Bilag 2 Detaljeret beskrivelse af den anvendte GIS model VII. Bilag 3 Bilag 3 Segmentanalyse XII. Bilag 4 Tabeloversigt med behandlet data XXVI

Transkript

1 Bilagsoversigt BILAGSOVERSIGT I Bilag 1 Spørgeskema II Bilag 2 Detaljeret beskrivelse af den anvendte GIS model VII Bilag 3 Bilag 3 Segmentanalyse XII Bilag 4 Tabeloversigt med behandlet data XXVI Bilag 5 Yderligere resultater fra GIS modellen XXIX Scenarium 1 XXIX Scenarium 2 XXXI I

2 Bilag 1 Spørgeskema Dette bilag viser først spørgeskemaet som det er sendt ud til interesseorganisationerne. På side VII er et af de returnerede spørgeskemaer vist. Eksempel på besvarelse: Respondent B --- Kære hjælp. I det følgende har vi brug din hjælp til at værdisætte en række forskellige forhold. Læs denne indledning grundigt og ring gerne til en af undertegnede hvis der er problemer eller misforståelser. Det er vigtigt at Du følger din umiddelbare indskydelse og hele vejen igennem bruger samme vægt af værdierne. Først skal Du prioritere hvilken sans der er vigtigst for Dig. De 5 sanser skal prioriteres med værdier fra 1 til 5, hvor 5 tildeles den sans Du synes er allervigtigst. Dernæst skal Du beskrive hvilket og hvor meget handicap Du har. På de følgende sider har vi listet en række kategorier som kan aktivere de forskellige sanser. Listerne skal bruges til at værdisætte projektområdets indhold. Til det skal vi kende Din værdisætning af de forskellige kategorier. De forskellige forhold er inddelt til hver sans og står i alfabetisk rækkefølge. Du skal tildele værdier fra 1 og indtil antallet af kategorier. Hvert tal må kun bruges en gang. Det højeste tal betyder at forholdet er det vigtigste af de nævnte forhold. Se eksemplet på side 2. Såfremt Du mener der er nogle forhold vi har glemt og som Du finder meget vigtige, er Du meget velkommen til at notere dem under den respektive sans. Når det er udfyldt bedes Du venligst returnere det til denne -adresse: scheffel@dsr.life.ku.dk Returneres senest den 15. maj På forhånd tak for hjælpen. Venlig Hilsen Andreas Radich Scheffel ( ) og Jonas Erik Johansen ( ) II

3 Eksempel Værdisætning af slik. Tildel hver kategori en værdi mellem 1 og 6. Hvert tal må kun bruges 1 gang. Slik Værdi Labre Laver 2 Piratos 4 P-tærter 1 Skolekridt 6 Skumbananer 5 Vingummibamser 3 III

4 Prioritering af de forskellige sanser: Tildel fra 1 til 5 Følesansen 1 Høresansen 4 Lugtesansen 2 Smagssansen 3 Synssansen 5 Beskrivelse af Dit handicap: Jeg er hørehæmmet med 2/3. Følesansen Værdisætning af følelses-oplevelse. Tildel hver type en værdi mellem 1 og 10. Hvert tal må kun bruges 1 gang. Tildel fra 1 til 10 Bark 5 Blade (træer) 4 Fugtig og mudret jord 3 Vekselvirkningen ml. lys og skygge 2 Varme fra sollys 10 Skygge 7 Varierende belægning 9 Vegetation (blød, ru, mm.) 6 Vegetation (stikkende, brændende mm.) 1 Vindsus 9 IV

5 Høresansen Værdisætning af lyd-oplevelser. Tildel hver type en værdi mellem 1 og 12. Hvert tal må kun bruges 1 gang. Tildel fra 1 til 12 Afveksling 9 Andre mennesker 12 Bevægelse i visne blade 4 Bølgeskvulp 11 Insekter (summen o.l.) 3 Kreaturer 1 Lyde af dyr 2 Lyde af fugle 5 Rislende vand 6 Vandplask 10 Vind i grene og blade 7 Vindsus 8 Lugtesansen Værdisætning af duft-oplevelser. Tildel hver type en værdi mellem 1 og 10. Hvert tal må kun bruges 1 gang. Tildel fra 1 til 10 Afveksling 3 Blomster 9 Brakvand (stillestående) 1 Græs 7 Kreature 6 Løvskov 5 Mose / tørv 2 Muldjord 8 Nåleskov 4 Søvand 10 V

6 Smagssansen Værdisætning af smags-oplevelser. Tildel hver type en værdi mellem 1 og 5. Hvert tal må kun bruges 1 gang. (Det er selvfølgelig spiselige ting vi regner med) Tildel fra 1 til 5 Blade (fx bøg) 2 Bær 5 Frugter 4 Søvand 1 Urter / Blomster 3 Synssansen Værdisætning af syns-oplevelser. Tildel hver type en værdi mellem 1 og 14. Hvert tal må kun bruges 1 gang. Tildel fra 1 til 14 Afveksling af naturtyper 9 Andre mennesker 14 Bebyggelse (flotte bygninger) 10 Bevoksningshøjde 2 Grusvej 1 Høj bevoksning på eng 3 Lav bevoksning på eng 4 Løvskov 8 Mose 5 Nåleskov 7 Tæt/lukket skov 6 Vandløb 11 Åben skov 12 Åbent vand 13 VI

7 Bilag 2 Detaljeret beskrivelse af den anvendte GIS model For at lave de kort der indgår i rapporten, er caseområdet som det første afgrænset og herefter blev de eksisterende stier indtegnet indenfor afgrænsningen. Begge dele er gjort ved at editerer i en shapefile af hhv. polygones og polylines som vi har kaldt AOI.shp og stier.shp. AOI.shp har betydning når data skal indlæses i caseområdet, vha. funktionen clip-tool, begrænses datamængden til kun at omfatte det areal som AOI.shp indeholder, fx i forbindelse med arealanvendelser. Figur 2:1 Procesdiagram for GIS modellen. Firkantede rammer er filer og ovale rammer er GIS funktioner Processen bag selve modellen og evalueringen som er foretaget i GIS kan ses på Figur 2:1. VII

8 I stier.shp er alle 31 stisegmenter indtegnet som selvstændige features. Efter at alle 31 linjestykker er indtegnet, er resultatet af segmentanalysen tilføjet i attributtabellen. En attributtabel indeholder beskrivende data for hver feature i en shapefile. Attributtabellen har vi opbygget således at den rummer de kategorier som optræder i spørgeskemaet og som vi har brugt i segmentanalysen. Hvis en given kategori findes i stisegmentet angives det med 1 i attributtabellen og såfremt den ikke findes angives dette med 0, Tabel 2:1. Det giver en attributtabel med en simpel binær talkode som fortæller alt om indholdet af hvert stisegment. Vi har derefter lavet en ny attributtabel subjekter.dbf, som indeholder fokusgruppernes præferencer af de enkelte kategorier, det er gjort for at vi kan differentiere mellem hver fokusgruppe og deres forskellige prioritering. I denne anvendes de samme kolonner som i stier.shp. Hver fokusgruppes prioritering sammensættes en ad gangen med stier.shp, vha. funktionen join. Tabel 2:1 Tabellerne viser et udpluk fra de to anvendte attributtabeller. Øverst ses subjekter.dbf, som indeholder fokusgruppernes præferencer, og nederst ses stier.shp, som er dannet på baggrund af segmentanalysen. Field1 AFVEKSLING ANDRE_MENN HOEJ_BEVOK LAV_BEVOKS BEBYGGELSE 1 60,00 67,00 23,00 27,00 39,00 Field1 AFVEKSLING ANDRE_MENN HØJ_BEVOKS LAV_BEVOKS BEBYGGELSE KODE Hørehæm Ved join bruges en reference-kolonne fra hver tabel som holder styr på at det er de rigtige celler der joines. Vi bruger en kode til at bestemme hvilken fokusgruppes data vi vil joine. Således er der i stier.shp en kolonne kaldt KODE, se Tabel 2:1, hvor der er tal mellem 1 og 4. Dette tal refereres til en kolonne kaldt Field1 i subjekter.dbf, hvor hver fokusgruppe er kodet med tal fra 1 til 4, således er hørehæmmede = 1, døve = 2, svagtseende = 3 og kørestolsbrugere = 4. Ved at ændre KODE i stier.shp til eksempelvis 1 er det de svagtseendes prioriteringer som joines med stier.shp. Hvor meget de enkelte stisegmenter er værd, beregnes ved at multiplicere dataene fra subjekter.dbf med attributtabellen i stier.shp. Beregningen laves i en ny kolonne, én for VIII

9 hver fokusgruppe, vha. funktionen field calculator. Værdierne udregnes således at hver kategoricelle ganges med en tilsvarende subjektcelle og resultatet af dette summeres og den samlede værdi for et stisegment findes. I Tabel 2:1 er der i kolonnen Hørehæm sammenregnet værdien af hvert stisegment. Matematisk kan det udtrykkes i 1.e, som er vist herunder, hvor x er den samlede værdi for et stisegment, K i er kategoricellen, S i er subjektcellen, i er en given kategori og den tilsvarende subjektværdi og n er antallet af alle kategorier, i dette tilfælde 39. x = n i = 1 ( K i S i ) (1. e ) K har enten værdien 1 eller 0, se Tabel 2:1 alt efter om en given kategori forefindes eller ikke forefindes i et segment, subjektværdien medregnes dermed kun hvis kategorien findes, dvs. når K er 1. Vi beregner værdien for alle 31 stisegmenter. Efterfølgende udregnes de inverse værdier af hvert stisegment, således at det højest værdsatte stisegment nu har den laveste værdi. Efter at vi har udført udregningerne for en fokusgruppe fjernes joinen (remove joins) og vi joiner data fra en ny fokusgruppe ved at ændre KODE-kolonnen. Igen udregnes den samlede værdi vha 1.e i en ny kolonne. Denne procedure gentages fire gange således at vi har værdien af stisegmenterne for hver fokusgruppe. Nu indeholder stier.shp en beskrivelse af de 31 stisegmenter og oplevelsesværdien af hver af disse for hver fokusgruppe. Den primære GIS funktion i modellen er cost-weighted-distance. Denne funktion beregner den mindst omkostningsfulde vej mellem to punkter. Ved at værdierne er gjort inverse svare den mindste omkostning til den største oplevelsesværdi. Funktionen arbejder i raster GIS som består af celler, til forskel fra vektor GIS, som modellen hidtil har været i, der består af linier, polygoner og punkter. Derfor skal data konverteres til raster-datasæt. Til dette bruges funktionen convert to. Den konverterer en udvalgt kolonne fra en attributtabel til et raster-datasæt. Den kolonne i stier.shp der skal konverteres er hver af de fire nye kolonner med fokusgruppernes værdier af stisegmenterne. Det giver os fire forskellige raster-datasæt, hoerehaem, doeve, svagtse og koerestol. De konverteres til celler på 10 x 10 meter. Hvert stisegment omdannes til et IX

10 antal celler, som indeholder den værdi som den refererede kolonne fra stier.shp indeholder. Vi kan dermed udtrykke hver fokusgruppes præference af stisystemet, illustreret med en gradueret farveskala, som vist på Figur 2:2. Figur 2:2 De døves værdsætning af stiforløbet. Des lysere des højere værdsat. De konverterede raster-filer udgør friktionlaget for hver fokusgruppe. De to filer der dannes på baggrund heraf, cost-distance og cost-direction, laves ud fra et startpunkt. Herved beregnes omkostningen ved at bevæge sig til alle andre celler i raster-datasættet. Det er eksemplificeret på Figur 2:3, hvor startcellen er grå og tallet i de andre celler er omkostningen ved at bevæge sig fra startcellen til den pågældende celle. Der kan både laves lodret/vandret bevægelse og diagonal bevægelse. X

11 Friktionslaget Cost-distance 0 2,1 1,9 2,1 4 2,5 3 3,3 2,5 3 6,3 2,7 3 3,5 5,2 6 9,5 Figur 2:3 Princippet i "cost-weighted-distance". Tallene angiver omkostningen ved at bevæge sig fra startcellen til den pågældende celle. Funktionen cost-weighted-distance tager automatisk højde for at ruten vælger de celler der giver den laveste omkostning, men så ruten gennemløber færrest celler. Dvs. den vurderer hvor lang en omvej det kan betale sig at tage for at undgå en celle med virkelig høj omkostningsværdi. Til gengæld er det ligegyldigt om beregningen udføres fra punkt A til B eller fra punkt B til A. Start- og slutpunkterne er indtegnet i hver sin shapefile som et punkt. De er identiske med placeringen af caseområdets seværdigheder. Funktionen shortest path fungerer ved at den sammenregner de værdier som costdistance-filen indeholder i forhold til den retning som cost-direction-filen angiver for at komme til et bestemt slutpunkt. Resultat gives i en ny shapefil som en linje mellem de to punkter ligesom Figur 2:4 viser. Figur 2:4 De døves valg af rute med to forskellige startpunkter og samme slutpunkt. XI

12 Bilag 3 Bilag 3 Segmentanalyse Her er vist vores registrering af samtlige stisegmenter i caseområdet. Først vises et kort med hvert stisegment for at give et overblik, dernæst følger beskrivelsen af hvert stisegment. Oversigt over eksisterende stier, inddelt i segmenter. Baggrundskort; Topografisk kort, 1:25.000, Copyright Kort og Matrikelstyrelsen G XII

13 Stisegment 0 - Skovområde vest for klosteret. lav mellem Høj Hvid Anemone (Anemone nemorosa) Ær (Acer pseudoplatanus) Ask (Fraxinus excelsior) Stor Fladstjerne (Stellaria holostea) Bøg (Fagus sylvatica) Star (Carex) syn Høj bevoksning på eng, løvskov, tæt skov, vandløb lyd Visne blade, øvr. dyr, fugle, rislende vand, vind i træer, lugt Løvskov, muld smag Blade, urter Stisegment 1 - Skovvej/ v. skovbryn (Allé) Lav mellem høj Bingelurt (Mercurialis perennis) Bøg (Fagus sylvatica) Bøg (Fagus sylvatica) Hvid Anemone (Anemone nemorosa) Ær (Acer pseudoplatanus) Stilk eg (Quercus robur) Løgkarse (Alliaria petiolata) Skov-elm (Ulmus glabra) Stor nælde (Urtica dioica) Skovmærke (Galium odoratum) Lancet vejbred (Plantago lanceolata) syn Høj bevoksning på eng, løvskov, bebyggelse, mose, åben skov lyd Øvr dyr, fugle, vind i træer, lugt Løvskov, muld, blomster, mose smag Blade, urter Stisegment 2 - P-plads Ligger langs Esrumvej, den opdeler interesseområdet i to, og bryder stisegmentet. P- pladsen ligger på den modsatte side af vejen af hvor klosteret ligger. Der er ikke foretaget nogen registrering da området er tænkt som transitområde. XIII

14 Stisegment 3 - Skovvej Bingelurt (Mercurialis perennis) Bøg (Fagus sylvatica) Bøg (Fagus sylvatica) Hvid anemone (Anemone Ær (Acer pseudoplatanus) Stilk eg (Quercus robur) nemorosa) Løgkarse (Alliaria petiolata) Skov-elm (Ulmus glabra) Stor nælde (Urtica dioica) Skovmærke (Galium odoratum) syn Høj bevoksning på eng, løvskov, løvskov, åben skov lyd Visne blade, øvr. Dyr, fugle, vind i træer lugt Løvskov, muld smag blade Stisegment 4 Sø-lystvej, del 1 Lav mellem Høj Skvalderkål (Aegopodium Bøg (Fagus sylvatica) Bøg (Fagus sylvatica) podagraria Hindbær (Rubus idaeus) Almindelig Hyld (Sambucus nigra) Solbær (Ribes nigrum) Syn Høj bevoksning på eng, løvskov, åben skov Lyd Visne blade, øvr. Dyr, fugle, vind i træer Lugt Blomster, løvskov, muld Smag Blade, urter XIV

15 Stisegment 5 - Sø-lystvej, del 2 Skvalderkål (Aegopodium Bøg (Fagus sylvatica) Bøg (Fagus sylvatica) podagraria) Hindbær (Rubus idaeus) Almindelig Hyld (Sambucus nigra) Græsser (Poacea) Mælkebøtte (Taraxacum vulgare) syn Høj bevoksning på eng, lav bevoksning på eng, løvskov, åben skov, krat lyd øvr. Dyr, fugle, vind i træer, vindsus lugt Blomster, løvskov, smag Bær, frugt, urter Stisegment 6 - Langs Esrum Sø, del 1 Lav mellem høj Græsser (Poacea) Almindelig Hvidtjørn Rød-el (Alnus glutinosa) (Crataegus laevigata Stor nælde (Urtica dioica) Ær (Acer pseudoplatanus) Løgkarse (Alliaria petiolata) Ask (Fraxinus excelsior) Sanseindtryk syn Høj bevoksning på eng, løvskov, åben skov, åbent vand, krat lyd Bølgeskvulp, insekter, kreaturer, vind i træer, vindsus lugt Blomster, græs, kreaturer, søvand smag Søvand, urter XV

16 Stisegment 7 - Langs Esrum SØ, del 2 Græsser (Poacea) Grå-pil (Salix cinerea) Ær (Acer pseudoplatanus) Lyse-siv (Juncus effusus) Almindelig Hvidtjørn (Crataegus laevigata) Ask (Fraxinus excelsior) Mælkebøtte (Taraxacum vulgare) Rød-el (Alnus glutinosa) syn Høj bevoksning på eng, lav bevoksning på eng, åbent vand, vandløb, krat lyd bølgeskvulp, insekter, kreaturer, rislende vand, vind i træer, vindsus lugt Blomster, græs, kreaturer, søvand smag Søvand, urter Stisegment 8 - Langs Esrum Sø, del 3 Græsser (Poacea) Rød-el (Alnus glutinosa) Ær (Acer pseudoplatanus) Vild Kørvel (Anthriscus sylvestris) Almindelig Hvidtjørn (Crataegus laevigata Ask (Fraxinus excelsior) syn Høj bevoksning på eng, mose, åbent vand, vandløb, krat lyd bølgeskvulp, insekter, kreaturer, rislende vand, vind i træer, vindsus lugt Blomster, græs, kreaturer, søvand smag Søvand, urter XVI

17 Stisegment 9, Langs Esrum Kanal, del 1 Bregner Rød-el (Alnus glutinosa) Bøg (Fagus sylvatica) Hvid Anemone (Anemone nemorosa) Hassel (Corylus avellana) Ær (Acer pseudoplatanus) Eng-kabbeleje (Caltha palustris) Humle (Humulus lupulus) Solbær (Ribes nigrum) Skovmærke (Galium odoratum) Hindbær (Rubus idaeus) Stor nælde (Urtica dioica) Almindelig Hvidtjørn (Crataegus laevigata Fugle-kirsebær (Prunus avium) syn Høj bevoksning på eng, lav bevoksning på eng, mose, vandløb, krat lyd insekter, kreaturer, fugle, vind i træer, vindsus lugt Blomster, brak vand, græs, mose, muld smag Bær, frugt, urter Stisegment 10 -Birkelund Bregner Rød-el (Alnus glutinosa) Bøg (Fagus sylvatica) Hvid Anemone (Anemone Hassel (Corylus avellana) Ær (Acer pseudoplatanus) nemorosa) Humle (Humulus lupulus) Almindelig Hvidtjørn (Crataegus laevigata Fugle-kirsebær (Prunus avium) Solbær (Ribes nigrum) Dunbirk (Betula pubescens) Skovmærke (Galium odoratum) Stor nælde (Urtica dioica) XVII

18 syn Høj bevoksning på eng, løvskov, åben skov, krat lyd Insekter, fugle, vind i træer, vindsus lugt Blomster, muld smag Bær, frugt, urter Stisegment 11 - Esrum Kanal, del 2 Bregner Rød-el (Alnus glutinosa) Bøg (Fagus sylvatica) Hvid Anemone (Anemone nemorosa) Hassel (Corylus avellana) Ær (Acer pseudoplatanus) Humle (Humulus lupulus) Solbær (Ribes nigrum) Skovmærke (Galium odoratum) Almindelig Hvidtjørn (Crataegus laevigata syn Høj bevoksning på eng, mose, krat lugt Blomster, brakvand, mose smag Bær, frugt, urter Fugle-kirsebær (Prunus avium) Stisegment 12 - Viadukt under Frederiksværksvej/Hovedvej 205 ved kanal. Intet at registrere. XVIII

19 Stisegment 13 - Langs Esrum Kanal, nord for viadukt Hvid Anemone (Anemone Rød-el (Alnus glutinosa) Bøg (Fagus sylvatica) nemorosa) Korn-valmue (Papaver rhoeas) Hassel (Corylus avellana) Ær (Acer pseudoplatanus) Stor Konval (Polygonatum multiflorum) Almindelig Hvidtjørn (Crataegus laevigata) Fugle-kirsebær (Prunus avium) Skovmærke (Galium odoratum) Syren (Syringa vulgaris) Græsser (Poacea) Sanseindtryk syn Andre mennesker, krat lyd Andre mennesker, Visne blade lugt Blomster, græs, muld Stisegment 14 - Fra Esrum Kloster til parkeringsplads syd for Esrum Møllegård. Ingen interessant vegetation. Grusvej med græsrabat. syn Andre mennesker, lav bevoksning på eng, bebyggelse, vandløb, lyd Andre mennesker, kreaturer, rislende vand, lugt Blomster, græs, kreaturer Stisegment 15 - Blind vej fra Esrum Kloster mod Daniels Kilde Igen kun en grusvej. syn Andre mennesker, bebyggelse, lyd Andre mennesker XIX

20 Stisegment 16 - Skovvej Midtlinien, del 1 Løgkarse (Alliaria petiolata) Ær (Acer pseudoplatanus) Bøg (Fagus sylvatica) Skovmærke (Galium odoratum) Hvid anemone (Anemone nemorosa) Græsser (Poacea) Star (Carex) syn Høj bevoksning på eng, lav bevoksning på eng, løvskov, tæt skov, lyd Visne blade, fugle, vind i træer lugt Blomster, løvskov, Stisegment 17 - Skovvej Midtlinien, del 2 Skovsyre (Oxalis acetosella) Ær (Acer pseudoplatanus) Rødgran (Picea rubens) Græsser (Poacea) Bøg (Fagus sylvatica) Stor nælde (Urtica dioica) syn løvskov, nåleskov, mose, åben skov lyd Visne blade, fugle, vind i træer lugt Blomster, løvskov, muld, nåleskov XX

21 Stisegment 18 -Skovvej Midtlinien, del 3 Lyse-siv (Juncus effusus) Bøg (Fagus sylvatica) Rødel (Alnus glutinosa) Bregner Bøg (Fagus sylvatica) Stor nælde (Urtica dioica) syn Løvskov, mose, åben skov lyd fugle, vind i træer lugt mose Stisegment 19 - Skovvej Midtlinien, del 4 Skovsyre (Oxalis acetosella) Bøg (Fagus sylvatica) Rødgran (Picea rubens) Bøg (Fagus sylvatica) Bøg (Fagus sylvatica) syn løvskov, nåleskov, åben skov lyd Insekter, fugle, vind i træer lugt Mose, nåleskov Stisegment 20 - Strækning mellem Midtlinien og Sø-lystvej Bøg (Fagus sylvatica) Bøg (Fagus sylvatica) Stilk eg (Quercus robur) syn Høj bevoksning på eng, løvskov, tæt skov, lyd Visne blade, fugle, vind i træer lugt løvskov XXI

22 Stisegment 21 - Strækning fra parkeringsplads syd for Møllegården til hovedvej 205 Græsser (Poacea) Almindelig Hvidtjørn (Crataegus laevigata) Vild Kørvel (Anthriscus sylvestris) Almindelig Hyld (Sambucus nigra) Stor nælde (Urtica dioica) Hvid Kornel (Cornus alba) Lancet vejbred (Plantago lanceolata Hassel (Corylus avellana) Sanseindtryk syn Andre mennesker, lav bevoksning på eng, bebyggelse, krat lyd Andre mennesker Stisegment 22 - Frederiksværksvej (ved indkørsel til Esrum Kloster og Møllegård) Stisegment 23 - Syd for Frederiksværksvej, del 1 Græsser (Poacea) Rødel (Alnus glutinosa) Mælkebøtte (Taraxacum vulgare) syn lav bevoksning på eng, lyd vindsus lugt græs Stisegment 24 - Syd for Frederiksværksvej, del 2 Mælkebøtte (Taraxacum vulgare) Bøg (Fagus sylvatica) Græsser (Poacea) Ær (Acer pseudoplatanus) Skvalderkål (Aegopodium podagraria) XXII

23 syn Høj bevoksning på eng, lav bevoksning på eng, løvskov, mose, åben skov lyd Visne blade, fugle, vind i træer lugt græs Stisegment 25 - Syd for Frederiksværksvej, del 3 Græsser (Poacea) Stor nælde (Urtica dioica) Mælkebøtte (Taraxacum vulgare) Skvalderkål (Aegopodium podagraria) Lancet vejbred (Plantago lanceolata syn lav bevoksning på eng, åbent vand, lyd vindsus lugt Blomster, græs, muld Stisegment 26 - Langs levende hegn, øst-vest, syd for p-pladsen ved Møllegården Græsser (Poacea) Almindelig Hvidtjørn (Crataegus laevigata) Stor nælde (Urtica dioica) Almindelig Hyld (Sambucus nigra) Skvalderkål (Aegopodium podagraria) Hvid Kornel (Cornus alba) XXIII

24 syn Andre mennesker, lav bevoksning på eng, bebyggelse, krat lyd Andre mennesker, vindsus lugt blomster Stisegment 27 - Langs Esrum Å, ved Møllegården Græsser (Poacea) Ask (Fraxinus excelsior) Ask (Fraxinus excelsior) Stor nælde (Urtica dioica) Ær (Acer pseudoplatanus) Ær (Acer pseudoplatanus) Almindelig Hvidtjørn Bøg (Fagus sylvatica) (Crataegus laevigata) Hassel (Corylus avellana) Sanseindtryk syn Andre mennesker, Høj bevoksning på eng, vandløb, krat lyd Fugle, vind i træer Stisegment 28 - Fra Esrum Å til fodboldbanen Græsser (Poacea) syn Andre mennesker, lav bevoksning på eng, bebyggelse, krat lyd Andre mennesker, vindsus lugt græs XXIV

25 Stisegment 29 - Fra fodboldbanen til Esrum Kloster lav mellem Høj Græsser (Poacea) Almindelig Hvidtjørn Stilk eg (Quercus robur) (Crataegus laevigata) Stor nælde (Urtica dioica) syn Andre mennesker, lav bevoksning på eng, bebyggelse, lyd Andre mennesker, kreaturer, øvr. Dyr, vindsus Stisegment 30 - Mellem Midtlinien og segment 23 og 24, øst-vest Lav mellem høj Stor nælde (Urtica dioica) Bøg (Fagus sylvatica) Bøg (Fagus sylvatica) Skovmærke (Galium odoratum) Ær (Acer pseudoplatanus) Stilk eg (Quercus robur) syn Høj bevoksning på eng, løvskov, tæt skov, lyd Visne blade, fugle, vind i træer lugt løvskov XXV

26 XXVI Bilag 4 Tabeloversigt med behandlet data Tabeloversigt for stikprøvegennemsnit og stikprøvespredning for alle fokusgrupper og de respektive kategorier for hver sans. Stikprøvegennemsnit og stikprøvespredning er beregnet med henholdsvis formel a og formel b. = = = = n i i n i i b X X n s a X n X ) ( ) ( 1 1 ) ( 1

27 Hørehæmmede Døve Svagtseende Kørestolsbrugere Sanserne Gns Spredning Gns Spredning Gns Spredning Gns Spredning Føle 2,2 0,837 3,8 0,837 2,0 1,000 3,7 0,577 Høre 4,4 0,548 1,2 0,447 4,8 0,447 2,7 1,528 Lugte 1,4 0,548 2,2 0,837 2,6 0,548 1,7 0,577 Smage 2,4 0,894 3,0 1,000 1,4 0,548 2,0 1,000 Syn 4,6 0,548 4,8 0,447 4,2 0,447 5,0 0,000 Kontrolsum = Gennemsnit af spredning 0,675 0,714 0,598 0,736 Føle Bark 5,0 0,000 5,6 0,894 2,4 1,140 5,0 2,000 Blade (træer) 5,8 1,095 5,8 1,789 6,2 2,049 6,0 2,646 Fugtig og mudret jord 2,8 0,447 3,8 2,588 2,8 0,447 1,7 1,155 Veksel_ml. lys_skygge 5,6 3,362 8,2 1,095 7,2 1,789 8,3 0,577 Varme fra sollys 10,0 0,000 9,4 0,548 9,8 0,447 9,7 0,577 Skygge 7,6 0,548 2,0 1,225 5,4 0,548 6,0 1,000 Var_belægning 5,4 2,191 3,8 0,837 5,4 1,517 6,3 2,082 Vege(blød, ru, mm.) 7,8 1,304 6,0 1,871 7,6 1,517 7,3 2,309 Vege(stik,brænd mm.) 1,0 0,000 1,8 0,837 1,2 0,447 1,7 0,577 Vindsus 4,0 2,915 8,6 2,074 7,0 3,000 3,0 1,000 Kontrolsum = Gennemsnit af spredning 1,186 1,376 1,290 1,392 Høre Afveksling 9,4 0, ,6 3,975 10,5 0,500 Andre msk 9,0 2, ,8 2,950 6,0 2,000 Bevæg_visne_blad 4,6 0, ,6 2,608 5,5 0,500 Bølgeskvulp 11,8 0, ,6 1,140 11,5 0,500 Insekter 3,0 0, ,4 2,074 4,5 0,500 Kreaturer 1,4 0, ,0 1,732 4,5 1,500 Lyde af dyr 2,4 1, ,8 1,643 5,0 2,000 Lyde af fugle 6,4 1, ,6 2,302 8,0 1,000 Rislende vand 8,8 1, ,0 3,937 11,0 1,000 Vandplask 5,6 2, ,4 3,362 8,5 0,500 Vind i grene og blade 7,4 0, ,0 3,536 1,5 0,500 Vindsus 8,2 4, ,2 4,147 1,5 0,500 Kontrol sum= Gennemsnit af spredning 1, ,784 0,917 XXVII

28 Hørehæmmede Døve Svagtseende Kørestolsbrugere Lugte Gns Spredning Gns Spredning Gns Spredning Gns Spredning Afveksling 8,4 3,050 9,8 0,447 8,6 1,140 9,0 1,000 Blomster 8,4 1,140 9,0 0,707 9,4 0,894 9,3 0,577 Brakvand 1,0 0,000 1,4 0,894 1,0 0,000 1,3 0,577 Græs 5,6 1,517 4,0 1,871 8,2 0,837 3,7 0,577 Kreature 4,0 1,414 3,4 1,949 3,8 0,837 4,7 1,528 Løvskov 5,6 0,894 6,4 1,949 6,0 1,581 8,3 1,528 Mose / tørv 2,6 0,548 3,6 1,140 4,2 2,280 2,0 1,000 Muldjord 7,0 1,225 4,0 1,871 5,4 2,881 4,7 2,517 Nåleskov 7,8 2,168 7,8 0,837 4,6 1,817 7,0 1,000 Søvand 4,6 3,286 5,6 1,517 3,8 2,049 5,0 1,000 Kontrol sum= Gennemsnit af spredning 1,524 1,318 1,432 1,130 Smags Blade (fx bøg) 2,4 0,548 2,6 1,140 2,2 0,837 2,0 1,000 Bær 4,4 0,548 4,0 0,707 4,4 0,548 4,3 0,577 Frugter 4,6 0,548 4,8 0,447 4,6 0,548 4,7 0,577 Søvand 1,0 0,000 1,2 0,447 1,2 0,447 1,3 0,577 Urter / Blomster 2,6 0,548 2,4 0,548 2,6 0,548 2,7 0,577 Kontrol sum= Gennemsnit af spredning 0,438 0,658 0,586 0,662 Syn Afveks_natur 12,0 2,345 13,8 0,447 12,6 1,140 12,7 1,528 Andre msk 13,4 0,894 5,4 4,393 7,6 4,159 9,7 3,055 Bebyggelse 7,8 2,950 7,2 1,643 3,8 1,789 4,3 2,082 Bevoks_højde 1,6 0,548 6,2 2,588 5,2 1,483 6,3 2,082 Grusvej 1,4 0,548 1,4 0,548 1,0 0,000 1,3 0,577 H_bevoks_eng 4,6 1,140 5,0 1,225 6,2 2,588 4,3 1,528 L_bevoks_eng 5,4 4,278 4,4 1,517 7,4 1,949 8,0 4,583 Løvskov 9,6 2,302 7,4 1,517 10,6 1,140 8,7 1,528 Mose 4,8 0,837 6,2 3,564 5,0 1,000 9,7 2,887 Nåleskov 7,2 2,950 4,2 2,168 8,2 2,588 4,3 4,933 Tæt/lukket skov 6,2 0,837 10,0 5,244 3,4 2,074 4,0 1,000 Vandløb 10,0 1,414 11,0 0,707 13,0 1,732 11,7 0,577 Åben skov 9,0 1,732 11,4 1,517 8,8 3,421 10,0 4,000 Åbent vand 12,0 1,000 11,4 0,894 12,2 1,304 10,0 4,583 Kontrol sum= Gennemsnit af spredning 1,698 1,998 1,883 2,496 XXVIII

29 Bilag 5 Yderligere resultater fra GIS modellen Scenarium 1 I dette scenarium er fokusgruppernes prioritering af de fem sanser medregnet som en faktor for de enkelte kategorier indenfor hver sans. Ved ingen af de tre forskellige ruter har fokusgrupperne forskellige valg. Ruten der går gennem Gribskov vælges uanset startpunkt og fokusgruppe. Figur 5:1 Fokusgruppernes rutevalg mellem Daniels Kilde og Fiskebro XXIX

30 Figur 5:2 Fokusgruppernes rutevalg mellem Lord Nelsons Eg og Fiskebro Figur 5:3 Fokusgruppernes rutevalg mellem Møllegården og Fiskebro XXX

31 Scenarium 2 I dette scenarium er betydningen af høresans kategorien vindsus, øget med en faktor 10. De resterende kategoriers indflydelse er uændret i forhold til scenarium 1. På ruten mellem Daniels Kilde og Fiskbro vælger alle fokusgrupper ligesom i scenarie 1 at gå gennem Gribskov. Ved start på Møllegården vælger de den afstandsmæssige korteste vej, ned gennem midten af caseområdet. Figur 5:4 Fokusgruppernes rutevalg mellem Daniels Kilde og Fiskebro XXXI

32 Figur 5:5 Fokusgruppernes rutevalg mellem Møllegården og Fiskebro XXXII