( ) Luther musikken og historien. Prolog

Transkript

1 Luther musikken og historien Dietrich Buxtehude Vor Gud han er så fast en borg ( ) Prolog Det romantiske billede af den musicerende Luther midt i familiens kreds med den øldrikkende Melanchton i baggrunden er en fantasi fra det 19. Århundrede. Men at Luther var glad for musik og selv var en habil Lut spiller, det står til troende. Luthers glæde ved musikken Luther elskede musik. Han var en god sanger og han skrev både salmer og melodier. Derfor fik han stor betydning for protestantisk kirkemusik. Andre kunstarter havde han mindre til overs for. Lukas Cranach, den store maler, var hans ven, og takket være ham ved vi, hvordan Luther og hans omgivelser så ud. Men ellers havde han ikke megen sans for malerkunsten, medmindre den havde et undervisningsformål. Da han var i Rom, arbejdede Michelangelo i det sixtinske kapel mens Rafael var beskæftiget med at udsmykke pavens private gemakker; men vi hører ikke noget om, at Luther lige kiggede ind for at se, hvordan det gik. Af alle kunstarter stod først og fremmest musikken hans hjerte nær: Musikken er en Guds gave. Den fordriver djævelen og gør mennesker glade, så man glemmer al vrede, ukyskhed, hovmod og andre laster. Jeg sætter musikken på den næste plads efter teologien og giver den den højeste ære. Det samme udtrykte Luthers medarbejder komponisten Johann Walther, når han sagde: Musikken er teologiens søster. Musikken viser sig også at være Guds gave, idet den rører menneskers følelse. Hvad teologien forkynder for forstanden, forkynder musikken for hjertet. At vi har fået sproget og sangen som gave gør det muligt for os at prise Gud med både ord og musik. Specielt var Luther glad for sangen. At synge er en fin og ædel kunst og øvelse. Derfor skulle præsten også have en god røst, mente Luther. Derfor var det også en selvfølge, at Luthers børn fik sang og musikundervisning. Han hyrede en musiklærer til sine børn, for som han sagde: Jeg frembringer teologer, men jeg ville egentlig lige så gerne frembringe musikere. Buxtehude Dietrich Buxtehude Behold os, Herre, ved dit ord Kristendommen er en oversættelsesbevægelse. Luther som oversætter. Kristendommen er en oversættelsesbevægelse 1

2 Kristendommen er en inkarnatorisk religion; den handler om at gud er blevet menneske. Derfor tager den hele tiden nye skikkelser alt efter konteksten. Kristendommen og specielt protestantisk kristendom er således ikke en religion men en oversættelsesbevægelse, siger min ven den ghanesisk fødte missionsteolog Lamin Sanneh, der er professor på Yale. Luther som oversætter Og Luther var en oversætter par excellence. Hans måske største kulturhistoriske bedrift var hans oversættelse af Bibelen. Da han var blevet erklæret fredløs på Rigsdagen i Worms blev han kidnappet af kurfyrsten og anbragt inkognito som Junker Jörg på slottet Wartburg fra april 1521 til marts Her arbejdede han som besat på oversættelse af Det nye Testamente. Og han var en fantastisk levende oversætter. Oversættelsen blev umiddelbart en succes. Og den blev afgørende for udviklingen af det højtyske skriftsprog. Sproglig fornyelse Luther ventede sig alt af tekster. Han kunne sige, at himlen havde åbnet sig, da han forstod ordenes sammenhæng i romerbrevet 1,17. Netop det gjorde ham til en så blændende oversætter. Han lod teksten tale. Denne levende oversættelse praktiserer han også i de salmer han skrev. Når han omdigter/oversætter den gammeltestamentlige salme 46, så koncentrerer han sig ikke om at oversætte salmen ord for ord, linje for linje, og lave kønne rim. Nej, han går ind i salmens ånd og skaber nye billeder i overensstemmelse med salmens sjæl. De rasende elementer, krigens opflammen, fører til bjergenes vaklen. Den lutherske slagsang Sådan opstår Vor Gud han er så fast en borg. Salmens hovedmotiv overtager han fra den gammeltestamentlige salme, men så overfører/oversætter han den og ser den i lyset af det reformatoriske røre, hvor han ser sin egen kamp, som et led i Guds kamp imod den eller det onde (Jo, Luther troede på en personlig djævel, så meget at han som bekendt kastede blæk efter ham på Wartburg). Lad os slynge hans kampsang. Fællessalme Vor Gud han er så fast en borg Reformationen kommer til Danmark, og først til Haderslev Den første radikale Og myldred djævle frem på jord. Reformationen er et led i et mere omfattende åndeligt røre, som gik hen over Europa i disse år. Det begyndte med den radikale bevægelse omkring Johan Huss, som bliver brændt i 1415, altså i år for 600 år siden. Hundred år senere er det så de lærde, professorerne, der tager over. Fra mit samarbejde med repræsentanter fra den hussistiske kirke har jeg lært sprogbrugen: den første radikale og den anden lærde reformation. Der er et opbrud i tiden. Renaissance betyder genfødsel; Re-formation betyder at samfundets harddisk reformateres. 2

3 Økonomien forandres; det er ikke længere jord, men kapital der giver magt. Den begyndende handelskapitalisme samler store formuer på få hænder, en udvikling Luther var stærkt kritisk over for og kaldte ran og tyveri. Til gengæld tog han den nye teknologi, trykpressen, i sin sags tjeneste. Reformationen i Danmark Også Danmark blev berørt. Den danske konge på det tidspunkt hedder Frederik I. Han har i 1523 overtaget tronen efter sin nevø, Christian II, som er blevet fordrevet fra magten, og i den forbindelse må han love at holde protestantiske ideer ude af Danmark. Han har bare det problem, at hans egen søn, hertug Christian, er meget optaget af Martin Luthers tanker. Luther i Worms Han har nemlig været udsendt til den tyske rigsdag i Worms i Dér oplever han Martin Luther ene mand forsvare sin opfattelse af kristendommen overfor både kejseren, pavens kardinaler og biskopper og den tyske adel. Dét overbeviser hertug Christian. Luther siger: Med mindre jeg bliver overbevist ved vidnesbyrd fra skrifterne eller ved klare grunde. Så er jeg overvundet af de af mig anførte skriftord, og min samvittighed er fanget i Guds ord. Genkalde noget hverken vil jeg eller kan jeg, da det hverken er sikkert eller rådeligt at handle mod sin samvittighed. Gud hjælpe mig. Amen. Skriften, samvittigheden og fornuften; det er de tre kriterier, der skal være på plads, når der skal udvikles en evangelisk teologi. Haderslevartiklerne Da Christian bliver gift i 1525, får han området omkring Haderslev som hertugdømme. Ved kirken i Haderslev, er der en præsteskole. Nu skriver Christian til Martin Luther i Wittenberg, om han vil sende to dygtige præster til Haderslev. Det gør Luther. Så fyrer Christian den katolske provst og går sammen med de to tyske teologer i gang med at "omskole" alle de andre præster på egnen til den lutherske kristendom. Nogle er modvillige, men der er ingen kære mor. De har værsågod at møde op. Rummet, hvor undervisningen foregår, findes den dag i dag i en fin kælder under en af byens butikker. Præsterne får også besked på at gifte sig og at flytte ud i præstegårdene i sognene. Tidligere boede de inde ved byens store kirke. Christian lukker Haderslevs klostre. Den katolske biskop i Ribe prøver at protestere, men hertug Christian fra Haderslev sætter ham kraftigt på plads (han er jo også kongens søn). Ikke mere faste, ikke mere helgendyrkelse, ikke mere afladshandel. Der udgives en beskrivelse af kirkens protestantiske indretning, kaldet Haderslevartiklerne. I 1533 dør Frederik I, og der udbryder den borgerkrig i Danmark, som vi normalt kalder Grevens fejde. Adelen beder Hertug Christian i Haderslev nedkæmpe krigen. Det gør han, og i 1536 indtager han København. Straks fængsler han alle de katolske biskopper og gennemfører reformationen i hele Danmark og Norge. Han ved, hvordan det skal gøres det hele er jo prøvet af i Haderslev ti år tidligere. Fordi man gennemfører reformationen i Haderslev ti år før det øvrige land, kalder man sommetider Haderslev for Nordens Wittenberg. I dag er Wittenberg og Haderslev venskabsbyer. Jesper Madsen 3

4 Jesper Madsen Vor Gud han er så fast en borg ( ) Luther. Mennesket og reformatoren Luthers forældre Luther bliver født i 1483 i Eisleben som søn af bjergværksmanden Hans Luder og hustru Margrethe. Faderen ville, at den unge Martin skulle være jurist, men da Luther i 1505 blev udsat for et lynnedslag lovede han i sin kvide, at han ville blive munk. Og skulle det være, skulle det være for alvor. Klostertid Derfor valgte han den strenge Augustinereremit orden og bankede allerede 14 dage senere på klosterets port i Erfurt. Han var en flittig og pligtopfyldende munk, der allerede i 1507 blev præsteviet. Professor i Wittenberg På grund af sine evner blev han udvalgt til studier og han endte med at blive professor i teologi. Teseopslag 1517 I 1517 indbyder han til akademisk diskussion ved at opslå 95 teser imod den katolske afladshandel. Derfra går det stærkt. Han bliver kætterdømt, banlyst og træder ud af ordenen. Reformationen er sat i gang. Luther mister snart herredømmet over det åndelige røre. Fyrsterne tager over, fordi de har brug for religionen til at vinde magt og stabilisere rigerne. Men reformationen trækker lange spor.. Bach Johann Seb. Bach Piece d Orgue (Fantasi i G-dur, BWV 572) ( ) Trés vitement Gravement Lentement Luthers ægteskab og Katharinas bryllupsring Luthers bryllup Det hørte med til den nye evangeliske frihed, at præsterne skulle være gift. Det blev reformatorerne da også. Til sidst også Martin Luther, der giftede sig med den bortløbne nonne Katharina von Bora. Det skete i Wittenberg d. 13. juni 1525.»Den tykke Luther (hengav sig) efter at have forladt klostret til sit blods vellystige impulser og giftede sig straks med en nonne.«skriver den franske 4

5 forfatter Marguerite Yourcenar stærk polemisk. Historisk set var det imidlertid langt fra sådan. Luther opretholdt i mange år efter sit brud med klosteret sit cølibatære liv og sine munkevaner før han endelig 8 år efter sit reformatoriske gennembrud giftede sig med Katarina. Overleveringen siger, at det var hende der friede. I dag genopfører man gerne dette bryllup som en event for at tiltrække turister. I den sammenhæng kan man også nyde et måltid, der svarer til det som blev serveret ved Käthes og Martins bryllup. Middelalderkost er tung kost, skal jeg hilse og sige Bryllupsringen Som bryllups ring anvendtes formodentlig en forarbejdet ring, der minder om den som Katharina kunne have båret i sin nonnetid som vidnesbyrd om hendes forlovelse med Kristus. Den viser Kristi korsfæstelse sammen med marterredskaberne: Stigen, lansen, pisken, et zepter, spyddet med eddikesvampen, et sværd, et segl og en bue. På korsbjælken findes tre brændende hjerter, der skal minde om Marias lidelser, mens den røde sten i midten skal minde om Kristi blod. Mein Herr Käthe Katharina von Bora var født Hendes von antyder en adelig baggrund, men hendes far Hans von Bora var fattig, og da moderen døde, sendte han den 6 årige Katharina i klosterskole, hvor hun fik lært at læse, skrive og regne. Det var ingen selvfølge på den tid, men Katharina var et opvakt barn. Hun boede i klosteret og aflagde i 1515 sine løfter som nonne. Hun var 18 år i 1517, da Luther slog sine teser op. Det gav også genlyd i Cistercienserklosteret Marienthron i Nimschen. En gruppe nonner, som Katharina tilhørte, var kritiske overfor klosterlivet, hvorfor de besluttede at forlade klosteret. Da deres kritik var inspireret af Luther, henvendte de sig til ham for hjælp, og han bad en ven hjælpe dem. Selv viste han også omsorg for dem ved at hjælpe dem til at finde ægtemænd. Den eneste der ikke blev afsat i første omgang var Katharina. Efter nogen betænkningstid giftede Luther sig så med hende. Med det forløb kan man vist rolig sige, at der ikke var tale om den store romantiske forelskelse. Sådan noget fandtes slet ikke den gang. Luther skrev til en ven: Gud den almægtige har, mens jeg var optaget af andre ting, kastet mig ind i den hellige ægtestand. Men det blev et meget lykkeligt ægteskab. De flyttede ind i det tidligere kloster i Wittenberg, som nu var rømmet af munkene, og her levede de med en større husholdning bestående af børn, niecer og nevøer, studerende, gæster og tjenestefolk. Det styrede Katharina alt sammen. Derfor kaldte Martin hende for Mein Herr Käthe. Han havde også mere romantiske udtryk for hende. Fordi hun stod så tidligt op for at nå det hele, kaldte han hende også for Wittenbergs morgenstjerne. Hun var en kapabel forretningskvinde, der med landbrug, bryggeri og fiskeri bidrog til familiens velstand. Men derudover var hun også Luthers medspiller; hun deltog i bordsamtalerne, der blev holdt i deres hjem og deres samliv blev i høj grad forbillede for det familieliv, der skulle udspille sig i den protestantiske præstegård. De fik i alt seks børn, hvor af et døde 8 måneder gammel. 5

6 Katharina blev enke i Luther havde gjort hende til enearving, en beslutning der viser, at Katharina var den bestemmende, men beslutningen vakte modsigelse. Hun døde efter en hestevognsulykke i 1552 Finn Evald Nu fryde sig hver kristen mand (f. 1946) Fællessalme 4 vers på Walthers melodi Christian Præstholm Nu fryde sig hver kristen mand (f. 1972) Fællessalme 3 vers på Lunderskovs melodi Post Tenebras lux. Reformationens kerneydelse og dens spredning Reformationsmonumentet i Geneve Nu fryde sig hver kristen mand og springe højt af glæde. Det er reformationens grundtone. Det fremgår måske ikke af reformationsmonumentet i Geneve. Her ses de fire reformerte reformatorer, Calvin, Beze, Knox og Farrel. De ser jo ikke ligefrem muntre ud. Til Luther er der blot blevet en tom sokkel. Men på monumentet står den sætning, som reformationen udbredtes under: Post Tenebras Lux. Efter mørket lyset. Eller som det blev oversat til dansk: Nu kom Evangelii klare dag. Luther og det reformatoriske røre Reformationen var en del af eller en konsekvens af et voldsomt samfundsmæssigt opbrud. Der var opbrud i den senmiddelalderlige kontekst med ny økonomi, ny teknologi og nye ideer. Optimisme og begejstring var resultatet. Efter mørket lyset blev det slagord, som reformationen bredte sig under. Post tenebras lux Jeg kan endnu huske den overraskelse jeg følte, da jeg midt i det sorte Afrika, midt i det sydafrikanske vinland, stødte på reformationens slagord, et vidnesbyrd om at huguenotterne, de franske og hollandske protestanter, ikke alene tog deres tro med sig, da de på grund af forfølgelser emigrerede, men også et par vinstokke. Og på grund af deres protestantiske arbejdsmoral lagde de grunden til den i dag så blomstrende Sydafrikanske vinproduktion. Nu ligger det her som et vidnesbyrd om reformationens globale udbredelse. Den ængstede munks samvittighed fik verdensvide konskevenser. 6

7 Mendelsohn Felix Mendelssohn Sonate i d-mol (op. 65, nr. 6) ( ) Koral med variationer over Vor Fader udi Himmerig Fuga Finale (Andante) Magisteren og reformatoren. De reformatoriske grundtanker Lutherrosen Ved hjælp af det symbol, som Luther selv designede, Lutherrosen, får man et indtryk af, hvad Luther lagde vægt på i sin teologi. Her er hans egen forklaring: Først må der være et kors, sort og placeret i et hjerte, som er rødt for at minde mig om, at det er den korsfæstede, der er min frelser. For det er, når man med hjertet tror, at man bliver retfærdiggjort. Selvom korset er sort, fordi det døder synden, så ødelægger det ikke naturen; derfor beholder hjertet sin naturlige røde farve. For korset dræber ikke, men holder os i live, for den retfærdige skal leve ved tro Hjertet er dernæst i en hvid rose, hvilket skal symbolisere, at troen giver glæde, trøst og fred. Rosen skal være hvid, som er åndens og alle engles farve Rosen er placeret i et himmelblåt felt, hvilket symboliserer den glæde i ånd og tro, som er den fremtidige himmelske glæde. Og rundt om dette felt er en gylden ring; guldet er det mest værdifulde metal, og det symboliserer, at den evige glæde i himlen er mere værdifuld end alle jordens glæder og goder. Altså: Korset = frelse; Hjertet = liv og kærlighed. Rosen = Glæde og fred. Blå = den himmelske glæde. Guldring = Evigheden. Bo Grønbech Bo Grønbech Forlen os freden, Herre, nu (f. 1953) På billedet ser vi, hvordan Luther kaster pavens bandbulle på bålet og således starter reformationen. Det er en senere romantiserende fremstilling af troshelten. Der var jo ingen tilstede ved begivenheden med en mobiltelefon og en selfiestang! Retfærdiggørelse Retfærdiggørelse Skal vi have et samtidig bilede må vi gå til Lukas Cranach, den mest berømte maler på reformationstiden. Han var Luthers ven og blev på mange måder grundlæggeren af den protestantiske kunst. Han lavede dels mange portrætter af reformationstidens mænd, dels lavede han lærebilleder, som på anskuelig vis fremstillede kernepunkterne i Luthers lære, som f. eks her, 7

8 hvor han fremstiller lov og evangelium ved at sætte scener fra det gamle testamente over for scener fra Det nye. Vi ser på den gammeltestamentelige tavle syndefaldet, uddrivelsen af paradis, Moses modtager de ti bud, Kobberslangen og profeten Esajas. På den nytestamentelige ser man Maria bebudelse, hyrderne på marken, Johannes Døber, nadveren, korsfæstelsen, opstandelsen, himmelfarten og synderens retfærdiggørelse. Og så ender det med dommedag. Cranachs altertavle I Cranachs altertavle, som stadig findes i Stadtkirche i Wittenberg er reformationens hovedbudskab sammenfattet billedligt. Den trefløjede altertavle illustrerer nadver, dåb og skriftemål. Nedenunder er en fremstilling af Luthers prædiken, hvor han henpeger på Kristus som er frelsens grund. Billedet til højre viser sognepræsten i Stadtkirche, Johannes Bugenhagen, der også spiller en stor rolle for den danske reformations organisering, i funktion som skriftefader. Midterpartiet optages af en fremstilling af nadveren, hvor det er borgere i Wittenberg, der indtager pladserne ved nadverbordet. Vi kan i dag dårligt forestille os det chok som den daværende gudstjenestedeltager har følt, da han kom ind i kirken og så på det sted, hvor den katolske kirke havde Jomfru Maria og alle helgener, der sad nu almindelige mennesker. Til venstre ser vi en fremstilling af dåben, hvor det er påfaldende, at det Luthers medstrider Philip Melanchton, der forretter dåben, skønt Melanchton slet ikke var præsteviet. Dermed understreges talen om det almindelige præstedømme. Lovet være du Jesus krist Fællessalme Lovet være du Jesus Krist Luther i dag Luthers grundtanker Luthers grundtanker har stadig potentialet i sig til at forny den enkelte og samfundet, - at lade lyset bryde frem. Også i dag lever vi i en tid med store omvæltninger, som på Luthers tid. Udviklingen inden for politik, økonomi og teknologi fører til, at nye ideer vokser frem. Også i dag kan Luthers tanker virke revolutionerende. At frelsen gives for intet er en provokation i en konkurrencestat, hvor alle måles på, hvad man kan præstere. Og forestillingen om at alle er lige og har lige adgang til Gud, samt overbevisningen om, at den sande gudsdyrkelse sker som svar på hverdagens udfordringer, det er fortsat revolutionerende tanker i et samfund præget af ulighed og hierarkier. Luther i dag 8

9 De brændende tårne indvarsler en ny epoke. Men mennesker lever videre mens hele verden brænder om din vugge. Også vi lever i en brydningstid med en ny økonomi, en ny politik, ny teknologi og nye samfundsmæssige ideer. Når verden er under forandring vil menneskers religiøse indstilling også forandre sig. Det er hvad vi oplever nu. Har Luther noget at sige ind i den situation? Hvordan lyder Luthers spørgsmål i dag? Den lutherske reformation begyndte med et spørgsmål i en ængstet munks samvittighed: Hvordan får jeg en nådig Gud? Senere har hans følgere spekuleret på, hvad der på deres tid var det afgørende spørgsmål. I 1963 sagde det lutherske Verdensforbund, at det aktuelle spørgsmål var: Findes Gud overhovedet. I dag hvor religionen er kommet tilbage som en vigtig samfundsmæssig kraft er spørgsmålet snarere: Hvilken Gud? Er Gud den lovgivende, den dømmende eller den kærlige. Også i dag stiller meningsspørgsmålet sig. Men hvordan lyder Luthers spørgsmål i dag? Hvor er det i dag, at lyset skal bryde frem? Matthias Nagel Matthias Nagel (f. 1958) The Strong-Tower-Postlude ( Vor Gud han er så fast en borg ) 9