Husholdningernes balancer og gæld et internationalt landestudie
|
|
- Alma Johansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 47 Husholdningernes balancer og gæld et internationalt landestudie Jacob Isaksen, Paul Lassenius Kramp, Louise Funch Sørensen og Søren Vester Sørensen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Hvilke faktorer bestemmer udviklingen i husholdningernes formue- og gældsbalancer samt opsparing? Hvad er konsekvenserne for samfundsøkonomien af en høj bruttogæld hos husholdningerne? Disse emner er genstand for en dybdegående analyse i del 2 af denne kvartalsoversigt. I denne artikel præsenterer vi de væsentligste resultater fra analysen. Som i de fleste avancerede økonomier er de danske husholdningers nettoformue steget betydeligt over de seneste 15 år, og i et internationalt perspektiv ligger deres nettoformue på et gennemsnitligt niveau. Udviklingen i nettoformuen dækker imidlertid over, at både bruttoformue og bruttogæld er steget kraftigt en såkaldt balanceopbygning og er større end i andre avancerede økonomier. Husholdningssektoren bør ikke ses isoleret fra resten af økonomien, da der vil være et samspil mellem opsparing, formuer og gæld på tværs af sektorer. Hvis den offentlige sektor oparbejder gæld, vil husholdningerne i et vist omfang se det som tegn på højere fremtidige skatter og derfor øge deres egen nettoformue ved at spare mere op. I Danmark har den offentlige sektor en positiv nettoformue i modsætning til mange andre lande. Dertil kommer, at den danske økonomi samlet set har nettofordringer på udlandet. Danmark har således samlet en gunstig finansiel balancesituation internationalt set. Husholdningernes nettoformue er et resultat af akkumuleret opsparing og værdijusteringer. Det er navnlig kursjusteringer, der i de seneste årtier har været årsag til stigninger i danske husholdningers nettoformue. I en international sammenhæng har de danske husholdninger således en lav opsparingskvote. Tilsvarende gælder for de andre nordiske lande, om end i mindre grad. En analyse af husholdningernes opsparingsadfærd viser, at det lave opsparingsniveau i Danmark og de øvrige nordiske lande skal ses i sammenhæng med virksomhedernes høje opsparing og derudover kan forklares med en større offentlig sektor, en
2 48 bedre offentlig budgetsaldo og et højere niveau for det skattemæssige fradrag for renteudgifter. Husholdningernes bruttogæld er også bestemt af graden af balanceoppustning, idet husholdningerne ejer reale og finansielle aktiver kombineret med, at de har bruttogæld. De meget veludviklede danske realkredit- og pensionssystemer har været med til at muliggøre et højere bruttogældsniveau. Set i et internationalt perspektiv betyder de danske institutionelle rammer med et veludbygget finansielt system, især realkredit- og pensionssystemet, at husholdningerne kan tage relativt sofistikerede beslutninger med hensyn til at opbygge og sammensætte deres aktiver og passiver. En økonometrisk analyse viser, at den kraftige stigning i de danske husholdningers bruttogæld i vid udstrækning modsvares af store stigninger i deres pensionsformuer. Det skyldes bl.a., at flere sparer op i pensioner i stedet for at nedbringe bruttogælden. Det har resulteret i en balanceopbygning med højere aktiver og passiver. Lavere realrente og arbejdsløshed har også bidraget til at øge husholdningernes bruttogæld som følge af bedre muligheder for at servicere og opnå en højere gæld. En høj bruttogæld indebærer umiddelbart, at husholdningerne har øget følsomhed over for renteændringer og stød til økonomien. Vores resultater peger på, at der i lande med et højt bruttogældsniveau hos husholdningerne er større udsving i privatforbruget. Højere udsving i privatforbruget forstærker konjunkturudsvingene. Vi finder med baggrund i en økonometrisk analyse for en række EUlande, at der ikke er en statistisk sammenhæng på tværs af lande mellem bruttogældsniveauet og husholdningernes restancer. I Danmark ligger restancerne meget lavt. Det lave niveau for husholdningernes restancer tyder på, at den høje bruttogæld modsvares af aktiver i et omfang så det ikke har medført større tab til den finansielle sektor på udlån direkte til husholdningerne. Det lave niveau for tab på husholdningerne skal dog ses i lyset af det aktuelt lave renteniveau. Den høje rentefølsomhed betyder, at husholdningerne vil være mere sårbare over for rentestigninger, særligt hvis rentestigningerne indtræffer på et tidspunkt med stor ledighed og svag vækst. Med den store balanceoppustning i husholdningerne er det derfor afgørende for robustheden af økonomien at sikre de nødvendige rammevilkår for lave renter, især robuste offentlige finanser og overskud på betalingsbalancen. En fyldestgørende analyse af sårbarheder med henblik på at vurdere finansiel stabilitet vil kræve detaljerede data over fordelingen af formuer og bruttogæld på tværs af individer og enkelte finansielle institutioners eksponering. Sårbarheden afhænger således af, i hvilket omfang
3 49 bruttogælden er fordelt på de samme husholdninger, som har aktiver. Der er endnu ikke udviklet et tilstrækkeligt datagrundlag, der sammenstiller boligformue, finansielle aktiver og gæld samt pensionsopsparing på individniveau. Det er en opgave for kommende analyser. HUSHOLDNINGERNES FORMUE OG GÆLD Husholdningerne har i de fleste OECD-lande øget både deres nettoformue og deres formue- og gældsbalance i løbet af de sidste 15 år, jf. figur 1. Danske husholdningers nettoformue er således steget med ca. 25 procentpoint af disponibel indkomst siden 1995, mens den i Sverige, Frankrig og Spanien er steget endnu mere. I nogle få lande er den dog omtrent uændret, bl.a. i USA, Japan, Portugal og Irland. Udviklingen i bruttoformue, bruttogæld og nettoformue kan ikke betragtes isoleret fra hinanden. Husholdningernes formue består primært af boligformue, pensionsformue og anden finansiel formue, jf. figur 2. Langfristede lån med sikkerhed i boligen udgør størstedelen af den samlede bruttogæld. Ved sammenligning af husholdningernes gæld på tværs af lande er der en klar sammenhæng, således at lande med stor bruttogæld typisk også har store aktiver i form af pensionsopsparing, jf. figur 1 (højre side). Det er især stigende boligformuer, der har bidraget til udviklingen i nettoformuen siden Samtidig hermed er husholdningernes bruttogæld forøget, hvilket hænger sammen med, at omkostningerne ved at have gæld er faldet, og lånemulighederne er øget. Det skyldes bl.a. fal- HUSHOLDNINGERNES NETTOFORMUE (VENSTRE), BRUTTOGÆLD OG PENSIONSFORMUE (HØJRE) Figur 1 Pct. af disponibel indkomst NO FI US PT IE DE AT SE DK CA AU JP GR NL FR IT GB BE ES Pct. af disponibel indkomst, IT BE GR FR DE AT Bruttogæld FI JP Pensionsformue US ES PT CA GB SE AU NO IE NL DK Anm.: Data for 21 er delvis estimeret. I nogle lande skal der betales skat ved udbetaling af pensionsopsparing, og således er pensionsformuen efter skat mindre. Data er her vist før skat, idet den nuværende skattesats ikke nødvendigvis vil være gældende på udbetalingstidspunktet. Endvidere kan husholdningernes formue ikke ses isoleret fra resten af økonomien, herunder statens nettoformue. Opgøres nettoformuerne efter skat, reduceres danske husholdningers nettoformue med omkring 1 pct. af disponibel indkomst, således at niveauet bliver godt og vel niveauet i Portugal. Omvendt øges den offentlige sektors nettoformue tilsvarende. Kilde: OECD, nationale centralbanker og egne beregninger.
4 5 HUSHOLDNINGERNES FORMUE OG BRUTTOGÆLD Figur 2 Pct. af disponibel indkomst, NO FI US PT IE DE AT SE DK CA AU JP GR NL FR IT GB BE ES Boligformue Pensionsformue Anden finansiel formue Gæld Nettoformue Anm.: Se anmærkning til figur 1. Kilde: OECD, nationale centralbanker og egne beregninger. dende renter og arbejdsløshed samt en betydelig finansiel udvikling i mange lande. Boligformuen og bruttogælden er således blevet drevet op af de samme underliggende faktorer, hvilket har bidraget til en balanceoppustning (stigning i både formue og gæld) for husholdningssektoren. I nogle lande, bl.a. Danmark og Holland, udgør pensionsopsparing en stor del af formuen. I Danmark skyldes det bl.a. udbredelsen af arbejdsmarkedspensioner. En stor pensionsformue mindsker behovet for at være gældfri inden pensionering. I det omfang de enkelte husholdninger beholder en høj bruttogæld igennem en længere del af livet og i stedet for sparer op på pensionsordninger, vil gældskvoten for husholdningssektoren som helhed stige. Endelig er pensionsopsparing typisk skattebegunstiget, mens renteudgifter kan trækkes fra i skat. Det kan give nogle husholdninger incitament til at lånefinansiere pensionsopsparing. Stigende bolig- og pensionsformuer samt finansiel udvikling har således bidraget til en betydelig oppustning af husholdningernes balance. Gælden er steget kraftigt i de sidste 15 år, med en fordobling af bruttogældskvoterne i mange lande. Gældskvoten er særligt høj i Danmark, Holland og Norge, mens Italien, Frankrig og Tyskland ligger i den lave ende, jf. figur 3. Det er bemærkelsesværdigt, at ganske mange af de lande, der har en høj bruttogæld i husholdningerne, også er lande med lav offentlig gæld, overskud på betalingsbalancen og nettofordringer på udlandet.
5 51 HUSHOLDNINGERNES BRUTTOGÆLD Figur 3 Pct. af disponibel indkomst Italien Belgien Grækenland Frankrig Tyskland Østrig Finland Japan USA Spanien Portugal Canada Storbritannien Sverige Australien Norge Irland Holland Danmark Anm.: For Tyskland 21: data er for 29. For Norge 198: data er for Kilde: OECD, Cecchetti mfl. (211) og nationale centralbanker. Husholdningernes nettoformue kan ikke ses isoleret fra den resterende økonomi. Har den offentlige sektor betydelig nettogæld, må husholdningerne forvente øgede skatter og/eller dårligere offentlig service i fremtiden, mens stor gæld i virksomhederne vil betyde, at husholdningerne må forvente lavere udbyttebetalinger. Begge dele trækker i retning af, at husholdningerne opbygger en større nettoformue gennem opsparing. Nettoformuen for alle sektorerne under ét er lig med et lands nettofordringer på udlandet, også kaldet udlandsgælden. Et land vil opbygge gæld til udlandet, hvis det har vedvarende betalingsbalanceunderskud som følge af et samlet samfundsøkonomisk opsparingsunderskud. Danmark er gået fra at have en betydelig udlandsgæld i 198'erne til at have en nettoformue i forhold til udlandet på omtrent 1 pct. af bruttonationalproduktet, BNP, i 21, jf. figur 4. Det afspejler en lang periode med vedvarende betalingsbalanceoverskud. Den offentlige sektor har i de fleste lande en nettogæld, mens den private sektor har en nettoformue. De nordiske lande skiller sig ud ved, at det er den offentlige sektor, som har en finansiel nettoformue. I Danmark har den offentlige sektor en lille positiv finansiel nettoformue, bl.a. som følge af beholdninger i diverse fonde. Tages der højde for, at en del af husholdningernes pensionsformue er udskudt skat, som tilfalder den offentlige sektor ved udbetaling af pension, har den danske offentlige sektor imidlertid en betydeligt større nettoformue.
6 52 UDLANDSGÆLD OG FINANSIELLE NETTOAKTIVER PÅ SEKTORNIVEAU (21) Figur 4 Pct. af BNP PT IR GR ES IT US GB CA AT FR SE FI DK DK* NL DE JP BE NO Privat sektor, finansielle nettoaktiver (residual) Nettofordringer på udlandet Offentlig sektor, finansielle nettoaktiver Anm: På grund af manglende data er tal for Italien, Frankrig, Tyskland, Japan og Irland fra 29. DK* angiver sektorbalancer for Danmark korrigeret for udskudt skat på husholdningernes pensioner. Kilde: IMF, Eurostat og OECD. Samlet set er den danske økonomi derfor i en relativt gunstig finansiel position med offentlige nettoaktiver, et overskud på betalingsbalancen og nettofordringer på udlandet. ANALYSE AF HUSHOLDNINGERNES OPSPARING Husholdningernes opsparing er en af de faktorer, der påvirker husholdningernes finansielle balance. Opsparingskvoten, som er husholdningernes opsparing i forhold til den disponible indkomst, er i langt de fleste lande enten reduceret eller forblevet uændret siden 198. I Danmark har den generelt været meget lav i sammenligning med andre OECDlande. De øvrige nordiske lande og de angelsaksiske lande ligger også i den lave ende. På baggrund af en økonometrisk analyse finder vi, at husholdningernes opsparingskvote for et bredt udsnit af OECD-lande forklares af realrenten efter skat, den demografiske udvikling, virksomhedernes opsparing, den konjunkturrensede offentlige budgetsaldo, og størrelsen af den offentlige sektor. Det er i tråd med tidligere studier. Analysen viser, at den estimerede opsparingskvote for Danmark er markant lavere end den gennemsnitlige estimerede opsparingskvote i de øvrige lande, jf. figur 5.
7 53 ESTIMEREDE NETTOOPSPARINGSKVOTER FOR HUSHOLDNINGSSEKTOREN Figur 5 Pct. af disponibel indkomst Danmark Nordiske lande inkl. Danmark Ikke-nordiske lande +/- 2 standardafvigelser Anm.: Estimation for 17 OECD-lande i perioden Tal for 29 er baseret på et out-of-sample forecast. Kilde: OECD, Eurostat, IMF og egne beregninger. Analysen viser endvidere, at en betydelig del af forskellen i opsparingsniveauet i Danmark og de nordiske lande i forhold til de øvrige avancerede økonomier kan forklares ved hjælp af strukturelle faktorer. Navnlig tyder det på, at virksomhedernes høje opsparing, en større offentlig sektor og en bedre konjunkturrenset offentlig budgetsaldo er hovedårsagerne til den lavere opsparingskvote. Resultaterne tyder endvidere på, at rentefradraget tidligere kan have spillet en rolle, navnlig for Danmark i 198'erne, men næppe har nogen stor betydning for den aktuelle forskel. ANALYSE AF HUSHOLDNINGERNES BALANCE OG BRUTTOGÆLD Der er især to årsager til den observerede stigning i de danske husholdningers bruttogældskvote. For det første har finansiel innovation og liberalisering formentligt reduceret både omkostningerne ved at have gæld og kreditbegrænsningerne. Det har bidraget til en balanceoppustning via større boligformuer og gældskvoter. Der er således en klar sammenhæng mellem bruttogældskvoten og finansiel udvikling, jf. figur 6 (venstre). For det andet mindsker en stor pensionsformue behovet for at være gældfri inden pensionering. I det omfang husholdningerne har bruttogæld i flere år, fx ved at de sparer op i pensionsordninger i stedet for at nedbringe boliggæld, vil bruttogældskvoten for husholdningssektoren som helhed stige. Hermed fremkommer en tydelig sammenhæng mel-
8 54 FINANSIEL UDVIKLING, PENSIONSFORMUE OG BRUTTOGÆLD Figur JP 1 FR DE ES AT BE 5 IT Bruttogæld og grad af finansiel udvikling Gns. bruttogældskvote NO GB PT CA FI NL AU SE DK R 2 =,4891 Bruttogæld og pensionsformue Gns. bruttogældskvote US 1 5 NO SE PT ES DE AT FR FI IT BE R 2 =,6148 DK JP AU GB CA US NL,2,3,4,5,6,7,8,9 1, Realkreditindeks Gns. pensionsformuekvote, Anm.: Data for 21 er delvis estimeret. Venstre figur: For en nærmere beskrivelse af realkreditindekset, se boks 4.1 i artiklen i del 2 af denne kvartalsoversigt. Højre figur: Pensionsformuen er opgjort før skat. Kilde: OECD, nationale centralbanker, IMF (28) og egne beregninger. lem størrelsen af pensionsformuen og bruttogældskvoten, jf. figur 6 (højre). En økonometrisk analyse bekræfter delvis denne konklusion. 1 Den store stigning i bruttogældskvoten i Danmark er ifølge den estimerede model især resultatet af stigningen i pensionsformuen, der alene kan forklare omkring en tredjedel af stigningen i bruttogældskvoten fra 1995 til 21. Estimationen viser, at når pensionsformuen stiger med 1 pct. af disponibel indkomst, vil bruttogælden stige med ca.,4 pct. af disponibel indkomst. Nedbringelsen af den offentlige sektors nettogæld som er vendt til nettoformue har også bidraget, om end i mindre grad. Estimationen viser, at en reduktion af den offentlige sektors nettogæld på 1 pct. af husholdningernes disponible indkomst vil øge husholdningernes bruttogældskvote med,25 procentpoint. Ud over pensionsformue, finansiel udvikling og offentlig nettogæld inkluderer vi en række andre variable, nemlig realrente, inflation og strukturel arbejdsløshed. 2 Disse faktorer forklarer samlet en fjerdedel af stigningen i bruttogældskvoten siden KONSEKVENSER AF HØJ BRUTTOGÆLD Bruttogæld og tab i den finansielle sektor En bekymring vedrørende det høje bruttogældsniveau i Danmark er, at det kan føre til, at den finansielle sektor i økonomiske tilbageslag eller 1 2 Den finansielle udvikling har ifølge den estimerede model kun haft relativt lille betydning for stigningen i gældskvoten. Det skyldes formentligt, at det anvendte indeks for graden af finansiel udvikling ikke fuldt ud fanger den reelle udvikling eller forskellene på tværs af lande (realkreditindekset, der er vist i figur 6 ovenfor, findes kun for et enkelt år). Boligformuen er udeladt i hovedmodellen, idet den vurderes at være drevet af de samme underliggende faktorer som gældskvoten, bl.a. finansiel udvikling. Inkluderes boligformue, vil de estimerede effekter af de andre forklarende variable derfor blive undervurderet.
9 55 ved stigende renter vil få øgede tab på udlån til husholdningerne. Den større bruttogæld betyder fx, at den danske husholdningssektor er mere følsom over for renteændringer, særligt hvis den danske konjunkturcykel ikke følger euroområdets, således at renterne stiger samtidig med, at arbejdsløsheden er høj og/eller stigende. Igennem de seneste 15 år hvor bruttogældskvoten næsten er fordoblet har den finansielle sektor i Danmark dog kun haft små tab på udlån til husholdningssektoren i forhold til krisen i begyndelsen af 199'erne. Også efter den finansielle krise har penge- og realkreditinstitutternes tab på udlån til husholdningssektoren været forholdsvis små. Det afspejler bl.a. en relativt lav ledighed, et meget lavt renteniveau og husholdningernes store formue. Husholdninger med stor gæld vil typisk have en stor formue (både bolig- og pensionsformue), da en stor del af gælden er med sikkerhed i boligen. En del af stigningen i bruttogældskvoten i Danmark kan skyldes, at flere husholdninger har bruttogæld i længere tid bl.a. ved at benytte afdragsfrie boliglån, og at flere husholdninger har gæld som følge af bedre lånemuligheder. Det peger i retning af, at toppunktet for den enkelte husholdnings bruttogældskvote over livsforløbet ikke er steget så meget som bruttogældskvoten for husholdningssektoren som helhed. Dansk realkredit- og konkurslovgivning betyder, at danske husholdninger formentligt vil gå langt for at undgå betalingsproblemer i forhold til boliglån. En nærmere beskrivelse af det danske realkreditsystem, og af hvordan det har klaret sig under krisen, præsenteres i artiklen Dansk realkredit i denne kvartalsoversigt. Andelen af husholdninger, der i 29 var i restance med boliglån eller husleje, er meget lav i Danmark i forhold til andre europæiske lande, jf. figur 7. Det tyder på, at husholdningernes samlede balance og den økonomiske situation har en sådan karakter, at det ikke har medført større tab for den finansielle sektor på udlån direkte til husholdningerne. En økonometrisk analyse i del 2 af denne kvartalsoversigt baseret på data for ni lande for perioden bekræfter denne konklusion. Det lave tabsniveau skal imidlertid ses i lyset af det aktuelt lave renteniveau. Den høje rentefølsomhed betyder, at husholdningerne vil være mere sårbare over for rentestigninger, særligt hvis stigningerne indtræffer på et tidspunkt med stor ledighed og svag vækst. En fyldestgørende analyse af sårbarheder med henblik på at vurdere finansiel stabilitet vil kræve detaljerede data over fordelingen af formuer og bruttogæld på husholdninger samt de enkelte finansielle institutioners eksponering. På trods af at husholdningernes store bruttogældskvote ikke direkte synes at påvirke den finansielle sektors tab, vil der være indirekte effekter. Det skyldes, at en stor gæld øger udsvingene i privatforbruget.
10 56 RESTANCER PÅ BOLIGLÅN ELLER HUSLEJE, 29 Figur 7 Pct. af alle husholdninger Danmark Storbritannien NMS Tyskland Sverige Belgien Holland Italien Schweiz EU-27 EU-15 Østrig Finland Portugal Norge Spanien Irland Frankrig Island Grækenland Anm.: NMS: Nye medlemsstater. Kilde: European Union Statistics on Income and Living Conditions. Hermed er det muligt, at der kommer øgede tab på udlån til virksomheder, hvis produktion er rettet imod indenlandsk privatforbrug. Det kan også tænkes, at den høje bruttogældskvote har forstærket faldet i boligpriserne, hvilket har øget tabene på udlån til byggesektoren. Konjunkturudsving og gæld Set over de sidste 3 år er udsvingene i privatforbruget faldet, selv om bruttogældskvoten er steget. Det hænger sammen med en tendens til, at konjunkturudsving generelt er mindre. På trods heraf er der dog forskel på, hvor stabil væksten i privatforbruget er på tværs af lande. Danmark er et af de lande, der har store udsving i privatforbruget, og udsvingene er størst i lande, hvor husholdningerne har stor bruttogæld, jf. figur 8. Det hænger sammen med, at en højere bruttogæld forstærker effekten af stød til økonomien. Rentestigninger reducerer den disponible indkomst for husholdninger med bruttogæld især for husholdninger med stor kort gæld og derigennem reduceres også forbruget. For husholdninger med formue vil rentestigninger kunne reducere værdien af boligerne. Nettoeffekten af rentestigninger må forventes at være en lavere disponibel indkomst (og på kort sigt lavere formue) og dermed lavere forbrug. Effekten forstærkes, jo større bruttogæld den enkelte husholdning har, og jo flere husholdninger, der har bruttogæld.
11 57 HUSHOLDNINGERNES BRUTTOGÆLD OG VOLATILITET I FORBRUG Figur 8 Standardafvigelse af væksten i privatforbruget, ,5 Spanien 2,3 2,1 1,9 1,7 1,5 1,3 1,1 Italien Finland Frankrig Tyskland Holland Storbritannien USA R 2 =,2941 Portugal Sverige Japan Canada Australien Norge Danmark,9,7 Østrig Belgien Gns. bruttogældskvote, Anm.: Data for 21 er delvis estimerede. Udelades Spanien, stiger R 2 til,45. Kilde: OECD, nationale centralbanker og egne beregninger. Husholdninger med stor bruttogæld, der rammes af midlertidig arbejdsløshed, vil ikke i samme grad som husholdninger med lille bruttogæld kunne udjævne forbruget via øget låntagning. Alternativt kan husholdningerne forsøge at sælge deres aktiver for at nedbringe bruttogælden. Det kan føre til faldende boligpriser og derved reducere privatforbruget. En analyse baseret på 17 lande for perioden bekræfter, at højere gæld medfører større udsving i økonomien, selv når der tages højde for strukturelle forskelle, generelle konjunkturudsving og udsving i væksten i nettoformue. Det taler for, at husholdningernes høje bruttogældsniveau har bidraget til, at faldet i privatforbruget under finanskrisen var større i Danmark, end det ville have været med en mindre bruttogældskvote. LITTERATURLISTE Cecchetti, Stephen G., M. S. Mohanty og Fabrizio Zampolli (211), The real effects of debt, BIS Working Papers, nr IMF (28), The housing sector and the business cycle, World Economic Outlook, april, kapitel 3.
Husholdningernes balancer og gæld et internationalt landestudie
39 Husholdningernes balancer og gæld et internationalt landestudie Jacob Isaksen, Paul Lassenius Kramp, Louise Funch Sørensen, og Søren Vester Sørensen, Økonomisk Afdeling. INDLEDNING OG SAMMENFATNING
Læs mereHusholdningernes balancer og gæld et internationalt landestudie
39 Husholdningernes balancer og gæld et internationalt landestudie Jacob Isaksen, Paul Lassenius Kramp, Louise Funch Sørensen, og Søren Vester Sørensen, Økonomisk Afdeling 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING
Læs mereFamiliernes formue og gæld
Kvartalsoversigt, 2. kvartal 212 - Del 1 39 Familiernes formue og gæld Af Asger Lau Andersen, Anders Møller Christensen og Nick Fabrin Nielsen, Økonomisk Afdeling, Sigrid Alexandra Koob og Martin Oksbjerg,
Læs mereForbrug, indkomst og formue
59 Forbrug, indkomst og formue Jens Bang-Andersen, Tina Saaby Hvolbøl, Paul Lassenius Kramp og Casper Ristorp Thomsen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Det private forbrug udgør omkring halvdelen
Læs mereEU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld
EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom
Læs mereDanskerne har langt større formue end gæld
Danskerne har langt større formue end gæld Danskerne havde ved udgangen af 2013 i gennemsnit 1.116.000 kr. i overskud, når al gæld er trukket fra al formue herunder i boliger, biler mv. Der er i den økonomiske
Læs mereIndkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning
Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede
Læs mereDanskerne har en samlet nettoformue på 4.300 mia. kr.
Kortlægning af de danske husholdningers formuer og gæld Danskerne har en samlet nettoformue på 4.3 mia. kr. I de seneste år har det i stigende grad vakt bekymring, at de danske husholdninger har en høj
Læs mereNationalregnskab og betalingsbalance
Dansk økonomi til Økonomisk vækst i Bruttonationalproduktet steg med, pct. i. Efter fire år med høje vækstrater i -7, økonomisk nedgang i 8 og den historiske tilbagegang på, pct. i 9 genvandt dansk økonomi
Læs mereGennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.
Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er brølstærk
ØKONOMISK ANALYSE. juni 019 Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk Den danske lønkonkurrenceevne, altså hvordan danske virksomheders lønomkostninger og produktivitet ligger i forhold til udlandet, er brølstærk.
Læs mereDanskerne er nu rigere end før krisen
18. august 2016 Danskerne er nu rigere end før krisen Tal fra Danmarks Statistik viser, at danskernes private formuer sidste år steg med 0 mia.kr., mens gælden lå nogenlunde uændret. Den samlede nettoformue
Læs mereØkonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017
Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet
Læs mereEuro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012
Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten
Læs mereDanmark lysår fra græske tilstande
Danmark lysår fra græske tilstande Danmark ligger fortsat i Superligaen målt på de offentlige finanser, når vi sammenligner os med de europæiske lande. Hvad angår den økonomiske stilling, har vi i den
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK 16.
ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 1. NOVEMBER 17 NR. Ekstraordinært stort overskud på betalingsbalancen er midlertidigt Det meget høje overskud er midlertidigt Overskuddet stammer i dag fra husholdningerne
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
DANMARKS NATIONALBANK UDFORDRINGER FOR DEN DANSKE PENSIONSSEKTOR Nationalbankdirektør Lars Rohde, præsentation for Den Danske Aktuarforening 6. februar 2019 Disposition af dagens præsentation 1.) Lavere
Læs mereØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag
Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på
Læs mereIndkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende
Danmarks Statistik pegede for nyligt på, at den laveste indkomstgruppe (bund pct.) har oplevet et fald i de reale disponible indkomster de seneste år (fra -1). Det fremgik desuden, at de øvrige indkomstgrupper
Læs mereDansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er styrket markant
ØKONOMISK ANALYSE 5. maj 018 Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen Den danske lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen. Det viser blandt andet store overskud på betalingsbalancen
Læs mereSkatten på arbejde er faldet i Danmark
Skatten på arbejde er faldet i Skatten på arbejde er faldet i over en længere årrække. Marginalskatten for højtlønnede er dog fortsat høj set i et internationalt perspektiv, mens marginalskatten for de
Læs mereBilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005
Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til
Læs mere2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare
DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne
Læs mereForbrug, indkomst og formue
51 Forbrug, indkomst og formue Jens Bang-Andersen, Tina Saaby Hvolbøl, Paul Lassenius Kramp og Casper Ristorp Thomsen, Økonomisk Afdeling Det private forbrug udgør en betydelig del af den indenlandske
Læs mereStatsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere
Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen
Læs mereDen 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)
Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling
Læs mereFordeling af indkomster og formuer i Danmark
Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret
Læs mereLAV VÆKST KOSTER OS KR.
LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige
Læs mereDanske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.
Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG
Læs mereDanmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU
Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU På trods af, at Danmark har meget høje udgifter til sociale ydelser på de offentlige budgetter, ligger udgifterne i Danmark på et middelniveau,
Læs mereENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012
ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede
Læs mereAnalyse 29. januar 2014
29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE
Læs mereDANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING
13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads
Læs mereAnalyse 3. april 2014
3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på
Læs mereDanmarks offentlige finanser stadig helt i top
Danmarks offentlige finanser stadig helt i top Analysen viser, at Danmark målt på de offentlige finanser og ikke mindst den finanspolitiske holdbarhed ligger helt i top blandt sammenlignelige lande. Målt
Læs mereUdviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen
Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes
Læs mereStigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten
Læs mere200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER
200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at
Læs mereHovedpunkter for statsgældspolitikken
7 Hovedpunkter for statsgældspolitikken Det danske statspapirmarked var velfungerende i 212. Efterspørgslen efter danske statspapirer var høj, og renterne var historisk lave. Det afspejlede Danmarks AAA-kreditvurdering,
Læs mereFig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.)
Bilag A - Turismen statistisk set Turismen i de europæiske lande har de seneste mange år har leveret særdeles flotte resultater. Udviklingen kan bl.a. aflæses på udviklingen i de udenlandske overnatninger
Læs mereUdvikling i og afkast af
Udvikling i og afkast af udlandsformuer Paul Lassenius Kramp og Maria Hove Pedersen, Økonomisk Afdeling, og Lasse Nørgård Vogelius, Statistisk Afdeling Indledning og sammenfatning Danskerne er i løbet
Læs mereUden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land
DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de
Læs mereEKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2017
EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE I var Danmarks eksport af energiteknologi og service 85 mia. kr., hvilket er en stigning i forhold til 216 på 1,5 pct. Energiteknologieksporten udgjorde 11,1 pct.
Læs mereKina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende
Læs mereNotat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD
Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal
Læs mereRegeringen bør sætte forbruget i bero
Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som
Læs mereDanmark går glip af udenlandske investeringer
Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det
Læs mereSammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som vækstdriver
Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som Henrik Dissing DI Udsigt til underskud på de offentlige finanser de næste 40 år Den offentlige gæld kommer til at udgøre knap halvdelen af BNP Offentlig
Læs mereDe rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud
De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS
DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale
Læs mereGlobal handel og eksportmarkedsvækst
Global handel og eksportmarkedsvækst Nyt kapitel Der har siden tilbageslaget i 8 været en forholdsvis træg vækst i verdenshandlen sammenlignet med væksten i den globale produktion. Den svækkede sammenhæng
Læs mereTilpasning af gæld og forbrug
Tilpasning af gæld og forbrug En række institutionelle og strukturelle forhold herunder en betydelig pensionsopsparing og et veludviklet realkreditsystem gør det generelt muligt for danske husholdninger
Læs mereØkonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014
Økonomisk analyse 25. april 214 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +45 3339 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge
Læs mereEuropaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt
Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering
Læs mereViceadm. direktør Kim Graugaard
Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994
Læs mereAnalysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger
Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,
Læs mereEt årti med underskud på de offentlige finanser
Kirstine Flarup Tofthøj, Chefkonsulent KIFT@di.dk, 3377 4946 AUGUST 7 Et årti med underskud på de offentlige finanser Krisen ligger bag os, væksten er i bedring og finanspolitikken er teknisk set holdbar
Læs mereAdm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved
Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4
Læs mereANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark
Kapitalforvaltning i Danmark 2016 KAPITALFORVALTNING I DANMARK 2016 FORORD Kapitalforvaltning er en ofte overset klynge i dansk erhvervsliv. I 2016 har den samlede formue, der kapitalforvaltes i Danmark,
Læs mereDet danske boligmarked - dengang, nu og fremover. Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen
Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen 30. maj 2012 1 Aktuelle tendenser på det danske boligmarked Nye kraftige prisfald ramte
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat
Læs mereStramme rammer klare prioriteter
Stramme rammer klare prioriteter Forslag til finanslov for 2016 September 2015 Udgangspunkt: Væk fra grænsen Strukturelt underskud (2016) Kasseeftersyn Finanslovforslag -0,7 pct. -0,4 pct. -0,5 pct. Budgetlovens
Læs mereMød virksomhederne med et håndtryk
Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?
Læs mereLave renter og billige lån, pas på overophedning
Thorbjørn Baum, konsulent thob@di.dk, + 8 98 APRIL 7 Lave renter og billige lån, pas på overophedning Danske virksomheders omkostninger ved at låne er lavere end den økonomiske situation herhjemme tilsiger.
Læs mere15. Åbne markeder og international handel
1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske
Læs mereBegyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter
Læs mereMatematik som drivkraft for produktivitet
Matematik som drivkraft for produktivitet Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Produktivitetskommissionen Oplæg på konference om Fremtidens Matematik den 21. maj
Læs mereGODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER
Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.
Læs mereInternational sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013
International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte
Læs mereIndustrieksport og lønkonkurrenceevne
43 Industrieksport og lønkonkurrenceevne Kamilla Kristensen, Johanne Dinesen Riishøj og Jonas Sørensen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Danmark er en meget åben økonomi, hvor omtrent hvert
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Langtidsledigheden faldt svagt i april 1 Svagt faldende langtidsledighed
Læs mereDanmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000
Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen
Læs mereMisligholdte lån i Danmark Nyt kapitel
Misligholdte lån i Danmark Nyt kapitel Den private gælds niveau og størrelsen af gældsopbygningen kan have betydning for den makroøkonomiske og finansielle stabilitet. Betydningen af gælden for den finansielle
Læs mereFormuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre
Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede
Læs mereENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013
ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede
Læs mereOffentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed
Historisk lav andel anvendes på det offentlige forbrug eksklusiv sundhed Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Ifølge regeringen udgør det offentlige forbrug en høj andel
Læs mereSAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD
Marts 2014 SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD AF KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK Danmark tilhører ikke længere den mest konkurrencedygtige tredjedel af OECD -landene. Danmark opnår
Læs mereEKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014
EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik
Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik
Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser
Læs mere2. Privat opsparing og gæld Nyt kapitel
2. Nyt kapitel 2.1 Indledning Svagt privatforbrug og lave investeringer er centrale medvirkende årsager til, at konjunkturtilbageslaget har været dybere og den efterfølgende genopretning langsommere i
Læs mereINTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 2015
3. MARTS 216 INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 21 FOR FØRSTE GANG I FEM ÅR STIGER LØNNEN MERE I DANMARK END I UDLANDET INDEN FOR FREMSTILLING I udlandet steg lønnen 1,9 pct. inden for fremstilling
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
DANMARKS NATIONALBANK ØKONOMISK UDVIKLING I DANMARK OG UDLANDET Nationalbankdirektør Per Callesen, Vækst og Ledelse 219 Kan vi undgå, at højkonjunkturen følges af et markant tilbageslag? Dybe lavkonjunkturer
Læs mereDanmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992
Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Ifølge Finansministeriet har Danmark udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 inden for et par år. Efter skattetrykket midlertidigt var ekstraordinært
Læs mereVL døgn Nationalbankdirektør Nils Bernstein
VL døgn 1 Nationalbankdirektør Nils Bernstein 1. Aktuel krise. Lav vækst i produktiviteten 3. Uholdbare offentlige finanser V E L S T A N D 1 Velstand, Danmark og udlandet BNP pr. indbygger, købekraftskorrigeret
Læs mereAERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET
4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning
Læs mereBedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt
Læs mere3. Det nye arbejdsmarked
3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer
Læs mereDansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009
Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 jesperj@ruc.dk Jesper Jespersen Professor, dr.scient.adm. Roskilde Universitet Den faste fastkurspolitik, 1982-? Danmark har i hele efterkrigstiden ført
Læs mereGLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN
GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN FINANSKRISER Gearing og nedgearing af økonomien BRIK landene (ex. Rusland) gik uden om Finanskrisen mens Vesten er i gang med en kraftig nedgearing ovenpå historisk
Læs mereEU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK
EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK NOTAT 2014 Formuer i Danmark Notat 2014 Udarbejdet for: Udarbejdet af: Analyse og Tal I/S Købmagergade 52, 2. sal 1150 København K Web: http://www.ogtal.dk/ For mere information
Læs mereKina kan blive Danmarks tredjestørste
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten
Læs mereDanmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013
Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik
Læs mere