Udfordringer i fremtidens arbejdsmiljø

Transkript

1 Udfordringer i fremtidens arbejdsmiljø Oplæg på FTF arbejdsmiljøseminar d Peter Hasle Arbejdsmiljøinstituttet

2 We cannot keep it a secret anymore. We are all interested in the future, because that is where you and I are going to spend the rest of our lives." Charles F. Kettering: Indledningsreplikken til DR s program Harddisken

3 Fremtiden et bud fra Institut for fremtidsforskning I fremtiden får vi tid til familie, tid til fritid. Fritidssamfundet vil omsider blive en realitet. Det bliver et liv i nydelse, ligesom vi forestiller os, at Europas adel levede i gamle dage. Vi kan tjene penge uden at arbejde. De elektroniske og mekaniske slaver robotterne arbejder i døgndrift for os. Rolf Jensen: The Dream Society. Institut for fremtidsforskning

4 Globaliseringens nye udfordringer Et gigantisk containerskib er netop sejlet forbi og har efterladt store bølger og voldsom turbulens i vandet. Vi sidder alle i hver vore små både og joller, som bliver trukket i nye og uforudsigelige retninger. De som er faldet i havet må anstrenge sig voldsomt for at holde sig oven vande og redde sig i sikkerhed. Kan man ikke svømme risikerer man at drukne. Først når vandet atter er faldet lidt til ro kan vi kaste et nærmere blik på skibet, som forårsagede den megen uro og forvirring. Endnu er skibet dog så tæt på og fremstår så overvældende, at det kan være vanskeligt at danne sig et overblik Polsk-engelsk sociolog: Zygmunt Bauman (2003): Frihed

5 Økonomi i EU Hvem lider færrest afsavn? 1. Danmark 2. Luxembourg 3. Tyskland 4. Sverige 5. Holland 6. Østrig 7. Finland 8. Italien 9. Belgien 10.Spanien EQLS, 2003.

6 Lykke og tilfredshed med livet 1. Danmark 2. Finland 3. Irland 4. Sverige 5. Østrig 6. Luxembourg 7. Spanien 8. Holland 9. Malta 10. Belgien EU ,7 16,2 15,8 15,7 15,7 15,7 15,3 15,2 15,2 15,2 14,6 Point EQLS, 2003.

7 Social ulighed (Gini koefficient 1997) Danmark Sverige Holland Tyskland Frankrig EU Storbritanien Spanien Portugal 0,21 0,23 0,28 0,29 0,3 0,31 0,34 0,35 0,38 0,00 0,05 0,10 0,15 0,20 0,25 0,30 0,35 0,40 Campbell et al, 2006

8 Danmarks konkurrenceevne Finland ,94 Points 2. USA 5,81 3. Sverige 4. DANMARK 5. Taiwan 6. Singapore 15. Tyskland 30. Frankrig 5,65 5,65 5,58 5,48 5,10 4, Italien 4, Tyrkiet 75. Rusland 83. Pakistan 3,68 3,53 3, Zimbabwe 2, Chad 2,37 World Economic Forum, 2006.

9 Hvorfor flyver humlebien? Den konventionelle økonomi siger dårlig konkurrenceevne: Højt skattetryk Stor offentlig sektor Høje velfærdsydelser Stærke fagforeninger Nye forskningsresultater siger konkurrenceevne pga: Stor social sammenhængskraft Høj tillid til andre mennesker Høj tillid til offentlige institutioner Lav social ulighed Stor tryghed

10 Hvis det går så godt - har vi det så også godt? Problemer knyttet til det psykiske arbejdsmiljø ser ud til at vokse Fx stress, udbrændthed, mobning og psykiske lidelser Samfundets evne til at håndtere arbejdsmiljøproblemerne ser ud til at blive alvorligt svækket i fremtiden

11 Udfordringer for arbejdsmiljøet Konkurrence Politik Teknologi Arbejdsmiljø Arbejdsmarkedet Organisationsformer Individualisering

12 Konkurrence Reduktion af omkostninger Produktivitetsstigning Konstant innovation Arbejdsmiljøkonsekvenser: Intensivering af arbejdet Forandringstvang

13 Teknologi ICT Automatik Nano Arbejdsmiljøkonsekvenser: Opløsning af tid og rum Overvågning Fysisk passivitet

14 Arbejdsmarkedet Demografiske ændringer: flere ældre færre unge flere nydanskere Færre jobs i industrien Flere servicejobs mere vidensarbejde mere lavt betalt ufaglært servicearbejde Flere midlertidige ansættelser Flere frie agenter

15 Mere arbejdsmarked Større lønmodtager forventninger til: stadig indtægsfremgang social sikkerhed et spændende arbejde selv at kunne bestemme Større forskel mellem eliten og de mindre privilegerede: spændende godt betalt arbejde hvor man gerne arbejder så meget som muligt arbejde med hårdt arbejdspres, få udviklingsmuligheder og lav betaling som man vil have mindst muligt af

16 Træk af den politiske dagsorden Individualisering af velfærdssamfundet med stadig vægt på forbrug og rettigheder Effektivisering og nedskæring af den offentlige sektor bl.a. gennem udlicitering Voksende behov for samfundsmæssig regulering mødt af et stadig større krav om deregulering Krav fra eliten om fornyelse og internationalisering mødt af krav fra underklassen om sikring mod det udefra kommende og beskyttelse af rettigheder

17 Nye organisationsformer Outsourcing og udlicitering Netværk og supply chain Nye ejerformer: internationale ejere anonyme ejere franchising Midlertidige organisationer Løse ansættelser Frie agenter Lean Andre management koncepter

18 Det nye arbejdsmiljø er ustyrligt Problemer: Stress Udbrændthed Arbejdspres Utilstrækkelighed og angst Mobning og sexchikane Vold og trusler Fravær Udstødning Lang arbejdstider EGA på nye områder Usikre ansættelser Fremkaldt af forhold som: Globalisering Forstærket konkurrence Øget effektivitet og produktivitet Udlicitering/outsourcing Nedskæringer/downsizing Konstante forandringer Krav om engagement, motivation og empati Ønsker om en karriere Fuldtidsarbejde for forældre

19 Forebyggelsesstrategier Politikker Procedurer Indkapsling Helbredssortering Teknologi Ejerskab Ledelse Eksponering Konsekvens Substitution Værnemidler

20 Dilemmaet for forebyggelse Stigende forebyggelsespotentiale Teknologi Ejerskab Ledelse Eksponering Konsekvens Stigende synlighed og accept af forebyggelse

21 Fokus for arbejdsmiljøindsatsen monokausalt Før specifikke eksponeringer eksponering på arbejde fysiske målbare eksponering den enkeltes arbejdsplads arbejdsmiljøloven og arbejdstilsynet ens vilkår multikausalt Fremtiden uspecifikke eksponeringer inddragelse af privatliv umålbare psykiske, sociale og organisatoriske forhold den globale virksomhed overenskomster, individuelle aftaler og internationale regler individuelle fleksible vilkår

22 To afgørende udfordringer for arbejdsmiljøindsatsen Arbejdsmiljøbegrebet under opløsning Arbejdsmiljøet som blindtarm

23 Arbejdsmiljøbegrebet under opløsning Rygepolitik 1870 Børnearbejde 1950 Ulykker Kemiske signaleksponering 1975 Fysiske faktorer Kemiske faktorer Tunge løft EGA Psykisk arbejdsmiljø Vold & trusler Fysisk inaktivitet Arbejds/ familieliv Alkoholpolitik Hjemmearbejde

24 Statslig regulering kommer til kort Forudsætningen: Dosis-response Konstaterbare standarder Lighed for loven Ejendomsretten og den individuelle frihed Hvordan reguleres: Nye ejerformer International arbejdsdeling Hjemmearbejde Intensivering af arbejdet

25 Arbejdsmiljøet som en blindtarm SiO deltager ikke i centrale beslutninger af betydning for arbejdsmiljøet Udtrykket sikkerhed fastholder arbejdsmiljø i en forældet perifer position Arbejdstilsynet fokuserer primært med fysisk/kemiske problemer Arbejdsmiljøovervejelser indgår ikke i det generelle lovgivningsarbejde I fagbevægelsen har arbejdsmiljø en svag kobling til de centrale kerneaktiviteter Arbejdsmiljøforskerne har sit eget univers med isolerede resultater og ressourcer

26 Konklusion: Arbejdsmiljøindsatsen af i dag vil i fremtiden få mindre og mindre betydning for de forhold som har størst betydning for de arbejdendes helbred og velbefindende

27 Udvikling af nye strategier Et muligt udgangspunkt: Danmark kan noget særligt med mennesker Det første eksempel - Virksomhedskultur : Lav magtdistance Lav undvigelse af usikkerhed Feminint Høj individualisme Hofstede 1980

28 Tillid i hvor høj grad stoler folk på hinanden? Danmark Norge Sverige 64,5 63,9 62,3 Finland Holland 56,4 53,9 USA Japan Indien UK Tyskland 42, ,3 36,9 36,1 Rusland 31,2 Pakistan 25,7 Portugal 15,7 Tyrkiet 10,4 Brasilien 4, Index GT Svendsen. Økonomi & Politik 2006;42-55.

29 Generel tillid Tillid til hinanden og til samfundets institutioner Danmark New Zealand Australien Island Indonesien Rusland Litauen Estland Japan Hong Kong Thailand Singapore 20 Uruguay Polen Letland Chile 10 Ecuador Costa Rica Philippinerne Malaysia Institutionel tillid GT Svendsen.Økonomi & Politik 2006;42-55.

30 Spændinger mellem ansatte og arbejdsgivere? Andelen der rapporterer: Mange spændinger Danmark 6% 2. Sverige 3. Finland 4. Cypern 5. Estland 16% 17% 18% 20% EU 25 36% 24. Slovenien 25. Rumænien 26. Frankrig 49% 49% 49% 27. Litauen 28. Polen 53% 53% EQLS, 2003.

31 Udviklende arbejde* i Europa 1. Sverige ,15 Score 2. Danmark 2,14 3. Finland 1,84 HELE EU 15 1, Italien 1, Spanien 1, Portugal 1,38 * Variation, læring og indflydelse. Gallie. Eur Sociol Review 2003;19:61-79.

32 Gjort noget for at påvirke forhold på arbejdet Danmark Norge Sverige Schweitz Holland Slovenien Rumænien Portugal Tyskland Spanien % J. G. Andersen, 2004

33 Oplevet mulighed for indflydelse Danmark Holland Norge Schweitz Portugal Rumænien Sverige Slovenien Tyskland Gennemsnitsværdier på skala 0-10 J. G. Andersen, 2004

34 Nye strategier: Medarbejderne som drivkraft Danmarks trumfkort: Den store sociale kapital kontrol, mening, retfærdighed og anerkendelse Medarbejderdrevet innovation og rationalisering Forbedring af arbejdsmiljøet integreres i virksomhedsudviklingen

35 Udvikling af social kapital Tillid Nødvendig livsforudsætning Er noget man får eller selv giver Oplevelse af retfærdighed Bygger på positive fortolkninger af motiver Indlejres i kulturen Social kapital Forventning om gensidighed (ikke umiddelbar) Sociale relationer Tillid Samarbejdskompetence

36 Respekt og retfærdighed Anerkendelse af det andet menneske som individ med rettigheder (retfærdighed) som individ med egen værdi (respekt)

37 Retfærdighed på et overset arbejdspladsen begreb i arbejdsmiljødebatten Fordelingsmæssig retfærdighed. Bliver løn, forfremmelser, fyringer, anerkendelse, frynsegoder etc. retfærdigt fordelt? Processuel retfærdighed. Er processen retfærdig? Følges anerkendte procedurer? Går det rigtigt til? Interaktionel retfærdighed: Interpersonel retfærdighed. Bliver man behandlet ordentligt, dvs. med respekt? Informativ retfærdighed. Får man tilstrækkelig information om processen? Cohen-Charash & Spector, 2001.

38 Retfærdighed på arbejdspladsen og stress Stress score (gennemsnit) Meget lav Lav Høj Meget høj Retfærdighed (kvartiler) Tre-dækker undersøgelsen Begge skalaer går fra 0 til 100

39 Retfærdighed og fravær Resultater fra en finsk undersøgelse af offentligt ansatte Relativ risiko for fravær (mindst 3 dage) 2 Mænd 1,57 Kvinder 1 1,00 1,00 1,23 0 Høj Lav Høj Lav Elovainio et al. Soc Sci Med 2005;61:

40 Retfærdighed og psykisk helbred En undersøgelse af britiske funktionærer fulgt over 6 år. RR Risiko for dårligt psykisk helbred blandt raske ved undersøgelsens start Kvinder 1,55 Mænd 1,60 1,5 1,0 1,00 1,12 1,0 1,18 0,5 Høj Middel Lav Høj Middel Lav Retfærdighed (proces) Ferrie et al. Occup Environ Med 2006; 63:

41 Mulige tilgange til at fremme medarbejderstrategien? Arbejdsmiljø ind i globaliseringsstrategi om forskning og innovation Medarbejderinvolvering som forudsætning for støtte til virksomheder Partsaftaler om rationalisering og udvikling (lokalt og centralt) Lokale samarbejdsprojekter om virksomhedsudvikling SU og SiU lægges sammen Synliggørelsesstrategier frivillige (CSR) tvungne (smiley, regnskabsforpligtigelser)

42 Andre strategiske muligheder Præcisering af arbejdsgiveransvar overfor outsourcing, supply chains, midlertidige organisationer, franchising mv. Arbejdsmiljø i udbud Adgang til arbejdsmiljørådgivning Toparts- og trepartsaftaler om det brede arbejdsmiljø overenskomst udvikling af 5-årsplanerne Udvikling af soft law-instrumenter (fx incitamenter, aftaler) Internationalt samarbejde om regler, standarder og aftaler