Imai. Indhold. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik. Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion :

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Imai. Indhold. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik. Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion :"

Transkript

1 1

2 PI Paasissutissat / Information Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik Postboks Nuuk Naqiterisoq / Tryk : Inerisaavik PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq Kalaallit Nunaanni atuartitsisunut. Ilanngutassianik assitalinnilluunniit ilanngussiniaraanni ajornanngilaq aaqqissuisunullu nassiunneqarsinnaallutik. PI er et informations- og debatblad for undervisere i Grønland. Bidrag i form af artikler og illustrati o ner modtages gerne og bedes sendt til redaktionen. Aaqqisuisut / Redaktion : Kirsten Olsen (akisuss.) Ilusilersuisoq / Grafisk tilrettelæggelse : ReneDesign.gl Rasmus Nielsen Nutserisut / Oversættere : Angunnguaq Karlsen Esekias Therkildsen Per Kunuk Lynge Oplag : 1800 ISSN Assit Fotos : Peter Langendorff Hansen Forside & bagside Bent Mortensen s Anders Peter Nielsen s Imai SIULEQUT MAANNA ATUARTUT PINNGUAATIGALUTIK MATEMATIK- KIMI PITSAANERUSUNIK KARAKTEREQARSINNAALERPUT MEEQQAT ATUARFIANI ATUARTUT 2040-MI AMERLASSUSISSAAT - SIUNISSAQ PILLUGU SIULITTUUT TIMIKKUT SAMMISAQARTITSINEQ ATUARTUNUT PIKKORINNERULERSITSISOQ! INUUSUTTUT SULLINNIARLUGIT ATUARTUNUT NAQINNERNIK ILISASISINNAANNGITSUNUT MISILIGUTINIK INERIARTORTITSINEQ NAQINNERNIK ILISARINNISSINNAAN-NGITSUNUT SULINIUTIT IT - PATRULJER, IT-MIK ATUILLUNI ATUARTITSINERMUT AQQUTISSATSIALAK? IMMIKKUT ATUARTITSINERMI SIUNNERSORTI NUTAAQ AKTØREN ILORRAANI DANMARKIMI ILINNIUTINIK DIGITALIUSUNIK SAQQUMERSITSI- SARTOQ ANNERPAAQ KALAALLIT NUNAANNUT TIKERAARTOQ Indhold FORORD NU KAN ELEVERNE SPILLE SIG TIL EN BEDRE KARAKTER I MATEMATIK ANTALLET AF ELEVER I FOLKESKOLEN I ET KIG I KRYSTALKUGLEN FYSISK AKTIVITET FØRER TIL DYGTIGERE ELEVER! UNGEMÅLGRUPPEN UDVIKLING AF ORDBLINDETEST TIL SKOLEBØRN INDSATSEN OVERFOR DE ORDBLINDE IT - PATRULJER, MÅSKE LØSNINGEN TIL AT KOMME GODT I GANG MED EN MERE IT-BASERET UNDERVISNING? NYE MED ARBEJDERE AKTØREN ILORRAANI DANMARKS STØRSTE DIGITALE UNDERVISNINGSFORLAG PÅ BESØG I GRØNLAND

3 Siulequt Ilinniarnermik Ilisimatusarfik septembarimi oqaatsinik ilisarinnissinnaannginneq pillugu annertuumik seminareqartitsiniarpoq, taamaattumik PI normu una sammisanik tassunga tunngasunik arlaqartunik imaqarpoq. Grønlandsbankip pinnguaat Qassit ineriartortissimasani saqqummiuppaa, angajulliit alloriarfianni matematikkimi atuartitsinermi tapertaasinnaasutut suliaasoq. Inuusuttut ilinniarfinnut ingerlaqqittanngitsut ukiuni makkunani annertuumik sammineqarput, allatamilu ataatsimi inuusuttut taakkua databasimi nutaami IT-reg -imi maannakkut elektroniskiusumik qanoq nalunaarsorneqartarnerat sammineqarpoq. Atuarfimmi atuartut amerlassusaat qanoq allanngoriartorpa Naliliisarfimmi sulisup tamanna pitsaasumik allaaseraa. IT-patrulje suliniutaavoq nutaaq, atuarfiit IT-mik tunngaveqarluni atuartitsineranni meeqqat akuutinneqartarnerannik siunertaqartoq suliami tassani misilittakkat soqutiginartut atuakkit. Timi atorlugu suliaqarnerup ilinniagaqarneq siuarsartarpaa allatami ataatsimi suliat taama ittut qanoq ilaatinneqarsinnaanerinut isumassarsiat allaaserineqarput. Sulisut nutaat marluk aamma ilisaritinneqarput. Atuarluarina. Forord Institut for Læring skal afholde et stort seminar om dysleksi i september, og derfor vil flere artikler i dette nummer af PI handle om dette emne. Grønlandsbanken præsenterer et spil Qassit, de har udviklet, der er designet til at supplere matematikundervisningen på ældstetrinnet. Der er meget fokus på Ungemålgruppen i disse år, og en artikel handler, hvordan denne gruppe nu kan registreres elektronisk i en ny database IT-reg. Hvordan vil elevtallet i folkeskolen udvikle sig det har Evalueringsafdelingens medarbejder et godt bud på. IT-patrulje er et nyt tiltag, der inddrager børn i skolernes IT-baserede undervisning læs om spændende erfaringer på dette område. Fysisk aktivitet fremmer indlæringen der gives i en artikel ideer til inddragelse af de sådanne aktiviteter. Endelig præsenteres et par nye medarbejdere. God læselyst. 3

4 Maanna atuartut pinnguaatigalutik matematikkimi pitsaanerusunik karaktereqarsinnaalerput All.: Ditte Vibe Petersen, GrønlandsBANKEN Ukioq ataaseq efterskolimiinneq qanoq akeqarpa? Sunngiffimmi sumi suligaanni imminut akilersinnaanerua? Nammineq inissamik pisiniaraanni, attartoriaaseq sorleq akikinnerua? Apeqqutit pingasut Qassit atorlugit ilinniartitsinermut atugassiami taama nipeqarput, taannalu ulluinnarni aningaasaqarnermut, Kalaallit Nunaannilu atuartut annerit kl.-it matematikkimik ilinniartinnissaannut iluaqutissatut naleqqussagaalluni. Tammoorluni pinnguaatinut assinguvoq, tassanilu illuaqqat qalipaatigissut kalaalerpaluttut atorneqarlutik. Ilinniartitsinermilu atortussiaq Qassit, sapaatip akunnerani 40-mi atorneqalersussaq, asuli piffissamik atuilussinnartitsisussaanngilaq. Onlinekkut Ilinniartitsinermi atugassiami tassani assigiinngeqisut sammineqarput, akissarsiat, missingersuusiorneq, katersineq, sillimmaserneq, aningaasat nalingi, erniallu. Qassit ineriartortitaavoq meeqqat atuarfiini atuartunut angajullernut 8-10 kl.-nut matematik-imik atuartitsinermi tapiliussassatut, immikkut sammineqarlutik ulluinnarni aningaasaqarneq, aningaasarsiornermillu paasisimasaqarneq. Qassit atorlugu aamma piviusorsiorpaluttut pingasut sammineqarsinnaapput, tassalu ukiumi ataatsimi efterskolemiinnissamut katersineq, angerlarsimafimmiit allamut nuunneq, namminerlu inissamik pisineq. Periarfissani taakkunani pingasuni, inuusuttuunermi unammilligassat aaqqiiviginiarnerini, soorlu procentinik kisitsinerit, regnearkilerlunilu kisitsinerit, pineqartunut sinaakkuserlugit inissinneqassapput, matematikkilu atorlugu iluarsiniarneqassallutik. Nutaaliaasumik matematikkimik atuartitsineq atuartut piumasaat malillugu Qassit ineriartortinnerani matematikkimik iliniartitsisut immikkut ilisimasallit arlallit peqataapput, taakkulu ilinniartitsinermi atortussap nutaap pitsaasuullunilu tatiginartuunissaat qulakkeertussaavaat. Taakkununnga ilaavoq Nuummi Nuussup Atuarfiani pinngortitalerinermik ilinniartitsisoq Jaakunnguaq Skade, taannalu atuartitanilu atuartitsinermut atortumut nutaamut tassunga misiliisimasut ilagaat. - Qassit atorlugu nuanneqaaq, suliarlu pissanganarpoq, tassami taanna atorlugu atuartut piumasaat malillugu matematikkimik ilinniartitsisoqarsinnaavoq. Inuusuttummi maanna qarasaasiat Ipad-illu atorlugit spilertorujussooreerput, aammalu mobilitik sammisaqalugit. Qassit atorlugit Kalaallit Nunaanni atuartitsinermi periutsimik nutaamik, atuartut teknikkikkut ilisimasaannik, alapernaasigaannillu aallaavilimmik peqalissaagut, aammalu nutaanik pingaarutilinnik ilinniartissinnaalerlugit, Jaakunnguaq Skade oqarpoq. Pinngortitalerinermik ilinniartitsisoq nalorninngilluinnarluni ilinniartitsisoqatini Qassit atornissaanik kaammattorpai, mianersoqqullugilli isumaqassanngimmata Qassit tassaasoq pisariitsumik, tuaviortumillu matematikkimik ilinniartitsissut. - Qassit tassaanngilaq matematikkimik ilinniartitsinermi tupinnartuliaq tuaviinnaq ilikkartitsisinnaasoq. Pitsaasumik ilinniartitsinerit allat assigalugit piareersartarnissaq pisariaqarpoq. Kisianni Qassit atorlugu ilinniartitsinermi najoqqutassiat peqqissaarussat, klassinullu annernut ilikkagassatut anguniagassanut naleqqussakkat ilaapput. Suna sammisussaanerlugu nalunngereeraanni, Qassit atornissaa ajornanngitsunnguuvoq, Jaakunnguaq Skade naliliivoq. 4

5 Kisitassat pimoorussat, pissuserissaarnerlu Matematikkimi ilinniartitsisoq Jeppe F. Jepsen, Nuummi Ukaliusameersoq (USK), aamma Qassit ineriartortinneranut peqataasimavoq. Taamaammat Jaakunnguaq Skade assigalugu, Jeppe F. Jepsen ilinniartitsinermi atortussiap pitsaasuunissaata qulakkeerneqarnissaanut suleqataasimavoq. Jeppe F. Jepsenip oqarnera malillugu, Qassit pitsaasuunissaanut pingaarnerpaasoq tassaasoq, kisitassat pimoorussaaneri, aammalu pissuserissaarnermik aallaaveqarneri. Matematikkimik ilinniartitsisutut uannut Qassit matematikkimi ilinniagassat nalinginnaasut samminissaannik, taannalu ilutigalugu atuartut imminut isumaginissaannik, aningaasaqarnerminnillu nakkutiginninnissaannik ilinniartissinnaalerpakka: sunaana ileqqaarneq? Aningaaserivik suliffeqarfiua qanoq ittoq? Qanoq aningaasanik iluanaartarpa, taakkulu atorlugit atuisuni qanoq ikiorsinnaavai?, Jeppe F. Jepsen assersuusiorpoq. Matematikkimik ilinniartitsoq aamma IT-mut siunnersortaasoq isumaqarpoq, Qassit ineriartortitsiviunissaa periarfissaqarluartoq, soorlu ilinniartitsissutitut 8. kl.-mi atuartunut atorlugu aallartinneqarsinnaasoq, aammalu 10. kl.-it unammilligassinneqarsinnaallutik. Jeppe F. Jepsen aamma isumaqarpoq Qassit atorlugu matematikkimik ilinniartitsinertigut, klassimi atuartut malinnaanerulernissaat anguneqarsinnaasoq. - Taassumaannaalluunniit, tassalu Qassit atornerani IT-ip atorneqarsinnaanerata, nalinginnaasumik matematikkimik atuartitsinermi atuartut soqutiginninnerat annertusitissinnaavaa, matematikkimik ilinniartitsisoq, IT-mullu siunnersorti naliliivoq. Qassit Namminersorlutik Oqartussat matematikkimik ilikkagassatut pilersaarutaannut naapertuuppoq, tassanilu ilinniartitsisunut ilitsersuut, atuartunut quppersagaq kisitassanik imalik, ilinniartitsinermi atugassatut ilaapput. Ilinniartitsinermut atugassiaq taanna PC-mut tablet-inullu onlinespil-itut ineriartortitaavoq. Aamma attaveqanngikkaluarluni, soorlu pc-mut downloade-riarlugu imaluunniit USB-nøgle atorlugu agguariarlugu atorneqarsinnaavoq. Qassit pillugu paasissutissat Qassit nassaarisinnaavat uani Sammisaq ataaseq, piffissami nalunaaquttap akunnerani atuartitsiviusumi ataatsip missaani sammineqarsinnaavoq, sammineqartullu naammassinerani atuartup spil-imi naammassisani ikkut imminut imaluunniiit assersuutigalugu ilinniartitsisuminut nassiussinnaavaa. Qassit atorlugit suliat arlaleriarlugit, allanngortillugit atoqqinneqarsinnaapput, taakkulu inerneri aamma assigiinngitsorpassuusinnaallutik. Qassit siunertaraat inuusuttut aningaasarsiornermik paasisimasaqarnerulernissaat. Qassit CSR-imik suliniutitut Grønlands BANKENimit ineriartortitaavoq, Grønlands BANKENip Inuussutissarsiornermut aningaasaateqarfianit tapersigaalluni. GrønlandsBAN- KEN-ip CSR-imut politikkianut tunngasut uaniipput 5

6 Nu kan eleverne spille sig til en bedre karakter i matematik Af: Ditte Vibe Petersen, GrønlandsBANKEN Hvad er prisen for gå på efterskole i et år? Hvilket fritidsjob betaler sig bedst? Og hvilket lån er billigst, hvis man ønsker at købe egen bolig? Sådan lyder tre spørgsmål i det nye læringsunivers Qassit, der handler om hverdagsøkonomi og er designet til at supplere matematikundervisningen for eleverne på klassetrin i Grønland. Det ligner et brætspil med spillebrikker, felter man rykker frem på og små, farverige matadorhuse i grønlandsk stil. Men det nye læringsunivers Qassit, der gik i luften i uge 40, er langt fra useriøst tidsfordriv. Moderne matematikundervisning på elevernes præmisser Adskillige matematiklærere har deltaget i ekspertpanelet under udviklingen af Qassit og været med til at kvalitetssikre det nye læringsunivers. Jaakunnguaq Skade, der er naturfagslærer på Nuussuup Atuarfia i Nuuk, er én af dem, der allerede har afprøvet den nye platform sammen med sine elever. - Qassit er et virkelig sjovt og spændende projekt, der kan understøtte matematikundervisningen på elevernes præmisser. De unge spiller jo i forvejen meget på computer og ipads og har deres opmærksomhed rettet mod mobiltelefonerne i timerne. Og med Qassit får vi nu en grønlandsk undervisningsplatform, hvor man kan tage udgangspunkt i elevernes tekniske kompetencer og nysgerrighed samtidig med, at man lærer dem noget afgørende nyt, fortæller Jaakunnguaq Skade. Naturfagslæreren tøver ikke et sekund med at anbefale Qassit til kollegaer, men advarer imod at tro, at Qassit er en nem og hurtig vej til god matematikundervisning. På dansk betyder Qassit hvor mange?, og onlineplatformen byder på faglige udfordringer med omdrejningspunkt i så forskellige emner som løn, budgetplanlægning, opsparing, forsikring, valuta og renter. På den måde er Qassit udviklet til at supplere matematikundervisningen i folkeskolens ældste klassetrin med et pensum om hverdagsøkonomi og finansiel forståelse. - Qassit er ikke et quick fix til et mirakel af en matematiktime. Ligesom med al anden kvalificeret faglig undervisning skal der forberedelse til. Men der følger grundigt undervisningsmateriale med til Qassit, som loyalt følger læringsmålene for de ældste klassetrin. Kender man sit pensum i forvejen, er Qassit derfor nemt at gå til, vurderer Jaakunnguaq Skade. Der er tre scenarier i Qassit, som handler om at spare op til et år på efterskole, flytte hjemmefra og købe sin egen bolig. I de tre virkelighedsnære scenarier bliver discipliner som procentregning og regneark sat ind i rammefortællinger, der gør matematikken til et redskab, man kan bruge til at løse nogle af ungdomslivets udfordringer. 6

7 Solide regneopgaver og almen dannelse Matematiklærer Jeppe F. Jepsen, der arbejder på Ukaliusaq (USK) i Nuuk, har også deltaget i udviklingen af Qassit. Ligesom Jaakunnguaq Skade er Jeppe F. Jepsen derfor én af garanterne for det faglige niveau i læringsuniverset. Ifølge Jeppe F. Jepsen er den primære kvalitet ved Qassit-universet, at det kombinerer solide regneopgaver og almen dannelse. - Som matematiklærer giver Qassit mig mulighed for at arbejde med traditionelt matematikpensum og samtidig introducere mine elever til alle de ting, man skal vide for at kunne tage vare på sig selv og sin privatøkonomi: Hvad er en opsparing? Hvad er en bank for en type virksomhed? Hvad tjener den sine penge på, og hvad kan den omvendt hjælpe sine kunder med, eksemplificerer Jeppe F. Jepsen. Matematiklæreren, der også er IT-vejleder, mener, at der er et betydeligt udviklingspotentiale i Qassit, som man kan introducere eleverne til allerede i 8. klasse og stadig udfordre dem med i 10. klasse. Med Qassit som et redskab i en matematiktime er der ifølge Jeppe F. Jepsen i tillæg potentiale for flere koncentrerede elever i klassen. - Alene det, at der er mulighed for at bruge IT, når man arbejder med Qassit, giver potentiale til at vække flere elevers interesse i en matematiktime end normalt, vurderer matematiklæreren og IT-vejlederen. Selvstyrets læringsmål for matematik er understøttet i Qassit, og der følger en lærervejledning, et elevhæfte og et hæfte med regneopgaver med til platformen. Læringsuniverset er udviklet som et onlinespil til pc og tablets. Det er desuden muligt at bruge det offline ved fx at downloade spillet til pc eller dele det via en USB-nøgle. Fakta om Qassit Qassit er grønlandsk og betyder hvor mange?. Du finder Qassit på Læringsuniverset handler om økonomi og er udviklet til at supplere matematikundervisningen i folkeskolens ældste klassetrin ( klasse). Qassit består af tre scenarier, der handler om at spare op til efterskole, flytte hjemmefra og købe egen bolig. Det tager cirka én undervisningslektion at gennemspille ét scenarium, og ved et scenariums afslutning har eleven mulighed for at e sit spilresultat til sig selv eller for eksempel sin lærer. Scenarierne i Qassit kan med fordel gennemspilles mere end én gang med forskellige variationer og forskellige resultater. Formålet med Qassit er at øge unges finansielle forståelse. Qassit er udviklet som en CSR-indsats af GrønlandsBANKEN med støtte fra GrønlandsBAN- KENs Erhvervsfond. Du kan læse mere om GrønlandsBANKENs CSR-politik på Med Qassit kan du arbejde med traditionelt matematikpensum og samtidig introducere eleverne til privatøkonomiske emner. Qassit atorlugit matematikkimi ilinniagassat nalinginnaasut suliarisinnaavatit peqatigisaanillu atuartut qulequttamut nammineq aningaasarnermut tunngasunut aallarniisillugit. 7

8 Meeqqat atuarfiani atuartut 2040-mi amerlassusissaat - siunissaq pillugu siulittuut All.: Carsten Petersen, Naliliisarfik Ukioq atuarfiusoq manna nutaaq atualerlaanik 800 missaannik amerlatigisunik atuartoqarluni aallartippoq, kisianni siunissami atuartut qanoq amerlatigiumaarnissaat naatsorsuutigisinnaavarput? Naliliisarfiup siunissami kisitsisit qanoq inissisimanissaat maanna takussutissiarissavai. Taassumali saniatigut siunissami atuartut qanoq amerlatiginissaat eqqoriassallugu naatsorsoruminaassinnaavoq. Pineqartoq atuarfinnut ataasiakkaanut soqutiginaateqarluinnartuuvoq aammattaarli politikkikkut aalajangiisartunut, pisortat aningaasaataannik pingaarnersiueruttulernerup nalaani pingaartumik soqutiginaateqarluinnartuuvoq. Siunissami atuarfiit pillugit pilersaarusiornissami illoqarfinni nunaqarfinnilu atuartut qanoq amerlatigiumaarnissaannik naatsorsuinermi aporfik immikkut ittoq. Atuartut amerlassusaat appariartorpoq Oqariartaaseqartoqarpoq siunissarput eqqoriaruminaatsuuvoq. Naak nalorninaraluartoq taava imaanngilaq siunissaq pillugu eqqoriaasoqarsinnaanngitsoq. Taamaattumik pitsaanerpaavoq uppernarsaatissaqarluartumik paasiuminartumillu siunissaq pillugu oqariartuuteqarneq, qanoq iliuuseqannginnermit pingaartumik atuarfeqarnermut tunngassuteqartumik siunissamut pilersaarusiornissamut atorneqarluarsinnaasumik. Kalaallit Nunaanni naatsorsueqqissaartarfik tassaavoq, siunissami atuartut amerlassusissaasa qanoq isikkoqarumaarnerinik kisitsisinik tutsuiginartunik pissarsiffissaq. Tamannalu ukiumut innuttaasut amerlassusaannik siumut naatsorsuinermi pisarpoq, maannalu naatsorsueqqissaarnermit ukiumut 2040 angullugu tamanit takuneqarsinnaasunik saqqummiussisimapput. Nuna tamakkerlugu kisitsisit tunngavigalugit atuartut 10%-imik appariartussatut naatsorsuutigineqarput, tassa imaappoq, ukiut 25-t iluanni atuaqatigiiaat ataatsit nungussimassallutik. Piffissap ingerlanerani marloriarluni appariarfeqassaaq p tungaanut atuartut amerlassusaat 5%-imik appariartussaaq p tungaanut kisitsisit aalaakkaariarlutik, tassa imaappoq atuarfeqarfiup iluani atuartut amerlassusaannut tulluussarnissamut periarfissaqassalluni. Immikkoortup aappaa appariarfiusussaq pissaaq 2014 missaani atuartut 5%-imik appariaqqissapput. Atuartut amerlassusaasa appariarnissaanut patsisaasussaq pingaarneq tassaavoq, arnat qitorniorsinnaasut ikiligaluttuinnarneri ip naajartornerani piffissap sivikitsup ingerlanerani meeqqat Takussutissiaq: Kisitsisit 2014-imi 100-nut inissillugu takussutissiaapput 8

9 inunngortartut malunnaatilimmik ikileriarsimapput tamannalu soorunalimi ukiuni arlalinni malunniuteqassaaq. Ullumikkut arnat agguaqatigiissillugu marlunnik qitornisarput, kisitsisillu ukiuni arlalinni allanngorsimanngillat. kisianni sumi? Takussutissiap ataaniittup, kommuninut piffissaq tamaat isigalugu, procentinngorlugu appariarfiusut qaffariarfiusullu takutippai. Takussutissiami naak toqqaannartumik erseqqissarneqanngikkaluartoq, ilaqutariit meerartallit sumut nutsernersut. Oqaluttuarisaanikkut oqaatigineqartarpoq innuttaasut illoqarfinnut anginerusunut nutsertartut: Nunaqarfinniit illoqarfinniillu mikinerusunit illoqarfinnut anginerusunut nutsertarput illoqarfinniillu anginerusunit nunanut allanut nutsertoqartarluni. Kommuneqarfik Sermersuumi atuartut amerlassusaat 23%-imik qaffariassaaq, kommunini allani pingasuni ikileriassallutik, pingaartumik Kommune Kujallermi. Naatsorsuutigisariaqarpoq, kommunini ataasiakkaanit nunaqarfimmiit illoqarfinnut nutsertoqartassasoq, tamannalu nunaqarfinni atuartut amerlassusaannut sunniuteqassaaq. Maannalu nuna tamakkerlugu atuarfiit katillugit 82-iupput, nunaqarfiit atuarfiini 40-ni, 20 ataallugit atuartoqarput. Ilimanarluinnarpoq, pingaartumik nunaqarfinni atuartut mianersornartumik killigititaq ataallugu amerlassusaat appariassasut. Namminersorlutik Oqartussat Ilinniartitaaneq pillugu pilersaarutaanni II-mi ineriartorneq tamanna pillugu oqaatigisassaqarpasippallaanngillat, atuarfeqarfiit pillugit aalajangiinerit kommunit oqartussaaffigimmassuk. Pilersaarummili ima allaqqasoqarpoq, siunissami atuarfeqarfiit pillugit maannangaaq aalajangersaasoqartariaqartoq inuit nuttartarnerat agguaqatigiinnerallu siunissaq eqqarsaatigalugu isiginiaatigalugit, aamma erseqqissumik qanoq qaqugulu sanaartornermut pisussaatitaaffik kommuninut tunniunneqarumaarnersoq. Ilanngussap kingulliup oqaatiginiarpaa, maannamut kommunit atuarfiit aserfallatsaalinissaannut aningaasartuuteqarnissamut akisussaaffeqarsimanerat, nutaanillu atuarfiliorneq Namminersorlutik Oqartussaniissimasoq; maannalu aningaasaliisarnermut periutsit allanngortinneqarnissaannik oqariartuuteqartoqarpoq. Taassuma saniatigut Ilinniartitaaneq pillugu pilersaarummi tikkuarneqarpoq nunaqarfinni atuarfiit ilinniarsimasunik ilinniartitsisoqarnissaannik pisariaqartitsineq. Illoqarfiit nunaqarfiillu Innuttaasut amerlassusaannik naatsorsuinerit, innuttaasut illoqarfinni nunaqarfinnilu siunissami qanoq nuttartarumaarnerannik takussutissiipput. Tamanna nalunaarusiani assigiinngitsuni ersersinneqarpoq, Akileraartarneq atugarissaarnerlu pillugit isumalioqatigiissitap, Nunap immikkoortuisa ineriartortinnissaanut pilersaarusiaq, Kalaallit Nunaata Aningaasaqarnermut Siunnersooqatigiit allallu Namminersorlutik Oqartussat nalunaarusiaanni assigiinngitsuni ilinniartitaaneq pillugu periusissamut ilinniarsimassutsillu qaffassarnissaanut anguniakkamut attuumatinneqarput. Tamatigorluinnarlu erseqqissarneqartarpoq, nunaqarfinni peroriartoraanni atuartuugaannilu appasinnerusumik ilinniagaqalernissamut akissarsiakitsuunissamullu ilimanaateqarnerpaasartoq. Nunaqarfinnilu timelærerit amerlanerunerisa, tassa naammattunik ilinniarsimasunik ilinniartitsisoqannginnera ernumanaateqarnera taakkartorneqartarluni. Aningaasaqarnikkut isiginiaraanni, nunaqarfinni atuartup ataatsip illoqarfinni atuarfinni atuartumut ataatsimut sanilliukkaanni qanoq akisutiginera oqaatigineqartarpoq. Procentuel stigning og fald i elevtal 9

10 Tamakkuli isiginninnerit ingerlaavartumik oqallisigineqartarput. Maannakkorpiarlu nunaqarfiit pillugit misissuineq sukumiinerpaatut oqaatigineqarsinnaasoq tassaavoq, Kåre Henriksenip aningaasaqarneq ineriartornerlu pillugit ilisimatusaatigalugu allaaserisimasaa. Ilisimatusaatigalugu allaaserisap nunaqarfinni atuarfiit ilinniartitsinerat ilumut taama ajortiginersoq apeqquserpaa. Naliliisarfiup ilassusiilluni erseqqissarsinnaavaa, nunaqarfinni atuartut alloriarfinni misilitsissutit 2007-imi eqqunneqarmatali illoqarfinni angusanut angummakkiartorsimasut, aamma 2013-imi angusaat naleqqatigilersimagaat imaluunniit qaffasinnerusumik angusaqarsimasut. 3. Klassimi nunaqarfinni atuartut illoqarfinni atuartunit atuartitsissutini tamani angusarissaarnerupput, 7. Klassimi atuartitsissutini tamani qaffasinnerusumik angusaqarput, qallunaatut oqaatsini angusat eqqaassanngikkaanni. Perspektivi Nunaqarfinni atuartut angusarissaartarnerat ilinnialernermi artorsarnerannut naleqqiukkaanni, nunaqarfimmiit illoqarfimmut nuuttarnerup kingorna inuusuttut assigiinngitsutigut sunnerneqartarsimanerat takussutissiivoq. Innuttaasut amerlassusaasa ineriartornerata takutippaa, siunissami atuartut nunaqarfimmiit illoqarfimmut suli ukiukinnerullutik nuuttartut amerliartornissaat naatsorsuutigisariaqartoq. Tamannalu eqqarsaatigalugu siunissaq eqqarsaatigalugu ilinniartitaanermut politikkeqartoqartariaqarpoq, soorlu skolehjemminik sanaartornissaq eqqarsaatigalugu. Malinnaaffigisinnaavatit uani Kåre Hendriksens ilisimatusaatitut phd-afhandling atuaruk; Grønlands bygder - økonomi og udviklingsdynamik. Internettikkut aaneqarsinnaavoq. Paasissutissat: Siunissami innuttaasut amerlassusissaannik naatsorsuineq naatsorsuigallarnerupput eqqoriaanertallit. Assersuutigalugu: Meeqqat arfinilinnik ukiullit 1. Januar 800, assigaa ukiup tulliani piffissami tassani arfineq-marlunnik ukiullit 800-ssaput. Kisianni eqqarsaatigineqartariaqarpoq nuna qimallugu aallartut imaluunniit nunamut nuuttussat kiisalu toqusoqartarneq. Kalaallit Nunaanni naatsorsueqqissaartarfik ukiut tamaasa innuttaasut amerlassusigisinnaasaannik siunissamut naatsorsuisarpoq, oqaluttuarisaanermi nunanut allanut nuuttut imaluunniit nunamut nuuttut kiisalu meeqqiornerup qanoq ittuunera tunngavigalugit. Innuttaasut amerlassusissaannik eqqoriaanerit siunissami innuttaasut qanoq amerlatigiumaarnissaanik naatsorsuinerit tunngavigisarpaat, kisiannili aamma nalorninaateqarsinnaasut aamma ilanngunneqartalernikuupput, soorlu aatsitassarsiorfinnik suliffeqarfissuarnik pilersitsinissat. Taamaattumik eqqoriaanerit siunissamut naatsorsuinermik nalorninaateqarnerupput, kisiannili aamma eqqoratarsinnaallutik. Nalorninaateqartut: Qanorluunniit siunissamut naatsorsuigaluaraanni imaluunniit eqqoriaagaluaraanni nalorninaatit kisitsisit sunnertartussaavaat. Siunissaq qaninneq eqqarsaatigalugu. Ukiut siumut 5-6 isigalugit kisitsisit qularnaatsuusinnaapput, tassa ukiut 6 qaangiuppata 1. Klassiussapput. Nalornissutaasussaq tassaavoq, kommunit nunallu allat eqqarsaatigalugit nunanut allanut nuuttussat imaluunniit nunamut maanga nuuttussat. Siunissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu. Siunissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu nalorninarneruvoq. Nalorninaataasinnaasoq alla aamma eqqarsaatigineqartussaammat, tassa arnat agguaqatigiissillugu qassinik meerartaarumaarnersut nalorninarluinnarami. Ukiuni arlalinni arnap ataatsip marlunnik meerartaartarnera aalaakkaasimavoq, kisianni arnat ilinniagartusiartortillutik suliffeqarfinnullu inissikkiartuinnartillutik ikinnerusunik meerartaartalernissaat naatsorsuutigineqarsinnaavoq. Innuttaasut qanoq amerlatigiumaarnissaannik, ukiukkaarlugit kommunikkaarlugillu Kalaallit Nunaanni naatsorsueqqissaartarfimmit ukiut tamaasa saqqummersinneqartartumi malinnaasinnaavutit uunga iserlutit Siumut naatsorsuisarnerit, innuttaasut qanoq nikikkiartornerat ilutigalugu ukiumiit ukiumut allanngorartassapput. Namminersorlutik Oqartussat ilinniartitaanermut pilersaarutaat, iliuusissaat kiisalu skolehjemminik pilersaarusiaat pillugit ingerlaavartumik aamma malinnaaffigisinnaavatit uani Kåre Hendriksens ilisimatusaatitut phd-afhandling atuaruk, Grønlands bygder - økonomi og udviklingsdynamik. Internetsikkut aaneqarsinnaavoq. 10

11 Antallet af elever i folkeskolen i et kig i krystalkuglen Af: Carsten Petersen, Evalueringsafdelingen Et nyt skoleår er i gang med ca. 800 nye elever i skolernes 1. klasser, men hvor mange elever forventer man at der være i skolerne fremover? Evalueringsafdelingen bringer de helt aktuelle tal for fremtiden. Samtidig ser vi på de jokere, der kan drille ved forsøg på fremskrivninger af elevtallet. Emnet er i sig selv interessant for den enkelte skole, men i nok så høj grad for beslutningstagerne i det politiske system, i forhold til at dimensionere ressourcerne fornuftigt i en presset offentlig økonomi. En særlig problematik vedrører den fremtidige skolestruktur i forhold til antallet af skoler og elever i byer og bygder. Elevtallet falder Det er en talemåde at det er svært at spå specielt om fremtiden. Men selv om det er svært og forbundet med usikkerhed, er det ikke ensbetydende med, at man så bare skal lade være. Så hellere et bud på fremtiden baseret på et veldokumenteret og gennemskueligt grundlag end slet ingenting-gerne til brug for god fremadrettet planlægning i skolevæsenet. Grønlands Statistik er den officielle kilde til at danne sig et billede af, hvordan elevtallet eventuelt kan udvikle sig. Det sker via de årlige fremskrivninger af befolkningen, som lige nu via de officielle statistiker rækker frem mod Det samlede elevtal på landsplan vil ifølge tallene falde med 10%, hvilket svarer til, at der indenfor de 25 år vil forsvinde en hel folkeskoleårgang. Det sker i to etaper. Mod 2020 falder elevtallet med 5%. Så stabiliserer det sig frem mod 2030, hvilket giver et pusterum i forhold til eventuelle tilpasninger i skolevæsenet. I den resterende del af perioden op mod 2040 indtræffer et nyt fald på igen omkring 5%. Hovedårsagen til faldet er, at der er blevet færre og færre kvinder i den fødedygtige alder. I slutningen af 1960 erne faldt fødselstallet på ganske få år meget drastisk og det giver sig naturligvis udslag mange år frem i tiden. Dagens kvinde føder i gennemsnit 2 børn, et tal der har været konstant i mange år. men hvor? Figuren nedenfor viser fald og stigning i procent, beregnet over hele perioden for kommunerne. Bag udviklingerne i figuren ligger der antagelser om, hvor befolkningen, herunder børnefamilier, flytter hen. Historisk set vides det, at befolkningen generelt flytter mod større lokaliteter: Fra bygder og de mindre byer flytter man til de større byer og fra de større byer flytter man til udlandet. I Kommuneqarfik Sermersooq øges det samlede elevantal med hele 23%, I de tre andre kommuner ses der fald, størst i Kommune Kujalleq. Man må fortsat regne med, at der sker en vandring fra bygderne mod byer i de enkelte kommuner, og det vil Note: Tallene er vist som indeks, hvor elevtallet i 2014 er sat til

12 særligt have en påvirkning af elevtallet i bygdeskolerne. Lige nu er der i landet i alt 82 skoler, og heraf var der 40 skoler, alle bygdeskoler, med et elevtal på 20 eller derunder. Det er oplagt, at bygdeskolerne er i risikozonen for at komme under et kritisk niveau i forhold til elevantal. Selvstyrets Uddannelsesplan II har ikke meget at sige om udviklingen, fordi beslutningerne om fremtidens skolestruktur primært er et kommunalt anliggende. Dog anføres det i planen, at fremtidens skolestruktur bør fastlægges snarest og tage højde for den demografiske udvikling og udvikling i bosætningsmønstret, og at der snarest bør ske en afklaring af, hvordan og hvornår anlægsforpligtelsen skal overdrages til kommunerne. Den sidste anmærkning hentyder til, at kommunerne hidtil har haft det økonomiske ansvar for at vedligeholde skolerne, mens udgifterne til anlæg af nye skoler har været placeret hos Selvstyret; der lægges hermed op til en ændret finansieringsstruktur. Herudover peger Uddannelsesplanen på behovet for flere uddannede lærere i bygdeskolerne. Byer og bygder De tendenser, som befolkningsfremskrivningen angiver, handler i bund og grund om befolkningens bosætningsmønster i byer og bygder i fremtiden. Dette aspekt er i de senere års rapporter fra Skatte-og Velfærdskommissionen, den Regionale Udviklingsstrategi, Grønlands Økonomiske Råd og diverse løbende rapporter fra Selvstyret kædet sammen med uddannelsespolitikken og målsætningen om at hæve det generelle uddannelsesniveau. Det er her igen og igen blevet fremhævet, at en opvækst og skolegang i bygderne med stor sandsynlighed fører til et lavt uddannelsesniveau og lav indtjening. Der peges hele tiden med bekymring på den store andel af timelærere i bygderne. Og ved et kig på den økonomiske bundlinje konstateres det, at bygdeskolerne pr. elev er en dyr affære i forhold til de større skoler. Disse betragtninger er dog løbende til diskussion. Lige nu må den mest grundige analyse af bygderne siges at være udført af Kåre Hendriksen, der i sin phd-afhandling om økonomi og udviklingsdynamik har været grundigt omkring emnet. Afhandlingen stiller spørgsmålstegn ved, om det nu egentlig går så skidt til med undervisningen i bygdeskolerne. Evalueringsafdelingen kan supplere med en konstatering af, at bygdeeskolerne siden indførelsen af trintest i 2007 har halet ind på byskolerne, og i 2013 lå på linje eller over resultatet i byskolerne. I 3. klasse er bygderne over byskolerne i alle fag, mens bygdeskolerne i 7.klasse er over i alle fag, bortset fra dansk. Perspektiv De gode resultater blandt elever i bygdeskolerne kombineret med fakta om, at bygdeleverne har sværere ved at begå sig efterfølgende i uddannelsessystemet er et tegn på, at fraflytningen fra en bygd til en by kan påvirke den unge i mange forskellige sammenhænge. Udviklingen i folketallet tyder på, at man i fremtiden vil se flere og flere elever i skolen, der flytter fra bygder til byer i en tidlig alder. Det bør der være fokus på i den fremadrettede uddannelsespolitik, fx i forhold til indretning af skolehjem. Procentuel stigning og fald i elevtal 12

13 Faktaboks: Befolkningsfremskrivninger er mekaniske fremregninger af befolkningens størrelse. Eksempel: 800 børn som 6-årige pr. 1. januar 2014, betyder 800 som 7-årige samme dato året efter. Dog skal der korrigeres for ind-og udvandring i forhold til udlandet samt dødelighed. Grønlands Statistik offentliggør hvert år en fremskrivning af befolkningen, der baseres på hvordan den historiske udvikling har været i forhold til ind-og udandring samt fødselsmønstreret. Befolkningsprognoser tager udgangspunkt i fremskrivningen af befolkningen, men inddrager andre og mere usikre faktorer, såsom forventninger om etablering af virksomheder indenfor råstof og mineralindustri. Prognoser er i udgangspunktet derfor mere usikre end fremskrivninger, men kan ende med at ramme mere rigtigt end de mere mekaniske fremskrivninger. Jokere: Uanset fremskrivning eller prognose vil der være jokere eller usikkerhedsfaktorer, der vil påvirke tallene. På kort sigt. 5-6 år frem tiden er fremskrivninger forholdsvis sikre, da elever i 1. klasse om 6 år er født. Jokeren er her indvandring og udvandring, i forhold til kommuner og udland. På lang sigt. Længere frem er fremskrivninger mere usikre. Endnu en joker kommer i spil, nemlig hvor mange børn kvinder i gennemsnit vil føde. Fødselstallet har i mange år stabilt omkring 2 barn pr. kvinde, men i takt at kvinder i stigende grad uddanner sig og etablerer sig på arbejdsmarkedet, kan et fald ikke udelukkes. Du kan holde dig orienteret om den aktuelle fremskrivning af befolkningen og de forudsætninger den bygger på via Grønlands Statistik offentliggør hvert år en fremskrivning af befolkningen fordelt på alder og kommuner. Fremskrivningen vil ændre sig fra år til år, i takt med at tendenserne ændrer sig. Hold dig løbende orienteret om Selvstyrerts uddannelsesplaner, strategier og planer om udvikling af skolehjem på Læs Kåre Hendriksens phd-afhandling; Grønlands bygder - økonomi og udviklingsdynamik. Kan downloades via internnet. Nyhed i Atorniartarfik Stav Ung STAV UNG allannermut atuakkiaavoq, oqaatsit suussusiinik tamanik sammisaqarfiusoq, latiinerisut taaguutaat, allannermi malittarisassat uniffilersuinerlu ilanngullugit. Atuakkap naaneraniipput oqaasilerinermut, oqaaseqatigiit immikkoortuinik aamma uniffilersuinermut malittarisassanik takussutissiat kiisalu oqaasersiuut, oqaatsit ataasiakkaat suunerinik qanorlu allangortarnerinik imalik. Sammisat ataasiakkaat pisimasuvimmik allatamik aallaaveqarput. Sammisat tamarmik siunertaat allaaserineqarput, ilikkagassartaa assersuutitalerlugu sammineqartarluni. Atuartut taamaalillutik namminneq suliassat suliarisinnaavaat, taakkunannga amerlasuut inerneri imminnut nakkutigisuullutik. Taakkua saniatigut sammisat amerlasuut allalluni suliassartaqarput. Ilinniartitsisumut ilitsersuut atuartut atuagaanni sammisanut itisiliissutinik oqaaseqaatitaqarpoq. Sammisat ataasiakkaat ilikkagassatigut suliassartaat nassuiarneqarput, klassimilu ataatsimut suliassanut isumassarsiat ilanngunneqarput suliassiissutillu tamarmik oqaaseqarfigineqarlutik. Atuartut atuagaanni quppernerit tamarmik inerniliussanik imaqarput imaluunniit suliassat qanoq inernilerneqarsinnaanerinut siunnersuutinik. Ilinniartitsisumut ilitsersuummi oqaasersiuut latiinerisoortoq kiisalu allatat atuakkallu najoqqutarineqartut aamma ilaapput. STAV UNG meeqqat atuarfianni nukarlernut angajullernullu aamma inuusuttut ilinniarfiinut naatsorsuussaavoq. STAV UNG er et stavemateriale, der systematisk gennemgår alle ordklasser med de latinske betegnelser, staveregler og kommatering. Desuden er der bagerst i bogen oversigter over grammatik, sætningsled, kommaregler og ordliste med de enkelte ords ordklasse og bøjning. Hvert emne tager udgangspunkt i en autentisk tekst. Til alle emnerne er der målbeskrivelse og en udførlig faglig gennemgang med eksempler, så eleverne selvstændigt kan arbejde med opgaverne, hvoraf mange har selvkontrollerende facit. Desuden er der skriveopgaver til mange af emnerne. Lærervejledningen har uddybende kommentarer til elevbogens emner. Der bliver gjort rede for det faglige indhold i hvert emne, og der er ideer til fælles gennemgang i klassen og kommentarer til alle opgaverne. Desuden er alle elevbogens sider gengivet med facit eller løsningsforslag til opgaverne. I lærervejledningen er der også en latinsk ordliste, en kildeliste og en litteraturliste. STAV UNG henvender sig både til grundskolen, udskolingen og ungdomsuddannelser. 13

14 Timikkut sammisaqartitsineq atuartunut pikkorinnerulersitsisoq! All.: Bent Mortensen, Institut for Læring Meeqqanut timikkut sammisassaqarluartitsineq atuarfimmilu angusaat ataqatigiipput, timersornikkut atuartitsinermi timikkut sammisaqartitsinerup nalinginnarmik atuarnermut naliginnaasumut sanilliullugu atuarnermut pissarsilluarnissamik iluaqutaalluinnarpasippoq. Meeqqat peqqissusaat pillugu nalunaarusiaq siusinnerusukkut saqqummersimasoq kalaallit meerartaasa inuusuttullu timersornikkut ileqqulersuutaat pillugit erseqqissaavoq. Nunatsinni Nerisaqarnermut Timigissarnermullu Siunnersuisoqatigiit innersuutaat tassalu ullormut minutsini 60ini timersornissaq nukappiaqqat niviarsiaqqallu affaasa inulaarlugit atorsimavaat. Tamannalu imatut aamma paasineqarsinnaalluni: meeqqat affai sinnerlugit innersuutigineqartut naapertorlugit timersorpallaanngitsut. Tamanna pillugu meeqqat atuarfiani suli annerusumik timersornikkut suliniuteqarnissaq pisariaqarpoq tunngavissaqarluarlunilu. Ilisimatusarnermi paasisat nutaanerusut aamma takutippaat patsisissaqarluartoq, timersornikkut sammisassaqarluarnissaq timigissarnerlu iluaqutaalluarsinnaasoq. Ilisimatusarnermi imatut inerniliisoqarpoq: Ilinniariaatsikkut piginnaanerit qasujaallisaranerlu ataqatiipput. Inuusuttut 15-niik 18 tungaanut ukiullit, inuunerminni kingusinnerusukkut angusarissaarnerusarput. Atuarfimmi atuagarsornermut piffissaritaasut ajoqutaanngitsumik millisarneqarsinnaasut, piffisaq atugassaq timersornermut ulluinnanngortillugu aaqqissoraanni Meeqqat sisamaniik 18 tungaanut ukiullit akornanni timersornikkut sammisaqartitsineq pitsaasumik sunniuteqarpoq, eqqarsariallaqqissuseq angusarissaarnerlu fagini atuagarsorfiusuni annertusarneqarmat timikkut aalariaatsit pisuullutik. Timersornikkit sammisaqartitsineq, atuartitsinermut pilersaarummut ilanngunneqarpat, ilinniariaatsimut iluaqutaassaaq. Timikkut sammisassaqartitsinerit eqaarsaartitsinerup saniatigut aamma atuartitsinerup unitsiarnerani pisinnaapput unitsiarneq aalariaatsinut atorlugit. Atuartut pissusilersuutaannut tamanna iluaqutaasoq ilisimaneqarluarpoq. Atuartitsinerup ingerlanerani aalariaatsinut periarfissat assigiinngitsut atorluaraanni soqutiginarsarlugit atuartunut iluaqutaalluarsinnaasoq ilimagineqarpoq nammineq timigisap aqulluarsinnaanera nuannaarutaalerluni. Eqaarsaartitsinermi atuartitsinerup ilisarnaatigigajuppaa, atuartut pikkorissooreersut aamma ilikkagaqarnerpaajusartut. Håndboldillammaap arsaq attoqattaarnerusarpaa, atuartumut pikkorippallaanngitsumut naleqqiullugu. Tamanna pillugu atuartitsineq allanngorlugu aaqqissuunneqartariaqarpoq, atuartullu timersornermik nalorninerusut pilersaarummut mininnaveersaartariaqarlugit. Isumassarsinartut Atorniartarfimminngaanneersut: Ilinniartitsisumiit ilinniartitsisumut kopimappit: Orienteringsløb og Inuit Games. Idræt for sjov. DGI (Ude- og indeaktiviteter) Puls-ure (emnekasse) til konditest. Rytmik og bevægelsessæt (emnekasse) Kids Volleysæt (emnekasse) volleymaterialer med lærervejledning 14

15 Fysisk aktivitet fører til dygtigere elever! Af: Bent Mortensen, Institut for Læring Der er sammenhæng mellem fysisk aktivitet og elevernes resultater i skolen, idet fysisk aktivitet i idræts-undervisningen og som afbræk i undervisningen ser ud til at have en positiv effekt på skolegangen. En tidligere rapport om skolebørns sundhed 1 kortlægger blandt andet grønlandske børn og unges vaner omkring fysisk aktivitet. Denne undersøgelse viser, at godt halvdelen af drenge og piger efterlevede Ernærings og Motionsrådets anbefalinger om 60 minutters aktivitet dagligt. Men det betyder så også, at knapt halvdelen ikke får den fysiske aktivitet, som er anbefalet. Derfor er der til stadighed grund til en øget indsats omkring fysiske aktiviteter i folkeskolen. Nyere forskning 2 viser, at der er gode grunde til have fokus på fysisk aktivitet og motion. Denne forskning konkluderer, at: der er sammenhæng mellem kondition og kognitive funktioner. Unge, som er i god kondition i års alderen, opnår højere uddannelse senere i livet. mindre tid til boglige fag i skolen ikke gør elevernes skoleresultater dårligere, hvis eleverne i stedet bruger tiden på daglig fysisk aktivitet. der er en positiv sammenhæng mellem fysisk aktivitet og kognitive funktioner hos børn i alderen 4-18 år og mellem motorisk træning, koncentrationsevne og præstationer i boglige fag. fysisk aktivitet, som er integreret i undervisningen, kan fremme læring. Fysiske aktiviteter bør foruden i idrætstimerne også ske som afbræk i undervisningen i form af bevægelsespauser. Dette har en positiv effekt på elevernes adfærd i undervisningen. Forskellige og varierede bevægelsesmuligheder i undervisningen kan være med til at udvikle elevens lyst til at bruge kroppen og mærke glæden ved at mestre egen krop. En idrætsundervisning er ofte karakteriseret ved, at de elever, som på forhånd er dygtige, også er dem, der lærer mest. En dygtig håndboldspiller rører bolden flere gange, end den elev som ikke er så dygtig. Derfor skal undervisningen varieres, og der må tages hensyn til de idræts-usikre elever i planlægningen. Inspiration og ideer fra Atorniartarfik/ Udlånsafdelingen: Ilinniartitsisumiit ilinniartitsisumut kopimappit/fra lærer til lærer kopimapper: Orienteringsløb og Inuit Games. Idræt for sjov. DGI (Ude- og indeaktiviteter) Puls-ure (emnekasse) til konditest. Rytmik og bevægelsessæt (emnekasse) Kids Volleysæt (emnekasse) volleymaterialer med lærervejledning. 1 Folkesundhed blandt skolebørn - resultater fra HBSC Greenland undersøgelsen 2010 af Birgit Niclasen og Peter Bjerregaard 2 Liv i Skolen, marts 2014, VIA 15

16 Inuusuttut sullinniarlugit All.: Janus Chemnitz Kleist/ AC-fuldmægtig Inuussutissarsiutit, aatsitassat, suliffeqarnerlu pillugu Departementi aamma Carsten Petersen/ Inerisaavik It-reg pillugu paasissutissat pivusut tallimat Isummap imarisaa IT-reg-mut tunngatikkaanni immaqa eqianassaaq eqqartussallugu. Taamaattoq qarasaasiatigut nalunaarsuinermi aaqqissuussinertut nutaatut atulersimavoq, isumannaajarniarlugu, inuusuttut amerlanerusut ilinniartitaanermi ingerlaqqeriarnissaat imaluunniit inuussutissarsiutitigut iluatsinnissaat qulakkeerumallugu. Allaaserisami matumani inuusuttut ilanngunneqanngitsoorsimasut kisitsisini PI allaaserineqartut sammeqqinniarlugit nangeqqippavut. IT-reg siunnersuinermut nutaaliaanerusumut aqqutissat ilaat ilagivaat, tassanilu inuusuttut sullinniarlugit kisitsisaasut elektroniskimik toqqorterneqassapput, inuusuttunut sullississut pisut piviusut sukkanerusumik tamakkerlugu isigisinnaaniassamassuk pitsaasumik sunniuteqarluartumillu ilitsersuiniassammata. IT-reg meeqqat atuarfiani atuartuusut pillugit paasissutissanik atuivoq, tamannalu pillugu Innerisaavimmi nalilersuinermik immikkoortortami Janus Kleistimut tallimanik apeqquteqaateqarpugut, Namminersorlutik Oqartussani pineqartumut akisussaammat. IT-reg sunaava? IT-reg tassaavoq qarasaasiatigut toqqavik, database, Kalaallit Nunaat tamakkerlugu atuuffeqartoq. Ilinniartitaanermi suliffeqarnermilu atorfeqartunut sakkuuvoq, inuusuttunut ilitsersuinerminni meeqqat atuarfianiit anisunut ilinniartitaanerup iluani ingerlaqqeriarfissaatigut periarfissanik takutitsisussaammata. IT-reg inuusuttoq pillugu ajornanngitsunnguamik paasissutissiivoq soorlu meeqqat atuarfiani angusat pillugit elektroniskimik paasissutissaasunik imaqarmat. IT-reg taamaasilluni tunngaviatigut isigalugu allaffissornerup iluani pappilialersuinermut ungasillisaataasutut isigineqarsinnaavoq. Inuk commune-miit/illoqarfimmiit nuukkaangat paasissutissartai malinnaaginnartarput inunnut sullissisunut nutaanut atuinnariaallutik. Suna pillugu IT-reg atulersinneqarpa? IT-reg ilinniartitaanermut iliuusissatut aaqqissuusinermut tapertaavoq, Inatsisartut ukioq manna upernaakkut aalajangiussaat tunngavigalugu. Iliuusissatut aaqqissuusinerup pingaarnertut anguniagaa tassaavoq, ukioqatigiit, meeqqat atuarfiani 2015-imi naammassisut, 70 % ii 35-nik ukioqalertinnatik inuussutissarsiutitigut ilinniartitaanermi ilinniakkaminnik naammassisimanissaat. Taamaattoq takusinnaavarput, inuusuttut arlallit ilinniartitaanermik aallartitaqanngitsoortartut, imaluunniit ilinniarnerminni tigusaasimallutik aallartittut assigiinngitsunik patsiseqarlutik ilinniarnerminni taamaatiinnartartut. Tamatumani inuusuttunik siunnersuinermik iliuusissat annertuumik pingaaruteqarput aammalu IT-reg pingaruteqartunut ilaalluni. IT-reg aamma inatsisitaaq qanittukkut atuutilersup inuusuttut ilinniartaanerini siunnersorneqarnerinilu tapersersussavaat, tassanimi ersersinneqarmat kommunalbestyrelsip isumannaallisassagaa, kommunip atuarfeqarfiata aammalu kommunep siunnersuisarfia, Piareersarfik, inuusuttut 18-it tikillugit ukiullit siunnersorneqarnissaat. Najukkami siunnersuisarfiup kommunep atuarfeqarfia tapersersussavaa, tunngaviusumik friskolit, efterskolit aamma folkehøjskolit ilinniartitaanermullu atuarfeqarfiit inuusuttut ikaarsaarnermut siunnersorneqarnerani piareersaasioqatigalugillu piviusunngortitseqatigissallugit. Kommunalbestyrelsep qulakkiissavaa, kommunip siunnersuisarfia Piareersarfiit meeqqat atuarfiani atuartunut naammassilersunut iliuusissatut pilersaarutit kopinngorlugit tigussagaat, tamatumani aamma atortuusinnaasut allat, siunnersuinermut atorneqarsinnaasut, soorlu atuartunut ataasiakkaanut meeqqat atuarfiani naammassinermi uppernarsaatit karakterillu allattorsimaffii eqqarsaatigalugit. IT-reg sunik paasissutissartaqarpat? IT-reg qupperaanni sullissisup ingerlaannaq makkuninnga paasissutissinneqassaaq: Soraarummeernermi angusat Ilinniartitaanermut- / soraarummeernermut uppernarsaatit Pikkorissarsimanermut uppernarsaatit Ilinniartitaanermut qinnuteqaatit, aammalu tigutissimanerluni, itigartitaasimanerluni, ilinniarnermik taamaatiinnarsimanerluni allatigullu paasissutissat. Meeqqat atuarfianiit iliuusissatut pilersaarutit, piareersarfiit imaluunniit suliffissarsiuussisarfiit. Ilinniartuunermut isumaqatigiissutit 16

17 Taaneqareersut saniatigut aamma peqqissarnermut tunngasut, annikinnerusumik sulisinnaasunut neqeroorutit, suliffeqanngitsunullu iliuusissatut pilersaarutit. Ilinniartitaanermut atuarfiit PKUmut AMAmullu pikkorissarnermut pilersaarutaat aamma allattorneqartarput suliffissarsiuussisarfiit taamaalillutik suliffeqanngitsut piginnaasaqarfii ataatsimut isigalugit ilisimasaqarfigillualersinnaallugit. kissaatigaarput. Taamaaliornitsinni qulakkeerneqassammat, ataatsimoortumik takussutissaqarluarnerulernissarput, takusinnaanngorlugu kikkut ilinniarfinnut sorlernut tigusaasimanersut aammalu minnerunngitsumik Piareersarfik ilitsersuipallannissamik periarfissinneqassalluni, inuit ilinniarnissamik qinnuteqaraluarlutik itigartitaasimasut eqqarsaatigalugit. IT-reg nutaanik ilaartornissaa kiap akisussaaffigaa? Inuussutissarsiutinut, aatsitassanut suliffeqarnermullu departementi IT-reg akisussaaffigalugulu inerisaasussaavoq. Taamaattoq oqaatigineqassaaq, allannguutit tapiliussallu annertuut It-reg-mi pisussaatillugit atuisut qanimut suleqatigalugit suliarineqassapput, tassaasut piareersarfik, suliffissarsiuussisarfiit, GUX, inuussutissarsiutitigut ilinniarfiit, Namminersorlutik oqartussat. Meeqqat atuarfii IT-regimik atuisunngornissaat sulissutigaarput. Suliaq taanna ingerlavoq. IT-reg qaqugu aallartivissava? Oqaatigisarpara, It-reg naammassivissinnaanngitsoq, tamannami pissusissamisoorpoq, ingerlatamut ingerlaavartumik nutaanik kissaateqartoqartuaannarmat, minnerunngitsumik atuisut pingaarnerpaat eqqarsaatigalugit, kisianni aamma kommunit Namminersorlutillu Oqartussaninngaaniit takkuttoqarluni. Piviusut allattorsimaffiat Annertunerusumik paasisaqarusukkuit, atorluarsinnaasunik isumassarsisimaguit siunnersuutissaqaruilluunniit Janus Chemnitz Kleist attaveqarfigisinnaavat attaveqaatit ataatungaani allassima sut atorlugit: Ilitsersuisarneq pillugu inatsisitaaq uani takusinnaavat: Qaammatit tamangajaasa paasissutissat kingulliit ilanngullugit takussutissartai annerusumik minnerusumillu imaqartut systemimut ilannguttarpavut. Ullumikkut isigalugu ingerlalluartutut oqaatigisariaqarpoq, taamaattoq datasystemit allat assigalugit, It-reg pinngitsoorsinnaanngilaa, atuisut paasissutissanik immersueqataajuarnissaat pisariaqartinneqarmat, paasissutissat kingulliit ilanngullugit takussutissaqartuaannarnissaa pisariaqartuaannarmat. Massakkorpiaq assigiinngitsunik sammisaqarluta suliaqarpugut: Meeqqat atuarfiini atuartuusut iliuusissatut pilersaarutaat naleqqussarnissaat pingaaruteqarpoq, aaqqissuussami ajornannginnerusumik atuinissaq anguniarlugu. Ilanngullugu aamma sulissutigaarput ilinniarnertuunngorniarfinni tigutittut tigusaanngitsullu paasissutissartai immersorneqarnissaat. Inuussutissarsiutitigut ilinniarfiit IT-regimut aamma ungasinnerusumi immersuunneqarnissaat 17

18 Ungemålgruppen Af: Janus Chemnitz Kleist/ AC-fuldmægtig Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked og Carsten Petersen/ Evalueringsmedarbejder, Inerisaavik 5 facts om It-reg IT-reg som begreb lyder umiddelbart lidt kedeligt for mange. Men det er faktisk det nye centrale datasystem, som skal være med til at sikre, at mange flere unge kommer videre i uddannelse eller i beskæftigelse fremover. Med denne artikel følger vi op tallene i PI om restgruppen. IT-reg er en af vejene frem mod et moderne vejledningssystem, hvor tal om ungemålgruppen opbevares i elektronisk form, så sagsbehandlere i systemet hurtigt kan danne sig et overblik og give god og effektiv vejledning. IT-reg anvender oplysninger om folkeskolens elever, og derfor stillede Evalueringsafdelingen ved Inerisaavik 5 spørgsmål om IT-reg til Janus Chemnitz Kleist, der er ansvarlig for systemet i Selvstyret. Hvad er IT-reg? IT-reg er en database, som dækker hele Grønland. Det er et redskab til de ansatte i uddannelses- og arbejdsmarkedssystemet, som arbejder med at vejlede de unge til at komme videre i uddannelsessystemet efter folkeskolen. IT-reg giver nem adgang til oplysninger om den unge vedrørende fx karakterer fra folkeskolen mv. i en let tilgængelig elektronisk form. IT-reg er dermed grundlæggende et skridt væk fra en papirbaseret sagsbehandlingsform. Når en person flytter fra en kommune/by til en anden er oplysningerne også tilgængelige for nye sagsbehandlere. Hvad var baggrunden for at etablere IT-reg IT-reg understøtter den uddannelsesstrategi, som Naalakkersuisut vedtog på forårssamlingen i år. Det overordnede formål med strategien er, at af årgangene, som afslutter folkeskolen fra 2015, skal 70 % opnå en erhvervskompetencegivende uddannelse inden de fylder 35 år. Vi ser dog, at en meget stor andel af unge der enten ikke kommer ind i et uddannelsesforløb, eller som af forskellige grunde falder fra. Her er vejledningsindsatsen af de unge naturligvis af stor betydning og IT-reg er en vigtig brik. IT-reg skal også understøtte den nyligt vedtagne lov om uddannelses- og erhvervsvejledning af de unge, hvor det fremgår, at Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der løbende samarbejdes mellem det kommunale skolevæsen og det kommunale vejledningscenter, Piareersarfik, om vejledning af unge op til 18 år. Det lokale vejledningscenter skal bistå det kommunale skolevæsen, de frie grundskoler, efterskolerne og folkehøjskolerne og uddannelsesinstitutionerne med forberedelse og gennemførelse af overgangsvejledning. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at det kommunale vejledningscenter - Piareersarfik- modtager kopi af de i folkeskolen udarbejdede handleplaner for afgangseleverne og andet til brug for vejledningen nødvendigt materiale, herunder afgangsbeviser og karakterdata for de enkelte elever. Hvilke oplysninger indeholder IT-reg? Ved et opslag i IT-reg får sagsbehandleren umiddelbart adgang til følgende oplysninger: Eksamenskaraterer Uddannelses-/eksamensbeviser Kursusbeviser Uddannelsesansøgninger, og hvorvidt man er optaget, fået afslag, har afbrudt eller andet Handlingsplaner fra folkeskolen, Piareersarfiit eller Arbejdsmarkedskontoret Lærlingekontrakter Derudover er der en stor del, der omhandler revalidering, flexjobs, og handlingsplaner for ledige. Også brancheskolernes PKU- og AMA-kurser bliver indtastet, således at Arbejdsmarkedskontorerne har et godt overblik over hvilke kompetencer, de ledige har. Hvem er ansvarlig for opdateringen af IT-reg? Departement for Erhverv, Råstof og Arbejdsmarked er ansvarlig for systemet og udvikler IT-reg. Det skal dog siges, at alle større ændringer og tilføjelser på IT-reg laves i tæt samarbejde med brugerne, altså Piareersarfiit, Arbejdsmarkedskontorerne, GUX, brancheskolerne, Selvstyret. Vi arbejder på at også folkeskolerne bliver brugere af IT-reg. Dette arbejde er i gang. 18

19 Hvornår er IT-reg helt i drift? Jeg plejer at sige, at It-reg aldrig bliver helt færdigt, hvilket kun er naturligt, da der løbende er nye ønsker til systemet, det være sig fra de primære brugere af systemet, men også fra kommunerne eller fra Selvstyret. Næsten hver måned foretager vi større eller mindre opdateringer til systemet. Der er rigtigt mange ting, der kører helt fint i dag, men som alle andre datasystemer, så er også IT-reg. afhængig af, at brugerne sørger for at opdatere data, så den er opdateret. Vi arbejder lige nu på flere fronter: Vigtigt er det, at de handleplaner, der udarbejdes for folkeskolens elever tilpasses, så de bliver nemmere at bruge i systemet. Vi arbejder samtidig på, at gymnasierne inddaterer oplysninger om unge, der optages eller afvises. Det samme ønsker vi på sigt at brancheskolerne skal gøre. Dette vil sikre, at vi får et langt bedre samlet overblik over, hvem der er optaget på hvilke uddannelser og ikke mindst giver det Piareersarfik mulighed for hurtigt at lave opsøgende vejledning for de personer, der har fået afslag på en uddannelse. Faktaboks For yderligere information er du velkommen til at kontakte Janus Chemnitz Kleist med gode ideer og forslag på nedenstående mail eller telefon: Se den nye lov om vejledningsindsatsen på: 19

20 Atuartunut naqinnernik ilisasisinnaanngitsunut misiligutinik ineriartortitsineq All.: Mette Larsen Lyberth, naliliinermik suleqataasoq, Inerisaavik Upernaaq manna Inerisaaviup kommunet marluk, Qaasuitsup Kommunea aamma Kommuneqarfik Sermersooq suleqatigalugit atuartunut naqinnernik ilisarsisinnaanngitsunut misiligutinik atuartitsissutaasinnaasunillu inerisaaneq aallartisarpaat. Kommuneni suleqataasut, tassaapput suliamik ilisimasaqartut misilittagallillu, soorlu immikkut atuartitsinernut siunnersortit aamma PPR-imi sulisut ilaat. Atortunik inerisaaneq naqinnernik ilisarsisinnaangitsunut suliniutip ilagaa. Atortussiorneq ukiuni pingasuni ingerlatassatut naatsorsuussaavoq, tassa atortussiat immikkut periuseqarluni naleqqussarneqassammata, taamaalillutik atuartut naqinnernik ilisarsisinnaanngitsutut ilimanaateqarnissaannik tutsuiginartumik tikkuussisinnaassammata. Upernaaq maanna aasallu ingerlaneranni Inerisaavimmeersut Ukaliusami Hans Lyngemi ilinniartitsisut ilaat suleqatigalugit misiligutit ilaat 4.klassenut, atuartunut katillugit 52-inut misileraapput. Misileraanermi misiligusiaq oqaatsillu ataasiakkaat naleqqunnersut nalilersorniarsimavarput, aammalu atortussiaq atuartunik atuffarissunik ilimanaateqarsinnaasunillu immikkoortitsisinnaanersoq takuniarsimallutigu. Misiligusiaq 2007-imi Elisabeth Arnbakimit Ina Borstrømimillu inerisarneqarsimavoq Dansk Videnscenter for Ordblindhedimut atorsinnaasunngorlugu. Taanna Birgitte Geislerimit Sørine Langemillu ukiuni imi kalaallisut naleqqussarneqarpoq. Misiligusiaq misiligutinik assigiinngitsunit katitigaavoq Danmarkimilu atuarfiit ilaasa 3.kl. p aallartinnerani naqinnernik ilisarsisinnaanngitsunik nassaarniarnerminni atortarlugu. Misiligummi atuartut nipisiuisinnaanerat misilinneqartarpoq, pingaartumik atuarsinnaassusaat nipinillu paasinnillutik katiterisinnaassusaat. Tamanna pissuteqarpoq ilisimalikkat kingulliit takutimmassuk naqinnernik ilisarsisinnaanngitsut nipinik malussarniarnerminni ajornartorsiuteqartut. Misiligut sapinngisamik nipinik passussiniarnermi piginnaasanik ajornartor- 1. Atuartut 52-it oqaasiusanik kukkunaveersaartinnerini angusaat). 20

Siunissami meeqqanut atuarfeqarnerup ilusilerneqarnissaa. Isumassarsissutissanngorluni. oqallissaarutitut saqqummiussaq

Siunissami meeqqanut atuarfeqarnerup ilusilerneqarnissaa. Isumassarsissutissanngorluni. oqallissaarutitut saqqummiussaq Siunissami meeqqanut atuarfeqarnerup ilusilerneqarnissaa Isumassarsissutissanngorluni oqallissaarutitut saqqummiussaq KANUKOKA-seminar:Samarbejde på børn- og ungeområdet 08-12-2011 1 Oqallissaaraluni saqqummiussap

Læs mere

37-mut apeqqut 2012/220 aatsitassarsiornermi sulisinnaasut pikkorissarnissaat pillugu Isak Hammondimut akissuteqaat.

37-mut apeqqut 2012/220 aatsitassarsiornermi sulisinnaasut pikkorissarnissaat pillugu Isak Hammondimut akissuteqaat. Inuussutissarsiornermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked Inatsisartuni ilaasortamut Isak Hammond-imut, Inuit Ataqatigiit 37-mut apeqqut 2012/220 aatsitassarsiornermi

Læs mere

AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015

AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015 AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015 Piffissami nal. ak./tidspunkt.: Eqimattani oqaloqatigiinneq / Samtalerunde kl. 9.00 9.30 Kisimiilluni

Læs mere

Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut. Ungdomsparlamentets slutdokument

Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut. Ungdomsparlamentets slutdokument Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut Ungdomsparlamentets slutdokument 2013-imi Inuusuttut Inatsisartuisa qulequttatut pingaarnertut sammivaat Oqaatsitigut piginnaasassavut eqqarsaatigalugit

Læs mere

Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: Atuartut ilinniaqqiffinnut ikaarsaariarfimmi ajornartorsiortartut

Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: Atuartut ilinniaqqiffinnut ikaarsaariarfimmi ajornartorsiortartut Gruppe nr. 1 fredag formiddag Gruppearbejde / nr.: 1 Ordstyrer: Kristine Kristiansen Referent: Jonathan Petersen Fremlægger: Sikkersoq Berthelsen Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: Atuartut ilinniaqqiffinnut

Læs mere

kujataamlu Q-offset Naligiinnginneq ingerlaannarallalaassaq Naqiterisoq / Udgives af:

kujataamlu Q-offset Naligiinnginneq ingerlaannarallalaassaq Naqiterisoq / Udgives af: Naligiinnginneq ingerlaannarallalaassaq All.: Jørgen Wæver Johansen, Siumut, Kommune Kujallermi borgmesteri Siullermik Naalakkersuisut nersualaarusuppakka aalajangiiffigisassaq imaannaanngitsoq, nuannarineqanngitsussaasorlu,

Læs mere

Ilisimatitsissut Notat

Ilisimatitsissut Notat Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Ilisimatitsissut Notat Uunga Til Assinga uunga

Læs mere

Nutaarsiassaaleqiffik qaangiuppoq (IB) Aasaanera nutaarsiassaaleqiffiusartuuvoq. Inuit sulinngiffeqartarput, sorpassuit uninngasarput aamma naalakkersuinermik suliallit akornanni. Taamaammat nutaarsiassani

Læs mere

Kommuneqarfik Sermersooq Borgmesterip Allatseqarfia Borgmestersekretariatet

Kommuneqarfik Sermersooq Borgmesterip Allatseqarfia Borgmestersekretariatet Kommuneqarfik Sermersooq Borgmesterip Allatseqarfia Borgmestersekretariatet Ulloq / Dato : 15. 01. 2014 Brevnr.: 14.11.01.007 Journal nr. 02.02.09 Sull./Sagsbeh.: STUL Tlf.: 367001 Mail:stul@sermersooq.gl

Læs mere

Kontakt. Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk. www.mejlbyefterskole.

Kontakt. Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk. www.mejlbyefterskole. 1 Kontakt Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk Forstander: Gyrite Andersen gyrite.andersen2@mejlby-eft.dk Viceforstander: Jørn Frank

Læs mere

Errorsisarfiit pillugit apeqqutinut nassiunneqartunut qujanaq. Matuma kinguliani apeqqutit issuarneqarput, akissutinik malitseqartinneqarlutik.

Errorsisarfiit pillugit apeqqutinut nassiunneqartunut qujanaq. Matuma kinguliani apeqqutit issuarneqarput, akissutinik malitseqartinneqarlutik. Ineqarnermut, Sanaartornermut Attaveqaqatigiinnermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Inatsisartuni ilaasortaq Suka K. Frederiksen, Siumut 37 naapertorlugu apeqquteqaammut,

Læs mere

S trin-imiit nutaarsiassat Qupp. 2 Kigutilerisarfimmiit. Qupp. 9. Nyheder fra trin S Fra tandklinikken s. 9. Issuaanerit nuannersut Qupp.

S trin-imiit nutaarsiassat Qupp. 2 Kigutilerisarfimmiit. Qupp. 9. Nyheder fra trin S Fra tandklinikken s. 9. Issuaanerit nuannersut Qupp. Nanortallip atuarfia INUUNEQ ILINNIARFIUVOQ IGALAAQ ΙTunngavilerneqarpoq 2015Ι nr.3ι 27. MARTS 2015 Ι IGALAAQ Ι Nutaarsiassat atuartunut, angajoqqaanut, atuarfimmilu atuisunut. Sap. akunnerata tulliani

Læs mere

Kvalitets-rapport for skoler / skoleåret 2013/14. Kulusumi Alivarpi. Atuarfiup aqqa /skolens navn 986973, 986975, kulusumi.alivarpi@attat.

Kvalitets-rapport for skoler / skoleåret 2013/14. Kulusumi Alivarpi. Atuarfiup aqqa /skolens navn 986973, 986975, kulusumi.alivarpi@attat. Kulusumi Alivarpi Atuarfiup aqqa /skolens navn 986973, 986975, kulusumi.alivarpi@attat.gl Atuarfiup/skolens telefonnr., faxnr. og e-mailadresse 3915 Kulusuk Atuarfiup/skolens postadresse Kulusuk Illoqarfik/By

Læs mere

- Pikkorissartinneqarsimasunik pissarsianik suleqatinut ingerlatitseqqittarneq piumasaqataasariaqarpoq

- Pikkorissartinneqarsimasunik pissarsianik suleqatinut ingerlatitseqqittarneq piumasaqataasariaqarpoq Gruppe nr. 1 fredag eftermiddag Gruppearbejde / nr.: 1 Ordstyrer: Kirsten Lyberth Referent: Bitten Heilmann Fremlægger: Efraim Olsen Pikkorissartarnerit/ilinniarsimanerit: - Pikkorissarnerpassuit atorluarneqarnerusariaqarput

Læs mere

Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut. Ungdomsparlamentets slutdokument

Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut. Ungdomsparlamentets slutdokument Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut Ungdomsparlamentets slutdokument 2015-imi Inuusuttut Inatsisartuisa qulequttatut pingaarnertut sammivaat Inuusuttut suliffissaaleqinerat: Inuusuttut

Læs mere

UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2013 ÅRSRAPPORT 2013

UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2013 ÅRSRAPPORT 2013 UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2013 ÅRSRAPPORT 2013 NUNATTA ALLAGAATEQARFIA GRØNLANDS NATIONALARKIV Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu Grønlands Nationalmuseum og Arkiv P.O. Box 1090, GL-3900 Nuuk

Læs mere

Akiitsut amerligaluttuinnarput Namminermini tamanna tupinnanngilaq aamma tupinnartuliaanngilaq, aasit taamatut innuttaasut tassa pisuupput, uanga qujaannarpunga aamma tigorusunngilara pisuutitaaneq manna

Læs mere

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Sisamanngorneq, marsip 13-ianni 2014, nal. 10.00 Oqaasileriffiup ataatsimiittarfiani. Peqataasut: Carl Chr.Olsen, Eva M.Thomassen, Stephen Heilmann, Karl Møller aamma Katti

Læs mere

Nuuk den 12. november 2012

Nuuk den 12. november 2012 Nuuk den 12. november 2012 Nye ska(eregler er et alvorligt benspænd for lokale virksomheder Europas højeste selskabsskat suppleres i nyt lovforslag af forringede afskrivningsregler, der risikerer at bremse

Læs mere

Ilinniartitsinermut Pilersaarut II. Uddannelsesplan II. Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II. Naalakkersuisut Ilinniartitsinermut Pilersaarutaat II

Ilinniartitsinermut Pilersaarut II. Uddannelsesplan II. Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II. Naalakkersuisut Ilinniartitsinermut Pilersaarutaat II Naalakkersuisut Ilinniartitsinermut Pilersaarutaat II Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II Ilinniartitsinermut Pilersaarut II Uddannelsesplan II Ilinniartitaanermut, Ilageeqarnermut, Kultureqarnermut Naligiissitaanermullu

Læs mere

Qassit.gl Takorluugaq qanoq akeqarpa? Hvad koster drømmen?... 4

Qassit.gl Takorluugaq qanoq akeqarpa? Hvad koster drømmen?... 4 Appa News nr. 2 2014 Tlf.: 70 1234 www.banken.gl Qassit.gl Takorluugaq qanoq akeqarpa? Hvad koster drømmen?............. 4 Sungiusaasoq arpaqqusippat, arpannissaq piareersimaffigisariaqarpoq Man skal være

Læs mere

Imai. Indhold. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik. Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion :

Imai. Indhold. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik. Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion : PI 4 2014 1 PI Paasissutissat / Information Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Naqiterisoq / Tryk : Inerisaavik PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu

Læs mere

AEU-eksaminer ved Susanne Møller AUE-mi misilitsitsinissat tunngavigalugit malittarisassat eqqartorpai, allaganngorlugit nassiunneqartartut aamma.

AEU-eksaminer ved Susanne Møller AUE-mi misilitsitsinissat tunngavigalugit malittarisassat eqqartorpai, allaganngorlugit nassiunneqartartut aamma. Inuussutissarsiornermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked Piareersarfinni aqutsisut/centerledere Simon Lennert, Kanukoka Susanne Møller, AEU Ulla Broberg,

Læs mere

AEU-2 Matematik - problemregningsdel.

AEU-2 Matematik - problemregningsdel. NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT/GRØNLANDS SELVSTYRE/GREENLAND HOME RULE AEU-2 Matematik - problemregningsdel. Piffissami nal. Ak./Tidspunkt.: 09.00 11.30 Ulloq misilitsiffik/dato: Sisamanngorneq/Onsdag den

Læs mere

Kalaallit Peqatigiiffiisa Kattuffiata INUIT ukiumoortumik nalunaarutaa 2015

Kalaallit Peqatigiiffiisa Kattuffiata INUIT ukiumoortumik nalunaarutaa 2015 Kalaallit Peqatigiiffiisa Kattuffiata INUIT ukiumoortumik nalunaarutaa 2015 Fællesforeningen INUIT årsberetning 2015 Ukiumoortumik nalunaarut Ataatsimeersuarneq 2015: Ukiumoortumik ataatsimeersuarneq pivoq

Læs mere

********** Unikkallarneq / Pause **********

********** Unikkallarneq / Pause ********** Inatsisartut Allattoqarfiat 21. april 2015 Bureau for Inatsisartut 2015-imi Upernaakkut Ataatsimiinneq Forårssamling 2015 ************* Imm./pkt. 37-5: Nal. 11:00-imiit 12:00-imut akunneq apeqquteqarfissaq.

Læs mere

Qeqqata Kommunia Atuilluartuunermut Suliniutaa: Atuarfinni Qarasaasiaqarneq. Qeqqata Kommunia Bæredygtighedsprojekt: IT i Folkeskolen

Qeqqata Kommunia Atuilluartuunermut Suliniutaa: Atuarfinni Qarasaasiaqarneq. Qeqqata Kommunia Bæredygtighedsprojekt: IT i Folkeskolen Qeqqata Kommunia Atuilluartuunermut Suliniutaa: Atuarfinni Qarasaasiaqarneq Qeqqata Kommunia Bæredygtighedsprojekt: IT i Folkeskolen 1 Atuarfitsialak, 1. august 2003 Peqqussummi allassimavoq IT InformationsTeknologi

Læs mere

Oqaluuserisassat / Dagsorden:

Oqaluuserisassat / Dagsorden: Oqaluuserisassat / Dagsorden: Ataatsimiinnerup ammarneqarnera (IMM. / DOP 1) Mødets åbning Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat (IMM. / DOP 2) Redegørelse for dagsordenen Eqimattak / Gruppe 1: (IMM. /

Læs mere

Ilulissani Atuartunik oqaloqatiginnittartut.

Ilulissani Atuartunik oqaloqatiginnittartut. Ilulissani Atuartunik oqaloqatiginnittartut. Ilulissani atuartunik oqaloqatiginnittartumik 1. januar 2003-mi atorfinitsitisoqaqqaarpoq inummik ataatsimik, atorfinittullu atuarfiit arfiniliusut tassa illoqarfimmi

Læs mere

Ulloq 2. Oktober 2012 siunnersuutip siullermeemeqareemerata kingoma ataatsimiititaliamit mlslssomeqarpoq.

Ulloq 2. Oktober 2012 siunnersuutip siullermeemeqareemerata kingoma ataatsimiititaliamit mlslssomeqarpoq. 2. november 2012 UKA2012/94 Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut, Ilageeqarnermullu Ataatsimiititaliap Atuarfik pillugu Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut. Pillugu ISUMALIUTISSIISSUTAA

Læs mere

Ilinniartitsinerup aaqqissugaanerani ataqatigiissuseq. Sammenhæng ng i uddannelsessystemet

Ilinniartitsinerup aaqqissugaanerani ataqatigiissuseq. Sammenhæng ng i uddannelsessystemet Ilinniartitsinerup aaqqissugaanerani ataqatigiissuseq Sammenhæng ng i uddannelsessystemet Inerisaavik Inerisaaviup pilersinnerani anguniakkat ilagivaat: Iliniartitsisut atuartullu ataasiakkaat iluaqutissaannik

Læs mere

Silarput unammillerpoq siunissamut naleqqussarneq Atuartitsisunut isummersuutit

Silarput unammillerpoq siunissamut naleqqussarneq Atuartitsisunut isummersuutit Silarput unammillerpoq siunissamut naleqqussarneq Atuartitsisunut isummersuutit Saqqummersitamik sammisaqarneq meeqqat atuarfianni meeqqanut angilaartunut angajullernullu atuartitsissutini inuiaqatigiilerinermi

Læs mere

Cairn Energy PLC KALAALLIT NUNAAT

Cairn Energy PLC KALAALLIT NUNAAT Cairn Energy PLC KALAALLIT NUNAAT CAIRN KALAALLIT NUNAANNI Cairn Energy PLC EUROPAMI UULIAQARNERANIK GASSEQARNERANILLU MISISSUISARTUT TUNISASSIORTULLU PITUTTORSIMANNGITSUT ANNERIT ILAGAAT. Nittartagarput

Læs mere

NNPAN ip London Mining ip Isuani Nuup eqqaani atuilernissamut qinnuteqaataanut tusrniaanermut akissutaa

NNPAN ip London Mining ip Isuani Nuup eqqaani atuilernissamut qinnuteqaataanut tusrniaanermut akissutaa Sendt: 25. oktober 2012 10:20 Til: Frants Torp Madsen; Officiel post til Bureau of Minerals and Petroleum Emne: NNPANs høringssvar vedr. London Minings ansøgning om udnyttelsestilladelse ved Isua, Nuuk

Læs mere

INATSISARTUT OG DEMOKRATI

INATSISARTUT OG DEMOKRATI INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for børn Se denne historie som film: www.ina.gl/boern Udgivet af Bureau for Inatsisartut Januar 2015 Tegninger: Christian Rex, Deluxus Studio

Læs mere

Maannakkut issiavutit PISPSavisiia siulleq tigummillugu.

Maannakkut issiavutit PISPSavisiia siulleq tigummillugu. PISPSavisiia 1. udgave, februar 2013 PI/SPS den nye bygning 10. januar 2013, Anita & Stinnanguaq Maannakkut issiavutit PISPSavisiia siulleq tigummillugu. Aviisi qaammammut ataasiarluni saqqummertassaaq

Læs mere

Alloriarfiit naammassinerini ataatsimoortumik nalilersuineq. Samlet vurdering efter trin

Alloriarfiit naammassinerini ataatsimoortumik nalilersuineq. Samlet vurdering efter trin Alloriarfiit naammassinerini ataatsimoortumik nalilersuineq 3. aamma 7. klassimi atuartut angajoqqaavinut ilinniartitsisuinullu tamanut Samlet vurdering efter trin Til alle forældre og lærere til elever

Læs mere

IMAI INDHOLD. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion :

IMAI INDHOLD. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion : PI 2 2014 1 2 PI Paasissutissat / Information Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Naqiterisoq / Tryk : Inerisaavik PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu

Læs mere

IMAI INDHOLD. PI - Paasissutissat / Information SIULEQUT

IMAI INDHOLD. PI - Paasissutissat / Information SIULEQUT PI 3 2013 PI - Paasissutissat / Information Saqqummersitsisoq / Udgives af: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Naqiterisoq / Tryk: Inerisaavik PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq

Læs mere

Kalaallit Nunaanni meeqqat inuusuttullu pillugit kisitsisitigut tikkuussissutit Nøgletal om børn og unge i Grønland

Kalaallit Nunaanni meeqqat inuusuttullu pillugit kisitsisitigut tikkuussissutit Nøgletal om børn og unge i Grønland Kalaallit Nunaanni meeqqat inuusuttullu pillugit kisitsisitigut tikkuussissutit Nøgletal om børn og unge i Grønland 2011 TIPS OG LOTTOMIDLERNE Meeqqat Inuusuttullu Pillugit Ilisimasaqarfik Videnscenter

Læs mere

Ilanngussaq 1: Inuusuttut efterskolertut pillugit paasissutissanut Efterskoleforeningip inassuteqaatai

Ilanngussaq 1: Inuusuttut efterskolertut pillugit paasissutissanut Efterskoleforeningip inassuteqaatai Ilanngussaq 1: Inuusuttut efterskolertut pillugit paasissutissanut Efterskoleforeningip inassuteqaatai Inuusuttunik suliaqarnissamut efterskolit paasissutissanik sunik atorfissaqartitsinersut nikerarsinnaavoq.

Læs mere

Suliffeqarfimmut immikkoortoqarfik:

Suliffeqarfimmut immikkoortoqarfik: Inuussutissarsiornermut, Aatsitassaqarnermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked Naalisagaq Referat Sumi Sted Sammisaq Emne Peqataasut Deltagere

Læs mere

Ullut ataatsimiiffiusut 30-iat, sisamanngorneq 28. maj 2015, nal. 13:00 30. mødedag, torsdag den 28. maj 2015, kl. 13:00

Ullut ataatsimiiffiusut 30-iat, sisamanngorneq 28. maj 2015, nal. 13:00 30. mødedag, torsdag den 28. maj 2015, kl. 13:00 Inatsisartut Allattoqarfiat 28. maj 2015 Bureau for Inatsisartut 2015-imi Upernaakkut Ataatsimiinneq Forårssamling 2015 ************* Imm./Punkt 2. Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat. Redegørelse for

Læs mere

Piniagassat paarissavagut - piujuartitsilluni iluaquteqarneq pillugu atuagassiaq meeqqanut. Vi skal passe på fangstdyrene

Piniagassat paarissavagut - piujuartitsilluni iluaquteqarneq pillugu atuagassiaq meeqqanut. Vi skal passe på fangstdyrene Piniagassat paarissavagut - piujuartitsilluni iluaquteqarneq pillugu atuagassiaq meeqqanut Vi skal passe på fangstdyrene - en pjece til børn om bæredygtig udnyttelse Sooq uumasut pinngortitarlu paarissavavut

Læs mere

Danskit naalagaaffianni innuttaasunut il.il. passi pillugu inatsimmik nalunaarut

Danskit naalagaaffianni innuttaasunut il.il. passi pillugu inatsimmik nalunaarut 8. september 2008. Nalunaarut nr. 900. Danskit naalagaaffianni innuttaasunut il.il. passi pillugu inatsimmik nalunaarut Matumuuna danskit naalagaaffianni innuttaasut il.il. passeqartarnerannik inatsit

Læs mere

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 29. decembari 2014 Kalaallit Nunaanni Eqqartuussisuuneqarfimmit suliami

Læs mere

Ilinniartitsisoq. Tema: Atuarfitsialak. IMAK - Grønlands lærerforening FEBRUAR 10

Ilinniartitsisoq. Tema: Atuarfitsialak. IMAK - Grønlands lærerforening FEBRUAR 10 T Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening FEBRUAR 10 Tema: Atuarfitsialak Ilinniartitsisoq Februar 10 Ilinniartitsisoq Udgivet af IMAK Tavs viden 3 Ilisimasat nipangiussat 4 Meerarpassuit angusarissaannginnerusut

Læs mere

Aatsitassalerinermik Ilinniarfik Råstofskolen

Aatsitassalerinermik Ilinniarfik Råstofskolen Aatsitassalerinermik Ilinniarfik Råstofskolen Qaarsummi sulisutut Minesvend Maskiinamik ingerlatitsisutullu Maskineentreprenør Ilinniarneq Uddannelsen 1 Ilinniagassaq nutaaq pissanganartoq Aatsitassanik

Læs mere

********** Unikkallarneq / Pause **********

********** Unikkallarneq / Pause ********** Inatsisartut Allattoqarfiat 9. april 2015 Bureau for Inatsisartut 2015-imi Upernaakkut Ataatsimiinneq Forårssamling 2015 ************* Imm./pkt. 37-5: Nal. 11:00-imiit 12:00-imut akunneq apeqquteqarfissaq.

Læs mere

Masterinngorniat. Masterinngorniatut ilinniaqqinnerput meeqqat atuarfiata aaqqissuuteqqinneranut ilaavoq.

Masterinngorniat. Masterinngorniatut ilinniaqqinnerput meeqqat atuarfiata aaqqissuuteqqinneranut ilaavoq. ut ilinniaqqinnerput meeqqat atuarfiata aaqqissuuteqqinneranut ilaavoq. Meeqqat atuarfiata ineriartortinneqarnissaa anguniagaavoq. Atuarfitsialammik aaqqissuusineq siunertaqarluarluni suliaavoq, tamannalu

Læs mere

Ataasiinnarmut akia Stykpris. Aningaasartuutaasariaqartut Budget Suna/Post. Qassit Antal. 750 kr. 5 stk. 3.750 kr. Unnuineq / Ophold Suna/Post

Ataasiinnarmut akia Stykpris. Aningaasartuutaasariaqartut Budget Suna/Post. Qassit Antal. 750 kr. 5 stk. 3.750 kr. Unnuineq / Ophold Suna/Post Immersuinissamut ilitsersuut Vejledning Una ilitsersuutaavoq tapiissutinik inooqatigiinnut suliniutinut qanoq qinnuteqassanersutit. Qinnuteqaammut immersugassaq immersunnginnerani misissorluaqquneqarpoq.

Læs mere

Ilitsersuut Biilinik eqqussuinerni. Vejledning indførsel af biler

Ilitsersuut Biilinik eqqussuinerni. Vejledning indførsel af biler Namminersornerullutik Oqartussat Grønlands Hjemmestyre Akileraartarnermut Pisortaqarfik Skattedirektoratet Ilitsersuut Biilinik eqqussuinerni Vejledning indførsel af biler 26. marts 2007 Ilitsersuut Biilinik

Læs mere

IMAI INDHOLD. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion :

IMAI INDHOLD. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion : PI 1 2014 1 2 PI Paasissutissat / Information Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Naqiterisoq / Tryk : Inerisaavik PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu

Læs mere

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Sisamanngorneq, Marsip 19-anni 2015, nal. 9.00 Oqaasileriffimmi. Peqataasut: Carl Chr. Olsen, Stephen Heilmann, Karl Møller, Eva Møller Thomassen Erninermut atatillugu sulinngiffeqartoq:

Læs mere

Doris Jakobsen stiller nye spørgsmål til Camp Century

Doris Jakobsen stiller nye spørgsmål til Camp Century TUSAGASSIUTINUT NALUNAARUT PRESSEMEDDELELSE 14. januar 2014 Doris Jakobsen stiller nye spørgsmål til Camp Century Som en reaktion på det intetsigende svar, som Udenrigsministeren i sidste uge fremsendte

Læs mere

Mikropuljefonden IKIOQATIGIITTA-mut qinnuteqaat. Mikropuljefonden IKIOQATIGIITTA Ansøgningsskema

Mikropuljefonden IKIOQATIGIITTA-mut qinnuteqaat. Mikropuljefonden IKIOQATIGIITTA Ansøgningsskema TAKUUK!/ BEMÆRK! Immersuinnginnermi ilitsersuut atuaruk! Læs vejledning før udfyldelse! Mikropuljefonden IKIOQATIGIITTA-mut qinnuteqaat Mikropuljefonden IKIOQATIGIITTA Ansøgningsskema 1. Qinnuteqartoq/Ansøger

Læs mere

KINGUAASSIUTITIGUT KILLISSAMIK QAANGIIFFIGINITTOQARAANGAT. Når der er sket et seksuelt overgreb

KINGUAASSIUTITIGUT KILLISSAMIK QAANGIIFFIGINITTOQARAANGAT. Når der er sket et seksuelt overgreb KINGUAASSIUTITIGUT KILLISSAMIK QAANGIIFFIGINITTOQARAANGAT Når der er sket et seksuelt overgreb 2 3 KINGUAASSIUTITIGUT KILLISSAMIK QAANGIIFFIGINITTOQARAANGAT Paasillugu pasitsaasineqarpalluunniit meerarisaq

Læs mere

Inuiaqatigiilerinermi naqqiinissamut ilitsersuut 2014 / Rettevejledning samfundsfag 2014

Inuiaqatigiilerinermi naqqiinissamut ilitsersuut 2014 / Rettevejledning samfundsfag 2014 Inuiaqatigiilerinermi naqqiinissamut ilitsersuut 2014 / Naqqiinissamut ilitsersuutinut atuuttoq. Rettevejledning samfundsfag 2014 Apeqqutit/immikkoortut tamarmik karakterimik annerpaamik nalilerneqarsinnaanngillat.

Læs mere

AEU-2 DANSK SKRIFTLIG FREMSTILLING / QALLUNAATUT ALLATTARIARSORNEQ MAJ 2015

AEU-2 DANSK SKRIFTLIG FREMSTILLING / QALLUNAATUT ALLATTARIARSORNEQ MAJ 2015 AEU-2 DANSK SKRIFTLIG FREMSTILLING / QALLUNAATUT ALLATTARIARSORNEQ MAJ 2015 Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: Eqimattani oqaloqatigiinneq / Samtalerunde kl. 9.00 9.30 Kisimiilluni allaaserisaqarneq / Individuel

Læs mere

EQQARTUUSSIVEQARFIMMI SERMERSUUP EQQARTUUSSUTIP AALLASSIMAFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR RETSKREDS SERMERSOOQ

EQQARTUUSSIVEQARFIMMI SERMERSUUP EQQARTUUSSUTIP AALLASSIMAFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR RETSKREDS SERMERSOOQ 1 EQQARTUUSSIVEQARFIMMI SERMERSUUP EQQARTUUSSUTIP AALLASSIMAFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR RETSKREDS SERMERSOOQ Ulloq 11. november 2013 Eqqartuussisoqarfik Sermersuumi sulialiami sul.all.no.

Læs mere

Meeqqat pisinnaatitaaffii Vi vil styrke børns piginnaatitaaffiilu vilkår og rettigheder piorsaaviginiarpagut

Meeqqat pisinnaatitaaffii Vi vil styrke børns piginnaatitaaffiilu vilkår og rettigheder piorsaaviginiarpagut UNICEF-ip Naalakkersuisullu suleqatigiissutaat Et samarbejdsprojekt mellem Naalakkersuisut og UNICEF DaNmark Meeqqat pisinnaatitaaffii Vi vil styrke børns piginnaatitaaffiilu vilkår og rettigheder piorsaaviginiarpagut

Læs mere

kujataamlu Q-offset Udfører alt arbejde inden for: Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS

kujataamlu Q-offset Udfører alt arbejde inden for: Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Maani illoqarfimmi avatangiisinut tunngasut qanoq iliuuseqarfigineqarnissaannut soqutiginninnernut qujanaq. Kommunimut suaarutigisat akissuteqarfiginiassarissavara.

Læs mere

Kommuneqarfik Sermersooq Isumaginninnermik, Suliffeqarnermik Inuussutissaqarnermillu Ingerlatsitsivik

Kommuneqarfik Sermersooq Isumaginninnermik, Suliffeqarnermik Inuussutissaqarnermillu Ingerlatsitsivik Kommuneqarfik Sermersooq Isumaginninnermik, Suliffeqarnermik Inuussutissaqarnermillu Ingerlatsitsivik Ulloq: 17-01-2014 Brev nr.: 14-11-0001-0016 Journal nr.: 25.02.02 Sagsbehandler: grni Tlf.: (+299)

Læs mere

Oqaasileriffik Sprogsekretariatet

Oqaasileriffik Sprogsekretariatet 1 Oqaasiliortut ataatsimiinneranni, pingasunngornermi aggustip 12-ianni 2009, nal. 10.00, Ilimmarfimmi Oqaasileriffimmi, imaqarniliaq. Ataatsimiinnermi peqataapput: Stephen Heilmann, Abia Abelsen, Eva

Læs mere

Nuna tamakkerlugu ilitsersuisarfik Center for National Vejledning

Nuna tamakkerlugu ilitsersuisarfik Center for National Vejledning Nuna tamakkerlugu ilitsersuisarfik Center for National Vejledning Ikaarsaarfimmi aqqutissiuussineq Overgangsvejledning Oplæg udarbejdet af: Cand. Mag. Kistâra Motzfeldt Vahl, Vejleder i center for national

Læs mere

Ataatsimik siumut alloriarneq - marlunnillu kingumut alloriaqqilluni Isumaliunngikkaluarpunga ukioq 2012 Kommunal bestyrelsemut qinersineq inissereersoq aammalu aallartereersoq ima eqqarsassallunga, (1

Læs mere

UMIAQ Fynimi Kalaallit Peqatigiiffiat - Grønlænderforening på Fyn Uk. 37. årg. Nr. 3 Juli 2009

UMIAQ Fynimi Kalaallit Peqatigiiffiat - Grønlænderforening på Fyn Uk. 37. årg. Nr. 3 Juli 2009 UMIAQ Fynimi Kalaallit Peqatigiiffiat - Grønlænderforening på Fyn Uk. 37. årg. Nr. 3 Juli 2009 Grønlandsk festkage. Aajup (Kristian Olsen) oqalugiareerneratigut Umiap nalliutorsiorneq ingerlappaa. Kalaallisut

Læs mere

Inuttut alloriarneq annertooq Allattoq: Kirstine Kreutzmann Imminut nalikitsutut isigineq, ajortussarsiorneq, kukkunersiuineq, tatiginnginneq, nalornineq, inuunermilu nuanniilliuuteqartuarneq. Soormi kinaassuserput

Læs mere

kalaallit danmarkimi najugallit kisitsisitigut paassissutissat pillugit quppersagaq

kalaallit danmarkimi najugallit kisitsisitigut paassissutissat pillugit quppersagaq atlantikup avannaani suleqatigiit The North Atlantic Group in the Danish Parliament Den Nordatlantiske Gruppe i Folketinget Norðuratlantsbólkurin á Fólkatingi kalaallit danmarkimi najugallit kisitsisitigut

Læs mere

05F 2012-imut ukiumoortumik naatsorsuutit iluarsisat

05F 2012-imut ukiumoortumik naatsorsuutit iluarsisat Kommuneqarfik Sermersooq Borgmesterip Allattoqarfia Borgmestersekretariatet Kommunalbestyrelsip ulloq 26. novembari 2013 ataatsimiinneranit sagsudskrifti Sagsudskrift fra Kommunalbestyrelsesmøde den 26.

Læs mere

ILINNIARTITAANERMUT PILERSAARUT II UDDANNELSESPLAN II 2016

ILINNIARTITAANERMUT PILERSAARUT II UDDANNELSESPLAN II 2016 NAALAKKERSUISUT ILINNIARTITAANERMUT PILERSAARUTAAT II NAALAKKERSUISUTS UDDANNELSESPLAN II ILINNIARTITAANERMUT PILERSAARUT II UDDANNELSESPLAN II 2016 ILINNIARTITAANERMUT, KULTUREQARNERMUT, ILISIMATUSARNERMUT

Læs mere

Nuuk TV-ip malittarisassai Vedtægter for Nuuk TV

Nuuk TV-ip malittarisassai Vedtægter for Nuuk TV Nuuk TV-ip malittarisassai Vedtægter for Nuuk TV Vedtaget på generalforsamlingen Ataatsimeersuarnermi akuersissutigineqarpoq 13. maj 1997 13. maj 1997 Med ændringer 19. maj 1998 Allannguuteqartinneqarlutik

Læs mere

Imm./Punkt 119. Siull. / 1. beh. 15/10 Aappass. / 2. beh. 19/11 Pingajuss. / 3. beh. 30/11

Imm./Punkt 119. Siull. / 1. beh. 15/10 Aappass. / 2. beh. 19/11 Pingajuss. / 3. beh. 30/11 Inatsisartut Allattoqarfiat 25. november 2015 Bureauet for Inatsisartut 2015-imi Ukiakkut Ataatsimiinneq Efterårssamling 2015 ************* Imm./Punkt 2. Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat. Redegørelse

Læs mere

Dias nummer 3. KV CfNV3 Billede taget fra www.google.dk Kiistara Vahl Center for National Vejledning; 21-05-2015

Dias nummer 3. KV CfNV3 Billede taget fra www.google.dk Kiistara Vahl Center for National Vejledning; 21-05-2015 Nuna tamakkerlugu ilitsersuisarfik Center for National Vejledning Ikaarsaarfimmi aqqutissiuussineq Overgangsvejledning Oplæg udarbejdet af: Cand. Mag. Kistâra Motzfeldt Vahl, Vejleder i center for national

Læs mere

Kommune Kujalleq. Periaasissamut pilersaarutit Nanortallip Kommunitoqaani atuarfiup ineriartortinnissaa pillugu.

Kommune Kujalleq. Periaasissamut pilersaarutit Nanortallip Kommunitoqaani atuarfiup ineriartortinnissaa pillugu. Gruppe nr. 1 (Nanortalik) Dato: 15. april 2011 Gruppearbejde / nr.: fredag Ordstyrer: Referent: Fremlægger: Poul Raahauge Kommune Kujalleq Suleqatigiinnermi oqallinnerit eqikkarneri / inerniliineq: Periaasissamut

Læs mere

2011-imi Ukiakkut Ataatsimiinneq Efterårssamling 2011 ************

2011-imi Ukiakkut Ataatsimiinneq Efterårssamling 2011 ************ Inatsisartut Allattoqarfiat 10. november 2011 Bureau for Inatsisartut 2011-imi Ukiakkut Ataatsimiinneq Efterårssamling 2011 ************ Imm./pkt. 2: Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat. Redegørelse

Læs mere

Malugineqassaaq nakkutilliineq (censur) - qitiusumit censoriutitaqarnermi - atuaqatigiinnut

Malugineqassaaq nakkutilliineq (censur) - qitiusumit censoriutitaqarnermi - atuaqatigiinnut INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING Samtlige prøveafholdende skoler Samtlige skoleforvaltninger Samtlige beskikkede censorer til de mundtlige prøver Ulloq/dato Allat/init. Journal nr. Brev

Læs mere

Samtlige kultur-og undervisningsfor- valtninger Journal nr.: 603-00-02(00) JKo/- Vedr.: Ferieformular i undervisningsplan:

Samtlige kultur-og undervisningsfor- valtninger Journal nr.: 603-00-02(00) JKo/- Vedr.: Ferieformular i undervisningsplan: Samtlige kultur-og undervisningsfor- Ulloq/dato: All./brev nr.: valtninger Journal nr.: 603-00-02(00) JKo/- Vedr.: Ferieformular i undervisningsplan: Under henvisning til tidligere fremsendte undervisningsplaner,

Læs mere

Ateq / Fornavn Telefoni nalinginnaasoq / Fastnettelefon. Kinguliaqut / Efternavn. Najuqaq / Adresse

Ateq / Fornavn Telefoni nalinginnaasoq / Fastnettelefon. Kinguliaqut / Efternavn. Najuqaq / Adresse Kalaallit Nunaanni ilinniagaqarnissamik qinnuteqaat aamma ilinniagaqarnersiuteqarnissamik qinnuteqaat Ansøgning om uddannelse i Grønland og ansøgning om uddannelsesstøtte Namminermut paasissutissat / Personlige

Læs mere

www.skolenkullorsuaq.gl

www.skolenkullorsuaq.gl Ilinniartitsisoq nr. 3 2008 - Marts Siorapalummi seqineq nuisoq - Solfest i Siorapaluk Saamup Atuarfianit Fra Saamup Atuarfia Side. 10-11 www.skolenkullorsuaq.gl Nunap assinga qiviartaraangakku takusinnaasarpara

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. December 14. Qeqertarsuup Atuarfia 2013

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. December 14. Qeqertarsuup Atuarfia 2013 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening Qeqertarsuup Atuarfia 2013 December 14 Ilinniartitsisoq December 14 3 Atuarfik piorsartuartigu nunarput pillugu 4 Lad os udvikle folkeskolen for landets

Læs mere

Skal du flytte til Danmark. Danmarkimut nuulerpit? Isumaliuteqarpilluunniit? Eller overvejer du at flytte?

Skal du flytte til Danmark. Danmarkimut nuulerpit? Isumaliuteqarpilluunniit? Eller overvejer du at flytte? Danmarkimut nuulerpit? Isumaliuteqarpilluunniit? Skal du flytte til Danmark Eller overvejer du at flytte? Ilaqutariinnermut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Familie

Læs mere

SMIL MED HELE GEBISSET DET SMITTER! KIGUTITIT TAKUTILLUGIT QUNGUJUGIT QUNGUJUTSITSISARPOQ! Peqqissimissanngilagut

SMIL MED HELE GEBISSET DET SMITTER! KIGUTITIT TAKUTILLUGIT QUNGUJUGIT QUNGUJUTSITSISARPOQ! Peqqissimissanngilagut I N U U S U T T U N U T A T U A G A S S I A Q * U N G D O M S M A G A S I N E T IMMIKKUT SAQQUMMERSITAQ * EKSTRA * nr. 2 Upernaaq Forår 2007 PAARISA SMIL MED HELE GEBISSET DET SMITTER! KIGUTITIT TAKUTILLUGIT

Læs mere

TUNINIAGAQ - angallat meqqia MASTER 740 HT Nuna Advokater v/advokat Charlotte Pedersen-ip toqukkut qimagussimasoq Kaj Olsen Egede sinnerlugu pigisai makkua tuniniarpai: Angallat meqqia Master 740 HT Inissaqarluartoq,

Læs mere

AHL Ledelsens visioner:

AHL Ledelsens visioner: AHL Ledelsens visioner: Angusakka i AHL som indsatsområde Mere faglighed i forhold til fagfordelingsprincipperne Skoleintra: brugere i alle sammenhænge som indsatsområde Læringsmål, derunder semesterplaner,

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. Oktober 14. Ilulissani atuarfik nutaaq. Ny skole i Ilulissat

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. Oktober 14. Ilulissani atuarfik nutaaq. Ny skole i Ilulissat Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening Ilulissani atuarfik nutaaq Ny skole i Ilulissat Oktober 14 Ilinniartitsisoq Oktober 14 Ilinniartitsisoq Udgivet af IMAK Oktober 14 Ansvarshavende redaktør:

Læs mere

Naligiittut inooqqulluta Lighed og lige værd

Naligiittut inooqqulluta Lighed og lige værd Naligiittut inooqqulluta Lighed og lige værd kujataa syd Aqqaluaq Egede Narsaq 226976 aqqaluaq@ia.gl aqqaluaq.ia.gl Bena Olsen Nanortalik 490218 613978 bena@ia.gl bena.ia.gl Kujataani Inuit Ataqatigiit

Læs mere

AWs bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte bestemmelser. Najoqqutassaq pillugu inatsisiliorneq

AWs bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte bestemmelser. Najoqqutassaq pillugu inatsisiliorneq AWs bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte bestemmelser Meeqqat sulisinneqartarneranni ajornerpaatut taaneqartartunik inerteqquteqartitsinissaq aammalu

Læs mere

Isumassuineq Uummarinnarpoq

Isumassuineq Uummarinnarpoq Der er i omsorgen Isumassuineq Uummarinnarpoq Ilagiit akornanni pisariaqartitsisunut isumassuisunut katuffeqatigiit pillugu 2 VÆRESTEDER Væresteder eller sognets dagligstue bliver ofte stedet, hvor voksne

Læs mere

Kalaallit Nunaata Radioa 1. Kalaallit Nunaata Radioa. Ukiumoortumik nalunaarut 2005

Kalaallit Nunaata Radioa 1. Kalaallit Nunaata Radioa. Ukiumoortumik nalunaarut 2005 Kalaallit Nunaata Radioa 1 Kalaallit Nunaata Radioa Ukiumoortumik nalunaarut 2005 Kalaallit Nunaata Radioa 2 Imai Qupp. Suliffeqarfik pillugu paasissutissat 3 Pisortat nalunaarusiaat 4 Siulersuisut pisortaanerullu

Læs mere

Kl. 8.00 8.10 Kl. 8.10 8.30 Kl. 8.30 8.40 Kl. 8.40 9.00. Kl. 9.00 9.10 Kl. 9.10 9.30. Kl. 9.30 9.50. Kl. 9.50 11.20 Kl. 11.20 12.

Kl. 8.00 8.10 Kl. 8.10 8.30 Kl. 8.30 8.40 Kl. 8.40 9.00. Kl. 9.00 9.10 Kl. 9.10 9.30. Kl. 9.30 9.50. Kl. 9.50 11.20 Kl. 11.20 12. Atuarfik pillugu Inatsisartut peqqussutaat 2002-meersoq pillugu naliliigallarneq Midtvejsevalueringen af folkeskoleforordningen af 2002 Pisussat: Pingasunngorneq 10. november 2010 Program for onsdag den

Læs mere

Pisortat ingerlatsivii inissiallu Institutioner og boliger. Ineqarnermut Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Ilulissat 24.

Pisortat ingerlatsivii inissiallu Institutioner og boliger. Ineqarnermut Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Ilulissat 24. Pisortat ingerlatsivii inissiallu Institutioner og boliger Ineqarnermut Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Ilulissat 24. maj 2014 Nuna tamakkerlugu sanaartortoqassaaq Byggeriet skal spredes over hele

Læs mere

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Pingasunngorneq, oktobarip 8-anni 2014, nal.13.00 Oqaasileriffimmi. Peqataasut: Carl Chr.Olsen, Eva M.Thomassen aamma Katti Frederiksen. Peqataasinnaanatik nalunaartut: Stephen

Læs mere

MIO-p meeqqat inuusuttullu pillugit. MIO s viden om børn og unge. Nalunaarusiat misissuinerillu 2004-2014 Rapporter og undersøgelser 2004-2014

MIO-p meeqqat inuusuttullu pillugit. MIO s viden om børn og unge. Nalunaarusiat misissuinerillu 2004-2014 Rapporter og undersøgelser 2004-2014 MIO-p meeqqat inuusuttullu pillugit ilisimasai MIO s viden om børn og unge Nalunaarusiat misissuinerillu 2004-2014 Rapporter og undersøgelser 2004-2014 Allaaserinnittut Tekst Clara Klint Jentzsch Aaqqissuisut

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. Februar 14

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. Februar 14 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening Februar 14 Ilinniartitsisoq Februar 14 Fakta om lærersituationen Lærersituationen i folkeskolen I skoleåret 2011/2012 havde 14 skoler ingen uddannede lærere

Læs mere

NAKUUSA PIUMAVUGUT SAPERATALU

NAKUUSA PIUMAVUGUT SAPERATALU NAKUUSA PIUMAVUGUT SAPERATALU 2011-MI ILULISSANI YOUTH FORUM PILLUGU NANGITSINEQ 12:13 Else Christensen 12:13 NAKUUSA PIUMAVUGUT SAPERATALU 2011-MI ILULISSANI YOUTH FORUM PILLUGU NANGITSINEQ ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen

Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen Tlf.: 70 1234 www.banken.gl j u u n i / j u n i 2 0 1 0 Pitsaanerusumik Siunnersuineq Suliffeqarfinnut karsip ammasarfigai 10.00 14.00 Erhvervskassen holder

Læs mere

Sisimiuni inersimasunik atuartitsinermut tikilluarit

Sisimiuni inersimasunik atuartitsinermut tikilluarit Sisimiuni inersimasunik atuartitsinermut tikilluarit Matumani Sisimiuni 2014/2015-mi inersimasunik atuartitsinermut pilersaarutit takuneqarsinnaapput. Neriuutigaarput ilinniartitsissutissat makkua amerlanersaat

Læs mere

Ilinniartitsisoq. Skab Fremtid - Siunissaq Pilersiguk. IMAK - Grønlands lærerforening MARTS 11

Ilinniartitsisoq. Skab Fremtid - Siunissaq Pilersiguk. IMAK - Grønlands lærerforening MARTS 11 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening MARTS 11 Skab Fremtid - Siunissaq Pilersiguk Ilinniartitsisoq 3 Atuarfitsialaap siunniussai angujuminaappallaarput 5 Dæmp ambitionsniveauet i Atuarfitsialak

Læs mere

kujataamlu Q-offset Qujanaq silarput eqqarsaatigigakku! Naqiterisoq / Udgives af:

kujataamlu Q-offset Qujanaq silarput eqqarsaatigigakku! Naqiterisoq / Udgives af: Earth Hour nunarsuarmi silaannaap allanngoriartornera pillugu paasisitsiniaanerit annersaraat. Ukiumut ataasiartumik nal. akunnerani nunarsuarmi tamarmi inuit milliuunilikkaat suliffeqarfiillu tuusinntilikkaat

Læs mere