Fremtidens miljømedarbejder Fremtidens udfordringer Fremtidens grønne helte

Transkript

1 Fremtidens miljømedarbejder Fremtidens udfordringer Fremtidens grønne helte Juni 2012 Carsten Beck

2 Er en privat og uafhængig tænketank Er grundlagt i 1970 af Thorkil Kristensen Analyse, inspiration og rådgivning Strategiske scenarieprocesser Fremtidens HR Fremtidens teknologi Anarconomy 50 medlemmer 15 ansatte Neutralitet Copenhagen Institute for Futures Studies Kunder: 3, Pictet, Nordea, IKANO, Faxe Kommune, Telia, Statoil/Hydro, IT- Gruppen, Sydbank, Nokia, Aller Norge, Siemens, Procter&Gamble, NovoNordisk, IKEA, PBS, Sony, Gentofte Kommune, Nordea, Arla, Real Dania, Århus Kommune, Vattenfall, Carlsberg, Rederiforeningen

3 Kan vi spørge nogen om fremtiden? If I asked people what they wanted, I would have made a faster horse Henry Ford

4 Netværksorganisering Megatrends Globalisering Copenhagen Institute for Futures Studies Kommercialisering Velstand Videnssamfund IT / Digitalisering Individualisering Bioteknologi Befolkningsudvikling Værdier, sundhed, drivhuseffekt, miljø Acceleration, 24-timers samfund Kompleksitet

5 Miljøudfordringer Source: OECD, Environmental Outlook 2050

6 Fremtidens udfordringer Klima Kemi Biodiversitet Vand Flere ekstreme situationer og mere kompleksitet Mediedrevet Hvilken overraskelse ligger og lurer? Spm: Vil samfundet blive mere langsigtet i sine handlinger og sin tankegang? Cradle to cradle?

7 Hvem presser samfundet til at handle? Mere stat/kommune: Mere CAC Flere økonomiske styringsredskaber OBS: Finanskrise Mere EU Grønt indkøb Mere marked: Økonomiske incitamenter Skammet ud Rekruttering (Image) Mere individ: Fravælger synderne Penge Men tid og interesse Green consumerism Green rejectionists

8 OECDs policy anbefalinger Gør forurening dyrere end grønnere alternativer, f.eks. med miljøskatter og ordninger, hvor der kan handles med emissioner. Disse markedsbaserede instrumenter kan også generere indtægter, som der kan være hårdt brug for. Værdi- og prissæt naturressourcerne og økosystemtjenesterne, f.eks. ved at betale for vand, hvilket er en effektiv måde at tildele knappe vandressourcer på, betale for økosystemtjenester, betale entré til naturparker osv. Fjern miljøskadelige subsidier, et vigtigt skridt i korrekt prissætning af ressourcer og forurening (f.eks. til fossile brændstoffer og elektricitet til at pumpe vandingsvand). Udarbejd effektive regler og standarder, f.eks. for at beskytte menneskers sundhed eller miljøets integritet, for at fremme energieffektivitet Fremme grøn innovation, f.eks. ved at gøre forurenende produktions- og forbrugsmåder dyrere og investere i offentlig støtte til grundlæggende forskning og udvikling Det er helt afgørende at integrere miljømålsætninger i økonomiske- og sektorpolitikker (f.eks. energi,landbrug, transport), da sidstnævnte har større virkning end miljøpolitik alene.

9 Corporations and Industry should be mainly responsible for protecting the environment 1 59% 31% 6% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 9 Totally Agree Tend to Agree Tend to Disagree Totally Disagree DK Source: Attitudes of European Citizens towards the Environment (Eurobarometer, 2008)

10

11 Følelser versus fakta Fakta: Det eneste som kan redde verden Flere fakta Flere amatøreksperter Miljømedarbejderen som filter for information Penge Detailhandelen er fuldstændig ligeglade med miljøet det skal bare være den billigste pris underleverandør/logistik Følelser: Det politiske spil Tillid som erstatning for fakta Brands off. og private - som filtre Spejle mig selv i den indsats som skal lægges Flere kampagner, mærker og undervisningstiltag kan føre til miljøtræthed Symbol løsninger: Genanvendelige indkøbsnet Grønne stikkontakter

12

13 Behov for at I står fast på ekspertrollen som miljømedarbejdere Copenhagen Institute for Futures Studies Frit valg på alle hylder

14 Scenarie 1 Scenarie 2 Scenarie 3 Scenarie 4 Titel Gennem ild og vand Deux ex machina Play it again Én for alle Scenarierum Stærk bæredygtighed og top-down Svag bæredygtighed og top-down Svag bæredygtighed og bottom-up Stærk bæredygtighed og bottom-up Status Verden nær miljøkatastrofen Den teknologiserede verden Den iscenesatte verden Verden i pagt med naturen Krav Gør noget! Opfind noget! Fortæl mig noget! Lav noget om! Løsningen ligger i: Handling (koordinering og ledelse) Teknologisk innovation (troen på frelsen fra maskine) Fortolkningen (overbevise og skabe mening) At ændre verden, (og starte med sig selv)

15 Børn af tiden Baby Boomers Silent generation Generation x Generation Y Generation z Generation Alpha

16 Generation Y Undgå IT restriktioner Brug real time kommunikation ASAP er for langsomt Brug online collaborative tools Frit valg Lad brugerne indgå som aktive partnere ikke som reaktive modtagere

17 Vi er utålmodige Vi er villige til at bidrage med tid, data osv Vi forventer respons her og nu Vi accepterer ikke dårlige undskyldninger Alt i real time Copenhagen Institute for Futures Studies "Twitter has done a great job of real-time search. I think we ve done a relatively poor job of... things that work on a per-second basis. I ve been telling our search teams for some time, you need results for every second. They laugh at me. I don t think they understand this. I think we will do a better job of some of these things now". Source: Larry Page (Google founder) in Wired Magazine

18 Copenhagen Institute for Futures Studies

19 Copenhagen Institute for Futures Studies

20 Historien om datakvalitet

21 Historien om datakvalitet Hvilket lam er mest energieffektivt? Opdrættet i Storbritannien Opdrættet, frosset ned og transporteret fra New Zealand

22 Hvilket lam er mest energieffektiv? Copenhagen Institute for Futures Studies CO2 udslip (kg/ton): 2.849,1 CO2 udslip (kg/ton): 688,0 inklusive shipping Opdrættet i Storbritannien Opdrættet, frosset ned og transporteret fra New Zealand Saunders, et al. Food Miles Comparative Energy/Emissions Performance of New Zealand s Agriculture Industry. (Lincoln, NZ: Agribusiness & Economics Research Unit, Lincoln University, 2006).

23 2 dilemmaer Copenhagen Institute for Futures Studies

24 Consumerization versus standardløsninger Consumerization Standardløsninger Alt sker på den enkelte aktørs præmisser Tilpasse sig til unikke situationer Hobro er ikke Grindsted og omvendt Nedefra og op Miljø data bliver relevant for alle Bredt spektrum af løsninger: Kommuner Brugsen Vejdirektoratet Dialog ikke monolog Ustyrlighed Jura? Fælles løsninger og politikker Vi ruller løsninger ud centralt Sikkerhed er i højsædet når det gæder data og miljø Juridisk skal vi være vandtætte innovation er ikke godt hvis sikkerheden skrider Der er eksperter og der er brugere Oppefra og ned Navigere i kompleksitet kræver standarder

25 Kompetencer: Brede eller specialisering Kompetence: Specialisering Kompetence: Brede Backbone i processen fsa. miljødata Man henvender sig til medarbejdere med dybe kompetencer Komplekse problemstillinger kræver kompetente svar Gør det du er god til og lad andre tage sig af resten VFM ligger i at vi er med på det den optimale teknologiske platform, har de mest opdaterede datastrømme osv Miljømedarbejderen som blæksprutten T-formede kompetencer Miljødata indgår altid i en større sammenhæng som kræver indsigt i de andres dagsordener Nye kompetencer? Forståelse af situationen er central Data: Kan hentes alle steder: underleverandører, ude i skyen, ude hos kunderne, hen om hjørnet og nede i kælderen

26 Det var fremtiden fra IFF Nu er det jeres fremtid

27 Et postkort til fremtiden

28 Spilleregler Copenhagen Institute for Futures Studies

29 Det visionære Copenhagen Institute for Futures Studies

30 5 grupper Overfladevand Vesterhavet DAI Skagerrak Natur Nordsøen Grundvand Storebælt Jord - Langelandsbælt

31 Det praktiske Vi mødes her igen klokken Opsummering af budskaberne på postkortene Anders Lund Madsen