Selvevalueringsrapport Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole 2012/2013

Transkript

1 Selvevalueringsrapport Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole 2012/2013 1

2 Evaluanden Bestyrelsen for Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole har vedtaget og offentliggjort på skolens hjemmeside, at emnet for årets evalueringsobjekt er todelt. Der ønskes en evaluering af skoleturen til Berlin i forhold til skolens indholdsplan samt en evaluering af elevernes oplevelse af skoleåret i forhold til værdigrundlag og indholdsplan. Den første del er en konkret evaluering af en begivenhed beskrevet i indholdsplanen og derfor forholdsvist direkte at gå til. Den anden del forholder sig til skolens værdigrundlag, og her er det skønnet hensigtsmæssigt at formulere et evalueringsspørgsmål. Her tages udgangspunkt i følgende pasus fra skolens værdigrundlag: Endvidere finder vi det betydningsfuldt, at skolens hverdag og dermed den enkelte elevs dannelsesproces og hele menneskelige modning fremmes gennem trivsel, samvirke og fællesskab ( ) Og evalueringsspørgsmålet bliver som følger: Oplever eleverne, at de modnes gennem trivsel, samvirke og fællesskab? Evaluator Evaluator er lærer ansat ved skolen Lise Christensen. Evaluator er ved rapportens udfærdigelse netop vendt tilbage efter barsel og har derfor ikke kendskab til eleverne og elevholdet ud over de få 2. årselever. Formål med evalueringen Skolen og skolens bestyrelse ønsker en konkret evaluering af rejsen til Berlin, som kan bruges direkte i planlægningen af skolerejsen i efteråret 2013, som også forventes af gå til Berlin. Samtidig ønsker skolen en værdibaseret, brugerorienteret evaluering af et element i skolens værdigrundlag med henblik på dels afklaring af værdigrundlagets effekt på elevernes hverdag og en fortsat udvikling af skolens praksis og måde at udmønte værdigrundlaget på. 2

3 Metode og data Evalueringen af Berlinturen er lavet på baggrund af et elektronisk spørgeskema udfyldt af eleverne efter turen, evaluering påbegyndt i en lærergruppe på pædagogiske dage og afsluttet på et lærermøde samt interview med tovholder for turen. I selvevalueringen lægges vægt på tre dimensioner fra beskrivelsen i indholdsplanen, nemlig: - Kendskab til kultur og levevis i Berlin - Intensive forberedelser før turen - Den sociale dimension Evalueringen relateret til elevernes oplevelse af skoleåret i relation til skolens værdigrundlag tager udgangspunkt i en brugerorienteret evaluering 1, hvor data indsamles i et fokusgruppeinterview med 3 tilfældigt udvalgte drenge og 3 tilfældigt udvalgte piger. Tilfældet ville, at der var en 2. årselev og to piger, der delte værelse. 2 elever går i 9. klasse, og 4 elever går i 10. klasse. Fokusgruppeinterviewet blev gennemført ud fra igangsættende nøglespørgsmål, og der blev opfordret til fri og dynamisk samtale, hvor evaluator så vidt muligt forholdt sig iagttagende. Interviewet blev optaget på lydfil, og evaluator har siden transkriberet elevernes udsagn ud fra principperne om autencitet og inklusion, så udsagnene så vidt muligt gengives i sin mundtlige form, og alle data inden for en kategori afrapportes. Idet interviewet havde form af fri samtale, vil ikke alle elementer indgå i undersøgelsen, samtidig med at elementer, som eleverne bragte på banen uden for de planlagte spørgsmål, kan indgå. Deltagerne er informeret om brugen af optagelsen, om rapportens anvendelse og deres anonymitet. 1 1 Der arbejdes ud fra Selvevalueringens Hvide Sejl, Peter Dahler-Larsen, Syddansk Universitetsforlag

4 Selvevaluering af skolerejse til Berlin Beskrivelse i Indholdsplanen: Den fælles lejrskoletur Lejrskoleturen går til Berlin. Hensigten med turen er at erhverve sig kendskab til kultur og levevis i en europæisk hovedstad. Inden turen arbejdes intensivt med forberedelser, og centrale emner belyses af enkelte lærere med særlige forudsætninger. Turen har også en social dimension. Eleverne bor på hotel og spiser ude i selvvalgte grupper på 3-5. De skal holde hus med de kostpenge, som de får. Formål med turen beskrevet af tovholder forud for planlægningsfasen: Vi ønsker at opnå et øget engagement i turen, så eleverne ikke kommer hovedkulds ind i den. Vi ønsker at inddrage den viden, eleverne har mulighed for at tilegne sig i forbindelse med en studietur til Berlin i en højere grad end det har været hidtil. Vi ønsker helt konkret at få eleverne til at være med til at planlægge og bestemme over studieturen til Berlin. Helt konkret skal det munde ud i, at Spotgrupperne kan præsentere turforslag for alle elever. Eleverne kan så melde sig til disse ture, såvel som til de øvrige ture. Disse planlægges af lærerne, som vi plejer. Kort beskrivelse af forberedelse og gennemførsel af turen: Der blev før turen afholdt 3 introdage samt en højskoleaften. 1. introdag var til ideudvikling og dannelse af spotgrupper, på den 2. introdag arbejdede grupperne under lærervejledning, turforslagene blev fremlagt, og eleverne valgte sig ind på dem på en højskoleaften. På den 3. introdag blev det samlede program og Berlin som destination præsenteret. Der var 81 elever og 10 voksne med på turen. I bussen derned var eleverne sammen med deres kontaktgrupper, og der var forskellige aktiviteter som en quiz, busgymnastik og film. Man blev indkvarteret på et hostel af ret god standart og for manges vedkommende på 2-sengs-værelser. Det var et trygt område, hvor udfordringen kunne ligge i at finde spisemuligheder. Programmet var sammensat af interessevalgte spotture og fælles program. Fælles var blandt andet en tur til koncentrationslejren Sachsenhausen, operaforestillingen Carmen og klassevise gåture med undervisning om Berlin. Dagsrytmen var sammenlignelig med dagligdagen hjemme på efterskolen med fælles morgenmåltid, meddelelser og godnat ved kontaktlærere. Som noget nyt var der også et aftenarrangement med rytmisk musik. Øvrige måltider blev indtaget i madgrupper, eleverne selv havde haft indflydelse på at sammensætte. 4

5 Spørgeskemaundersøgelsen: Eleverne har udfyldt et elektronisk spørgeskema, hvor de ud fra en række hovedspørgsmål kunne erklære sig enige i en række udsagn omkring turen. De måtte gerne erklære sig enige i flere udsagn pr. spørgsmål. Adspurgt om turens faglige indhold svarer 37% af svardeltagerne, at deres spotture var super gode, mens 3% mener, at spotturene ikke var godt arrangerede. 32 % mener, at det samlede faglige indhold var dækkende. Adspurgt om det sociale aspekt i at være kommet tættere på hinanden svarer 29 %, at de kender folk bedre efter turen, og 29 % er enige i, at det at rejse sammen er en god måde at blive tvunget til at komme tættere på andre. 5 % er enige i, at det er hårdt at være sammen med mange mennesker i en uge. Adspurgt om forberedelsen af turen er 40 % enige i, at spotgrupperne kom frem til nogle gode temaer for turene, og 28 % mener, at det var spændende at arbejde med ideudvikling. 2 % er enige i, at det havde været bedre, hvis lærerne havde forberedt turene alene. 44 % er enige i, at Berlinmessen fungerede fint som inspiration til valg af spotture, og 7 % er enige i, at de hellere ville have valgt spotture på en anden måde. Overordnet set er 25 % enige i, at det var en super tur, og 27 % mener, det var en ok tur og er meget godt tilfredse. Lærerevaluering: Lærerkollegiet har identificeret en række positive elementer og udfordringer samt fremadrettede handlingsmuligheder. Der var generel tilfredshed med elevernes ejerskab til turen gennem deres deltagelse i forberedelsen, en høj faglighed og afveksling i organiseringen af turene. Som udfordrende aspekter peges på, hvordan lærerne kan støtte eleverne i deres manglende viden om Berlin, og der var et ønske om, at lærerne var med tidligere i ideudviklingsfasen. Der viste sig også et ønske om mere tid til samvær og samarbejde blandt de voksne under turen samt et behov for fælles afklaring af målet med turen. 5

6 Konklusion: Både elevgruppen og personalegruppen udtrykker tilfredshed med turen som helhed. I forhold til indholdsplanen ser det især ud til, at de intensive forberedelser før turen er blevet opprioriteret nu med aktiv inddragelse af eleverne, og det bliver evalueret positivt både blandt elever og voksne. Eleverne var generelt positive omkring det faglige indhold svarende til punktet om kendskab til kultur og levevis i Berlin. Det samme gør sig gældende for personalegruppen, mens de samtidig ser det som et indsatsområde at støtte elevernes faglige planlægning med lærerviden. Den sociale dimension var langt størstedelen af eleverne enige i, at det er givende at være af sted sammen, mens 5 % fandt det hårdt. Personalegruppen har ikke fokuseret på det område i deres evaluering, men ud fra turbeskrivelsen ser man, at eleverne har haft mulighed for at lære hinanden at kende i mange forskellige sammenhænge og gruppe. Det være sig som kontaktgruppe, som klasse, som madgruppe, som værelseskammerater osv. Overordnet set må skolerejsen til Berlin siges at møde beskrivelsen i Indholdsplanen. 6

7 Selvevaluering af elevernes oplevelse af skoleåret Uddybende om undersøgelsesfeltet og målopfyldelse Idet evalueringsspørgsmålet søges besvaret brugerorienteret, spørges der i første omgang til elevernes oplevelse af modning gennem trivsel, samvirke og fællesskab, og der indgår ikke en egentlig udefrakommende vurdering. Samtidig er interviewspørgsmålene grupperet, så nogle spørgsmål relaterer til elevernes overordnede beskrivelse af deres eventuelle modningsproces, mens andre spørgsmål er mere konkrete og relateret til elementer i hverdagen. Sigtet med disse er at se efter konkrete tegn i elevernes beskrivelse af deres hverdag, som kan verificere deres overordnede udsagn. Dermed skulle en subjektiv vurdering, hvor værdifuld den end er for den enkelte, kunne objektivt verificeres i hvert fald i nogen grad. I skolens værdigrundlag er forskellige elementer uddybet nærmere. Det gælder også for termerne trivsel, samvirke og fællesskab, som er beskrevet som følger: Gensidig tillid, tro på sig selv og hinanden styrker hver enkelt elevs og dermed fællesskabets trivsel. Vi tilstræber at bruge det nære og forpligtende samvær til at give eleverne selvværd og lyst til at indgå i fremtidige fællesskaber præget af ligeværdighed og gensidig tolerance. Evalueringen godtager denne definition og anser tilstedeværelsen af gensidig tillid samt tro på sig selv og hinanden som tegn på fællesskabets trivsel. Der ledes også efter tegn på, at det nære og forpligtende samvær fungerer og giver eleverne selvværd samt en hverdag præget af ligeværd og gensidig tolerance. 7

8 Elevernes subjektive oplevelse af modning Eleverne svarer således på følgende spørgsmål: Kan du beskrive dig selv som person, da du startede her? - Jeg kunne godt lide at være omkring mennesker, men jeg var ikke så meget omkring mennesker. Jeg var i en meget nørdet klasse, så derfor var jeg også en nørd ( ) - Jeg var nok stadig lidt barnlig inden jeg startede her. Jeg havde ingen erfaring med mennesker ud over de 20 i min gamle klasse - Jeg lavede rigtig mange ting i min fritid, så jeg havde en vennekreds til musik og til kor og i skolen. - Inden jeg startede her havde jeg ikke så meget kontakt til, hvem jeg egentlig selv var eller hvordan jeg egentlig opfattede mig selv. Jeg var hende, der gik til mange fester og kendte mange mennesker. Jeg havde ikke mange tætte venner, jeg kendte bare en hel masse mennesker. ( ) - Før jeg kom, jeg var ikke så social i hvert fald. Min skole lå et stykke væk, og mine venner boede meget langt væk. Jeg var i skolen og havde da nogle relationer der, men det var ikke nogen helt vildt tætte venner. Så jeg er i hvert fald blevet meget mere social i år - Da jeg først kom her var jeg meget indadvendt og jeg var helt vildt stille og jeg havde næsten ikke nogen venner, og jeg snakkede ikke rigtig med nogen, og selvtillid var heller ikke noget, jeg havde særlig meget af ( ). Eleverne bliver også spurgt: Synes du selv, du har ændret dig siden du begyndte? hvordan - Jeg er blevet mere moden og ikke så sky. Har lyst til at snakke med andre mennesker, selv om man måske ikke har så meget tilfælles. Man snakker alligevel med dem - Altså, jeg har taget ti kilo på og jeg føler på en eller anden måde, jeg er blevet ældre og har udviklet mig lidt og er blevet lidt mere moden, det ved jeg ikke, jeg kan ikke lide at sige sådan noget. - Jeg er blevet meget mere moden på minde to år, end jeg ville være blevet i folkeskolen - Jeg er blevet mere åben over for folk generelt, og jeg er blevet endnu mere sådan, at hvis folk ikke kan lide mig, så er det deres problem, og jeg er den, jeg er. De fleste bryder sig ikke om at være sammen med en, som de senere hen finder ud af slet ikke er den, de har givet udtryk for. Det er meget bedre fra starten af at vise, hvem du egentlig er - Jeg er blevet meget mere moden også. Jeg er kommet væk fra den person, jeg prøvede at være tidligere, er meget mindre prætentiøs, og så er jeg i meget bedre kontakt med den person, jeg egentlig er. - Jeg synes også, jeg er blevet mere moden, og selv om jeg synes, jeg hvilede i mig selv før, så synes jeg, jeg gør det mere nu. Og jeg synes, man får sådan lidt et selvtillidsboost på efterskolen, fordi der er så mange andre mennesker, som accepterer en, som man er, og man lærer også at acceptere alle andre som de er og ligesom lærer ikke at dømme folk på ens førstehåndsindtryk 8

9 Alle seks elever har altså et bud på, hvordan de har ændret sig i løbet af deres ophold. 5 af eleverne taler om modenhed. Desuden lægges der vægt på forskellige udtryk for at være mere sig selv og mere åben over for andre mennesker. En enkelt taler også om en fysisk forandring, mens en anden forholder sig til, at der også ville have forekommet en udvikling, hvis vedkommende havde gået i folkeskole. Som tegn på den samme udvikling spørges der, og eleverne svarer (i forkortet form): Er der nogen, der har sagt til dig, du har ændret dig? Forældre, venner hvordan - Alle her på skolen - udseendemæssigt - Lærerne - udseendemæssigt - Vennerne derhjemme at jeg opførte mig mærkeligt - Bedste veninde at det var pinligt at gå med mig på gaden En elev beskriver, hvordan deres adfærd har ændret sig, og at de er vant til, at hvis der er en sofa med plads til 4, kan de sagtens være 10 i den, og derfor sætter vedkommende sig også tæt op ad andre derhjemme. Eleverne oplever altså selv, at andre har bemærket en udvikling hos dem, men det er ikke nær så udfoldet og beskrevet som deres egen vurdering. Eleverne bliver også spurgt: Hvad var anderledes ved at komme på VGE i forhold til før? - Man er hele tiden rundt om mennesker, og man er hele tiden tvunget til at være social, og det er egentlig ikke noget skidt på en måde en god ting. - Og det er mange forskellige slags mennesker, ikke bare en bunke sportsnørder, det er virkelig en bred vifte af mennesker - Altså, hvis man har tyve minutter, så kan man godt nå at være sammen med en, derhjemme ville man i de tyve minutter sidde og kede sig. Og så er der altid nogen der spørger, om de vil spille fodbold eller lige ser en film, altså der sker meget uden for selve skolen - Lidt det samme at der altid er mennesker, at man kender hinanden, at alle kender hinanden, så man skal ikke være bange for at gå over og snakke med folk. Fx på en folkeskole kendte man ikke halvdelen og havde ikke noget til fælles med dem, det har man her. - Og også hvis man ikke har noget til fælles med dem, så kan man få noget til fælles. Og også at man bliver ligesom bedømt på alt hvad man gør, og folk tager ligesom stilling til alt, hvad man gør. Altså derhjemme, hvis man har haft en træls dag, kan man godt skjule det lidt og når man kommer hjem, kan man være ked af det. Det kan man ikke her, medmindre man låser døren, men så vil der komme en ind og spørge hvorfor har du låst døren. Det er selvfølgelig lidt hårdt nogen gange og specielt i starten, men det er også ret fedt egentlig. At hvis man er ked af det, kan man få lov til det. Og folk har set dig i alle situationer, så du er bare helt den, du er - Der er også meget forskel, fordi der er plads til forskelle. I min folkeskole, lige så snart du var anderledes, så var du et potentielt mobbeoffer, men her gælder det næsten mere om at skille sig fra os andre 9

10 Eleverne oplever altså, at forskellen centrerer sig om det sociale og det konstante og inkluderende samvær. Endelig spørges eleverne også direkte: Synes du, du er blevet mere moden, mens du har været her? hvorfor? - Ja - Ja, maks - Fordi man ligesom bliver presset ud i det. Altså man skal forestille sig, man har stået på den her klippe, hvor man tror, at man falder ned lige om lidt, og man tror man bare dør totalt og så bliver det hele bare mega meget fedt. Men der er ligesom en eller anden fyr, der kommer om bag ved og skubber dig, og den fyr hedder efterskolen - og Rasmus (griner) - Man har fundet lidt mere ansvar på en måde, man er selv sin egen herre over, hvad man egentlig gerne vil bruge sin tid på - Det er jo også tillid fra alle mulige forskellige sider. Ens forældre har jo også tillid til, at man kan være selvstændig herude og fungere herude. Og de sætter jo også penge i ikke fordi penge betyder sådan sygt meget, men det betyder lidt. Altså der er jo meget, at du skal leve op til ting, og det kan du også tit, fordi der er masser af hjælp til det herude. Så du lærer jo også at styre tingene selv herude Eleverne peger altså på ansvarlighed, øget selvkompetence, og at man møder tillid. En elev taler også om en form for overgang og beskriver selve det at begynde på skolen som en overvindelse. Tegn på trivsel og fællesskab Eleverne bliver spurgt: Hvordan er det for dig at være på VGE?, og her lægger alle eleverne vægt på rutinerne i hverdagen. 5 elever er umiddelbart glade for rutinerne, mens en 2-årselev er kørt træt i dem. Der er også delte meninger blandt eleverne, om hvorvidt der er brud nok på rutinerne, og om de er ligeligt fordel ud over året. Dette er som sådan interessant, men mere i relation til skolens årsplanlægning. Eleverne bliver også spurgt: Er du glad, når du vågner?, og her svarer alle ja. I forlængelse af det bliver de spurgt: Er du glad, når du går i seng? - Det kommer jo an på, hvordan dagen har været, men generelt ja - Man har jo altid dage, hvor man er sådan lidt nede, men jeg synes tit, man er sådan lidt oppe og køre, når man skal i seng. Det er jo tit sådan, at man har siddet en flok og snakket og hygget os, og så skal man i seng lige bagefter. Jeg er i hvert fald ikke vant til at være sammen med mine venner lige op til jeg skal i seng. - Det bliver ofte ret sent hos os - Jeg synes også, at når man ligger der og skal sove, så ligger man ofte og 10

11 snakker med sin roomie, så hvis man er ked af noget, kan man snakke med sin roomie om det - Jeg synes bare, at hvis man har haft en dårlig dag, er det let at gå ind til nogen eller snakke med sin rumle om det. Så er det ikke helt så tungt længere, så sover man egentlig godt - Noget vigtigt er også, at man virker godt med sin roomie. Fordi jeg flyttede jo fra min roomie, fordi det ikke rigtig fungerede, og det går meget bedre nu. - Sidste år havde jeg også min roomie, og vi havde det ikke altid lige nemt, men så holdt vi det ud, og så blev det super godt. Så det er også noget med lige at lære hinanden at kende - Min roomie forstyrrer. Han larmer meget og kan ikke finde ud af at lukke døre - Jeg synes også, det er godt, at når man bor sammen med en, så bliver man nødt til at acceptere, at man kan ikke lige gøre det, man plejer, for det generer min roomie. Altså man lærer ret meget at tænke på andres behov. - Jeg synes også, man kommer virkelig virkelig tæt på som roomie. Jeg kan virkelig godt mærke, hvornår han er sur på mig eller har en dårlig dag, og han kan også mærke det på mig - Det er ikke altid en kamp med sin roomie altså vi havde det meget godt hele tiden - Altså min roomie, det kan godt være, han er træls ind imellem, men sådan noget som rengøring, er han rigtig god til. Her den anden dag tog han hjem for at studere, men lige før havde han nærmest gjort hele værelset rent. Og jeg havde ikke bedt ham om det Det er interessant, at dette spørgsmål naturligt knytter sig til elevernes venner og specielt værelseskammerater, og det tyder på, at det væsentlige i at trives ved dagens afslutning er knyttet til det at være en del af et større fællesskab, men at værelseskammeraten især spiller en stor rolle. Det er også interessant, at eleverne er meget reflekterende over det at bo så tæt på et andet menneske, og at det i sig selv er en udviklende og givende proces. I relation til det store fællesskab, bliver eleverne spurgt: Hvordan er det at være her om aftenen? hvad laver du typisk? - Sidder og snakker - Der var lige et par måneder, hvor der virkelig bare ikke skete en hujende hatfis om aftenen, og på det tidspunkt havde jeg heller ikke ret mange lektier. Så efter stilletimen gik man jo ud for at være social, og så var der bare ingen. Der var en overgang, hvor folk de samlede sig meget inde på værelserne, og så er det måske lidt sværere at gå ind til folk. Hvor hvis de sad ude i opholdsstuen den samme gruppe, så er det lidt lettere at sætte sig - Men der blev også gjort en indsats - Vi tog det op, prøvede at lave en aktivitetsudvalg for at få folk ud fra værelserne, prøvede at slukke internettet, sådan at man ikke kunne sidde på nettet i hvert fald. Men jeg ved ikke, der var nok mange, der lige havde brug for at der var lidt stille, at der ikke skete så meget - Jeg erklærer mig uenig. Jeg har virkelig ikke oplevet det der stykke tid, hvor der ikke skete noget. Jeg synes altid, der har været mennesker 11

12 - Men jeg tror, det er fordi du er en af dem, der ikke er bange for at gå ind på alle menneskers værelser, bare sådan, må jeg være med. og det er godt. - Jeg synes det er meget forskelligt. For nogle aftener kan man godt mærke, at så er der sådan lidt en stemning, som siger, at der ikke rigtig sker så meget, men så andre gange, så sker der bare vildt meget i sådan fire aftener i streg - Jeg synes, det er meget fedt, at der også er nogle af eleverne, der siger, at nu spiller vi varulv, eller vi ser en film, for så kommer der ligesom også noget, hvor det er valgfrit - Rent faktisk fik jeg at vide, at vi må gerne gå hen til lærerne og sige, hvad skal vi lave i aften, for vi har rent faktisk krav på, at de skal lave en ting til hver aften, men det bliver aldrig rigtig til noget sindssygt spændende, og så ender det bare med de siger, kan vi ikke bare spille rundbold så - Nogle gange er det jo også rart bare at sidde i opholdsstuen og slappe af - Jeg synes egentlig, det er fint som det er. Men hvis I (lærerne) skulle lave noget mere, så skulle I lade være med at gøre det obligatorisk, og det skulle være noget nytænkende, så måske tage et par aftener, hvor vi ikke rigtig laver noget, men så på den tredje aften komme med noget, et eller andet, man har tænkt supermeget over - Det er ret hyggeligt at danse lanciers Der har åbenbart været perioder, hvor fællesskabet ikke har været offentligt tilgængeligt, og hvor det har været en mangel hos nogle elever, mens andre ikke har opfattet det sådan. Eleverne har selv været bevidste om problematikken og har forsøgt at løse det ved et aktivitetsudvalg. Der nævnes også mulighed for, at elever eller lærere arrangerer forskellige frivillige ting. Eleverne har altså en klar følelse af, hvornår de er inkluderede eller ikke inkluderede i fællesskabet. Dette ses også i definitionen, som kan udledes af følgende spørgsmål: Hvad synes du er fællesskab? - Det er efterskolen - Det er VGE - Det er helt fra starten af, du har det - Og det er også det med at tage alle med og ikke bare sige, du kan ikke lige være med, for det er der ikke noget, der hedder - Og acceptere folk i helheden - Der er altid en, der ikke er bange for at stille sig op og sige: nu holder du kæft, vi skal have ham der med. Det er dejligt Fællesskab er altså for eleverne primært noget, der foregår i den store elevgruppe, og når fællesskabet flyttes ind i små enheder bag lukkede døre, mærkes det som en mangel hos de andre. 12

13 Tegn på samvirke Samvirke tolkes her som områder, hvor eleverne virker sammen, og derfor spørges der ind til samarbejdssituationer i skolesammenhæng og ved praktiske opgaver. Hvordan er det at have gruppearbejde i klassen? - Det er meget fint. - Jeg synes, det virker godt, altså vi har lavet grupper i starten af året, så vi ved, hvordan vi skal bygge det op - Altså, jeg synes, at i timerne er det meget baseret på gruppearbejde, og jeg synes, det er meget godt. Man lærer at arbejde sammen med andre mennesker, som ikke måske er samme type som en selv, og det er også meget udviklende. Hvor derhjemme, der kendte man lige de to piger, som også arbejdede godt sammen med en, hvor her, der bliver man meget sådan i forskellige grupper synes jeg - Hjemme var det kun ens bedste venner, man arbejdede sammen med - Jeg synes også, at når man selv skal vælge grupper, så er det ikke længere så meget med, at så arbejder jeg bare sammen med mine bedste venner - Så er det tit den ved siden af - Ja, jeg gider ikke rejse mig (griner) - Jeg kan generelt ikke lide gruppearbejde - Det samme her - Altså, jeg synes, det er det mest upædagogiske nogensinde, fordi det er nemlig lige præcis dem, der er venner, der arbejder sammen, og sådan er det hver gang. Og på min gamle skole, der havde jeg ikke nogen venner i min klasse, så det var sgu ikke skide fedt. Og sådan er det ikke så meget her, men sådan er det nogen gange stadig. Men jeg er glad for, at vi nogen gange kan finde en mere pædagogisk måde at løse det på. Som dengang xxx ordnede det der med tallene, og der var godt nok mange der weinede over det - Det var fordi det skulle være tilfældigt - Men der var sygt mange, der var sure over, at det skulle være tilfældigt - Det er oftest os selv, der laver grupperne, og jeg synes ikke, det fungerer særligt godt vores klasse sådan overhovedet, for det er de samme, der er i gruppe sammen hver gang - Sådan er det også inde ved os - Det virker som om, vi alle har lidt blandede følelser omkring hinanden i klassen, til nogle i hvert fald. Altså jeg kan meget bedre lide, når det er helt pædagogisk, at nu tager vi bare en bunke og så trækker vi lod, så det er totalt tilfældigt. Jeg synes næsten nogen gange, det er lettere at arbejde sammen med nogen, jeg ikke kan lide, for så ved jeg, at jeg får noget lavet, sådan helt 100. det er federe at arbejde sammen med en man arbejder godt sammen med og kan lide, det er bare ikke altid, man har sådan en. - Eller som når man laver grupper der skal vare i længere tid, og man så går sammen med dem, man lige snakker med for tiden, og så går det bare galt efter sådan en måned, og så er det bare dødens pølse. Som for eksempel der i samfundsfag historie, hvor det var xxx xxx xxx, og det var mig og xxx, 13

14 der lavede det hele. Og det var bare, aldrig igen. Nu vil jeg kun være sammen med nogen, jeg ved, der laver noget. Det er naturligt, at elever har forskellige holdninger til, om gruppearbejde er en god arbejdsform for dem, men det er karakteristisk, at diskussionen her i høj grad går på organiseringen af gruppearbejde og på, at nogle kommer i klemme, når eleverne selv skal danne grupper, samt at eleverne selv er bevidst om, at det at være gode venner ikke nødvendigvis betyder, at man arbejder sammen. Det kunne være interessant at undersøge, om skolens lærere rent faktisk ofte lader gruppedannelsen være op til eleverne, men i alle tilfælde er det en følelse, der fylder noget her. Samtidig kan elevernes frustration måske også læses som et positivt udtryk for deres vilje til at få mest muligt ud af skolearbejdet. I forhold til de praktiske opgaver spørges: Gør du rent sammen med nogen? - Sammen med nogen - Opvask! - Det første halve år havde jeg opholdsstuen og gennemgangen helt selv, og det tog mig en time hver gang, og det var ikke så fedt, for jeg har jo egentlig som sådan ikke noget imod det, og jeg har altid været vant til pligter. Det var ikke fordi det var for hårdt, det tog bare for lang tid. Jeg synes egentlig det er super hyggeligt at gøre rent, hvis man er flere om det, men noget af hyggen går ligesom af det man kommer tættere på folk, når man gør rent, for så kommer man bare til at snakke om et eller andet jeg synes, det er helt vildt hyggeligt, altså, så hvis man er flere om det, synes jeg, det er super sjovt. - Jeg kan godt relatere til dig, for jeg havde også drengegangen alene, og man fandt alle de der ting der, man godt lige kunne glemme at få gjort, og så lægger de ikke mærke til det, så jeg kunne gøre det ret hurtigt på trods af, jeg var alene. - Altså vi er tre om opvasken nu, og vi sætter høj musik på, og så falder vi bare ind i de ting, der skal laves. Vi er alle sammen blevet enige om i starten, at vi gider egentlig ikke bare stå og kikke, så vi laver noget hele tiden. Det kan godt tage lang tid, men til andre tider tager det bare et kvarter. - Jeg havde opvasken det første halve år, og det var mega fedt, fordi jeg var sammen med xxx xxx, og vi hyggede os så meget med, jeg syntes, det var så hyggeligt, og nu har jeg klasselokale 2 selv, så jeg ville hellere have opvasken - Det er nederen at gøre rent alene, det gjorde jeg også det første halve år - Dem i 5-eren sviner helt vildt - Det kan godt være, lærerne siger, 9.2 er rene, men det er fordi, dem der gør rent, de laver noget - De lagde bare alle deres ting derinde, og det var møg, og det tog lang tid, og det var bare trist, for det tog bare så lang tid - Det er meget federe at arbejde sammen - Jeg har fx også fået et meget bedre forhold med xxx, som jeg ikke snakkede så meget med, efter jeg kom i hallen sammen med hende, og der er det også bare virkelig høj musik, og så er det bare i gang - Hallen er et sygt fedt sted at have, det havde jeg også en periode sidste år, det 14

15 var herre sjovt, og jeg havde aldrig snakket med xxx, hvis ikke jeg havde snakket med hende mens vi gjorde rent, det var herre hyggeligt. Så man skal helst være to. Også forfriskningen, det fungerer sgu ikke helt om onsdagen. Nogen gange kommer vi - nej, det fungerer ikke, selv om vi er tre. Det tager også til langt ud på natten tit, fordi hvis der er kage, så er det smurt helt ned i gulvet, og hvis der er en træls lærer, så skal vi til at vaske gulvet og vaske udenfor, hvor der også er trådt kage. Eleverne er generelt enige om, at det er kedeligt at gøre rent alene, og det er overraskende, at eleverne bruger meget positive termer til at beskrive rengøring sammen med andre. Der bliver talt om super hyggeligt, helt vildt hyggeligt, super sjovt, mega fedt, så hyggeligt og herre hyggeligt. Desuden nævner to elever, at de har fået et tættere forhold til en elev, de ikke umiddelbart ville have talt så meget med, ved at have fælles rengøringsområde. Eleverne bliver også spurgt mere overordnet til deres oplevelse af at arbejde sammen med andre. Hvordan er det i det hele taget at arbejde sammen med de andre elever? (når I har trælse tjanser, går I så bare i gang?) - Det fungerer fint nok - Det er jo også det med, at man kender alle, så det er ikke sådan, at dig snakker jeg ikke med eller det er akavet - Der i starten af året kom vi ud i nogle grupper og skulle male nogle billeder sammen. Og så skulle man finde en sang, og det var lidt svært. Og der blev vi tvunget til at snakke sammen, og man ved ikke helt, hvad man skal sige. Og så er det sådan, dårligt samarbejde synes jeg der, og nu er det sådan noget godt samarbejde, når man bliver sat ud i grupper nu, så tænker man konstruktivt - Det var rimeligt upersonligt at arbejde første gang, men det var også hyggeligt nok, synes jeg, det var bare lidt svært, ja - Ja ja, det er også fordi, du er fælles om det, og så kan du i hvert fald snakke om det at det er træls - Også fordi begge vil jo ikke stå og gøre rent i en time, så man kommer bare i gang og får det gjort, og så kan man altid snakke videre bagefter Her ses, at eleverne oplever, at samarbejdet fungerer langt bedre, nu hvor de kender hinanden, og at de oplever, at man tager ansvar for at få overstået arbejdet. Dette er dog ikke helt det samme billede, når eleverne bliver spurgt, hvordan det går, når de har afrydning efter måltider. Her oplever flere, at der er glemsomme kammerater, som udebliver, men de beskriver også, hvordan nogle hold arbejder med en effektiv arbejdsfordeling, så de kan blive hurtigt færdige. Hvordan går det, når I har afrydning - Altså, man får sådan forskellige roller, så hos os er det xxx, der begynder at tage alt lortet af bordet, så er det xxx, der begynder at vaske borde af, og xxx vasker også borde af, og så begynder jeg at feje. Så når vi er færdige, så går vi. - Det er fordi, der altid er en eller to, der bare er nogle røvhuller, der bare går, fordi de synes, jeg kan godt smutte, jeg glemmer det bare lige, og så står man bare der tre mennesker tilbage, og det er godt nok kun om morgenmaden, men det er stadigvæk surt. Men, og vi er sygt langsomme om det, jeg ved ikke hvorfor - Der har tit manglet nogen på vores hold, men det er også om mandagen. Jeg 15

16 (snakker I sammen?) tror tit, folk glemmer det - Det er rart nok at have det om morgenen, så er man fri for morgengåtur - en lille bitte smule om morgenen, men vi er sådan lidt småtrætte - Man kan også godt sætte musik på det der anlæg derinde, så er det bare yeahhh Konklusion Eleverne oplever entydigt, at de modnes i løbet af deres år på Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole, og de taler om, at de er blevet mere åbne og tolerante over for andre mennesker og mere i kontakt med sig selv. Dette må siges at stemme overordentlig godt overens med termerne gensidig tillid samt tro på sig selv, som i skolens værdigrundlag bruges som definition på fællesskabets trivsel. Dette ses også i undersøgelsen af tegnene på fællesskab. Eleverne higer efter, at det store fællesskab fungerer og reagerer, når der er ubalance, som i den periode, hvor nogle elever opholdt sig meget på værelserne. Samtidig finder eleverne styrke og personlig udvikling i det nære fællesskab med deres venner og specielt værelseskammeraten. I forhold til det nære og forpligtende samvær ses elevernes subjektive opfattelse nok først om fremmest i, at de alle og uden tøven beskriver det at være på VGE som summen af rutiner. Dette er i sig selv et tegn på, at det nære og forpligtende samvær fungerer, og hvor der spørges mere konkret ind, viser det sig også, at de daglige arbejdsopgaver så som rengøring spiller en stor rolle for elevernes oplevelse af fællesskab, og at de især her oplevet selv at blive mere tolerante og ansvarsfulde. Der er vigtigt for dem, at opgaverne udføres sammen med nogen, og det ser ud til netop at være en kvalitet, at de ikke selv kan vælge, hvem de skal arbejde sammen med. Og det samme mønster ses i deres samarbejdsrelationer i skoleundervisningen, hvor det viser sig, at eleverne her faktisk gerne vil forpligtes på at samarbejde med kammerater, de ikke har valgt ud fra sociale relationer, og at de gerne vil opleve at arbejde sammen med mange forskellige. Det er virkelig interessant i forhold til definitionen i værdigrundlaget, som taler om en hverdag præget af ligeværd og gensidig tolerance. Overordnet set kan man konkludere, at eleverne oplever, at de modnes gennem trivsel, samvirke og fællesskab, samt at det er muligt i elevernes genfortælling af elementer i deres hverdag på skolen at finde verificerbare tegn på, at det faktisk også er tilfældet. Dette er selvfølgelig er yderst tilfredsstillende konklusion for skolen. Samtidig er det interessant, at undersøgelsen viser, at det forpligtende samvær, hvor eleverne oplever at blive sat i forskellige arbejdssammenhænge med krav om tolerance og tillid til hinanden, faktisk er en vigtig del af deres udvikling og trivsel. 16