Synopsis i studieområdet del 3. Tema: Globalisering. Emne: Afrikas økonomiske udvikling. Fag: Samtidshistorie og international økonomi

Transkript

1 Synopsis i studieområdet del 3 Tema: Globalisering Emne: Afrikas økonomiske udvikling Fag: Samtidshistorie og international økonomi

2 Indledning Det diskuteres ofte, om globaliseringen er positiv eller negativ, og hvilke konsekvenser den har for forskellige områder af verden. På den ene side giver globaliseringen flere muligheder for fx hurtig kommunikation, samhandel og kulturel mangfoldighed, på den anden side kan der være en tendens til, at det især er de rige lande, der høster gevinsten af globaliseringen 1. Fx er Afrika i løbet af 2. halvdel af det 20. århundrede blevet relativt fattigere 2. Dette har før frem til følgende probelmformulering Problemformulering Hvad ligger til grund for Afrikas dårlige økonomiske vækst? Problemstillinger Hvad kendetegner den økonomiske udvikling i Afrika siden afkoloniseringen? Hvilke interne og eksterne faktorer har indflydelse på Afrikas økonomiske udvikling? Hvilken betydening har henholdsvis samhandel og bistand for den Afrikanske økonomi? Hvad kendetegner den økonomiske udvikling i Afrika siden afkoloniseringen? De fleste afrikanske lande blev selvstændige i 1960 erne efter at have været under europæisk koloniherredømme siden de sidste årtier af 1800-tallet. Afkoloniseringen skyldtes dels et afrikansk ønske om uafhængighed og frihed til at indrette sig politisk og økonomisk på egne betingelser, dels en international opfattelse af koloniherredømmet som et overgreb på de oprindelige befolkninger 3. I de første år oplevedes pæne økonomiske vækstrater, men fra 1970 erne gik udviklingen i stå - faktisk har man kunnet se et fald i BNP i landene syd for Sahara i de sidste årtier (se bilag 1). Billedet er dog langt fra entydigt. I bilag 4 kan man se at der har været pæne vækstrater i Afrika, dels siden 1980 erne, og at væksten i visse år har været større end i I-landene. Denne vækst skal dog sættes i forhold til dét behov for vækst der kan sige at være. Udviklingskendetegn, som f. eks erhvervsstruktur, befolkningssammensætning og andre faktorer i HDI- indekset i mange afrikanske lande kræver stor økonomisk vækst. Hvilke interne og eksterne faktorer har indflydelse på Afrikas økonomiske udvikling? Der kan findes flere forklaringer på, hvorfor det har været svært for de afrikanske lande at skabe økonomisk udvikling. Her nævnes nogle af de vigtigste årsager i punktform, som udfoldes ved den mundtlige fremlæggelse: Monoeksport og heraf følgende forværret bytteforholdet mellem rige og fattige lande 4 - At sælge sødestoffer på plastikflasker er en bedre forretning end at dyrke sukkerrør 5 Korruption Politisk ustabilitet 6 1 Larsen og Smitt 2008:151 2 Bryld 2006:245 3 Gilkær Ibid. 5 Gilkær 2007:74 6 Gilkær 2007:71

3 Vestens økonomiske egeninteresser, først og fremmest i forbindelse med samhandelen med Afrika. Udenrigsministeriet i Danmark peger på følgende forklaringer på manglende afrikansk handel, som jeg vil uddybe mundtligt: 7 Manglende etablering og beskyttelse af ejendomsret, korruption og ineffektiv told administration. Svag økonomisk og finansiel infrastruktur (veje, energi- og vandforsyning og kommunikation, låntagningsmuligheder). Produktkvalitet og fødevaresikkerhed er ikke tilstrækkelig eller ikke dokumenteret tilstrækkelig til de vestlige markeder. Høje toldsatser og kvoter på væsentlige varer for udviklingslandene, særligt på landbrugsvarer. Hertil kommer barrierer der hidrører fra toldeskalering og oprindelsesregler. Handelsforvridende subsidier særligt på landbrugsvarer. Ikke-toldmæssige barrierer som f.eks. miljøstandarder og krav til fødevaresikkerhed etc. fra de vestlige lande 8. De nævnte forklaringer minder i høj grad om forholdene mellem de afrikanske kolonier og moderlandene i kolonitiden. Spørgsmålet om de tidligere kolonimagters moralske ansvar for Afrikas situation har løbende været en diskussion, ikke mindst i forhold til ydelsen af bistand 9. Spørgsmålet behandles allerede i 1958 af Ghanas første premierminister 10.Han betoner på den ene side den tætte samhørighed mellem Europa og de tidligere kolonier, på den anden side argumenteres for nødvendigheden af bistand. At Vesten også har en interesse i at yde bistand præsenteres som en form for trussel: Vi må enten [modernisere]sammen med og støttet af Vesten, eller nødtvungent vende os til andre 11. Dette argument skal ses i lyset af den kolde krig, hvor de nye, selvstændige stater kunne vælge at støtte Vesten eller Sovjetunionen, men det er samtidig en kraftig understregning af, at de tidligere kolonimagter bærer en stor del af skylden for de afrikanske landes eventuelle fiasko, som Nkhrumah selvfølgelig har en stor interesse i at påpege. Efter selvstændigheden har regeringerne i de afrikanske lande imidlertid også selv arbejdet på at skabe økonomisk vækst, og der kan overordnet ses iagttaget tre forskellige strategier for dette 12, som her præsenteres i oversigtsform. 1. Den socialistiske model Fordele: Frigørelse fra de tidligere kolonimagter Ulemper: Manglende investeringer fra Vesten, handelssanktioner 2. Den liberalistiske/kapitalistiske model Fordele: Tiltrækning af udenlandske investeringer, bl.a. pga. lave arbejdslønninger Ulemper: Investeringer placeret i miner og plantager frem for industri, stor ulighed i landene 7 Udenrigsministeriet hjemmeside. 8 Ibid. 9 Bryld 2006: Nkrumah: Udsigterne for Afrika Nkrumah Bryld 2006:

4 3. Den tredje vej Fordele: National uafhængighed og stærk rolle til staten Ulemper: Beskyttelse af den nationale industri, med manglende teknologisk udvikling til følge Til grund for disse strategier ligger de klassiske moderniseringsteorier, først og fremmest repræsenteret ved Walt Rostow (liberale, nr. 2) og afhængighedsteorierne (socialistiske, nr. 1 og 3), der enten betragter udvikling som en bestemt vej, der kan følges for at opnå industrialisering og høje vækstrater, eller ser u-landenes manglende udvikling som en eftervirkning af kolonimagternes udnyttelse 13. Hvilken betydening har henholdsvis samhandel og bistand for den Afrikanske økonomi? Der kan altså argumenteres for, at den manglende økonomiske vækst i Afrika skyldes både eksterne og interne forhold. Hvad kan man så fra international side gøre for at afhjælpe situationen? Til at fremme frihandelen i verden og fjerne handelshindringer har man oprettet WTO som mellemstatslig organisation, der også har til formål at tilgodese mindre økonomier. Der har desuden været flere tilløb (Doha-runden) til lave handelsaftaler mellem Afrika og de industrialiserede lande. Det er dog aldrig rigtig lykkedes 14 at afskaffe de snærende handelshindringer mellem Afrika og omverdenen, fx eksisterer der stadig massive støtte ordninger til de rige landes landbrug. Landbruget er netop ofte en af de sektorer, afrikanske lande baserer deres eksport på, og her har Afrika mødt en del modstand fra f x EU. Sideløbende med handelsaftalerne, der altså ikke har været helt effektive, har man fra de rige landes side, som antydet, etableret bistandsordninger til de afrikanske lande, enten bilateralt (mellem et donor- og et modtagerland) eller multilateralt (gennem internationale organisationer, først og fremmest FN). Formålet med bistanden var oprindeligt bekæmpelse af fattigdom, men i de sidste årtier har der i høj grad været knyttet betingelser til modtagelsen af bistand, fx krav om demokratiske reformer eller miljøhensyn 15. Det har nemlig vist sig, at heller ikke u-landsbistand nødvendigvis skaber resultater i de afrikanske lande. Blandt andet fordi tilførelsen af bistand får afrikanske regeringer og befolkninger til at forholde sig passive, da disse midler opfattes som noget, der kommer gratis 16.Desuden kan man argumentere for, at bistanden netop fastholder Afrika i et afhængighedsforhold til de rige lande og derfor ikke løser vækstproblemerne på lang sigt. Omvendt er det naturligvis svært at gøre sig gældende i verdensøkonomien, når udgangspunktet er så ringe som tilfældet er, uden hjælp udefra. Det er også interessant at kigge nærmer på de tanker der ligger bag dansk bistandsstrategi, og hvordan den har taget en drejning under den nuværende regering i retning af at støtte erhvervsliv og handel mere end uddannelse og sundhed. Valg af strategi hænger nok meget sammen med hvilken udviklingsteoretisk udgangspunkt man ønske rat lægge til grund. 13 Kurrer, kap Udenrigsministeriets hjemmeside 15 Gilkær 2007:73 16 Strudsholm 2006:146

5 Konklusion Forklaringerne på den manglende økonomiske udvikling i Afrika er således sammensat af både interne og eksterne faktorer i fortid og nutid og afhænger i høj grad af, hvilken ideologisk tilgang men har til problemet. Der er dog ingen tvivl om, at behovet for retfærdige handelsaftaler er afgørende for Afrikas fremtid. Netop dette er da også på listen over FNs 2015-mål17, men det er i øjeblikket tvivlsomt, om dette kan nås18. Hvis en løsning på Afrikas problemer skal findes, må de rige lande indstille sig på at afgive nogle af deres fordele i samhandelen med de afrikanske lande. Omvendt er det nødvendigt, at afrikanerne erkender det fulde omfang af og mekanismerne i deres økonomiske problemer og effektiviserer investeringerne af bistandsmidlerne. Vurdering og perspektivering I vurderuingen af min udnersøgelse er det vigtigt at gøre opmærksom på, atjeg har behandlet hele Afrika som en samlet størrelse - der er selvfølgelig store forskelle regionalt. Det kunne have gjort min analyse bedre, hvis jeg havde fokuseret på et konkret land, hvor jeg var gået meget mere i ybden med både landets historie og dets økonomiske nøgletal. Perspektiverende spørgsmål Kinas nye rolle, hvad vil Kina i Afrika? Mikro-lån - vejen frem? Danmarks bistandspolitik i Afrika. Kernen i den nye strategi Gilkær 2007:85

6 Refleksion over metode I min opgave har international økonomi bidraget med udviklingsteori og handelsteori, som giver forklaringer på hvilke faktorer der har betydning for den økonomiske udvikling og hvorfor denne udvikling måske ikke har fundet sted. Her har jeg inddraget de teorier, jeg mener er gode til at forklare udviklingen. Ligeledes har jeg ved hjælp af økonomiske nøgletal vist, hvilken økonomisk udvikling der har fundet sted. Jeg vil i min præsentation komme nærmere ind på forskellen på kvalitative og kvantitative data. Således har jeg afgrænset min opgave, men fra en metodisk synsvinkel vil jeg også mene, at der er grund til at overveje om der er andre faktorer end de omtalte der kan have betydning for Afrikas økonomiske udvikling. I den forbindelse tænker jeg særligt på den rolle fx Kina og USA spiller. Samtidshistorie bidrager med at belyse udviklingen i den afrikanske økonomi siden ca For at besvare dette spørgsmål har jeg først og fremmest dannet mig et overblik ved hjælp af historiske fremstillinger. Herved er især den samfundsfaglige del af historiefaget i spil, idet forklaringerne først og fremmest skal findes i tal for økonomisk udvikling og økonomiske teorier, hvor de to fag flettes sammen. Jeg vil dog også analysere kilden, Udsigterne for Afrika af Ghanas første premierminister Nkrumah fra 1958 for at belyse de forskelligartede forklaringer på årsagerne til Afrikas fattigdom. I denne forbindelse er det min fortolkning, der sætter kilden ind i opgavens sammenhæng. Mine kildekritiske overvejelser vil jeg uddybe ved den mundtlige fremlæggelse. De to fag har således suppleret hinanden godt, idet den aktuelle økonomiske udvikling sættes i et historisk perspektiv, ligesom de økonomiske begreber også kan give forklaringer på historiske forhold. Min fagkombination betyder dog også, at jeg beskæftiger mig med generelle tendenser, idet opgaven ikke undersøger fx den personlige oplevelse af den manglende udvikling eller går i dybden med forholdene i et enkelt land (fx kultur), hvilket kunne have været oplagt, hvis jeg havde kombineret iø med et sprogfag. Desuden er jeg blevet opmærksom på, at det med dette emne er ekstra vigtigt at være bevidst om, hvilket materiale, man bruger til at besvare problemformuleringen, da spørgsmålet om udvikling i Afrika hele tiden debatteres. Man kan finde både tal og kildetekster, der underbygger næsten modsatrettede synspunkter, så det er vigtigt at holde sig for øje, hvem der står bag statistikker og synspunkter og med hvilket formål.

7 Kildefortegnelse Bryld, C. J (2006) Verden efter 1914, Systime Gilkær, H. T. (2007) Afrikas historie efter 1890, Systime Larsen, H. B. & Thorkil S (2008) Verden i nyeste tid. Fra kold krig til krigen mod terror, Systime Nielsen, Geert A. & Olsen F. (2004) I globaliseringens lys en anden verdenshistorie. Systime Nielsen, J. S. (2004) Fra frihedens slagmarker i Kina, Indien og Afrika, Nkrumah, Kwame: (1958) Udsigterne for Afrika, Politiken. Vilby, K (2008) EU. Landbrugsstøtte lammer fattige ulande Strudsholm J. (2006)Turen går til en mindre skæv verden, Politikens Rejsebøger Udenrigsministeriet (2010). Handelshindringer for udviklingslande Kurrer, H. (2010) International økonomi. Systime European Commission, (2010) Africa Trade statistic, Udenrigsministeriets (2010) Handelshindringer for udviklingslande True Udviklingstal (2010) Økonomisk vækst - årlig vækst i BNP - procent

8

9 Bilag 4 Økonomis udvikling i verden