerende. Og det gjorde man jo ikke før jeg blev sygemeldt, vel. Der var den slags spørgsmål og den slags refleksion man sætter i gang, det var jo det jeg fik ekstra løntillæg for s. 18 Så jeg skal simpelthen kunne styre og bestemme sådan så når det gør ondt f.eks. i mit hoved, så skal jeg lave noget, der tager de smerter væk. Når jeg bliver stresset, så skal jeg lave noget som tager det væk. Når jeg bliver bange, så skal jeg gøre et eller andet til at modsvarer det. s. 17 Jeg har brug for selv at styre tingene for at undgå at falde ned. s. 17 Ja, men så, jaa så kommer alle de psykiske ting, og så, og så, og så grundet det har jeg jo så hverken haft uddannelse eller decideret arbejde. Jeg har aldrig, jeg har jo aldrig været på arbejdsmarkedet. (s. 21) Fordi jeg vil egentlig gerne, men øh jeg synes de psykiske ting går ligesom ind og blokerer lidt, så altså, så på den måde vil jeg jo egentlig gerne, men der skal så ikke så meget til at gøre mig stresset, og ja har heller ikke sådan altid så meget overskud og sådan noget, så det er jo også noget, vi skal tage hensyn til jo, kan man sige. (s. 22) (...) eller hvis jeg skal gøre det, skal det i hvert fald være sådan stille og roligt og sådan noget (s. 23) 73

74 de får ikke lov til at presse mig til et eller andet, som jeg ved, jeg kommer til at knække af. (s.5) sådan vide hvad det er det føre til andet end at vi skal se om jeg kan holde til det jo. (s. 12). Så man har fundet ud af, at jeg knækker og så har man ligesom fundet ud af historikken i forhold til det, ikke også. Så nu må kommunen altså til at komme ind i omdrejninger (s.5) jeg har prøvet at beskrive mine kompetencer og begrænsninger for en virksomhedskonsulent, som de virksomheder, de har ikke, jeg kommer derind og det bliver ikke til noget (s.6) 74

75 Bilag 7: Poster til sagsbehandlere 75

76 Bilag 8: Poster til borgere 76