Plejeplan for Holmegaards Mose

Transkript

1 Plejeplan for Holmegaards Mose Skov- og Naturstyrelsen, Storstrøm - juli

2 Baggrund I april 2009 stadfæstede Naturklagenævnet fredningen af Holmegaards Mose. Fredningskendelse bygger delvist på og henviser til en række frivillige aftaler som Skov- og Naturstyrelsen indgik med lodsejerne i Af fredningskendelsen fremgår at Skov- og Naturstyrelsen er plejemyndighed på det fredede område. I henhold til fredningen skal plejemyndigheden foranledige, at der gennemføres en hævning af vandstanden med henblik på at bevare og genskabe Holmegårds Mose. Plejemyndigheden skal udarbejde en plejeplan som skal være i overensstemmelse med den kommende Natura 2000 plan for området. Planen skal beskrive den naturtilstand, der ønskes opretholdt eller genskabt, og de foranstaltninger, der sigter mod opnåelse af fredningens formål. Plejeplanen skal godkendes af berørte ejere og Kulturarvsstyrelsen. By- og Landskabsstyrelsen har udarbejdet et forslag til en Natura 2000 plan for Holmegaards Mose og denne er p.t. i høring, men de overordnede anbefalinger formodes ikke at ændres væsentligt. Plejeplanen er udarbejdet i overensstemmelse med forslaget til Natura 2000 planen. Udover at leve op til Natura 2000 planen bør plejeplanen også forsøge at bevare anden følsom natur og sjældne arter. Skov- og Naturstyrelsen har søgt og fået finansieret et EU LIFE projekt til gennemførelse af den vandstandshævning kaldet scenarie 3.1. som er nævnt i fredningskendelsen. For at sikre finansieringen af plejetiltagene er det vigtigt at rammerne og tidsplanerne i EU LIFE projektet overholdes. EU LIFE programmet finansierer 50% af udgifterne, mens Skov og Naturstyrelsen står for resten af finansieringen. Nærværende plejeplan skal således udarbejdes i overensstemmelse med Natura 2000 planen og fredningen af Holmegaards Mose samtidig med at de frivillige aftaler overholdes og beskadigelse af følsom natur, som ikke er nævnt i Natura 2000 planen minimeres. Endvidere skal rammerne og tidsplanerne i EU LIFE projektet overholdes. I det følgende beskrives de mål/bindinger, der er i de forskellige kendelser, planer og aftaler, som plejeplanen bygger på. Plejeplanen skal dække hele det fredede område. Plejeplanen udvikles løbende gennem projektperioden. Denne version er begrænset til at omfatte den del af habitatområdet, der ligger inden for projektområdet. Afgrænsningen skyldes at detailprojektet for hele vandscenarie 3.1 endnu ikke foreligger samt at ekspertgruppen stadig vurderer af brugen af græsning som redskab til begrænsning af opvækst i højmosen. Plejeplanen vil derfor blive opdateret for hele det fredede område i foråret Når LIFE projektets resultater er evalueret, vil der blive udarbejdet en mere langsigtet plejeplan for det fredede område og Natura 2000 området i forbindelse med udarbejdelsen af en After LIFE conservation plan med deadline 31. december Fredningskendelsen Fredningen omfatter 547ha fordelt på 15 lodsejere, som det fremgår af Naturklagenævnets afgørelse. Lodsejerne har modtaget erstatning for fredningen som også omfatter en vandstandshævning efter det såkaldte scenarie 3.1. En stor del af området er endvidere beskyttet som mose og sø i henhold til Naturbeskyttelseslovens 3. Tornemoserenden i den nordlige del af det fredede område er et vandløb beskyttet i henhold til Naturbeskyttelseslovens 3. Tyvekrog i den nordlige del af området er fredskov. I fredningen er der truffet afgørelse om at naturgenopretning efter scenarie 3.1. kan gennemføres uden dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 og 17. Der er i fredningen ikke givet dispensation til gennemførelse af reguleringsprojektet efter 2

3 Vandløbsloven. Der er i juli 2010 sendt ansøgning til Næstved Kommune om tilladelse til et reguleringsprojekt for Holmegaards Mose. Tilladelsen til reguleringsprojektet skal være godkendt inden reguleringsprojektet kan iværksættes. Fredningen Et kort over det fredede område med delområder ses i figur 1. I det følgende beskrives de elementer af fredningen, der har betydning i forhold til plejeplanen og projektet. Figur 1. Fredningsgrænse og delområder i fredningen. Fredningens formål I henhold til fredningskendelsen er fredningens formål: at gennemføre de forpligtigelser, som følger af størstedelen af områdets status som Natura 2000 område i overensstemmelse hermed at sikre og genoprette en gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, som området er udpeget for at tilgodese at sikre de kendte og potentielle arkæologiske værdier, som henholdsvis vides og forventes at forekomme under terræn at give muligheder for videnskabelige undersøgelser at sikre offentlighedens adgang til området med respekt for de beskyttelseshensyn, der er nødvendige for at sikre den fortsatte tilstedeværelse af biologiske samt arkæologiske værdier Generelle bestemmelser For arealer der er omfattet af de frivillige aftaler (se næste afsnit) fastsættes ikke yderligere fredningsbestemmelser Arealer, der ikke er omfattet af ovennævnte aftaler, må, medmindre andet er bestemt ikke tilplantes eller dyrkes Der må ikke drænes og vandstanden må ikke sænkes Bestemmelser for delområder A1, A2, A3 områder for hvilke der alene gælder de frivillige aftaler 3

4 B Arealer der henligger udyrkede skal bevares i naturtilstand. På de træbevoksede arealer skal skovdriften foregå ved naturlig selvforyngelse og selektiv hugst. Løvskov må kun renafdrives med maksimalt 2 ha om året. Fredningen er ikke til hinder for gennemførelsen af scenarie 3.1. Anvendelse af kemiske bekæmpelsesmidler og gødskning er ikke tilladt. C1, C2, C3, C4 (hovedsagligt arkæologiske interesser) der må ikke foretages fysiske indgreb i jordlagene. Der er forskellige krav og undtagelser De frivillige aftaler Der er indgået frivillige aftaler med de fire lodsejere, i det område hvor vandstandshævningen kommer til at foregå. De frivillige aftaler ligger inden for det fredede område. Christian Lassen, Holmegaard Gods. Aftalen går generelt ud på at Skov- og Naturstyrelsen kan gennemføre scenarie 3.1. og sikre de naturtyper og arter Natura 2000 området er udpeget for, samt sikre de kulturhistoriske værdier. Dertil kommer begrænsninger i jagten. Det er præciseret at vandstandshævningen ikke må medføre ulemper uden for aftaleområdet. Skov- og Naturstyrelsen er berettiget til at iværksætte naturpleje, herunder foretage rydninger af birk og andre træer. Arealerne må ikke benyttes til landbrugs- eller skovdrift undtaget dog alm. plukhugst og naturpleje. Jens Risom, Gisselfeld Kloster. Aftalen går generelt ud på at Skov- og Naturstyrelsen kan gennemføre scenarie 3.1. og sikre de naturtyper og arter Natura 2000 området er udpeget for, samt sikre de kulturhistoriske værdier. Dertil kommer begrænsninger i jagten. Det er præciseret at vandstandshævningen ikke må medføre ulemper uden for aftaleområdet. Arealerne må ikke benyttes til landbrugs- eller skovdrift undtaget dog alm. plukhugst og naturpleje. På Holmegaard Gods og Gisselfeld Klosters arealer er der indgået aftale om at for den enkelte ejendom vil Skov- og Naturstyrelsen som minimum friholde 1/3 af arealet for rydninger. Povl Fritzner, Viborggård. Aftalen går generelt ud på at Skov- og Naturstyrelsen kan gennemføre scenarie 3.1. og sikre de naturtyper og arter Natura 2000 området er udpeget for, samt sikre de kulturhistoriske værdier. Vandstandshævningen ikke må medføre ulemper uden for aftaleområdet. Ejeren kan uden videre fortsætte alm. plukhugstdrift på arealerne. Cathrine Riegels Guldbergsen, Broksø. Aftalen går generelt ud på at Skov- og Naturstyrelsen kan gennemføre scenarie 3.1. og sikre de naturtyper og arter Natura 2000 området er udpeget for, samt sikre de kulturhistoriske værdier. Vandstandshævningen ikke må medføre ulemper uden for aftaleområdet. Dertil kommer aftale om at ejeren skal have realiseret nåletræsvedmassen på et areal, samt arealer, hvor der ikke må stødryddes eller dybdepløjes pga. arkæologiske interesser. Natura 2000 planen Habitatområdet er udpeget på baggrund af en lang række habitater og arter, men da projektområdet og habitatområdet har forskellige afgrænsninger (se figur 2) er det ikke alle habitater og arter der forekommer inden for projektområdet. I tabellen ses udpegningsgrundlaget samt forekomst inden for projektområdet. 4

5 Kortlagt areal fordelt på naturtilstandsklasser / ha Naturtype Registreret i I II God III IV - V - Sum projektområdet Høj Moderat Ringe Dårlig Næringsrig sø 3150? Brunvandet sø 3160 Ja Tidvis våd eng 6410 Nej Urtebræmme 6430? Højmose 7110 Ja 74,0 74,0 Nedbrudt højmose 7120 Ja 6,6 6,6 Hængesæk 7140 Ja 2,1 (8,6) 11,0 Tørvelavning 7150? Avneknippemose 7210 Ja 1,85 (0,71) 2,6 Kildevæld 7220? Rigkær 7230 Ja 0,8 0,8 Skovbevokset tørvemose 91D0 Ja 23* 113* 136 Elle- og askeskov 91E0 Nej Lys skivevandkalv Ja 1 Stor vandsalamander Nej Mygblomst Ja *Arealet med høj naturtilstand ligger inden for projektområdet. For tilstandsklassen god er det ikke opgjort hvor meget der ligger inden for og uden for projektområdet Tal i parentes er den del af habitattypen, der ligger uden for projektområdet. 1 Lys skivevandkalv er fundet umiddelbart uden for habitatområdet, men formodes også at kunne findes i habitatområdet Figur 2. Afgrænsning af projektområdet (blå) og habitatområdet (rød). Holmegaards Mose er også fuglebeskyttelsesområde. Den eneste af arterne på udpegningsgrundlaget, der forekommer i Holmegaards Mose er rørhøg, der må formodes at yngle i rørskoven specielt omkring de åbne skær. I Natura 2000 planen er de væsentligste trusler angivet til at være arealreduktion/fragmentering af aktiv højmose og arealreduktion af det lille område med rigkær. Næringsstofbelastning både fra atmosfærisk deponering, tilførsel fra vandløb og kanaler er en trussel mod aktiv højmose, hængesæk og skovnaturtyperne. Andehold og fodring er endvidere et problem i visse brunvandede søer og dermed en trussel for spredningsmulighederne for lys skivevandkalv. 5

6 Tilgroning med træer og buske er et problem for lys skivevandkalv, mygblomst og naturtyperne hængesæk og rigkær. Tilgroning med vedplanter, medfører øget fordampning og en højere kvælstofdeponering, der især er et problem i forhold til højmose og hængesæk. Tilgroning med blåtop, er et voksende problem. Intensiv skovdrift kan medføre, at skovnaturtypen, skovbevokset tørvemose, forringes eller ødelægges. Der er i øvrigt en utilstrækkelig beskyttelse af skovnaturtypen mod bl.a. konvertering til træarter, der ikke er karakteristisk for denne type. I de frivillige aftaler er der forbud mod landbrugs- eller skovdrift undtaget dog alm. plukhugst og naturpleje, hvilket bør beskytte naturtypen i aftaleområdet. Drænkanaler og grøfter er en trussel mod især aktiv højmose, men også avneknippemose og rigkær. Vandindvinding kan have en negativ effekt på det hydrologiske system i højmosen og grundvandsafhængige naturtyper. Naturtyper i tilstandsklasse I (høj tilstand) eller II (god tilstand) har en gunstig prognose, hvis det vurderes, at tilstanden også kan opretholdes på langt sigt. Prognosen for de øvrige naturtyper og alle arterne er baseret på den bedste tilgængelige viden. Her benyttes begreberne vurderet gunstig, vurderet ugunstig og ukendt prognose. I delområde Holmegårds Mose er der foretaget følgende vurdering af prognosen for naturtyper og arter. Prognosen er gunstig eller vurderet gunstig for: Avneknippemose, da naturtypen er i god tilstand og forekomsterne har stabilt areal uden væsentlige trusler. Prognosen er ugunstig eller vurderet ugunstig for: Brunvandet sø. Naturtypen er ikke tilstandsvurderet, men visse søer af denne type i området virker umiddelbart næringsstofbelastede. Højmose. En stor del af arealet er tilgroet og har uhensigtsmæssig hydrologi. Nedbrudt højmose. Stærkt tilgroet med blåtop og som følge deraf i artsklasse V dårlig. Hængesæk, pga. tilgroning. Rigkær. Er i tilstandsklasse II, men forekomsten er meget lille, og der er problemer med tilgroning. Skovbevokset tørvemose, da den atmosfæriske kvælstofdeposition ligger over naturtypernes laveste tålegrænse. Prognosen er ukendt for: Næringsrig sø, der ikke er kortlagt i dette område. Urtebræmmer, der ikke er kortlagt i dette område. Tørvelavning, der ikke er kortlagt i dette område. Kildevæld, der ikke er kortlagt i dette område. Elle- og askeskov, der ikke er kortlagt i dette område. Lys skivevandkalv, da vidensgrundlaget stadig er spinkelt. Stor vandsalamander, hvis levested ikke er kortlagt. Mygblomst. Bestanden af mygblomst har de senere år tilsyneladende været i fremgang. Det er imidlertid usikkert, om forekomsten vil blive negativt påvirket af vandstandshævning i mosen. 6

7 Plejeplan Langsigtede mål: Plejeplanens langsigtede mål er at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter der udgør udpegningsgrundlaget i Natura 2000-området Holmegaards Mose. Der er imidlertid modstridende interesser mellem bevaringsstatus for flere af habitattyperne og arterne og der vil gunstig bevaringsstatus for aktiv højmose blive prioriteret over de andre habitattyper og arter. Det er vigtigt at sikre en for højmosen naturlig hydrologi. Natura 2000 planen fokuserer endvidere på sikring af åbne tørveskær som levested for den sjældne vandbille lys skivevandkalv. Konkrete målsætninger Denne plejeplan dækker første planperiode i LIFE projektområdet. De konkrete målsætninger i denne plejeplan er at skabe potentiale for at den aktive højmose kan regenerere og øge arealet. Dette gøres ved at skabe de hydrauliske forhold, der skal til for at genskabe øget sphagnumvækst med udgangspunkt i de områder hvor god vækst af sphagnum allerede er konstateret. Næringsstofbelastningen skal begrænses dels gennem vandstandshævningen, der mindsker tilstrømning af næringsrigt vand fra omgivelserne og dels gennem ophør af udledning af urenset spildevand. Endvidere vil plejen fokusere på at hindre og mindske opvækst og genvækst af birk og andre træer/buske. Dette vil foregå ved rydninger, vandstandshævning og afgræsning med får. Endvidere skal plejeplanen sikre gunstig bevaringsstatus for andre naturtyper og arter der forekommer inden for projektområdet. Modstridende interesser Plejeplanen skal ligeledes tage stilling til modstridende interesser mellem forskellige habitattyper og/eller arter i henhold til flg. tekst fra Natura 2000 planen: En målsætning om gunstig bevaringsstatus for en bestemt naturtype kan indebære en nedprioritering af en anden naturtype eller art, og det er nødvendigt at foretage et valg. For at genetablere aktiv højmose fjernes en del af skovnaturtypen skovbevoksede tørvemose. Forekomsten af skovbevokset tørvemose i Holmegårds Mose er et resultat af en kolonisering som følge af menneskelig påvirkning. Det er derfor acceptabelt at nedprioritere denne skovtype med henblik på at opnå gunstig bevaringsstatus for højmosen. Genopretning af aktiv højmose kræver en vandstandshævning. En planlagt vandstandshævning som følger scenarie 3.1 i rapporten Holmegård Mose Naturpleje og naturgenopretning, rev. projektforslag, Cowi/Skov- og Naturstyrelsen 2004, vil påvirke arealet med den kendte forekomst af mygblomst. Der er derfor en risiko for, at bestanden af mygblomst vil kunne blive påvirket i negativ retning. Uanset denne usikkerhed har genopretning af aktiv højmose en højere prioritet end hensynet til mygblomst. Plejetiltag i perioden Plejen tager udgangspunkt at vandscenarie 3.1 skal gennemføres. Scenariet er beskrevet i et teknisk notat fra Cowi (Cowi 2004). Inden vandstandshævningen gennemføres vil det være fordelagtigt at rydde træer og buske, idet de er meget vandforbrugende og derved med til at dræne området. Det antages at vandstandsstigningen vil mindske genvækst af birk og ikke mindst standse eller kraftigt reducere spiringen af nye frø, men der vil være områder hvor genvækst forekommer. Derfor vil områderne efterfølgende blive afgræsset, hvor det vurderes nødvendigt. 7

8 Rydningerne I LIFE kontrakten er det beskrevet at projektet skal rydde 95 ha for opvækst af birk og andre træer og buske, se bilag 1. Rydningernes placering kan der naturligvis ændres på, men arealet af rydninger skal så vidt muligt overholdes. Det gule område længst mod øst, markeret med 2, ligger uden for fredningen og dermed også uden for aftaleområdet med lodsejerne. Det vil derfor ikke være muligt at foretage rydninger i dette område. Efter en gennemgang af Holmegaards Mose med henblik på at se, hvor rydninger er mulige og hvilke metoder, der kan anvendes, er det besluttet at foretage rydninger, som det ses på figur 3. De blå arealer er områder, hvor birken danner en forholdsvis tæt og høj skov. Disse arealer ligger generelt på de mere tørre partier af mosen, og forventes ryddet maskinelt med maskiner på bælter. Træet transporteres ud til nærmeste vej. I felterne A, F og E fjernes træet kun fra de lettest tilgængelige områder. I de resterende ca. 50 % af disse områder fjernes træet ikke, men bliver skåret op i to-meter stykker som efterlades i området. I det gule felt er vedmassen mindre, områderne ligger lang fra transportveje og er meget blødbundede. I disse områder vil træerne blive fældet og skåret op i to-meter stykker som efterlades på stedet. Fældningen foregår manuelt med motorsav for ikke at beskadige området med maskiner. Den manuelle nedskæring betyder, at de træer der læner sig ud over skærene vil falde ned i skærene. Da der ikke vil blive brugt maskiner i området, vil træerne ikke kunne trækkes op igen, men må nedbrydes i skærene. Det vurderes imidlertid at fordelene ved at gøre skærene lysåbne, overstiger ulemperne ved at nogle af træerne nedbrydes i skærene. I de røde felter er opvæksten af birk generel meget tynd, hvilket skyldes at de ofte er mere vandlidende og blødbundede. Derfor knuses opvæksten i disse områder. Det vil foregå ved at en knuser på bælter kører over området og knuser vegetationen. Metoden har den fordel, at der er meget ringe genvækst fra birk i et knust område, og samtidig skal der ikke køres ved ud fra de blødbundede områder. Dertil kommer at området nemt kan afgræsses af får, hvis det bliver nødvendigt, da der ikke efterlades stammer og grene i området. Ved nyligt foretagne besigtigelser har det vist sig at der er god højmoseflora i felterne B og G, hvor vegetationen skal knuses. Inden dette arbejde bliver iværksat skal der foretages en mere detaljeret gennemgang af området, så de områder med den mest følsomme flora ikke ryddes med knuser. Disse områder kan senere ryddes med håndkraft evt. med hjælp fra frivillige fra bl.a. Danmarks Naturfredningsforening. Da der ikke findes sten i mosen er det muligt at skære de mindre birke af under tørvens overflade, hvilket hindrer genvækst. Vedmassen fjernes fra de blå områder, i det omfang det er muligt uden at skade strukturen i væsentligt omfang. Dette gøres ved at træet transporteres til nærmeste vej af udkører på bælter, mens rydningerne foregår. Træet vil henligge langs vejene i ca. 1 år og vil derefter blive flishugget og kørt ud. I den forbindelse vil det blive defineret, hvilke veje der er køreveje og hvor det er muligt at oplægge træ, således at sårbare planter så vidt muligt ikke bliver ødelagt, se figur 4. Vejene vil blive forsynet med køreplader under udkørslen. Fordelene ved at fjerne det nedskårne træ er dels at fjerne næringsstoffer, men også for at muliggøre græsning med får efterfølgende. På bilag 2 ses de områder, der blev ryddet i februar Rydningerne blev foretaget med kratrydder og motorsav. Det drejer sig om områder, der var meget våde, og som 8

9 derfor med fordel kunne ryddes mens isen kunne bære. Vedmassen der kan nås fra vejene bliver fjernet, sammen med træ fra nogle af de andre områder, der skal ryddes. Rydningerne kommer til at foregå i august-september i 2010 og 2011 og udkørslen og flisningen i I 2010 vil rydningerne blive koncentreret om de blå felter C, D, E, F på 9,7ha, 12,4ha 7,4ha og 3,0 og det røde felt G på 7,6ha. Hvis det viser sig, at det bliver et tørt efterår med mulighed for at rydde mere, vil yderligere arealer blive ryddet i Årsagen til at rydningerne fordeles over to år, er at det tilstræbes at hæve vandstanden hurtigt efter at rydningerne er foretaget. Da det ikke er muligt at gennemføre hele vandstandsprojektet i 2010 er vandprojektet blevet delt i to. I 2010 fokuserer rydningerne derfor på det område, som vil blive påvirket af vandstandshævningen i efteråret Vandstandshævningen Fredningen fastslår at vandscenarie 3.1 skal gennemføres, hvilket også er beskrevet i Natura 2000 planen. Vandstandsændringerne som følge af scenarie 3.1 ses i figur 5. Som nævnt er det ikke muligt at gennemføre hele vandprojektet i 2010, og derfor er der udarbejdet et mindre projekt til gennemførelse i 2010 (figur 6) hvorefter resten gennemføres i Detailprojektet for den del der gennemføres i 2011 er endnu ikke udarbejdet. Når detailprojektet er udarbejdet vil plejeplanen blive opdateret. Vandprojektet der gennemføres i 2010 berører de centrale dele af habitatområdet. For at hæve vandstanden hæves rørunderførsler under vejene 5 steder, balkerne langs vejene hæves og forstærkes 4 steder for at hindre vandet i at løbe over vejene og en grøft blokeres. Der kan være flere steder hvor vandet trænger under vejene, og det er derfor vigtigt at lokalisere sådanne områder og udnytte lokalkendskab til at lokalisere skjulte dræn og afløb. I projektet er der afsat midler til lokale grøftelukninger med krydsfinerplader. I Skov- og Naturstyrelsens højmoseprojekt, har man med fordel lukket grøfter med tørvedæmninger, hvilket også bør forsøges i dette projekt. Tørvedæmningerne har den fordel at de gror sammen med vegetationen og ikke nedbrydes som krydsfinerpladerne. I perioder med meget vand i mosen skal mindre grøfter og områder med gennemsivning af balker lokaliseres, for efterfølgende at blokere afløbet. Grøfterne bør som tommelfingerregel ikke have en hældning større end 1 promille. Hvis de har det, bør de blokeres. Denne del af projektet vurderes at være meget væsentlig for en hurtig effekt af vandstandshævningerne samt for en positiv udvikling på de nuværende højmoseflader. Da vandet oftest finder nye veje, skal lukning af lokale grøfter foretages igennem hele projektperioden, og ligeledes indgå i en After LIFE conservation plan. I vandscenarie 3.1 fremgår det af kortene, at der stadig vil forekomme en vandtransport mod nord gennem den centrale del af mosen. Der vil blive lavet flere opstemninger på dette vandsystem men overordnet bør der ikke i fremtiden eksistere et vandløb gennem mosen, der deler mosen i to vandsystemer. Vi undersøger mulighederne for at undgå at vandet løber gennem mosen og ser om projektet skal ændres på dette område. Da den første del af vandprojektet kun foregår i de centrale dele af mosen, hvor der tidligere har været gravet tørv, forventes det ikke at denne del af projektet kan påvirke områder med arkæologiske interesser. Græsning med får For at undgå genvækst af birk og andre træer og buske, vil Holmegaards Mose efterfølgende blive afgræsset af op til 250 får. I det oprindelige projekt var det planlagt at opsætte 5km faste hegn og 5km flytbare hegn. 9

10 Afgræsningen vil foregå i områder, der ikke er blevet våde nok til at hindre opvækst af birk mm og samtidig er tørt nok til at fårene kan græsse. Vi kan på nuværende tidspunkt ikke vurdere præcist hvor afgræsningen vil komme til at foregå, men det vil naturligvis ligge inden for de nye rydninger samt i de områder der allerede er afgræsset. Det er vigtigt at vide, om der er sjældne planter der er ikke tåler afgræsning, så det er muligt at friholde områder for græsning. Der er delte meninger om hvorvidt græsning er god eller skadelig for en højmose. En mulig konklusion og metode til brug for Holmegaards Mose er at græsning benyttes i de første år for at mindske genvæksten af birk i områder, hvor der ikke er god vækst af sphagnum. Derefter skal det vurderes nøje hvor lang en periode fårene skal græsse i mosen. I områder med vedvarende græsning vil der næppe opstå en højmoseflora. Da græsningen muligvis vil være af midlertidig karakter, bør opsætningen af faste hegn udskydes og det bør vurderes nøje om der overhovedet skal etableres nye faste hegn i Holmegaards Mose. Ekspertgruppen vurderer for tiden i hvilket omfang græsning skal anvendes i Holmegaards Mose og denne vurdering vil indgå i næste version af plejeplanen i foråret 2011 inden græsning iværksættes på nye arealer. Næringsstofbegrænsning Holmegårds Mose modtager spildevand fra Spredt bebyggelse i sydvest ved Fensmark Skov. Kommunen er opmærksom herpå og har det som første prioritet for at finde en løsning herpå. En evt. løsning skal dog først koordineres med kommunens spildevandsplan. Spildevandsanlægget øst for glasværket har tidligere haft mange overløbshændelser, hvor urenset spildevand er ledt til mosen ifølge oplysninger fra Kristian Kjeldsen, Miljøcenter Nykøbing Falster. Status for anlægget skal undersøges og sikres, så at det ikke sker igen. Kommunen bør undersøge dette. Eventuelt skal overløbsbassin væsentligt udvides, så mosen ikke berøres. Drænvand fra marker nord for Fensmark ledes direkte til mosen og gennem mosen til Tornemoserenden og videre nordpå. Langs med grøften/vandløbet midt i Holmegårds Mose ses tydelige tegn på næringspåvirkning med indvandring af bl.a. tagrør. Dette skal stoppes. I vandscenarie 3.1 skal drænene på Glasværksengen afbrydes og ledes ud på engen, hvilket vil begrænse både mængden af næringsstoffer og det vandvolumen der ledes til mosen. Hvis denne løsning viser sig at være utilstrækkelig må det overvejes om det resterende vand kan ledes uden om mosen. Kommende tiltag I denne plejeplan er der nævnt en række tiltag der skal iværksættes senere og som skal med i næste version af plejeplanen: Detailprojektet for den del af vandprojektet der gennemføres i 2011 er endnu ikke udarbejdet. Når detailprojektet er udarbejdet skal det indgå i plejeplanen. Efter opdateringen skal plejeplanen godkendes igen af samtlige ejere der berøres samt af Kulturarvsstyrelsen. 10

11 Som nævnt er ekspertgruppen ved at vurdere, i hvilket omfang og hvordan græsning kan benyttes i Holmegaards Mose til begrænsning af opvækst. Når vurderingen foreligger, vil der blive udarbejdet et forslag til hvilke områder, der med fordel kan afgræsses, samt en plan for brug af hegn i Holmegaards Mose. Vurdering af konsekvensen af plejetiltag I figur 7 er de kortlagte habitattyper og arters udbredelse inden for projektområdet vist. Ved at sammenholde figur 7 med de beskrevne tiltag i form af rydninger og vandstandshævninger hhv. figur 3 og 5 kan det ses hvilke habitater og arter der direkte berøres af projektet. Vandstandshævningen (figur 5) vil berøre områder med habitattyperne brunvandet sø 3160, højmose 7110, nedbrudt højmose 7120, hængesæk 7140, avnknippemose 7210, rigkær 7230, skovbevokset tørvemose 91D0 samt arterne lys skivevandkalv, mygblomst og rørhøg. Rydningerne af birk og andre træer og buske (figur 3) vil foregå i områder med habitattyperne højmose 7110, hængesæk 7140, avnknippemose 7210, skovbevokset tørvemose 91D0 samt mygblomst. Rydningerne i områder med højmose 7110, hængesæk 7140, avnknippemose 7210 og mygblomst foretages udelukkende for at tilgodese disse habitattyper/denne art. Habitattypen højmose 7110 vil blive tilgodeset af rydningerne, der vil give mere lys til de lyskrævende tørvemosser, vil fjerne næringsstoffer fra arealerne og vil mindske vandforbruget, således at vandstanden hæves ikke mindst i sommerperioden, hvor vandforbruget fra birk er højt. Vandstandshævningen efter scenarie 3.1 vil øge vandstanden hele året og medvirke til at risikoen for tilgroning mindskes. Rydningerne foretages i de områder, hvor der allerede er registreret højmose og omkring disse områder, da det forventes at naturtypen vil spredes ud fra de eksisterende områder med habitattypen. Det er vigtigt at rydningerne foregår så skånsomt som muligt og skader på tørvelaget undgås. Mindre trykskader vil det imidlertid ikke være muligt at undgå, og mindre trykskader vil ikke hindre vækst af tørvemosser og det langsigtede mål at få dannet aktiv højmose. Der er derfor stillet krav til entreprenørerne om at trykskader over 15 cm ikke tolereres. Som det ses på kortene vil genskabelsen af aktiv højmose, først og fremmest ske på bekostning af skovdækket højmose. Som nævnt i Natura 2000 planen er det acceptabelt at nedprioritere denne skovtype med henblik på at opnå gunstig bevaringsstatus for højmosen. Et større område med nedbrudt højmose vil ligeledes blive påvirket. En tilbagegang af denne habitattype er imidlertid acceptabel i takt med succession til aktiv højmose. I områderne med brunvandede søer, rigkær, hængesæk og avneknippemoser vil der forekomme mindre vandspejlsstigninger. Brunvandede søer er følsomme overfor næringsstoftilførsel, men projektet sigter mod en næringsstofbegrænsning i forhold til i dag, hvilket må vurderes at være gunstigt for naturtypen. Trusler mod rigkær og hængesæk er bl.a. vandindvinding og tilgroning. I området med rigkær og hængesæk forventes det, at der kommer en mindre vandstandsstigning med mindre tilgroning til følge. 11

12 De væsentligste trusler mod avneknippemoser er tilgroning, eutrofiering og vandstandssænkning. Projektet forventes at mindske alle tre trusler. Der vil blive foretaget rydninger i områder med rigkær, hængesæk og avneknippemose for at mindske tilgroningen med vedplanter i disse. I den nordlige del, lige uden for habitatområdet er der registreret lys skivevandkalv i nogle åbne skær. Der vil forekomme mindre vandstandshævninger i området, men næppe noget der vil påvirke arten negativt. Det er sandsynligt at træerne omkring skærene vil gå ud pga. vandstandshævningerne, hvilket vil medføre øget lysindfald og øget opvarmning af skærene, hvilket er gunstigt for arten. Endvidere forventes en mindsket næringsstoftilførsel til området efter projektets gennemførelse, hvilket ligeledes vil være gunstigt for arten. I den nordvestlige del af habitatområdet vil der blive foretaget rydninger omkring 3 åbne skær, for at tilgodese spredningsmuligheder for lys skivevandkalv. I Natura 2000 planen er det nævnt at det er usikkert om mygblomst vil blive negativt påvirket af vandstandshævningen. Vandstandshævningen vil imidlertid mindske tilgroningen med vedplanter og har samtidig til formål at skabe en mere naturlig hydrologi og mindre næringsstofpåvirkning, hvilket vil være gunstigt for mygblomst. I våde år er det imidlertid konstateret at mygblomst ikke trives (Eigil Plöger, pers. Komm.) Der er derfor en risiko for, at bestanden af mygblomst vil kunne blive påvirket i negativ retning. Natura 2000 planen nævner imidlertid at uanset denne usikkerhed har genopretning af aktiv højmose en højere prioritet end hensynet til mygblomst Rørhøg formodes at yngle i større rørskove, der ikke påvirkes negativt af projektet. Stor vandsalamander findes sjældent i sure brunvandede søer, som dominerer i Holmegaards Mose. Det er derfor ikke sandsynligt, at der er større forekomster af stor vandsalamander i projektområdet. Fjernelse af tæer og buske ved de åbne skær, vil øge vandtemperaturen, hvilket vil have positiv effekt på eventuelle bestande af stor vandsalamander. En mindre næringsstofpåvirkning vil ligeledes have positiv effekt. Et af formålene med fredningen af Holmegaards Mose er at sikre kulturhistoriske værdier. I vandscenarie 3.1 der skal gennemføres i henhold til fredningen, er der netop taget hensyn bevarelsen af de kulturhistoriske værdier, der ligger i randområdet af projektområdet. Områderne sikres en stabil vandstand og sikres mod dræning, og der er forbud mod dybdepløjning i området. I denne version af plejeplanen indgår kun den første del af vandscenarie 3.1. der kun berører de centrale dele af mosen, hvor der tidligere har været gravet tørv. De mindre jordarbejder der skal foretages vil være i veje hvor der allerede er rørunderføringer og der graves således ikke i uberørte områder eller de højere beliggende randområder, hvor der kunne tænkes at være områder af kulturhistorisk interesse. Forhold til Natura 2000 planen Natura 2000 planen beskriver indsatsen i første planperiode Der er der opstillet en række sigtelinjer, som kortfattet gengives og kommenteres i forhold til plejeplanen (se evt. Natura 2000 planen for detaljer) Reduktion af kvælstof-deposition. Skal ske gennem Grøn Vækst og kommunale tiltag der hindrer forurenende punktkilder i det åbne land. Projektet bidrager gennem vandstandshævningen der skal mindske tilførsel af næringsrigt vand fra de omkringliggende landbrugsarealer. 12

13 1.2. Hensigtsmæssig drift af de terrestriske naturtyper. Fredningen og de frivillige aftaler forbyder brug af kemiske bekæmpelsesmidler samt gødskning. Fredningen og de frivillige aftaler tillader kun plukhugst på det meste af arealet, og op til 2ha afdrift på habitatområdet uden for projektområdet. Desuden skal nåletræsbevoksninger fjerne når de er hugstmodne. Projektet bidrager med rydning af birk for at fremme dannelse af aktiv højmose Velegnede levesteder for lys skivevandkalv, stor vandsalamander og mygblomst Udvidelse og genopretning af den aktive højmose. Dette er det overordnede formål med plejeplanen, og både rydning af birk og vandstandshævningen bidrager til dette Brunvandede søer friholdes for udsætning af fisk og andehold. Udsætning, fodring og jagt på fuglevildt er forbudt i henhold til de frivillige aftaler. Det er ikke tilladt at udsætte fisk eller fodre disse uden forudgående aftale med Skov- og Naturstyrelsen Skovnaturtyper, der ikke konverteres til aktiv højmose, skal sikres. Dette er gjort gennem de frivillige aftaler Konstaterede forekomster af udpegningsgrundlagets habitatnaturtyper, der ikke er omfattet af lovgivningen, sikres mod ødelæggelse. Der vil blive foretaget rydninger i områder med højmose, hængesæk, rigkær og avnknippemose for at tilgodese disse habitattyper. Brunvandede søer, rigkær, hængesæk og avneknippemoser er følsomme overfor tilførslen af næringsstoffer og tilgronin. Vandstandshævningen forventes at mindske næringsstoftilførslen og hæmme tilgroningen med vedplanter Nødvendige tiltag, der iværksættes for at kunne genoprette aktiv højmose. Plejeplanen/projektet bidrager ved rydning af birk og vandstandshævningen Næringsstofbelastning samt overskygning af vandhuller egnet for lys skivevandkalv reduceres. Reduktion af næringsstofbelastningen forventes at ske gennem 1.1. og vandstandshævningen. Der vil foregå specifikke rydninger omkring vandhullerne område J for at skabe mere lys Reduktion af tilgroningsproblemer i rigkær. Habitattypen ryddes jævnligt for opvækst af vedplanter. Der overvejes en udvidelse i lagzonen ved fjernelse af vedplanter. 13

14 Figur 3. Foreslåede rydninger i Holmegaards Mose. Røde felter = områder der knuses, blå felter = områder der ryddes og hvor veddet fjerne, gule felter = områder der ryddes, men hvor veddet bliver liggende. Grønne områder = manuel rydning af mindre opvækst. Lyserøde streger = områder hvor træer langs vejen (10-20 m) trækkes ud til vejen for senere udkørsel. 14

15 Figur 4. Oversigtskort over Holmegaards Mose hvor tilkørselsveje og køreveje i mosen er vist. De to tilkørselsveje ved Holmegaards Glasværk og Fensmark Skov er vist med stiklet linje, og kørevejene i mosen er vist med fuld optrukket linje. Siksak linjerne viser områder med følsom flora på vejsiderne, omtalt i teksten. Den hvide prik angiver placering af arbejdsplads. 15

16 Figur 5. Vandscenarie 3.1. viser vandstandsstigninger: lys blå < 25cm. Mellem-blå ligger mellem 25 og 50 cm. Mørk blå > 50 cm. Figur 6. Kortet viser den del af Scenarie 3.1. der forventes gennemført i

17 Figur 7. Kortlagte naturtyper og arter indenfor projektområdet i Holmegaards Mose. De fleste af søerne i områder formodes at tilhøre typen brunvandet sø

18 Arealer foreslået ryddet i LIFE projektaftalen. Bilag 1. Rydninger foretaget februar Bilag 2. 18