Advokatprofessionens kommercialisering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Advokatprofessionens kommercialisering"

Transkript

1 Advokatprofessionens kommercialisering Professor, dr.jur. Mads Bryde Andersen, Danmark Advokatprofessionen har navnlig forandret sig som følge af specialiseringen og globaliseringen. Dernæst har markedet for transnational rådgivning skabt en ny type af store advokatvirksomheder, der har taget konkurrencen op med (og som ligner) tilsvarende advokatvirksomheder i andre lande. Afkastet i disse virksomheder er stort, fordi honorarerne er store ofte for store til mange privatpersoner og små klienter. De store advokatvirksomheder undergives en styring, der er de mindre advokatvirksomheder fremmed. Det har bl.a. skabt en ny advokatkultur, der tiltrækker nogle men frastøder andre. 1 Oversigt Med emnevalget for denne diskussion har arrangørerne af juristmødet allerede slået fast, at advokatprofessionen som i sammenhængen må forstås som den nordiske advokat og advokatvirksomhed anno 2011 har forandret sig i retning mod en øget kommercialisering. Under afsnit 2 konstaterer jeg, at forandringen for det første er sket som følge af den specialisering, der er sket i samfundet. Globaliseringen har dernæst skabt et marked for store og allerede derfor, meget synlige advokatvirksomheder, der leverer specialiseret rådgivning mod store klienter. Det er navnlig (men ikke kun) disse advokatvirksomheder, der drives mere forretningsorienteret ( kommercielt ) end tidligere. Også mange små og mellemstore advokatvirksomheder specialiserer sig, og også her mærker man et paradigmeskift, hvor advokaten i mindre omfang betragtes som rettens tjener og i højere grad som en erhvervsdrivende. Men fordi de små advokatvirksomheder sigter mod lokale markeder, har de ikke været tvunget til at vokse sig større for at opnå stordriftsfordele. De opleveres derfor ikke som helt så kommercielle. Under afsnit 3 drøfter jeg, om disse forandringer har været positive eller negative. Man kan konstatere, at afkastet i de store advokatvirksomheder er større end i de mindre. Men de store virksomheder styres så stærkt, at selv partnere kan føle sig som ansatte. Dernæst kan den strenge budgetstyring presse advokaterne til at præstere uforholdsmæssigt mange arbejdstimer, hvilket kan give en udfordring for advokatens arbejdsglæde og livskvalitet (work-life balance). En sådan ubalance er bl.a. egnet til at påvirke muligheden for at rekruttere talent til advokatprofessionen negativt. De perspektiver, disse antagelser rejser, sammenfattes under afsnit 4. 2 Advokatprofessionen forandring Tese 1: Selv om advokatprofessionen som liberalt erhverv ligner andre liberale erhverv, er den underlagt skærpede pligter, der udspringer af advokatens forudsatte rolle ved domstolene. 471

2 Mads Bryde Andersen I en diskussion om kommercialisering bør det indledningsvis slås fast, at advokater selvfølgelig driver erhvervsvirksomhed, og altid har drevet erhvervsvirksomhed. Det er helt legitim at tjene penge på advokatrådgivning. Derfor burde det heller ikke være problematisk, at advokater tænker kommercielt ved at drive deres virksomheder på en måde, der sikrer det bedst mulige afkast. At spørgsmålet om advokatstandens kommercialisering alligevel diskuteres skyldes en klassisk forventning om, at advokater ikke kun drives af ønsket om at tjene penge. Forventningen har sammenhæng med, at advokatvirksomhed er liberal erhvervsvirksomhed. Efter almindelig forståelse kendetegnes en sådan virksomhed ved at levere personlige tjenesteydelser, der er baseret på sagkundskab (typisk baseret på en højere uddannelse) med en professionalisme, der bl.a. involverer krav om integritet og kontrol på grundlag af professionens egen selvregulering. Andre liberale erhverv er altså også underlagt en professionsetik. Selve ordet profession udtrykker netop, at man har samlet sig under visse værdier, som professionen står for, og som udråbes som kendetegnende for den ( pro + fessio = at udråbe). En profession opnår sin identitet ved at bekende sig til sådanne værdier. Opstår kollision mellem de etiske og andre (herunder det kommercielle hensyn til at opnå afkast) værdier, kan den derfor være nødt til at prioritere de etiske højere. Hvis virksomheden drives med større fokus på indtjeningshensynet og mindre fokus på det etiske vil man sige, at den drives for kommercielt. Spørgsmålet om kommercialisering kan derfor også tænkes rejst mod f.eks. revisorer, landinspektører, rådgivende ingeniører, arkitekter, ejendomsmæglere og mange andre. At særligt advokatprofessionen er kritiseret for at være blevet for kommerciel skyldes formentlig, at advokater forventes at være endnu mere uafhængige i deres rådgivning, og endnu mere etiske, end andre liberale erhvervsudøvere. Det er en naturlig konsekvens af denne forestilling, at der så er mindre plads til kommerciel tænkning. Modsætningen mellem advokatens kommercielle interesser og klientinteresserne kommer først og fremmest til udtryk i honorarfastsættelsen. Advokatens honorar er det ultimative udtryk for hans økonomiske interesse i opdraget, og fordi det ofte vil bero på et skøn, indebærer honoraret et punkt i klientrelationen, hvor advokaten ikke er uafhængig: Advokaten vil ønske størst muligt honorar, klienten mindst muligt. I Storbritannien har man fra gammel tid taget konsekvensen af denne manglende uafhængighed ved at forbyde den advokat, der fører sagen for klienten (the barrister) at kræve betaling af klienten. Dette forbud har ført til opbygningen af solicitor-professionen, der netop tog sig af betaling og rådgivningsopgaver. Så vidt er man ikke gået i de nordiske lande. Vi håndterer først og fremmest interessemodsætningen ved regler, der begrænser advokaternes frihed til at aftale honorarer, og som underkaster honorarfastsættelsen tilsyn med klageadgang. Det er f.eks. almindeligt anerkendt i de nordiske lande, at advokater ikke kan indgå aftale om betaling i forhold til udkommet ved sagen (i Sverige kaldet riskavtal, på engelsk no cure, no pay ). Og det forekommer løbende, at advokaters honorarer nedsættes ved advokatmyndighederne. Hertil kommer, at de honorarer, advokaten opnår for arbejdet for domstolene, fastsættes af domstolen ikke af advokaten. Også opfattelsen af advokaten som en rettens tjener har traditionelt været forbundet med en opfattelse af, at det kommercielle hensyn til indtægterne ved sagen 472

3 Advokatyrkets kommersialisering ikke skulle fylde så meget: Advokaten forventes at fremtræde med samme professionalisme og værdighed som dommerens og anklageren. Heri ligger måske også en forventning om, at arbejdet i retssagen ikke bør kaste voldsomt meget mere honorar af sig end det, dommeren og anklageren oppebærer. I hvert fald er det en kendsgerning, at retssagsarbejdet i de ordinære små og mellemstore sager ikke hører til den bedst betalte del af advokatens arbejde, når det fastsættes af domstolen. At advokat, dommer og anklager ses som en del af samme kultur, bekræftes i Danmark, Norge og Sverige ved, at reglerne om advokater findes i henholdsvis retsplejeloven, domstolsloven og rättegångsbalken, hvor man også finder regler om dommere og anklagere. Med denne lovmæssige indplacering har lovgiveren sendt et signal om, at samfundet ser en væsentlig rolle for advokaten i retten, hvor netop alle typer af sager kan behandles. Denne rolle skyldes, at advokaterne producerer det processtof, der indgår i retsafgørelserne, og dermed påvirker både domme, retshåndhævelse og retsudvikling. Heri ligger hovedbegrundelsen for, at advokater er underlagt særlige og mere vidtgående pligter end andre juridiske rådgivere. Jeg tænker her på reglerne om uafhængighed (herunder i relation til interessekonflikter), til reglerne om værdig optræden overfor klienter, kolleger, myndigheder og domstole, og reglerne om sikring af betroede midler. Hertil kommer talrige (vidtgående) regler om forsikring, klageadgang, salærkontrol, efteruddannelse og meget andet. Den intense advokatregulering understøtter advokaternes helt særlige brand, der placerer advokater stærkt i konkurrencen med andre leverandører af juridisk rådgivning herunder også fra andre liberale erhverv. Denne status som særligt troværdige rådgivere harmonerer fint med, at domstolene er det ultimative forum for konfliktløsning, som derfor må efterleve de højeste krav til etik og kvalitet. Tese 2: Retssagsarbejdet påvirker advokaternes selvforståelse og etik og når advokatarbejdet trækkes bort fra domstolene indtræder der forandringer heri. I dag spiller retssagsbehandlingen en mere beskeden rolle for advokatarbejdet end tidligere. De fleste retlige konflikter afgøres af fora uden for domstolene, f.eks. råd og nævn, klageinstanser, voldgiftsretter mv. Sådanne fora vil typisk være udviklet med sigte på de enkelte sagsområder, og advokaterne vil normalt ikke have noget monopol på at repræsentere klienter her (modsat situationen ved domstolene, hvor advokaterne i forskellig udstrækning i de enkelte nordiske lande stadig besidder væsentlige procesmonopoler). Denne udvikling har betydet, at det almindelige domstolsarbejde modsat arbejdet med konfliktløsning ved disse forskellige fora har fået karakter af et speciale. Sådan er det i hvert fald i de store advokatvirksomheder, hvor de advokater, der fører sagerne, normalt ikke vil være involveret i en eventuel forudgående rådgivning. Advokater i disse virksomheder vil kun optræde i retten, hvis de har valgt dette speciale. Derimod er der mere sædvanligt, at advokater i mindre advokatvirksomheder selv fører de sager, der måtte udspringe af deres rådgivning. I den mindre advokatvirksomhed betragtes retssagsarbejde nemlig ikke som et speciale men som en almindelig del af advokatarbejdet. Hovedparten af disse sager repræsenterer til gengæld sjældent stor økonomisk værdi. 473

4 Mads Bryde Andersen Med nedtoningen af domstolsarbejdet har advokatprofessionen mistet et væsentligt spejlbillede. Retssagens struktur (herunder den skarpe adskillelse mellem part og modpart) og procesform (herunder betydningen af det kontradiktoriske princip) har været afgørende for udformningen af de advokatretlige regler. Dernæst var retssagsarbejdet tidligere en naturlig fortsættelse af advokatens rådgivning: Når advokaten havde givet sit råd, forventedes han senere at kunne stå på mål for det ved at kunne føre en sag heldigt igennem ved domstolene. Advokatens bevægelse bort fra retssalene og ind i mødelokalerne har derfor haft mærkbare konsekvenser for reglerne om advokaternes virke: Tidligere tiders advokatrådgivning var baseret på den tanke, at advokatstanden indgik i en byttehandel, hvor advokatprofessionen på den ene side opnåede en række privilegier, som gav den en konkurrenceforhold overfor andre professioner, til gengæld for på den anden side at underkaste sig nogle særlige forpligtelser, først og fremmest overfor domstolene, men også overfor de klienter, der ville optræde som parter under retssager ved domstolene. Et eksempel på denne byttehandel er samspillet mellem advokatens møderetsmonopol og advokatens pligt til at påtage sig sager. I britisk advokatret begrunder dette samspil pligten for the barrister til at påtage sig ethvert opdrag efter den såkaldte cab rank rule. I Danmark har advokaternes møderetsmonopol traditionelt været afbalanceret af en (moralsk) pligt (som i hvert fald blev oplevet således af ansete advokater), til at påtage sig såkaldte beneficier. Med et offentligt beneficium forpligter advokaten sig til at udføre opdrag for ubemidlede eller straftiltalte typisk mod en betaling, der er ringere end advokatens normale betaling. I Storbritannien er the cab rank rule for nylig sat under tvivl, bl.a. ved en prægnant udtalelse i 2010 fra The Law Society of England and Wales. I Danmark har udviklingen for længst demonteret den moralske pligt til at påtage sig beneficier. Kun ganske få inden for kredsen af højt respekterede advokater er i dag beneficerede. Mange, også store, advokatvirksomheder påtager sig til gengæld ofte pro bono-opdrag. Men baggrunden herfor er ikke pligtfølelsen i en moralsk byttehandel. Andre forhold, herunder til branding og rekruttering vejer nok lige tungt. Det er i den forbindelse bemærkelsesværdigt, at advokatmyndighederne i de nordiske lande modsat i USA ikke er gået foran på dette område, f.eks. ved at opstille kvoter for, hvor mange procent af virksomhedens samlede timetal, der bør være pro bono. I takt med at advokaterne har forladt retssalene, er deres særlige privilegier faldet, ét for ét. I Sverige har advokaterne for længst måttet opgive deres proces-monopol. I Danmark er dele af procesmonopolet faldet gennem de reformer, der gennemførtes i 2007, der ligeledes liberaliserede reglerne om ejerskab til advokat-virksomheder. For Danmarks vedkommende bortfaldt eneretten til at reklamere med juridisk rådgivning i Som skitseret under Tese 10 er der grund til at antage, at den fortsatte distancering fra domstolsarbejdet vil føre til, at også andre klassiske rammebetingelser for advokatvirksomheden med tiden vil løsnes. Konsekvensen af denne udvikling har været, at advokatprofessionen kommer til at ligne andre liberale erhvervsprofessioner. Advokater er ikke længere afskåret fra at reklamere for deres ydelser: Dermed kan de optræde i markedsføringen på linje med andre rådgivere. De kan i et vist omfang gå i partnerskab med ikke-advokater: Dermed kan deres virksomhed drives efter de forretningsmodeller, der passer disse andre professioner. Distanceringen fra domstolsarbejdet forklarer også, hvorfor der i dag er langt større uenighed blandt advokater om, hvad der i forskellige sammenhænge skal anses for god advokatskik. Dengang advokaterne brugte mere tid i retten, var det f.eks. let at opnå konsensus om, hvornår der forelå en interessekonflikt. Sådanne spørgsmål er 474

5 Advokatyrkets kommersialisering enklere at håndtere, hvis man ser på de stridende parter i en tvist. Men situationen er langt vanskeligere, hvis de modstående interesser gør sig gældende i en kommerciel transaktion: Er konkurrenten eller er den muligt interesserede eller aktuelle byder i en købtransaktion modpart? For de store advokatvirksomheder har det langt større betydning for svaret på sådanne spørgsmål, hvilken regulering og etisk praksis, der følges af amerikanske advokatmyndigheder, end hvordan den hjemlige debat former sig. Også advokatens uddannelse præges af retssagsarbejdets mindre fremtrædende rolle i advokatarbejdet. Tidligere var retssagsarbejdet en naturlig del af advokaternes uddannelse. Indtil den danske lovreform i 2007 var det f.eks. et krav, at danske advokater skulle kunne fremvise en principalerklæring om at være øvet i procedure for at kunne opnå bestalling som advokat. I dag erkendes det, at et sådant krav umuligt kan stilles. Derfor indførte 2007-reformen en retssagsprøve, som i givet fald kan aflægges ved, at advokaten procederer en fiktiv retssag. Udviklingen mærkes også ved fremkomsten af en række delforeninger under brancheorganisationen Danske Advokater, der samler advokater inden for forskellige retsområder, f.eks. inkassoadvokater, boligadvokater, familieadvokater, it-advokater etc. Flere af disse foreninger har udviklet særskilte etiske regelsæt, der tager højde for de forhold, der gør sig gældende inden for de respektive specialer regelsæt, som ganske vist respekterer den generelle standard for god advokatskik, men som på den anden side må formodes at påvirke udformningen af denne standard inden hver deres område. Hvis udviklingen fortsætter, vil de advokatretlige regler om interessekonflikter, uafhængighed, beskyttelse af betroede midler mv. i samme takt blive identisk med den regulering, der gælder for disse specialer og på længere sigt måske også for andre typer af juridiske rådgivere, der rådgiver på disse områder. Det er værd at bemærke, at sådanne nye rådgivningsprofessioner ofte ikke vil være forankret i domstolskulturen. De vil heller ikke være forankret i entydige nationale markeder men ofte udvikle deres kultur og etik i mødet med andre aktører på et globalt marked, hvor rådgivningen ikke nødvendigvis præsteres af advokater. Derfor vil de også udvikle hver deres professionsetik, afpasset efter de kommercielle eller andre hensyn, der her gør sig gældende. Den samlede iagttagelse er altså følgende: Jo mere advokaternes produkt kommer i konkurrence med andre rådgivere, jo mere kommer deres virksomhed og etik til at ligne disse rådgivere, og jo vanskeligere bliver det at opretholde forestillingen om advokatprofessionen som noget særligt. Denne faktor vil også påvirke advokaternes forretningsmæssige overvejelser i konkurrencen, og dermed deres opfattelse af, hvor balancen bør gå mellem det kommercielle og det etiske. Tese 3: Fordi deres rådgivning er født til at være generel har specialiseringen og globaliseringen medført store forandringer for og øget konkurrence mellem advokaterne. Den udvikling, der skitseres under Tese 2, må holdes over for det faktum, at advokatrådgivningen sammenlignet med anden juridisk rådgivning er født til at være generel. Der er i princippet ingen grænser for, hvilke sager, advokater kan rådgive i og bringe for domstolene. Dermed står advokater i modsætning andre juridiske 475

6 Mads Bryde Andersen rådgivere. Sammenlignet med andre professioner er det vist kun lægeprofessionen, der er ligeså generelt orienteret. Advokatprofessionen har altid været et produkt af samfundets rets- og konfliktkultur. Da den lovgivende, udøvende og dømmende magt lå samme sted, var der ikke rum for en advokatprofession, der i sagens natur fra første færd var generelt orienteret. Det var netop derfor, at retssagsparadigmet gav advokatprofessionen sin oprindelige identitet. At dette generelle forum i dag har fået mindre betydning skyldes udviklingen af række nye juridiske specialer, som med tiden har ført til yderligere underspecialer og delspecialer mv.: Man har ikke længere speciale i skatteret. I dag er dette emne opdelt, så man f.eks. er specialist i personskat, selskabsskat, pensionsbeskatning, international dødsbobeskatning, afgiftsforhold osv. Advokater arbejder heller ikke længere blot med erstatningsret. I dag er specialer som produktansvar, professionsansvar eller erstatningsansvar ved arbejdsulykker blandt de praktiske specialer. Immaterialretten er for længst udsondret i talrige underområder: Her arbejder man ikke længere blot med kendetegnsret eller (endnu snævrere) varemærkeret, men med retten til domænenavne under bestemte topdomæner. Der kunne nævnes talrige yderligere eksempler. At udviklingen er gået den vej skyldes først og fremmest det moderne samfunds specialisering og kompleksitet. Livsvilkårene i dag indebærer, at vi alle før eller siden finder vores plads i samfundsmaskineriet, hvorfra vi løser et antal enkelte og snævert afgrænsede opgaver. Derfor vil enhver advokat i dag foretrække bestemte sager og fravælge andre. I takt hermed er det blevet stadigt vanskeligere at opretholde forestillingen om den generelt orienterede advokat og om en tilsvarende fast type advokatrådgivning, advokatvirksomhed og advokatetik. Globaliseringen har optimeret værdien af en specialisering, fordi virksomhederne kan producere nicheprodukter og tjenester til et globalt marked. Disse faktorer har været drivende kræfter i en udvikling, der fokuserer på stordrift. I advokaternes verden er nogle sager blevet endog meget store, komplicerede og kostbare. Det gælder ikke alene de lukrative kommercielle transaktioner inden for finansiering og mergers & acqvisitions, men også området for konfliktløsning, hvor retlige konsekvenser i dag ofte antager gigantiske dimensioner, bl.a. muliggjort gennem regler om gruppesøgsmål. Specialiseringen og globaliseringen giver anledning til flere typer af udfordringer for advokaten. For det første får den betydning for den enkelte advokats muligheder for at bistå klienten. En generelt orienteret advokat, der skal hjælpe en klient med et komplekst juridisk problem, hvis løsning kræver indgående studier inden for et specialområde, vil skulle bruge mere tid på at rådgive sin klient end den specialiserede advokat, som kan trække på sin paratviden inden for dette retsområde. Derfor vil den specialiserede advokat kunne præstere en mere konkurrencedygtig rådgivning end den generelt orienterede forudsat rådet alene må søges inden for specialområdet. Dette forhold har ført til, at klienter ofte vil til- og fravælge advokater efter deres specialer. Dermed er der skabt en langt mere indgående konkurrence mellem advokatvirksomhederne end tidligere, hvor advokaterne i højere grad blev valgt ud fra deres generelle faglige og personlige kvaliteteter. 476

7 Advokatyrkets kommersialisering For det andet får specialiseringen og globaliseringen betydning for den konkurrence, advokaten møder fra andre rådgiverprofessioner. Jo mere snævert et speciale er, og jo mere globalt markedet er for denne rådgivning, desto større er konkurrencen. Et advokatspeciale i international pensionsbeskatning, skal f.eks. konkurrere med et revisorspeciale på helt samme område. Rådgivning om EUkonkurrenceret må præsteres i konkurrence med udenlandske advokatvirksomheder. Og den advokat, der har opbygget en ekspertise vedrørende rettigheder til internationale domænenavne, vil møde sin primære konkurrence fra dygtige patentog varemærkeagenter. Advokater, der bistår ved finansiering af virksomhedsoverdragelser, møder konkurrence fra virksomhedsmæglere og investment bankers. Hertil kommer den betydelige konkurrence, advokaterne på området for mergers and acqvisitions møder fra store udenlandske advokatvirksomheder. Tese 4: Globaliseringsudfordringen er taget op af de store advokatvirksomheder, der drives efter en forretningsmodel, som de transnationale klienter efterspørger. Når en advokat leverer rådgivning på et område, der møder konkurrence fra et internationalt marked, er det naturlige modtræk at besvare denne konkurrence efter de vilkår, markedet har indrettet sig på. Denne enkle sammenhæng forklarer, at vore store advokatvirksomheder i dag befinder sig i en direkte konkurrence med andre store advokatvirksomheder på det udenlandske marked. Denne udvikling er sket gennem de sidste 30 år gennem fusioner af mindre advokatvirksomheder, der har vist deres eksistensberettigelse. De konkurrencemæssige grunde tvinger dermed disse store advokatvirksomheder til at levere advokatydelser efter nogenlunde ensartede koncepter: En række afdelinger udvikler hver deres speciale, som klienten kan trække på i et såkaldt full service-koncept. I tillæg hertil tilbyder advokatvirksomheden en række centrale stabsfunktioner, der giver mulighed for at være virksom døgnet rundt i alle ugens dage. Et sådant koncept viser navnlig sin værdi i store opdrag inden for M&A, insolvens, finansiering, rådgivning og konfliktløsning om store værdier. Her vil de enkelte afdelinger i den store advokatvirksomhed indgå i et samspil med andre afdelinger, således at klienten betjenes af en flerhed af advokater. Det mest synlige eksempel på denne rådgivning er den store advokatvirksomheds bistand ved gennemførelse af en større due diligence-undersøgelse forud for et virksomhedskøb. Et væsentligt element i den store advokatvirksomhed er muligheden for at kunne levere full service rådgivning: Klienten skal kunne melde sig med et hvilket som helst rådgivningsbehov, der herefter forventes løst på kort tid af en jurist i advokatvirksomheden, der i princippet ved alt om emnet. Sådan fungerer det også for nogle klienter, men langt fra for alle. Konkurrencen inden for de enkelte specialer betyder som sagt, at mange klienter vil vælge at lægge nogle af deres sager hos den store advokatvirksomhed men andre hos mindre, specialiserede, advokatvirksomheder. Det er altså ikke specialiseringsudfordringen men først og fremmest internationale konkurrencehensyn, der har tvunget de store virksomheder til at blive store. De store transnationale transaktioner bragte de nordiske advokater i nærkontakt med store advokatvirksomheder i udlandet. Dermed indtrådte en betydelig kultur- 477

8 Mads Bryde Andersen påvirkning. En helt tilsvarende udvikling kendes fra revisorprofessionen, der med sin høje specialisering i forvejen var forberedt til effektiviseringstænkning, og som i betjeningen af de internationale klienter var først til at arbejde internationalt. Typisk vil forretningsmodellen være baseret på en betaling efter den medgåede tid ( billable hours ). Hver enkelt partner og medarbejder i advokatvirksomheden vil derfor føre nøje regnskab med, hvor meget tid, han eller hun bruger på sagen, og når regningen skal skrives, vil denne samlede tid typisk være den væsentligste parameter for, hvor meget, der skal betales. Tilsvarende vil hver partner og ansat have et budget, der angiver det antal debitérbare timer, der forventes. For at leve op til dette budget, og i øvrigt vise sin værdi i virksomheden, vil både partnere og medarbejdere typisk præstere mange arbejdstimer, ofte mellem 1500 og 2000 timer pr. år i nogle tilfælde færre, i mange tilfælde flere. Princippet er let at praktisere, fordi det knytter sig til en objektivt målbar størrelse. Men det kan ofte føles problematisk for klienten. Er det aftalt månedlig honorering, vil klienten kunne modtage de første regninger, før der overhovedet har materialiseret sig noget synligt resultat af rådgivningen. Det kan komme som en ubehagelig overraskelse for nogle. Andre kan føle usikkerhed ved at skulle lade sig rådgive af en kreds af jurister, der hver dækker sit snævre speciale, vel vidende at der for hver person debiteres en timeløn på flere tusinde kroner. Det er ligeledes et gennemgående træk, at de store advokatvirksomheder fordeler overskud mellem indehaverne ligeligt. En sådan ligedeling skaber et incitament til at fordele sagerne, så de behandles af den partner (og medarbejder), der har de optimale muligheder herfor. Men ligedelingsprincippet indebærer også, at partnere, der vedvarende ikke opnår deres budgetmål, på et tidspunkt vil blive mødt med kritik fra partnerkredsen en kritik, der kan indebære, at partneren må udtræde af advokatvirksomheden. Et tredje kendetegn ved den store virksomhed er, at den så vidt muligt søger at brande sig som sådan og ikke ved de enkelte partnere. Når en partner viser sit ansigt udadtil, er det altid under fremhævelse af virksomheden. Og når der skrives breve eller frembringes dokumenter, følger brevene det design, advokatvirksomheden har vedtaget helt ned til mindste type og format. Rummet for individualitet er også begrænset i andre henseender. F.eks. er der på tværs af de enkelte afdelinger kun begrænset mulighed for at føre en individuel personalepolitik. Det er advokatvirksomhedens human ressource-afdeling, der håndterer ansættelsesretlige spørgsmål, og den enkelte partner må derfor indgå i en dialog med denne afdeling, hvis særlige hensyn ønskes udvist overfor enkelte ansatte. For at kunne fastholde sådanne forretningsprincipper i en stor advokatvirksomhed kræves en betydelig styring. Derfor finder man en række stabsfunktioner i den store advokatvirksomhed, som slet ikke kendes i den mindre advokatvirksomhed: Foruden en managing partner hentet fra kredsen af partnere, vil der være ansat direktører, HR-chefer, it-chefer, event-chefer og branding-chefer og ofte blandt talrige andre. Virksomheden vil være ledet af en bestyrelse, og den vil udpege etiske udvalg og klientfordelingsudvalg til at autoritativt at træffe beslutning om antagelse af opdrag og om etiske spørgsmål. Derudover vil der være udpeget ledere på mellemniveau, herunder af de enkelte afdelinger mv. Hele dette system har fremtvunget en kommerciel tænkning, som ikke har været kendt fra de mindre 478

9 Advokatyrkets kommersialisering advokatvirksomheder, og som har skabt tydelige kulturforskelle mellem de to typer af virksomheder. Tese 5: Mindre advokatvirksomheder har ikke oplevet tilsvarende forandringer. De betjener typisk små og mellemstore klienter og møder her konkurrence fra andre juridiske rådgivere. Klienter, der ikke efterspørger den umiddelbare specialiserede rådgivning 24 timer i døgnet, ugens 7 dage, som tilbydes på de store advokatvirksomheder, vil søge hen mod de mindre (dvs. små og mellemstore) advokatvirksomheder, der enten overlever i kraft af en høj grad af specialisering (og i konkurrence med rådgivere, der også har specialiseret sig på disse områder) eller ved at være generalister vedrørende juridisk rådgivning. I et 40-årsperspektiv er der ikke indtrådt nævneværdige ændringer i den form for advokatvirksomhed. De sigter normalt mod lokale markeder. Disse markeder efterspørger ofte rådgivning inden for klassiske dele af juraen, som godt kan overskues af én advokat: Familieret, arveret, strafferet, ansættelsesret, kontraktsret, selskabsret etc. At præstere en sådan rådgivning kræver ikke nogen ny kommerciel forretningsmodel. Den primære forandring, der har kunnet konstateres i disse virksomheder, har alene knytter sig til markedsføringen, som for nogle er sat i system gennem kædesamarbejder, hvor flere advokatvirksomheder optræder under samme brand. Disse kædesamarbejder har imidlertid ikke medført afgørende ændringer i selve den forretningsmodel, den mindre virksomhed arbejder under. Betydningen af denne markedsføring er dog ikke uvæsentlig. Hvor den store advokatvirksomhed møder en betydelig konkurrence fra det internationale marked for transaktioner, sigter de mindre advokatvirksomheder mod lokale markeder for privat juridisk rådgivning. For dem består en væsentlig opgave i at overbevise markedet om advokatproduktets nødvendighed. Konkurrenten viser sig navnlig fra andre typer af juridiske rådgivere, der tilbyder sig i regi af interesseorganisationer eller andre juridiske rådgivere. Derfor står de små advokatvirksomheder med en betydelig opgave i at opdyrke markedet ved at forklare potentielle klienter, at de har behov for advokatbistand og ikke anden juridisk bistand. Til forskel fra situationen i den store advokatvirksomhed vil forretningsmodellen for de små og mellemstore advokatvirksomheder være langt mere personcentreret. Det er altså relationen mellem den enkelte advokat og ledelsen i den enkelte klient, der er i fokus, ikke relationen mellem advokatens virksomhed og klientens. De små advokatvirksomheder sigter nemlig typisk mod de mindre klienter og mod privatpersoner, for hvem den personlige relation til advokaten spiller en afgørende rolle. En sådan relation trives fint i en mindre organisatorisk ramme uden det store behov for styring og branding mv. Med nutidens muligheder for enten at automatisere eller outsource de funktioner, der hører til advokatvirksomhedens logistik, kan de logistiske rammer tilvejebringes for få midler. Vejen til at kunne virke som selvstændig advokat har derfor aldrig været kortere end nu. Det benyttes af mange advokater, herunder også af de advokater, der typisk må udtræde af partnerskaberne i de store advokatvirksomheder i 60-årsalderen. 479

10 Mads Bryde Andersen De mindre advokatvirksomheder drives i sagens natur mere fleksibelt end de store. Der vil normalt ingen budgetstyring være, og de vil derfor ofte fordele overskud efter mere individuelle kriterier (malende udtrykt gennem princippet eat what you kill ). Ønsket om at arbejde individuelt (kortere eller længere tid eller med den ene eller anden type sager) fører typisk til så betydelige indtjeningsforskelle, at ligedelingsordninger ikke giver mening. En sådan fordeling kan også forekomme rimelig, når klienten netop typisk er advokatens, og ikke advokatfirmaets. Også en lille advokatvirksomhed kan i sagens natur være indrettet til at levere specialiseret rådgivning på højt fagligt niveau. For den generelt orienterede mindre advokatvirksomhed kan det kræve tidskrævende specialstudier at præstere en sådan rådgivning. Den konkurrence, den lille advokatvirksomhed dermed kan stå i, har imidlertid ikke at gøre med, hvor stor eller lille den er, men på hvor profitabelt det er at specialisere sig, henholdsvis være generalist. På mange specialiserede retsområder kan retlig tvivl afklares efter konkrete skøn. Her kan det ligefrem være forsvarligt at rådgive på grundlag af advokatens jugement uden hver gang at skulle foretage indgående studier af retspraksis. Eksempler herpå er rådgivning inden for almindelig strafferet, ansættelsesret og kontraktsret. 3 Har forandringen været positiv eller negativ? Tese 6: Advokaterne er gode til at præstere høje afkast, men de har mistet talrige sagsområder. Økonomerne lærer os, at vederlaget for en ydelse beviser dens værdi. Ud fra den betragtning er det let at konkludere, at de store advokatvirksomheder har haft succes med at skabe værdi for deres klienter. Man kan nemlig konstatere, at disse virksomheder er i stand til at generere store afkast fra en kreds af tilbagevendende klienter. At store advokatvirksomheder skaber større partnerindtjening end små, skyldes deres forretningskoncept: Store due diligence-undersøgelser kræver ikke bare et stort antal kvalificerede jurister. Der kræves også ekspertise på alle de retsområder, targetvirksomheden er aktiv på. Lykkes det at tiltrække støre sager, skaber det grundlag for et stort antal billable hours, der for en stor del kan præsteres af juridiske medarbejdere, hvis løn kun udgør en beskeden del af honoraret. I kraft af det overhead, der er på disse mange advokattimer, vil de bidrage massivt til partnerkredsens overskud. Forretningsmodellen forudsætter blot, at den store advokatvirksomhed står stærkt på markedet for de store transaktioner. Det gør en række store advokatvirksomheder med basis i UK eller USA (hvoraf en del også er virksomme i Norden, herunder navnlig i Sverige). Men også nordisk baserede advokatvirksomheder har opnået en sådan position, som de derfor lægger stor energi i at bevare, dels ved at fastholde høje krav til etik og kvalitetssikring, dels ved at brande sig stærkt mod klienter og medarbejdere. De store advokatvirksomheder viser navnlig god evne til indtjening i opgangstider, hvor antallet af mergers & acqvisitions er stort. Men også i nedgangstider kan de skabe afkast gennem opdrag inden for konkurs og rekonstruktionsret. Modsat forholdene i UK (hvor krisen har ført til massive af-skedigelser af 480

11 Advokatyrkets kommersialisering juridiske personale i de store advokatvirksomheders M&A- og corporate financeafdelinger) har antallet af afskedigelser i den nordiske advokatbranche været beskeden. Den mere begrænsede specialisering i de nordiske lande har gjort det muligt at omplacere store dele af talentmassen. At advokaternes afkast er steget i absolutte tal er dog ikke noget bevis for, at de har været i stand til at levere de moderne samfunds fulde behov for rådgivning og partsrepræsentation. Et enkelt blik på de seneste 40 års samfundsudvikling viser tvært imod en tydelig bevægelse bort fra advokatbistanden på disse sagsområder. For det første har en række konkurrerende leverandører af juridisk rådgivning gjort deres indtog på markedet. Hertil hører for det første de interesseorganisationer, der står klar til at yde personrådgivning. I dag er et af de væsentligste argumenter for at være medlem i en faglig organisation, at man får retshjælp i tvister mod arbejdsgiveren. Tilsvarende tjenester ydes af interesseorganisationer på særlige områder, f.eks. for lejere, landbrugere, ejere af motorkøretøjer etc. For det andet har vi gennem de sidste 40 år opbygget en række konfliktløsningsfora inden for en række sektorer. Hertil løses retlige uoverensstemmelser ofte uden bistand af advokater: Udviklingen af råd og nævn i den offentlige forvaltning har f.eks. taget en stor del af de tvister mod det offentlige, som ellers skulle være anlagt ved domstolene under bistand af advokater. På en række områder (f.eks. i relation til forbrugerklager og tvister i lejeforhold) er der etableret tvistnævn, der har haft tilsvarende effekt. Hertil kommer for det tredje, at der i disse år udvikles en række metoder til alternativ konfliktløsning, som slet ikke indebærer forpligtende afgørelser og ofte heller ikke anvendelsen af retsregler. Det væsentligste eksempel herpå er forskellige metoder til mediation og konfliktmægling. Det er ikke muligt at gøre op, hvor stor en del af advokaternes produktsortiment disse metoder har fjernet. Men at de har haft en betydning, ligger klart. Det enkleste bevis herfor får man ved at se på, hvor mange af sagerne i en advokatvirksomhed, der i dag henholdsvis for 40 år siden involverer privatpersoner som klienter. Ser man bort fra enkelte sagsområder inden for f.eks. skat, arv, familieret og personskadeerstatning er andelen af private klienter i de store advokatvirksomheder særdeles begrænset. Tese 7: Mange forhold peger på, at klienternes kundeloyalitet er mindre i dag end tidligere. Det har ført til en stigende konkurrence på pris. Tager man et andet perspektiv, nemlig klientens loyalitet, tegner der sig et knapt så sikkert billede af klienttilfredshed. Flere forhold i udviklingen har gjort klienterne mindre loyale end tidligere. Den hårde konkurrence har betydet, at tidligere tiders forestillinger om, at klienten stod under advokaten (en opfattelse, der netop udtrykkes i ordet cliens, der på latin betegner en person, der står i et underordnelsesforhold til en anden) er passé. Nutidens klienter betragtes og omtales som kunder, der vælger deres advokat i en åben konkurrence på pris og kvalitet. Forbi er også den tid, hvor en advokat var tilknyttet en klient og dennes familie i generationer. Valget af den store advokatvirksomhed vil typisk (og naturligt) være truffet ud fra en vurdering af virksomhedens generelle kompetencer: Dens størrelse (som f.eks. kan være afgørende for gennemførelse af omfattende undersøgelser på kort tid), 481

12 Mads Bryde Andersen dens anseelse generelt og i relation til det konkrete opdrag dens konkrete kompetence, og ikke mindst dens frihed til at påtage sig det konkrete opdrag uden risiko for interessekonflikter. Med størrelse følger fremmedgørelse. Denne velkendte sammenhæng har logiske årsager også i advokatvirksomhed: Når sagerne bliver store, vil de involvere flere personer. I takt hermed vil de relationer, der leder frem til advokatopdraget, og som udmønter rådgivningen, bestå mellem personer, der optræder i kraft af deres tilknytning til henholdsvis advokatvirksomheden og klientvirksomheden, og ikke i kraft af en relation mellem advokat og klient. Hermed er fulgt en række komplekse principal-agent relationer og hertil førende komplicerede spørgsmål om, hvorvidt der i disse relationer består interessekonflikter. Som allerede nævnt har specialiseringen også betydet, at klienterne i dag i højere grad end tidligere vælger deres advokatforbindelser ud fra en konkret vurdering af, hvilke dokumenterbare faglige kvalifikationer advokaten har i det konkrete opdrag, end ud fra en følelse af personlig tillid. Det føles helt naturligt, at man i et skatteopdrag vælger den advokat, der besidder den nødvendige ekspertise til at løse det problem i et internationalt generationsskifte, som klienten står med ligesom det kan føles naturligt i stedet at benytte bistand fra en revisionsvirksomhed hertil. Tilsvarende naturligt føles det at fravælge en advokat, der ud fra de objektive krav er mindre kvalificeret end en anden rådgiver. Af samme grund vil klienter, der naturligt søger deres rådgivning i de store advokatvirksomheder, som allerede nævnt ofte lade sig rådgive af flere advokatvirksomheder, der dækker de forskellige sagsområder. Visse klienter ser ligefrem en strategisk interesse heri, idet reglerne om interessekonflikter indebærer, at benyttelsen af disse flere advokatvirksomheder reelt afskærer modparter fra at søge kvalificeret rådgivning i disse virksomheder! Også den stigende fokus på enkelt konstaterbare kvalitetskriterier har betydet, at den loyalitet, der består i opdraget, retter sig mod det enkelte opdrag og de konkrete opgaver, der udspringer heraf og måske i mindre grad på klientens langsigtede interesser (som advokaten jo ikke nødvendigvis forventes at rådgive om). Klienterne vælger deres advokat sag for sag. De føler ikke i samme grad som tidligere, at de nødvendigvis har én og kun én advokatforbindelse. Klientens kundeloyalitet overfor advokaten er med andre ord mindre fremtrædende end tidligere. For prisdannelsen betyder denne reducerede kundeloyalitet, at klienten har fået lettere ved at udsætte advokatvirksomhederne for konkurrence. Transaktionsomkostningerne ved at vælge et alternativt produkt er blevet mindre. Når der består et frit valg mellem forskellige leverandører af advokatbistand, vil nye advokatvirksomheder kunne bevæge sig ind på markedet og tiltrække klienter, som tidligere har benyttet andre advokatvirksomheder. Denne tendens har været stigende gennem de senere år. Og den er i sagens natur blevet forstærket under den aktuelle samfundsøkonomiske krise, der har tvunget de fleste virksomheder til at finde besparelser. Her er det naturligt at se på advokatomkostninger og spørge, hvordan disse omkostninger kan nedbringes. Derfor har advokatvirksomhederne i de seneste år i stigende grad måttet konkurrere på pris. Advokatvirksomhedernes udbredte praksis om at debitere honorar 482

13 Advokatyrkets kommersialisering baseret på billable hours kan navnlig i mindre sager føre til omkostninger, som klienterne må anse for ganske betydelige i forhold til klientens problem. Et nærliggende alternativ til the billable hour er at anlægge succeskriterier. Og hvis der skal debiteres ud fra medgået tid, kunne man forestille sig, at timebetalingen i advokatvirksomheden ikke nødvendigvis (som nu) skulle være fast fikseret i forhold til den enkelte partners og medarbejders status i virksomheden, men måske i højere grad være afhængig af opdragets karakter og udfald. Man kan ligeledes forestille sig, at advokatens krav på betaling vil bero på, hvilken eksklusivitet, klienten kan stille advokaten i udsigt. Der har endnu ikke dannet sig nogen konsensus, hverken her i Norden eller uden for, for hvordan sådanne alternative beregningsprincipper bør udmøntes. Konkurrenceudsættelsen udmønter sig ofte i, at klienter forud for større opdrag indbyder flere advokatvirksomheder til at afgive tilbud om opgavens løsning. Dernæst ses den, når klientvirksomheder insourcer deres rådgivningsbehov ved at opbygge egne juridiske afdelinger. Dermed er klienten for det første blevet en kritisk konkurrent til advokaten; for det andet vil klienten med sin interne juridiske funktion stille skærpede krav til kvaliteten af advokatens rådgivning. I et samlet billede har advokaterne derfor været tvunget til at fokusere mere på prisdannelsen end tidligere. Den kommercielle tænkning er dermed blevet uomgængelig for de advokater, der befinder sig i denne konkurrence. Det gælder navnlig de store advokatvirksomheder, der netop derfor ofte beskyldes for at tænke for kommercielt. Beskyldningen rammer ikke helt samme rolle de små advokatvirksomheder, hvor relationen mellem advokat og klient i højere grad er personrelateret. Konkurrencen har dermed gjort den store advokatvirksomhed mere kommerciel end den mindre. Om advokaten i et samlet billede hjælper sine klienter bedre end tidligere, beror på, hvilken type klient man spørger, og hvilken form for advokathjælp, man sigter til. Nogle klienter er forsvundet, og de, der fortsat efterspørger advokatrådgivning står overfor en udfordring med at finde frem til den type advokatvirksomhed, hvis forretningsmodel passer til klientens behov. Om den store klient også føler sig godt hjulpet i den store advokatvirksomhed, når han melder sig med en mindre sag, er mindre sikkert. At svaret ofte må være nej antydes netop ved, at klienterne så ofte vælger at insource rådgivningen eller søge rådgivning hos en mindre advokatvirksomhed, der kan tilbyde en ligeartet rådgivning til lavere betaling. Man kan derfor diskutere, om de store advokatvirksomheder på sigt vil bevare deres indtjening. Svaret er ja, hvis det lykkes dem at bibeholde deres position på markedet for rådgivning i internationale transaktioner. Indtjeningen på dette marked er højt, og de dygtige nordiske advokatvirksomheder vil uden tvivl (fortsat) kunne gøre sig gældende her. Men svaret er formentlig nej, når det gælder deres position på det nationale marked. Her medfører klienternes omkostningsbevidsthed i stigende grad fravalg af store advokatvirksomheder til fordel for mindre advokatvirksomheder og til fordel for anden juridisk rådgivning eller insourcing, jf. herom senere. Tese 8: Advokaten er blevet ansat selv som partner. Tidligere påvirkede forestillingen om advokaten som liberal erhvervsdrivende opfattelsen af advokatvirksomhed og de retlige rammer for denne virksomhed. For 483

14 Mads Bryde Andersen blot et halvt århundrede siden var advokatvirksomheder både her i Norden og i det øvrige Europa små kontorer, der blev drevet med fokus på den enkelte advokats person og på relationen mellem denne person og den enkelte klient. I Storbritannien begrunder denne opfattelse fortsat den pligt barristers har til at virke i enkeltmandsvirksomheder. I dag drives disse enkeltmandsvirksomheder dog ganske ofte i effektivt virkende kontorfællesskaber, hvor kontorlogistik og administration er sat i system med samme effektivitet som i nutidens moderne advokatvirksomheder. De store advokatvirksomheder har opnået en sådan størrelse, at ledelse er blevet et sagsområde i sig selv. Dette sagsområde håndteres efter helt samme principper for specialisering og effektivisering, som i øvrigt gælder for virksomheden. Men opgaven er ikke løst i kraft af selve den specialisering. Det er ikke let at lede advokater. Temaet giver ofte anledning til frustrationer, og man hører lejlighedsvis om (dygtige og velanskrevne) advokater, der fravælger et i øvrigt lukrativt partnerskab i en stor advokatvirksomhed til fordel for en måske mindre lukrativ, mindre advokatvirksomhed. Illustrativ er f.eks. advokat Christina Neugebauers udtalelse i et interview i det danske tidsskrift Advokaten 02/11, s. 44. På spørgsmålet om, hvorfor Neugebauer traf sin beslutning om at udtræde som partner i Kromann Reumert for at etablere et mindre advokatfirma, svarer hun: Fordi du i de store advokatfirmaer er funktionær i din egen virksomhed. Det er der for så vidt ikke noget galt med, men i andre situationer vil jeg gerne have en bestemmende indflydelse. Men væsentligst er det selvfølgelig at få indflydelse på den forretning jeg driver. Det skal du sammenholde med, at jeg sidder i en ren nicheproduktion. Og de store firmaer har mere fokus på det erhvervsrelaterede end på nicheproduktionerne. En af disse mange ledelsesudfordringer i den store advokatvirksomhed handler om at sikre den ensartede og effektiv rådgivning, som virksomheden har besluttet at ville levere, og som bl.a. kræver ensartethed i kvalitet, etik, stil etc. Håndhævelsen af sådanne krav er som sagt placeret i særlige afdelinger i den store advokatvirksomhed, der nødvendigvis må udstyres med et mandat til at pålægge den enkelte advokat og herunder den enkelte partner i virksomheden visse grænser. Der er ingen tvivl om, at denne styring i den store virksomhed, og fraværet heraf i den lille, rummer den største kulturelle udfordring i moderne advokatkultur. Hvor man stiller sig over for disse to kulturer, beror på personlige overvejelser. At tilvalget af den store advokatvirksomhed kan betragtes som mere kommercielt rummer efter min opfattelse ingen moralske aspekter. Tese 9: Store advokatvirksomheder står med en betydelig rekrutteringsudfordring. Hvis man måler lykke i penge er der ingen tvivl om, at advokater i de store advokatvirksomheder alt andet lige er blevet lykkeligere end advokater i små virksomheder. Over en bred kam opnår de i hvert fald en højere indtjening. Ved at gå til andre statistikker end indkomststatistikkerne, tegner der sig et andet billede. Undersøgelser viser, at kvinderne i stort tal forlader advokatprofessionen, når de runder den alder, hvor de typisk får børn. Og mange af disse kvinder vender ikke tilbage til advokatkontorerne men finder derimod gerne ansættelse om in house-jurister i deres tidligere klienters juridiske afdelinger. Dette bekræftes bl.a. ved undersøgelser foretaget af Danmarks Jurist- og Økonomforbund, jf. Tine Santessons omtale i det danske Djøf-bladet, nr. 18,

15 Advokatyrkets kommersialisering Man kan også støtte sig til mere usikre data. Efter at jeg i årene beklædte et særligt professorat, der havde til formål at forske i advokatstandens opgaver og plads i det kommende samfund, har jeg haft et stort antal samtaler med advokater i store og små advokatvirksomheder. Mange advokater navnlig blandt den seniore kreds af partnere udtaler sig med stor tilfredshed om de store advokatvirksomheders evne til at skabe indtjening og teamwork. Men langt flere ansatte og (navnlig yngre) partnere giver udtryk for frustration over den begrænsede klientkontakt og den stramme styring. Det er ikke kun de lange arbejdstider, der giver anledning til en sådan frustration. Fordi de store advokatvirksomheder i så høj grad præsterer deres ydelser i kraft af underleverancer fra store hold af jurister i de mange afdelinger, er de netop afhængige af at kunne tiltrække og navnlig fastholde talentet. Det er langt fra alle medarbejdere, der føler lige stor arbejdsglæde ved at være en lille brik i et stort maskineri. Også fraværet af en løbende klientkontakt føles som et savn for jurister, der ser juraen som et fag, der handler om mennesker. Hertil kommer det pres, mange medarbejdere føler ved løbende at være underlagt den stramme styring, herunder budgetstyring, som anses for grundlæggende i en stor advokatvirksomhed. Denne udfordring er blevet større i takt med at (også) den juridiske arbejdskraft i dag efterspørger en større balance mellem arbejde og fritid end tidligere. Det vil altid bero på personlig stil og temperament, om man trives ved at skulle virke under en sådan styring. På den ene side kan man sige, at styringen er en naturlig følge af advokatvirksomhedens specialisering. Hvis klienten skal have et samlet råd, er det rimeligt, at det præsenteres i sin helhed af den advokat, der har klientkontakten. Derfor må den specialiserede advokat ofte leve med at være underleverandør. Herudover rummer den stærke specialisering en risiko for, at det løbende arbejde får præg af rutine, så arbejdsdagen ikke tilbyder den uforudsigelighed, der appellerer til fantasi og kreativitet. Ofte vil advokaten stå i valget mellem enten at arbejde meget specialiseret eller meget overordnet. Og typisk vil dette valg indebære et valg af at arbejde i en stor eller en lille virksomhed. Der er ingen tvivl om, at de store advokatvirksomheder er kommet for at blive. De dækker et numerisk begrænset men indtjeningsmæssigt stort og derfor lukrativt, men også konjunkturfølsomt marked. Som disse virksomheder har udviklet sig i Norden har de vist god evne til at omstille og specialisere sig. Fordi de er procesorienterede er de robuste overfor personudskiftning. De mindre advokatvirksomheder er i princippet i stand til at levere samme kvalitet, specialisering og omstillingsparathed som de store, som gennem deres udbud af kvalitetsfyldte advokatydelser på det nationale marked har påvirket de mindre og mellemstore advokatvirksomheder til at tilbyde lignende ydelser. Det hører til sjældenhederne men forekommer for visse énere at partneren i en lille advokatvirksomhed kan oppebære samme afkast af sit arbejde som i den store advokatvirksomhed. Talrige faktorer, herunder navnlig klienternes forventninger og fraværet af en særlig branding, betyder, at timesatserne generelt er lavere i de mindre end i de store advokatvirksomheder. Til gengæld giver de mindre advokatvirksomhed ofte rammerne for en større livskvalitet for advokaten, ikke mindst fordi advokaten er sin egen herre. Det bedre 485

16 Mads Bryde Andersen arbejdsmiljø og heraf følgende livskvalitet vil ofte i højere grad motivere advokatens valg af virksomhedsform end udsigten til et højere afkast. 4 Hovedkonklusioner Tese 10: Fortsætter de kræfter, der har drevet udviklingen, bliver det bl.a. vanskeligt at fastholde kravet om juridisk uddannelse og forbuddet mod multi-disciplinære partnerskaber. Som udviklet i det foregående har konkurrencen medført, at advokatstanden har udviklet delkulturer, der bl.a. er forankret i de specialer, brancher og markeder, som klienterne befinder sig i. Jo mere denne specialisering tager fart, desto vanskeligere bliver det at oprette forestillingen om, at der består én og samme advokatkultur, og jo mere oplagt bliver det at tillade multi-disciplinære partnerskaber og til at anerkende at personer med anden juridisk uddannelse end den traditionelle juridiske kandidatuddannelse kan opnå beskikkelse som advokat. Intet i udviklingen lader formode, at den stopper her. For hvert af de skridt i retning mod en liberalisering og deregulering af advokatprofessionen, der allerede er taget, har professionen mistet en del af sit klassiske særpræg. Nedtones de hidtidige uddannelseskrav, og slækkes ejerskabsreglerne, vil professionen miste endnu flere aspekter af sin klassiske identitet, fordi den igen skal konkurrere med rådgivende virksomheder, som ikke er præget af advokatprofessionens klassiske værdier. En bivirkning heraf vil være, at den vil blive betragtet som (endnu) mere kommerciel. Man kan have mange synspunkter om, hvorvidt denne udvikling er hensigtsmæssig eller ikke. Spørgsmålet om de multi-disciplinære partnerskaber gav som bekendt anledning til betydelig debat ved Juristmødet i Oslo i Mange gode grunde taler for, at det ikke er tilfældet. Men når en udvikling drives af økonomiske kræfter, er det ikke altid det hensigtsmæssige, der tæller, hvis hensyn til effektivitet taler i modsat retning. 486

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR:

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Nedenstående regler skal tjene til vejledning for medarbejderne, kunderne og offentligheden med hensyn til de pligter af etisk art, som medarbejderne ansat i

Læs mere

Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer

Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

KONFLIKTLØSNING 2009

KONFLIKTLØSNING 2009 KONFLIKTLØSNING 2009 2 Alle virksomheder, hvad enten de er offentlige eller private, kan komme ud for, at der opstår en konflikt eller tvist med fx en samarbejdspartner. Uafklarede konflikter kan imidlertid

Læs mere

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form 69 5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form Det følger af retsplejelovens 143, stk. 1, at alle danske advokater skal være medlem af Advokatsamfundet.

Læs mere

Orientering. Ansat medarbejder eller freelancer?

Orientering. Ansat medarbejder eller freelancer? Orientering Dansk Erhverv Børsen 1217 København K Telefon +45 3374 6000 Telefax +45 3374 6080 Ansat medarbejder eller freelancer? 1. Indledning Flere og flere virksomheder bruger freelancere i stedet for

Læs mere

FORRETNINGSBETINGELSER FOR LETT

FORRETNINGSBETINGELSER FOR LETT LETT Advokatpartnerselskab Rådhuspladsen 4 1550 København V Tlf. 33 34 00 00 Fax 33 34 00 01 CVR 35 20 93 52 FORRETNINGSBETINGELSER FOR LETT lett@lett.dk www.lett.dk Disse forretningsbetingelser gælder

Læs mere

Fremtidens marked for juridiske ydelser. Forretningsudviklingschef Øyvind Fagerstrand 24. januar 2013

Fremtidens marked for juridiske ydelser. Forretningsudviklingschef Øyvind Fagerstrand 24. januar 2013 Fremtidens marked for juridiske ydelser Forretningsudviklingschef Øyvind Fagerstrand 24. januar 2013 1 Hvorfor arbejde med fremtiden? Forandringer sker hver dag, på alle markeder og virksomheder og brancher

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 7 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0041 Dok.: HTR40329 Besvarelse af spørgsmål nr. 7 af 12. januar

Læs mere

VIL du VÆRE vores NYE advokatfuldmægtig?

VIL du VÆRE vores NYE advokatfuldmægtig? VIL du VÆRE vores NYE advokatfuldmægtig? Løft blikket TM 3 EN uddannelse MED ansvar OG udfordringer Som fuldmægtig hos os kommer du til at prøve kræfter med udfordrende advokatarbejde inden for flere

Læs mere

Tilbud om mediation som første stop

Tilbud om mediation som første stop TEMA: MEDIATION Tilbud om mediation som første stop Man kan undre sig over, at ikke flere virksomheder benytter sig af mediation. Voldgiftsinstituttets erfaringer med mediation i erhvervstvister er mere

Læs mere

Public Relations Branchens etiske regler

Public Relations Branchens etiske regler Public Relations Branchens etiske regler 1. Public Relations Branchen (Danmark) Public Relations Branchen er den danske sammenslutning af virksomheder i PR- og kommunikationskonsulentbranchen. Disse regler

Læs mere

Forsetty Advokathjælp

Forsetty Advokathjælp Forsetty Advokathjælp Vilkår af 1. november 2014 1. Almindelige vilkår 1.1 Hvem er dækket af Advokathjælp Advokathjælpen gælder for den person, som er har (i) modtaget Advokathjælpsbevis, (ii) har købt

Læs mere

Udfordringen med at fastholde branchens unge. Til kamp for bedre retshjælp. Advokater viser vejen til vækst. Skud fra Borgen

Udfordringen med at fastholde branchens unge. Til kamp for bedre retshjælp. Advokater viser vejen til vækst. Skud fra Borgen # 2 Maj 2013 MAGASIN FOR ADVOKATVIRKSOMHEDER Til kamp for bedre retshjælp Advokater viser vejen til vækst Skud fra Borgen MF Ole Birk Olesen: Når det koster at vinde Outsourcing af juristarbejde påvirker

Læs mere

Vedr.: Retssikkerhedsmæssige problemer i L69 ændring af lov om forbrugerklager og retsplejeloven om omkostningsdækning

Vedr.: Retssikkerhedsmæssige problemer i L69 ændring af lov om forbrugerklager og retsplejeloven om omkostningsdækning Folketinget Att.: medlemmerne af Erhvervsudvalget Christiansborg 1240 København K cc. medlemmerne af Retsudvalget 8. januar 2010 Vedr.: Retssikkerhedsmæssige problemer i L69 ændring af lov om forbrugerklager

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

DE ADVOKATETISKE REGLER (Vil blive anvendt af Advokatrådet fra 1. oktober 2011)

DE ADVOKATETISKE REGLER (Vil blive anvendt af Advokatrådet fra 1. oktober 2011) DE ADVOKATETISKE REGLER (Vil blive anvendt af Advokatrådet fra 1. oktober 2011) 1 Advokatens stilling i samfundet Advokaten indtager i et retssamfund en særlig stilling. Advokatens opgave er at fremme

Læs mere

VIL du VÆRE vores NYE erhvervsjuridiske fuldmægtig?

VIL du VÆRE vores NYE erhvervsjuridiske fuldmægtig? VIL du VÆRE vores NYE erhvervsjuridiske fuldmægtig? Løft blikket TM 3 EN uddannelse MED ansvar OG udfordringer Som fuldmægtig hos os får du en uddannelse med ansvar og udfordringer og kommer til at prøve

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer

Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Holmegaard, 15. marts 2012 Agenda Opstart af samarbejdet Afgivelse af

Læs mere

25. november 2014 Sagsnr. 14-6061

25. november 2014 Sagsnr. 14-6061 Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus 2100 København Ø Sendt pr. e-mail: hoering_lftd@erst.dk 25. november 2014 Sagsnr. 14-6061 Høring vedrørende forslag til lov om ændring af lov om detailsalg fra butikker

Læs mere

Fra udbud til tilbud Juraen og processen

Fra udbud til tilbud Juraen og processen Fra udbud til tilbud Juraen og processen v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Slagelse og Køge 29. august og 5. september 2012 Agenda Formålet med udbudsreglerne De forskellige udbudsformer

Læs mere

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2012.251 En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Af Steffen Pihlblad, direktør for Voldgiftsinstituttet (Resumé) I artiklen

Læs mere

Vejledning til selvstændige, der samarbejder med forsikringsselskaber og netværk

Vejledning til selvstændige, der samarbejder med forsikringsselskaber og netværk Vejledning til selvstændige, der samarbejder med forsikringsselskaber og netværk Denne tekst beskriver bedste praksis, når du samarbejder med forsikringsselskaber og netværk. Et stigende antal klienter

Læs mere

COMPASS ADVOKATFIRMAS FORRETNINGSBETINGELSER

COMPASS ADVOKATFIRMAS FORRETNINGSBETINGELSER COMPASS ADVOKATFIRMAS FORRETNINGSBETINGELSER Forretningsbetingelserne gælder for alle advokatopgaver, som Compass Advokatfirma udfører for kunden, i det omfang de ikke konkret er fraveget ved anden skriftlig

Læs mere

PROFESSIONEL ANSVARSFORSIKRING for advokater SPØRGESKEMA

PROFESSIONEL ANSVARSFORSIKRING for advokater SPØRGESKEMA PROFESSIONEL ANSVARSFORSIKRING for advokater SPØRGESKEMA 1 Virksomhedens navn: Telefon: Virksomhedens adresse: Telefax: Hvornår blev virksomheden grundlagt: Drives der virksomhed som ejendomsformidler:

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015 Sag 220/2014 Anklagemyndigheden mod T1 (Advokat A) og T2 (Advokat B) T1 og T2 kærer Østre Landsrets kendelse om at tilbagekalde beskikkelsen af enten

Læs mere

Salæret i fri proces sager

Salæret i fri proces sager Salæret i fri proces sager Advokatsalærer i sager hvor borgere har fri proces mod staten Advokatrådet April 2004 Resume Når en borger får fri proces til at føre retssag mod staten, er det staten, der betaler

Læs mere

Z - Kommune. Kortfattet gengivelse af statsforvaltningens vejledende udtalelse

Z - Kommune. Kortfattet gengivelse af statsforvaltningens vejledende udtalelse Z - Kommune 11. marts 2008 Z Kommune har under et møde med direktøren for Statsforvaltningen Nordjylland den 28. februar 2008 spurgt statsforvaltningen, om kommunen lovligt vil kunne betale for sagsomkostninger

Læs mere

Ansattes opstart af egen virksomhed når iværksætterdrømmen realiseres

Ansattes opstart af egen virksomhed når iværksætterdrømmen realiseres - 1 Ansattes opstart af egen virksomhed når iværksætterdrømmen realiseres Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Når iværksætterdrømmen føres ud i livet og lønmodtagertilværelsen udskiftes med

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

FORRETNINGSBETINGELSER

FORRETNINGSBETINGELSER HASSERISVEJ 174 9000 AALBORG FAX 98 12 98 55 TELEFON 98 12 98 00 26.02.2015 MORTEN JENSEN (H) JAN HELLMUND JENSEN (L) THOMAS SCHULTZ (L) STEPHAN MUURHOLM (H) MIKKI NIELSEN (H) ULLA SKOV (H) PREBEN BANG

Læs mere

Partnerstyringsmodeller KURSER. MAGASIN FOR ADVOKATVIRKSOMHEDER 4 december 2012. - Interwiev med Peter Appel om vejen til partnerskabet

Partnerstyringsmodeller KURSER. MAGASIN FOR ADVOKATVIRKSOMHEDER 4 december 2012. - Interwiev med Peter Appel om vejen til partnerskabet Erhvervsjurister i Advokatbranchen - tre bud på vejen ind Rating Systemet - pro et kontra Dialogmøder - reportage fra Næstved Bestyrelsesmedlemmerne fortæller - tanker om bestyrelsesarbejdet Reportage

Læs mere

Global standard, lokal ekspertise OM FIRMAET:

Global standard, lokal ekspertise OM FIRMAET: Global standard, lokal ekspertise OM FIRMAET: Carsted Rosenberg LLP Advokatfirma er et internationalt arbejdende advokatfirma med kontorer i København og Frankfurt am Main med stærke internationale relationer.

Læs mere

1. En del af en virksomhed I det tilfælde, hvor der kun overdrages en del af en virksomhed, finder virksomhedsoverdragelsesloven

1. En del af en virksomhed I det tilfælde, hvor der kun overdrages en del af en virksomhed, finder virksomhedsoverdragelsesloven N O TAT Udvælgelse af medarbejdere ved overdragelse af en del af en virksomhed Dette notat behandler spørgsmålet om, hvordan man udvælger medarbejdere, hvis der er tale om en overdragelse af en opgave,

Læs mere

Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer

Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer Dette vejledningsmateriale er et redskab til dig som arbejdsgiver til brug for dine overvejelser og eventuelle brug af en konkurrence- og/eller kundeklausul

Læs mere

Interessekonflikter i advokaters bestyrelsesarbejde

Interessekonflikter i advokaters bestyrelsesarbejde Interessekonflikter i advokaters bestyrelsesarbejde Punkt 1. Indledning Danske Advokater ønsker at vise, hvilken værdi advokater i rollen som bestyrelsesmedlemmer kan tilføre bestyrelser i selskaber, fonde

Læs mere

Hvorfor anvendes mægling ikke oftere som middel til alternativ konfliktløsning?

Hvorfor anvendes mægling ikke oftere som middel til alternativ konfliktløsning? GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING C: BORGERNES RETTIGHEDER OG KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER RETLIGE ANLIGGENDER Hvorfor anvendes mægling ikke oftere som middel til alternativ konfliktløsning?

Læs mere

Oversigt over de retlige problemer ved efterforskning af mistanke om forsikringssvindel. 1. Baggrund

Oversigt over de retlige problemer ved efterforskning af mistanke om forsikringssvindel. 1. Baggrund P R O F E S S O R, D R. J U R. M A D S B R Y D E A N D E R S E N Oversigt over de retlige problemer ved efterforskning af mistanke om forsikringssvindel 10. JUNI 2010 I 1. Baggrund Efter opdrag fra Forsikring

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Advokatetiske regler (Advokatrådets vejledende regler)

Advokatetiske regler (Advokatrådets vejledende regler) Advokatetiske regler (Advokatrådets vejledende regler) 1. Indledning 1.1 Advokatens stilling i samfundet I et retssamfund indtager advokaten en særlig stilling. Advokatens opgave er at fremme retfærdighed

Læs mere

TYSKLAND SOM EKSPORTMARKED

TYSKLAND SOM EKSPORTMARKED DANISH DESK TYSKLAND SOM EKSPORTMARKED Tyskland er Danmarks største handelspartner. Ca. en femtedel af både den danske import og eksport sker inden for rammerne af den dansk-tyske samhandel. (kilde: Udenrigsministeriet

Læs mere

Vi engagerer os mere. Revision Rådgivning Skat

Vi engagerer os mere. Revision Rådgivning Skat Vi engagerer os mere Revision Rådgivning Skat Altid til rådighed... Jesper Christensen, Revisor Vi er med hele vejen Gennem en virksomheds livsforløb er der behov for assistance og rådgivning på en række

Læs mere

Ny Højesteretsdom sætter tilbagekøbsklausuler for medarbejderaktier under pres

Ny Højesteretsdom sætter tilbagekøbsklausuler for medarbejderaktier under pres Ny Højesteretsdom sætter tilbagekøbsklausuler for medarbejderaktier under pres Af advokat Anders Rubinstein, M&A Corporate, Bech-Bruun Advokatfirma En ny principiel Højesteretsdom 1 begrænser selskabers

Læs mere

Opdraget Copenhagen Counsel s opdrag omfatter juridisk rådgivning og afgrænses i samarbejde med Klienten.

Opdraget Copenhagen Counsel s opdrag omfatter juridisk rådgivning og afgrænses i samarbejde med Klienten. FORRETNINGSBETINGELSER Nærværende Forretningsbetingelserne gælder, medmindre andet konkret er aftalt på skrift, for alle advokatopgaver, som Copenhagen Counsel Advokatpartnerselskab udfører for Klienten.

Læs mere

Nyhedsbrev. Ansættelsesret juni, 2013

Nyhedsbrev. Ansættelsesret juni, 2013 Nyhedsbrev Ansættelsesret juni, 2013 I dette nyhedsbrev gennemgår vi to vigtige love. Den ene vedrører nogle netop vedtagne regler om ændringer af vikarers retsstilling i Danmark, den anden vedrører reglerne

Læs mere

Ny dom fra EU-domstolen fastlægger en række centrale begreber af væsentlig betydning for dansk ansættelsesret.

Ny dom fra EU-domstolen fastlægger en række centrale begreber af væsentlig betydning for dansk ansættelsesret. Nyhedsbrev Ansættelsesret, maj 2013 Ny dom fra EU-domstolen fastlægger en række centrale begreber af væsentlig betydning for dansk ansættelsesret. Begrebet handicap er udvidet, idet det nu er slået fast,

Læs mere

HANDELSAGENT HVORDAN KOMMER JEG I GANG?

HANDELSAGENT HVORDAN KOMMER JEG I GANG? HANDELSAGENT HVORDAN KOMMER JEG I GANG? Det kræver ikke meget at nedsætte sig som handelsagent. Som regel kan man klare sig med en telefon, en computer, et skrivebord og måske en bil til at besøge kunderne

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE OM ADMINISTRATIVE OG TEKNISKE STØTTEFUNKTIONER MELLEM DE 12 GYMNASIER I GYMNASIEFÆLLESSKABET

SAMARBEJDSAFTALE OM ADMINISTRATIVE OG TEKNISKE STØTTEFUNKTIONER MELLEM DE 12 GYMNASIER I GYMNASIEFÆLLESSKABET SAMARBEJDSAFTALE SAMARBEJDSAFTALE OM ADMINISTRATIVE OG TEKNISKE STØTTEFUNKTIONER MELLEM DE 12 GYMNASIER I GYMNASIEFÆLLESSKABET GYMNASIEFÆLLESSKABET Skolegade 3 4000 Roskilde Telefon 4633 2040 www.gymnasiefaellesskabet.dk

Læs mere

Erhvervsjuristen i advokatverdnen

Erhvervsjuristen i advokatverdnen Erhvervsjuristen i advokatverdnen Jan Trzaskowski juridisk konsulent og direktør Handelshøjskolen i København den 16. november 2001 2 Jan Trzaskowski Cand.merc.jur., Aalborg Universitet, 1997 Fuldmægtig,

Læs mere

Forretningsorden for Danske IT-advokaters certificeringsudvalg

Forretningsorden for Danske IT-advokaters certificeringsudvalg Forretningsorden for Danske IT-advokaters certificeringsudvalg 1. Udvalgets mandat... 1 2. Grundlaget for certificeringen... 1 3. Ansøgninger... 2 4. Sagsbehandling og stikprøvekontrol... 2 5. Udvalgets

Læs mere

Samarbejde, konsortier og netværk juridiske og økonomiske udfordringer

Samarbejde, konsortier og netværk juridiske og økonomiske udfordringer Samarbejde, konsortier og netværk juridiske og økonomiske udfordringer v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Holmegaard, 15. marts 2012 Agenda Begrundelser for samarbejde Forskellige samarbejdsmodeller

Læs mere

at undgå diskrimination

at undgå diskrimination GODE RÅD OM... at undgå diskrimination SIDE 1 indhold 3 Indledning 3 Begrebet forskelsbehandling 4 Chikane 4 Nationalitet 4 Handicap 5 Alder 6 Registrering 7 Godtgørelse for overtrædelse af loven 7 Ugyldige

Læs mere

Iværksættere og selvstændige i DM

Iværksættere og selvstændige i DM Iværksættere og selvstændige i DM Dansk Magisterforening har i foråret 2015 foretaget en undersøgelse blandt foreningens medlemmer, der er selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen har til formål at

Læs mere

Danske IT-advokater MEDIATIONSPROCEDURE. 1. Formål. 2. Mediators kompetencer. 3. Anmodning om at bringe en mediator i forslag

Danske IT-advokater MEDIATIONSPROCEDURE. 1. Formål. 2. Mediators kompetencer. 3. Anmodning om at bringe en mediator i forslag MEDIATIONSPROCEDURE 1. Formål Denne mediationsprocedure er udarbejdet af Danske IT-advokater ( DITA ) og udgør det regelsæt, som regulerer gennemførelsen af en mediation mellem to eller flere parter, hvor

Læs mere

Vi står til regnskab. redmark.dk

Vi står til regnskab. redmark.dk Vi står til regnskab redmark.dk Hos Redmark er vi gode til tal, men det er dig der tæller Som Danmarks 7. største rådgivnings- og revisionsvirksomhed er Redmark en moderne, effektiv og dynamisk virksomhed.

Læs mere

Fertilitetsbehandling beskytter ikke som graviditet. DI mener. Medarbejderen var ikke i hormonbehandling. Beskyttede medarbejdere

Fertilitetsbehandling beskytter ikke som graviditet. DI mener. Medarbejderen var ikke i hormonbehandling. Beskyttede medarbejdere 43 beskyttede medarbejdere opsagt Oprettet: 02-09-2010 Opdateret: 03-09-2010 Det var sagligt, da en virksomhed opsagde 43 tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter og medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.

Læs mere

Advokatens virke pålægger ham derfor forskelligartede fra tid til anden tilsyneladende modstridende juridiske og moralske forpligtelser overfor

Advokatens virke pålægger ham derfor forskelligartede fra tid til anden tilsyneladende modstridende juridiske og moralske forpligtelser overfor CCBE s regler om god advokatskik 1. PRÆAMBEL 1.1. Advokatens stilling i samfundet I et samfund, der hviler på respekt for lov og ret, udfylder advokaten en særlig rolle. Hans pligter er ikke begrænset

Læs mere

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009.

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10 Afgjort den 5. november 2009 17 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

DER ER INGEN GRÆNSER HR-juRa HaNDlER om: VoRES forretning ER Global, og VI tager DEt INtERNatIoNalE SERIøSt. www.norrbomvinding.com.

DER ER INGEN GRÆNSER HR-juRa HaNDlER om: VoRES forretning ER Global, og VI tager DEt INtERNatIoNalE SERIøSt. www.norrbomvinding.com. EN PROFIL DE FLESTE PROBLEMER HAR EN JURIDISK LØSNING MEN JURA ER IKKE altid NOK Norrbom Vinding er et advokatfirma, som rådgiver offentlige og private virksomheder inden for alle dele af arbejds- og ansættelsesretten.

Læs mere

EJERSTRATEGI 2014-2017 FOR VIRKSOMHEDER INDEN FOR TEKNIK- OG MILJØOMRÅDET M.M.

EJERSTRATEGI 2014-2017 FOR VIRKSOMHEDER INDEN FOR TEKNIK- OG MILJØOMRÅDET M.M. EJERSTRATEGI 2014-2017 FOR VIRKSOMHEDER INDEN FOR TEKNIK- OG MILJØOMRÅDET M.M. Teknik- og Miljøforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer 6-1-2014 2012-26903 2013-183605 Baggrund og afgrænsning Køge

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 21. november 2003 via Magistraten Tlf. nr.: 89 40 22 67 Jour. nr.: 83.15.05.G00.00001.03

Læs mere

Vejledning om kammeradvokatordningen Oktober 2008

Vejledning om kammeradvokatordningen Oktober 2008 Vejledning om kammeradvokatordningen Oktober 2008 Indhold Indledning 2 Hvilke statsinstitutioner er omfattet af aftalen? 2 Hvilke opgavetyper omfatter aftalen? 2 Anden advokatbistand end Kammeradvokaten

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.1 2012

Kvartalsstatistik nr.1 2012 nr.1 212 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune.

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Byrådet d. 25. marts 2008 1. INDLEDNING...3 2. FORMÅL...3 3. MÅLSÆTNINGER FOR KONKURRENCEUDSÆTTELSEN 2008-10...3 4. OVERVEJELSER FØR

Læs mere

ANSVARSFORSIKRING TIL ADVOKATVIRKSOMHED SPØRGESKEMA

ANSVARSFORSIKRING TIL ADVOKATVIRKSOMHED SPØRGESKEMA ANSVARSFORSIKRING TIL ADVOKATVIRKSOMHED 1. generel info SPØRGESKEMA Virksomhedens navn: Telefon: Virksomhedens adresse: CVR nummer: _ Kontaktperson: Mailadresse: Website: Betjener (forsikringsmægler eller

Læs mere

ETISKE REGLER FOR FORSIKRINGSMÆGLERFORENINGEN (FMF)

ETISKE REGLER FOR FORSIKRINGSMÆGLERFORENINGEN (FMF) ETISKE REGLER FOR FORSIKRINGSMÆGLERFORENINGEN (FMF) Nærværende regelsæt er ændret af FMF s bestyrelse den 21. februar 2014. Ændringerne er angivet ved overstregninger i de hidtidige regler eller ved tilføjelser

Læs mere

64 E-handelsloven Direktivet om elektronisk handel blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk hand el. Loven,

Læs mere

Aftale mellem. Århus Kommune Rådhuset 8100 Århus C. Kontrakthaver. Vedrørende ÅrhusKommunes revisionsopgaver

Aftale mellem. Århus Kommune Rådhuset 8100 Århus C. Kontrakthaver. Vedrørende ÅrhusKommunes revisionsopgaver Aftale mellem Århus Kommune Rådhuset 8100 Århus C og Kontrakthaver Vedrørende ÅrhusKommunes revisionsopgaver Indholdsfortegnelse 0 1 3 6 8 9 10 11 1 13 1 1 Præampel Aftalegrundlag Opgavens omfang Vederlag

Læs mere

ARBEJDSUDLEJE DEN DANSKE HVERVGIVERS HÆFTELSE FOR MANGLENDE INDEHOLDELSE

ARBEJDSUDLEJE DEN DANSKE HVERVGIVERS HÆFTELSE FOR MANGLENDE INDEHOLDELSE ARBEJDSUDLEJE DEN DANSKE HVERVGIVERS HÆFTELSE FOR MANGLENDE INDEHOLDELSE Ved advokat Torben Buur - DAHL Herning DISPOSITION SITUATION 1. INTRO SKATTEPLIGT TIL DK 2. HVAD ER ARBEJDSUDLEJE 3. BESKATNING

Læs mere

CVR 25 49 21 45 Gennemsigtighedsrapport 2013

CVR 25 49 21 45 Gennemsigtighedsrapport 2013 Gennemsigtighedsrapport 2013 Gennemsigtighedsrapport 2013 l henhold til lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven) bestemmer 27 i overensstemmelse med EU's 8. direktiv, at en revisionsvirksomhed,

Læs mere

Samarbejdsaftale. mellem. [Navn] [Adresse] [Adresse] CVR-nr.: [Indsæt] (herefter betegnet A ) [Navn] [Adresse] [Adresse]

Samarbejdsaftale. mellem. [Navn] [Adresse] [Adresse] CVR-nr.: [Indsæt] (herefter betegnet A ) [Navn] [Adresse] [Adresse] Samarbejdsaftale mellem CVR-nr.: [Indsæt] (herefter betegnet A ) og CVR-nr.: [Indsæt] (herefter betegnet Erhververen ) (herefter samlet B ) 1 Formål og projektbeskrivelse Formålet med denne samarbejdsaftale

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 Udvidet notat til statsrevisorerne om problemstillinger i forbindelse med højesteretsdommernes bibeskæftigelse I. Indledning 1. På statsrevisormødet

Læs mere

NYHEDER FRA PLESNER JULI 2009. Ret til at føre vidne - trods generel formuleret begæring... 1 Alternativer til adcitation... 3

NYHEDER FRA PLESNER JULI 2009. Ret til at føre vidne - trods generel formuleret begæring... 1 Alternativer til adcitation... 3 NYHEDER FRA PLESNER JULI 2009 KONFLIKTLØSNING Ret til at føre vidne - trods generel formuleret begæring... 1 Alternativer til adcitation... 3 Ret til at føre vidne - trods generel formuleret begæring Af

Læs mere

KAN DU SE FORSKELLEN! GODE GRUNDE TIL AT VÆLGE 100% UAFHÆNGIG RÅDGIVNING

KAN DU SE FORSKELLEN! GODE GRUNDE TIL AT VÆLGE 100% UAFHÆNGIG RÅDGIVNING KAN DU SE FORSKELLEN! EJENDOMSMÆGLER BOLIGadvokat BANKRÅDGIVER KØBERRÅDGIVER KREDITFORENING 10 GODE GRUNDE TIL AT VÆLGE 100% UAFHÆNGIG RÅDGIVNING Køb eller salg af bolig er formentlig den største handel

Læs mere

AP NYT. September 2010. Tilmelding til AP Nyt på www.ap.dk under Nyhedsbreve

AP NYT. September 2010. Tilmelding til AP Nyt på www.ap.dk under Nyhedsbreve Side 1 AP NYT September 2010 Velkommen til AP Nyt! AP Nyt er et nyhedsbrev til vores klienter og forretningsforbindelser, hvor vi orienterer om nye regler og aktuelle emner inden for skat, selskabsret

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Private arbejdsgivere, der er moms- eller lønsumsregistreret, skal betale de finansieringsbidrag, der følger af følgende love: Lov om Lønmodtagernes

Læs mere

Bent Kemplar www.kromannreumert.com/insights. Partner

Bent Kemplar www.kromannreumert.com/insights. Partner Bent Kemplar Partner W&I-FORSIKRINGER: AFDÆK RISICI VED VIRKSOMHEDSSALG Ethvert virksomhedssalg kan være forbundet med garantirisici og manglende fleksibilitet i forhold til rådighed over købesummen efter

Læs mere

Når privatpraktiserende psykologer samarbejder med netværk. Vejledning til privatpraktiserende psykologer, der samarbejder med netværksfirmaer

Når privatpraktiserende psykologer samarbejder med netværk. Vejledning til privatpraktiserende psykologer, der samarbejder med netværksfirmaer Når privatpraktiserende psykologer samarbejder med netværk Vejledning til privatpraktiserende psykologer, der samarbejder med netværksfirmaer Dansk Psykolog Forening Marts 2015 Når privatpraktiserende

Læs mere

OUTSOURCING OG SHARED SERVICES

OUTSOURCING OG SHARED SERVICES INVITATION TIL PÅ VEJ HJEM-MØDE OUTSOURCING OG SHARED SERVICES NORRBOM VINDING INVITERER TIL PÅ VEJ HJEM- MØDE TIRSDAG DEN 10. NOVEMBER 2015 KL.16.00 18.30, HVOR VI DRØFTER EN RÆKKE AF DE TEMAER, SOM OUTSOURCING

Læs mere

Ansøgning om certificering som IT-advokat under Danske IT-advokater. Vejledning til ansøgningsskemaet

Ansøgning om certificering som IT-advokat under Danske IT-advokater. Vejledning til ansøgningsskemaet Ansøgning om certificering som IT-advokat under Danske IT-advokater Vejledning til ansøgningsskemaet Ad pkt. 2 Oplysninger om erfaring Det følger af vedtægterne for Danske IT-advokater, 2, at certificerede

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

VIL du VÆRE vores NYE student?

VIL du VÆRE vores NYE student? VIL du VÆRE vores NYE student? Løft blikket TM 3 ET studenterjob MED ansvar OG udfordringer Som student hos os kommer du til at prøve kræfter med udfordrende arbejde inden for flere forskellige sagsområder.

Læs mere

N O TAT. Frasigelse af kollektive overenskomster

N O TAT. Frasigelse af kollektive overenskomster N O TAT Frasigelse af kollektive overenskomster Dette notat handler om frasigelse af de kollektive rettigheder og pligter i forhold til overdragerens kollektive overenskomster i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse.

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

ANSVARSFORSIKRING TIL REVISIONSVIRKSOMHED SPØRGESKEMA

ANSVARSFORSIKRING TIL REVISIONSVIRKSOMHED SPØRGESKEMA ANSVARSFORSIKRING TIL REVISIONSVIRKSOMHED SPØRGESKEMA 1. Virksomhedens navn: Virksomhedens adresse: Telefon nummer: CVR-nummer: Kontaktperson: Mailadresse: Website: Hvornår blev virksomheden grundlagt?

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

Nr. 4 December 2009. Indhold:

Nr. 4 December 2009. Indhold: Indhold: 1 Kan udlejere ved lejemåls ophør kræve betaling for manglende istandsættelse og retablering, selv om istandsættelses- og retableringsarbejderne ikke udføres? 1 Kan udlejere ved lejemåls ophør

Læs mere

1999-08-03: Sygeforsikringen "danmark"ctr. Konkurrencerådet

1999-08-03: Sygeforsikringen danmarkctr. Konkurrencerådet 1999-08-03: Sygeforsikringen "danmark"ctr. Konkurrencerådet»År 1999, den 3. august afsagde Konkurrenceankenævnet i sagen j.nr. 98-194.423, Sygeforsikringen "danmark" ctr. Konkurrencerådet, sålydende: 1.

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2012-13 L 131 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 21. marts 2013 Kontor: Procesretskontoret Sagsbeh: Christina Hjeresen Sagsnr.:

Læs mere