Dansk udtale - en undervisningsvejledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk udtale - en undervisningsvejledning"

Transkript

1 Dansk udtale - en undervisningsvejledning Danskuddannelse til voksne udlændinge September 2008

2 Dansk udtale - en undervisningsvejledning September 2008

3 Dansk udtale - en undervisningsvejledning Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6, 1057 København K Tlf.: Fax: e-post: Web: Redaktion: Gitte Østergaard Nielsen (ansv.), Katrine Kirk, Anette Honoré, Pernille Vinner. Forfatter: Katrine Kirk ISBN: Elektronisk ISBN: Pris: 80 kr. inkl. moms 1. oplag, september 2008: 1000 stk. 2. oplag, december 2008: 1000 stk. Forside: punktum design Tryk og layout: Malchow A/S Publikationen kan købes ved henvendelse til: Schultz Distribution Herstedvang Albertslund Web: Telefon: Telefax: E-post:

4 Indhold Forord... 9 Indledning Generelt om udtaletilegnelse Kommunikation i lydligt og neuralt perspektiv Udtaletilegnelsens dobbelte mål Perception Produktion Samspillet mellem perception og produktion Faktorer, som påvirker udtaletilegnelsen Alder Modersmål Talent Identitet Motivation Udtalens indflydelse på andre sproglige niveauer Generelle anbefalinger til udtalearbejde og udtaleundervisning Klare og realistiske mål Langsigtede mål med udtalearbejdet Opdeling i kortsigtede delmål Hensyn til den individuelle kursist Opmærksomhed på kursistens motivation Intensivt udtalearbejde på modul 1 og Integrering i den daglige undervisning Emneintegreret udtalearbejde Udtalearbejde i præsentationen af nyt stof For- og efterfaser Udtalearbejde i forberedelsen af præsentationer til modultestene.. 28 Udtalearbejde i forberedelsen af modultestenes interaktionsopgaver. 29 Improviseret udtalearbejde: udtale-timeout Fælles og individuelt stof Prosodiens centrale rolle Lytningens centrale rolle Imitationens centrale rolle Hensyn til kognitive processer i udtaletilegnelsen

5 Fire faser i udtaleundervisningen Perceptionsfasen Reproduktionsfasen Produktionsfasen Den frie, spontane talefase Automatisering og selvovervågningskompetence Atmosfære i udtalearbejdet Konstruktive retteprocedurer Minimering af skriftsprogets indflydelse Lydskrift Lydoptagelser i udtalearbejdet Modersmålsbaseret udtalearbejde At undervise i dansk udtale Tryk og rytme Hvad er rytme? Hvad er tryk? Danske tryk- og rytmeforhold Et trykrytmisk sprog Frit leksikalsk tryk Syntaktisk tryk på indholdsord Enhedstryk Modsætningstryk At undervise i tryk og rytme Perception og produktion af et trykrytmisk sprog Trykkets betydning for forståeligheden Sammenhængen mellem tryk og ordklasser Opdeling i rytmiske helheder Tryk og rytme i autentisk materiale Fysiske aktiviteter Spil Materialer til arbejde med tryk og rytme Tonegang Hvad er tonegang? Trykgruppemønster og intonationskontur Danske toneforhold En stigning og et fald i trykgruppemønstrene

6 Forskellige regionale trykgruppemønstre Dansk har faldende intonationskontur Tonegang i optaktsstavelser Dansk har som regel lige store hovedtryk At undervise i tonegang Perception af tonegang Eksperimenter med sproglig identitet Eksperimenter med tonegang Kombineret tryk- og tonearbejde Imitation af dansk tonegang Udtryk af følelser med tone Fysiske aktiviteter Materialer til arbejde med tonegang Stød Hvad er stød? Danske stødforhold Betydningsadskillende stød Stødgrænsen Kun nogle lyde har basis for stød Stødet er ikke en permanent egenskab ved ordet At undervise i stød Det karakteristiske danske stød hørt udefra Perception af stødet Instruktioner i udtale af stød Opvarmning med fokus på stød Stødtilegnelse integreret i ordforrådstilegnelsen Stød i præsentationen af nyt stof Stød i kombination med tryk Stød i kombination med vokallængde Spil Materialer til arbejde med stød Vokaler Hvad er en vokal? Danske vokaler De mange vokalkvaliteter Vokalsænkning

7 Betydningsadskillende vokallængde At undervise i vokaler Vokalskemaet som fælles referenceramme Perception af vokalkvaliteterne Instruktioner i vokalernes artikulation Forklaringer af vokalsænkning Vokalernes og vokallængdens betydningsadskillende funktion Opvarmning med vokaler Vokaler i præsentationen af nyt stof Fysiske aktiviteter Rim, remser og sange Spil Materialer til arbejde med vokaler Konsonanter og halvvokaler Hvad er en konsonant? Hvad er en halvvokal? Hvad er lange konsonanter? Danske konsonanter og halvvokaler De danske konsonanters og halvvokalers artikulation Halvvokaler Konsonanter Lukkelydene [p], [b, [t], [d], [k] og [g] Hæmmelydene [f], [v], [s] [sj] og [r] Nasalerne [m], [n] og [N] Lateralen [l] Det bløde d [D] Pustelyden [h] Halvvokalerne [j], [w] og [R] De danske konsonantbogstavers udtale Dansk har mange diftonger Dansk har komplekse konsonantophobninger At undervise i konsonanter og diftonger Perception af konsonanter og diftonger Instruktion i konsonanternes artikulation Intensiv træning Konsonanttræning i forskellige ordpositioner Konsonant- og diftonghistorier

8 Arbejde med skrift-lyd-forskelle i tekstligt forlæg Rim, remser og sange Spil Materialer til arbejde med konsonanter Assimilation, reduktion og sammenkædning Hvad er assimilation? Hvad er assimilation? Forskellige former for assimilation: naboassimilation og fjernassimilation Bagudvirkende og fremadvirkende assimilation Hvad er reduktion? Hvad er sammenkædning? Danske assimilations-, reduktions- og sammenkædningsforhold Assimilation med schwa [E] Assimilationer med er Assimilationer i forbindelse med en og et Reduktioner af schwa [E] Reduktioner i hyppigt brugte småord At undervise i assimilation, reduktion og sammenkædning Opmærksomhed på distinkt og ikke-distinkt tale Perception af assimilation, reduktion og sammenkædning Eksplicitte forklaringer Assimilation, reduktion og sammenkædning i præsentationen af nyt stof Markeringer i skriftligt forlæg Assimilation, reduktion og sammenkædning i kombination med rytmiske helheder Sammenkædning i kombination med konsonantophobninger Materialer til arbejde med assimilation, reduktion og sammenkædning At kortlægge kursistudtale Et 4-delt kortlægningsforløb Systematiske observationer over længere tid Kommentarer til vejledningens kortlægningsskema Kortlægningsskema

9 Eksempel på kortlægning af kursistudtale Facitliste til kortlægningsøvelse Udskrift af kursistoptagelse Liste over velegnede hjælpemidler i udtalearbejdet Anbefalet lydskrift Målsætninger for udtalen på de enkelte moduler Udtale-leksikon Links og litteratur Cd med kursistoptagelse (på cd en er der to forskellige versioner af optagelsen) 8

10 Forord Undervisningen i dansk udtale for voksne udlændinge er en spændende udfordring, og inden for de senere år er der kommet mere og mere fokus på udtaledimensionen i danskundervisningen. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration har taget en række initiativer på området, bl.a. ved at give økonomisk støtte til udviklingen af en række it-baserede undervisningsmaterialer. I oktober 2006 udgav ministeriet rapporten På vej mod effektiv udtaleundervisning. Heri fremlagde rapportens forfattere, Katrine Kirk og Lene Mølgaard Jørgensen, 33 forslag til, hvordan undervisningen i dansk udtale kan udvikles. Et af forslagene var at udgive en praktisk anvendelig vejledning i, hvordan man kan undervise voksne udlændinge i dansk udtale. Dansk udtale en undervisningsvejledning er implementeringen af dette forslag. Dansk udtale en undervisningsvejledning er skrevet af Katrine Kirk, lærer i dansk som andetsprog på Studieskolen i København, med feedback og inspiration fra en arbejdsgruppe bestående af Anette Honoré, souschef på Studieskolen i København, Pernille Vinner, lærer i dansk som andetsprog ved Vestegnens Sprog- og Kompetencecenter og Gitte Østergaard Nielsen, pædagogisk konsulent i Integrationsministeriet. Det er ministeriets håb, at Dansk udtale en undervisningsvejledning vil blive et brugbart arbejdsredskab for den enkelte underviser, hvad enten den bruges som led i efteruddannelse, som opslagsbog eller kilde til inspiration i undervisningshverdagen til gavn for den enkelte kursist. Tak til den vietnamesiske kursist, som har givet tilladelse til at benytte den lille lydoptagelse på cd en i denne vejledning. Integrationsministeriet, september

11 Indledning At undervise i udtale er et håndværk. Det er et håndværk, som kan læres, men samtidig et håndværk, der som andre håndværk kræver øvelse. På den måde stiller udtaleundervisning læreren i dansk som andetsprog over for nogle spændende analytiske og pædagogiske udfordringer. Læreren står over for analytiske udfordringer, hvor han eller hun skal foretage analyse af en konstant fremadskridende talestrøm, der ikke umiddelbart kan fastholdes til mere indgående analyse. Og læreren står også over for pædagogiske udfordringer, hvor man på baggrund af analysen skal prioritere, hvad kursisten har mest behov for at arbejde videre med. Dernæst skal læreren tilrettelægge en hensigtsmæssig undervisning, som får kursisten godt videre i sin tilegnelse af dansk udtale. Denne vejledning henvender sig til alle lærere i dansk som andetsprog. Et overordnet formål med vejledningen er at styrke udtaleundervisningen på landets sprogcentre. Som et led i denne styrkelse foreslås også en fælles lydskrift. Det har været målet at skrive en vejledning, der kunne blive et brugbart arbejdsredskab for lærerne. Store dele af vejledningen er derfor tænkt som en opslagsbog og har af den årsag en meget detaljeret indholdsfortegnelse. Vejledningen indledes med kapitlet Generelt om udtaletilegnelse. I dette kapitel kan man læse om, hvad der karakteriserer den proces, det er at tilegne sig et andet sprogs udtale. Kapitlet beskriver kursistens dobbelte udfordring i både at skulle lære at høre og udtale det danske sprogs prosodi, lyde og lydkombinationer. Kapitlet kommer også ind på nogle af de mange faktorer, der har betydning for udtaletilegnelse, fx alder, modersmål og motivation. Kapitlet Generelle anbefalinger til udtalearbejde og -undervisning er en central del af vejledningen, da der her gives forslag til tilrettelæggelsen af udtalearbejdet og -undervisningen. I kapitlet anbefales det fx at opdele kursistens udtalemål i langsigtede og kortsigtede mål. Det anbefales også at arbejde intensivt med udtalen på modul 1 og 2 samt at integrere udtalen i den daglige undervisning. Det foreslås i den forbindelse at lave emneintegreret udtalearbejde og improviseret udtalearbejde i form af udtale-timeouts. Andre forslag i kapitlet er fx at lade prosodien, imitationen og lytningen spille en central rolle; at stimulere kursistens selvovervågningskompetence; at minimere skriftsprogets indflydelse på udtalen og at anvende lydoptagelser i den daglige undervisning. I kapitlet At undervise i dansk udtale, som er et andet af vejledningens helt centrale kapitler, karakteriseres dansk udtale, og der gives en række forslag til, hvordan man kan arbejde med de forskellige udtalefænomener. Her kan man også finde definitioner på de forskellige fænomener i dansk udtale: tryk og rytme, tonegang, stød, vokaler og 10

12 vokallængde, konsonanter, konsonantophobninger og halvvokaler samt assimilationer, reduktioner og sammenkædning. Alle kapitlets afsnit indeholder desuden eksempler på udtalefænomenerne, ligesom de fleste afsnit indeholder eksempler på, hvordan man kan instruere i udtalefænomenernes artikulation. I tilrettelæggelsen af udtalearbejdet er det vigtigt, at aktiviteterne er relevante og vedkommende for kursisten, og derfor må tilrettelæggelsen af udtalearbejdet være fleksibelt. Det anbefales, at arbejdet så vidt muligt tilrettelægges på baggrund af kursisten og dennes udtaleprofil. Derfor anbefales det også, at læreren opøver sine færdigheder i at analysere kursistudtale og tage stilling til, hvilke udtaleproblemer der er mest behov for at arbejde med. Det anbefales med andre ord, at læreren kortlægger relevante kursisters udtale og benytter fællesnævnerne i de individuelle udtaleprofiler som udgangspunktet for tilrettelæggelsen af det fælles udtalearbejde. Derudover anbefales det, at der tilrettelægges individuelle forløb for de udtalevanskeligheder, kursisterne ikke har til fælles. Vejledningens følgende kapitler handler om, hvordan dette arbejde kan udføres. Kapitlet At kortlægge kursistudtale giver et bud på, hvordan kortlægningen kan finde sted. Her foreslås et 4-delt kortlægningsforløb, og vejledningens kortlægningsskema og dets udformning kommenteres. Kapitlet Kortlægningsskema introducerer et skema til udtalebeskrivelse, som er tænkt som et praktisk arbejdsredskab i den daglige undervisning. Læreren kan benytte skemaet som udgangspunkt i beskrivelsen af sine kursisters udtale og i sin videre undervisningstilrettelæggelse. Tanken er, at læreren først og fremmest udfylder et skema for kursister med særlige udtalevanskeligheder. Skemaet kan kopieres fra bogen eller downloades fra hvor det findes i en version med større felter. I kapitlet Eksempel på kortlægning af udtale finder man et konkret eksempel på kortlægning af en kursists udtale, ligesom man kan se, hvordan vejledningens kortlægningsskema er tænkt udfyldt i praksis. Bagest i vejledningen findes en cd med optagelse af den beskrevne kursist, og her findes også en udskrift af optagelsen. Lærer eller sprogcenter kan også benytte vejledningens kursistoptagelse til en øvelse i kortlægning af udtale. Til det formål gives der i kapitlet Facitliste til øvelse i kortlægning en udvidet beskrivelse af samme kursist. Beskrivelsen har mange flere detaljer og eksempler end foregående kapitel og er tænkt som form for facitliste ikke som eksempel på, hvordan udtalekortlægning skal bedrives i den daglige undervisning. Anvendes optagelsen som øvelse i udtalekortlægning, anbefales det at benytte vejledningens skema. 11

13 Sidst i vejledningen finder man forskellige oversigter og bilag: anbefalet lydskrift, udtaleleksikon, liste over velegnede hjælpemidler i udtaleundervisningen, udskrift af kursistoptagelse samt de konkrete udtalemålsætninger for danskuddannelsernes moduler fra Undervisningsvejledning (september 2006), som er udarbejdet af Lisbet Thorborg for Integrationsministeriet. Det er også bagest i bogen, at der findes en cd med et lille lydeksempel. I denne vejledning forstås der følgende ved de anvendte termer: Termen udtalearbejde dækker over al slags arbejde, hvor udtalen spiller en rolle, hvorimod termen udtaleundervisning kun dækker over de dele af undervisningen, hvor der arbejdes fokuseret med udtalen, og hvor der ikke er fokus på andre dele af kursistens intersprog. Udtalearbejde er med andre ord en bredere term end udtaleundervisning. Termen det segmentale niveau dækker over alle vokal- og kon so nant lyde samt kombinationen af disse. Termen prosodi bruges om tryk, tonegang, længde/varighed og stød, som alle er egenskaber, der udtales mere eller mindre samtidigt med vokal- og konsonantlyde, og som knytter sig til større enheder end én vokal- eller konsonantlyd. Prosodiske fænomener knytter sig med andre ord til stavelser, ord, fraser og ytringer (Grønnum 2005). I indholdsfortegnelsen skelnes der imidlertid ikke skarpt mellem det prosodiske og det segmentale niveau, da den skelnen kan være misvisende i pædagogisk sammenhæng. De to niveauer hænger uløseligt sammen. Termen intonation anvendes i snæver forstand om intonationskontur. Termen kursist anvendes generelt om informanterne, dvs. også selv om de har tilegnet sig målsproget i naturlige omgivelser uden formaliseret undervisning i målsproget. Termen tryk dækker over hovedtryk, medmindre andet er anført. Af pædagogiske årsager skelner vejledningen kun mellem to trykgrader: hovedtryk og bitryk/ svagtryk. Hovedtryk markeres med [H], og de stavelser, der ikke er markeret med det tegn, har enten bitryk eller svagtryk. Når der i vejledningen står, at der er tryk på en stavelse, betyder det, at stavelsen har hovedtryk, og omvendt har stavelsen bitryk eller svagtryk, når der står, at stavelsen ikke har tryk. Termen vokal dækker over vokallyde, og skrives der om en vokal i skriftsproget, betegnes den vokalbogstav. Termen konsonant dækker over konsonantlyde, og skrives der om en konsonant i skriftsproget, betegnes den konsonantbogstav. 12

14 Endelig skal der gøres opmærksom på, at vejledningens undervisningsforslag ikke er tilpasset de enkelte danskuddannelser og moduler. Det forudsættes, at den enkelte lærer justerer forslagene til ud fra den aktuelle kursistgruppes forudsætninger og behov. 13

15 Generelt om udtaletilegnelse Generelt har en normal sprogbruger kun lidt indsigt i de processer, som ligger til grund for produktion af talesprog. Læreren skal imidlertid have den indsigt for at kunne analysere kursistens mundtlige produktion og for at kunne udvikle passende undervisning, som kan øge kursistens kompetence. (frit oversat fra Husby 1998) Kursisten står over for en spændende og på mange områder udfordrende og kompleks proces, når han eller hun skal til at tilegne sig det danske sprogs udtale. Kursisten skal tilegne sig det danske sprogs lydsystem, både hvad angår perception og produktion. Det vil sige, at han eller hun skal lære at høre og skelne alle de danske lyde, lydkombinationer og prosodiske fænomener præcist, ligesom han eller hun også skal lære at sige og anvende alle de danske lyde, lydkombinationer og prosodiske fænomener præcist. Man kan sige, at kursisten står over for en proces med et dobbelt mål. Ud over det dobbelte mål for udtaletilegnelsen står kursisten også over for en proces, som påvirkes af en lang række faktorer. Alder, modersmål, erfaring med andetsprogstilegnelse, personlighed, motivation, identitet og indlæringsstil er blot nogle af de faktorer, som spiller ind på udtaletilegnelsen. Dette kapitel handler både om processens dobbelte mål, dvs. perception og produktion, og relationen mellem perception og produktion, og om nogle af de faktorer, som influerer på kursistens udtaletilegnelse. For at forstå hvad det vil sige at tilegne sig et andet sprogs udtale, ses der dog først nærmere på kommunikationsprocessen i lydligt og neuralt perspektiv og på, hvordan sproglyde overhovedet frembringes. Kommunikation i lydligt og neuralt perspektiv Det, der sker lydligt og neuralt, når person A vælger at sige noget, og person B opfatter A s sproglyde, er for det første, at den talendes hjerne giver besked til taleorganerne om at udføre visse bevægelser. De beskeder overføres fra hjernen til musklerne i taleorganerne via de motoriske nerver. Det får musklerne i taleorganerne til at trække sig sammen, så de bevæger sig. Muskelsammentrækningerne medfører, at der opstår hørlige svingninger i luften, og nogle af svingningerne rammer lytterens øre og sætter væsken i lytterens indre øre i bevægelse. Bevægelserne starter en række nerveimpulser i lytterens sensomotoriske nerver, som fører impulserne fra lytterens øre til lytterens hjerne, hvor de til sidst bliver omsat til forståelse (Heger 1981). Udtaletilegnelsens dobbelte mål Perception Ser man nærmere på den fase, hvor impulserne fra lytterens sensomotoriske nerver om- 14

16 sættes til forståelse i lytterens hoved, er der særligt to interessante forhold. For det første er det interessant, hvordan kursisten hører de danske sproglyde, og for det andet er det interessant, hvordan danskere hører kursistens udtale af danske sproglyde. De processer drejer sig om perception. I barndommen har vi vænnet os til at sortere sproglydene i menneskelig tale ud fra de sprogspecifikke lyde og principper i vores modersmål. Jørgensen (1999) skriver, at vi efter barndommens tilvænning hører alle sproglyde som gennem et filter. Filteret sorterer lydene i de grupper, vores modersmål tillader. Derfor tror mange kursister fx ofte, at hedder udtales [Hhelc] i stedet for [HheDZc]. Kursisten vil ofte høre den aktuelle sproglyd som en lignende sproglyd på modersmålet, hvis kursisten ikke har selve den aktuelle lyd på sit modersmål. Det gælder vel at mærke kun med andetsprogslyde, som ligner andre lyde på kursistens modersmål. De lyde, som adskiller sig markant fra kursistens modersmål, vil som regel afvige så meget fra kursistens lydlige kategorier på modersmålet, at de ikke lader sig placere i en lydlig kategori fra modersmålet, men i stedet katalyserer oprettelsen af en ny lydlig repræsentation. Det er nogenlunde de samme principper, der gør sig gældende, når danskere hører og opfatter kursistens udtale af danske sproglyde. I barndommen vænner det menneskelige øre sig til at kategorisere de sproglige lyde ud fra lydene i modersmålet, men øret vænner sig også til at genkende og dermed forstå lydene, på trods af en mindre variation i udtalen af den aktuelle lyd. Derfor bør danskere i princippet også være i stand til at forstå dansk talt som andetsprog, hvor der er en vis variation i forhold til gængs dansk udtale. Men afviger kursistens udtale for meget, kan det selvfølgelig blive problematisk for forståelsen. Omvendt kan man sige, at evnen til at forstå et anderledes talt dansk, er en evne, der til en vis grad kan opøves. Produktion Hvis man kigger væk fra perceptionen af sproglige lyde og i stedet zoomer ind på processen i produktionen af sproglige lyde i taleorganerne, er det selvfølgelig relevant at vide, hvad taleorganerne består af. Taleorganerne består af: 1. lungerne med åndedrætsmuskulatur og luftrør 2. strubehovedet med stemmelæberne 3. de øvre taleorganer, hvor der er tre hulrum: mundhulrummet, svælghulrummet og næsehulrummet, og de øvre taleorganer består også af læberne, tungen, ganesejlet og underkæben. 15

17 Figur 1 Figur 1. Fra Steffen Heger Sprog & lyd (Akademisk Forlag 1996) De sproglige lyde dannes ved, at udåndingsluften føres fra lunger og ud af mund/næse og ved, at luftstrømmen på sin vej ud gennem luftrør, mund og næse ændres af stemmelæber og øvre taleorganer. Den ændring af luftstrømmen skaber lydsvingninger, og alt efter, hvor og hvordan luftstrømmen ændres, opstår der forskellige sproglige lyde. Den kognitive dimension i produktionen Som det fremgår af beskrivelsen af den lydlige kommunikationsproces samt af beskrivelsen af perception, har perceptionen af et andet sprogs udtale en markant kognitiv og neural dimension. Kursistens sensomotoriske nervesystem omsætter lyd til neurale impulser. Via nervesystemet sendes impulserne til hjernen, hvor kursisten forsøger at indplacere de oprindeligt lydlige impulser ud fra de kategorier (eller repræsentationer), han eller hun har i sit mentale og meget modersmålsorienterede bibliotek. 16

18 Kigger man nærmere på den kognitive dimension i kursistens produktion af målsprogets udtale, er teorier om, hvordan man mentalt bearbejder og anvender informationer, relevante. Ifølge kognitionsforskere kan tidligere lagrede informationer bearbejdes og anvendes på to måder: enten kontrolleret eller automatisk. Kontrolleret bearbejdning og anvendelse kræver kursistens opmærksomhed og bevidsthed, hvorimod automatisk bearbejdning og anvendelse ikke kræver nogen form for kontrol eller bevidst indblanding fra kursisten. De to måder at arbejde med informationer på er interessante for produktionen af et andetsprogs udtale, fordi den automatiske bearbejdning i modsætning til kontrolleret bearbejdning ikke er kapacitetsbegrænset. Adskillige automatiske bearbejdninger kan med andre ord udføres samtidigt, hvorimod der kun kan finde én kontrolleret bearbejdning sted ad gangen. Kursisten kan derimod godt foretage kontrolleret og automatisk bearbejdning af informationer på samme tid. De to bearbejdningsmåder udelukker med andre ord ikke hinanden, men spiller tværtimod ofte tæt sammen, når kursisten bruger sine mentale informationer (Celce-Murcia 1996). Teorierne om kognitive processers samspil med sproglig produktion er interessante for udtaletilegnelsen, fordi man mener, at andetsprogsindlærere vil være tilbøjelige til at bearbejde informationerne om andetsprogets lyde automatisk. Tilbøjelighederne skyldes, at andre lag i den sproglige kodning vil kræve kontrolleret bearbejdning, og kontrolleret bearbejdning er jo kapacitetsbegrænset og kan altså ikke finde sted samtidig med anden kontrolleret bearbejdning. Sagt på en anden måde: kursisten vil have en markant tendens til at sætte den udtalemæssige automatpilot på, hvis noget skal formuleres, som også kræver anden bevidst og opmærksomhedskrævende bearbejdning. Og det sker meget ofte. Den antagelse bør få stor indflydelse på den pædagogiske tilrettelægning af udtaleundervisningen. I den tidlige udtaletilegnelse, hvor kursisten skal etablere de nye udtalevaner, bør læreren forsøge at minimere den øvrige kognitive belastning af kursisten, sådan at han eller hun får kognitivt overskud til at fokusere på sin udtale. Se afsnittet Hensyn til kognitive processer i udtaletilegnelsen. Den automatiske bearbejdning af andetsprogets lyde - som i øvrigt især gør sig gældende for voksne - kan være en del af forklaringen på, at mange voksne kursister fossilerer i deres udtaletilegnelse (Celce-Murcia 1996). 17

19 Den fysiologiske dimension i produktionen I tæt sammenhæng med de neurale og de kognitive processer har udtaleproduktionen imidlertid også i modsætning til andre dele af sproget en udpræget fysiologisk komponent. At udtale et sprog er at bevæge taleorganerne på helt bestemte og specialiserede måder. Når mange kursister ofte har svært ved at skelne og dermed sige fx vokalerne [e], [æ] og [a] præcist, hænger det sammen med, at de ofte ikke har disse lydlige forskelle og kategorier på deres eget sprog, og at de dermed ofte ikke kan høre forskel på netop de vokalkvaliteter. Det hænger imidlertid også tæt sammen med, at kursisten er vant til at bevæge sine taleorganer i andre mønstre, som måske endda befinder sig meget tæt på de danske mønstre. Det gør, at taleorganerne ofte automatisk vil bevæge sig over i de velkendte og nøje indgroede bevægelser fra modersmålet. At lære et nyt sprogs udtale kan altså på mange måder sammenlignes med at lære en helt ny gangart og automatisere den så meget, at man ikke behøver tænke over den, når man går den. Den store forskel i den sammenligning er imidlertid bare, at udtale i modsætning til det at gå drejer sig om meget små, fine og usynlige bevægelser. At lære et nyt sprogs udtale er med andre ord i modsætning til andre dele af sprogtilegnelsen i høj grad tilegnelse af et nyt sæt vaner for meget små bevægelser af kropslige organer (Jørgensen 1999). Samspillet mellem perception og produktion Udtaletilegnelse indeholder altså både kognitive og fysiologiske processer, som hænger tæt sammen, og justeringen af udtalen sker i et fint og detaljeret samspil mellem høreindtryk og beherskelsen af taleorganerne (Jørgensen 1999). Samspillet mellem perception og produktion har interesseret mange forskere. Hvad betyder perceptionen fx for produktionen, når man skal tilegne sig et nyt sprogs lyde? Sagt med andre ord: skal man kunne høre og skelne en aktuel lyd, før man kan producere den? Eller kan man producere en lyd uden nødvendigvis at kunne skelne den præcist fra andre lyde? Ifølge Husby (1998) er relationen perception/produktion imidlertid stadig et relativt uudforsket emne, og alt andet lige må man opfatte kursistens færdighed i at percipere målsprogslydene præcist som en positiv forudsætning for at producere samme lyd. For at kursisten skal kunne producere noget på sikker og systematisk vis, må man mene, at kursisten skal have et lydligt billede af, hvad han eller hun skal producere. En målsprogsidentisk produktion, som finder sted på trods af en manglende evne til at percipere samme lyd, må opfattes som tilfældig og usystematisk (Husby 1998). 18

20 Faktorer, som påvirker udtaletilegnelsen Ud over at udtaletilegnelsen har et dobbelt mål i form af det perceptive og det produktive, og ud over at udtaletilegnelsen er en både fysiologisk og kognitiv proces, så er der desuden tale om en proces, som påvirkes af en lang række andre faktorer som fx alder, mængden af målsprogsinput, talent, personlighed, identitet og motivation. Alder Kursistens alder influerer meget på udtaletilegnelsen. Der er teorier om, at der er bestemte kritiske perioder, hvor menneskets evne til at opnå målsprogsidentisk andetsprogsudtale nedsættes markant. Man er enige om, at af udtaletilegnelsen svækkes væsentligt med alderen, men hvornår og hvorfor er man ikke enige om. Mange tror på, at alderseffekten skyldes, at hjernen med alderen bliver mindre fleksibel og formelig. Man siger, at hjernens plasticitet nedsættes. Hjernens nedsatte plasticitet hænger sammen med fænomenerne lateralisering og myelinisering. Lateralisering er den proces, at de to hjernehalvdele specialiseres mere og mere med alderen, og myelinisering er den proces, at myelinen i hjernen udvikles. Myelin er fedtskeder, som omgiver overgangene mellem nervecellerne. Bedre udviklede fedtskeder dvs. en højere grad af myelinisering øger nervecellernes ledningsevne. Det betyder, at impulserne ledes hurtigere fra nervecelle til nervecelle. Efterhånden, som myeliniseringen finder sted i løbet af barndommen og ungdommen, udvikles hjerneområdernes forskellige funktioner (Gade 1997). I takt med myeliniseringen automatiseres de forskellige funktioner herunder de bevægelser, vi foretager med taleorganerne, når vi taler. Myeliniseringen betyder altså, at modersmålets specielle bevægelser opnår en grad af automatisering, der gør, at taleren kan bruge sin energi og opmærksomhed på andre ting end udtalen. Samtidig mener nogle altså også, at myeliniseringen gør hjernen mindre fleksibel og dermed dårligere i stand til at tilegne sig et nyt sprogs udtale (Arnfast 2007). Nogle mener ikke, at alderseffekten hænger sammen med hjernens modning, og at alderseffekten er knyttet til en bestemt periode i kursistens liv. De mener derimod, at den forringede evne til udtaletilegnelse hænger sammen med fx personens kendskab til andetsprogstilegnelse, hvornår personen sidst lærte et nyt sprog, med opholdslængde i målsprogslandet, med mængden af målsprogsinput, uddannelseserfaring og erfaring med sproglig kreativitet samt opmærksomhed på førstesproget. Modersmål Kursistens modersmål spiller også ofte kraftigt ind på udtaletilegnelsen. Som man kan læse i afsnittene Perception og Produktion, er kursisten meget præget af de mentale lydlige kategorier og de fysiske vaner, han eller hun har fra sit modersmål. Man har i en 19

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender Lærervejledning til det interaktive udtaleprogram Til underviser På denne side vil du kunne få et hurtigt overblik over, hvad vores interaktive udtaleprogram er, og hvad programmet kan bruges til. På siderne

Læs mere

Dictogloss i undervisningen

Dictogloss i undervisningen Annette Pedersen Cand. mag. i dansk og filosofi/videnskabsteori, Sprogcentret K.I.S.S. anetq@oncable.dk Rikke Jensen cand. mag. i dansk med tilvalg i musik, Sprogcentret K.I.S.S. rikkej71@hotmail.com Dictogloss

Læs mere

På vej mod effektiv udtaleundervisning

På vej mod effektiv udtaleundervisning www.nyidanmark.dk På vej mod effektiv udtaleundervisning Oktober 2006 På vej mod effektiv udtaleundervisning Katrine Kirk og Lene Mølgaard Jørgensen, Københavns Universitets Humanistiske Fakultet Danskuddannelse

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Dysartri. Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen. Råd og vejledning til patienter og pårørende

Dysartri. Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen. Råd og vejledning til patienter og pårørende Dysartri Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen Råd og vejledning til patienter og pårørende Indhold Hvad er dysartri Taleorganerne Andre ledsagende vanskeligheder Hvad kan der

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 BLS - Business Language Services When language means business færøsk hindi dansk hollandsk engelsk arabisk fransk polsk græsk portugisisk tysk svensk farsi russisk italiensk tagalog

Læs mere

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole.

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole. Danskuddannelse 3 på VUF - modulbeskrivelse 1 Modul 1 Du lærer at beskrive, fortælle og kommunikere om hverdagssituationer i et meget enkelt sprog både skriftligt og mundtligt, og du kan til sidst forstå

Læs mere

Trin - og slutmål for faget Tysk

Trin - og slutmål for faget Tysk Trin - og slutmål for faget Tysk Beskrivelse af undervisningen i 6.klasse Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige forudsætninger. Fra begyndelsen af forløbet skal undervisningen tilrettelægges,

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

PÅ DANSK SOM ANDETSPROG FOR VOKSNE

PÅ DANSK SOM ANDETSPROG FOR VOKSNE PÅ DANSK SOM ANDETSPROG FOR VOKSNE Nr. 37 > SEPT. > 2006 > SIDE 1. LEDER side 2 TEMA: Udtale side 3 Undervisning i digitalt sproglaboratorium side 3 Kontrastiv fonetik og diagnosticering af udtalevanskeligheder

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

At formidle en persons danskniveau i et sprog og en form, som giver mening for virksomheden

At formidle en persons danskniveau i et sprog og en form, som giver mening for virksomheden At formidle en persons danskniveau i et sprog og en form, som giver mening for virksomheden Hvordan når vi ind til kernen af, hvad det er, virksomhederne mener, når de taler om mere dansk eller dansk nok?

Læs mere

Det lille barns sprog 0 3 år

Det lille barns sprog 0 3 år Det lille barns sprog 0 3 år Ishøj Kommune PPR & Sundhedstjensten 1 2 Allerede i fostertilstanden er barnets sanser udviklede. Det reagerer f.eks. på lydindtryk - bl.a. musik, høje og kraftige lyde - og

Læs mere

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING. Side 2 FORMÅL. Side 2 SLUTMÅL. Side 3 DELMÅL.. Side 4 TRINMÅL

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb Åbent netværksmøde: Læs dansk på bibliotekerne Odense Centralbibliotek tirsdag den 10. september 2013. Inspiration til indhold i projektet Eksempel på et undervisningsforløb De første erfaringer fra projektet

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere

Mål for børnehaveklassen

Mål for børnehaveklassen Mål for børnehaveklassen Børnehaveklassen skal være med til at skabe fundamentet for skolens arbejde og det videre undervisningsforløb. Udgangspunktet for dagligdagen og undervisningen er legen med vægt

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010 Fælles mål for engelsk på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af engelsklærerne, skoleåret 2005-2006 Revideret i skoleåret 2010/2011 Indledning til fælles mål for engelsk Der er udarbejdet fælles mål for faget

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Høringssvar til udkast til lovforslag om målretning af danskuddannelsestilbud m.v. Foreslåede ændringer. KL s hovedsynspunkter

Høringssvar til udkast til lovforslag om målretning af danskuddannelsestilbud m.v. Foreslåede ændringer. KL s hovedsynspunkter Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk hen@ams.dk asc@ams.dk Høringssvar til udkast til lovforslag om målretning af danskuddannelsestilbud m.v. KL har den 2. september 2013 modtaget udkast til forslag til

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Den Sproglige Udvikling

Den Sproglige Udvikling Den Sproglige Udvikling Tilegnelsen af tale og sprog er komplekse færdigheder og alligevel forstår babyer ord og hele sætninger, længe før de kan tale. Hvad det ekstraordinære er, er at babyer op til en

Læs mere

SNAK Spillet om dansk talesprog

SNAK Spillet om dansk talesprog SNAK Spillet om dansk talesprog Lærervejledning Indholdsfortegnelse Introduktion...3 Fagligt indhold i SNAK...4 Sprogholdninger...4 Samtalemekanismer...4 Sammentrækninger...4 Sociale medier...5 Bandeord...5

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog. CFU Hjørring

Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog. CFU Hjørring Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog CFU Hjørring Indhold og intention Fokus på ordforrådstilegnelsens vigtighed Hvorfor? Hvordan? Kort gennemgang af hvorfor Ideer til praksis. Hvorfor? Kommer det ikke

Læs mere

Markedsføringsplanlægning og -ledelse

Markedsføringsplanlægning og -ledelse Markedsføringsplanlægning og -ledelse Stig Ingebrigtsen & Otto Ottesen Markedsføringsplanlægning og -ledelse Hvordan bruge teori til at identificere, prioritere og løse praktiske markedsføringsproblemer?

Læs mere

Om undervisningen. Undervisning for 0. - 5. klasse. Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz.

Om undervisningen. Undervisning for 0. - 5. klasse. Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz. Om undervisningen Undervisning for 0. - 5. klasse Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz Alkalær-metoden Praktiske detaljer Referencer Undervisningsmoduler 1-4

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein Ludwig Wittgenstein 1 2 Program Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige og sociale perspektiver Samfundsmæssige perspektiver Forskningsmæssige perspektiver Sprog - et tema i læreplanen Milepæle i barnets

Læs mere

Faktaark om Danskuddannelse

Faktaark om Danskuddannelse Faktaark om Danskuddannelse 1. Baggrund og formål Den grundlæggende danskundervisning for nyankomne udlændinge sker efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Formålet med uddannelse i dansk

Læs mere

Virksomhedsplan 2012

Virksomhedsplan 2012 Virksomhedsplan 2012 Virksomhedsplan 2012 Om IA Sprog 3 Områder med særligt fokus i 2012 Fortsat udbygning af IA Sprogs digitale læringstilbud 4 Ny kombination: Online undervisning og møder i den virkelige

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Pædagogisk Analyse System - vurderer potentialet for effektiv læring...

www.munkholm.cc PAS Pædagogisk Analyse System - vurderer potentialet for effektiv læring... www.munkholm.cc PAS Pædagogisk Analyse System - vurderer potentialet for effektiv læring... Pædagogisk analyseredskab kortlægger elevens potentiale I hver skoleklasse sidder der gennemsnitligt fem elever,

Læs mere

Lærervejledning til Tak for kaffe!

Lærervejledning til Tak for kaffe! Lærervejledning til Tak for kaffe! Undervisningsmaterialet Tak for kaffe! består af en film, en grundbog til læsning og skrivning og en cd-rom med øvelser. Målgruppen Tak for kaffe! er lavet til indvandrerundervisning.

Læs mere

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 INDHOLDSOVERSIGT: 01 Indledning 02 Rammer for undervisningen i fremmedsprog 03 Fremmedsprog i andre sammenhænge 04 Internationalisering og interkulturel kompetence

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset

Læs mere

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger Coaching - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger At coache er en færdighed som at cykle. Når først du har fået det lært, er det meget let og det vil kunne gøre det uden at tænke over det.

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole.

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Klasse: 0.klasse Periode: 2013-2014 Team/ lærer: Lone Hede & Majbrit Ravnsbeck Børnehaveklassens overordnede mål. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Engelsk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Engelsk Fagplan for Engelsk Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

Danskuddannelse 1 Trinmål og modultest. Ministeriet for Børn og Undervisning Layout: Sprogcenter Skive

Danskuddannelse 1 Trinmål og modultest. Ministeriet for Børn og Undervisning Layout: Sprogcenter Skive Danskuddannelse 1 Trinmål og modultest Ministeriet for Børn og Undervisning Layout: Sprogcenter Skive DU1.1 Mål Modultest Lytte Kan forstå det meste i en lille samtale om en kendt hverdag med hjælp Kan

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk Daryai-Hansen, Gregersen, Søgaard: Tidligere sprogstart: begrundelser og praksisanbefalinger Søgaard, Andersen: Evaluering af tidlig engelskundervisning i

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

BØRNS SPROGTILEGNELSE

BØRNS SPROGTILEGNELSE BØRNS SPROGTILEGNELSE SAMMENHÆNGENDE BØRNEINDSATS DER GØR EN MÅLBAR FORSKEL FOR BØRNENE Dorthe Bleses Center for Børnesprog Syddansk Universitet Knudshoved, 16. august 2012 ORDFORRÅDSTEST I BH.KLASSE Chetty

Læs mere

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst I disse år sker der meget på børneområdet, der er fokus på skoleområdet og man går i gang med en stor reform, men der er også stor bevågenhed fra regeringen

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at

Læs mere

SOMMERNYHEDSBREV SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD FOKUS PÅ SPROG

SOMMERNYHEDSBREV SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD FOKUS PÅ SPROG SOMMERNYHEDSBREV SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD FOKUS PÅ SPROG Efter en periode med fuld fart på er det tid til at gøre status, inden sommeren (forhåbentlig) melder sig. I dagtilbuddet har første del af 2015

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Fra læseføl til læsehest Principper for interaktion Det er vigtigt, at pædagogen reflekterer over, hvordan han/hun

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel, anvendt spil, anvendt spil i højt tempo )

Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel, anvendt spil, anvendt spil i højt tempo ) BØRNEAKADEMIET Øvelsesgeneratoren: 1 2 3 4 5 6 Hvad vil du opnå med øvelsen? Hvad er målet? Opstil situationer i spillet, hvor færdigheden bruges Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel,

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009

Læs mere

Lov nr. 375 af 28. maj 2003 om danskuddannelse af voksne udlændinge m.fl.

Lov nr. 375 af 28. maj 2003 om danskuddannelse af voksne udlændinge m.fl. Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration Til udbydere af danskuddannelse, kommuner og driftsansvarlige kommuner Dato: 17. december 2003 Kontor: 1.i J. nr.: 2003/5123-8 Sagsbeh.: ml Fil-navn:

Læs mere

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Lederens retorik troværdig og overbevisende kommunikation Mange mennesker opfatter kommunikation som en

Læs mere

Procesorienteret udvikling/træning! Fysisk, teknisk og mentalt!

Procesorienteret udvikling/træning! Fysisk, teknisk og mentalt! Procesorienteret udvikling/træning! Fysisk, teknisk og mentalt! 1. Målsætning Sæt drømmemål Procesmål Præstationsmål Resultatmål Delmål God Planlægning i.f.t. målene er yderst vigtig. Følg pilene og skab:

Læs mere

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK)

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) Ministeriets Informationsmøde, Hotel Nyborg Strand, 5. marts 2015 Rasmus Greve Henriksen (rgh-skole@aalborg.dk) Det ambitiøse program! 1. Afsæt - Projekt

Læs mere

Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1.

Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1. Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1. oktober 2015 Program: Velkommen og øvelsen Pusterummet Introduktion til

Læs mere

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre TEMA Stress Værktøj 2 Det vi skal gøre, og det vi kan gøre Hvis der er tid og overskud 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Prioritering af tiden Kerneydelserne og det ekstra Kerneydelserne

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 BLS - Business Language Services When language means business færøsk hindi dansk hollandsk engelsk arabisk fransk polsk græsk portugisisk tysk svensk farsi russisk italiensk tagalog

Læs mere

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 10 lektioner pr. uge. Tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Børnehaveklassen. Trinmål efter Børnehaveklassen Og i Fælles mål 2009 - Dansk, trinmål efter 2. klassetrin

Læs mere

Sprogstøtte til tosprogede elever i praktik

Sprogstøtte til tosprogede elever i praktik GUIDE TIL PRAKTIKVEJLEDERE Laura Trojaborg 30.11.2009Initialer S.1/16 : LAuaLaura Sprogstøtte til tosprogede elever i praktik - en guide til praktikvejledere S.2/16 1. At lære og lære fra sig kræver tid

Læs mere

Semantiske vanskeligheder

Semantiske vanskeligheder Semantiske vanskeligheder Ordforråd kvantitet og kvalitet samt ordmobilisering 1 Ehris interaktive model Ordkendskab Ex diaphragma Når det opfattede visuelle ordbillede bearbejdes i hjernen, genkendes

Læs mere

Hjælp til sproghjælp. en guide til sprogstøtte på arbejdspladsen

Hjælp til sproghjælp. en guide til sprogstøtte på arbejdspladsen Hjælp til sproghjælp en guide til sprogstøtte på arbejdspladsen De forskellige forslag til sproglig støtte er i manualen inddelt i 3 niveauer. Vi skelner mellem: ANALFABETER dvs. udlændinge, der ikke har

Læs mere

Job og uddannelse som løftestænger til sproglig udvikling

Job og uddannelse som løftestænger til sproglig udvikling Nordisk Alfabetiseringskonference 2010 LO skolen i Helsingør, 22. 24. september 2010 Job og uddannelse som løftestænger til sproglig udvikling Karen Lund Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet

Læs mere

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM Kompetenceudvikling indenfor klasserumsledelse, relationsopbygning og levering af faglighed, så alle lærer med engagement og glæde. Dette kursus kobler al den vigtigste og bedste viden vi har om læring,

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014

Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014 Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014 1. Indledning Gennemførelsesprocenten på heldagsskoleholdene ligger i de fleste tilfælde højere

Læs mere

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Min største udfordring ved at holde oplæget var at jeg ville prøve at holde det på dansk. Mit modersmål er engelsk, og det med at skulle tale et fremmedsprog

Læs mere