Toplederens egen kompetenceudvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Toplederens egen kompetenceudvikling"

Transkript

1 Toplederens egen kompetenceudvikling En guide til aktionslæring 1

2 Toplederens egen kompetenceudvikling en guide til aktionslæring Udgiver Væksthus for Ledelse Projektledelse Søren Bjerregaard Kjær, Djøf Lene Viinberg, Danske Regioner Astrid Christine Jensen-Kanstrup, KL Redaktion og tekst Projektledelsen i samarbejde med: Stine Hinge, sekretariatsleder for Væksthus for Ledelse Kirsten Weiss, journalist Summit Consulting A/S har gennemført forudgående aktionslæringsforløb for de medvirkende topledere og har bidraget med tekst til pjecen. Tegninger Erik Petri Illustration Grafisk design og tryk Jørn Thomsen Elbo A/S Væksthus for Ledelse, 2014 ISBN ISBN pdf En stor tak til deltagende topledere fra kommuner og regioner, som velvilligt har stillet deres erfaringer til rådighed for projektet.

3 3 Indhold Forord 4 Prioriter din udvikling 5 Toplederens udvikling som drivkraft for organisationens udvikling Find vej ud af eksekveringsspiralen 7 At turde reflektere 7 Den autentiske leder 9 Holdninger og værdier som pejlemærker 10 Aktionslæringens grundstof: Kig indad 12 Eksempel - Ledelse af relationer 14 Sådan kan toplederen arbejde systematisk med sin egen udvikling Stil nye spørgsmål og giv nye svar 16 Model for aktionslæringens fem faser 17 Skriv! 21 Eksempel - Kulturforandringer tager tid 22 Eksempel - Sæt alle kompetencer i spil 24 Et reflekterende ledelsesteam 25 Kig på dig selv gennem andre 25 Seks skarpe fra hverdagspraksis 26

4 4 Forord Topledere ved godt, at deres egen kompetenceudvikling er vigtig. Men mange prioriterer den ikke. Det er der forskellige årsager til. En af de vigtigste årsager skal findes i toplederens hverdag: Toplederen bruger mange ressourcer på at skitsere den strategiske vej, som organisationen skal bevæge sig mod. Kalenderen er derfor fyldt med vigtige møder både i og uden for huset. Læg så dertil de brande, der opstår, som toplederen er nødt til at slukke. Der er rigeligt med opgaver på toplederens bord, der skubber egen kompetenceudvikling ned ad prioriteringslisten. Med aktionslæring er det muligt at udvikle sine kompetencer uden at skulle være væk fra arbejdspladsen. Aktionslæring hviler på en grundlæggende præmis om, at egen praksis og erfaring er en god lærermester, hvis man er villig til at reflektere over den og se på den med nye øjne. Formålet med pjecen er at give topledere en guide til, hvordan de systematisk bruger aktionslæring til kompetenceudvikling både alene og sammen med andre. Der er både teori om metoden og cases, som illustrerer principperne i aktionslæring. Pjecen udspringer af et forløb, som Væksthus for Ledelse tilbød en række topledere fra kommuner og regioner. Her var fokus på topledernes læring af egen praksis. Den viden og de refleksioner, toplederne delte undervejs i forløbet, har tjent som inspiration i udvikling en af denne pjece. Projektet er gennemført af Væksthus for Ledelse, der er et samarbejde mellem KL, Danske Regioner, KTO og Sundhedskartellet om at udvikle og synliggøre god ledelse i kommuner og regioner. Væksthus for Ledelse Sine Sunesen, KL Formand Bodil Otto, HK Næstformand

5 5 PRIORITER DIN UDVIKLING Prioriterer du din egen udvikling som leder? Eller har du sat din egen udviklingsproces på pause sammen med alt det andet, der ikke er tid til? Du er sandsynligvis kommet frem til det samme svar som de fleste andre topledere, nemlig at tiden er knap. Det bliver måske til lidt coaching indimellem og et par kurser, men næppe til det lange, seje træk med systematisk at korrigere den indre automatpilot. Da Forum for Offentlig Topledelse i 2009 undersøgte årsagen til, at toplederne ikke prioriterer deres egen udvikling, kunne de konkludere, at toplederne havde: Pjecen her giver inspiration til, hvordan du som topleder via aktionslæring kan udvikle dig som leder, uden at skulle være væk fra dit daglige arbejde. Aktionslæring er en metode til at arbejde systematisk med egne udfordringer og begrænsninger. Metoden kan integreres i din dagligdag og den tilgodeser både dine individuelle behov og organisationens arbejde med kompetenceudvikling. Aktionslæring erstatter ikke uddannelser og kurser, men kan som metode bidrage med noget andet end den formelle kompetenceudvikling, nemlig redskaber til at rykke din adfærd i hverdagen. Manglende erkendelse af at egen kompetenceudvikling er så vigtig, at den bliver prioriteret. Vanskeligheder ved at gøre kompetenceudvikling til en integreret del af hverdagen også i samspil med andre aktører i ens organisation som fx politikere og den øvrige direktion. Om pjecen Pjecens indhold er baseret på teorier om ak tionslæring samt på praksiserfaringer fra topledere i kommuner og regioner. Erfaringerne fra praksis er hentet fra individuelle og netværksbaserede udviklingsforløb for topledere i Væksthus for Ledelse i Læringsforløbene tog afsæt i topledernes faglige udfordringer og deres arbejde med dem i relation til egen kompetenceudvikling. Pjecen har fokus på toplederens udvikling som drivkraft for organisationens udvikling. Desuden giver den en guide til, hvordan toplederen kan arbejde systematisk med egen udvikling via aktionslæring. Teorien bag intro duceres kort og undervejs beskrives forskellige cases om aktionslæring i praksis.

6 6

7 7 toplederens udvikling som drivkraft for organisationens udvikling Find vej ud af eksekverings spiralen Toplederens egen udvikling er drivkraften for hele organisationens udvikling. I forhold til aktionsbaseret læring er det særlig tydeligt på to måder: For det første er topledere rollemodeller. De går forrest og påvirker kulturer og arbejdsprocesser i deres organisationer. Toplederes personlige udviklingsproces kan derfor ikke adskilles fra den organisatoriske udviklingsproces. Deres adfærd smitter af på ledelsesteamet og forplanter sig ned gennem organisationen til bestemte måder at handle og udvikle sig på. Når toplederen arbejder målrettet med sin egen kompetenceudvikling, er det et signal om, at kompetenceudvikling er vigtigt for organisationens løbende udvikling. For det andet kalder vilkår som eksempelvis kontinuerlig forandring, udvikling og innovation på en refleksion hos den enkelte topleder og på tværs i det organisatoriske fællesskab. For at sætte så mange kompetencer som muligt i spil skal en topleder være i stand til at sætte refleksionsprocesser i gang. Både i sig selv og i hele organisationen. kontrol over og styr på den retning, en refleksionsproces tager. For mange ledere rejser det spørgsmål om, hvad der sker, hvis lederen slipper kontrollen? Spørgsmålene går på, om det for eksempel svækker lederens autoritet og skaber tvivl om, hvorvidt der er styr på butikken. Når toplederens egen udvikling hænger uløseligt sammen med udviklingen i organisationen, skal en leder kunne åbne og rumme både den personlige refleksion over rollen som topleder og refleksionsprocesser i hele organisationen. Det er derfor nødvendigt at identificere egne styrker og barrierer og skabe bevidsthed om egen adfærd for at tydeliggøre adfærd og præferencer i forhold til ledelse i og af hele organisationen. Herefter er det muligt at korrigere, justere og tone sin adfærd, så de åbne refleksionsprocesser fremmes. Som topleder kan det være svært at skabe tid til systematisk refleksion og målrettet arbejde med at åbne sit eget rum for refleksion, men det kan læres. Det er nødvendigt at finde nogle, man kan dele det fortrolige med og samtidig holde fast i indsigterne fra refleksionen, så de ikke fordamper, så snart man slår over til driftstilstand igen. At turde reflektere Vejen ud af eksekveringsspiralen går fra at bevæge sig ud over bunken af opgaver, til at begynde at se indad og reflektere. Det kræver vilje, evne og mod. For er man som leder vant til, at effektivitet måles i hurtige beslutninger og handlinger, kan refleksioner associeres med spild af tid. Reflek sionsprocesser kan også indimellem opleves som svære og måske ligefrem ubehagelige. Ubehaget er ofte knyttet til refleksionsprocessens karakter af uforudsigelighed. Det kan være svært at have

8 8

9 9 Den autentiske leder Der er to grundlæggende spørgsmål for en leder i dag: Hvorfor skal nogen lade sig lede af mig? Hvad der skal der til for at vinde legitimitet som leder? Mange topledere oplever, at presset på deres person er vokset i takt med, at ledelse i højere grad er blevet en øvelse i at skabe relationer. Den formelle magt i lederrollen gør ikke en leder alene. En succesfuld leder skal også vinde legitimitet via sin adfærd. Opgave og person smelter til dels sammen egenskaberne hos personen, der skal løfte ledelsesopgaven, er blevet afgørende. type leder, der er brug for netop her? Hvilke egenskaber karakteriserer denne leder? Det er oplagt for en leder at drage fordel af sine personlige styrker. Vel vidende at det til tider er uundgåeligt også at eksponere sine begrænsninger og personlige udfordringer. En del af legitimiteten ligger i at være i stand til indimellem at udvise usikkerhed eller selektiv sårbarhed. En leder, der altid forsøger at benægte sine svagheder over for sig selv og/eller for organisationen, vinder ikke større legitimitet herved. Det afgørende er, hvordan lederen agerer i ukendte og usikre situationer, og viser sin personlighed i organisationen. Jo mere reflekteret lederen er i forhold til sine professionelle og personlige udfordringer, jo bedre er muligheden for at agere hensigtsmæssigt og dermed skabe større legitimitet i forhold til ledelse af medarbejderne i organisationen. Med andre ord vil medarbejdere lade sig lede i kraft af (også) lederens personlighed og ikke kun på grund af lederens formelle magt. De grundlæggende spørgsmål hos organisationens medlemmer vil ofte være: Hvorfor er denne leder den rette til at lede mig og resten af organisationen? Hvad gør lederen til den Ledelsesforskerne Robert Goffee og Gareth Jones identificerer fire kvaliteter hos den inspirerende og autentiske leder: Selektiv sårbarhed. Lederen tør vise sårbarhed og dermed sin menneskelighed. Intuition. Lederen er i stand til at indsamle og tolke ikke kun hårde fakta, men også blødere informationer og er i stand til at handle på dem i rette tid. Empati. Lederen er engageret i sine medarbejdere og deres arbejde, men er også i stand til at handle og træffe beslutninger, der gavner helheden bedst. Fremstår som et individ. Lederen står ved sig selv og egne individuelle karaktertræk. Goffee og Jones 2006: Why Should Anyone be led by you?

10 10 Holdninger og værdier som pejlemærker Alle topledere er styret af deres holdninger og værdier. Det er dog forskelligt, i hvilken grad topledere er bevidste om det. Det er aktionslæringens antagelse, at top lederens viden, holdninger og værdier er det altoverskyggende udgangspunkt for top lederens læring og udvikling.

11 11 Aktionslæring handler grundlæggende om at blive bevidst om egne værdier, og om hvordan de kommer til udtryk i handling. Men også om at turde udfordre såvel værdier som adfærd. Det lyder mere enkelt, end det er. For ét er at gøre sig sine værdier og holdninger klart som topleder. Noget andet er at undersøge og reflektere over, om det er disse værdier og holdninger, der rent faktisk afspejler sig i de konkrete handlinger. Hvordan agerer jeg anderledes end andre topledere? Hvordan opfatter medarbejdere, ledere og ikke mindst politikere min rolle som topleder? Det handlingsorienterede perspektiv er centralt for aktionslæringen at refleksionerne får en afsmittende effekt på praksis. Det vil sige, hvordan dine handlinger i endnu højere grad afspejler det, du gerne vil kendes for som leder. Udgangspunktet for udvikling er dermed toplederen selv og ikke ledelseslitteratur, eksperters gode råd mm. Metoden er en systematisk proces for arbejdet med egen læring. I forbindelse med det autentiske lederskab drejer det sig fx om at registrere og reflektere over de situationer eller handlinger, der især afspejler det, du står for som topleder. For eksempel ved at spørge dig selv: Det svenske MiL Institute har arbejdet med aktionslæring og ledelse i over 30 år. Ved opstart af aktionslæringsforløb uddeler instituttet en bog til deltagerne med titlen Leadership and Management Experience-based Theories and Practices. Der, hvor forfatterens navn står, er der plads til, at deltageren skriver sit eget navn. Bogen består udelukkende af blanke sider, hvor deltageren selv kan skrive sine overvejelser ud fra bogens titel. Det eneste der står skrevet på forhånd er: Ingen erfaring er mere vigtig end din og ingen teori er mere effektiv, end den du selv skaber så længe du er åben over for at reflektere over dine erfaringer og åben over for løbende at revidere dine teorier i dialogen med andre. Lennart Rohlin i Mike Pedler (red.) 2011: Action Learning in Practice

12 12 Aktionslæringens grundstof: Kig indad Nøglen til læring er refleksion over egen adfærd. Refleksionen skal dog både sættes i system og holde et højt kvalitetsniveau, så man i læringsprocessen ikke blot reflekterer over sine handlinger og potentielle forbedringsmuligheder, men også reflekterer over de rammer, regler og procedurer, som man handler inden for. I et læringsperspektiv skelnes der mellem at justere og forfine det, man plejer at gøre, og at omstille automatpiloten: Justering og forfinelse af plejer er karakteriseret ved, at man tilpasser sine handlinger inden for de givne rammer og præmisser. Det kan fx være, at man efter en præsentation står tilbage med et indtryk af, at man ikke brændte igennem med sine budskaber, og derfor giver man sine slides og disposition et eftersyn. Skærer tekst fra, sætter flere billeder ind. Det kan også være at man øver sig en ekstra gang inden man skal på næste gang, men man overvejer ikke, om slides nu var den bedste måde at kommunikere på. Omstilling af automatpiloten er karakteriseret ved, at man tager de eksisterende rammer op til overvejelse. Man bevæger sig altså op på et metaniveau og betragter selve præmissen. Var præsentationen med slides overhovedet den bedste måde at formidle budskaberne på?

13 13 Højtuddannede ledere er ofte utroligt dygtige til at justere og forfine plejer. De har tilbragt størstedelen af deres liv med at tilegne sig og optimere specialiserede intellektuelle kompetencer. De har ofte ganske stor succes med det, de gør og har sjældent oplevet at blive voldsomt udfordret i deres tankesæt eller at fejle. Når lederne konfronteres med et praktisk problem, vil de derfor typisk trække på deres følelser og erfaringer for at kunne løse problemet her og nu. De har kort sagt raffineret den måde at tænke og agere på, som har virket for dem og organisationen, og de er dårlige til at lære af deres fiaskoer. Så når det ikke virker blot at justere og forfine, bliver lederne ofte defensive og ser årsagen til deres problem i alle andre end sig selv. Defensive ræsonnementer kan blokere for læringsmæssigt at komme et spadestik dybere og rent faktisk begynde at rykke ved sin indre automatpilot, selv når individets motivation er høj.

14 14 Eksempel Ledelse af relationer Charlotte er direktør i en kommune på et område, der favner bredt. Der er seks center- og fagchefer, der refererer til Charlotte. Charlotte har faste møder med sine chefer både omkring den daglige drift og om de strategiske og økonomiske opgaver, der ofte presser sig på. Hun sørger for at sætte klare mål for den enkelte chef, ligesom hun giver input til, hvordan den enkelte chef kan nå målene. Charlotte har dog en oplevelse af, at hverken hun eller cheferne får tilstrækkeligt udbytte af møderne. Når hun kigger tilbage, oplever hun heller ikke, at cheferne har udviklet sig nævneværdigt over det seneste år eller at de giver hende det modspil, hun har brug for for at udvikle sig som direktør. Charlotte handler på den oplevelse, hun har med relationen til sine chefer. Ofte ville hun gøre, som hun plejer; give mere af det samme. Det indebærer, at hun går mere til den enkelte chef og spørger mere udførligt ind til eksempelvis strategiprocessen på den enkelte chefs område. Charlotte er imidlertid opmærksom på, at hun må bryde rammen, hvis hun vil have, at både hun, organisationen og cheferne skal have større udbytte af deres relation. Hun starter derfor med at reflektere over, hvad der kendetegner den ledelse, hun udøver over for sine chefer. Hun konkluderer på sine reflek sioner, at når mange vigtige opgaver presser sig på, eller når arbejdspresset er højt, bliver hun ofte mere faglig og konkret i sine relation til cheferne og hun gør det tilnærmelsesvis på samme måde over for dem alle. Hun reflekterer sig derfor frem til at skitsere forskellige roller, som hun kan indtage og veksle imellem, når hun har de faste møder med cheferne: Beslutningstageren Eksperten Rådgiveren Sparringspartneren Coachen Motivatoren Efterhånden som hun begynder at indtage rollerne på møderne med sine chefer, finder hun frem til, at cheferne har forskellige behov. Hun oplever, at nogen trives bedst med, at hun gør som hun plejer, særligt ved at indtage rollen som beslutningstager.men for de flestes vedkommende oplever hun et markant større udbytte ved også at indtage andre roller end denne. Som tiden går, tilpasser hun rollerne, ligesom hun løbende overvejer, hvilke roller der passer bedst til de forskellige chefer og de forskellige situationer, de står overfor. Som casen ovenfor skitserer, kræver det en bevidst refleksion at stoppe med bare at gøre mere af det samme, hvis man ønsker mere radikale ændringer.

15 15

16 16 SÅDAN KAN TOPLEDEREN ARBEJDE SYSTEMATISK MED SIN EGEN UDVIKLING Stil nye spørgsmål og giv nye svar Aktionslæring kan være en god metode til at systematisere læring i dagligdagen og kræver, at man reflekterer systematisk og dokumenteret over sin praksis. Metoden hviler på en grundlæggende præmis om, at egen erfaring er en god læremester hvis man altså er villig til at reflektere over den og se på den med nye øjne. Aktionslæring er karakteriseret ved nysgerrighed, åbenhed og udfordring. Man skal fokusere på egen praksis og stille nye spørgsmål, for at få nye svar. Metoden dækker over en konstant vekselvirkning mellem eksekvering af konkrete ledelsesopgaver og en systematiseret refleksion over denne eksekvering, der fremadrettet påvirker ny eksekvering. I aktionslæring kobler man konkrete handlinger og adfærd sammen med strukturerede refleksioner over handlingerne, så nye sammenhænge, mønstre og muligheder viser sig tydeligere. Handling og aktion I aktionslæring skelnes mellem begreberne handling og aktion. Handling betegner bredt set menneskers handlinger af enhver art altså i høj grad også de ubevidste handlinger, vaner og rutiner. Aktion betegner den bevidste, gennemtænkte handling med et tydeligt formål, som er besluttet på baggrund af en refleksionsproces. Refleksion, altså at genkalde sig, kigge på, dissekere, skabe mening eller forsøge at forstå, er afgørende for læring, fordi det gør os mere bevidste om os selv og om det, der sker omkring os. Gå tilbage i dine handlinger, tænk over og analysér, hvad der skete og hvorfor. Kunne du have gjort noget anderledes og i så fald hvordan og hvorfor?

17 17 Model for aktionslæringens 5 faser Du kan bruge denne model i dit arbejde med aktionslæring. Modellen belyser fem grundlæggende faser, som du kan tage udgangspunkt i, når du arbejder med at udvikle dine kompetencer i forhold til en konkret udfordring. Det er en model, der skitserer en proces. I praksis vil der ikke være et klart skel i overgangen mellem de enkelte faser, men du kan bruge faserne som holdepunkt i din proces. Refleksion er et afgørende element i aktionslæring. Det vil være misvisende at placere refleksion som en selvstændig fase, for det vil finde sted på alle niveauer. Fase 1: Udfordring/tema Udfordring eller tema skal formuleres og opfylde følgende krav: at man kan handle på det at det tager udgangspunkt i praksis at det er formuleret som et spørgsmål, der skal undersøges at det opleves som meningsfuldt og relevant at arbejde med.

18 18 Fase 2: Iværksættelse af aktioner En aktion er et eksperiment, der i praksis sættes i gang. Det er vigtigt, at: aktionen forholder sig til problemstillingen aktionen er tydelig aktionen har et formål. Fase 3: Iagttagelse Iagttagelse er observation af praksis og reaktioner. Tag eventuelt spontane noter både i selve situationen og senere refleksive noter, der er strukturerede og analyserende.

19 19 Fase 4: Analyse og bearbejdning af iagttagelser I denne fase er det vigtigt, at du: Analyserer dine egne handlinger og reaktio ner. Spørg fx: Hvad skete der? Hvornår? Hvem var involveret? Hvad gjorde de og hvordan reagerede jeg? Udforsker de bagvedliggende grunde til dine reaktioner ved at spørge: Hvorfor oplevede jeg det sådan? Hvad kendetegner de relationer, der er på spil mellem mig og dem, jeg samarbejder med? Analyserer konsekvenserne af dine handlinger ved at overveje: Hvad fik jeg ud af det? Kunne det være gjort anderledes? Har jeg oplevet noget tilsvarende, som kan forklare min reaktion? Fase 5: Ny aktion Nye aktioner kan sættes i værk på baggrund af dine refleksioner i analysefasen: Hvilken viden om praksis har jeg nu? Hvilke erfaringer har jeg fået om aktionslæring som metode? Hvad vil jeg gøre fremover?

20 20

21 21 Skriv! Et godt råd gennem hele processen er: Skriv! At skrive sine refleksioner ned skaber struktur og kan gøre mål, indsatser og resultater tydeligere. At arbejde udelukkende i tankerne bliver for luftigt. Ønsker du at reflektere målrettet, kan det være nødvendigt at skrive dine refleksioner ned. For det første: Skriveprocessen er med til at forme tankerne under selve refleksionsprocessen og fastholde fakta, erkendelser og erfaringer. For det andet: Når du skriver logbog, er det lettere at skabe den distance til dine følelser, tanker og handlinger, som gør det muligt at reflektere over dem. En logbog kan dokumentere og hjælpe med at holde fast i den personlige læring og udvikling. Logbogen sikrer også en vis form for objektivitet. Ved at gå tilbage i den og læse om tidligere refleksioner, kan du sikre dig, at strategier eller handlinger ikke kun styres af dette øjebliks top of mind, men formes og besluttes på baggrund af dine registrerede erfaringer over tid. Skriv ned, reflektér og øg din performance Brug 15 minutter hver eneste dag til at skrive ned, hvad du særligt har hæftet dig ved i løbet af dagens arbejde. Det kan lyde som lidt af en utopi at sætte 15 minutter af dagligt til at nedfælde refleksioner om dagens arbejde. Men det har en helt konkret og ikke ubetydelig effekt i hverdagen. En række forskere fra Harvard Business School har gennem en række forsøg og arbejdspladsbaserede studier påvist effekten af den daglige refleksion. Resultatet er, at det styrker din performance. Samtidig viser studiet, at den daglige refleksion vil styrke din opfattelse af, hvor kompetent du føler dig i det job, du varetager og det er netop denne opfattelse, der styrker din performance. Stefano m.fl. 2014: "Learning by thinking: How Reflection Aids Performance".

22 22 EKSEMPEL Kulturforandringer tager tid Niels er direktør i en middelstor kommune og er en meget arbejdsom og visionær person. Han har længe arbejdet med organisationens kultur, værdier, ledelse og strategi samt udvikling af teams. Han møder altid velforberedt og stiller store krav til sig selv. De 70 ledere i hans organisation er vant til, at han går forrest. Det er meget sjældent, Niels rykker og rykkes ud af sin komfortzone, men før et kickoffmøde med alle 70 ledere om en større forandringsproces beslutter Niels sig for et eksperiment. I stedet for selv at skrive hele drejebogen som han plejer, vil han i langt højere grad og tidligt i processen inddrage sin organisation. Beslutningen om at prøve at slippe den vante kontrol er truffet, og på selve kickoffmødet starter Niels derfor med at melde klart ud: Han inviterer sin organisation til dialog og involvering. Niels kan mærke, at hans medarbejdere er overraskede. Nogle er tydeligt positive, men den tøvende og tilbageholdende reaktion hos en gruppe af medarbejdere forvirrer Niels. Han er en smule rystet over, at hans åbenhed ikke mødes med lutter klapsalver og kan mærke, at han får lyst til at bryde ind og tage over, men vælger ikke at gøre det. Efter mødet spekulerer han på, hvorfor hans nye mødekultur ikke går rent ind hos alle. Han overvejer kortvarigt at gøre, som han plejer næste gang, altså at tage stram styring og generobre rattet, men beslutter sig for at tænke hele processen igennem. Han vender den med en ekstern kollega og kan efter den samtale se, at det naturligvis skaber umiddelbar utryghed, når man rykker sig selv og dermed også organisationen ud af komfortzonen. Niels beslutter sig for fortsat at invitere til dialog, men erkender også, at kulturforandringer er mentale skred, der tager tid. Han beslutter sig også for at blive klogere på det, der ligger

23 23 under de umiddelbare reaktioner og spørger derfor en af de skeptiske, om hans oplevelse af mødet. Han får klar besked om, at medarbejderne er bange for, at møderne bare vil ende i snak, der ikke udstikker en klar retning. Niels tænker over den udmelding og bestemmer sig for at bevare dialogformen, men også at sikre, at der træffes beslutninger. Han er overbevist om, at den nye form vil generere flere ideer og bedre beslutninger. Casen ovenfor er et eksempel på en udfordring for en topleder, der både relaterer sig til den organisatoriske udvikling at organisationen bliver mere innovativ og til toplederens personlige udvikling hvordan toplederen kan indvoldvere sine ledere i beslutningsprocessen. Casen illustrerer også, at toplederens egen kompetenceudvikling ikke er et rent privat anliggende. For der er omgående reaktioner i organisationen, som toplederen kan bruge som feedback i sin læringsproces.

24 24 Eksempel Sæt alle kompetencer i spil Peter er ny kommunaldirektør. Han har bred erfaring med direktionsarbejde fra andre kommuner og ved godt, hvilken samarbejdskultur han ønsker. Han ser lige tiden og de nye kolleger i direktionen an, men opdager snart, hvor forskellige hans tre direktørkolleger i direktionen er. Allan udfordrer ham og efterspørger, at Peter hele tiden markerer sit standpunkt. Mette taler for, at gruppen diskuterer alting helt igennem, så alle er med, og Christian forholder sig afventende. Det er Peters fornemmelse, at gruppen er vant til og forventer, at kommunaldirektøren skærer igennem og træffer beslutningerne. Især når det gælder de tværgående udfordringer med økonomiske prioriteringer. Peter erkender, at der er behov for, at hele teamet reflekterer sammen, og sætter derfor gang i en proces, hvor direktionen over en længere periode arbejder med både individuelle grundantagelser og hele teamets fælles forståelse af at være leder i netop deres team. På den måde bliver den refleksive opgave flyttet fra at være en opgave for Peter til en fælles opgave for teamet. Casen viser, hvordan refleksionsprocesser i et team kan føre til bedre fælles beslutninger og prioriteringer for hele organisationen. Peter kan godt skære igennem, men ønsker, at direktionsteamet selv kan og skal tage ansvar for de fælles beslutninger og prioriteringer. Han prøver et par gange at lade diskussionerne køre, men oplever hver gang, at rollerne i gruppen cementeres. Peter beslutter sig for at reflektere over sin egen lederrolle og sine egne grænser. Han må stille sig selv spørgsmålet, om han reelt giver teamet de bedste muligheder for at sætte alle kompetencer i spil, når han selv forholder sig iagttagende? Hvilken rolle spiller han selv? Føler han sig truet på sin position af aktive Allan? Er han selv for passiv, når det handler om at spille ind eller skære igennem? Hvor går grænsen mellem at lede andre, og lade dem lede sig selv? Hvor individualistisk må medlemmer af et team egentlig agere? Peter når frem til, at opgaven må handle om at skabe en kultur i direktionen, hvor alle bidrager. En kultur, hvor diskussionerne handler om at finde den bedste løsning for den organisatoriske helhed ikke om hvor vidt Allan vinder og får flest mulige ressourcer til eget område, at Mette opgiver at finde den bedste løsning, at Christian melder sig ud, fordi han ikke orker bøvlet, eller om at Peter bare skærer igennem, fordi det forventes af ham i hans position.

25 25 Et reflekterende ledelsesteam I aktionsbaseret læring er udgangspunktet konkrete udfordringer, men læringen udvikles på baggrund af refleksioner og eksperimenter i både tanke og handling. Her er hovedpointerne, at der er mange veje til at løse komplekse problemer, og at man i samspillet mellem mennesker kan hente vigtige input også til den enkeltes refleksionsproces. I den forbindelse er det oplagt at vende blikket mod sit ledelsesteam. Dynamikken i direktionsteamet er en udfordring for mange topledere. Her skal balanceres mellem refleksion og eksekve ring. Aktionslæring kan være en vej til at arbejde målrettet med refleksionsprocesser i teamet; både individuelt og i teamet. Her kan det for en leder indimellem opleves som et dilemma, at man på den ene side skal give plads til det individuelle og på den anden side sætte grænser. Det fører til overvejelser om, hvor meget man som chef skal tillade? Hvor højt må bølgerne gå i vores fælles diskussioner? Og i 1:1 samtaler? Hvornår skal jeg markere, at grænsen for acceptabel adfærd i mine øjne er nået? Og har jeg ret? Begrænser jeg teamet eller styrker jeg det? Aktionslæring som metode til at arbejde målrettet med refleksion i sit team, forudsætter erkendelse og accept af, at blandede følelser er en ingrediens i de fleste samarbejder mellem mennesker. Indimellem også i form af mistillid, magtkampe, konflikter, komplicerede relationer og konkurrence. Det er hårdt arbejde at forholde sig til andres perspektiver, særligt hvis deres måde at opfatte og forstå verden på, ligger langt fra ens egen. Udvikling og innovation skabes bedst i et tillidsbaseret og respektfuldt samarbejde mellem mennesker med forskellige baggrunde og perspektiver, men med respekt for hinanden. På den måde får man modspil til egne udfordringer og antagelser. Tillid er en grundsten i det gode teamsamarbejde, men må ikke forveksles med enighed og konsensus. Idealer om enighed og overensstemmelse bygger på en ofte uudtalt forestilling om, at spændinger mellem mennesker, uklarhed, uenighed og ubehag kan pakkes væk bare man udstikker en retning for arbejdet i organisation. Hvis det overordnede mål for en gruppes adfærd er konsensus, er det svært for den enkelte at udtrykke uenighed eller sparke nye ideer ind. I de grupper, hvor konsensus er det fremherskende ideal, vil de ofte opleve nye måder at tænke, beslutte sig og agere på som forstyrrelser eller ligefrem provokationer. Hvis enighed hver gang er drømmen, kan tendensen til at forenkle virkelighedens kompleksitet vokse sig større end godt er. Og det, der på overfladen tager sig ud som tillid, dækker reelt over konfliktskyhed og tilpasning. Den slags springer der sjældent nye ideer ud af. Som topleder og medlem af et team er det derfor essentielt, at man er i stand til at skabe en atmosfære, hvor individuelle holdninger, forslag og løsninger vurderes som et tilskud til hele gruppens samlede styrke. Debatter og diskussioner skal være konstruktive og åbne, og den enkelte leder, herunder topchefen, skal kunne lægge sin tvivl ud og søge råd og ideer i et refleksionsrum, der er præget af tillid. Kig på dig selv gennem andre Inviterer man andre til at kigge med, kan udbyttet ofte blive større og både mere nuanceret og overraskende. Også selv om det kan opleves som risikabelt og intimiderende at bede om at blive udfordret eller ligefrem provokeret. Det er derfor vigtigt at overveje, hvem man inviterer til at iagttage og ikke mindst, hvad man inviterer dem til at iagttage. Skal andres iagttagelser være brugbare i din egen udvikling, skal de komme fra mennesker, hvor respekten og tilliden er gensidig. Dog skal de også helst komme fra dem, der ikke ligner dig, har en anden udkigspost end dig eller en anden baggrund. Det kan også være en fordel at invitere nogen, som kommer fra en helt anden verden for virkelig at ruske op i ens selvforståelse.

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Reflection in action. Et forløb med fokus på toplederens egen kompetenceudvikling

Reflection in action. Et forløb med fokus på toplederens egen kompetenceudvikling Reflection in action Et forløb med fokus på toplederens egen kompetenceudvikling Væksthus for ledelse inviterer 28 direktører fra kommuner og regioner til et unikt udviklingsprogram. I forløbet sætter

Læs mere

gladsaxe.dk HR-strategi

gladsaxe.dk HR-strategi gladsaxe.dk HR-strategi HR-strategi Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats og har derfor formuleret en HR-strategi. Strategien skal understøtte udviklingen af organisationen,

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC * en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende

Læs mere

ALLE HUSKER ORDET SKAM

ALLE HUSKER ORDET SKAM ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater!

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater! Fra god til fantastisk Skab hurtige og målbare resultater! Team med solid erfaring Step-up blev etableret i 2003 og har lige siden arbejdet med at udvikle mennesker. Vi er i dag mest kendt som dem, der,

Læs mere

Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017

Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017 Til møde i MED-Hovedudvalget den 4. oktober 2016 Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017 Alle pakker realiseres på en måde, der understøtter det fremmende perspektiv på arbejdsmiljøindsatsen

Læs mere

Medarbejder og leder i nærværs organisationen

Medarbejder og leder i nærværs organisationen Medarbejder og leder i nærværs organisationen 2017 FORORD Medarbejderog ledelsesgrundlag Du sidder med Vallensbæk Kommunes medarbejder- og ledelsesgrundlag i hånden og dermed en beskrivelse af forventningerne

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

Strategiplan

Strategiplan Indledning Direktionens Strategiplan 2017-2020 sætter en tydelig retning for, hvordan vi i den kommende treårige periode ønsker at udvikle organisationen, så vi kan skabe endnu bedre løsninger for borgerne.

Læs mere

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ...

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ... Indhold COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ... 4 Hovedkonklusioner fra Coaching Analysen 2004/05... 5 INTRODUKTION TIL COACHING... 6 Coaching i ledelse... 7 Hvor og hvornår er coaching relevant?... 8 Former

Læs mere

Selvevalueringsmetode

Selvevalueringsmetode Selvevalueringsmetode XX 79 Selvevalueringsmetode Hvis vi ikke stræber efter at blive bedre, hører vi op med at være gode. Oliver Cromwell (1599-1658) Konkretiseringen af kodeks repræsenterer ikke mindst

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017

Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Gentofte Kommune Robusthed 2 Program: Præsentation og introduktion arbejdsplads\tr Hvad er organisatorisk robusthed for jer? Oplæg: Organisatorisk robusthed

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Hvorfor skal nogen ledes af dig?

Hvorfor skal nogen ledes af dig? Hvorfor skal nogen ledes af dig? Reflektér over dit personlige lederskab Hvor henter du din ledelsesmæssige legitimitet? De følgende slides giver dig en ramme for at overveje nogle vigtige elementer i

Læs mere

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL Cima Development udvikler ledere, medarbejdere og teams. Vi er specialiseret i at hjælpe: Nyetablerede teams og deres ledere, som skal godt og hurtigt fra start. Teams

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Ledelses- og medarbejdergrundlag

Ledelses- og medarbejdergrundlag Kommunikere tydeligt Være rollemodel Være fagligt stærk Resultatansvar Sikre samskabelse Arbejde strategisk Være innovativ Samarbejde på tværs Ledelses- og medarbejdergrundlag Nyt Ledelses- og medarbejdergrundlag

Læs mere

Kodeks for god ledelse

Kodeks for god ledelse Kodeks for god ledelse 1. Jeg påtager mig mit lederskab 2. Jeg er bevidst om mit ledelsesrum og den politiske kontekst, jeg er en del af 3. Jeg har viden om og forståelse for den faglige kontekst, jeg

Læs mere

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE for Kære medarbejder i Holbæk Kommune Vores personalepolitik har til formål at udvikle Holbæk Kommune som en attraktiv arbejdsplads.

Læs mere

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen KURSETS FORMÅL er at styrke dig i at bruge dig selv bedst muligt, når du kommunikerer på din arbejdsplads. Med nærvær og effektivitet. Du arbejder med din

Læs mere

Ledelsesgrundlag Odder Kommune

Ledelsesgrundlag Odder Kommune Ledelsesgrundlag Odder Kommune November 2008 Ledelsesgrundlag I Odder Kommune arbejder lederne ud fra værdibaseret ledelse. Det betyder, at de overordnede styringsrammer er fleksible og åbner mulighed

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Sammenhængskraft mellem ledelseslagene i virkeligheden

Sammenhængskraft mellem ledelseslagene i virkeligheden Sammenhængskraft mellem ledelseslagene i virkeligheden dbio s Lederforum 13. marts 2013 v/bettina Skårup aksia-institute.dk bettinaskaarup.dk Lyn-baggrund 27 dybdegående interviews i kommuner og regioner

Læs mere

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Målgruppe: Primært elever, men også undervisere og vejledere. Baggrund: Vejledningen er tænkt som et brugbart materiale for eleverne på SOSU- og PA-

Læs mere

Strategisk aktionslæring

Strategisk aktionslæring KONTEKST Strategisk aktionslæring KONTEKST ORGANISATION LÆRE- PROCES FACILITATOR TEORI OG PRAKSIS Vi går gennem processen igen og igen for at nærme os målet. Moduler/Pensum Logbog Projektbe skrivelse Samtale

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG

SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG Overblik - tydelighed - begejstring TÆND DIT LEDERLYS kobler ledelsesredskaber og løsninger på dine konkrete udfordringer som leder gennem læring, rådgivning

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Vejledere Greve Skolevæsen

Vejledere Greve Skolevæsen Vejledere Greve Skolevæsen Hold 3 Mosede, Strand, Holmeager, Tune Om vejledningskompetence 2 18. januar 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/ materialer-til-forloeb/greve-kommune Den

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere

Evaluering af individuelt sparringsforløb for skoleledere Ringsted Kommune aug marts 2017

Evaluering af individuelt sparringsforløb for skoleledere Ringsted Kommune aug marts 2017 Evaluering af individuelt sparringsforløb for skoleledere Ringsted Kommune aug. 2016 marts 2017 Ramme for forløbet: Forløbet skulle have startet før sommerferien 2016. Opstart blev udsat, da flere af skoleledernes

Læs mere

Aktionslæring. Sommeruni 2015

Aktionslæring. Sommeruni 2015 Aktionslæring Sommeruni 2015 Indhold De fem faser i et aktionslæringsforløb - (KLEO) Interview (i flere afdelinger) Kontrakt - SMTTE Positioner, domæner Observation og observationsnotater Teamets rolle

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Artikel til Personalechefen: Af Dorte Cohr Lützen, konsulent Lützen Management og Birgitte Lønborg, erhvervspsykolog, Crescendo HRM. Vi ser ikke stress som en objektiv tilstand eller sygdom hos mennesker,

Læs mere

Faxe Kommune - dit liv, din fremtid, dit job. Kurs Koordinering Engagement. Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse

Faxe Kommune - dit liv, din fremtid, dit job. Kurs Koordinering Engagement. Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse Faxe Kommune dit liv, din fremtid, dit job Kurs Koordinering Engagement Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse Faxe Kommunes Ledelsesgrundlag Faxe Kommunes ledelsesgrundlag er en fælles beskrivelse

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde Netværket Interne Auditorer i Danmark Frederiksminde 16. april 2013 Coach og Organisationskonsulent Karsten Schiøtz Auditorers udfordringer? Hvad oplever du som dine største udfordringer ved at være intern

Læs mere

PARADOKSLEDELSE VOL. 2

PARADOKSLEDELSE VOL. 2 NY UDDANNELSE PARADOKSLEDELSE VOL. 2 HVORDAN DU KAN BRUGE PARADOKSLEDELSE I DET STRATEGISKE OG PERSONLIGE LEDERSKAB Clavis ApS Klostergade 60 8000 Århus C Tlf.: 2426 1611 Kontakt@clavis.dk 2 www.clavis.dk

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

Ledelse starter med dig!

Ledelse starter med dig! Ledelse starter med dig! Ledelse starter med dig! af Christian Dinesen, cd@danskcoachinginstitut.dk, Dansk Coaching Institut, Center for Inner Leadership Denne artikel fokuserer på hvordan vi i større

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Lederuddannelse. Realisér dit lederpotentiale med en international uddannelse

Lederuddannelse. Realisér dit lederpotentiale med en international uddannelse Lederuddannelse Realisér dit lederpotentiale med en international uddannelse Leadership Acceleration Programme Bliv klædt på til at videreudvikle din lederrolle På vores lederuddannelse Leadership Acceleration

Læs mere

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting

Læs mere

Tid Tema Formål Indhold/Procesværktøjer/Ansvar/Husk

Tid Tema Formål Indhold/Procesværktøjer/Ansvar/Husk UDVIKLINGSDIALOGER HOLD B FØRSTE MØDE Formål med det samlede forløb Udbytte - Du får indsigt og viden om dig som leder - Du får værktøjer til at forbedre din kommunikation og dine dialoger - Du træner

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Ledelses- og medarbejdergrundlag

Ledelses- og medarbejdergrundlag Ledelses- og medarbejdergrundlag Redigeret den 27. november 2015 1 of 9 Grundlæggende resultatansvar Kommunikere tydeligt 7 nøglekompetencer: Være rollemodel Være faglig stærk Kommunikere tydeligt Være

Læs mere

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber

BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber 1 forord Stærkere fællesskaber gør os dygtigere sammen Kære læsere, Da jeg sidste vinter sammen med resten af byrådet præsenterede Aarhus Kommunes nye børne-

Læs mere

KURS KOORDINERING ENGAGEMENT

KURS KOORDINERING ENGAGEMENT Ledelsesgrundlag KURS KOORDINERING ENGAGEMENT Udgivet af: Faxe Kommune 2013 Redaktion: Center for Udvikling Layout: Rune Brandt Hermannsson Foto: Colourbox.com, Faxe Kommune Tryk: HellasGrafisk www.faxekommune.dk

Læs mere

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk Dokumenttype Retningsgivende dokument vedr. kompetenceudvikling. Anvendelsesområde Medarbejdere og ledelse i organisationen Teglgårdshuset. Målgruppe Alle tværprofessionelle medarbejdere i Botilbuddet

Læs mere

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør Ledelse og medarbejderindflydelse Per Mathiasen kommunaldirektør Disposition Hvorfor har vi fokus på ledelse og inddragelse? Hvad er god kommunal ledelse? Hvad betyder en god kultur i organisationen? Hvordan

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du

Læs mere

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde Netværket Interne Auditorer i Danmark Frederiksminde 21. marts 2012 Coach og Organisationskonsulent Karsten Schiøtz Der sker forandringer i virksomheder Eksempler: re-organisering fyringer der bliver skrevet

Læs mere

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Effektivitet Udvikling Kommunikation Strategi Middelfart Kommune 2015 Oplag: 4.000 stk. Layout og produktion: vielendank.dk MIDDELFART KOMMUNE 2-3 Indhold

Læs mere

Først og fremmest leder. Fokus på de kommunale ledere i forreste række

Først og fremmest leder. Fokus på de kommunale ledere i forreste række Først og fremmest leder Fokus på de kommunale ledere i forreste række 1 Indhold Introduktion....side 4 Fakta om førstelinjeledere....side 8 Seks temaer til refleksion og dialog: 1. Hvordan oplever du rollen

Læs mere

GØR JERES LEDELSE TIL ET

GØR JERES LEDELSE TIL ET GØR JERES LEDELSE TIL ET GØR JERES LEDELSE TIL ET HIGH PERFORMANE TEAM SIDE 1:6 Nye udfordringer i en globaliseret verden kræver nye, stærke former for ledelse, hvis din virksomhed skal gå fra gode til

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

Roskilde d. 28 marts - 2011

Roskilde d. 28 marts - 2011 Roskilde d. 28 marts - 2011 Temadag om mødeledelse for tovholdere i LP- grupper Psykolog Jens Andersen jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Dagens program 9.00 9.15 Præsentation af program og hinanden 9.15 9.45 Arbejde

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Holder I mange møder? Handler de om andet, end daglig drift og administration? Kunne møderne også bruges til at skabe udvikling og læring? Organisatorisk

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse

Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse Når regelstyring afløses af værdibaseret ledelse, stiller det ofte ændrede krav til lederen. Hvor reglerne i mange tilfælde kan afgøre, hvad der er rigtigt eller

Læs mere

Janne Risager Jensen DialogForumTeam på

Janne Risager Jensen DialogForumTeam på Janne Risager Jensen DialogForumTeam på DFT`S METODER På Selandia har vi tre DFT: Målet er supervision og faglig sparring gennem håndtering af konkrete problemstillinger om elever eller grupper af elever.

Læs mere

Samarbejdsbaseret problemløsning

Samarbejdsbaseret problemløsning Samarbejdsbaseret problemløsning Hvem Ross W. Greene Ph.d., tidl. tilknyttet afdelingen for psykiatri på Harvard Medical School Grundlægger af Lives in The Balance; institut for Collaborate and Proactive

Læs mere

Synlig læring i 4 kommuner

Synlig læring i 4 kommuner Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

Mastercase 2011. Driftsledelse med tryk på LEDELSE. Driftsledelse og effektivisering. Kunde: Ankestyrelsen

Mastercase 2011. Driftsledelse med tryk på LEDELSE. Driftsledelse og effektivisering. Kunde: Ankestyrelsen Mastercase 2011 Driftsledelse med tryk på LEDELSE Kunde: Ankestyrelsen Vi har et godt indtryk af Valcon, og vi har allerede anbefalet dem til en anden afdeling herinde, som nu selv er gået i gang med et

Læs mere

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014 Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG. Sorø Kommune 2016

LEDELSESGRUNDLAG. Sorø Kommune 2016 LEDELSESGRUNDLAG Sorø Kommune 2016 LEDELSE I SORØ KOMMUNE Ledelsesgrundlaget beskriver, hvordan ledelse udøves på en god måde i Sorø Kommune, og hvilke rammer ledelsen agerer indenfor. Ledelsesgrundlaget

Læs mere

Perspektiver på ledelse

Perspektiver på ledelse L Y N G B Y - TA A R B Æ K K O M M U N E Perspektiver på ledelse Ledelsesgrundlag for Lyngby-Taarbæk Kommune God ledelse gør forskellen Ledelse er et fag, og som alle andre fag skal ledelse, læres, udvikles

Læs mere

Strategi, vækst og lederskab

Strategi, vækst og lederskab Strategi, vækst og lederskab Strategi, vækst og lederskab Virkelighedsnær sparring på dit lederskab og fokus på strategisk ledelse Selv de dygtigste ledere kan blive bedre Trænger du til ny inspiration

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Kvalitetsreform i den offentlige sektor

Kvalitetsreform i den offentlige sektor Kvalitetsreform i den offentlige sektor - Set i et ledelsesperspektiv Ledernes Hovedorganisation Maj 2007 Indledning Den offentlige sektor står i dag overfor en række udfordringer, såsom højt sygefravær,

Læs mere

KL S LEDERTRÆF 2013 Strategisk relationel ledelse (workshop/boglancering)

KL S LEDERTRÆF 2013 Strategisk relationel ledelse (workshop/boglancering) KL S LEDERTRÆF 2013 Strategisk relationel ledelse (workshop/boglancering) Programoversigt 10:50 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

EMOTIONEL INTELLIGENS TIL AT IDENTIFICERE OG HÅNDTERE EGNE OG ANDRES FØLELSER Hogan Assessment Systems Inc.

EMOTIONEL INTELLIGENS TIL AT IDENTIFICERE OG HÅNDTERE EGNE OG ANDRES FØLELSER Hogan Assessment Systems Inc. EQ EVNEN EMOTIONEL INTELLIGENS TIL AT IDENTIFICERE OG HÅNDTERE EGNE OG ANDRES FØLELSER Rapport for John Doe ID UH555936 Dato 06 Juli 2016 2013 Hogan Assessment Systems Inc. Introduktion Hogan EQ vurderer

Læs mere

Ledelse, der gør en forskel. Anette Kureer

Ledelse, der gør en forskel. Anette Kureer April, 2016 , Cand. psych. Har arbejdet i den offentlige forvaltning i 25 år - Heraf de seneste 15 som leder og forvaltningschef Things work out best for those who make the best of how things work out

Læs mere

Job- og personprofil for områdechefer

Job- og personprofil for områdechefer Job- og personprofil for områdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig, økonomisk

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere