Dansk udtale - en undervisningsvejledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk udtale - en undervisningsvejledning"

Transkript

1 Dansk udtale - en undervisningsvejledning Danskuddannelse til voksne udlændinge September 2008

2 Dansk udtale - en undervisningsvejledning September 2008

3 Dansk udtale - en undervisningsvejledning Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6, 1057 København K Tlf.: Fax: e-post: Web: Redaktion: Gitte Østergaard Nielsen (ansv.), Katrine Kirk, Anette Honoré, Pernille Vinner. Forfatter: Katrine Kirk ISBN: Elektronisk ISBN: Pris: 80 kr. inkl. moms 1. oplag, september 2008: 1000 stk. 2. oplag, december 2008: 1000 stk. Forside: punktum design Tryk og layout: Malchow A/S Publikationen kan købes ved henvendelse til: Schultz Distribution Herstedvang Albertslund Web: Telefon: Telefax: E-post:

4 Indhold Forord... 9 Indledning Generelt om udtaletilegnelse Kommunikation i lydligt og neuralt perspektiv Udtaletilegnelsens dobbelte mål Perception Produktion Samspillet mellem perception og produktion Faktorer, som påvirker udtaletilegnelsen Alder Modersmål Talent Identitet Motivation Udtalens indflydelse på andre sproglige niveauer Generelle anbefalinger til udtalearbejde og udtaleundervisning Klare og realistiske mål Langsigtede mål med udtalearbejdet Opdeling i kortsigtede delmål Hensyn til den individuelle kursist Opmærksomhed på kursistens motivation Intensivt udtalearbejde på modul 1 og Integrering i den daglige undervisning Emneintegreret udtalearbejde Udtalearbejde i præsentationen af nyt stof For- og efterfaser Udtalearbejde i forberedelsen af præsentationer til modultestene.. 28 Udtalearbejde i forberedelsen af modultestenes interaktionsopgaver. 29 Improviseret udtalearbejde: udtale-timeout Fælles og individuelt stof Prosodiens centrale rolle Lytningens centrale rolle Imitationens centrale rolle Hensyn til kognitive processer i udtaletilegnelsen

5 Fire faser i udtaleundervisningen Perceptionsfasen Reproduktionsfasen Produktionsfasen Den frie, spontane talefase Automatisering og selvovervågningskompetence Atmosfære i udtalearbejdet Konstruktive retteprocedurer Minimering af skriftsprogets indflydelse Lydskrift Lydoptagelser i udtalearbejdet Modersmålsbaseret udtalearbejde At undervise i dansk udtale Tryk og rytme Hvad er rytme? Hvad er tryk? Danske tryk- og rytmeforhold Et trykrytmisk sprog Frit leksikalsk tryk Syntaktisk tryk på indholdsord Enhedstryk Modsætningstryk At undervise i tryk og rytme Perception og produktion af et trykrytmisk sprog Trykkets betydning for forståeligheden Sammenhængen mellem tryk og ordklasser Opdeling i rytmiske helheder Tryk og rytme i autentisk materiale Fysiske aktiviteter Spil Materialer til arbejde med tryk og rytme Tonegang Hvad er tonegang? Trykgruppemønster og intonationskontur Danske toneforhold En stigning og et fald i trykgruppemønstrene

6 Forskellige regionale trykgruppemønstre Dansk har faldende intonationskontur Tonegang i optaktsstavelser Dansk har som regel lige store hovedtryk At undervise i tonegang Perception af tonegang Eksperimenter med sproglig identitet Eksperimenter med tonegang Kombineret tryk- og tonearbejde Imitation af dansk tonegang Udtryk af følelser med tone Fysiske aktiviteter Materialer til arbejde med tonegang Stød Hvad er stød? Danske stødforhold Betydningsadskillende stød Stødgrænsen Kun nogle lyde har basis for stød Stødet er ikke en permanent egenskab ved ordet At undervise i stød Det karakteristiske danske stød hørt udefra Perception af stødet Instruktioner i udtale af stød Opvarmning med fokus på stød Stødtilegnelse integreret i ordforrådstilegnelsen Stød i præsentationen af nyt stof Stød i kombination med tryk Stød i kombination med vokallængde Spil Materialer til arbejde med stød Vokaler Hvad er en vokal? Danske vokaler De mange vokalkvaliteter Vokalsænkning

7 Betydningsadskillende vokallængde At undervise i vokaler Vokalskemaet som fælles referenceramme Perception af vokalkvaliteterne Instruktioner i vokalernes artikulation Forklaringer af vokalsænkning Vokalernes og vokallængdens betydningsadskillende funktion Opvarmning med vokaler Vokaler i præsentationen af nyt stof Fysiske aktiviteter Rim, remser og sange Spil Materialer til arbejde med vokaler Konsonanter og halvvokaler Hvad er en konsonant? Hvad er en halvvokal? Hvad er lange konsonanter? Danske konsonanter og halvvokaler De danske konsonanters og halvvokalers artikulation Halvvokaler Konsonanter Lukkelydene [p], [b, [t], [d], [k] og [g] Hæmmelydene [f], [v], [s] [sj] og [r] Nasalerne [m], [n] og [N] Lateralen [l] Det bløde d [D] Pustelyden [h] Halvvokalerne [j], [w] og [R] De danske konsonantbogstavers udtale Dansk har mange diftonger Dansk har komplekse konsonantophobninger At undervise i konsonanter og diftonger Perception af konsonanter og diftonger Instruktion i konsonanternes artikulation Intensiv træning Konsonanttræning i forskellige ordpositioner Konsonant- og diftonghistorier

8 Arbejde med skrift-lyd-forskelle i tekstligt forlæg Rim, remser og sange Spil Materialer til arbejde med konsonanter Assimilation, reduktion og sammenkædning Hvad er assimilation? Hvad er assimilation? Forskellige former for assimilation: naboassimilation og fjernassimilation Bagudvirkende og fremadvirkende assimilation Hvad er reduktion? Hvad er sammenkædning? Danske assimilations-, reduktions- og sammenkædningsforhold Assimilation med schwa [E] Assimilationer med er Assimilationer i forbindelse med en og et Reduktioner af schwa [E] Reduktioner i hyppigt brugte småord At undervise i assimilation, reduktion og sammenkædning Opmærksomhed på distinkt og ikke-distinkt tale Perception af assimilation, reduktion og sammenkædning Eksplicitte forklaringer Assimilation, reduktion og sammenkædning i præsentationen af nyt stof Markeringer i skriftligt forlæg Assimilation, reduktion og sammenkædning i kombination med rytmiske helheder Sammenkædning i kombination med konsonantophobninger Materialer til arbejde med assimilation, reduktion og sammenkædning At kortlægge kursistudtale Et 4-delt kortlægningsforløb Systematiske observationer over længere tid Kommentarer til vejledningens kortlægningsskema Kortlægningsskema

9 Eksempel på kortlægning af kursistudtale Facitliste til kortlægningsøvelse Udskrift af kursistoptagelse Liste over velegnede hjælpemidler i udtalearbejdet Anbefalet lydskrift Målsætninger for udtalen på de enkelte moduler Udtale-leksikon Links og litteratur Cd med kursistoptagelse (på cd en er der to forskellige versioner af optagelsen) 8

10 Forord Undervisningen i dansk udtale for voksne udlændinge er en spændende udfordring, og inden for de senere år er der kommet mere og mere fokus på udtaledimensionen i danskundervisningen. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration har taget en række initiativer på området, bl.a. ved at give økonomisk støtte til udviklingen af en række it-baserede undervisningsmaterialer. I oktober 2006 udgav ministeriet rapporten På vej mod effektiv udtaleundervisning. Heri fremlagde rapportens forfattere, Katrine Kirk og Lene Mølgaard Jørgensen, 33 forslag til, hvordan undervisningen i dansk udtale kan udvikles. Et af forslagene var at udgive en praktisk anvendelig vejledning i, hvordan man kan undervise voksne udlændinge i dansk udtale. Dansk udtale en undervisningsvejledning er implementeringen af dette forslag. Dansk udtale en undervisningsvejledning er skrevet af Katrine Kirk, lærer i dansk som andetsprog på Studieskolen i København, med feedback og inspiration fra en arbejdsgruppe bestående af Anette Honoré, souschef på Studieskolen i København, Pernille Vinner, lærer i dansk som andetsprog ved Vestegnens Sprog- og Kompetencecenter og Gitte Østergaard Nielsen, pædagogisk konsulent i Integrationsministeriet. Det er ministeriets håb, at Dansk udtale en undervisningsvejledning vil blive et brugbart arbejdsredskab for den enkelte underviser, hvad enten den bruges som led i efteruddannelse, som opslagsbog eller kilde til inspiration i undervisningshverdagen til gavn for den enkelte kursist. Tak til den vietnamesiske kursist, som har givet tilladelse til at benytte den lille lydoptagelse på cd en i denne vejledning. Integrationsministeriet, september

11 Indledning At undervise i udtale er et håndværk. Det er et håndværk, som kan læres, men samtidig et håndværk, der som andre håndværk kræver øvelse. På den måde stiller udtaleundervisning læreren i dansk som andetsprog over for nogle spændende analytiske og pædagogiske udfordringer. Læreren står over for analytiske udfordringer, hvor han eller hun skal foretage analyse af en konstant fremadskridende talestrøm, der ikke umiddelbart kan fastholdes til mere indgående analyse. Og læreren står også over for pædagogiske udfordringer, hvor man på baggrund af analysen skal prioritere, hvad kursisten har mest behov for at arbejde videre med. Dernæst skal læreren tilrettelægge en hensigtsmæssig undervisning, som får kursisten godt videre i sin tilegnelse af dansk udtale. Denne vejledning henvender sig til alle lærere i dansk som andetsprog. Et overordnet formål med vejledningen er at styrke udtaleundervisningen på landets sprogcentre. Som et led i denne styrkelse foreslås også en fælles lydskrift. Det har været målet at skrive en vejledning, der kunne blive et brugbart arbejdsredskab for lærerne. Store dele af vejledningen er derfor tænkt som en opslagsbog og har af den årsag en meget detaljeret indholdsfortegnelse. Vejledningen indledes med kapitlet Generelt om udtaletilegnelse. I dette kapitel kan man læse om, hvad der karakteriserer den proces, det er at tilegne sig et andet sprogs udtale. Kapitlet beskriver kursistens dobbelte udfordring i både at skulle lære at høre og udtale det danske sprogs prosodi, lyde og lydkombinationer. Kapitlet kommer også ind på nogle af de mange faktorer, der har betydning for udtaletilegnelse, fx alder, modersmål og motivation. Kapitlet Generelle anbefalinger til udtalearbejde og -undervisning er en central del af vejledningen, da der her gives forslag til tilrettelæggelsen af udtalearbejdet og -undervisningen. I kapitlet anbefales det fx at opdele kursistens udtalemål i langsigtede og kortsigtede mål. Det anbefales også at arbejde intensivt med udtalen på modul 1 og 2 samt at integrere udtalen i den daglige undervisning. Det foreslås i den forbindelse at lave emneintegreret udtalearbejde og improviseret udtalearbejde i form af udtale-timeouts. Andre forslag i kapitlet er fx at lade prosodien, imitationen og lytningen spille en central rolle; at stimulere kursistens selvovervågningskompetence; at minimere skriftsprogets indflydelse på udtalen og at anvende lydoptagelser i den daglige undervisning. I kapitlet At undervise i dansk udtale, som er et andet af vejledningens helt centrale kapitler, karakteriseres dansk udtale, og der gives en række forslag til, hvordan man kan arbejde med de forskellige udtalefænomener. Her kan man også finde definitioner på de forskellige fænomener i dansk udtale: tryk og rytme, tonegang, stød, vokaler og 10

12 vokallængde, konsonanter, konsonantophobninger og halvvokaler samt assimilationer, reduktioner og sammenkædning. Alle kapitlets afsnit indeholder desuden eksempler på udtalefænomenerne, ligesom de fleste afsnit indeholder eksempler på, hvordan man kan instruere i udtalefænomenernes artikulation. I tilrettelæggelsen af udtalearbejdet er det vigtigt, at aktiviteterne er relevante og vedkommende for kursisten, og derfor må tilrettelæggelsen af udtalearbejdet være fleksibelt. Det anbefales, at arbejdet så vidt muligt tilrettelægges på baggrund af kursisten og dennes udtaleprofil. Derfor anbefales det også, at læreren opøver sine færdigheder i at analysere kursistudtale og tage stilling til, hvilke udtaleproblemer der er mest behov for at arbejde med. Det anbefales med andre ord, at læreren kortlægger relevante kursisters udtale og benytter fællesnævnerne i de individuelle udtaleprofiler som udgangspunktet for tilrettelæggelsen af det fælles udtalearbejde. Derudover anbefales det, at der tilrettelægges individuelle forløb for de udtalevanskeligheder, kursisterne ikke har til fælles. Vejledningens følgende kapitler handler om, hvordan dette arbejde kan udføres. Kapitlet At kortlægge kursistudtale giver et bud på, hvordan kortlægningen kan finde sted. Her foreslås et 4-delt kortlægningsforløb, og vejledningens kortlægningsskema og dets udformning kommenteres. Kapitlet Kortlægningsskema introducerer et skema til udtalebeskrivelse, som er tænkt som et praktisk arbejdsredskab i den daglige undervisning. Læreren kan benytte skemaet som udgangspunkt i beskrivelsen af sine kursisters udtale og i sin videre undervisningstilrettelæggelse. Tanken er, at læreren først og fremmest udfylder et skema for kursister med særlige udtalevanskeligheder. Skemaet kan kopieres fra bogen eller downloades fra hvor det findes i en version med større felter. I kapitlet Eksempel på kortlægning af udtale finder man et konkret eksempel på kortlægning af en kursists udtale, ligesom man kan se, hvordan vejledningens kortlægningsskema er tænkt udfyldt i praksis. Bagest i vejledningen findes en cd med optagelse af den beskrevne kursist, og her findes også en udskrift af optagelsen. Lærer eller sprogcenter kan også benytte vejledningens kursistoptagelse til en øvelse i kortlægning af udtale. Til det formål gives der i kapitlet Facitliste til øvelse i kortlægning en udvidet beskrivelse af samme kursist. Beskrivelsen har mange flere detaljer og eksempler end foregående kapitel og er tænkt som form for facitliste ikke som eksempel på, hvordan udtalekortlægning skal bedrives i den daglige undervisning. Anvendes optagelsen som øvelse i udtalekortlægning, anbefales det at benytte vejledningens skema. 11

13 Sidst i vejledningen finder man forskellige oversigter og bilag: anbefalet lydskrift, udtaleleksikon, liste over velegnede hjælpemidler i udtaleundervisningen, udskrift af kursistoptagelse samt de konkrete udtalemålsætninger for danskuddannelsernes moduler fra Undervisningsvejledning (september 2006), som er udarbejdet af Lisbet Thorborg for Integrationsministeriet. Det er også bagest i bogen, at der findes en cd med et lille lydeksempel. I denne vejledning forstås der følgende ved de anvendte termer: Termen udtalearbejde dækker over al slags arbejde, hvor udtalen spiller en rolle, hvorimod termen udtaleundervisning kun dækker over de dele af undervisningen, hvor der arbejdes fokuseret med udtalen, og hvor der ikke er fokus på andre dele af kursistens intersprog. Udtalearbejde er med andre ord en bredere term end udtaleundervisning. Termen det segmentale niveau dækker over alle vokal- og kon so nant lyde samt kombinationen af disse. Termen prosodi bruges om tryk, tonegang, længde/varighed og stød, som alle er egenskaber, der udtales mere eller mindre samtidigt med vokal- og konsonantlyde, og som knytter sig til større enheder end én vokal- eller konsonantlyd. Prosodiske fænomener knytter sig med andre ord til stavelser, ord, fraser og ytringer (Grønnum 2005). I indholdsfortegnelsen skelnes der imidlertid ikke skarpt mellem det prosodiske og det segmentale niveau, da den skelnen kan være misvisende i pædagogisk sammenhæng. De to niveauer hænger uløseligt sammen. Termen intonation anvendes i snæver forstand om intonationskontur. Termen kursist anvendes generelt om informanterne, dvs. også selv om de har tilegnet sig målsproget i naturlige omgivelser uden formaliseret undervisning i målsproget. Termen tryk dækker over hovedtryk, medmindre andet er anført. Af pædagogiske årsager skelner vejledningen kun mellem to trykgrader: hovedtryk og bitryk/ svagtryk. Hovedtryk markeres med [H], og de stavelser, der ikke er markeret med det tegn, har enten bitryk eller svagtryk. Når der i vejledningen står, at der er tryk på en stavelse, betyder det, at stavelsen har hovedtryk, og omvendt har stavelsen bitryk eller svagtryk, når der står, at stavelsen ikke har tryk. Termen vokal dækker over vokallyde, og skrives der om en vokal i skriftsproget, betegnes den vokalbogstav. Termen konsonant dækker over konsonantlyde, og skrives der om en konsonant i skriftsproget, betegnes den konsonantbogstav. 12

14 Endelig skal der gøres opmærksom på, at vejledningens undervisningsforslag ikke er tilpasset de enkelte danskuddannelser og moduler. Det forudsættes, at den enkelte lærer justerer forslagene til ud fra den aktuelle kursistgruppes forudsætninger og behov. 13

15 Generelt om udtaletilegnelse Generelt har en normal sprogbruger kun lidt indsigt i de processer, som ligger til grund for produktion af talesprog. Læreren skal imidlertid have den indsigt for at kunne analysere kursistens mundtlige produktion og for at kunne udvikle passende undervisning, som kan øge kursistens kompetence. (frit oversat fra Husby 1998) Kursisten står over for en spændende og på mange områder udfordrende og kompleks proces, når han eller hun skal til at tilegne sig det danske sprogs udtale. Kursisten skal tilegne sig det danske sprogs lydsystem, både hvad angår perception og produktion. Det vil sige, at han eller hun skal lære at høre og skelne alle de danske lyde, lydkombinationer og prosodiske fænomener præcist, ligesom han eller hun også skal lære at sige og anvende alle de danske lyde, lydkombinationer og prosodiske fænomener præcist. Man kan sige, at kursisten står over for en proces med et dobbelt mål. Ud over det dobbelte mål for udtaletilegnelsen står kursisten også over for en proces, som påvirkes af en lang række faktorer. Alder, modersmål, erfaring med andetsprogstilegnelse, personlighed, motivation, identitet og indlæringsstil er blot nogle af de faktorer, som spiller ind på udtaletilegnelsen. Dette kapitel handler både om processens dobbelte mål, dvs. perception og produktion, og relationen mellem perception og produktion, og om nogle af de faktorer, som influerer på kursistens udtaletilegnelse. For at forstå hvad det vil sige at tilegne sig et andet sprogs udtale, ses der dog først nærmere på kommunikationsprocessen i lydligt og neuralt perspektiv og på, hvordan sproglyde overhovedet frembringes. Kommunikation i lydligt og neuralt perspektiv Det, der sker lydligt og neuralt, når person A vælger at sige noget, og person B opfatter A s sproglyde, er for det første, at den talendes hjerne giver besked til taleorganerne om at udføre visse bevægelser. De beskeder overføres fra hjernen til musklerne i taleorganerne via de motoriske nerver. Det får musklerne i taleorganerne til at trække sig sammen, så de bevæger sig. Muskelsammentrækningerne medfører, at der opstår hørlige svingninger i luften, og nogle af svingningerne rammer lytterens øre og sætter væsken i lytterens indre øre i bevægelse. Bevægelserne starter en række nerveimpulser i lytterens sensomotoriske nerver, som fører impulserne fra lytterens øre til lytterens hjerne, hvor de til sidst bliver omsat til forståelse (Heger 1981). Udtaletilegnelsens dobbelte mål Perception Ser man nærmere på den fase, hvor impulserne fra lytterens sensomotoriske nerver om- 14

16 sættes til forståelse i lytterens hoved, er der særligt to interessante forhold. For det første er det interessant, hvordan kursisten hører de danske sproglyde, og for det andet er det interessant, hvordan danskere hører kursistens udtale af danske sproglyde. De processer drejer sig om perception. I barndommen har vi vænnet os til at sortere sproglydene i menneskelig tale ud fra de sprogspecifikke lyde og principper i vores modersmål. Jørgensen (1999) skriver, at vi efter barndommens tilvænning hører alle sproglyde som gennem et filter. Filteret sorterer lydene i de grupper, vores modersmål tillader. Derfor tror mange kursister fx ofte, at hedder udtales [Hhelc] i stedet for [HheDZc]. Kursisten vil ofte høre den aktuelle sproglyd som en lignende sproglyd på modersmålet, hvis kursisten ikke har selve den aktuelle lyd på sit modersmål. Det gælder vel at mærke kun med andetsprogslyde, som ligner andre lyde på kursistens modersmål. De lyde, som adskiller sig markant fra kursistens modersmål, vil som regel afvige så meget fra kursistens lydlige kategorier på modersmålet, at de ikke lader sig placere i en lydlig kategori fra modersmålet, men i stedet katalyserer oprettelsen af en ny lydlig repræsentation. Det er nogenlunde de samme principper, der gør sig gældende, når danskere hører og opfatter kursistens udtale af danske sproglyde. I barndommen vænner det menneskelige øre sig til at kategorisere de sproglige lyde ud fra lydene i modersmålet, men øret vænner sig også til at genkende og dermed forstå lydene, på trods af en mindre variation i udtalen af den aktuelle lyd. Derfor bør danskere i princippet også være i stand til at forstå dansk talt som andetsprog, hvor der er en vis variation i forhold til gængs dansk udtale. Men afviger kursistens udtale for meget, kan det selvfølgelig blive problematisk for forståelsen. Omvendt kan man sige, at evnen til at forstå et anderledes talt dansk, er en evne, der til en vis grad kan opøves. Produktion Hvis man kigger væk fra perceptionen af sproglige lyde og i stedet zoomer ind på processen i produktionen af sproglige lyde i taleorganerne, er det selvfølgelig relevant at vide, hvad taleorganerne består af. Taleorganerne består af: 1. lungerne med åndedrætsmuskulatur og luftrør 2. strubehovedet med stemmelæberne 3. de øvre taleorganer, hvor der er tre hulrum: mundhulrummet, svælghulrummet og næsehulrummet, og de øvre taleorganer består også af læberne, tungen, ganesejlet og underkæben. 15

17 Figur 1 Figur 1. Fra Steffen Heger Sprog & lyd (Akademisk Forlag 1996) De sproglige lyde dannes ved, at udåndingsluften føres fra lunger og ud af mund/næse og ved, at luftstrømmen på sin vej ud gennem luftrør, mund og næse ændres af stemmelæber og øvre taleorganer. Den ændring af luftstrømmen skaber lydsvingninger, og alt efter, hvor og hvordan luftstrømmen ændres, opstår der forskellige sproglige lyde. Den kognitive dimension i produktionen Som det fremgår af beskrivelsen af den lydlige kommunikationsproces samt af beskrivelsen af perception, har perceptionen af et andet sprogs udtale en markant kognitiv og neural dimension. Kursistens sensomotoriske nervesystem omsætter lyd til neurale impulser. Via nervesystemet sendes impulserne til hjernen, hvor kursisten forsøger at indplacere de oprindeligt lydlige impulser ud fra de kategorier (eller repræsentationer), han eller hun har i sit mentale og meget modersmålsorienterede bibliotek. 16

18 Kigger man nærmere på den kognitive dimension i kursistens produktion af målsprogets udtale, er teorier om, hvordan man mentalt bearbejder og anvender informationer, relevante. Ifølge kognitionsforskere kan tidligere lagrede informationer bearbejdes og anvendes på to måder: enten kontrolleret eller automatisk. Kontrolleret bearbejdning og anvendelse kræver kursistens opmærksomhed og bevidsthed, hvorimod automatisk bearbejdning og anvendelse ikke kræver nogen form for kontrol eller bevidst indblanding fra kursisten. De to måder at arbejde med informationer på er interessante for produktionen af et andetsprogs udtale, fordi den automatiske bearbejdning i modsætning til kontrolleret bearbejdning ikke er kapacitetsbegrænset. Adskillige automatiske bearbejdninger kan med andre ord udføres samtidigt, hvorimod der kun kan finde én kontrolleret bearbejdning sted ad gangen. Kursisten kan derimod godt foretage kontrolleret og automatisk bearbejdning af informationer på samme tid. De to bearbejdningsmåder udelukker med andre ord ikke hinanden, men spiller tværtimod ofte tæt sammen, når kursisten bruger sine mentale informationer (Celce-Murcia 1996). Teorierne om kognitive processers samspil med sproglig produktion er interessante for udtaletilegnelsen, fordi man mener, at andetsprogsindlærere vil være tilbøjelige til at bearbejde informationerne om andetsprogets lyde automatisk. Tilbøjelighederne skyldes, at andre lag i den sproglige kodning vil kræve kontrolleret bearbejdning, og kontrolleret bearbejdning er jo kapacitetsbegrænset og kan altså ikke finde sted samtidig med anden kontrolleret bearbejdning. Sagt på en anden måde: kursisten vil have en markant tendens til at sætte den udtalemæssige automatpilot på, hvis noget skal formuleres, som også kræver anden bevidst og opmærksomhedskrævende bearbejdning. Og det sker meget ofte. Den antagelse bør få stor indflydelse på den pædagogiske tilrettelægning af udtaleundervisningen. I den tidlige udtaletilegnelse, hvor kursisten skal etablere de nye udtalevaner, bør læreren forsøge at minimere den øvrige kognitive belastning af kursisten, sådan at han eller hun får kognitivt overskud til at fokusere på sin udtale. Se afsnittet Hensyn til kognitive processer i udtaletilegnelsen. Den automatiske bearbejdning af andetsprogets lyde - som i øvrigt især gør sig gældende for voksne - kan være en del af forklaringen på, at mange voksne kursister fossilerer i deres udtaletilegnelse (Celce-Murcia 1996). 17

19 Den fysiologiske dimension i produktionen I tæt sammenhæng med de neurale og de kognitive processer har udtaleproduktionen imidlertid også i modsætning til andre dele af sproget en udpræget fysiologisk komponent. At udtale et sprog er at bevæge taleorganerne på helt bestemte og specialiserede måder. Når mange kursister ofte har svært ved at skelne og dermed sige fx vokalerne [e], [æ] og [a] præcist, hænger det sammen med, at de ofte ikke har disse lydlige forskelle og kategorier på deres eget sprog, og at de dermed ofte ikke kan høre forskel på netop de vokalkvaliteter. Det hænger imidlertid også tæt sammen med, at kursisten er vant til at bevæge sine taleorganer i andre mønstre, som måske endda befinder sig meget tæt på de danske mønstre. Det gør, at taleorganerne ofte automatisk vil bevæge sig over i de velkendte og nøje indgroede bevægelser fra modersmålet. At lære et nyt sprogs udtale kan altså på mange måder sammenlignes med at lære en helt ny gangart og automatisere den så meget, at man ikke behøver tænke over den, når man går den. Den store forskel i den sammenligning er imidlertid bare, at udtale i modsætning til det at gå drejer sig om meget små, fine og usynlige bevægelser. At lære et nyt sprogs udtale er med andre ord i modsætning til andre dele af sprogtilegnelsen i høj grad tilegnelse af et nyt sæt vaner for meget små bevægelser af kropslige organer (Jørgensen 1999). Samspillet mellem perception og produktion Udtaletilegnelse indeholder altså både kognitive og fysiologiske processer, som hænger tæt sammen, og justeringen af udtalen sker i et fint og detaljeret samspil mellem høreindtryk og beherskelsen af taleorganerne (Jørgensen 1999). Samspillet mellem perception og produktion har interesseret mange forskere. Hvad betyder perceptionen fx for produktionen, når man skal tilegne sig et nyt sprogs lyde? Sagt med andre ord: skal man kunne høre og skelne en aktuel lyd, før man kan producere den? Eller kan man producere en lyd uden nødvendigvis at kunne skelne den præcist fra andre lyde? Ifølge Husby (1998) er relationen perception/produktion imidlertid stadig et relativt uudforsket emne, og alt andet lige må man opfatte kursistens færdighed i at percipere målsprogslydene præcist som en positiv forudsætning for at producere samme lyd. For at kursisten skal kunne producere noget på sikker og systematisk vis, må man mene, at kursisten skal have et lydligt billede af, hvad han eller hun skal producere. En målsprogsidentisk produktion, som finder sted på trods af en manglende evne til at percipere samme lyd, må opfattes som tilfældig og usystematisk (Husby 1998). 18

20 Faktorer, som påvirker udtaletilegnelsen Ud over at udtaletilegnelsen har et dobbelt mål i form af det perceptive og det produktive, og ud over at udtaletilegnelsen er en både fysiologisk og kognitiv proces, så er der desuden tale om en proces, som påvirkes af en lang række andre faktorer som fx alder, mængden af målsprogsinput, talent, personlighed, identitet og motivation. Alder Kursistens alder influerer meget på udtaletilegnelsen. Der er teorier om, at der er bestemte kritiske perioder, hvor menneskets evne til at opnå målsprogsidentisk andetsprogsudtale nedsættes markant. Man er enige om, at af udtaletilegnelsen svækkes væsentligt med alderen, men hvornår og hvorfor er man ikke enige om. Mange tror på, at alderseffekten skyldes, at hjernen med alderen bliver mindre fleksibel og formelig. Man siger, at hjernens plasticitet nedsættes. Hjernens nedsatte plasticitet hænger sammen med fænomenerne lateralisering og myelinisering. Lateralisering er den proces, at de to hjernehalvdele specialiseres mere og mere med alderen, og myelinisering er den proces, at myelinen i hjernen udvikles. Myelin er fedtskeder, som omgiver overgangene mellem nervecellerne. Bedre udviklede fedtskeder dvs. en højere grad af myelinisering øger nervecellernes ledningsevne. Det betyder, at impulserne ledes hurtigere fra nervecelle til nervecelle. Efterhånden, som myeliniseringen finder sted i løbet af barndommen og ungdommen, udvikles hjerneområdernes forskellige funktioner (Gade 1997). I takt med myeliniseringen automatiseres de forskellige funktioner herunder de bevægelser, vi foretager med taleorganerne, når vi taler. Myeliniseringen betyder altså, at modersmålets specielle bevægelser opnår en grad af automatisering, der gør, at taleren kan bruge sin energi og opmærksomhed på andre ting end udtalen. Samtidig mener nogle altså også, at myeliniseringen gør hjernen mindre fleksibel og dermed dårligere i stand til at tilegne sig et nyt sprogs udtale (Arnfast 2007). Nogle mener ikke, at alderseffekten hænger sammen med hjernens modning, og at alderseffekten er knyttet til en bestemt periode i kursistens liv. De mener derimod, at den forringede evne til udtaletilegnelse hænger sammen med fx personens kendskab til andetsprogstilegnelse, hvornår personen sidst lærte et nyt sprog, med opholdslængde i målsprogslandet, med mængden af målsprogsinput, uddannelseserfaring og erfaring med sproglig kreativitet samt opmærksomhed på førstesproget. Modersmål Kursistens modersmål spiller også ofte kraftigt ind på udtaletilegnelsen. Som man kan læse i afsnittene Perception og Produktion, er kursisten meget præget af de mentale lydlige kategorier og de fysiske vaner, han eller hun har fra sit modersmål. Man har i en 19

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender Lærervejledning til det interaktive udtaleprogram Til underviser På denne side vil du kunne få et hurtigt overblik over, hvad vores interaktive udtaleprogram er, og hvad programmet kan bruges til. På siderne

Læs mere

Udtaleundervisning. (Fokus nr. 37, september 2006) af Lisbet Thorborg

Udtaleundervisning. (Fokus nr. 37, september 2006) af Lisbet Thorborg Udtaleundervisning (Fokus nr. 37, september 2006) af Lisbet Thorborg 1 Hvad skal der til, for at rette op på udtaleproblemer? Skal man som voksen lære et nyt sprog, er udtalen ikke noget, der bare kommer

Læs mere

Vores projekt/vores undervisningsmateriale

Vores projekt/vores undervisningsmateriale Vores projekt/vores undervisningsmateriale Dansk udtale og grammatik nu med musik - for alle med dansk som andetsprog - Det er titlen på vores CD med tilhørende skriftligt materiale i e-form. Der er 25

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 Formål på kalaallisut på NIF På NIF undervises der fra modersmålsundervisning til begynder niveau, derfor undervises der i niveaudeling. Mål og delmål I begynderundervisningen

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog.

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog. Læseplan for engelsk fra 0. 2. klasse Engelskundervisningen fra 0. 2. klasse tilstræber en alsidig, eksperimenterende, varieret og særdeles udviklende undervisning. I arbejdet med engelsk i indskolingen

Læs mere

Barnets sproglige miljø fra ord til mening

Barnets sproglige miljø fra ord til mening Ann-Katrin Svensson Barnets sproglige miljø fra ord til mening Oversat af Anna Garde Bearbejdet af Birgit Svarre Barnets sproglige milj.indd 1 12/20/2010 11:36:31 AM Ann-Katrin Svensson Barnets sproglige

Læs mere

16.5.2011. Islandsk y udtales som dansk i: ( kylling bliver til killing ) Det islandske E ligner det danske æ: ( elever bliver til ælæver )

16.5.2011. Islandsk y udtales som dansk i: ( kylling bliver til killing ) Det islandske E ligner det danske æ: ( elever bliver til ælæver ) Hvordan kan islændingene komme til at lyde mere danske? - praktiske forslag til øvelser og arbejdsformer med afsæt i danskundervisningen for indvandrere i Danmark - Af Peter Raagaard, udsendt dansk lektor

Læs mere

Begrebsafklaring. Hvad vil vi vide noget om? Hvorfor vil vi vide det? Hvad har vi fokus på? Kompetencer og potentialer. undervisning (IUP)

Begrebsafklaring. Hvad vil vi vide noget om? Hvorfor vil vi vide det? Hvad har vi fokus på? Kompetencer og potentialer. undervisning (IUP) Begrebsafklaring Hvad vil vi vide noget om? Sprogvurdering Sprogbeskrivelse Status Kompetencer og potentialer Hvorfor vil vi vide det? Placering af en elev Tilrettelægge undervisning (IUP) Hvad har vi

Læs mere

Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning

Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning Indledning Basisundervisningen i dansk som andetsprog tager sigte på elever, som ved optagelsen ikke har sproglige forudsætninger for at kunne

Læs mere

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse

Læs mere

Dictogloss i undervisningen

Dictogloss i undervisningen Annette Pedersen Cand. mag. i dansk og filosofi/videnskabsteori, Sprogcentret K.I.S.S. anetq@oncable.dk Rikke Jensen cand. mag. i dansk med tilvalg i musik, Sprogcentret K.I.S.S. rikkej71@hotmail.com Dictogloss

Læs mere

Undervisningsvejledning

Undervisningsvejledning Undervisningsvejledning Danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. September 2006 !! " #$%' ) **+**, -**###*+./0 1 2 3 4 5'6 / )1.!74,%/+#$%+/++/ 8 ::; ; ; < $ # + * #* < # $ $ *# # * *$ * *+ <

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle Eleven kan læse og forstå fiktive og ikkefiktive Eleven

Læs mere

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Udsatte børn og inkluderende læringsmiljøer i dagplejen

Udsatte børn og inkluderende læringsmiljøer i dagplejen Ulla Pedersen og Anette Schulz læring i dagtilbud Udsatte børn og inkluderende læringsmiljøer i dagplejen 18 konkrete værktøjer Ulla Pedersen og Anette Schulz Udsatte børn og inkluderende læringsmiljøer

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Information om dysartri

Information om dysartri Kommunikationscentret Information om dysartri 1 2 Hvad er dysartri? Ordet dysartri kommer af det græske "dys" og "athroun" og betyder nedsat evne til at tale tydeligt. Dysartri er således betegnelsen for

Læs mere

Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn

Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn Indholdsfortegnelse Den tidlige sprogudvikling for 0-2-årige børn...3 Det generelle sprogarbejde...4 Barnets sprog i kommunikative sammenhænge...6 En god

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved.

Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved. 1 Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved. Vedholdenhed og opmærksomhed. En del børn, der har svært ved den vedholdende opmærksomhed, er også tit motorisk urolige.

Læs mere

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

Dysartri. Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen. Råd og vejledning til patienter og pårørende

Dysartri. Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen. Råd og vejledning til patienter og pårørende Dysartri Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen Råd og vejledning til patienter og pårørende Indhold Hvad er dysartri Taleorganerne Andre ledsagende vanskeligheder Hvad kan der

Læs mere

Information om dysartri

Information om dysartri Information om dysartri 1 ERHVERVET HJERNESKADE Hvad er dysartri? Ordet dysartri kommer af det græske "dys" og "athroun" og betyder nedsat evne til at tale tydeligt. Dysartri er således betegnelsen for

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Forord. For yderligere oplysninger omkring Fælles mål for dansk henvises til Undervisningsministeriets hjemmeside på www.faellesmaal.uvm.dk.

Forord. For yderligere oplysninger omkring Fælles mål for dansk henvises til Undervisningsministeriets hjemmeside på www.faellesmaal.uvm.dk. D a n e s u n d e r v i s n i n g Undervisningsvejledning Skoleåret 2011-2012 Forord Når DANES Undervisning har valgt at udsende denne undervisningsvejledning, er det fordi vi gen - nem årene har modtaget

Læs mere

Hvad sker der i hjernen når vi lærer at læse? Seniorforsker dr. pæd. Bo Steffensen Nationalt Videncenter for læsning

Hvad sker der i hjernen når vi lærer at læse? Seniorforsker dr. pæd. Bo Steffensen Nationalt Videncenter for læsning Hvad sker der i hjernen når vi lærer at læse? Seniorforsker dr. pæd. Bo Steffensen Nationalt Videncenter for læsning Revideret diasoplæg Dette oplæg svarer til en del af indholdet i kapitel 1 i Bo Steffensen:

Læs mere

På vej mod effektiv udtaleundervisning

På vej mod effektiv udtaleundervisning www.nyidanmark.dk På vej mod effektiv udtaleundervisning Oktober 2006 På vej mod effektiv udtaleundervisning Katrine Kirk og Lene Mølgaard Jørgensen, Københavns Universitets Humanistiske Fakultet Danskuddannelse

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN

SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN Egedal kommunale Dagpleje Ro til nærvær - Tid til udvikling Revideret jan 2016 SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN Målgruppe: I dagplejen har vi børn fra 0-2,11 år Når de små børn starter i dagplejen, er deres

Læs mere

Trænerguide del 1 Matematikleg Flex

Trænerguide del 1 Matematikleg Flex Trænerguide del 1 Matematikleg Flex www.mv-nordic.com 1 TRÆN MED MATEMATIKLEG FLEX Matematikleg Flex er et adaptivt øvelsesprogram, som træner de basale matematiske færdigheder så som opfattelse af antal,

Læs mere

UDTALEVÆRKSTEDET LÆR DANSK PÅ NETTET

UDTALEVÆRKSTEDET LÆR DANSK PÅ NETTET UDTALEVÆRKSTEDET LÆR DANSK PÅ NETTET UDTALEVÆRKSTEDET Udtaleværkstedet i Dansk.nu rummer en mængde materialer, du kan bruge i din undervisning i dansk udtale. Dine kursister kan også bruge udtaleværkstedet

Læs mere

Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning

Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning 1 Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning - vejledning om organiseringen af den arbejdsmarkedsrettede begynderundervisning Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Undervisningsministeriet Juni 2014 2 Indhold Indledning

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Markedsføringsplanlægning og -ledelse

Markedsføringsplanlægning og -ledelse Markedsføringsplanlægning og -ledelse Stig Ingebrigtsen & Otto Ottesen Markedsføringsplanlægning og -ledelse Hvordan bruge teori til at identificere, prioritere og løse praktiske markedsføringsproblemer?

Læs mere

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Kinesisk A valgfag, juni 2010

Kinesisk A valgfag, juni 2010 Bilag 23 Kinesisk A valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kinesisk er et færdigheds-, videns- og kulturfag. Dets genstandsområde er det kinesiske standardsprog (putonghua), som det tales

Læs mere

Sådan 2 Lærervejledning

Sådan 2 Lærervejledning Einar Pihl Helleland og Frank Sebastian Hansen Sådan 2 Lærervejledning INDHOLD 1: Introduktion... 3 Fokusområder... 3 Bogens opbygning... 5 2: Opgavetyper... 6 Universer... 6 Variationer... 7 Udtaleøvelser...

Læs mere

Dysartri. Information til dysartriramte og deres pårørende

Dysartri. Information til dysartriramte og deres pårørende Dysartri Information til dysartriramte og deres pårørende 2013 Pjecen er udarbejdet af Charlotte Aagaard Kommunikationscentret Skansevej 2D 3400 Hillerød Hvad er dysartri? Ordet dysartri kommer af det

Læs mere

2 Indsats i forhold til tosprogede småbørn 21. 3 Sprogsyn og de mange intelligenser 26. Sproganvendelse, sprogforståelse og talen 36

2 Indsats i forhold til tosprogede småbørn 21. 3 Sprogsyn og de mange intelligenser 26. Sproganvendelse, sprogforståelse og talen 36 Indhold Forord 11 Del 1 Om sprogudvikling og sproglige vanskeligheder 15 1 Tidlig indsats 17 2 Indsats i forhold til tosprogede småbørn 21 3 Sprogsyn og de mange intelligenser 26 4 Den sproglige udvikling

Læs mere

Indledning 10 I NDLEDNING

Indledning 10 I NDLEDNING Indledning Denne bogs hovedtema er børns sprog og kommunikationsudvikling i førskolealderen i tale og skrift. Det er et ambitiøst tema, fordi sproget er indvævet i så at sige alle centrale udviklingsområder:

Læs mere

Engelsk: Slutmål efter 9. klassetrin

Engelsk: Slutmål efter 9. klassetrin Engelsk: Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb Sproglig opmærksomhed/éveil aux langues Om sproglig og kulturel mangfoldighed og sammenhæng mellem sprog og kultur Et kommunikativ-funktionel

Læs mere

Læseplan for faget dansk som andetsprog basisundervisning

Læseplan for faget dansk som andetsprog basisundervisning Læseplan for faget dansk som andetsprog basisundervisning Indhold Indledning 3 Trinforløb for basisundervisning 4 Læsning 4 Skrivning 5 Lytning 6 Tale 7 It og medier 8 Innovation og entreprenørskab 9 Indledning

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Sådan 1 Lærervejledning

Sådan 1 Lærervejledning Einar Pihl Helleland og Frank Sebastian Hansen Sådan 1 Lærervejledning INDHOLD 1: Introduktion... 3 områder... 3 Bogens opbygning... 5 2: Opgavetyper... 6 Universer... 6 Variationer... 7 Udtaleøvelser...

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles

Læs mere

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå? ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag

Læs mere

Forudsætninger for at lære sprog

Forudsætninger for at lære sprog Forudsætninger for at lære sprog Input - en forudsætning for at kunne finde mønstre og for at have noget at imitere. Output - en forudsætning for hypotesedannelse /-afprøvning. Interaktion - giver tilpasset

Læs mere

Det lille barns sprog 0 3 år

Det lille barns sprog 0 3 år Det lille barns sprog 0 3 år Ishøj Kommune PPR & Sundhedstjensten 1 2 Allerede i fostertilstanden er barnets sanser udviklede. Det reagerer f.eks. på lydindtryk - bl.a. musik, høje og kraftige lyde - og

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Nøglepersonkursus med fokus på udenlandske medarbejdere 3. november 2015. Ulla Fjord Andersen AOF Center Sydjylland

Nøglepersonkursus med fokus på udenlandske medarbejdere 3. november 2015. Ulla Fjord Andersen AOF Center Sydjylland Nøglepersonkursus med fokus på udenlandske medarbejdere 3. november 2015 Ulla Fjord Andersen AOF Center Sydjylland FVU som andetsprog Hvad FVU-læsning er Hvorfor FVU-læsning er et godt tilbud Hvordan FVU-læsning

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er

Læs mere

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18 Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sprog: I de første 7 år af barnets liv, grundlægges barnets forudsætninger for at kommunikerer ved hjælp af sproget. Barnet øver sig på at sætte ord på deres

Læs mere

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Her får du 5 trin til en sundere stemme. De er grundlaget for mit arbejde med sang, både når jeg selv

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til

Læs mere

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein Ludwig Wittgenstein 1 2 Program Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige og sociale perspektiver Samfundsmæssige perspektiver Forskningsmæssige perspektiver Sprog - et tema i læreplanen Milepæle i barnets

Læs mere

sproget Tag 1 fat på Samarbejde Løsninger Grammatik Voksne udlændinge, sprogindlæring og LEGO Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1

sproget Tag 1 fat på Samarbejde Løsninger Grammatik Voksne udlændinge, sprogindlæring og LEGO Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1 Tag 1 fat på sproget Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1 Samarbejde At tilegne sig et nyt sprog er vanskeligt og for de fleste en lang, omstændelig proces. Vi tror på, at det er muligt

Læs mere

Hvad siger lærerne om og hvilke holdninger har de til pædagogisk ledelse? V. Hanne Pontoppidan, Uddannelsesforbundet

Hvad siger lærerne om og hvilke holdninger har de til pædagogisk ledelse? V. Hanne Pontoppidan, Uddannelsesforbundet Hvad siger lærerne om og hvilke holdninger har de til pædagogisk ledelse? V. Hanne Pontoppidan, Uddannelsesforbundet Hvad ønsker lærerne? Ønsker lærerne ledelse? Ja tak! Ønsker lærerne pædagogisk ledelse?

Læs mere

Vurdering af danskuddannelsestilbuddet på det særligt tilrettelagt grundforløb på Social- og Sundhedsskolen

Vurdering af danskuddannelsestilbuddet på det særligt tilrettelagt grundforløb på Social- og Sundhedsskolen Sagsnr.: 312434 Dokumentnr.: 1947874 Vurdering af danskuddannelsestilbuddet på det særligt tilrettelagt grundforløb på Social- og Sundhedsskolen RESUMÉ Indberetninger om sprogligt standpunkt ved start

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Strategi for læring Daginstitution Torsted

Strategi for læring Daginstitution Torsted 2016-2017 SMTTE Pædagogisk læreplan via 2016-17 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus: Hjælpsomhed

Læs mere

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015 Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling

Læs mere

Feedback i erhvervsuddannelserne

Feedback i erhvervsuddannelserne Karin Hartje Jakobsen Bente Lausch Karsten Holm Sørensen Feedback i erhvervsuddannelserne Serieredaktion: Jens Ager Hansen og Claus Madsen Karin Hartje Jakobsen, Bente Lausch og Karsten Holm Sørensen Feedback

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

HELHED I BØRN OG UNGES LIV

HELHED I BØRN OG UNGES LIV HELHED I BØRN OG UNGES LIV Børn og unge har mange talenter og mange forskellige former for intelligens, som skal tilgodeses. Det kræver et godt samarbejde mellem alle, der har med dem at gøre i hverdagen.

Læs mere

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Sproglig udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Sprogbrug 8 Læringsområde Lydlig opmærksomhed 10

Læs mere

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE ... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at

Læs mere