Kommunekontaktråd (KKR) i den regionale styring [1]

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommunekontaktråd (KKR) i den regionale styring [1]"

Transkript

1 Kommunekontaktråd (KKR) i den regionale styring [1] Karina Sehested Skov og Landskab, KU

2 Kommunekontaktråd (KKR) i den regionale styring [1] KL, juni udgave, 1. oplag 2010 Publikationen er udarbejdet af Karina Sehested, Skov og Landskab, KU Udgivelse: KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design: Kontrapunkt Sats: Kommuneforlaget A/S Tryk: Frederiksberg Bogtrykkeri A/S Produktion: Kommuneforlaget A/S Produktionsnr ISBN ISBN pdf KL Weidekampsgade København S Tlf

3 Indhold Resume: KKR i den regionale styring 2 Indledning 5 Fragmenteret netværksstyring efter kommunalreformen 6 KKR som et uformelt styringsnetværk 10 Forskellighed frem for ensretning 11 Formålet med KKR erne 12 Samarbejde: KKR og regioner 14 Fra inddæmning til mere samarbejde? 18 Samarbejde: KKR og Vækstforum 20 Hvad beskæftiger KKR sig med? 22 KKR s opgaver og relationer i fremtiden? 26

4 2 Resume: KKR i den regionale styring Denne publikation handler om samarbejdet mellem de fem KKR er og de øvrige regionale aktører. Hvad har man lært af den første valgperiode, og hvad skal KKR erne blive bedre til i fremtiden? Netværksstyring efter kommunalreformen Efter kommunalreformen løses flere og flere opgaver af mange selvstyrende netværk og organer på tværs af offentlige niveauer og på tværs af offentlige og private grænser. Det gælder fx på social- og sundhedsområdet, det regionale vækstområde, infrastruktur og uddannelse. Konsekvensen af den nye opgaveløsning på det regionale område er, at den traditionelle styreform i form af hierarki afløses af det, vi kalder for netværksstyring. KKR i den første valgperiode Kommunerne har gennem KKR erne indtaget en ny regional rolle. Selvom der ikke er tale om et formelt organ ifølge styrelseslovgivningen, har KKR erne udviklet sig til en betydende regional aktør i den første valgperiode. En aktør, der indgår i samarbejde med eller modspil til andre regionale aktører som regionerne, Vækstfora osv. KKR har udviklet sig til en betydende regional aktør. I den første valgperiode har sundhedsaftaler og sociale rammeaftaler været store arbejdsopgaver. Sundhedsaftalerne var den første store

5 3 samarbejdsopgave mellem kommuner og regioner på sundhedsområdet. Dette samarbejde er ifølge parterne gået forholdsvist godt. På det sociale område har kommunerne hjemtaget en stor del af de sociale institutioner og indgået sociale rammeaftaler med regionerne. Alle fem KKR er har udarbejdet principper for samarbejde på social- og specialundervisningsområdet. Formålet med principperne er at sikre forsyningen og udviklingen af områderne. Det regionale vækstområde er det område efter kommunalreformen, der er blevet mest opsplittet i netværksstyring, og hvor der er mange strategier og aktører, der skal skabes samarbejde imellem. Den Regionale Erhvervsudviklingsstrategi ved Vækstforum skal helst være i overensstemmelse med den Regionale Udviklingsstrategi ved regionen, der helst ikke skal være i modstrid med de kommunale. Et eksempel på, hvordan man kan skabe sammenhæng, er, at der skabes en god relation mellem fx Vækstforum med regional styring og Væksthuse med kommunal styring. Vækstforum kan lave metasatsninger og strategier, og væksthusene tage sig af det operationelle. KKR s opgaver og relationer i fremtiden KKR erne ønsker fremover at sætte sundhed højere på den kommunale politiske dagsorden. De omfattende rammeaftaler på det sociale område skal forenkles. Og der skal mere politik ind i aftalerne, så de ikke kun er tekniske og administrative. Der skal mere politik ind i sundheds- og rammeaftalerne. På vækstområdet er den store udfordring at koordinere og skabe større sammenhæng. Der skal være en tættere sammenhæng mellem de kommunale (erhvervsudviklings)strategier, Den Regionale Udviklingsstrategi og Erhvervsudviklingsstrategi. Uddannelse skal også i højere grad op på den politiske dagorden i KKR.

6 4 For at komme i hus med disse ønsker skal KKR erne: Erkende, at et samlet overblik ikke kan skabes i den regionale netværksstyring, men at man strategisk skal udvælge de områder og opgaver, hvor man ønsker at skabe sammenhæng i en given periode Erkende, at koordinering ikke sker gennem formelle rutiner, men gennem konkret samarbejde om specifikke opgaver Aktivt og strategisk etablere forbindelser og relationer til andre betydende organer og netværk for at få indflydelse på og følge med i deres arbejde Skabe personoverlap i strategisk udvalgte organer og netværk.

7 5 Indledning Kommunekontaktrådene (KKR) er en ny kommunal organisering, der opstod i kølvandet af kommunalreformen i KKR erne er ikke en del af den kommunale styrelseslov, men udgør et samarbejde mellem kommunalbestyrelserne indenfor de fem regioner og er en del af KL s politiske organisation. Denne publikation handler om samarbejdet mellem de fem KKR er og øvrige regionale aktører i det regionale styringsfelt. Hvad har man lært af den første valgperiode, og hvad skal KKR erne blive bedre til i fremtiden? Momsfondet har finansieret undersøgelsen, og resultaterne er baseret på en lang række interviews med politikere og administratorer fra kommuner og regioner med en central rolle i forhold til samarbejdet mellem KKR, regioner og Vækstfora. Den første valgperiodes erfaringer afdækkes ved at undersøge følgende emner: Hvilken styringssituation fungerer KKR i? Hvilke samarbejdsstrategier udvikler KKR erne overfor andre regionale aktører? Hvad beskæftiger KKR erne sig med? Hvordan skal KKR erne arbejde fremover, og hvordan kan der skabes koordinering med andre regionale aktører? I publikation 2 ser vi på det interne samarbejde i KKR erne.

8 6 Fragmenteret netværksstyring efter kommunalreformen På det regionale niveau har kommunalreformen betydet, at man har styrket en bestemt form for styring i det offentlige på bekostning af den traditionelle hierarkiske og bureaukratiske styring. Det kan bedst illustreres ved at tegne den. Figur 1 illustrerer nogle af relationerne mellem de regionale aktører. Flere og flere opgaver løses af mange relativt selvstyrende netværk og organer med gensidigt afhængige aktører. Figur 1 viser, at kommunalreformen har understøttet en udvikling, vi har set gennem en årrække i det offentlige. Flere og flere opgaver løses af mange relativt selvstyrende netværk og organer med gensidigt afhængige aktører på tværs af offentlige niveauer og på tværs af offentlige og private grænser. Der er mange forholdsvis ligeværdige organer og aktører på den politiske bane, der bidrager til den offentlige styring. Det kalder vi for netværksstyring. Netværksstyring betyder, at der på visse opgavefelter opstår en styringssituation, hvor der ikke er et klart hierarki eller kun et begrænset hierarki mellem de aktører, der indgår i løsningen af opgaver. Der er en form for relativ uafhængighed mellem aktørerne, fordi der ikke er et hierarki til at styre relationerne, men samtidig en gensidig afhængighed, fordi man er afhængige af hinanden for at få løst opgaver. Der er uklare roller i forhold til, hvem der skal gøre hvad. Det afgøres løbende gennem forhandling og dialog mellem aktørerne. Opgavefordelingen er heller ikke fastlagt én gang for alle, den kan skifte afhængig af forskellige omstændigheder.

9 7 Figur 1: Regional netværksstyring Konsekvensen af netværksstyring er en uklar grænsedragning mellem aktørernes roller og opgaver og en uklar ansvarsfordeling. Der er åbenhed overfor, at man løbende skifter roller, ansvar og opgaver afhængig af, hvad der findes mest hensigtsmæssigt i givne situationer.

10 8 Der er stor forskel på en traditionel hierarkisk styreform og den nye netværksstyreform. Det kan illustreres sådan: Figur 2: Hierarki og netværksstyring Hierarkisk styreform: Én central offentlig beslutningstager klart hierarki mellem offentlige aktører Det offentlige leverer løsninger, og man tager ansvar efter hierarkisk rollefordeling Hierarki og autoritet er styringsprincip Styring gennem love, regler, ordrer og faste formelle procedurer Klar fordeling af roller og ansvar Netværksstyring: Flere aktører (både offentlige og private) træffer beslutninger i fællesskab der er mange beslutningscentre Mange aktører inklusiv de private samarbejder om løsninger og har fælles ansvar Forhandling og dialog er styringsprincip Styring gennem opbygning af fælles forståelse og konsensus om problemer og løsninger Opløsning af klare grænser og rollefordelinger På det regionale styringsniveau har den hierarkiske styreform været dominerende før kommunalreformen, men efter reformen ser vi en større vægt på netværksstyringen, som figur 1 illustrerer. Kompleksiteten i den regionale styring er steget markant. Netværksstyring er den dominerende styreform på regionalt niveau men fungerer samtidigt med hierarkisk styring. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at netværksstyringen fungerer samtidigt med den traditionelle hierarkiske styring. Man taler ofte om netværksstyring i skyggen af hierarkiet som en beskrivelse af, at de forskellige styringsformer fungerer side og side nogen gange i samspil og andre gange i modspil med hinanden. Vi har fx stadig en lovgivning og statslig detailstyring, der skal overholdes, vi har stadig regionen

11 som overordnet myndighed på visse områder, vi har Folketinget, regionsrådene og kommunalbestyrelser som sidste besluttende instans osv. Det illustrerer den store kompleksitet, der er en del af offentlig styring i dag, og som politikere og administratorer skal indgå i og kunne håndtere, når de styrer på det regionale niveau. 9

12 10 KKR som et uformelt styringsnetværk KKR erne er en del af KL s organisation og er etableret på grundlag af KL s love. De fem KKR er kan karakteriseres som regionale styringsnetværk med helt klassiske karakteristika for sådanne netværk. KKR erne er udtryk for et samarbejde mellem ligeværdige kommuner, der går sammen, fordi de ser en nødvendighed i at arbejde sammen. Samarbejdet skal fungere gennem tillid og konsensus, da ingen kan sætte sig for bordenden og udstede ordrer. KKR samarbejde mellem ligeværdige kommuner, der ser en nødvendighed i at arbejde sammen. Alle KKR er har et formandskab med formand og næstformand, men hverken de eller KKR kan træffe bindende beslutninger for kommunerne. Det er entydigt kommunalbestyrelsen, der har den formelle beslutningsmyndighed for en kommune. KKR erne har ingen formel myndighed. På den måde ligner de mange andre mere eller mindre uformelle samarbejdsrelationer, der opbygges tværkommunalt. Det særlige ved denne konstruktion er, at det er den samlede politiske topledelse i en regions kommuner, der samarbejder. Det giver KKR erne en stor indflydelse og gennemslagskraft på det regionale styringsniveau.

13 11 Forskellighed frem for ensretning Der er ingen tvivl om, at reformsituationen, forhistorien, kulturforskelle, personlige relationer og geografien spiller ind på det regionale samarbejde i de fem regioner. Det er med til at forklare, at de fem KKR er udvikler sig meget forskelligt, og at de også udvikler meget forskellige relationer til deres omgivelser i den regionale styring. De fem KKR er udvikler sig meget forskelligt. I de fem KKR er betoner alle betydningen af, at man vil have lov til at være forskellige og ikke ønsker en ensretning. Forskellige lokale kontekster kræver forskellige typer af KKR er, er budskabet fra alle KKR erne. Derfor er det afgørende, at man i de enkelte KKR er finder sig egen måde at arbejde på, der passer lige præcis til ens særlige kontekst: det være sig i forhold til regionens geografi, tidligere samarbejdsrelationer, personlige relationer og samarbejdstraditioner.

14 12 Formålet med KKR erne Når formandskaber og kommuner selv skal formulere formålet med KKR erne i den første valgperiode, nævner de: 1. Kommunerne skal tænke sig selv ind i en større sammenhæng, og mange opgaver kræver kommunal koordinering 2. Kommunerne skal matche regionen som én aktør og begrænse regionernes indflydelse på kommunernes opgaver. Kommunalreformen har skabt større kommuner, og i begyndelsen var der en stemning af, at vi kan det hele selv nu. Derfor blev det af nogle kommuner betragtet som modstridende, at man nu skulle samarbejde og koordinere mere på tværs, end tilfældet tidligere har været. Flere opgaver kræver koordinering og tværkommunalt samarbejde. Men i de fem formandskaber ser man efter reformen en større nødvendighed i et tværkommunalt samarbejde, fordi flere af amternes opgaver nu ligger hos kommunerne og kræver koordinering og samarbejde. Det gælder sundhedsaftaler, sociale institutioner, regional udvikling, trafik osv. Som en KKR-formand udtrykker det: Det at kunne selv, kræver så også, at man kan gå på tværs, når der er fælles opgaver.

15 13 Alle formandskaberne er blevet overrasket over, hvor stor en opgave der ligger i at få koordineret og skabt samarbejde på tværs efter kommunalreformen. En anden drivkraft for kommunerne til KKR erne er at kunne agere som én samlet aktør overfor de nye regioner for at undgå regionernes indblanding i de kommunale kompetenceområder. Formandskaberne er enige om, at regionens opgaver skal holde sig indenfor lovgivningens positive præcisering af regionens opgaver. Men der er stor forskel på, hvordan man i de fem KKR er håndterer samarbejdet med regionerne. Den sidstnævnte drivkraft har haft indflydelse på, hvordan KKR erne har indgået i samarbejde med øvrige regionale aktører. Vi skal nu se på, hvordan KKR erne har samarbejdet med regionerne og Vækstfora i den første valgperiode.

16 14 Samarbejde: KKR og regioner Når man studerer de fem KKR ers måde at samarbejde med regionerne på, kan man se tre forskellige samarbejdsstrategier udfolde sig: Konsensusstrategien Regioner på tålt ophold Inddæmningsstrategien Konsensusstrategien Konsensusstrategien bygger på gode personlige relationer i de politiske og administrative ledelser i KKR og regioner. Disse ledelser mener, at det er vigtigt, at der er eller opbygges personlige sympatier eller blot respekt for hinanden, så der også opstår tillid i samarbejdet. Det har stor indflydelse på samarbejdet mellem parterne efter reformen. En KKR-formand siger: Jeg tror, man kan rose regionen for hele tiden at tilbyde sig som samarbejdspartner til kommunerne, det anser jeg for at være positivt. Om der så også er en lille ræv bag øret engang imellem for at få en større platform at stå på, det er der sikkert og hvorfor ikke. Det er naturligt med deres ressourcer. En anden KKR-formand mener, at venskaber, personlige relationer, gode organiseringer, åben dialog og konsensusorienteret politik er helt afgørende faktorer for at få et samarbejde til at fungere. I regionens modspil i konsensusstrategien mener en regionsleder, at det er helt afgørende at skabe fælles samarbejdsfora, der kan løse presserende

17 15 problemer, hvis man skal betjene regionens borgere bedst muligt. Der skal opbygges fælles holdninger og skabes forhandlingsrum, der kan løse konflikter. Regionen skal indtage en særlig rolle, som en regionsrådsformand fortæller om: Jeg er et proces menneske. Vi skal ikke sidde her og lave strategier for så at lægge dem frem for kommunerne. Vi skal lave dem sammen i en bred proces. Det vigtigste er at anerkende hinanden, og at vi har fælles interesser. Det gode samarbejde mellem KKR og regioner betyder dog ikke, at man er enige om alt. Der er mange konfliktpunkter, hvor der ikke er interessefællesskab, især af økonomisk karakter. Men disse uenigheder blokerer ikke for enighed på andre områder. I konsensusstrategien indskrænkes samarbejdet ikke til de lovbestemte områder. Her samarbejdes om de områder, man i fællesskab kan blive enige om er relevante for både regionen og kommunerne. Regioner på tålt ophold I denne strategi ser kommunerne regionerne som en formel politisk instans, der nu en gang er der ifølge lovgivningen og derfor må accepteres. Men samarbejdsopgaverne fortolkes meget snævert i forhold til lovgivningen. Som en KKR-formand siger: Nå, ja, nu er de her jo. Indtil videre. Så må vi jo få det bedste ud af det. De har mange meget dygtige folk i regionen, og dem kan vi jo ligeså godt benytte os af. Administrativt fungerer det godt, synes jeg. Men politisk har vi en stærk selvforståelse, og dagsordnen har ikke været at samarbejde.

18 16 I denne strategi afkobles det politiske og administrative samarbejde med regionen. Det politiske samarbejde nedtones, fordi man ikke ønsker regionernes indblanding i det kommunale selvstyre, mens det administrative driftssamarbejde opprioriteres, fx på det sociale område, sundhedsområdet og det regionale udviklingsområde. Der satses på sikker drift, og den høje kvalitet i regionens ressourcer på det administrative område anvendes til det formål. Det sker dog kun på områder, hvor regionerne har den formelle kompetence. En forudsætning for, at denne strategi fungerer gnidningsløst, er, at regionen accepterer denne adskillelse og administrativt skaber tæt samspil med kommunerne om konkrete opgaver, der skal samarbejdes om ifølge lovgivningen, og som både kommuner og regioner mener er vigtige. Samtidig skal regionen kunne levere en viden, som kommunerne ikke selv sidder med. En regionschef siger det på denne måde: Hvis man ikke har nogen myndighedsrolle, hvordan kan man så påvirke en dagsorden? Det kan man ved at tilvejebringe veldokumenteret viden. Så vi har brugt meget tid på at lave et kvalitativt produkt, der var i orden. Vi kan skabe ny viden og sætte eksisterende viden sammen på en ny måde En regional strategi med at inddrage kommunerne fra starten i processerne og fastholde et tæt samarbejde i hele forløbet samt bruge regionens videnressource som en styringskompetence, viser sig at være et godt grundlag for at få kommunerne til at acceptere regionerne som en samarbejdspartner på tålt ophold. Inddæmningsstrategien Inddæmningsstrategien går ud på at begrænse regionernes indflydelse mest muligt på områder, der ikke har at gøre med sundhedsområdet. Denne strategi er i høj grad en konfliktstrategi. I den radikale version indgår ønsket om at få nedlagt regionerne på sigt.

19 17 I nogle af regionerne oplevede man, at det var ligegyldigt, hvad man gjorde, så var kommunerne imod, og at regionens arbejde hele tiden blev nøje overvåget og fortolket negativt af kommunerne. Det vanskeliggjorde samarbejdet, mener regionsledere fra disse regioner. Kommunernes version er, at de nu endelig havde fået kompetence på tidligere amtsområder, men at regionerne startede ud i deres gamle rolle med at ville bestemme og sætte sig for bordenden at de gjorde, som de plejede. Det ville kommunerne ikke finde sig i. Kommunale politikere og chefer fortæller, at de følte sig nødsaget til fx at etablere organiseringer, der matchede regionens, og nærlæse alt hvad der kom fra regionen, så man hele tiden kunne følge med i og overvåge deres arbejde. Hos modparten i regionerne har omstillingen fra myndighed til servicevirksomhed og netværksaktør på nogle områder da også været rigtig svær. Som en regionsdirektør siger: Vi skulle gå fra at sige til kommunerne: Det må I ikke til: Det lyder interessant, lad os se på det sammen. Vi skal være den samarbejdende region. I alle regioner har man kæmpet med kulturforskelle i sammenlagte amter, med personaleproblemer, med nederlagsfølelser, med udvikling af helt nye roller, opgaver og kompetencer. At være netværksaktør kræver andre kompetencer end at være myndighed, og det arbejdes der med i regionerne. En regionschef siger: Vi træner meget netværk. Vi tænker netværk og partnerskaber. Vi siger til medarbejdere: du kan lige så godt lære at lide det, for vi arbejder ikke anderledes nu. Det er i samarbejdsfora, vi skal finde løsningerne nu.

20 18 Fra inddæmning til mere samarbejde? De første år har i høj grad været præget af magtkampe og kompetencestridigheder mellem kommuner og regioner, og inddæmningsstrategien har været i højsædet i flere regioner. Men tendensen er, at de to andre strategier nu er mere udbredt. Fokus er drejet mere mod konkret opgaveløsning. Selvom kompetencekonflikter stadig opstår, er fokus drejet mere mod konkret opgaveløsning. Der er oprettet en række af samarbejdsgrupper og fælles styregrupper mellem regioner og kommuner, hvor ressourcer fra både kommuner og regioner udnyttes. En kommunal chef siger: Den ideologiske stemning fra borgerkrigen i strukturreformens dage har næsten vendt sig til den modsatte logik for manges vedkommende. Det med at prøve at skabe rum og plads til, at man kan få en succes ud af det, vejer tungere i dag.

21 19 Forslag fra regions- og KKR-ledelser til at styrke samarbejdet fremover er: Optimér ressourceforbruget: brug den regionale viden og skab synergi Gå fra kompetencestrid til opgaveløsning: hvilke regionale udfordringer skal løses? Fokusér på konkrete opgaver, som begge parter mener skal løses Opbyg tillid og fælles forståelse af opgaver og løsninger: tillid og fælles forståelser er der ikke på forhånd, de skal udvikles hele tiden Afklar hvem der bidrager med hvilke ressourcer og kompetencer: det mindsker konfliktniveauet.

22 20 Samarbejde: KKR og Vækstforum Vækstforum er et nyt regionalt beslutningsorgan efter kommunalreformen. Her sidder både regionen, kommunerne og en række andre offentlige og private organisationer, der sammen skal beskæftige sig med den regionale erhvervsudvikling. Vækstforum er til forskel fra KKR et formelt, lovgivningsmæssigt styringsnetværk. Samarbejdet mellem KKR og Vækstfora er gået forholdsvist godt i den første valgperiode, og konsensusstrategien har været dominerende. KKR erne kan se et formål med samarbejdet, dels fordi kommunerne er repræsenteret med borgmestre og derfor har direkte indflydelse, dels fordi man i dette forum skaber en kontakt til andre regionale aktører, som fx uddannelsesinstitutioner, interesseorganisationer og erhvervsliv. I begyndelsen var det svært at få Vækstforum til at fungere i de fem regioner. Det var en ny institution, og man skulle finde arbejdsprocedurer, der passede til dette beslutningsorgan. Et generelt problem var, at Vækstfora blev for stort et administrativt bureaukrati og beskæftigede sig med for mange enkeltsager. Det gjorde det svært for medlemmerne at skabe overblik. Sidenhen har vækstforumsekretariaterne arbejdet med dette problem. Samarbejdet om at lave en Erhvervsudviklingsstrategi er formandskaberne i de fem KKR er tilfredse med. De mener netop, at Vækstforum er det rette forum til at udvikle sådanne strategier. Fra regionernes side fortælles det, at Vækstfora fungerer meget forskelligt i regionerne, og det samme gør sekretariatsbetjeningen. I begyndelsen havde nogle regioner en adskillelse mellem Vækstforums sekretariat og administrative enheder for regional udvikling, men tendensen er, at man prøver at samle de administrative ressourcer i regionen for at få så stor en sammenhæng som muligt. Adskillelsen af de to funktioner

23 21 havde en tendens til at hindre sammenhæng mellem de forskellige udviklingsstrategier. Desuden forsøger man nu at fokusere Vækstforum s arbejde og udvælge fyrtårne og strategiske fokusområder for at styrke både udvikling i regionerne og overblikket i Vækstfora. KKR erne oplever flere problemer ved deres relation til Vækstfora, som de mener, der skal arbejdes med fremover: Kommunerne skal blive bedre til at søge indflydelse i Vækstfora. Det er mest de kommuner, der er repræsenteret, der får noget ud af samarbejdet. Det er svært for de øvrige kommuner at følge med i, hvad der sker i Vækstfora Kommunerne skal blive bedre til at få midler gennem Vækstfora, og det sker bedst ved at have indblik i arbejdet, søge indflydelse og få koordineret kommunerne imellem Kommunerne skal blive bedre til at lave strategiske alliancer i Vækstfora. Et KKR forsøger sig fx med formøder med industriens parter før Vækstfora møder for at skabe alliancer Kommunerne skal blive bedre til at bidrage til den regionale erhvervspolitiske diskussion. Der er altså et uudnyttet udviklingspotentiale i relationen til Vækstfora. KKR erne er enige om, at kommunernes erhvervspolitiske rolle skal styrkes fremover. Samarbejdet mellem KKR og Vækstfora, mener de, udgør en væsentlig platform for denne udvikling.

24 22 Hvad beskæftiger KKR sig med? KKR ernes kerneopgaver er: infrastruktur, trafikaftaler, sociale rammeaftaler og specialundervisning, sundhedsaftaler, regional erhvervsudvikling og planlægning, samt uddannelse. I de fem KKR er er der dog stor forskel på, hvad man arbejder med, og hvor snævert eller bredt arbejdsfeltet er. Nogle tolker samarbejdsopgaverne meget snævert til det absolut nødvendige, mens andre mener, at jo flere opgaver der samarbejdes om, jo bedre. Hvis vi ser på, hvad de fem KKR er rent faktisk har beskæftiget sig med i den første valgperiode, er der nogle fællestræk. Social- og sundhedsområdet er to store tunge opgaveområder for KKR erne. Her skulle der laves nye sundhedsaftaler og sociale rammeaftaler efter kommunalreformen. Sundhedsaftalerne var den første store samarbejdsopgave mellem kommuner og regioner på sundhedsområdet, og der blev lavet en lang række administrative samarbejdsorganer for at få aftalerne på plads. Dette samarbejde er ifølge parterne gået forholdsvist godt. Sundhedsaftalerne har været et stort arbejde og trukket mange ressourcer både fra regioner og kommuner. Kommunerne mener generelt ikke, at de kan matche regionerne videnmæssigt på sundhedsområdet. Sundhedsaftalerne var meget tekniske og krævede stor administrativ og sundhedsmæssig viden. Derfor har eksperter i høj grad domineret processen, og der er siden kommet kritik af, at processen har været for administrativ og teknisk og for lidt politisk. Formandskaberne i KKR erne ønsker, at næste generation sundhedsaftaler bliver mindre tekniske og mere politiske.

25 23 Fra de regionale administrationer fortælles det, at arbejdet på sundhedsområdet ikke er upåvirket af den nye koordinerende og faciliterende rolle, man har fået på de øvrige områder. Tankegangen med at få et ligeværdigt samarbejde mellem kommuner og regioner til at fungere smitter til en vis grad af på samarbejdsformen på sundhedsområdet, selvom regionen her har en klassisk myndighedsrolle. De regionale ledelser ser gerne, at det sker i større omfang fremover. På det sociale område har kommunerne hjemtaget en stor del af de sociale institutioner og indgået sociale rammeaftaler med regionerne. KKR-formandskaberne siger, at overtagelsen af de sociale institutioner har været en stor opgave, og processen er stadig i gang. Alle fem KKR er har udarbejdet principper for samarbejde på social- og specialundervisningsområdet. Principperne er godkendt i samtlige kommunalbestyrelser. Formålet med principperne er at sikre forsyningen og udviklingen af områderne. Samarbejdet om de sociale rammeaftaler mener alle har fungeret godt, selvom det også har været en vanskelig øvelse. Igen har det hovedsagligt været administrative og faglige processer, hvor fagligt kompetente medarbejdere og ledere har lykkedes med at få udviklet aftaler, som alle er tilfredse med. Budskaber fra KKR erne er: Sundhed skal mere på dagsorden i KKR kommunerne skal opgive deres berøringsangst for området Sundhed er langt mere end forebyggelse og genoptræning De store (ramme)aftaler skal forenkles Sundhedsaftaler og sociale rammeaftaler skal politiseres. Det regionale vækstområde er det område efter kommunalreformen, der er blevet mest opsplittet i netværksstyring, og hvor der er mange strategier og aktører, der skal skabes samarbejde imellem. Den Regionale Erhvervsudviklingsstrategi skal helst være i overensstemmelse med den Regionale Udviklingsstrategi, der helst ikke skal være i mod-

26 24 strid med de kommunale erhvervsudviklingsstrategier uden at disse planer står i et hierarkisk forhold til hinanden. Vækstfora, de regionale udviklingsafdelinger, væksthuse, beskæftigelsesråd, lobby kontorer i Bruxelles og de kommunale erhvervsudviklingsenheder skal på en eller anden måde spille sammen. I nogle regioner er der problemer med at skabe denne sammenhæng. Et eksempel på, hvordan man kan skabe sammenhæng, er, at der skabes en god relation mellem fx Vækstforum med regional styring og Væksthuse med kommunal styring. Vækstforum kan lave metasatsninger og strategier, og væksthusene tage sig af det operationelle. De store kommuner integrerer deres erhvervspolitisk arbejde i det kommunale væksthus og sikrer en stor tyngde i væksthuset. På den måde får man koordineret det mere innovative og langhårede strategiske med den dagligdags iværksættervirksomhed, som en kommunal chef siger. Koordinationen mellem de mange organer kan sikres med personsammenfald i bestyrelser og fora. På infrastrukturområdet, der regnes som en væsentlig forudsætning for den regionale vækst, nævner alle KKR erne også gode eksempler på samarbejde. I de fælles kommunale og regionale indspil til Infrastrukturkommissionen blev der udviklet en fælles forståelse for, at det var nødvendigt at samarbejde for at få størst mulig regional indflydelse. Vi ser til dels samme proces opstå omkring høringssvar til Landsplanredegørelsen, hvor regioner og kommuner også går sammen de fleste steder. Årsagen til det gode samarbejde fremhæves at være den klare fælles interesse mod den fælles fjende : staten eller de øvrige regioner ud fra mottoet om: Skal vi få noget ud af det her, skal vi stå sammen, som en KKR-formand formulerer det. Et gennemgående svar fra kommuner og regioner på, hvordan man kan skabe større sammenhæng på vækstområdet, er: Der skal fokus på sammenhængen på erhvervsområdet Kommunerne skal arbejde mere eksplicit med regionalt perspektiv i deres erhvervsudvikling

27 25 Der skal være personsammenfald i udpegelser til de forskellige organiseringer på vækstområdet (Fx Vækstforum og Væksthuse) for at koordinere og skabe videnoverførsel. Uddannelsesområdet er et område, som ikke generelt har haft stort fokus i KKR erne, og dog har to KKR er arbejdet med at skabe en tæt kobling mellem uddannelsesudvikling og erhvervsudvikling, der fik området på den politiske KKR-dagsorden. Det manglende fokus skyldes ikke manglende interesse for området i KKR erne, men snarere det store arbejde der har ligget i at få de første sundheds- og socialaftaler og den regionale udviklingsplan på plads, forklarer KKR-formandskaberne. Desuden har der på uddannelsesområdet ikke været præcise opgaver, som vi ser på de andre områder. Uddannelse indgår snarere i de øvrige planer og strategier, som fx erhvervsudviklingsstrategier og de regionale udviklingsplaner. For kommunerne indeholder uddannelsesemnet også et konfliktfyldt omdrejningspunkt nemlig placeringen af uddannelsesinstitutioner. Der er stor konkurrence mellem kommunerne om at få placeret eller fastholde en uddannelsesinstitution. Et regionalt perspektiv på uddannelse vil føre lokaliseringsdiskussionen frem i lyset. Det nævnes også af formandskaberne som en grund til, at området ikke står højst på KKR ernes dagsorden. Fra KKR-formandskaberne kommer følgende forslag for fremtiden: Uddannelse skal ses som en integreret del af erhvervsudviklingen Uddannelsers regionale perspektiv skal indgå i både kommuners erhvervsstrategier og i KKR-samarbejdet Man skal styrke kontakten mellem uddannelsesinstitutioner og KKR erne.

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver Januar 2010 Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver KL, januar 2010 1. udgave, 1. oplag 2010 Publikationen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:

Læs mere

Kommunerne i den nye regionale struktur

Kommunerne i den nye regionale struktur Kommunerne i den nye regionale struktur Reformen er ikke mere af det samme reformen indebærer en ny offentlig sektor Amterne er nedlagt 5 regioner fra 2007 Kommunerne er tiltænkt en langt mere fremtrædende

Læs mere

1 www.regionmidtjylland.dk

1 www.regionmidtjylland.dk 1 www.regionmidtjylland.dk Det regionale planlægningssystem i Danmark Vicedirektør Lars Vildbrad www.regionmidtjylland.dk Disposition Strukturreformen, den utænkelige reform Den nye administrative struktur

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

BRN. Strategi

BRN. Strategi BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan

Læs mere

Velkommen til KKR Sjælland

Velkommen til KKR Sjælland 1 Velkommen til KKR Sjælland Kommunekontaktråd Sjælland (KKR Sjælland) er den organisatoriske ramme for samarbejdet mellem de 17 kommuner i Region Sjælland. KKR Sjælland Kort fortalt KKR Sjælland består

Læs mere

KL s medlemskommuner i hver region danner et kommunekontaktråd (KKR), som betegnes Kommunekontaktrådet i Region (KKR.).

KL s medlemskommuner i hver region danner et kommunekontaktråd (KKR), som betegnes Kommunekontaktrådet i Region (KKR.). N OTAT Forretningsorden for KKR 2014-2018 KL s medlemskommuner i hver region danner et kommunekontaktråd (KKR), som betegnes Kommunekontaktrådet i Region (KKR.). Ifølge 15 i KL s love består hvert KKR

Læs mere

K K R H O V E D S T A D E N

K K R H O V E D S T A D E N D AG SORDEN TIL KONSTITUERENDE M ØDE 2010 K K R H O V E D S T A D E N Dato: 28. januar 2010 Tidspunkt: 11.00 Sted: KolleKolle Konferencehotel, Frederiksborgvej 105, 3500 Værløse KL s mission Varetage demokratisk

Læs mere

K K R S Y D D A N M A R K

K K R S Y D D A N M A R K D AG SORDEN TIL KONSTITUERENDE MØDE 2010 K K R S Y D D A N M A R K Dato: 19. januar 2010 Tidspunkt: 10.30 Sted: Fredericia Uddannelsescenter, Mosegårdsvej 2, Fredericia KL s mission Varetage demokratisk

Læs mere

K K R M I D T J Y L L A N D

K K R M I D T J Y L L A N D D AG SORDEN TIL KONSTITUERENDE M ØDE 2010 K K R M I D T J Y L L A N D Dato: 21. januar 2010 Tidspunkt: 10.30 Sted: Scandic Silkeborg, Udgårdsvej 2, 8600 Silkeborg KL s mission Varetage demokratisk styrede

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter Krav 6. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

Etablering af Business Region North Denmark.

Etablering af Business Region North Denmark. Punkt 9. Etablering af Business Region North Denmark. 2014-33698. Magistraten indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig det nye forstærkede samarbejde mellem de nordjyske kommuner

Læs mere

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. Den Kommunale Kvalitetsmodel

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. Den Kommunale Kvalitetsmodel Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Den Kommunale Kvalitetsmodel Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2009 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design: Kommuneforlaget

Læs mere

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering N OTAT Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering I dette notat er sammenfattet hovedpunkterne i de politiske fokuspunkter for

Læs mere

Status fra KKR Nordjylland

Status fra KKR Nordjylland Status fra KKR Nordjylland November 2009 KKR Nordjylland Kunsten at skifte hjul, mens man kører Boulevarden 13 9000 Aalborg www.kl.dk/kkr-nordjylland En kort status over de første fire år med Kommunekontaktrådet

Læs mere

I aftalerne har regeringen og de regionale vækstfora sat en række fælles mål og oplistet områder, som parterne er enige om at gøre en særlig indsats

I aftalerne har regeringen og de regionale vækstfora sat en række fælles mål og oplistet områder, som parterne er enige om at gøre en særlig indsats 20. april 2010 Bilag 9c Status på arbejdet med regionale partnerskabsaftaler om vækst og erhvervsudvikling 2007-09. 1. Baggrund Regeringen og de regionale vækstfora indgik i juni 2007 regionale partnerskabsaftaler

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert Krav 3. Hvordan parterne følger op på aftalen Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Ledere i Frie Skoler Møde den 3. oktober 2013 - Strib Efterskole

Ledere i Frie Skoler Møde den 3. oktober 2013 - Strib Efterskole Ledere i Frie Skoler Møde den 3. oktober 2013 - Strib Efterskole Der var en gang en Kaj Holger Ledelse som styring og kontrol Lederen som den der ved mest Resten er et spørgsmål om organisering og struktur

Læs mere

Oprindelig model for kommunernes deltagelse i vækstforumsekretariatet

Oprindelig model for kommunernes deltagelse i vækstforumsekretariatet N O T A T Kommunernes organisering af arbejdet med vækstforum i Region Sjælland Oprindelig model for kommunernes deltagelse i vækstforumsekretariatet Kommunerne i Region Sjælland var tidligere repræsenteret

Læs mere

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper Krav 5. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Notat. Struktur i forbindelse med sundhedsaftalerne og kommunesamarbejdet. Til: Sundhedsudvalgets møde d. 3. juni 2010

Notat. Struktur i forbindelse med sundhedsaftalerne og kommunesamarbejdet. Til: Sundhedsudvalgets møde d. 3. juni 2010 Notat Til: Sundhedsudvalgets møde d. 3. juni 2010 Vedrørende: Bilag: - Samarbejdsstruktur vedr. sundhedsaftalerne og kommunesamarbejdet Struktur i forbindelse med sundhedsaftalerne og kommunesamarbejdet

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

ORGANISATIONSPLAN OG FORRETNINGSGANGE... 3 1. GRUNDLAGET FOR REGION SJÆLLANDS VIRKE...

ORGANISATIONSPLAN OG FORRETNINGSGANGE... 3 1. GRUNDLAGET FOR REGION SJÆLLANDS VIRKE... Indholdsfortegnelse ORGANISATIONSPLAN OG FORRETNINGSGANGE... 3 1. GRUNDLAGET FOR REGION SJÆLLANDS VIRKE... 4 1.1 REGIONENS HOVEDOPGAVER... 4 1.2 REGION SJÆLLANDS VISION... 4 1.3 DE GRUNDLÆGGENDE ORGANISATORISKE

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE for Kære medarbejder i Holbæk Kommune Vores personalepolitik har til formål at udvikle Holbæk Kommune som en attraktiv arbejdsplads.

Læs mere

Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles. Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum

Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles. Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum Vedtaget den 30. november 2007 1 Grundlag for det fælles EU-kontors virke...3 Beskrivelse...3

Læs mere

Tale til nytårskur 7. januar 2008 Koldinghus - Poul-Erik Svendsen - Det talte ord gælder -

Tale til nytårskur 7. januar 2008 Koldinghus - Poul-Erik Svendsen - Det talte ord gælder - Tale til nytårskur 7. januar 2008 Koldinghus - Poul-Erik Svendsen - Det talte ord gælder - Velkommen til Region Syddanmarks nytårskur. På vegne af regionsrådet, er jeg glad for, at så mange er mødt op

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG JUNI UDKAST - DEL 1

LEDELSESGRUNDLAG JUNI UDKAST - DEL 1 LEDELSESGRUNDLAG JUNI 2016-1. UDKAST - DEL 1 1 VÆRDIERNE Guldborgsund Kommunes kerneopgave fremgår af planstrategien og udvalgsstrategierne: Vi skal styrke borgernes muligheder for at mestre egen tilværelse,

Læs mere

OFFENTLIG STYRING SOM PLURICENTRISK KOORDINATION

OFFENTLIG STYRING SOM PLURICENTRISK KOORDINATION Eva Sørensen, Karina Sehested & Anne Reff (RED.) OFFENTLIG STYRING SOM PLURICENTRISK KOORDINATION JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Offentlig styring som pluricentrisk koordination Eva Sørensen, Karina

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014 Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling December 2014 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt samarbejde i Nordjylland om vækst og udvikling Etableres af de 11 nordjyske kommuner

Læs mere

Bæredygtig erhvervsudvikling

Bæredygtig erhvervsudvikling Erhverv i den nye kommune Kalundborg Kommunes erhvervsliv kendetegnes i dag af proces- og produktionsindustri koncentreret omkring Kalundborg by. Virksomheder som Statoil A/S, DONG Energy, NKT Flexibles

Læs mere

Session 3 Business Regions Resultater fra 22 dybdeinterviews

Session 3 Business Regions Resultater fra 22 dybdeinterviews Session 3 Business Regions Resultater fra 22 dybdeinterviews Af Peter Kvistgaard, Ph.D., og John Hird, M.A., Aalborg Universitet Kommunernes Landsforening Erhvervskonference, 24. august 2015 Formål og

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

LO s fremtidige lokale og regionale struktur. LO s Landsmøde 20.-21. april 2005 LO-skolen Helsingør

LO s fremtidige lokale og regionale struktur. LO s Landsmøde 20.-21. april 2005 LO-skolen Helsingør LO s fremtidige lokale og regionale struktur LO s Landsmøde 20.-21. april 2005 LO-skolen Helsingør 1 Indledning Præsentation af kongresiruvodjhw til fremtidig lokal og regional struktur Fra september 2004

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Evaluering af KKR. Resultater af indkomne besvarelser på spørgeskemaundersøgelser KKR NORDJYLLAND

Evaluering af KKR. Resultater af indkomne besvarelser på spørgeskemaundersøgelser KKR NORDJYLLAND Evaluering af Resultater af indkomne besvarelser på spørgeskemaundersøgelser Svarstatistik medlemmer og KL bestyrelses-/udvalgsmedlemmer Udsendt til 40 respondenter Indkommet 22 besvarelser udpegede Udsendt

Læs mere

N OTAT. Oplæg om sekretariatsstruktur - bilag

N OTAT. Oplæg om sekretariatsstruktur - bilag N OTAT Oplæg om sekretariatsstruktur - bilag KKR Nordjylland varetager opgaver på en lang række politiske områder, herunder i særlig grad i forhold til Sundhedsområdet og det specialiserede socialområde.

Læs mere

Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet

Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet Maj 2010 Kommunalt forbrug, budget 2010 Fordeling af serviceudgifter på sektorområder Kilde: Danmarks Statistik og KL (egne tal),

Læs mere

April 2013. Struktur og ledelse. Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 79755000

April 2013. Struktur og ledelse. Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 79755000 April 2013 Struktur og ledelse Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 79755000 Indledning... 3 Målet med strukturen... 3 Afdelingerne... 3 Ledelsesorganisering... 4 Principper for struktur og ledelse... 4

Læs mere

Agenda. Hvorfor byregioner? Trekantområdet: Danmarks ældste byregion Trekantområdet Danmark i dag Den fælles kommuneplan og hvad så?

Agenda. Hvorfor byregioner? Trekantområdet: Danmarks ældste byregion Trekantområdet Danmark i dag Den fælles kommuneplan og hvad så? Agenda Hvorfor byregioner? Trekantområdet: Danmarks ældste byregion Trekantområdet Danmark i dag Den fælles kommuneplan og hvad så? Hvorfor byregioner? Byregioner på vej. Fremtidens vækst vil efter al

Læs mere

Det nye Danmark. -Baggrunden for kommunalreformen -- De nye kommuner og de nye regioner -- Demokratiet i de nye kommuner. Gnosjö Den 2.

Det nye Danmark. -Baggrunden for kommunalreformen -- De nye kommuner og de nye regioner -- Demokratiet i de nye kommuner. Gnosjö Den 2. Det nye Danmark -Baggrunden for kommunalreformen -- De nye kommuner og de nye regioner -- Demokratiet i de nye kommuner Gnosjö Den 2. november 2005 Chefkonsulent Michel Weber, KL Kontor for Økonomiske

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsfremme

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsfremme Erhvervsstyrelsen Att. Steen Frederiksen stefre@erst.dk Att. Stine Nylev stinyl@erst.dk Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsfremme og forskellige andre love Erhvervs- og Vækstministeriet

Læs mere

Dagsorden for møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region

Dagsorden for møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Dagsorden for møde i kommunaldirektørnetværket Tid og sted: Fredag 18. marts 2011, fra kl. 9.00 til 12.00 med efterfølgende frokost Mødelokale C, Medborgerhuset, Bindslevs Plads 5, Silkeborg Deltagere:

Læs mere

Bæredygtig erhvervsudvikling

Bæredygtig erhvervsudvikling Erhverv i den nye kommune Kalundborg Kommunes erhvervsliv kendetegnes i dag af proces- og produktionsindustri koncentreret omkring Kalundborg by. Virksomheder som Statoil A/S, DONG Energy, NKT Flexibles

Læs mere

Vi søger derfor en stærk og kompetent profil, som sammen med os andre kan løfte et i forvejen velfungerende UU til et endnu bedre sted.

Vi søger derfor en stærk og kompetent profil, som sammen med os andre kan løfte et i forvejen velfungerende UU til et endnu bedre sted. Job- og personprofil for Leder af UU-Nordvestjylland Indledning Vores UU-leder har besluttet at gå på pension efter et markant virke som leder af UU-Nordvestjylland. Vi søger derfor hans afløser til tiltrædelse

Læs mere

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt

Læs mere

Høringssvar fra LO og FTF vedr. forslag til lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen

Høringssvar fra LO og FTF vedr. forslag til lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen Den 16. oktober 2014 Høringssvar fra LO og FTF vedr. forslag til lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. LO og FTF kvitterer for modtagelsen af udkastet til forslag til lov

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark

VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark Udkast juni 00 FORSLAG TIL STRATEGI DET JYSK-FYNSKE ERHVERVSSAMARBEJDE 00-00 FORORD Vestdanmark er et dynamisk område, hvor der skabes vækst. Det er et godt udgangspunkt

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning Fælles pejlemærker Denne folder henvender sig til medlemmerne i de otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR). Den skal give inspiration til arbejdet, så

Læs mere

Optakt til KKR s regionalpolitiske. Januar 2008

Optakt til KKR s regionalpolitiske. Januar 2008 Optakt til KKR s regionalpolitiske strategiarbejde Januar 2008 I det følgende er der beskrevet de væsentligste udfordringer og muligheder i forhold til det fremtidige arbejde med de regionalpolitiske opgaver.

Læs mere

Rammeaftale 2018 Udviklingsstrategi og styringsaftale Rammeaftale for det det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland

Rammeaftale 2018 Udviklingsstrategi og styringsaftale Rammeaftale for det det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland Rammeaftale 2018 Udviklingsstrategi og styringsaftale Rammeaftale for det det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland Skabelon Indhold Forord 3 Vision for Rammeaftale 2018 4

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Præsentation Thy Erhvervsforum Marts 2015 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt strategisk partnerskab i Nordjylland om vækst og udvikling:

Læs mere

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015 www.skive.dk Frivillighedspolitik for Skive Kommune Indholdsfortegnelse: Forord 3 Formål 4 Grundlaget for samarbejdet 4 Mål og handlinger 6 Revision

Læs mere

Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 vku@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.

Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 vku@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland. Kompetenceplatformen Vejledning til ansøgningsskema Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 vku@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Vejledning til

Læs mere

Landsplanredegørelse 2013

Landsplanredegørelse 2013 Miljøminister Ida Auken nst@nst.dk U D K A S T 27-09-2013 Sag nr. 12/996 Dokumentnr. 40395/13 Landsplanredegørelse 2013 Under forhøringen til denne landsplanredegørelse i 2012 fremførte Danske Regioner

Læs mere

PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager hele

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Vækstforum Sjælland, Det regionale Arbejdsmarkedsråd Sjælland, VEU-Center Øst og Øerne og VEU- Center Vestsjælland 1

Samarbejdsaftale mellem Vækstforum Sjælland, Det regionale Arbejdsmarkedsråd Sjælland, VEU-Center Øst og Øerne og VEU- Center Vestsjælland 1 Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Sjælland Samarbejdsaftale mellem Vækstforum Sjælland, Det regionale Arbejdsmarkedsråd Sjælland, VEU-Center Øst og Øerne og VEU- Center Vestsjælland 1 1. Baggrund Denne samarbejdsaftale

Læs mere

De regionale udviklingsplaner. Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007

De regionale udviklingsplaner. Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007 De regionale udviklingsplaner Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007 Planlovsystemet 2007 Regionale vækstfora Erhvervsudviklingsstrategi Landsplanlægning Regeringens

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Side 1/5 Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Indledning: Vores nuværende afdelingschef gennem mere end 5 år skal fremover står i spidsen for ejendomsområdet

Læs mere

NOTAT. Til: Møde 22.9.2009 i Udvalg vedrørende evaluering af den politiske. Samspil mellem Regionsrådet og Vækstforum

NOTAT. Til: Møde 22.9.2009 i Udvalg vedrørende evaluering af den politiske. Samspil mellem Regionsrådet og Vækstforum Regionshuset Viborg Regionssekretariatet NOTAT Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk Til: Møde 22.9.2009 i Udvalg vedrørende evaluering af den politiske

Læs mere

Nuværende viden om partnerskaber mellem det offentlige, det private og civilsamfundet

Nuværende viden om partnerskaber mellem det offentlige, det private og civilsamfundet Nuværende viden om partnerskaber mellem det offentlige, det private og civilsamfundet Parathed og vilje Et bæredygtigt partnerskab kræver, at partnerskabsorganisationerne er parate og villige til at indgå

Læs mere

Ny forskning: Business Regions i Danmark

Ny forskning: Business Regions i Danmark Ny forskning: Business Regions i Danmark Af Peter Kvistgaard, Ph.D., og John Hird, M.A., Aalborg Universitet Dansk Erhverv Konference om Greater Copenhagen, 9. november 2015 Seneste skud på stammen Et

Læs mere

Til Erhvervs- og Vækstministeriet. Forslag til lov om dansk turisme

Til Erhvervs- og Vækstministeriet. Forslag til lov om dansk turisme Til Erhvervs- og Vækstministeriet ces@evm.dk OM2@evm.dk 15-08-2013 Sag nr. 14/2419 Dokumentnr. 41422/14 Forslag til lov om dansk turisme Tak for det fremsendte udkast til lov om dansk turisme, som skal

Læs mere

Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017

Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Gentofte Kommune Robusthed 2 Program: Præsentation og introduktion arbejdsplads\tr Hvad er organisatorisk robusthed for jer? Oplæg: Organisatorisk robusthed

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Albertslund Kommune. Rapport for Ledergruppen Udførelsestidspunkt: :58:41 Antal besvarelser: 6 Svarprocent: 100,0%

Albertslund Kommune. Rapport for Ledergruppen Udførelsestidspunkt: :58:41 Antal besvarelser: 6 Svarprocent: 100,0% Albertslund Kommune Rapport for Ledergruppen Udførelsestidspunkt: 16-01-2017 04:58:41 Antal besvarelser: 6 Svarprocent: 100,0% Social kapital - samlet resultat Social kapital drejer sig om, hvordan I samarbejder

Læs mere

Samarbejdsaftale om analysearbejde mellem Region Midtjylland og Beskæftigelsesregion Midtjylland

Samarbejdsaftale om analysearbejde mellem Region Midtjylland og Beskæftigelsesregion Midtjylland Samarbejdsaftale om analysearbejde mellem Region Midtjylland og Beskæftigelsesregion Midtjylland Indhold 1. Baggrund...1 2. Formål...1 3. Overvågningsopgaven...2 3.1 Overvågningsopgave for Region Midtjylland...2

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

/ UDKAST. Fælles erklæring om regionalt samarbejde mellem Delstaten Schleswig-Holstein og Region Syddanmark

/ UDKAST. Fælles erklæring om regionalt samarbejde mellem Delstaten Schleswig-Holstein og Region Syddanmark 17.05.2007/24.05.2007 UDKAST Fælles erklæring om regionalt samarbejde mellem og 1. Præambel. og er enige om at forny, konkretisere og udbrede den Fælles erklæring om regionalt samarbejde mellem delstaten

Læs mere

Forberedelsesudvalget DET MIDLERTIDIGE FORRETNINGSUDVALG EKSTRAORDINÆRT MØDE. Tirsdag den 28. marts Kl

Forberedelsesudvalget DET MIDLERTIDIGE FORRETNINGSUDVALG EKSTRAORDINÆRT MØDE. Tirsdag den 28. marts Kl DAGSORDEN REGION HOVEDSTADEN Forberedelsesudvalget DET MIDLERTIDIGE FORRETNINGSUDVALG EKSTRAORDINÆRT MØDE Tirsdag den 28. marts 2006 Kl. 12.30 Amtsgården i Hillerød, mødelokale H 3 Medlemmer: Vibeke Storm

Læs mere

Ledelse over grænser i sundhedsvæsenet

Ledelse over grænser i sundhedsvæsenet Martin Sandberg Buch Ledelse over grænser i sundhedsvæsenet Hvordan kan vi lede på nye måder, der går på tværs? Undersøgelsens formål Hvordan kan ledelse gøre en forskel i tværsektorielt samarbejde i sundhedsvæsenet?

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Strategisk partnerskabsaftale

Strategisk partnerskabsaftale Version 28. februar 2017 Strategisk partnerskabsaftale 2017-2020 mellem VIA University College og En rammeaftale for samarbejdet mellem VIA University College og Januar 2017 1. Parterne i aftalen Den strategiske

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes

Læs mere

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør Ledelse og medarbejderindflydelse Per Mathiasen kommunaldirektør Disposition Hvorfor har vi fokus på ledelse og inddragelse? Hvad er god kommunal ledelse? Hvad betyder en god kultur i organisationen? Hvordan

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

Kommunikationsstrategi BESKÆFTIGELSESRÅDET BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND

Kommunikationsstrategi BESKÆFTIGELSESRÅDET BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND Kommunikationsstrategi 2013-2016 BESKÆFTIGELSESRÅDET BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND Indhold Mission og vision 3 Kommunikation 4 Mål og prioriteter 5 Arbejdsdeling 6 Kommunikationsstrategiske

Læs mere

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 13-05-2008 Dato: 07-04-2008 Sag nr.: KB 122 Sagsbehandler: Ingibjörg Huld Halldórsdóttir Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Social kapital. Værdien af gode samarbejdsrelationer. Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk

Social kapital. Værdien af gode samarbejdsrelationer. Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk Social kapital Værdien af gode samarbejdsrelationer Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk Samarbejdsaftalens mål og midler Aktivt samspil mellem ledelse og ansatte Motiverende ledelsesformer og aktiv medvirken

Læs mere

StyringsAgenda 2014. Session 1: Eksekvering. Torsdag 18. september 2014. Kommunaldirektør Bo Rasmussen, Gladsaxe Kommune

StyringsAgenda 2014. Session 1: Eksekvering. Torsdag 18. september 2014. Kommunaldirektør Bo Rasmussen, Gladsaxe Kommune StyringsAgenda 2014 Session 1: Eksekvering Torsdag 18. september 2014 Kommunaldirektør Bo Rasmussen, Gladsaxe Kommune Reformtid i den offentlige sektor Udgangspunktet Reformerne er vigtige og nødvendige

Læs mere

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse

Læs mere

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Forskerundersøgelsen Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Indholdsfortegnelse 1. Arbejdstid 2. Løn 3. Belastning og stress 4. Forskning og forskningsfinansiering 5. Arbejdspålæg 6. Forskningsfrihed

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

Det Midtjyske Kompetenceråd - Kommissorium og sammensætning. v/ Formand for Kompetencerådet Viggo Thinggaard

Det Midtjyske Kompetenceråd - Kommissorium og sammensætning. v/ Formand for Kompetencerådet Viggo Thinggaard Det Midtjyske Kompetenceråd - Kommissorium og sammensætning v/ Formand for Kompetencerådet Viggo Thinggaard Det siger partnerskabsaftalen uddannelsespolitikkerne Aftale mellem Regeringen og Vækstforum

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder NOTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag vedr. tværkommunale samarbejder I forbindelse med beskæftigelsesreformen er De Regionale Beskæftigelsesråd erstattet af otte Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). De enkelte arbejdsmarkedsråd

Læs mere

Kommissorium for den fælles projektorganisation

Kommissorium for den fælles projektorganisation Projekt Social balance i Værebro Park 28. maj 2013 Kommissorium for den fælles projektorganisation Gladsaxe Kommune og Gladsaxe almennyttige Boligselskab besluttede på møde d. 18. marts 2013 at etablere

Læs mere

2 s 0 t 1 r 1 a - t 1 e 4 gi 1

2 s 0 t 1 r 1 a - t 1 e 4 gi 1 strategi 2011-14 1 1 baggrund og opbygning Foreningen Midtjyllands EU-kontor Central Denmark EU Office (CDEU) blev etableret den 24. november 2006. Region Midtjylland og de 19 kommuner i regionen står

Læs mere