Toplederens egen kompetenceudvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Toplederens egen kompetenceudvikling"

Transkript

1 Toplederens egen kompetenceudvikling En guide til aktionslæring 1

2 Toplederens egen kompetenceudvikling en guide til aktionslæring Udgiver Væksthus for Ledelse Projektledelse Søren Bjerregaard Kjær, Djøf Lene Viinberg, Danske Regioner Astrid Christine Jensen-Kanstrup, KL Redaktion og tekst Projektledelsen i samarbejde med: Stine Hinge, sekretariatsleder for Væksthus for Ledelse Kirsten Weiss, journalist Summit Consulting A/S har gennemført forudgående aktionslæringsforløb for de medvirkende topledere og har bidraget med tekst til pjecen. Tegninger Erik Petri Illustration Grafisk design og tryk Jørn Thomsen Elbo A/S Væksthus for Ledelse, 2014 ISBN ISBN pdf En stor tak til deltagende topledere fra kommuner og regioner, som velvilligt har stillet deres erfaringer til rådighed for projektet.

3 3 Indhold Forord 4 Prioriter din udvikling 5 Toplederens udvikling som drivkraft for organisationens udvikling Find vej ud af eksekveringsspiralen 7 At turde reflektere 7 Den autentiske leder 9 Holdninger og værdier som pejlemærker 10 Aktionslæringens grundstof: Kig indad 12 Eksempel - Ledelse af relationer 14 Sådan kan toplederen arbejde systematisk med sin egen udvikling Stil nye spørgsmål og giv nye svar 16 Model for aktionslæringens fem faser 17 Skriv! 21 Eksempel - Kulturforandringer tager tid 22 Eksempel - Sæt alle kompetencer i spil 24 Et reflekterende ledelsesteam 25 Kig på dig selv gennem andre 25 Seks skarpe fra hverdagspraksis 26

4 4 Forord Topledere ved godt, at deres egen kompetenceudvikling er vigtig. Men mange prioriterer den ikke. Det er der forskellige årsager til. En af de vigtigste årsager skal findes i toplederens hverdag: Toplederen bruger mange ressourcer på at skitsere den strategiske vej, som organisationen skal bevæge sig mod. Kalenderen er derfor fyldt med vigtige møder både i og uden for huset. Læg så dertil de brande, der opstår, som toplederen er nødt til at slukke. Der er rigeligt med opgaver på toplederens bord, der skubber egen kompetenceudvikling ned ad prioriteringslisten. Med aktionslæring er det muligt at udvikle sine kompetencer uden at skulle være væk fra arbejdspladsen. Aktionslæring hviler på en grundlæggende præmis om, at egen praksis og erfaring er en god lærermester, hvis man er villig til at reflektere over den og se på den med nye øjne. Formålet med pjecen er at give topledere en guide til, hvordan de systematisk bruger aktionslæring til kompetenceudvikling både alene og sammen med andre. Der er både teori om metoden og cases, som illustrerer principperne i aktionslæring. Pjecen udspringer af et forløb, som Væksthus for Ledelse tilbød en række topledere fra kommuner og regioner. Her var fokus på topledernes læring af egen praksis. Den viden og de refleksioner, toplederne delte undervejs i forløbet, har tjent som inspiration i udvikling en af denne pjece. Projektet er gennemført af Væksthus for Ledelse, der er et samarbejde mellem KL, Danske Regioner, KTO og Sundhedskartellet om at udvikle og synliggøre god ledelse i kommuner og regioner. Væksthus for Ledelse Sine Sunesen, KL Formand Bodil Otto, HK Næstformand

5 5 PRIORITER DIN UDVIKLING Prioriterer du din egen udvikling som leder? Eller har du sat din egen udviklingsproces på pause sammen med alt det andet, der ikke er tid til? Du er sandsynligvis kommet frem til det samme svar som de fleste andre topledere, nemlig at tiden er knap. Det bliver måske til lidt coaching indimellem og et par kurser, men næppe til det lange, seje træk med systematisk at korrigere den indre automatpilot. Da Forum for Offentlig Topledelse i 2009 undersøgte årsagen til, at toplederne ikke prioriterer deres egen udvikling, kunne de konkludere, at toplederne havde: Pjecen her giver inspiration til, hvordan du som topleder via aktionslæring kan udvikle dig som leder, uden at skulle være væk fra dit daglige arbejde. Aktionslæring er en metode til at arbejde systematisk med egne udfordringer og begrænsninger. Metoden kan integreres i din dagligdag og den tilgodeser både dine individuelle behov og organisationens arbejde med kompetenceudvikling. Aktionslæring erstatter ikke uddannelser og kurser, men kan som metode bidrage med noget andet end den formelle kompetenceudvikling, nemlig redskaber til at rykke din adfærd i hverdagen. Manglende erkendelse af at egen kompetenceudvikling er så vigtig, at den bliver prioriteret. Vanskeligheder ved at gøre kompetenceudvikling til en integreret del af hverdagen også i samspil med andre aktører i ens organisation som fx politikere og den øvrige direktion. Om pjecen Pjecens indhold er baseret på teorier om ak tionslæring samt på praksiserfaringer fra topledere i kommuner og regioner. Erfaringerne fra praksis er hentet fra individuelle og netværksbaserede udviklingsforløb for topledere i Væksthus for Ledelse i Læringsforløbene tog afsæt i topledernes faglige udfordringer og deres arbejde med dem i relation til egen kompetenceudvikling. Pjecen har fokus på toplederens udvikling som drivkraft for organisationens udvikling. Desuden giver den en guide til, hvordan toplederen kan arbejde systematisk med egen udvikling via aktionslæring. Teorien bag intro duceres kort og undervejs beskrives forskellige cases om aktionslæring i praksis.

6 6

7 7 toplederens udvikling som drivkraft for organisationens udvikling Find vej ud af eksekverings spiralen Toplederens egen udvikling er drivkraften for hele organisationens udvikling. I forhold til aktionsbaseret læring er det særlig tydeligt på to måder: For det første er topledere rollemodeller. De går forrest og påvirker kulturer og arbejdsprocesser i deres organisationer. Toplederes personlige udviklingsproces kan derfor ikke adskilles fra den organisatoriske udviklingsproces. Deres adfærd smitter af på ledelsesteamet og forplanter sig ned gennem organisationen til bestemte måder at handle og udvikle sig på. Når toplederen arbejder målrettet med sin egen kompetenceudvikling, er det et signal om, at kompetenceudvikling er vigtigt for organisationens løbende udvikling. For det andet kalder vilkår som eksempelvis kontinuerlig forandring, udvikling og innovation på en refleksion hos den enkelte topleder og på tværs i det organisatoriske fællesskab. For at sætte så mange kompetencer som muligt i spil skal en topleder være i stand til at sætte refleksionsprocesser i gang. Både i sig selv og i hele organisationen. kontrol over og styr på den retning, en refleksionsproces tager. For mange ledere rejser det spørgsmål om, hvad der sker, hvis lederen slipper kontrollen? Spørgsmålene går på, om det for eksempel svækker lederens autoritet og skaber tvivl om, hvorvidt der er styr på butikken. Når toplederens egen udvikling hænger uløseligt sammen med udviklingen i organisationen, skal en leder kunne åbne og rumme både den personlige refleksion over rollen som topleder og refleksionsprocesser i hele organisationen. Det er derfor nødvendigt at identificere egne styrker og barrierer og skabe bevidsthed om egen adfærd for at tydeliggøre adfærd og præferencer i forhold til ledelse i og af hele organisationen. Herefter er det muligt at korrigere, justere og tone sin adfærd, så de åbne refleksionsprocesser fremmes. Som topleder kan det være svært at skabe tid til systematisk refleksion og målrettet arbejde med at åbne sit eget rum for refleksion, men det kan læres. Det er nødvendigt at finde nogle, man kan dele det fortrolige med og samtidig holde fast i indsigterne fra refleksionen, så de ikke fordamper, så snart man slår over til driftstilstand igen. At turde reflektere Vejen ud af eksekveringsspiralen går fra at bevæge sig ud over bunken af opgaver, til at begynde at se indad og reflektere. Det kræver vilje, evne og mod. For er man som leder vant til, at effektivitet måles i hurtige beslutninger og handlinger, kan refleksioner associeres med spild af tid. Reflek sionsprocesser kan også indimellem opleves som svære og måske ligefrem ubehagelige. Ubehaget er ofte knyttet til refleksionsprocessens karakter af uforudsigelighed. Det kan være svært at have

8 8

9 9 Den autentiske leder Der er to grundlæggende spørgsmål for en leder i dag: Hvorfor skal nogen lade sig lede af mig? Hvad der skal der til for at vinde legitimitet som leder? Mange topledere oplever, at presset på deres person er vokset i takt med, at ledelse i højere grad er blevet en øvelse i at skabe relationer. Den formelle magt i lederrollen gør ikke en leder alene. En succesfuld leder skal også vinde legitimitet via sin adfærd. Opgave og person smelter til dels sammen egenskaberne hos personen, der skal løfte ledelsesopgaven, er blevet afgørende. type leder, der er brug for netop her? Hvilke egenskaber karakteriserer denne leder? Det er oplagt for en leder at drage fordel af sine personlige styrker. Vel vidende at det til tider er uundgåeligt også at eksponere sine begrænsninger og personlige udfordringer. En del af legitimiteten ligger i at være i stand til indimellem at udvise usikkerhed eller selektiv sårbarhed. En leder, der altid forsøger at benægte sine svagheder over for sig selv og/eller for organisationen, vinder ikke større legitimitet herved. Det afgørende er, hvordan lederen agerer i ukendte og usikre situationer, og viser sin personlighed i organisationen. Jo mere reflekteret lederen er i forhold til sine professionelle og personlige udfordringer, jo bedre er muligheden for at agere hensigtsmæssigt og dermed skabe større legitimitet i forhold til ledelse af medarbejderne i organisationen. Med andre ord vil medarbejdere lade sig lede i kraft af (også) lederens personlighed og ikke kun på grund af lederens formelle magt. De grundlæggende spørgsmål hos organisationens medlemmer vil ofte være: Hvorfor er denne leder den rette til at lede mig og resten af organisationen? Hvad gør lederen til den Ledelsesforskerne Robert Goffee og Gareth Jones identificerer fire kvaliteter hos den inspirerende og autentiske leder: Selektiv sårbarhed. Lederen tør vise sårbarhed og dermed sin menneskelighed. Intuition. Lederen er i stand til at indsamle og tolke ikke kun hårde fakta, men også blødere informationer og er i stand til at handle på dem i rette tid. Empati. Lederen er engageret i sine medarbejdere og deres arbejde, men er også i stand til at handle og træffe beslutninger, der gavner helheden bedst. Fremstår som et individ. Lederen står ved sig selv og egne individuelle karaktertræk. Goffee og Jones 2006: Why Should Anyone be led by you?

10 10 Holdninger og værdier som pejlemærker Alle topledere er styret af deres holdninger og værdier. Det er dog forskelligt, i hvilken grad topledere er bevidste om det. Det er aktionslæringens antagelse, at top lederens viden, holdninger og værdier er det altoverskyggende udgangspunkt for top lederens læring og udvikling.

11 11 Aktionslæring handler grundlæggende om at blive bevidst om egne værdier, og om hvordan de kommer til udtryk i handling. Men også om at turde udfordre såvel værdier som adfærd. Det lyder mere enkelt, end det er. For ét er at gøre sig sine værdier og holdninger klart som topleder. Noget andet er at undersøge og reflektere over, om det er disse værdier og holdninger, der rent faktisk afspejler sig i de konkrete handlinger. Hvordan agerer jeg anderledes end andre topledere? Hvordan opfatter medarbejdere, ledere og ikke mindst politikere min rolle som topleder? Det handlingsorienterede perspektiv er centralt for aktionslæringen at refleksionerne får en afsmittende effekt på praksis. Det vil sige, hvordan dine handlinger i endnu højere grad afspejler det, du gerne vil kendes for som leder. Udgangspunktet for udvikling er dermed toplederen selv og ikke ledelseslitteratur, eksperters gode råd mm. Metoden er en systematisk proces for arbejdet med egen læring. I forbindelse med det autentiske lederskab drejer det sig fx om at registrere og reflektere over de situationer eller handlinger, der især afspejler det, du står for som topleder. For eksempel ved at spørge dig selv: Det svenske MiL Institute har arbejdet med aktionslæring og ledelse i over 30 år. Ved opstart af aktionslæringsforløb uddeler instituttet en bog til deltagerne med titlen Leadership and Management Experience-based Theories and Practices. Der, hvor forfatterens navn står, er der plads til, at deltageren skriver sit eget navn. Bogen består udelukkende af blanke sider, hvor deltageren selv kan skrive sine overvejelser ud fra bogens titel. Det eneste der står skrevet på forhånd er: Ingen erfaring er mere vigtig end din og ingen teori er mere effektiv, end den du selv skaber så længe du er åben over for at reflektere over dine erfaringer og åben over for løbende at revidere dine teorier i dialogen med andre. Lennart Rohlin i Mike Pedler (red.) 2011: Action Learning in Practice

12 12 Aktionslæringens grundstof: Kig indad Nøglen til læring er refleksion over egen adfærd. Refleksionen skal dog både sættes i system og holde et højt kvalitetsniveau, så man i læringsprocessen ikke blot reflekterer over sine handlinger og potentielle forbedringsmuligheder, men også reflekterer over de rammer, regler og procedurer, som man handler inden for. I et læringsperspektiv skelnes der mellem at justere og forfine det, man plejer at gøre, og at omstille automatpiloten: Justering og forfinelse af plejer er karakteriseret ved, at man tilpasser sine handlinger inden for de givne rammer og præmisser. Det kan fx være, at man efter en præsentation står tilbage med et indtryk af, at man ikke brændte igennem med sine budskaber, og derfor giver man sine slides og disposition et eftersyn. Skærer tekst fra, sætter flere billeder ind. Det kan også være at man øver sig en ekstra gang inden man skal på næste gang, men man overvejer ikke, om slides nu var den bedste måde at kommunikere på. Omstilling af automatpiloten er karakteriseret ved, at man tager de eksisterende rammer op til overvejelse. Man bevæger sig altså op på et metaniveau og betragter selve præmissen. Var præsentationen med slides overhovedet den bedste måde at formidle budskaberne på?

13 13 Højtuddannede ledere er ofte utroligt dygtige til at justere og forfine plejer. De har tilbragt størstedelen af deres liv med at tilegne sig og optimere specialiserede intellektuelle kompetencer. De har ofte ganske stor succes med det, de gør og har sjældent oplevet at blive voldsomt udfordret i deres tankesæt eller at fejle. Når lederne konfronteres med et praktisk problem, vil de derfor typisk trække på deres følelser og erfaringer for at kunne løse problemet her og nu. De har kort sagt raffineret den måde at tænke og agere på, som har virket for dem og organisationen, og de er dårlige til at lære af deres fiaskoer. Så når det ikke virker blot at justere og forfine, bliver lederne ofte defensive og ser årsagen til deres problem i alle andre end sig selv. Defensive ræsonnementer kan blokere for læringsmæssigt at komme et spadestik dybere og rent faktisk begynde at rykke ved sin indre automatpilot, selv når individets motivation er høj.

14 14 Eksempel Ledelse af relationer Charlotte er direktør i en kommune på et område, der favner bredt. Der er seks center- og fagchefer, der refererer til Charlotte. Charlotte har faste møder med sine chefer både omkring den daglige drift og om de strategiske og økonomiske opgaver, der ofte presser sig på. Hun sørger for at sætte klare mål for den enkelte chef, ligesom hun giver input til, hvordan den enkelte chef kan nå målene. Charlotte har dog en oplevelse af, at hverken hun eller cheferne får tilstrækkeligt udbytte af møderne. Når hun kigger tilbage, oplever hun heller ikke, at cheferne har udviklet sig nævneværdigt over det seneste år eller at de giver hende det modspil, hun har brug for for at udvikle sig som direktør. Charlotte handler på den oplevelse, hun har med relationen til sine chefer. Ofte ville hun gøre, som hun plejer; give mere af det samme. Det indebærer, at hun går mere til den enkelte chef og spørger mere udførligt ind til eksempelvis strategiprocessen på den enkelte chefs område. Charlotte er imidlertid opmærksom på, at hun må bryde rammen, hvis hun vil have, at både hun, organisationen og cheferne skal have større udbytte af deres relation. Hun starter derfor med at reflektere over, hvad der kendetegner den ledelse, hun udøver over for sine chefer. Hun konkluderer på sine reflek sioner, at når mange vigtige opgaver presser sig på, eller når arbejdspresset er højt, bliver hun ofte mere faglig og konkret i sine relation til cheferne og hun gør det tilnærmelsesvis på samme måde over for dem alle. Hun reflekterer sig derfor frem til at skitsere forskellige roller, som hun kan indtage og veksle imellem, når hun har de faste møder med cheferne: Beslutningstageren Eksperten Rådgiveren Sparringspartneren Coachen Motivatoren Efterhånden som hun begynder at indtage rollerne på møderne med sine chefer, finder hun frem til, at cheferne har forskellige behov. Hun oplever, at nogen trives bedst med, at hun gør som hun plejer, særligt ved at indtage rollen som beslutningstager.men for de flestes vedkommende oplever hun et markant større udbytte ved også at indtage andre roller end denne. Som tiden går, tilpasser hun rollerne, ligesom hun løbende overvejer, hvilke roller der passer bedst til de forskellige chefer og de forskellige situationer, de står overfor. Som casen ovenfor skitserer, kræver det en bevidst refleksion at stoppe med bare at gøre mere af det samme, hvis man ønsker mere radikale ændringer.

15 15

16 16 SÅDAN KAN TOPLEDEREN ARBEJDE SYSTEMATISK MED SIN EGEN UDVIKLING Stil nye spørgsmål og giv nye svar Aktionslæring kan være en god metode til at systematisere læring i dagligdagen og kræver, at man reflekterer systematisk og dokumenteret over sin praksis. Metoden hviler på en grundlæggende præmis om, at egen erfaring er en god læremester hvis man altså er villig til at reflektere over den og se på den med nye øjne. Aktionslæring er karakteriseret ved nysgerrighed, åbenhed og udfordring. Man skal fokusere på egen praksis og stille nye spørgsmål, for at få nye svar. Metoden dækker over en konstant vekselvirkning mellem eksekvering af konkrete ledelsesopgaver og en systematiseret refleksion over denne eksekvering, der fremadrettet påvirker ny eksekvering. I aktionslæring kobler man konkrete handlinger og adfærd sammen med strukturerede refleksioner over handlingerne, så nye sammenhænge, mønstre og muligheder viser sig tydeligere. Handling og aktion I aktionslæring skelnes mellem begreberne handling og aktion. Handling betegner bredt set menneskers handlinger af enhver art altså i høj grad også de ubevidste handlinger, vaner og rutiner. Aktion betegner den bevidste, gennemtænkte handling med et tydeligt formål, som er besluttet på baggrund af en refleksionsproces. Refleksion, altså at genkalde sig, kigge på, dissekere, skabe mening eller forsøge at forstå, er afgørende for læring, fordi det gør os mere bevidste om os selv og om det, der sker omkring os. Gå tilbage i dine handlinger, tænk over og analysér, hvad der skete og hvorfor. Kunne du have gjort noget anderledes og i så fald hvordan og hvorfor?

17 17 Model for aktionslæringens 5 faser Du kan bruge denne model i dit arbejde med aktionslæring. Modellen belyser fem grundlæggende faser, som du kan tage udgangspunkt i, når du arbejder med at udvikle dine kompetencer i forhold til en konkret udfordring. Det er en model, der skitserer en proces. I praksis vil der ikke være et klart skel i overgangen mellem de enkelte faser, men du kan bruge faserne som holdepunkt i din proces. Refleksion er et afgørende element i aktionslæring. Det vil være misvisende at placere refleksion som en selvstændig fase, for det vil finde sted på alle niveauer. Fase 1: Udfordring/tema Udfordring eller tema skal formuleres og opfylde følgende krav: at man kan handle på det at det tager udgangspunkt i praksis at det er formuleret som et spørgsmål, der skal undersøges at det opleves som meningsfuldt og relevant at arbejde med.

18 18 Fase 2: Iværksættelse af aktioner En aktion er et eksperiment, der i praksis sættes i gang. Det er vigtigt, at: aktionen forholder sig til problemstillingen aktionen er tydelig aktionen har et formål. Fase 3: Iagttagelse Iagttagelse er observation af praksis og reaktioner. Tag eventuelt spontane noter både i selve situationen og senere refleksive noter, der er strukturerede og analyserende.

19 19 Fase 4: Analyse og bearbejdning af iagttagelser I denne fase er det vigtigt, at du: Analyserer dine egne handlinger og reaktio ner. Spørg fx: Hvad skete der? Hvornår? Hvem var involveret? Hvad gjorde de og hvordan reagerede jeg? Udforsker de bagvedliggende grunde til dine reaktioner ved at spørge: Hvorfor oplevede jeg det sådan? Hvad kendetegner de relationer, der er på spil mellem mig og dem, jeg samarbejder med? Analyserer konsekvenserne af dine handlinger ved at overveje: Hvad fik jeg ud af det? Kunne det være gjort anderledes? Har jeg oplevet noget tilsvarende, som kan forklare min reaktion? Fase 5: Ny aktion Nye aktioner kan sættes i værk på baggrund af dine refleksioner i analysefasen: Hvilken viden om praksis har jeg nu? Hvilke erfaringer har jeg fået om aktionslæring som metode? Hvad vil jeg gøre fremover?

20 20

21 21 Skriv! Et godt råd gennem hele processen er: Skriv! At skrive sine refleksioner ned skaber struktur og kan gøre mål, indsatser og resultater tydeligere. At arbejde udelukkende i tankerne bliver for luftigt. Ønsker du at reflektere målrettet, kan det være nødvendigt at skrive dine refleksioner ned. For det første: Skriveprocessen er med til at forme tankerne under selve refleksionsprocessen og fastholde fakta, erkendelser og erfaringer. For det andet: Når du skriver logbog, er det lettere at skabe den distance til dine følelser, tanker og handlinger, som gør det muligt at reflektere over dem. En logbog kan dokumentere og hjælpe med at holde fast i den personlige læring og udvikling. Logbogen sikrer også en vis form for objektivitet. Ved at gå tilbage i den og læse om tidligere refleksioner, kan du sikre dig, at strategier eller handlinger ikke kun styres af dette øjebliks top of mind, men formes og besluttes på baggrund af dine registrerede erfaringer over tid. Skriv ned, reflektér og øg din performance Brug 15 minutter hver eneste dag til at skrive ned, hvad du særligt har hæftet dig ved i løbet af dagens arbejde. Det kan lyde som lidt af en utopi at sætte 15 minutter af dagligt til at nedfælde refleksioner om dagens arbejde. Men det har en helt konkret og ikke ubetydelig effekt i hverdagen. En række forskere fra Harvard Business School har gennem en række forsøg og arbejdspladsbaserede studier påvist effekten af den daglige refleksion. Resultatet er, at det styrker din performance. Samtidig viser studiet, at den daglige refleksion vil styrke din opfattelse af, hvor kompetent du føler dig i det job, du varetager og det er netop denne opfattelse, der styrker din performance. Stefano m.fl. 2014: "Learning by thinking: How Reflection Aids Performance".

22 22 EKSEMPEL Kulturforandringer tager tid Niels er direktør i en middelstor kommune og er en meget arbejdsom og visionær person. Han har længe arbejdet med organisationens kultur, værdier, ledelse og strategi samt udvikling af teams. Han møder altid velforberedt og stiller store krav til sig selv. De 70 ledere i hans organisation er vant til, at han går forrest. Det er meget sjældent, Niels rykker og rykkes ud af sin komfortzone, men før et kickoffmøde med alle 70 ledere om en større forandringsproces beslutter Niels sig for et eksperiment. I stedet for selv at skrive hele drejebogen som han plejer, vil han i langt højere grad og tidligt i processen inddrage sin organisation. Beslutningen om at prøve at slippe den vante kontrol er truffet, og på selve kickoffmødet starter Niels derfor med at melde klart ud: Han inviterer sin organisation til dialog og involvering. Niels kan mærke, at hans medarbejdere er overraskede. Nogle er tydeligt positive, men den tøvende og tilbageholdende reaktion hos en gruppe af medarbejdere forvirrer Niels. Han er en smule rystet over, at hans åbenhed ikke mødes med lutter klapsalver og kan mærke, at han får lyst til at bryde ind og tage over, men vælger ikke at gøre det. Efter mødet spekulerer han på, hvorfor hans nye mødekultur ikke går rent ind hos alle. Han overvejer kortvarigt at gøre, som han plejer næste gang, altså at tage stram styring og generobre rattet, men beslutter sig for at tænke hele processen igennem. Han vender den med en ekstern kollega og kan efter den samtale se, at det naturligvis skaber umiddelbar utryghed, når man rykker sig selv og dermed også organisationen ud af komfortzonen. Niels beslutter sig for fortsat at invitere til dialog, men erkender også, at kulturforandringer er mentale skred, der tager tid. Han beslutter sig også for at blive klogere på det, der ligger

23 23 under de umiddelbare reaktioner og spørger derfor en af de skeptiske, om hans oplevelse af mødet. Han får klar besked om, at medarbejderne er bange for, at møderne bare vil ende i snak, der ikke udstikker en klar retning. Niels tænker over den udmelding og bestemmer sig for at bevare dialogformen, men også at sikre, at der træffes beslutninger. Han er overbevist om, at den nye form vil generere flere ideer og bedre beslutninger. Casen ovenfor er et eksempel på en udfordring for en topleder, der både relaterer sig til den organisatoriske udvikling at organisationen bliver mere innovativ og til toplederens personlige udvikling hvordan toplederen kan indvoldvere sine ledere i beslutningsprocessen. Casen illustrerer også, at toplederens egen kompetenceudvikling ikke er et rent privat anliggende. For der er omgående reaktioner i organisationen, som toplederen kan bruge som feedback i sin læringsproces.

24 24 Eksempel Sæt alle kompetencer i spil Peter er ny kommunaldirektør. Han har bred erfaring med direktionsarbejde fra andre kommuner og ved godt, hvilken samarbejdskultur han ønsker. Han ser lige tiden og de nye kolleger i direktionen an, men opdager snart, hvor forskellige hans tre direktørkolleger i direktionen er. Allan udfordrer ham og efterspørger, at Peter hele tiden markerer sit standpunkt. Mette taler for, at gruppen diskuterer alting helt igennem, så alle er med, og Christian forholder sig afventende. Det er Peters fornemmelse, at gruppen er vant til og forventer, at kommunaldirektøren skærer igennem og træffer beslutningerne. Især når det gælder de tværgående udfordringer med økonomiske prioriteringer. Peter erkender, at der er behov for, at hele teamet reflekterer sammen, og sætter derfor gang i en proces, hvor direktionen over en længere periode arbejder med både individuelle grundantagelser og hele teamets fælles forståelse af at være leder i netop deres team. På den måde bliver den refleksive opgave flyttet fra at være en opgave for Peter til en fælles opgave for teamet. Casen viser, hvordan refleksionsprocesser i et team kan føre til bedre fælles beslutninger og prioriteringer for hele organisationen. Peter kan godt skære igennem, men ønsker, at direktionsteamet selv kan og skal tage ansvar for de fælles beslutninger og prioriteringer. Han prøver et par gange at lade diskussionerne køre, men oplever hver gang, at rollerne i gruppen cementeres. Peter beslutter sig for at reflektere over sin egen lederrolle og sine egne grænser. Han må stille sig selv spørgsmålet, om han reelt giver teamet de bedste muligheder for at sætte alle kompetencer i spil, når han selv forholder sig iagttagende? Hvilken rolle spiller han selv? Føler han sig truet på sin position af aktive Allan? Er han selv for passiv, når det handler om at spille ind eller skære igennem? Hvor går grænsen mellem at lede andre, og lade dem lede sig selv? Hvor individualistisk må medlemmer af et team egentlig agere? Peter når frem til, at opgaven må handle om at skabe en kultur i direktionen, hvor alle bidrager. En kultur, hvor diskussionerne handler om at finde den bedste løsning for den organisatoriske helhed ikke om hvor vidt Allan vinder og får flest mulige ressourcer til eget område, at Mette opgiver at finde den bedste løsning, at Christian melder sig ud, fordi han ikke orker bøvlet, eller om at Peter bare skærer igennem, fordi det forventes af ham i hans position.

25 25 Et reflekterende ledelsesteam I aktionsbaseret læring er udgangspunktet konkrete udfordringer, men læringen udvikles på baggrund af refleksioner og eksperimenter i både tanke og handling. Her er hovedpointerne, at der er mange veje til at løse komplekse problemer, og at man i samspillet mellem mennesker kan hente vigtige input også til den enkeltes refleksionsproces. I den forbindelse er det oplagt at vende blikket mod sit ledelsesteam. Dynamikken i direktionsteamet er en udfordring for mange topledere. Her skal balanceres mellem refleksion og eksekve ring. Aktionslæring kan være en vej til at arbejde målrettet med refleksionsprocesser i teamet; både individuelt og i teamet. Her kan det for en leder indimellem opleves som et dilemma, at man på den ene side skal give plads til det individuelle og på den anden side sætte grænser. Det fører til overvejelser om, hvor meget man som chef skal tillade? Hvor højt må bølgerne gå i vores fælles diskussioner? Og i 1:1 samtaler? Hvornår skal jeg markere, at grænsen for acceptabel adfærd i mine øjne er nået? Og har jeg ret? Begrænser jeg teamet eller styrker jeg det? Aktionslæring som metode til at arbejde målrettet med refleksion i sit team, forudsætter erkendelse og accept af, at blandede følelser er en ingrediens i de fleste samarbejder mellem mennesker. Indimellem også i form af mistillid, magtkampe, konflikter, komplicerede relationer og konkurrence. Det er hårdt arbejde at forholde sig til andres perspektiver, særligt hvis deres måde at opfatte og forstå verden på, ligger langt fra ens egen. Udvikling og innovation skabes bedst i et tillidsbaseret og respektfuldt samarbejde mellem mennesker med forskellige baggrunde og perspektiver, men med respekt for hinanden. På den måde får man modspil til egne udfordringer og antagelser. Tillid er en grundsten i det gode teamsamarbejde, men må ikke forveksles med enighed og konsensus. Idealer om enighed og overensstemmelse bygger på en ofte uudtalt forestilling om, at spændinger mellem mennesker, uklarhed, uenighed og ubehag kan pakkes væk bare man udstikker en retning for arbejdet i organisation. Hvis det overordnede mål for en gruppes adfærd er konsensus, er det svært for den enkelte at udtrykke uenighed eller sparke nye ideer ind. I de grupper, hvor konsensus er det fremherskende ideal, vil de ofte opleve nye måder at tænke, beslutte sig og agere på som forstyrrelser eller ligefrem provokationer. Hvis enighed hver gang er drømmen, kan tendensen til at forenkle virkelighedens kompleksitet vokse sig større end godt er. Og det, der på overfladen tager sig ud som tillid, dækker reelt over konfliktskyhed og tilpasning. Den slags springer der sjældent nye ideer ud af. Som topleder og medlem af et team er det derfor essentielt, at man er i stand til at skabe en atmosfære, hvor individuelle holdninger, forslag og løsninger vurderes som et tilskud til hele gruppens samlede styrke. Debatter og diskussioner skal være konstruktive og åbne, og den enkelte leder, herunder topchefen, skal kunne lægge sin tvivl ud og søge råd og ideer i et refleksionsrum, der er præget af tillid. Kig på dig selv gennem andre Inviterer man andre til at kigge med, kan udbyttet ofte blive større og både mere nuanceret og overraskende. Også selv om det kan opleves som risikabelt og intimiderende at bede om at blive udfordret eller ligefrem provokeret. Det er derfor vigtigt at overveje, hvem man inviterer til at iagttage og ikke mindst, hvad man inviterer dem til at iagttage. Skal andres iagttagelser være brugbare i din egen udvikling, skal de komme fra mennesker, hvor respekten og tilliden er gensidig. Dog skal de også helst komme fra dem, der ikke ligner dig, har en anden udkigspost end dig eller en anden baggrund. Det kan også være en fordel at invitere nogen, som kommer fra en helt anden verden for virkelig at ruske op i ens selvforståelse.

Reflection in action. Et forløb med fokus på toplederens egen kompetenceudvikling

Reflection in action. Et forløb med fokus på toplederens egen kompetenceudvikling Reflection in action Et forløb med fokus på toplederens egen kompetenceudvikling Væksthus for ledelse inviterer 28 direktører fra kommuner og regioner til et unikt udviklingsprogram. I forløbet sætter

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Først og fremmest leder. Fokus på de kommunale ledere i forreste række

Først og fremmest leder. Fokus på de kommunale ledere i forreste række Først og fremmest leder Fokus på de kommunale ledere i forreste række 1 Indhold Introduktion....side 4 Fakta om førstelinjeledere....side 8 Seks temaer til refleksion og dialog: 1. Hvordan oplever du rollen

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL Cima Development udvikler ledere, medarbejdere og teams. Vi er specialiseret i at hjælpe: Nyetablerede teams og deres ledere, som skal godt og hurtigt fra start. Teams

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater!

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater! Fra god til fantastisk Skab hurtige og målbare resultater! Team med solid erfaring Step-up blev etableret i 2003 og har lige siden arbejdet med at udvikle mennesker. Vi er i dag mest kendt som dem, der,

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Tillidsbaseret Lean. Hvordan du med udgangspunkt i tillid på én gang kan skabe effektivitet, kundetilfredshed og motiverede medarbejdere

Tillidsbaseret Lean. Hvordan du med udgangspunkt i tillid på én gang kan skabe effektivitet, kundetilfredshed og motiverede medarbejdere Tillidsbaseret Lean Hvordan du med udgangspunkt i tillid på én gang kan skabe effektivitet, kundetilfredshed og motiverede medarbejdere 2014 Lean Akademiet & Living Lean - Danmark Hvordan du med udgangspunkt

Læs mere

1. God ledelse. God ledelse. 1) Redaktion Ola Jørgensen, klartekst. Udarbejdet for KL og KTO under væksthus for ledelse, 2005. 61

1. God ledelse. God ledelse. 1) Redaktion Ola Jørgensen, klartekst. Udarbejdet for KL og KTO under væksthus for ledelse, 2005. 61 1. Hvad kendetegner den gode leder? Hvad er det, der gør nogle ledere særligt succesfulde? Det bliver diskuteret i mange kredse både til søs og på landjorden. "Ledere der lykkes 1) " er et projekt, hvor

Læs mere

Perspektiver på ledelse

Perspektiver på ledelse L Y N G B Y - TA A R B Æ K K O M M U N E Perspektiver på ledelse Ledelsesgrundlag for Lyngby-Taarbæk Kommune God ledelse gør forskellen Ledelse er et fag, og som alle andre fag skal ledelse, læres, udvikles

Læs mere

Fashion Accelerator Mentor/mentee-samarbejdet

Fashion Accelerator Mentor/mentee-samarbejdet Formål dagen Fashion Accelerator Mentor/mentee-samarbejdet Kick-off 25. februar 2010 Kirsten M. Poulsen AT SKABE FUNDAMENT for mentor/mentee-samarbejdet for netværket for at opnå et godt udbytte af programmet

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG

SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG Overblik - tydelighed - begejstring TÆND DIT LEDERLYS kobler ledelsesredskaber og løsninger på dine konkrete udfordringer som leder gennem læring, rådgivning

Læs mere

Sammenhængskraft mellem ledelseslagene i virkeligheden

Sammenhængskraft mellem ledelseslagene i virkeligheden Sammenhængskraft mellem ledelseslagene i virkeligheden dbio s Lederforum 13. marts 2013 v/bettina Skårup aksia-institute.dk bettinaskaarup.dk Lyn-baggrund 27 dybdegående interviews i kommuner og regioner

Læs mere

Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress

Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Præsentation Susanne Lindeløv Louise Okon Willie Akantus Trivsel og sundhed Integration Ledige og opsagte Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Et projekt støttet af

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Mannaz Lederuddannelse med netværk

Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Handlingsbaseret ledelse Få et godt overblik, effektive metoder og konkrete ledelsesværktøjer This player requires a modern web browser

Læs mere

Strategi, vækst og lederskab

Strategi, vækst og lederskab Strategi, vækst og lederskab Strategi, vækst og lederskab Virkelighedsnær sparring på dit lederskab og fokus på strategisk ledelse Selv de dygtigste ledere kan blive bedre Trænger du til ny inspiration

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

PARADOKSLEDELSE VOL. 2

PARADOKSLEDELSE VOL. 2 NY UDDANNELSE PARADOKSLEDELSE VOL. 2 HVORDAN DU KAN BRUGE PARADOKSLEDELSE I DET STRATEGISKE OG PERSONLIGE LEDERSKAB Clavis ApS Klostergade 60 8000 Århus C Tlf.: 2426 1611 Kontakt@clavis.dk 2 www.clavis.dk

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Ledelseslaboratorium. Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis.

Ledelseslaboratorium. Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis. 1 Ledelseslaboratorium Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis. Måske har du allerede taget en Diplomuddannelse i Ledelse, som har gjort dig

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Fra festmåltid til hverdagskost

Fra festmåltid til hverdagskost Fra festmåltid til hverdagskost Mange organisationers udfordring i leanarbejde ligger i overgangen fra projektstatus til reel forbedringskultur. Det handler om at gøre arbejdet med forbedringer til en

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Synlig læring i 4 kommuner

Synlig læring i 4 kommuner Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE

Læs mere

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk Dokumenttype Retningsgivende dokument vedr. kompetenceudvikling. Anvendelsesområde Medarbejdere og ledelse i organisationen Teglgårdshuset. Målgruppe Alle tværprofessionelle medarbejdere i Botilbuddet

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15 Ledelsesgrundlag Svendborg Erhvervsskole Version 15 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund... 3 2. Skolens værdier... 3 3. Kodeks for strategisk dialogforums arbejde... 4 Ejerskab:... 4 Dialog:... 5

Læs mere

Skatteministeriets ledelsespolitik

Skatteministeriets ledelsespolitik Skatteministeriets ledelsespolitik Ledelsespolitikken sætter rammerne for, hvad der kendetegner god ledelse i Skatteministeriet. Skatteministeriet betragter god ledelse som afgørende for at kunne sikre

Læs mere

Handlekraft i Ledelse & Organisation. Tune Hein

Handlekraft i Ledelse & Organisation. Tune Hein Handlekraft i Ledelse & Organisation Tune Hein 1 Hein Degn & Partnere Lederudvikling og coaching Organisationsudvikling & change management Handlekraft projekter Novozymes, Nykredit, NNIT, KU, Nordea,

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

LEADERSHIP PIPELINE Et værktøj til konstant tilstrømning af god ledelse

LEADERSHIP PIPELINE Et værktøj til konstant tilstrømning af god ledelse LEADERSHIP PIPELINE Et værktøj til konstant tilstrømning af god ledelse Lederudviklingsteorien og værktøjerne bag Leadership Pipeline bliver stadigt mere udbredt blandt organisationer. Begrebet gør op

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Handlekraft & Ledelse. Tune Hein 1

Handlekraft & Ledelse. Tune Hein 1 Handlekraft & Ledelse Tune Hein 1 Hein Degn & Partnere Til daglig: Lederudvikling og coaching Organisationsudvikling & change management Handlekraft projekter Novozymes, Nykredit, NNIT, KU, Nordea, DR,

Læs mere

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE for Kære medarbejder i Holbæk Kommune Vores personalepolitik har til formål at udvikle Holbæk Kommune som en attraktiv arbejdsplads.

Læs mere

Ledelse hos De grønne pigespejdere

Ledelse hos De grønne pigespejdere Ledelse hos De grønne pigespejdere De grønne pigespejderes nye ledelseskoncept baserer sig på relevante dokumenter fra organisationen, på workshopforløb samt på erfaringer fra andre lignende organisationer.

Læs mere

Ledelsesgrundlaget er et retningsgivende værdipapir, besluttet af Den Udvidede Direktion januar 2009. Ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland

Ledelsesgrundlaget er et retningsgivende værdipapir, besluttet af Den Udvidede Direktion januar 2009. Ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland Ledelsesgrundlaget er et retningsgivende værdipapir, besluttet af Den Udvidede Direktion januar 2009 Ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland Kære leder i Region

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Artikel til Personalechefen: Af Dorte Cohr Lützen, konsulent Lützen Management og Birgitte Lønborg, erhvervspsykolog, Crescendo HRM. Vi ser ikke stress som en objektiv tilstand eller sygdom hos mennesker,

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Ledernes læringsmiljø. en vej til god ledelse

Ledernes læringsmiljø. en vej til god ledelse Ledernes læringsmiljø en vej til god ledelse Ledernes Hovedorganisation Vermlandsgade 65 2300 København S Telefon 3283 3283 Telefax 3283 3284 e-mail lh@lederne.dk www.lederne.dk Trykt oktober 2003 Centraltrykkeriet

Læs mere

Preben Werther FULL CIRCLE. Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse

Preben Werther FULL CIRCLE. Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse Preben Werther FULL CIRCLE Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse Hvorfor FULL CIRCLE? Full Circle programmet adresserer de grundlæggende forudsætninger for personlig og organisatorisk

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Eksekvering få planerne ført ud i livet

Eksekvering få planerne ført ud i livet Eksekvering få planerne ført ud i livet Plastindustriens netværksdag 10. November 2009 Gitte Mandrup Ledelse & HR rykker sammen Ledelse Ledelseskraft Organisationsudvikling Eksekvering Fremdrift Ledelseslyst

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

BESKRIVELSE AF LEDERUDVIKLINGSFORLØB FOR FORSKNINGSLEDERE

BESKRIVELSE AF LEDERUDVIKLINGSFORLØB FOR FORSKNINGSLEDERE AU HR Kompetenceudvikling Juni 2015 AARHUS UNIVERSITET 2 Baggrund Som led i AU s strategiske fokus på ledelse tilbyder AU HR lederudviklingsforløb målrettet forskere med personale og/eller økonomiansvar.

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Dialog Forum Team Nurten,Laila og Janne

Dialog Forum Team Nurten,Laila og Janne Dialog Forum Team Nurten,Laila og Janne Selandia CEU Bredahlsgade 1 4200 Slagelse, telefon 58 56 70 00, www.selandia-ceu.dk Muligheder med mere DFT på Selandia Tre DFT på EUD Et på gymnasierne (HHX-HTX)

Læs mere

Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz. Full Circle. Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune

Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz. Full Circle. Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz Full Circle Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune Hvorfor vælge dette træningsprogram De grundlæggende forudsætninger for menneskelig succes

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

GØR JERES LEDELSE TIL ET

GØR JERES LEDELSE TIL ET GØR JERES LEDELSE TIL ET GØR JERES LEDELSE TIL ET HIGH PERFORMANE TEAM SIDE 1:6 Nye udfordringer i en globaliseret verden kræver nye, stærke former for ledelse, hvis din virksomhed skal gå fra gode til

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til?

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Jeppe Læssøe, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Institut for Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet, Campus København UNESCO om UBU

Læs mere

Janne Risager Jensen DialogForumTeam på

Janne Risager Jensen DialogForumTeam på Janne Risager Jensen DialogForumTeam på DFT`S METODER På Selandia har vi tre DFT: Målet er supervision og faglig sparring gennem håndtering af konkrete problemstillinger om elever eller grupper af elever.

Læs mere

Duo-ledelse. Duo-ledelse er som tango Der skal to til og dansen er svær, men fascinerende, når det lykkes

Duo-ledelse. Duo-ledelse er som tango Der skal to til og dansen er svær, men fascinerende, når det lykkes Duo-ledelse Duo-ledelse er som tango Der skal to til og dansen er svær, men fascinerende, når det lykkes Duo-ledelse er som tango - rytme, bevægelse og udstråling skal være synkroniseret I mange organisationer

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Young Talented Lawyers

Young Talented Lawyers Young Talented Lawyers -et talentudviklingsprogram for advokatbranchen Detail program for Young Talented Lawyers Modul 1 Akkvisition, forretning & branding Velkomst og ramme for forløbet ved Rikke Stürup

Læs mere

LEDERPROFIL. God personaleleder. Fagligt kompetent. Resultater. Helheds- og fremtidsorienteret

LEDERPROFIL. God personaleleder. Fagligt kompetent. Resultater. Helheds- og fremtidsorienteret LEDERPROFIL God personaleleder Fagligt kompetent Resultater Helheds- og fremtidsorienteret God ledelse er af afgørende betydning for, at en moderne organisation skaber resultater og er innovativ. Denne

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Udviklingsprogrammer for ledere

Udviklingsprogrammer for ledere Udviklingsprogrammer for ledere Organisationsudvikling gennem ledelsesudvikling Fleksible og dynamiske udviklingsprogrammer for ledere Udviklingsprogrammer, hvor organisationen udvikler sig gennem udvikling

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig

Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig I forbindelse med et dialogmøde afholdt den 8. april af Aarhus Kommune sammen med Bedst praksis Ledelse, blev der rejst en række spørgsmål fra kommunerne til

Læs mere

INKLUSIONSLEDER I KØGE KOMMUNE. Uddannelse i inklusionsprocesser for ledere i Dagtilbud

INKLUSIONSLEDER I KØGE KOMMUNE. Uddannelse i inklusionsprocesser for ledere i Dagtilbud INKLUSIONSLEDER I KØGE KOMMUNE Uddannelse i inklusionsprocesser for ledere i Dagtilbud Velkommen! Uddannelse til inklusionsleder er et uddannelsesforløb for alle ledere i Køge Kommunes dagtilbud. Formålet

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? Projektleder på 6 uger!

Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? Projektleder på 6 uger! Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? 1 Projektleder på 6 uger! - Dag 7 Ledelse i et historisk perspektiv Udviklingen i den

Læs mere

Personal Leadership. Lederuddannelse. - Et kursus for ledere med personaleansvar -

Personal Leadership. Lederuddannelse. - Et kursus for ledere med personaleansvar - Personal Leadership Lederuddannelse - Et kursus for ledere med personaleansvar - Derfor laver vi Personal Leadership Vi lever i en global verden, hvor krav til viden og konstante forandringer gør arbejdskonteksten

Læs mere

Indledning. Vi har i koncernens handlingsplan 2013-15 fokus på at styrke resultatorientering og ledelse.

Indledning. Vi har i koncernens handlingsplan 2013-15 fokus på at styrke resultatorientering og ledelse. spolitik Indledning Vi har i koncernens handlingsplan 2013-15 fokus på at styrke resultatorientering og ledelse. spolitikken skal bidrage til at udfordre og udvikle den daglige ledelse i retning af øget

Læs mere

SEMINAR FOR TILLIDSVALGTE 9. 11. SEPTEMBER 2014 VINGSTED CENTRET, VEJLE

SEMINAR FOR TILLIDSVALGTE 9. 11. SEPTEMBER 2014 VINGSTED CENTRET, VEJLE SEMINAR FOR TILLIDSVALGTE 9. 11. SEPTEMBER 2014 VINGSTED CENTRET, VEJLE Den bedste medarbejder er den, der tør åbne munden Anders Dam, seminar for tillidsvalgte 2013 Som tillidsmand har du selv bidraget

Læs mere

PERSONLIG POWER & GENNEMSLAGSKRAFT

PERSONLIG POWER & GENNEMSLAGSKRAFT ARKMANN RAINING ERSONLIG POWER & ENNEMSLAGSKRAFT DIT KONKRETE UDBYTTE EFTER AT HAVE DELTAGET ER BL.A.» Du er langt dygtigere til at lave en god mental forberedelse og sætte dig selv op inden din præsentation.

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Mentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010

Mentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Mentorskab for ledere Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Kære mentorpar Vi ønsker med denne pjece at fortælle lidt om mentorskab og mentoring samt give jer nogle konkrete ideer

Læs mere

DIF LEDERAKADEMI En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund 2014-15

DIF LEDERAKADEMI En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund 2014-15 En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund 2014-15 FOR ADMINISTRATIVE, SPORTSLIGE OG POLITISKE LEDERE I DIF S SPECIALFORBUND BLIV EN ENDNU BEDRE LEDER Strategisk

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014 Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og

Læs mere

Aktionslæring på dansk grund Den korte version

Aktionslæring på dansk grund Den korte version Benedicte Madsen, November 2012 Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Tlf. = mobil: 8612 6260, e-mail: benedic@psy.au.dk Konference om aktionslæring 8.-9. November 2012 i Århus Aktionslæring på dansk

Læs mere

360 feedback kompetenceanalyse

360 feedback kompetenceanalyse 360 feedback kompetenceanalyse Ekspert kompetencerapport og interviewguide Janus Mikkelsen Slotmarken 18, 1.th. DK-2970 Hørsholm T + 45 70 20 33 20 I www.summitconsulting.dk E Info@summitconsulting.dk

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere