Læge på plejehjem i 40 år Af overlæge, dr. med. Jette Ingerslev. Medicinsk afdeling, Glostrup Hospital

Transkript

1 56

2 Læge på plejehjem i 40 år Af overlæge, dr. med. Jette Ingerslev. Medicinsk afdeling, Glostrup Hospital Gennem 40 år har Jette Ingerslev haft kendskab og kontakt til ældre. Hun besøgte Dorthe Mariehjemmet, som indgik i hendes undersøgelse af Danmarks 85-årige og skrev den første danske geriatriske doktordisputats om disse ældre. De sidste 40 år er der sket medicinske, psykologiske og sociale ændringer af væsentlig betydning. Grundholdningen til sygdomme og tilstande hos ældre er, at ældre skal vurderes og behandles ud fra en individuel synsvinkel. Virkninger og bivirkninger ved undersøgelse, behandling og andre tiltag skal afvejes i forhold til hinanden. Ældre på plejehjem er nu om dage svækkede og sårbare. Det er derfor væsentligt, at pårørende og plejepersonale støtter den ældre og dennes ønsker. Medicinske landvindinger Ældre på plejehjem har som regel flere sygdomme på samme tid. Det er en udfordring at få udredning og behandling afbalanceret. Hovedparten af sygdommene hos ældre skyldes forkalkninger, det være sig i hjertet, hjerne, nyrer eller blodkar i benene, ofte med baggrund i et forhøjet blodtryk og uheldig livsstil med rygning, uhensigtsmæssige spisevaner med for meget fedt og salt, samt for lidt motion. 57

3 Gennem de seneste 40 år er der udviklet nye metoder til undersøgelser og behandling, både på det medicinske og kirurgiske felt i form af nye lægemidler og mere skånsomme operationsmetoder, også til ældre højt op i årene. Dorthe Mariehjemmet hører under Islev Sogn Nye lægemidler, der kan hjælpe ældre, kan forebygge og bekæmpe hjerte-karsygdomme, lungesygdomme, infektioner, gigt, kræft og demens samt mange andre lidelser. Lægemidler mod hjerte-karsygdomme kan nedsætte blodtrykket og dermed risikoen for slagtilfælde, blodprop i hjerte og lunger og hjertepumpesvigt. Yderligere kan forkalkningsprocesser mindskes ved at blodets kolesterol bliver sat ned ved hjælp af medicin, ofte med de såkaldte statiner. Mange ældre har været rygere og har derfor også fået lungeproblemer. Den væsentligste behandling er rygeophør og vejrtrækningsøvelser. Samtidig kan der sættes ind med medicinsk 58

4 behandling med inhalationsmedicin og tabletter. At få stillet diagnosen kræft er et hårdt slag for de fleste mennesker. Nu om dage er udredning og behandling af kræft præget af professionalisme med hurtig diagnostik og effektiv behandling med evt. operation, røntgenstråler og kemokure. Dertil kommer effektiv smertebehandling med tabletter, stikpiller eller morfinplastre. Gigtsygdomme, mavesår og vandladningsproblemer er andre store områder, hvor der er gode muligheder for både medicinsk og kirurgisk behandling. Metoderne er bedre og mere skånsomme end tidligere. Mange ældre lider af nedsat hørelse eller syn. Høreapparaterne bliver mere effektive og fikse, men brugen af dem fordrer indlæring og tilvænning. Grå og grøn stær behandles nu om dage med ambulante operationer, heldigvis med kortere ventetid end tidligere. Psykologiske forhold Holdningen til ældre har ændret sig væsentligt gennem de sidste 40 år. Der er kommet mere respekt omkring ældre, der på deres side stiller flere positive forventninger og krav til, at der ikke diskrimineres på grund af alder. En del ældre har depressioner eller demens. Som ved de fysiske sygdomme gælder det, at der skal stilles en nøjagtigt diagnose, for at behandlingen kan have effekt. Der er nye landvindinger for at behandle depressioner med både psykoterapi og lægemidler. Demens er der i stigende grad fokuseret målrettet på. Fysisk som psykisk aktivitet kan udskyde og mindske en begyndende demens. Nye lægemidler kan understøtte dette. Medierne fokuserer på ældres forhold generelt, men enkelthistorier kan også give anledning til debat og handling. Overgreb mod ældre, det 59

5 være sig fysiske, psykiske eller økonomiske, har fået større bevågenhed. Ældre Sagen med over en halv million medlemmer og en aktiv ældrepolitik har trukket mange væsentlige problemer frem og fordret handling og løsninger. Mange patientforeninger giver oplysninger ved specifikke sygdomme. Beboere og deres pårørende kan finde megen støtte her. Tilbud til ældre om forskellige aktiviteter er øget ganske kraftigt. Det være sig fysisk træning, hjælpemidler, underholdning, undervisning og IT-adgang. For få år siden var de færreste ældre fortrolige med internetadgang, men efterhånden har de taget udfordringerne op, også på plejehjemmene. Livsstilen Gennem de sidste 40 år er der i stigende grad skabt forståelse for, at livsstilen kan og bør ændres, så skaderne på krop og sjæl bliver mindre. Der er gode råd og vejledninger om medicin og livsstil at få på apoteket, i kommunerne, på biblioteker eller på nettet, Alderen i sig selv sætter ikke nogen begrænsning for at ændre livsstilen. Det kan være ved at ophøre med rygning, øge motionen og spise mindre salt, fedt og søde sager, så en evt. overvægt kan blive reduceret. Det er aldrig for sent at ændre på livsstilen. Heller ikke selv om man bor på et plejehjem. Tværtimod. Der kan være mange støttende kræfter til rådighed både hos beboere, plejepersonale og pårørende, hvis man vælger at ville ændre en dårlig livsstil. Det åndelige liv kan næsten altid stimuleres mere. Det kan være ved læsning, deltagelse i samtalegrupper eller ture med stimulerende aktiviteter. 60

6 Sociale forhold Plejehjem, plejebolig, beskyttet bolig, ældrebolig, aflastningsplads og døgndækket hjemmepleje er nogle af de forskellige tilbud, der har været eller er her i landet. Under alle omstændigheder er der tale om personens private bolig, hvor vedkommende i princippet selv bestemmer. Personen og bolig skal respekteres. Demente plejehjemsbeboere er ofte ikke i stand til fuldt ud at tage vare på egne forhold, og en værge kan da træde hjælpende til. Sundhedsloven, der er meget omfattende, gælder naturligvis også for plejehjemsbeboere og skulle give en sikkerhed for ligeværdig undersøgelse og behandling. For hvert plejehjem er der udarbejdet pjecer med oplysninger om mål og midler for beboere og personale. For den ældre og de pårørende gælder det at finde det rigtige sted, og mange har heldigvis fundet det på Dorthe Mariehjemmet. Dorthe Mariehjemmet, beboere, personale og pårørende kan være stolte af de 40 år, der er gået med udvikling og fremgang. Held og lykke med de næste 40 år. Der er lagt en god grund for videre udvikling. At være sig selv i fællesskabet. 61

7 62

8 Fremtidens ældrepleje Interview med Niels Bøttger-Rasmussen, forsker, Instituttet for Fremtidsforskning Flere private plejehjem, mere forskning og mere teknologi på ældreområdet, spår fremtidsforsker. Vi vil få flere mellemstationer i fremtidens ældrepleje. Det tidligere alderdomshjem, hvor ældre, fortrinsvis velfungerende mennesker boede under trygge forhold med personale døgnet rundt, vil få en renæssance. Vi vil se en slags pensionat eller hotel, hvor ældre vil kunne betale sig til en god service, og der vil blive større spredning mellem private luksusplejehjem og almindelige kommunale plejehjem. På samme måde som man i dag har privathospitaler og offentlige hospitaler. Det mener Niels Bøttger-Rasmussen, forsker med speciale i ældrepleje på Instituttet for Fremtidsforskning. Det kan godt undre mig, at forsikringsselskaber, pensionskasser og fonde ikke for længst er gået ind på området med private plejehjem. De eksisterer jo stort set ikke i dag. Derimod svømmer vi i tilbud om sundhedsforsikringer, så vi kan komme på privathospital og springe ventetiden over i det offentlige system. Men man kan ikke tegne en forsikring til et privat plejehjem. Men det skal nok komme, siger Niels Bøttger-Rasmussen. 63

9 På det teknologiske område forudser fremtidsforskeren en lang række smarte teknologier, som vil kunne lette tilværelsen for de ældre både på plejehjem og i egen bolig. F.eks. lys, der tændes og slukkes, vinduer og døre, der åbnes og lukkes, gardiner, der trækkes fra og for alt sammen ved hjælp af stemmen. Desuden udvikling af robotstøvsuger, robotgulvvasker og nanoteknologi, som overfladebehandler, så alting bliver lettere at rengøre. Jo mere teknik man kan anvende til det praktiske, jo mere tid får personalet til den personlige omsorg, siger Niels Bøttger-Rasmussen. Større faglighed på ældreområdet Demensforskningen vil blive øget, så både plejehjemspersonale og pårørende kan blive klædt bedre på til at drage omsorg for demente. Her er man ifølge Niels Bøttger-Rasmussen godt i gang med musikterapi, motionsterapi og reminiscenskasser. Det sidste er kasser, som indeholder effekter fra et bestemt årti, f.eks. nips, askebæger, lampe, skolebøger, køkkengrej, småmøbler m.v. fra 1930erne eller 1940erne. Genkendelsen hos den demente er ofte så stor, at minderne får et sprog. Niels Bøttger-Rasmussen forudser, at vi vil få flere frivillige, der besøger og går tur med de ældre. Mange mennesker i 60erne og 70erne er friske pensionister, der gerne vil yde en indsats med lidt mere mening i end golf og rejser, og de vil typisk blive besøgsvenner. Fremtidens plejehjem vil få et større skær af hjemlighed, bl.a. vil der komme øget fokus på måltidet som selskabeligt højdepunkt. Det vil sige, at medarbejderne som den naturligste sag spiser med ved bordet og på den måde bidrager til konversationen. Medarbejderne vil fremover få en større faglighed med mange efteruddannelseskurser. 64

10 De personlige kompetencer såsom empati og kommunikation vil især fylde meget i fremtidens uddannelser, ligesom vi vil se stigende krav til plejehjemsledelse og plejehjemsbyggeri. Jeg tror, vi vil få flere store plejehjem, som kan udnytte stordriftsfordelen og have mange specialister tilknyttet såsom ergoterapeuter, fysioterapeuter, geriatere, psykologer og lignende, siger Niels Bøttger-Rasmussen. Takt og tone Hvad angår kommunikationen forestiller fremtidsforskeren sig, at man på plejehjemmet får en kommunikationsekspert til at lytte til omgangstonen i nogle dage for siden at undervise medarbejderne i den rette kommunikation. Det er nemlig noget af det sværeste mellem mennesker, understreger han. Tidligere forstander på Dorthe Mariehjemmet, Mie Juul, har flere eksempler på, at man som medarbejder kommer til at begå overgreb gennem sit sprog, selv om man kun har haft de bedste hensigter. Hvis en beboer beder en medarbejder om hjælp, og denne så siger: Jeg kommer om lidt - så er det et overgreb. For hvad er om lidt? I stedet bør man sige: Jeg kommer om 10 minutter kan du vente så længe? Det er en langt klarere besked, siger Mie Juul. Den slags takt og tone på plejehjem vil vi se meget mere af, spår Niels Bøttger-Rasmussen. Du ser godt ud! 65

11 66

12 Geriater som fast norm har lange udsigter Af Marianne Metz Mørch, overlæge, Geriatrisk Afdeling, Århus Universitetshospital Geriatri - det medicinske speciale om gamle menneskers sygdomme. På plejehjem bor man i ren juridisk forstand i sit eget hjem og har derfor fortsat sin egen praktiserende læge. Fordelen ved den ordning er, at man ikke skal tage afsked med sin kendte læge, når man flytter på plejehjem. Det betyder, at man uden afbrud kan fortsætte med den læge, man selv har valgt ofte år forinden og måske mødt mange gange. Det er tydeligt, hvad det kan spare af tid og forklaringer. Og hvis det har været et godt forhold, vil det jo være ønskværdigt at fortsætte. Men det kan blive problematisk, hvis man flytter uden for den radius, hvor ens læge vil tilbyde at aflægge hjemmebesøg. Man kan så blive nødt til at skifte læge på et tidspunkt i livet, hvor man har færre ressourcer til at knytte kontakter. Desuden kan den nye fremmede læge have vanskeligt ved at overskue et måske langt og kompliceret livs- og sygdomsforløb. Dette sidste kan sådan set også gøre sig gældende for den gammelkendte læge. Ophobningen af sygdomme multimorbiditet, koblet til psykiske og måske sociale og eksistentielle problemstillinger ved den sidste tid af livet kan være en både tidsrøvende 67

13 68

14 og fagligt krævende opgave, som ikke enhver praktiserende læge magter eller ønsker at påtage sig. Få geriatere i Danmark En egentlig uddannelse som plejehjemslæge findes ikke i Danmark. Derimod findes geriatri, som er læren om gamle menneskers sygdomme. Det er et sygehusspeciale, som indgår i de akutmedicinske tilbud til befolkningen. Det er et af de yngste specialer i Danmark, og der er kun godt 70 speciallæger i geriatri i Danmark. Der mangler således geriatere selv på flere af de akutte sygehuse. Rekrutteringen til specialet er generelt vanskelig, som det også er til de fleste af de øvrige otte interne, medicinske specialer. Fokus er for geriatere det gamle menneskes sygdomspræsentation, som ofte er atypisk i forhold til yngre, ligesom behandlingen ofte også må skræddersys til den enkelte. I Danmark er der endnu ikke i geriatrien særligt fokus på livets afslutning, sådan som man ser i de lande vi sædvanligvis sammenligner os med. Derfor er en geriater på et plejehjem ikke nødvendigvis en bedre løsning. En del geriatere har dog af egen interesse skaffet sig den fornødne viden og erfaring om palliativ medicin til både patienter med cancer og med non-maligne lidelser. Det vil dog i lang tid fremover ikke være muligt at rekruttere speciallæger i geriatri til plejehjem som en fast norm. Tilsyn efter henvisning fra egen læge tilbydes dog af flere geriatriske afdelinger i Danmark - også når patienten er bosat i plejebolig. 69

15 70