JORDBRUG & MILJØ. Vandmiljøplan II. baggrund og udvikling

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "JORDBRUG & MILJØ. Vandmiljøplan II. baggrund og udvikling"

Transkript

1 2 JORDBRUG & MILJØ Vandmiljøplan II baggrund og udvikling

2 JORDBRUG & MILJØ, 2 Vandmiljøplan II baggrund og udvikling Forfattere: Ruth Grant, Irene Paulsen Danmarks Miljøundersøgelser Villy Jørgensen, Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning Udgivere: Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Hjemmeside: Rapporten findes som PDF-fil på DMU s hjemmeside Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Hjemmeside: November 2002 Layout og produktion: Grafisk Værksted, DMU, Silkeborg Omslagsfoto: Bent Lauge Madsen, SNS Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse Tryk: Silkeborg Bogtryk, miljøcertificeret (EMAS reg. nr. DK-S-0084) Papir: Cyclus Print, 100% genbrugspapir, vegetabilske trykfarver, vandbaseret vegetabilsk lak Sideantal: 56 Oplag: ISSN (tryk): ISSN (elektronisk): ISBN: (DMU) ISBN: (DJF) Pris: 50,- kr Klassesæt á 10 stk: 250,- kr. (Priser incl. 25% moms, excl. forsendelse) Kan købes hos: Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Informationsenheden, Postboks Tjele Tel: Fax: Miljøbutikken Læderstræde København K Tel: Fax: Miljøbutikkens Netboghandel

3 Vandmiljøplan II baggrund og udvikling Ruth Grant, Irene Paulsen Danmarks Miljøundersøgelser JORDBRUG & MILJØ 2 Villy Jørgensen, Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning Danmarks Miljøundersøgelser Danmarks JordbrugsForskning 2002

4 Forord I 1998 vedtog Folketinget Vandmiljøplan II (VMP II), den seneste aftale til beskyt telse af vandmiljøet mod forurening med kvælstof. I denne aftale indgår en række virkemidler som hver især skal bidrage til at nedsætte udvaskningen af kvælstof fra det dyrkede land. Som led i VMP II foretog Danmarks Miljøunder sø gelser og Danmarks JordbrugsForskning i fællesskab en såkaldt Midtvejsevaluering af VMP II i Samtidig med Midtvejsevalueringen blev man klar over at udvaskning af kvælstof tilbage i tid har været undervurderet. De to institutioner har derfor i 2002 foretaget en ny beregning af udvaskningen af kvælstof tilbage til midten af 1980 erne, og har desuden foretaget en vurdering af hvad den nye viden om udvaskning betyder i forhold til de oprindelige forudsætninger for vandmiljøplanerne. Formålet med denne temarapport er at give læseren en forståelse for baggrunden for og virkemidlerne i VMP II samt at præsentere resultatet af Midtvejs evalue rin gen og den nye beregning til en bredere læserskare. Den første del af rapporten handler om baggrunden for VMP II, herunder en be skri velse af tidligere vandmiljøplaner, regelstyringen i landbruget samt en beskri velse af hvorfor det er så svært at styre. Sidste del handler om virkemidlerne i VMP II og en prog nose for effekten i Først vises resultatet af Midtvejs evalueringen som det forelå i 2000, dernæst vises resultatet af genberegningen i Til sidst omtales effekten af VMP II på vandmiljøet. Gennem hele rapporten er indsat bokse med supplerende information. Boksene er sat ind i de afsnit som de emnemæssigt er mest knyttet til. De er dog ikke nødvendige at læse for at få udbytte af rapporten. Kolleger og fagfæller både inden for Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks JordbrugsForskning og udenfor vores institutioner er kommet med konkrete forslag og generelle kommentarer til denne rapport. Alle takkes for dette.

5 Sammenfatning 5 Hvorfor vandmiljøplaner? 9 Algeopblomstring og iltsvind i sø og hav Udvikling i udledning af fosfor og kvælstof til vandområder Hvilke vandmiljøplaner har der været? 13 Nationale vandmiljøplaner EU-direktiver om vandmiljø Kvælsstof i landbruget det komplekse kredsløb 19 Kvælstofkredsløbet Stor usikkerhed på opgørelser af kvælstoftab Kvælstofudvaskningen i 1980 erne Udvikling i gødningsforbrug og kvælstofudvaskning indtil VMP II Styring og kontrol af reglerne i landbruget 25 Sædskifte- og gødningsregnskaber Kvælstofnormer og kvælstofkvoter Krav til udnyttelse af kvælstof i husdyrgødning Beregning af tilladt forbrug af handelsgødning Fremtidens regulering Bedriftsbalancer? Virkemidler i VMP II, virkemåde og prognose for Grundlag for at vurdere tiltagene Nedsatte kvælstofnormer Højere krav til udnyttelse af husdyrgødning Stramning af harmonikrav Efterafgrøder Bedre foderudnyttelse Økologisk jordbrug Særlig Følsomme Landbrugs-områder (SFL-områder) Reetablering af Vådområder Skovrejsning VMP II Midtvejsevaluering samlet prognose for 2003 Nye tiltag efter VMP II Midtvejsevalueringen Ny beregning af prognosen for Effekten af vandmiljøplanerne i vandmiljøet 49 Målinger af udledninger og koncentrationer i vandmiljøet Ordliste og litteraturliste

6 FOTO: IRENE PAULSEN DMU

7 5 Sammenfatning Vandmiljøets tilstand midt i 1980 erne Øget tilførsel af kvælstof (N) og fosfor (P) til vandmiljøet giver øget algevækst i søer og marine områder. De øgede algemængder betyder at vandet bliver uklart og forbruget af ilt øges. Herved forsvinder undervandsplanterne. I det hele taget ændres plante- og dyreliv i vandet, blandt andet fordi hyppigheden af iltsvind nær bunden øges. Forbruget af handelsgødning og importeret foder steg markant fra omkring 1960 til midt i 1980 erne. Dårlig udnyttelse af næringsstofferne i landbrugsproduktionen betød at tabet til vandmiljøet steg i den nævnte periode. Dette førte til at der fra politisk side blev sat fokus på vandmiljøet. Der blev opstillet en målsætning om at kvælstofudledningen til vandmiljøet skulle reduceres med 50 % og fosforudledningen med 80 %. Vandmiljøplan I fra 1987 skulle sikre at denne målsætning blev nået. En række af handlingsplaner De første nationale handlingsplaner til forbedring af vandmiljøet var NPo-handlingsplanen fra 1985 og Vandmiljøplan I (VMP I) fra På det tidspunkt kom fosforforureningen primært fra spildevand og kvælstofforureningen primært fra landbrugets dyrkning af jorden. Siden er der vedtaget yderligere handlingsplaner for at mindske specielt kvælstofudledningen, den seneste er Vandmiljøplan II (VMP II) fra Også på Europæisk plan er der vedtaget handlingsplaner mod forurening af vandmiljøet, herunder Nitratdirektivet fra 1991 og senest Vandrammedirektivet fra VMP I fra 1987 rettede sig både mod udledningen af fosfor og kvælstof. Målsætningen for reduktion i udledning af fosfor blev opfyldt gennem spildevandsrensning og stop for udledninger direkte fra gårdene til vandmiljøet. Derimod blev det hurtigt klart at målsætningen for reduktion i kvælstofudledningen fra landbruget ikke kunne nås, hvorfor Handlingsplanen for Bæredygtig Landbrug blev vedtaget i Det viste sig senere heller ikke at være tilstrækkeligt. Derfor blev VMP II iværksat i Handlingsplanerne foreskriver et sæt af gødningsregler I landbruget tilføres kvælstof som foder til dyrene. En del af dette kvælstof indbygges i animalske produkter. Den resterende del udskilles i husdyrgødningen som bringes ud på markerne. Desuden tilføres der kvælstof til markerne med handelsgødning. En betydelig del af det kvælstof, der bringes ud på markerne optages af afgrøderne, men der sker også tab. En lille del vil indgå i opbygning af jordens organiske puljer, mens direkte tab til omgivelserne sker som denitrifikation, ammoniakfordampning og udvaskning af kvælstof fra markerne. Tiltagene overfor landbruget i de første handlingsplaner gik primært på at mindske kvælstofudvaskningen gennem øget anvendelse af vintergrønne marker, en bedre udnyttelse af husdyrgødningen og et nedsat handelsgødningsforbrug. Med hensyn til vintergrønne marker blev der stillet krav om at 65 % af arealet skulle holdes bevokset om efteråret og vinteren. Disse såkaldte grønne

8 6 Vandmiljøplan II baggrund og virkning Vandmiljøplan II Det har imidlertid vist sig vanskeligere at nå den fastsatte målsætning om reduktion af kvælstofudvaskning end forventet, alene gennem regulering af gødningsforbruget. VMP II bygger derfor på en bred vifte af virkemidler. FOTO: IRENE PAULSEN DMU Høst af rapsmark. Regulering af gødningsforbrug og -anvendelse er de vigtigste tiltag i VMP II. marker skulle sikre at der var afgrøder på markerne til at optage det kvælstof som ellers ville blive udvasket i løbet af vinteren. Målsætningen er at reducere den årlige udvaskning af kvælstof fra landbrugsarealerne med tons kvælstof inden 2003 i forhold til udvaskningen midt i 1980 erne, som blev skønnet til at være tons kvælstof. Den årlige udledning direkte fra gårdene var i Vandmiljøplan I vurderet at være reduceret fra tons til tons kvælstof. Målsætningen er herved en samlet reduktion i landbrugets udledning af kvælstof på 49 %. På husdyrsiden blev der stillet krav til at der skulle være harmoni mellem antallet af dyr og arealet, således at der var tilstrækkeligt areal at bringe husdyrgødningen ud på. For husdyrgødningen blev der stillet krav om udbygning af opbevaringskapacitet til den flydende husdyrgødning samt sat krav om at husdyrgødningen fortrinsvis skulle udbringes om foråret, hvor afgrøderne kunne optage kvælstoffet. Endvidere blev der gennem lovpligtige kvælstofnormer sat en øvre grænse for hvor meget kvælstof der måtte anvendes til de enkelte afgrøder. Det vil sige der blev indført et kvælstofkvote system som for den enkelte bedrift var afhængig af afgrødevalget. I forbrug af gødning skulle kun indregnes det effektive kvælstof, det vil sige det kvælstof som planterne kan udnytte. For husdyrgødningen blev der derfor opstillet krav til hvor stor en andel af husdyrgødningens kvælstofindhold, der skulle tælle med som effektivt kvælstof. Dette betegnes krav til udnyttelse af kvælstof i husdyrgødningen. Hver enkelt landmand skulle dengang og skal stadig i dag udarbejde et årligt gødningsregnskab med opgørelse af kvælstofkvote og kvælstofforbrug. Gødningsregnskabet indsendes til Plantedirektoratet, som kontrollerer om alle regler er overholdt. Tiltagene i VMP II kan opdeles i 9 punkter: 1. Nedsatte kvælstofnormer kvælstofnormerne til alle afgrøder nedsættes med 10 % i forhold til 1997/ Øget krav til udnyttelse af kvælstof i husdyrgødningen kravet til hvor stor en del af husdyrgødningens kvælstof, der skal indregnes som plantetilgængeligt øges. Herved skal handelsgødningsforbruget nedsættes tilsvarende. 3. Stramning af harmonikrav grænsen for hvor mange dyr det er tilladt at have pr. hektar nedsættes. 4. Efterafgrøder der stilles krav om at der udover de 65 % grønne marker skal sås efterafgrøder på yderligere 6 % af et nærmere defineret areal. Formålet hermed er at efterafgrøderne skal opsamle det kvælstof der frigøres efter at hovedafgrøden er høstet. 5. Bedre foderudnyttelse der er en forventning om at der gennem forskning vil kunne udvikles forbedret fodringspraksis hvorved dyrene kan optage en større del af næringsstofferne i foderet. Dermed bliver der mindre kvælstof i gødningen. 6. Økologisk jordbrug der er fastsat en målsætning for udviklingen i det økologisk dyrkede areal. Generelt anvendes mindre gødning på økologiske brug og det forventes at udvaskningen også er mindre.

9 Vandmiljøplan II baggrund og virkning 7 7. SFL-områder i områder der er udpeget som særlig følsomme landbrugsområder, kan der indgås aftaler mellem landmand og amt om miljøvenlig landbrugsdrift (MVJ ordninger), fx nedsat kvælstofgødskning, miljøvenlig pleje af græsarealer m.v., mod økonomisk kompensation. 8. Vådområder i iltfrie miljøer (fx vandmættet jord) kan nitrat omsættes til frit kvælstof. Vådområder retableres for at fremme denne denitrifikation. 9. Skovrejsning ved skovrejsning tages landbrugsarealer ud af drift og tilplantes med skov. Over tid vil kvælstofudvaskningen herfra reduceres til niveauet for naturarealer. I december 2000 blev der foretaget en Midtvejsevaluering af VMP II. Det blev vurderet at der i 2003 stadig ville mangle en mindre reduktion i kvælstofudvaskning i at nå målet. Derfor blev der foretaget justeringer i gødningsreglerne og i tilskudsordningerne. Samtidig med Midtvejsevalueringen blev man klar over at kvælstofudvaskningen tilbage i tid har været undervurderet. Det vil sige at målsætningen for vandmiljøplanerne bygger på et forkert grundlag. Danmarks Jordbrugs- Forskning og Danmarks Miljøundersøgelser har derfor foretaget en ny beregning af kvælstofudvaskningen tilbage til midten af 1980 erne. Med baggrund i denne nye viden, har de to institutioner opstillet en ny prog nose for effekten af Vandmiljøplan II. Denne beregning viste at udvaskningen havde været ca tons kvælstof pr. år midt i 1980 erne. Med den nye beregning forventes nu at vandmiljøplanerne samlet set vil give reduktion i udvaskningen på tons kvælstof, svarende til %. Regeringen har sat et arbejde i gang som forberedelse til en Vandmiljøplan III. Det forventes at de nye beregninger for udvaskning af kvælstof vil indgå i diskussionen om en VMP III. Forbedringer i vandmiljøet Målsætningerne i alle vandmiljøplanerne har været at reducere udledningen af fosfor og kvælstof. Formålet med planerne har været at forbedre vandmiljøet. Via det Nationale Overvågningsprogram som er en del af planerne, følges udviklingen i vandmiljøet. Reduktionen i udledningen af kvælstof og fosfor fra spildevand blev opfyldt allerede under VMP I. Forbedret fosforfjernelse fra spildevand har bevirket et betydeligt fald i fosforkoncentrationen i søer og fjorde som har været belastet af spildevandsudledningerne. I tilløb til søerne er indholdet reduceret med ca. 40 %. Transporten af fosfor til fjorde og kystområder er faldet med ca. 60 %. Fra 1989 til 2000 faldt det gennemsnitlige kvælstofoverskud på markerne med knap 30 %. Gennem målinger i overvågningsprogrammet kan der nu også konstateres sikre forbedringer i vandmiljøet. Den modelberegnede kvælstofudvaskning er faldet med 32 % fra 1989 til 2000, mens målinger af kvælstofindholdet i det vand der passerer rodzonen har vist et fald på 34 %. Fra 1989 til 2000 er de vandføringsvægtede kvælstofkoncentrationer i vandløb faldet med 24 % og i tilløb til søer er årsmiddelkoncentrationen faldet med 28 %. Transporten af kvælstof til fjorde og kystvande er faldet med ca. 35 %. Sommerens iltsvind har vist at selv med disse reduktioner kan meget ugunstige klimatiske forhold medføre omfattende iltsvind. Generel konklusion Registrering af tilførsler af næringsstoffer til vandområder og af de økologiske forhold i vandområderne har vist, at der er sket forbedringer i miljøtilstanden. Dette gælder primært i de søer og fjorde hvor der er sket store reduktioner i fosfortilførslen. En reduktion af kvælstofbidraget fra landbrugsarealerne vil bedre tilstanden yderligere i nogle søer, fjorde og kystvande med stor ferskvandstilførsel. En væsentlig reduktion af forureningen med næringsstoffer i de åbne havområder forudsætter at der sker en betydelig reduktion fra de omkringliggende lande, der bidrager til næringsstoftilførslen. De økologiske forhold i vandløb påvirkes ikke nævneværdigt af tilførsel af næringsstoffer. Her er de fysiske forhold afgørende for miljøtilstanden.

10 FOTO: IRENE PAULSEN DMU

11 9 Hvorfor vandmiljøplaner? Algeopblomstring og iltsvind i sø og hav Kvælstof (N) og fosfor (P) er nødvendige næringsstoffer for al vækst også i vore vandområder. Uden fosfor og kvælstof vil der derfor ikke være hverken planter, smådyr eller fisk i vandet. I søer, fjorde, kystvande og havområder er den vigtigste forureningspåvirkning alligevel næringsstofberigelse (eutrofiering) der skyldes at vi, især i det 20. århundrede, har ledt langt større mængder af næringsstoffer ud i vandområderne end den naturlige tilførsel. Den forøgede tilførsel af fosfor og kvælstof har markant ændret de økologiske forhold i de fleste søer og kystvande. Den direkte virkning har oftest været en øget mængde af alger i de frie vandmasser. De øgede forekomster af alger har mange direkte og indirekte forureningskonsekvenser i søer og marine områder. Nogle af de vigtigste er: vandet bliver grumset og uklart den naturlige plantevækst skygges bort den forøgede algemængde giver øget iltforbrug til nedbrydningsprocesserne ved bunden, og tidvis iltsvind kan opstå fiskebestanden ændres som følge af ændret fødeudbud, mere uklart vand og evt. dårlige iltforhold forekomst af generende og evt. giftige blågrønalger øges. I vandløbene er næringsstofindholdet også stærkt forøget men det har ikke medført væsentlige ændringer i de økologiske forhold. De vigtigste påvirkningsfaktorer i vandløb er derimod tilførsel af organisk stof med forskellige former for spildevand samt fysisk ødelæggelse af vandløbenes natur gennem vandløbsreguleringer og vandløbsvedligeholdelse.

12 10 Hvorfor vandmiljøplaner? Figur 1. Udledningen af kvælstof og fosfor i og 2000 til vandområder. I 1980 erne var landbrugsog baggrundsbidraget den primære kilde til udledning af kvælstof og rensningsanlæg den primære kilde til udledning af fosfor. I 2000 var landbrugs- og baggrundsbidraget den primære kilde til udledning af både kvælstof og fosfor. Kvælstof, I alt: tons pr. år Fosfor, I alt: tons pr. år Kvælstof, 2000 I alt: tons pr. år Fosfor, 2000 I alt: tons pr. år Rensningsanlæg Spredt bebyggelse Landbrugs- og baggrundsbidrag Landbrugs- og baggrundsbidraget påvirkes af vandafstrømningen. I de to viste perioder er vandafstrømningen sammenlignelig. Selvom vandløbene ikke påvirkes nævneværdigt af den øgede mængde næringsstoffer, transporteres næringsstofferne via vandløbene til sø og hav hvor de kan gøre stor skade. Udvikling i udledning af fosfor og kvælstof til vandområder Selv fra områder i naturtilstand som mennesket aldrig har påvirket, sker der en udvaskning af næringsstoffer fra jorden med vandet som løber til vandløb, sø og hav. Dette naturgivne næringsstofindhold i vandet afhænger af de geologiske og klimatiske forhold. For Danmark er baggrundsudvaskningen vurderet til at være 0,01 0,05 mg fosfor pr. l og ca. 1 mg kvælstof pr. l. Siden 1950 erne er landbrugsproduktionen steget stærkt, blandt andet på grund af øget forbrug af handelsgødning og importeret foder. Dette har medført en øget udvaskning af næringsstoffer fra landbrugsarealerne. Samtidig har industrialisering og øget forbrug i samfundet givet stigende forbrug af vand og dermed en større mængde spildevand. Forurening med spildevand fra byer var let at erkende, og rensningsforanstaltninger blev allerede påbegyndt nogle steder i første halvdel af 1900-tallet, men en effektiv rensning for både organisk stof og fosfor blev først almindelig omkring 1970 erne. Også udledning af møddingsvand og ensilagesaft mv. fra landbrugsejendomme har givet store lokale forureningspåvirkninger frem til 1980 erne. Udledningen af fosfor og kvælstof til vandområder i Danmark blev opgjort i forbindelse med forberedelse af Vandmiljøplan I. Udledningen blev delt op i forskellige kilder, nemlig spildevand fra rensningsanlæg og industri, spildevand fra spredt bebyggelse ude på landet, en naturlig baggrundsbelastning og et bidrag fra landbrug. I 1980 erne var spildevand fra rensningsanlæg den dominerende fosforkilde og udvaskning fra dyrkede arealer den dominerende kvælstofkilde (se figur 1). Med Miljøbeskyttelsesloven fra 1974 blev kompetencen til at sætte kvalitetskrav til spildevandsudledningen lagt ud til amterne. Dette syntes hensigtsmæssigt til regulering af den lokale og regionale forurening.

13 Hvorfor vandmiljøplaner? 11 En effektiv indsats kunne dog ikke gennemføres hvor dyrkning af jorden gav et stort forureningsbidrag og i mere åbne havområder hvor en mere bredt orienteret indsats var nødvendig for at opnå de ønskede resultater. Derfor har det været nødvendigt at supplere de lokale/regionale reguleringer af forureningspåvirkninger med nationale mindstekrav. Dette gælder også for den største kilde til forurening af vandområder med kvælstof, nemlig udvaskningen af kvælstof fra dyrkede arealer. En forbedring af miljøtilstanden i havområderne kræver en international indsats. De nationale reguleringer er givet i de forskellige vandmiljøplaner NPo handlingsplanen i 1985, Vandmiljøplan I i 1987, Handlingsplan for bæredygtigt landbrug i 1991 og Vandmiljøplan II i Kravene i disse planer er nærmere omtalt i de følgende afsnit. I næringsstofberigede søer forekommer algeopblomstring og iltsvind. FOTO: IRENE PAULSEN DMU

14 FOTO: GRAFISK VÆRKSTED, SILKEBORG DMU

15 13 Hvilke vandmiljøplaner har der været? For at mindske forureningen med kvælstof og fosfor må udledningen af disse to næringsstoffer fra landbrug og spildevand mindskes. Størrelsen af udledninger via spildevand direkte ud i vandmiljøet kan relativt let måles og der kan sættes målrettet ind for at mindske denne direkte forurening. Udledning direkte fra gårdene (gårdbidraget) kan også relativt let konstateres og stoppes. Amter og kommuner foretager reguleringer på regionalt og lokalt plan. Den diffuse udledning, som sker fra markerne (udvaskning fra rodzonen, også kaldet markbidraget), er noget vanskeligere at bestemme. Fra næringstofferne tilføres på markerne og til de når ud i vandmiljøet er der ofte en lang transportvej. Der sker en række reaktioner, som ikke er målbare og som gør at vurderinger af den diffuse udledning bliver mere usikker. Det er tilsvarende vanskeligt at iværksætte målrettede tiltag for at mindske den diffuse udledning. Siden 1985 er der iværksat en række handlingsplaner for at mindske udledningen af kvælstof og fosfor til vandmiljøet (se tabel 1). Nationale vandmiljøplaner NPo-handlingsplanen I 1984 blev der udarbejdet en redegørelse, som var den første samlede opgørelse af udledning af kvælstof (N), fosfor (P) og organisk stof (o) til vandmiljøet, NPo-redegørelsen (Miljøstyrelsen 1984). På den baggrund vedtog Folketinget NPo-handlingsplanen i 1985, med det mål at reducere udledningen af kvælstof, fosfor og organisk stof til vandmiljøet. Et væsentligt led i planen var opstilling af forbud mod direkte udledninger fra gårdene samt indførelse af harmonikrav som sætter grænser for hvor mange dyr man må have pr. arealenhed. Vandmiljøplan I I løbet af 1980 erne var der flere gange iltsvind og fiskedød i de indre danske farvande. I efteråret 1986 opstod igen iltsvind, hvilket blandt andet medførte nogle døde hummere i Kattegat. Dette var et tydeligt bevis på at noget var helt galt. Iltsvindet fik meget stor mediebevågenhed og bevirkede at der kom et voldsomt pres på politikerne. Dermed var startskuddet til Vandmiljøplan I (VMP I) i 1987 givet. I VMP I blev der opstillet konkrete mål for hvor meget kvælstof- og fosforudledningen til vandmiljøet skulle nedbringes. Udgangspunktet var de beregninger af udledninger der var foretaget i NPo-redegørelsen i Det blev vedtaget at udledningen af kvælstof totalt set skulle reduceres med 50 % fra tons til tons kvælstof. Fosforudledningerne skulle reduceres med 80 % fra tons til tons (se fordeling i tabel 2). Målene for reduktionerne skulle nås inden for en fem-års periode.

16 14 Hvilke vandmiljøplaner har der været? Nationale Målsætning Virkemidler handlingsplaner 1985: NPo-handlingsplanen 1987: Vandmiljøplan I (VMP I) 1991: Handlingsplan for Bæredygtigt Landbrug 1996: Opstramning af gødningsregler Reduktion af forurening med N og P Reduktion af N-udledning med tons og P-udledningen med tons Reduktion af landbrugets markbidrag med tons N Som målet for Handlingsplan for Bæredygtigt Landbrug forbud mod direkte udledninger fra gårde (gårdbidrag) forbud mod at bringe husdyrgødning ud på frossen og hældende jord harmonikrav mellem areal og antal dyr 65 % vintergrønne marker obligatoriske sædskifte- og gødningsplaner krav til opbevaringskapaciteten af husdyrgødning, minimum 6 måneder krav til renseanlæg, der må maximalt udledes 8 mg kvælstof og 1,5 mg fosfor pr. l spildevand som årsgennemsnit industriudledninger skal renses bedst mulig, efter en individuel vurdering maksimale N-gødningsnormer til afgrøderne udnyttelseskrav til husdyrgødning hovedparten af den flydende husdyrgødning skal bringes ud om foråret lovpligtige gødningsregnskaber som skal indsendes til Plantedirektoratet stramning af gødningsregler 1998: Vandmiljøplan II (VMP II) Reduktion af markbidraget med tons N reducerede N-normer til afgrøderne krav til udnyttelse af husdyrgødning strammet harmonikrav strammet 6 % efterafgrøder bedre foderudnyttelse fremme økologisk jordbrug flere SFL-områder skovrejsning vådområder EU-direktiver Målsætning Virkemidler 1991: Nitratdirektivet 2000: Vandrammedirektivet Nedbringning af vandforurening forårsaget af nitrat Rammeaftale for at beskytte grundvand og al overflade vand kodex for godt landmandsskab handlingsplaner for nitratfølsomme områder indsats mod alle typer af forureningskilder, så der højst sker en svag ændring af vandområder i forhold til upåvirket naturtilstand Tabel 1. Handlingsplaner for at reducere udledningen af kvælstof og fosfor til vandmiljøet.

17 Hvilke vandmiljøplaner har der været? 15 Indsatsfelt Udledning ifølge Reduktionsmålsætning NPo-redegørelsen, 1984 Kvælstof (N) Fosfor (P) Kvælstof (N) Fosfor (P) tons tons tons % tons % Landbrug, markbidrag* (beregnet) Landbrug, gårdbidrag (anslået) Kommunale rensningsanlæg (målt) Særskilte industriudledninger (målt) I alt * markbidraget beregnes som udvaskningen fra rodzonen af de dyrkede arealer. Tabel 2. Udgangspunktet for VMP I og reduktionsmålene for kvælstof og fosfor, i tons og %. Kravene til landbruget gik især på at der skulle være plantedække på jorden om vinteren (grønne marker) og at der skulle ske en udbygning af anlæg til opbevaring af husdyrgødning (gyllebeholdere). I maj 1990 afgav Miljøministeren en redegørelse om VMP I. Her blev det konkluderet at målene for spildevandsudledning både for industri og kommunale renseanlæg var nået med tiltagene under VMP I. Målet for reduktion af udledningen af kvælstof og fosfor direkte fra gårdene blev antaget at være nået gennem iværksættelse af forbud mod direkte udledninger fra gårdene. Målet for kvælstofudledning fra markerne kunne derimod ikke nås. Derfor er de efterfølgende planer kun rettet mod kvælstofudvaskning fra dyrkede arealer. Handlingsplan for Bæredygtigt Landbrug For at mindske kvælstofudvaskningen vedtog Folketinget i 1991 Handlingsplanen for Bæredygtigt Landbrug. Denne handlingsplan var en opstramning af VMP I, idet målene for VMP I endnu ikke var nået. Der blev strammet på kravene til udbringning af den flydende husdyrgødning, så flydende husdyrgødning ikke må bringes ud fra høst til 1. februar. Vinterraps og græs må dog tilføres husdyrgødning indtil 1. september. Fast gødning må først udbringes efter 20. oktober, med mindre marken tilsås med en vinterafgrøde. Der blev indført faste øvre grænser for hvor meget kvælstof der må gives til de forskellige afgrøder (kvælstof-normer), og der blev fastsat minimumskrav til hvor stor en del af kvælstofindholdet i husdyrgødningen der skal regnes som tilgængeligt for planterne (udnyttelseskrav). Derudover blev der indført krav til landmændene om at udarbejde gødningsregnskaber, som skal indsendes til Plantedirektoratet. Vandmiljøplan II Flere ting gjorde at der blev taget initiativ til endnu en handlingsplan Vandmiljøplan II (VMP II). Målinger af kvælstofudvaskningen i det Nationale Vandmiljøovervågnings Program havde gennem flere år vist at målet for reduktionen af kvælstofudvaskningen ikke kunne nås med virkemidlerne i VMP I. I 1997 opstod kraftigt iltsvind i Mariager Fjord som fik stor medieopmærksomhed. Desuden blev der rejst tvivl om hvorvidt Danmark kunne leve op til kravene i EU s Nitratdirektiv fra Derfor blev Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks JordbrugsForskning bedt om at foretage en faglig vurdering af en række konkrete virkemidler vedtaget af Folketinget. På den baggrund vedtog Folketinget i 1998 Vandmiljøplan II (VMP II). Målsætningen for VMP II er at kvælstofudvaskningen fra de dyrkede arealer (markbidraget) skal reduceres med tons inden udgangen af 2003 set i forhold til udvaskningen på tons midt i 1980 erne. I denne plan indgår der en række forskellige virkemidler som groft kan opdeles i tre grupper: regulering af forbruget af kvælstofgødning, for- Under VMP I skulle landmændene udbygge deres gylleanlæg, så de havde 6-9 måneders opbevaringskapacitet. Formålet var at gyllen kun skulle udbringes om foråret. FOTO: IRENE PAULSEN DMU

18 16 Hvilke vandmiljøplaner har der været? Boks 1. Kodeks for godt landmandsskab fra Nitratdirektivet 1. Undlade at udbringe gødning i perioder hvor tilførsel af gødning til jorden er uhensigtsmæssig. 2. Undlade at tilføre gødning på stejle skråninger. 3. Undlade at tilføre gødning til vandmættede, oversvømmede, frosne og snedækkede jorde. 4. Opstille betingelser for gødningstilførsel nær vandløb. 5. Dimensionere kapaciteten af opbevaringsanlæg for husdyrgødning, således at vandforurening som følge af nedsivning fra husdyrgødning og ensilage undgås. 6. Tilpasse udbringningsmetode, tidspunkt og hyppighed således at den udbragte kvælstof udnyttes bedst muligt. 7. Planlægge jordens anvendelse. 8. Opretholde et mindstemål af plantedække i nedbørsrige perioder. 9. Udarbejde gødningsplaner på bedriftsniveau. 10. Forhindre vandforurening, som følge af kunstvanding. FOTO: IRENE PAULSEN DMU Det var vanskeligt at nå målsætningen i VMP I alene gennem et sæt af gødningsregler. Derfor indeholder VMP II en bred vifte af virkemidler, herunder genskabelse af våde enge. bedret foderudnyttelse og anvendelsen af arealerne. I VMP II indgår også at der skal foretages en midtvejsevaluering i 2000 og en slutevaluering i Tiltagene og resultater fra Midtvejsevalueringen vil blive gennemgået enkeltvis i et senere kapitel. EU-direktiver om vandmiljø Nitratdirektivet Forurening med kvælstof er et problem i alle områder med intensiv landbrugsproduktion. Derfor vedtog EU s miljøministre i 1991 et direktiv, populært kaldet Nitratdirektivet, hvis mål er at reducere forureningen af vand med nitrat. I Nitratdirektivet (91/676/EØF) hedder det: at formålet er at nedbringe vandforureningen forårsaget eller fremkaldt af nitrater, der stammer fra landbruget og forebygge yderligere forurening af denne art. Direktivet indeholder bestemmelser om hvor direktivet skal gælde og foreskriver en række foranstaltninger til at nedsætte kvælstoftabet fra landbruget. Medlemslandene skal udpege nitratfølsom me områder det vil sige områder der er særlig følsomme over for nitratforurening. I Danmark er hele landet udpeget som nitratfølsomt område. Metoderne til at nedbringe kvælstoftabet er indeholdt i et kodeks for godt landmandsskab (se Boks 1), og via krav om at medlemslandene skal udarbejde handlingsplaner for de udpegede nitratfølsomme områder. Handlingsplanerne skal som minimum indeholde bestemmelser om: 1. perioder hvor tilførsel af visse typer gødning er forbudt 2. tilstrækkelig kapacitet til opbevaring af husdyrgødning, således at husdyrgødningen kan opbevares i den periode hvor udbringning er forbudt 3. begrænsning af gødningstilførsel til jorden 4. der må maximalt tilføres husdyrgødning svarende til 170 kg kvælstof pr. hektar. De danske vandmiljøplaner indeholder alle disse krav. Faktisk var Nitratdirektivet til dels inspireret af de danske planer. Medlemslandene skal desuden gennemføre overvågningsprogrammer for at vurdere effekten af handlingsplanerne. I Danmark startede overvågningsprogrammerne allerede 1. oktober 1988 (se mere om Det Nationale Overvågningsprogram, Boks 6 side 53).

19 Hvilke vandmiljøplaner har der været? 17 Også på europæisk plan er der fokus på forurening af vandmiljøet. Derfor har medlemslandene forpligtet sig til at leve op til EU s Nitratdirektiv af 1991 og Vandrammedirektiv af FOTO: HANS OLE HANSEN DMU Vandrammedirektivet I Vandrammedirektivet af 22. december 2000 opstilles krav til hvordan medlemslandene skal beskytte vandmiljøet. Dette gælder både grundvand, vandløb, søer og kystnære områder. Amterne har i dag ansvaret for at opstille kvalitetsmål for deres vandområder, og indsatsen for at nå disse mål er en kombination af regionale og nationale planer. De hidtidige nationale vandmiljøplaner i Danmark har dog alene været rettet mod reduktion af kvælstofudvaskning fra markerne og har derfor ikke generelt sikret en sammenhæng til kvalitetsmålene for vandområderne. Vandrammedirektivet stiller krav om at der opsættes målsætninger for miljøtilstanden ude i vandmiljøet og at der fastsættes indsatsplaner som skal sikre at disse mål nås. Planerne skal omfatte alle menneskeskabte påvirkninger af vandmiljøet. Den overordnede målsætning er at alle vandområder kun må være svagt påvirket i forhold til den oprindelige naturtilstand. Vandrammedirektivet indebærer at Danmark skal opdeles i et antal vandområdedistrikter. Inden for hvert distrikt skal udarbejdes vandområdeplaner som skal indeholde en beskrivelse af vandområdet, målsætninger for vandområdet, fastsættelse af et overvågningsprogram og en indsatsplan. Det eksisterende overvågningsprogram i Danmark opfylder en del af kravene til overvågning i Vandrammedirektivet. Miljøstyrelsen har det overordnede ansvar for at Vandramme direktivet gennemføres i Danmark. Miljøministeren har nedsat et udvalg som skal komme med et forslag til hvordan Danmark skal deles op i vandområdedistrikter og hvordan forvaltningsstrukturen skal være. I følge Vandrammedirektivet skal de nødvendige lovjusteringer i medlemslandene være på plads inden 22. december 2003.

20 FOTO: IRENE PAULSEN DMU

21 19 Kvælstof i landbruget det komplekse kredsløb Kvælstofkredsløbet Kvælstof er det næringsstof som indgår med størst mængde i landbrugsproduktionen. Kvælstof indgår i en lang række processer fra det tilføres som gødning til marken til det optages af afgrøderne og indbygges i stofproduktion/udbytte. En stor del af det der høstes på marken, anvendes som foder til dyrene der producerer mælk, æg og kød. Ved produktion af landbrugsvarer sker der tab af kvælstof. Omsætningen af kvælstof i landbruget kan illustreres ved et såkaldt kvælstofkredsløb som viser kvælstofstrømmene i landbruget. Kredsløbet kan opdeles i et kredsløb for planteproduktionen på marken og et for den animalske produktion i stalden. Marken Til produktion af afgrøder tilføres kvælstof med handelsgødning og husdyrgødning, og dyr på græs afsætter gødning direkte på marken. Under udbringning af husdyrgødning på marken sker der tab af kvælstof ved ammoniakfordampning, mens den resterende del siver ned eller pløjes ned i jorden. Marken får desuden tilført kvælstof via de kvælstoffikserende afgrøder, fx ærter og kløver, som optager kvælstof direkte fra luften. Endelig sker der en tilførsel fra atmosfæren ved nedfald af kvælstof. Dette kvælstof kommer hovedsageligt fra ammoniakfordampning fra vores eget landbrug men også fra udenlandsk landbrug og kvælstofudledninger fra industri, trafik og husholdninger (se mere om ammoniakfordampning i rapporten Ammoniak i landbrug og natur af Tybirk & Jørgensen 1999). Et typisk landbrug. Der købes foder og handelsgødning, afgrøder bringes ind i stalden til foder, og husdyrgødning køres ud på markerne. korn & foderstof

22 20 Kvælstof i landbruget det komplekse kredsløb NH 3 (fordampning) (stald + lager) NH 3 (fordampning) (udbringning) N 2 (denitrifikation) Kvælstoffiksering NH 3 deposition Foderstoffer Animalske produkter STALD Husdyrgødning Foderafgrøder MARK Handelsgødning Salgsafgrøder Tab af kvælstof Tilførsel af kvælstof Produktion Udvaskning Jordens organiske pulje FOTO: GRAFISK VÆRKSTED, SILKEBORG DMU Skematisk oversigt af markog stald kredsløbet med angivelse af tab. Hos slagteren. Landbruget er i dag den primære forureningskilde for både kvælstof og fosfor, men vi har brug for landbrugsprodukterne. Afgrøderne optager uorganisk kvælstof i form af nitrat og ammonium fra jordvæsken. Kvælstof i handelsgødning og det uorganiske kvælstof i husdyrgødningen er umiddelbart tilgængeligt for planterne. Det organisk bundne kvælstof i husdyrgødningen vil gradvist gennemgå en nedbrydning i jorden (det mineraliseres). Herved frigives der bl.a. ammonium og nitrat som optages af planterne eller tabes til omgivelserne. Omsætningen af organisk kvælstof kan ske til langt hen på efteråret, afhængig af temperatur og fugtighed. Dette er ikke ønskeligt med mindre der er aktivt voksende planter på marken samtidig. Derfor bør der ikke bringes husdyrgødning ud om efteråret med mindre der er afgrøder i kraftig vækst. En stor del af det tilførte kvælstof fjernes fra marken, når afgrøderne høstes. En del nitrat fjernes fra jorden ved denitrifikation, dvs. omdannelse af nitrat til frit kvælstof (N 2 ) som så igen vil indgå i atmosfærens naturlige pulje. Nitrat kan også indbygges i jordens organiske pulje. Og ikke mindst vil jordens indhold af nitrat kunne tabes ved udvaskning, især i efterårs- og vinterperioden, med nedsivende overskudsnedbør. Kvælstofudvaskning forekommer når der er nitrat tilbage i jorden efter høst, eller når der dannes nitrat ved omsætning af organisk materiale om efteråret. Stalden Tilførsel af kvælstof med foderstoffer udgør en stor post i den samlede tilførsel af kvælstof til dansk landbrug. Derudover anvendes en stor del af de høstede afgrøder til fodring i stalden, og dyr på græs henter en del foder direkte på marken. En del af foderets kvælstof indbygges i mælk, æg og kød, og når disse produkter sælges, fjernes der kvælstof fra bedriften. Dyrene udnytter langt fra al kvælstof i foderet. Kun % af foderets indhold af kvælstof fjernes med animalske produkter som æg, mælk og kød. Af det resterende kvælstof udskilles en del med urinen som urinstof mens andre former for kvælstof, ofte organisk bundet, udskilles i den faste gødning. Urinstof omdannes hurtigt til ammoniak. Derfor vil der såvel i stald som under lagring i gyllebeholdere og mødding ske fordampning af ammoniak. Mængden af kvælstof udskilt med husdyrgødningen betegnes som kvælstofmængden ab dyr. Denne mængde minus tab ved ammoniakfordampning fra stald og lager betegnes kvælstofmængden ab lager. Kvælstofmængden ab lager udgør den mængde kvælstof der bringes fra stalden og ud på marken som gødning til afgrøderne.

23 Kvælstof i landbruget det komplekse kredsløb 21 Markbalancen 1983/ /99 Tilført Handelsgødning Husdyrgødning Tilførsel i øvrigt Tabel 3. Kvælstofbalancer i dansk landbrug 1983/85 og i 1997/99, i tons (Kyllingsbæk, 2002, og personlig kommunikation). Det samlede overskud i landbruget er større end summen af de beregnede tab. Der er således en rest som ikke kan forklares. Fraført med afgrøder Overskud Staldbalancen 1983/ /99 Tilført foder Fraført Animalske produkter Husdyrgødning Fodersvind 10 6 Overskud Tab af kvælstof 1983/ /99 Samlet overskud Ammoniak fordampning Denitrifikation Udvaskning af kvælstof Rest, der ikke kan forklares Stor usikkerhed på opgørelse af kvælstoftab For at følge med i udviklingen af kvælstofbelastningen er det vigtigt at kende tilførslen til landbruget og tabet herfra samt vide hvor tabet forsvinder hen. Det skal bruges i forbindelse med opfyldelse af Vandmiljøplan II. Størrelsen af de enkelte poster i kvælstofkredsløbet er vist i tabel 3 for 1983/85 og 1997/99. Disse år repræsenterer tiden forud for henholdsvis Vandmiljøplan I og Vandmiljøplan II. Forskellen mellem tilførsel af kvælstof til marken og stalden og fraførsel af kvælstof med animalske og vegetabilske produkter udgør et overskud. Overskuddet fremkommer fordi der sker tab til omgivelserne eller ophobning i systemet. Tabene består af ammoniakfordampning fra husdyrgødning, denitrifikation og ikke mindst udvaskning af kvælstof. Ophobning i systemet er i form af organisk materiale, men der kan ikke påvises en statistisk sikker ændring heri. FOTO: IRENE PAULSEN DMU Skårlagt græsmark. Bestemmelse af kvælstofmængden i denne græsafgrøde er meget usikker.

24 22 Kvælstof i landbruget det komplekse kredsløb Gødningsstak. Bestemmelse af kvælstofmængden i denne stak er meget usikker. FOTO: RUTH GRANT DMU FOTO: IRENE PAULSEN DMU Udtagning af vandprøver til bestemmelse af kvælstofudvaskning. Prøverne tages fra sugeceller placeret i ca. 1 meters dybde. Den målte udvaskning repræsenterer kun et lille felt omkring sugecellerne. Nogle af posterne i kredsløbet kan opgøres med god nøjagtighed. Det gælder poster hvor produkterne handles, og hvor mængderne således kendes ret nøjagtigt. Det drejer sig om indkøbte fodermidler, handelsgødning samt salg af landbrugsprodukter. Også poster hvor der foretages omfattende målinger, herunder kvælstofdeposition fra luften, kan opgøres ret nøjagtigt. Større usikkerhed er der på de poster der handler om den interne omsætning mellem stald og mark. Her foretages ingen direkte måling. For høstede foderafgrøder indhenter Danmarks Statistik derimod vurderinger fra landbrugskonsulenter. Mængden af kvælstof i husdyrgødning beregnes ud fra normtal for husdyrgødning. Som følge af ændret fodringspraksis og staldtyper gennem tiderne er der løbende udarbejdet nye normtal for husdyrgødningen. Den største usikkerhed forekommer på de poster hvor processerne finder sted i jorden. Det gælder kvælstoffiksering, denitrifikation, opbygning og nedbrydning af jordens organiske puljer og udvaskning af nitrat. Disse processer kan måles i forsøg og i udvalgte punkter, men det er ikke muligt at foretage målinger i alle marker. Ved opgørelse af kvælstofudvaskning er man derfor nød til at anvende modeller som beregner en udvaskning ud fra oplysninger om jordtype, afgrøder, gødningstilførsel og vandafstrømning fra rodzonen. Vandafstrømningen beregnes også via en model ud fra aktuelle klimaforhold som nedbør, potentiel fordampning og temperatur. Der er stor usikkerhed på disse beregninger blandt andet fordi det er meget vanskeligt at bestemme fordampningen og vandets skæbne når det forlader rodzonen. Når man beregner størrelsen af de enkelte tabsposter hver for sig og summerer disse sammen til et samlet tab, finder man at tabet er mindre end det beregnede overskud i marken og stalden. Der er altså en rest, som vi ikke kan forklare (se tabel 3). Det skyldes at beregningerne er forbundet med stor usikkerhed. Restmængden af

25 Kvælstof i landbruget det komplekse kredsløb 23 kvælstof er konstant positiv. Det kan derfor betyde at der er en systematisk undervurdering af en eller flere af tabsposterne, eller at der sker en ophobning af kvælstof i jorden. Kvælstofudvaskningen i 1980 erne? Der er betydelige usikkerheder forbundet med bestemmelse af kvælstoftab fra landbruget. Ved vedtagelsen af VMP I blev det vurderet at direkte udledninger af kvælstof fra gårdene og udvaskning fra rodzonen i midten af 1980 erne tilsammen var tons kvælstof. Nye landsdækkende modelberegninger, især baseret på en revurdering af kvælstofmængden i husdyrgødning og nye antagelser om vandbalancen, viser derimod at udvaskningen snarere var omkring tons kvælstof. Det oprindelige skøn for kvælstofudvaskning midt i 1980 erne byggede på andre forudsætninger og med langt mindre detaljeringsgrad end de nye vurderinger og beregninger tons kvælstof tons kvælstof /85 83/85 85/87 87/89 89/91 Handelsgødning 85/87 87/89 89/91 91/93 91/93 93/95 93/95 Markoverskud, tons N Udvaskning, tons N 95/97 95/97 97/99 97/99 Figur 2. Udviklingen i forbruget af handelsgødning fra 1983/85 til 1997/99. (Grant et al., 2002). Figur 3. Udviklingen i kvælstofoverskuddet på marken og beregnet kvælstofudvaskning fra rodzonen fra 1983/85 til 1997/99. Udviklingen ligner udviklingen i handelsgødningsforbruget (Kyllingsbæk, 2002, og personlig kommunikation). FOTO: BENT LAUGE MADSEN SNS Ved Midtvejsevalueringen af Vandmiljøplanerne i 2000 blev de oprindelige forudsætninger fastholdt og effekten af tiltagene er vurderet i forhold hertil. Udvikling i gødningsforbrug og kvælstofudvaskning indtil VMP II Vandmiljøplanerne har som målsætning at reducere kvælstofudvaskningen først og fremmest gennem nedsat forbrug af kvælstof-handelsgødning og en bedre udnyttelse af husdyrgødningen. Planerne har da også haft en positiv effekt (se figur 2). Således er forbruget af handelsgødning faldet fra tons kvælstof pr. år i midten af 1980 erne til tons kvælstof pr. år umiddelbart før VMP II en reduktion på 32 %. Kvælstofoverskuddet i marken er faldet med 30 % i samme periode, og den modelberegnede udvaskning er faldet med 29 % (se figur 3). Reduktionen i handelsgødning er meget sikker mens der er større usikkerhed på bestemmelsen af overskuddet og kvælstofudvaskningen. Men da alle opgørelserne og beregningerne er foretaget efter samme princip de enkelte år vurderes det at man kan have rimelig tillid til, at udviklingen over tid er pålideligt bestemt for både kvælstofoverskuddet og kvælstofudvaskningen. Der forekommer denitrifikation i våd jord og enge. Denitrifikationen sker episodisk og det er meget usikkert hvor stor mængde kvælstof der tabes herved. Kvæg på græs afsætter gødning ujævnt hen over marken. Det giver øget kvælstofudvaskning. FOTO: BENT LAUGE MADSEN SNS

Effekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne

Effekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne Danmarks JordbrugsForskning November 2002 Danmarks Miljøundersøgelser Effekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Danmarks JordbrugsForskning ovember 2003 Totale kvælstofbalancer på landsplan Mark- og staldbalancer Arne Kyllingsbæk Ved opstilling af totale kvælstofbalancer på landsplan for en årrække fås et overblik

Læs mere

Regeringen. Vandmiljøplan III 2004

Regeringen. Vandmiljøplan III 2004 Regeringen 1 Vandmiljøplan III 2004 2 Vandmiljøplan III, 2004 Udgivet af Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tryk: Schultz Grafisk Lay-out: Page Leroy Cruce Fotos: Bert Wiklund,

Læs mere

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 97 Offentligt Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks

Læs mere

Vandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet

Vandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet Vandmiljø 2002. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Af Andersen, J.M. et al. ( 2002). Faglig rapport fra DMU nr. 423. Danmarks Miljøundersøgelser. Hele rapporten er tilgængelig i elektronisk format

Læs mere

Vandmiljøplan II. slutevaluering. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet

Vandmiljøplan II. slutevaluering. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vandmiljøplan II slutevaluering Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Vandmiljøplan II slutevaluering Forfattere: Ruth

Læs mere

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen,

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen, Intern rapport Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1989-29 (21) Kvælstof Fosfor Kalium Finn P. Vinther & Preben Olsen, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011

Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. januar 2015 Gitte

Læs mere

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd i 2012: Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd skrev blandt andet følgende om reguleringen af landbruget i deres rapport fra marts 2012:

Læs mere

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1987-27 Kvælstof, Fosfor, Kalium Preben Olsen Finn

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Kvælstof, iltsvind og havmiljø Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof

Læs mere

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det

Læs mere

Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017

Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 114 Bilag 5 Offentligt Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Indhold 1. Det miljøfaglige grundlag

Læs mere

FOTO: IRENE PAULSEN DMU

FOTO: IRENE PAULSEN DMU FOTO: IRENE PAULSEN DMU 25 Styring og kontrol af reglerne i landbruget Som konsekvens af Vandmiljøplanerne er der indført en række krav til driftsform, gødskning m.m. som den enkelte landmand skal leve

Læs mere

Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land

Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 64 Offentligt Notat Vand J.nr. 439-00006 Ref. KDL Den 3. november 2006 Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Baggrund

Læs mere

Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse

Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse til generelle regler Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. marts 2015 Forfatter Anton Rasmussen

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Det store potentiale i dansk landbrug

Det store potentiale i dansk landbrug Det store potentiale i dansk landbrug Hvad skal vi gøre? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Fremforsk - Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem

Læs mere

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof 17. november 2015 Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof Artiklen omhandler konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof for henholdsvis udledningen

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11 Markbrug Jordtype Ha % JB 4 Sandblandet lerjord 14,4 3 JB 5 Grov sandblandet lerjord 16,8 36 JB 6 Fin sandblandet lerjord 155,8 35 JB 7 Lerjord 12, 26 I alt 451 1 Bonitet De 451 ha landbrugsjord består

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

Implementering af Vandrammedirektiv i DK

Implementering af Vandrammedirektiv i DK Implementering af Vandrammedirektiv i DK Disposition Historisk vandmiljøforvaltning i DK Den danske implementeringsproces Den danske indsats i vandrammedirektiv N- reduktion Vandløb Sammenfatning Flemming

Læs mere

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Gitte Blicher-Mathiesen Kurt Nielsen Danmarks

Læs mere

Det store potentiale i dansk landbrug

Det store potentiale i dansk landbrug Det store potentiale i dansk landbrug Hvad skal vi gøre? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Fremforsk - Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning

Læs mere

Sammenfatning. Målinger

Sammenfatning. Målinger Sammenfatning Ellermann, T., Hertel, O. & Skjøth, C.A. (2000): Atmosfærisk deposition 1999. NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 120 s. Faglig rapport fra DMU nr. 332 Denne rapport præsenterer resultater

Læs mere

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1990/ /11

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1990/ /11 NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET -21/11 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 8 JUNI 212 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG N

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden

Læs mere

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen Planteavlskonsulent LRØ Kystvande Kvælstof 3 vandmiljøplaner VMP siden 1987-2004 Miljøgodkendelser siden 1994,

Læs mere

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen

Læs mere

Vandmiljøplan II. Midtvejsevaluering. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Vandmiljøplan II. Midtvejsevaluering. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Vandmiljøplan II Midtvejsevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Vandmiljøplan II - Midtvejsevaluering Udgiver: Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder

Læs mere

0 2,5 kilometer Kertemindevej 250 arealgodkendelse Oversigtskort, alle arealer Bilag 1 Odense Kommune Nørregade 36-38, 5000 Odense C Tlf. 65512525 Initialer: tsan Dato: 03.12.2015 Beskyttede naturområder

Læs mere

Vandmiljøplan II Slutevaluering af de enkelte virkemidler. Status 2002, prognose for 2003

Vandmiljøplan II Slutevaluering af de enkelte virkemidler. Status 2002, prognose for 2003 Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Vandmiljøplan II Slutevaluering

Læs mere

Næringsstofregnskaber vist som balancerede netværk

Næringsstofregnskaber vist som balancerede netværk Projektartikel Næringsstofregnskaber vist som balancerede netværk Indledning I pilotprojekt om balanceregnskaber opstilles næringsstofregnskaberne i tabeller. Men sådanne regnskaber kan også ses som (balancerede)

Læs mere

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 112 MILJØBIBLIOTEKET 113 7 Målrettet indsats nødvendig Det er klart, at de gentagne iltsvind i de danske farvande forringer livet i havet og ødelægger store naturværdier. Der skal færre næringsstoffer

Læs mere

Resumé. Landovervågningsprogrammet. Næringsstoffer og pesticider i landbruget

Resumé. Landovervågningsprogrammet. Næringsstoffer og pesticider i landbruget Landovervågningsoplande 2001. NOVA-2003. Af Grant, R. et al. (2002). Faglig rapport fra DMU nr. 420. Danmarks Miljøundersøgelser. Hele rapporten er tilgængelig i elektronisk format på www.dmu.dk. Resumé

Læs mere

Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet

Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indhold Introduktion Kvote baseret på tilførsel Kvote baseret på overskud

Læs mere

Iltsvind og landbruget

Iltsvind og landbruget Nr. 178 september 2002 Iltsvind og landbruget Striden om kvælstof i havet frikender ikke landbruget, pointerer begge parter Landbruget er stadig i søgelyset > Strid om, hvordan kvælstoftransporter i havet

Læs mere

Natur- og kulturskabte forholds betydning for fosfor

Natur- og kulturskabte forholds betydning for fosfor 4 Natur- og kulturskabte forholds betydning for fosfor Brian Kronvang Irene Paulsen Jordtype til 20 cm dybde Grovsandet Finsandet Lerblandet sandjord Sandblandet lerjord Lerjord Svær lerjord Humus jord

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE. af

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE. af EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.10.2012 C(2012) 7182 final KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE af 23.10.2012 om godkendelse af en undtagelse på anmodning af Kongeriget Danmark i henhold til Rådets

Læs mere

Implementering af Vandrammedirektivet. Redigeret version: Indlægsholder Irene A. Wiborg Uddrag af Harley Bundgaard Madsens indlæg

Implementering af Vandrammedirektivet. Redigeret version: Indlægsholder Irene A. Wiborg Uddrag af Harley Bundgaard Madsens indlæg Plantekongres 2010. 12. 14. januar 2010 i Herning Kongrescenter Implementering af Vandrammedirektivet Udmøntning af Grøn Vækst i 23 vandplaner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef By- og Landskabsstyrelsen,

Læs mere

Aftale om Vandmiljøplan III 2005-2015 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne.

Aftale om Vandmiljøplan III 2005-2015 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne. 2. april 2004 Aftale om Vandmiljøplan III 2005-2015 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne. Parterne er enige om, at Vandmiljøplan III vil fortsætte den positive udvikling, der er sat

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Afgørelse efter miljøvurderingslovens 4, stk. 1, om forlængelse af gyldighedsperioden af nitrathandlingsplanen for

Afgørelse efter miljøvurderingslovens 4, stk. 1, om forlængelse af gyldighedsperioden af nitrathandlingsplanen for Miljøstyrelsen den 14. december 2015 Afgørelse efter miljøvurderingslovens 4, stk. 1, om forlængelse af gyldighedsperioden af nitrathandlingsplanen for 2008-2015 Baggrund Nitratdirektivet 1 EU s medlemsstater

Læs mere

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE Danish Research Institute of Food Economics Rolighedsvej 25 DK-1958 Frederiksberg C (Copenhagen) Tlf: +45 35 28 68 73 Fax: +45 35 28 68

Læs mere

Forureningskilder: Organisk stof, kvælstof og fosfor

Forureningskilder: Organisk stof, kvælstof og fosfor Sammenfatning Hovedkonklusionen af den nationale overvågning af vandmiljøet (NOVA- 23) i 22 er, at der siden 19 er sket meget betydelige reduktioner i udledninger af næringssalte med spildevand og fra

Læs mere

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Revideret 27. februar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering

Læs mere

Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner

Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner Plantekongres 17. 18. januar 2017. Herning Kongrescenter Målrettet indsats Ny fosforregulering Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef,

Læs mere

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/ /12

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/ /12 NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/92-2011/12 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 025 JULI 2013 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 UDTAGNING

Læs mere

A3: Driftsmæssige reguleringer

A3: Driftsmæssige reguleringer Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A3: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jørgen Eriksen. Foto: Jørgen Eriksen. Omlægning af malkekvægbrug til medfører typisk reduktion i kvælstofudvaskningen.

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

Landbrugsaftalen, punkt for punkt

Landbrugsaftalen, punkt for punkt Landbrugsaftalen, punkt for punkt Kravet om randzoner og 60.000 hektar flere efterafgrøder fjernes Harmonikrav for slagtesvin hæves til 1,7 dyrenheder per hektar jord fra 1,4. De reducerede kvælstofnormer

Læs mere

Ifølge EU s Vandrammedirektiv LANDBRUGS- PAKKEN. Forfatterne. et risikabelt kvælstofeksperiment?

Ifølge EU s Vandrammedirektiv LANDBRUGS- PAKKEN. Forfatterne. et risikabelt kvælstofeksperiment? LANDBRUGS- PAKKEN Forfatterne et risikabelt kvælstofeksperiment? I den nyligt vedtagne Landbrugspakke erstattes de tidligere generelle normer for udbringning af gødning af økonomisk optimale normer, frivillige

Læs mere

Notat. Emne: Udkast til ændringer ift. forslag til Indsatsplan Beder Til: - Kopi til: - Natur og Miljø. Den 14. november 2012

Notat. Emne: Udkast til ændringer ift. forslag til Indsatsplan Beder Til: - Kopi til: - Natur og Miljø. Den 14. november 2012 Notat Emne: Udkast til ændringer ift. forslag til Indsatsplan Beder Til: - Kopi til: - Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 14. november 2012 Bilag 2 til Indstilling vedr. endelig vedtagelse

Læs mere

Ny husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler

Ny husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler Ny husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler vvm+habitatdirektiv brug af afskæringskriterier fastholde beskyttelsesniveau neutralisere merudvaskning/påvirkning fra husdyrgødning.

Læs mere

Status for VMP i Limfjordens opland

Status for VMP i Limfjordens opland Status for VMP i Limfjordens opland MVJ ordninger Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 MILJØVENLIGE JORDBRUGSFORANSTALTNINGER

Læs mere

HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006

HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 Ca. 10.00 Ankomst Esrum Kloster Ca. 10.15 Organisering af vandplanlægningen i Danmark Peter B. Jørgensen, Landskabsafdelingen, Frederiksborg Amt Ca.

Læs mere

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1992/ /13

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1992/ /13 NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1992/93-2012/13 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 046 SEPTEMBER 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 100 Iltsvind 101 6 Iltsvind og samfundsøkonomi Samfundet bruger hvert år store summer på at reducere tilførslen af næringsstoffer til vandmiljøet, så bl.a. omfanget af iltsvind mindskes. Omvendt nyder

Læs mere

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF Alm.del Bilag 154 Offentligt

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF Alm.del Bilag 154 Offentligt Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 154 Offentligt Fortrolig (indtil torsdag den 26. februar 2015, kl. 12) Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets

Læs mere

Økonomisk slutevaluering af Vandmiljøplan II

Økonomisk slutevaluering af Vandmiljøplan II Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 169 Økonomisk slutevaluering af Vandmiljøplan II Final Economic Evaluation of the Action Plan for the Aquatic Environment II Brian H. Jacobsen København 2004 2 Økonomisk

Læs mere

Kvælstofbalancer i dansk landbrug

Kvælstofbalancer i dansk landbrug Kvælstofbalancer i dansk landbrug Mark- og staldbalancer Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Kvælstofbalancer i dansk landbrug Mark- og staldbalancer Udgiver: Miljø-

Læs mere

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land

Læs mere

BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING

BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING Seniorforsker Finn P. Vinther Seniorforsker Ib S. Kristensen og IT-medarbejder Margit S. Jørgensen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion

Læs mere

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering UDKAST Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering indføres generelle

Læs mere

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Den 7. februar 2011 Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Konklusion Nederlandene og Danmark har for alle kystvande og Slesvig-Holsten for

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz

Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering Specialkonsulent Flemming Gertz Grøn Vækst og Vandplaner hvor er vi nu? Grøn Vækst beslutning om 19.000 ton N 9.000 ton - model VMP IV Randzoner

Læs mere

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Landbruget er ikke én økonomisk enhed Landmand NN er interesseret i at vide, hvad indsatsen koster

Læs mere

Konsekvenser af økologisk omlægning - fødevareforsyning og fødevaresikkerhed

Konsekvenser af økologisk omlægning - fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Konsekvenser af økologisk omlægning - fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Hugo Fjelsted Alrøe Forskningscenter for Økologisk Jordbrug FØJO Postboks 50 DK-8830 Tjele OVERBLIK OVER

Læs mere

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1993/ /14

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1993/ /14 NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1993/94-2013/14 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 063 JULI 2015 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER

Læs mere

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1993/ /14

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1993/ /14 NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1993/94-2013/14 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 063 JULI 2015 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER

Læs mere

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef

Læs mere

Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013)

Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013) Miljøkonsulenten Aps Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013)

Læs mere

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten. Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Et vindue er åbent - men kun i 2012 - for at få opjusteret den tilladte

Læs mere

Arealkortlægning og forureningstrusler

Arealkortlægning og forureningstrusler M ILJØCENTER Å RHUS Arealkortlægning og forureningstrusler Indsatsområdet Østerby Skanderborg Kommune August 2008 M ILJØCENTER Å RHUS Arealkortlægning og forureningstrusler Indsatsområdet Østerby Skanderborg

Læs mere

Det talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat

Det talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 851 Offentligt Det talte ord gælder Samråd om råderum i Kattegat Samrådsspørgsmål AZ Ministeren bedes redegøre for den videnskabelige

Læs mere

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig Billund Kommune modtog den 5. februar 2014 en ansøgning om miljøgodkendelse

Læs mere

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af husdyrbruget på Ravlundvej 5, 7200 Grindsted

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af husdyrbruget på Ravlundvej 5, 7200 Grindsted Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af husdyrbruget på Ravlundvej 5, 7200 Grindsted Dato: 22. september 2017 Billund Kommune modtog den 12. juli 2017 en ansøgning

Læs mere

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug . Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt J.nr. M Den 27 juni 2005 Besvarelse af spørgsmål 1-10 vedr. rådsmøde nr. 2670 (miljøministre) den 24. juni 2005. Spørgsmål

Læs mere

Faglig vurdering af VMP III scenarier

Faglig vurdering af VMP III scenarier Faglig vurdering af VMP III scenarier Gitte Blicher-Mathiesen og Ruth Grant 7. november, 2003 Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsøkologi 1 Indhold Forord 1. Forudsætninger 1.1 Det dyrkede

Læs mere

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende kvælstofkvote til arealer med vildtstriber Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 24-08-2010

Læs mere

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014 Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 82 MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 83 5 Hvad bliver der gjort? Omfattende iltsvind begyndte at optræde i danske farvande i 1980 erne. Siden da har politikere gennemført en lang række nationale og internationale

Læs mere

PESTICIDHANDLINGSPLAN II

PESTICIDHANDLINGSPLAN II PESTICIDHANDLINGSPLAN II MARTS 2000 MILJØ- OG ENERGIMINISTERIET MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI 3 1. Indledning Anvendelse af pesticider medfører en række uønskede effekter på miljøet og

Læs mere