SDU og DR. Tidslinje: Fra atom til bombe. 1919: Ernest Rutherford opdager protonen.

Transkript

1 Tidslinje: Fra atom til bombe 1919: Ernest Rutherford opdager protonen. 1930: Ernest O. Lawrence bygger verdens første cyklotron. Et videnskabeligt apparat, som kan bruges til at finde ud af, hvordan forskellige atomkerner er bygget op. Lawrence (venstre) og Livingston foran en cyclotron på University of California. NARA 1932: James Chadwick opdager neutronen. J. D. Cockroft og E. T. S. Walton splitter som de første et atom. 1934: Enrico Fermi skaber den første fission. Den italienske fysiker Enrico Fermi. NARA

2 December 1938: Otto Hahn and Fritz Strassmann opdager fissionsprocessen i uran. 2. august 1939: Albert Einstein og Leo Szilard skriver til USA s præsident, Franklin D. Roosevelt. I deres brev advarer forskerne om, at Tyskland måske er i gang med at udvikle en atombombe. Einstein og Szilard foreslår derfor, at USA også hurtigst muligt kommer i gang for ikke at blive overrumplet. 19. november 1939: Roosevelt informerer Einstein om, at der er blevet nedsat en komite, som skal studere uran. Men der er kun sat dollars af til projektet, og det kan man ikke udrette meget for. 21. november 1939: Uran-komiteen mødes for første gang. Marts 1940: John R. Dunning og hans kolleger viser, at det er langt lettere at skabe fission i det sjældne uran-235 end i uran-238, som ellers er lettere at finde. December 1940: Franz Simon meddeler, at man kan separere uran-235 ved det, der kaldes en gasdifussion. 24. februar 1941: Glenn T. Seaborgs forskergruppe opdager plutonium. Atompionér og fysiker Glenn T. Seaborg, cirka NARA 28. marts 1941: Seaborg s forskergruppe finder ud af, at plutonium kan fissionere. 3. maj 1941: Samme forskergruppe viser, at det er lettere at få plutonium til at fissionere, end uran. 19. januar 1942: Præsident Roosevelt giver grønt lys til, at USA forsøger at producere en atombombe.

3 SDU og DR 17. september 1942: General Leslie Groves bliver den militære leder af Manhattanprojektet. 23. september 1942: Den amerikanske krigsminister, Henry Stimson, nedsætter en militærpolitisk komite, som skal hjælpe med at træffe beslutninger for Manhattanprojektet. 25. november 1942: Leslie Groves ansætter fysikeren Robert Oppenheimer som videnskabelig leder af Manhattanprojektets bombelaboratorium. 2. december 1942: Enrico Fermi skaber den første kernereaktion i laboratorierne i Chicago. April 1943: Arbejdet med at designe bomberne begynder. Juli 1943: Oppenheimer meddeler, at man skal bruge tre gange så meget fissionsmateriale, som forskerne troede bare ni måneder forinden. På Oak Ridge-anlægget foregik Manhattanprojektets arbejde med at udvinde fissionsmaterialet. Ed Westcott 17. juli 1944: Man dropper idéen om at lave en plutoniumbombe ud fra kanonrørsprincippet. Denne bombe blev kaldt Thin Man altså tynde mand. Juli 1944: Groves må sadle om, og han starter en større omorganisering af Manhattanprojektet. Ideen er at sætte fuld kraft under forskningen i implosion, som er det omvendte af eksplosion. Netop implosionen bliver senere det bærende princip i plutoniumbomben Fat man. 7. august 1944: General Groves giver sine overordnede melding om, at man kan have en lille plutoniumbombe klar i midten af 1945, og at der kan være en uranbombe klar omkring august September 1944: Paul Tibbet og hans bombeeskadrille begynder at foretage testbombninger med snydebomber som de kalder græskar.

4 Fra september 1944 til foråret 1945: Manhattanprojektets succesrate stiger fra tvivlsom til sandsynlig. Det er blandt andet, fordi forskerne nu er i stand til at producere nok fissionsmateriale altså uran og plutonium. Det er også, fordi det skrider hurtigt frem med selve bombens design. 30. september 1944: To centrale personer taler for, at man bør have internationale aftaler om forskning i atomenergi og atomvåben. Det skal forhindre, at der opstår et våbenkapløb. Det er Vannevar Bush, som er leder af Forsknings- og udviklingsministeriet og James B. Conant, som er leder af Den nationale komite for forsvarsforskning. 2. februar 1945: Det første plutonium kommer til laboratoriet i Los Alamos. 12. april 1945: Præsident Roosevelt dør, og Harry S. Truman bliver USA s nye præsident. 25. april 1945: Krigsminister Stimson og general Groves giver Truman en kort orientering om Manhattanprojektet. 10. til 11. maj 1945: Den såkaldte Mål-komité afholder sit andet møde og laver den endelige liste over hvilke byer, som kan være atombombemål. Medlem af Mål-komitéen og militær leder af Manhattanprojektet Generel Leslie Groves. Ed Westcott 31. maj 1945: Interim-kommissionen mødes for blandt andet at udforme reglerne for, hvordan atombomben skal bruges i krig. 6. juni 1945: Krigsminister Stimson fortæller præsident Truman, at interim-kommissionen mener, man skal holde atombomben hemmelig. Den skal bruges så hurtigt som muligt uden at advare først. 21. juni 1945: Interim-kommissionen siger nej til at foretage en demonstration af atombomben.

5 16. juli 1945: Forskerne på Los Alamos foretager en succesfuld test af en plutoniumbombe på teststedet Trinity i New Mexicos Alamogordo-ørken. Testeksplosionen kaldet Trinity. NARA 21. juli 1945: General Groves sender en rapport om Trinity-testen til krigsministeren, Stimson. 25. juli 1945: Der bliver givet ordre til at angribe Japan med en atombombe efter cirka den 3. august. Idéen er, at Truman skal have forladt Potsdam-mødet, før bomben kastes. 06. august 1945: Atombomben Little Boy bliver kastet over Hiroshima. Truman orienterer det amerikanske folk over radioen. Røgen fra Hiroshimabomben når her op i 6,5 kilometers højde. 9. august 1945: Fat Man eksploderer over Nagasaki.