Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon februar 2015
|
|
- Merete Christiansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 6 6. februar Nordisk best practice eller schweizisk offentlig sektor kan sende Danmark i top på økonomisk frihed En lang række videnskabelige studier har fundet, at økonomisk frihed fører til højere vækst og velstand. På den baggrund er det relevant at lede efter inspiration til, hvordan Danmark kan opnå et højere niveau af økonomisk frihed. Det viser sig, at der er megen inspiration at hente inden for den nordiske samfundsmodel. Lader vi os inspirere af best practice i fra alle fem nordiske lande, vil en sådan nordisk superstat bringe Danmark fra den nuværende 9. plads til en. plads med karakteren 8,. Dette vil bl.a. indebære, at niveauet af subsidier og indkomstoverførsler skal halveres for at komme på Islandsk niveau. På andre områder så som ejendomsret og retssikkerhed skal der også ske væsentlige forbedringer. Her kan det dog være svært at finde tiltag, der med sikkerhed vil føre til de nødvendige forbedringer i indekset. Anvender vi en historisk best practice i Norden, vil Danmark overhale både Singapore og Hong Kong og indtage. pladsen i verden på økonomisk frihed med karakteren 9,8 af mulige. Omvendt vil en historisk worst practice i Norden sende Danmark ned på sidstepladsen i verden på økonomisk frihed. Dette illustrerer, at de nordiske lande historisk set har præsteret meget forskelligt på de enkelte indikatorer i indekset for økonomisk frihed. Det er størrelsen på den offentlige sektor, der er og har været de nordiske landes akilleshæl i forhold til økonomisk frihed. Det er derfor dette område, som både i dag og i resten af perioden siden 97 har trukket den samlede karakter mest ned i landene. Et alternativ til at lade sig inspirere af de nordiske lande kunne derfor være den schweiziske offentlige sektor. Overfører man den schweiziske score i på området størrelse af den offentlige sektor til Danmark, ville Danmark i have været det. mest økonomisk frie land i verden. En af konsekvenserne ville være at op mod. ud af ca. 8. offentlige ansatte skal overgå til den private sektor, fordi det offentlige forbrug skal mere end halveres. De rigtige politikker kan føre til højere velstand og bedre liv for borgerne En lang række videnskabelige studier har fundet, at økonomisk frihed (målt på Economic Freedom of the World Index af Fraser Institute) fører til højere vækst og velstand. Derudover viser forskningsresultater, at højere økonomisk frihed er stærk positivt korreleret med de fleste dimensioner af well-being fra OECD s Your Better Life Index selv når man korrigerer for indkomst. På den baggrund synes der således at være belæg for at tro, at politikere kan forbedre borgernes liv ved at øge den økonomiske frihed. Umiddelbart synes det mest oplagt, at politikerne lader sig inspirere af de lande, som scorer højest på økonomisk frihed. I givet fald skal blikket rettes mod lande som Hong Kong og Singapore. I det omfang der er institutionelle forhold, som forudsætter hinanden, således at man ikke kan udskifte dele af samfundsindretningen ud fra udenlandske forbilleder og overføre de positive resultater, synes sydøstasiatiske småstater uden demokrati imidlertid ikke som de naturlige inspirationskilder. En k o r t ge n n e m ga n g a f lit t e r a t u r e n fin d e s i CEPOS ( ). Øk o n o m isk fr ih e d fø r e r t il væ k st o g ve lst a n d. Se fx Nik o la e v, B. ( ). Eco n o m ic Fr e e d o m a n d Qu a lit y o f Life : Evid e n ce fr o m OECD s Yo u r Be t t e r Life In d e x, Th e Jo u r n a l o f Pr iva t e En t e r p r ise, vo l. 9, n r., p p sa m t Eco n o m ic Fr e e d o m o f t h e Wo r ld 8 a n n u a l r e p o r t. Ma n k a n o gså in d ve n d e p r o b le m e r u d fr a in st it u t io n e l æ k viva le n s, h vo r d en sa m le d e p o lit ik k a n fo r st å s so m e n lig e væ gt, så r e fo r m e r p å e t p o litik o m r å d e k a n e r sta t t e s a f e vt. m o d sa t r e t t e d e r e fo r m e r p å e t a n d e t o m r å d e. CEPOS Landgreven,. København K + 6
2 Analysenotat februar Nordisk best practice eller schweizisk offentlig sektor kan sende Danmark i top på økonomisk frihed Dette notat viser imidlertid, at der er inspiration at hente i egen baghave. For det første kan man hente nogen inspiration i Danmarks egen fortid, da vi på nogle punkter har præsteret bedre på økonomisk frihed, end tilfældet er i dag. Notatet De nordiske velfærdssamfund er baseret på økonomisk frihed (CEPOS, ) viser faktisk, at Danmarks overordnede score på økonomisk frihed toppede i og har været stødt faldende frem til, som er seneste dataår. For det andet kan inspirationen hentes fra de nordiske lande. Ud fra præstationerne i og ikke mindst i hele perioden siden 97 er der eksempler til efterfølgelse inden for den nordiske samfundsmodel, som kan sende Danmark til tops på økonomisk frihed i verden. En tredje indfaldsvinkel er at fokusere på Danmarks (og resten af nordens) akilleshæl i forhold til økonomisk frihed; nemlig området størrelse af den offentlige sektor. Hvis man her overfører en schweizisk model (og i øvrigt ikke ændrer på andre indikatorer i Danmark), så vil man ligeledes rangere i top på økonomisk frihed på verdensplan. Disse tre inspirationsscenarier vil blive gennemgået i hvert af de tre følgende afsnit. Inspiration at hente for Danmark i Danmark I opnåede Danmark, ifølge Economic Freedom of the World, en placering som nummer 9 ud af lande i verden på økonomisk frihed. Danmarks overordnede score var 7,66 på en skala fra til. Over årene (siden 97) har Danmarks score på de indikatorer i indekset varieret. På den baggrund er det derfor muligt at beregne et scenarium for hhv. best practice og worst practice, hvor de historiske maksimum- og minimumkarakterer på indikatorniveau indgår. Scenarieberegninger viser, at best practice på de enkelte indikatorer giver anledning til en overordnet karakter på 8, i EFW-indekset. Det ville i give Danmark en. plads i verden (kun overgået af Hong Kong og Singapore), jf. figur. Figur Økonomisk frihed i Danmark under forskellige danske forudsætninger 9 8 Nr. 9 Nr. 7 6 Nr. 6 Danmark - Danmark - historisk værst Danmark - historisk bedst Kilde: CEPOS pba. Economic Freedom of the World Index Samme beregning for worst practice viser dog også, at man skal være påpasselig med hvilke dele af den danske historie, man lader sig inspirere af, idet de svageste indikatorværdier for Danmark siden 97 giver en samlet score på 6,. Det ville sende Danmark ned som nr. 6 af lande, hvilket var på niveau med Mozambique (nr. 7) og Nepal (nr. 6) i. Den
3 Analysenotat februar Nordisk best practice eller schweizisk offentlig sektor kan sende Danmark i top på økonomisk frihed økonomiske frihed ville således være klart lavere end lande som Rusland (nr. 98), Indien (nr. ) og Kina (nr. ), hvor den samlede score lå mellem 6,9 og 6,6. Nordisk inspiration kan sende Danmark i top på økonomisk frihed Et andet tankeeksperiment kunne være at udvide fokus til de nordiske lande. Inspirationen vil således stadig holde sig inden for en nordisk samfundsmodel. I den forbindelse kan man både operere med en nordisk best practice for og en historisk best practice, hvor man også ser på de nordiske lande tilbage til 97. Lader vi os inspirere af best practice i fra alle fem nordiske lande, vil en sådan nordisk superstat bringe Danmark på en. plads med karakteren 8,. Potentialet for dårlig inspiration er dog også stort. Opgør man den samlede score på økonomisk frihed på baggrund af de svageste indikatorer fra de nordiske lande i, bliver resultatet 6,, hvilket kun er marginalt bedre end Indien og lavere end Rusland. Beregner vi i stedet en historisk best practice i Norden, vil Danmark overhale både Singapore og Hong Kong og indtage. pladsen i verden på økonomisk frihed med karakteren 9,8 af mulige. Omvendt vil en historisk worst practice i Norden sende Danmark ned på sidstepladsen i verden. Dette illustrerer, hvor forskelligt de nordiske lande har præsteret på de enkelte indikatorer i indekset for økonomisk frihed siden 97, jf. figur. Figur Økonomisk frihed under forskellige nordiske forudsætninger Nr. 9 Nr. Nr. 7 Nr. 6 Nr. Danmark - Nordisk superstat - Nordisk taberstat - Nordisk superstat - historisk bedst Nordisk taberstat - historisk værst Kilde: CEPOS pba. Economic Freedom of the World Index Der kan nævnes mange forskellige eksempler på tiltag, som vil øge den økonomiske frihed i Danmark ved at kopiere eller lade sig inspirere af andre nordiske lande. Herunder fremgår nogle eksempler til illustration, som tager udgangspunkt i de nordiske lande i. Omfanget af overførsler og subsidier er et af de dele af indekset, hvor Danmark kan hente de største forbedringer gennem inspiration fra de øvrige nordiske lande. I Island ligger niveauet af overførsler og subsidier på ca. pct. af BNP, jf. Economic Freedom of the World. Tilsvarende tal for Danmark i er,, jf. Økonomisk Redegørelse, dec.. For at komme ned på Islands niveau, skal Danmark således reducere til ca. pct. af BNP, hvilket svarer til ca. mia. kr. For at illustrere omfanget af en sådan reduktion, kan man se på de nuværende subsidier og overførsler. Det svarer således til at fjerne alle subsidier samt andre overførsler som dagpenge, kontanthjælp, førtidspension, efterløn, sygedagpenge, boligsikring og SU, så kun folkepensionen og øvrige pensioner til fx tjenestemænd står tilbage. En mere fremkommelig metode vil givetvis være at bibeholde flere ordninger og til gengæld også at reducere
4 Analysenotat februar Nordisk best practice eller schweizisk offentlig sektor kan sende Danmark i top på økonomisk frihed pensionerne. Eventuelle besparelser på overførselsindkomsterne kan fx bruges til at sænke marginalskatten på arbejde, hvor Danmark også scorer lavt ift. både Island og Norge. Det offentlige forbrug som andel af det samlede forbrug er højt i alle de nordiske lande. Der er dog stadig meget at hente for Danmark ved at lade sig inspirere af fx Finland på dette område. Ifølge Economic Freedom of the World udgjorde det offentlige forbrug i Finland,8 pct. af det samlede forbrug. I var samme tal for Danmark,7 pct. Forskellen på,9 pct. point svarer til godt 7 mia. kr. En reduktion i det leje kan opnås ved alene at lade det offentlige forbrug vokse med pris og lønudviklingen frem til, dvs. en realvækst i det offentlige forbrug på nul i de næste år. Værnepligten kan også afskaffes, så staten ikke kan tvinge unge mænd til at arbejde for sig i måneder - uanset om de har lyst eller ej. I Island og Sverige har de også en territorial beskyttelse fra militæret, men uden arbejdstvang i form af værnepligt. Ligeledes kan man lære af Finland på retsområdet. Når erhvervsledere fx skal vurdere, hvor store omkostninger de har til sikkerhedsforanstaltninger for at modvirke forbrydelser, så ligger Danmark klart højere end Finland. Dette kan man rette op på ved fx at øge politiets indsats for at forhindre og opklare forbrydelser begået mod virksomheder. Selv om man på den måde vil kunne understøtte økonomisk frihed på retsområdet i Danmark, er det ikke givet, at det vil påvirke Economic Freedom of the World indeks direkte. Dette skyldes, at nogle af indikatorerne i indekset er baseret på spørgsmål til erhvervsledere vedr. retssikkerhedsmæssige forhold, hvilket forringer reliabiliteten af data. Man kan derfor ikke være sikker på, at et givet tiltag også vil påvirke de svar erhvervslederne giver. Det er således ikke på alle områder muligt at finde tiltag, der med sikkerhed vil føre til de nødvendige forbedringer i indekset. Danmark kan desuden forbedre sig i forhold til den juridiske håndhævelse af kontrakter. I Norge tager det kortere tid, og det er forbundet med færre omkostninger at inddrive gæld og dermed realisere frivilligt indgåede kontrakter. Hurtigere afgørelse og lavere sagsomkostninger vil forbedre den økonomiske frihed i Danmark, da risikoen ved at indgå kontrakter med andre falder. Inspiration fra Schweiz kan tackle Danmarks akilleshæl Det er området størrelsen af den offentlige sektor, der udgør Danmarks såvel som de øvrige nordiske landes akilleshæl i forhold til økonomisk frihed. Både i og i de tidligere Economic Freedom of the World Index er det dette af de fem områder inden for økonomisk frihed, som har trukket den samlede karakter mest ned i alle de nordiske lande. Af samme grund vil det være logisk at søge inspiration udenfor de nordiske lande for at tackle denne specifikke udfordring. Et alternativ kunne være at lade sig inspirere af den schweiziske offentlige sektor. Overfører man den schweiziske score i på området størrelse af den offentlige sektor til Danmark, vil dette alene give anledning til en samlet score på 8,9. I givet fald ville Danmark i have været det. mest økonomisk frie land i verden, jf. figur. Se CEPOS ( ). De n o r d isk e ve lfæ r d ssa m fu n d e r b a se r e t p å ø k o n o m isk fr ih e d.
5 Analysenotat februar Nordisk best practice eller schweizisk offentlig sektor kan sende Danmark i top på økonomisk frihed Figur Øk. frihed under forskellige schweiziske forudsætninger om størrelse af offentlig sektor, 9 8 7,8 6,6,, Nr. 9 Danmark - Nr. 9 Nr. Danmark - Schweizisk off. sektor Danmark - Schweizisk off. sektor historisk bedst Kilde: CEPOS pba. Economic Freedom of the World Index Bruger man en historisk best practice for området størrelse af den offentlige sektor for Schweiz og indsætter det for Danmark i, viser det samme overordnede billede sig. Det giver ligeledes anledning til en. plads af lande, men med en lidt højere overordnet score for økonomisk frihed på 8,7. I det følgende gennemløber vi nogle eksempler på konsekvenserne af at lade sig inspirere af den offentlige sektor og marginalbeskatning i Schweiz. Schweiz er et anderledes velfærdssamfund end det danske. Den offentlige sektor er mindre end i Danmark, hvilket bl.a. skyldes, at man i høj grad overlader produktionen af velfærd til private aktører. Det har den fordel, at rollerne som hhv. bestiller, udfører og myndighed bliver adskilt. Ifølge Economic Freedom of the World udgør det offentlige forbrug i Schweiz således kun 6, pct. af det samlede forbrug. I Danmark udgør det offentlige forbrug,7 pct. af det samlede forbrug i (ifølge Økonomisk Redegørelse, dec. ). Hvis Danmark skal omlægge forbruget fra offentligt forbrug til privat forbrug, (så borgerne i lige så høj grad som i Schweiz kan træffe beslutningerne om det konkrete forbrug), skal det offentlige forbrug permanent reduceres med ca. 8 mia. kr. årligt. Det er mere end en halvering af det offentlige forbrug. Med en reduktion i det offentlige forbrug i den størrelsesorden, vil op mod. personer skulle overgå til privat beskæftigelse frem for at være beskæftigede i det offentlige. Dette kan fx gennemføres ved at omlægge nogle velfærdsområder fra skattefinansiering til forsikringsfinansiering. En af årsagerne til det lave offentlige forbrug i Schweiz er netop, at kernevelfærden i høj grad er baseret på obligatoriske forsikringsordninger. Dette viser sig også i forbindelse med overførselsindkomsterne. Skattefinansierede subsidier og indkomstoverførsler udgør således omkring pct. af BNP mod godt pct. i Danmark. Det tredje område, hvor Danmark kan opnå et højere niveau af økonomisk frihed (inden for området størrelse af den offentlige sektor ), er på marginalbeskatningen af indkomst. OECD opgør marginalskatten på arbejdsindkomst til, pct. i Schweiz mod,8 pct. (ekskl. Ma r gin a lsk a t t e n i Sch we iz a fh æ n ge r a f, h vilk e n k a n t o n m a n b o r i. Me n u a n se t k a n t o n, b e sk a t t e s h ø je in d k o m st e r m a r k a n t la ve r e i Sch we iz e n d i Da n m a r k.de n h ø je st e m a r gin a lsk a t p å a r b e jd e ligge r p å m e llem p ct. o g 9 p ct. a fh æ n gigt a f k a n t o n ifø lge Eco n o m ic Fr e e d o m o f t h e Wo r ld.
6 Analysenotat februar Nordisk best practice eller schweizisk offentlig sektor kan sende Danmark i top på økonomisk frihed kirkeskat) i Danmark. Og grænsen for topskat er meget lav i Danmark, hvilket betyder, at den påvirker en stor del af den arbejdende befolkning. Konklusion Både i og historisk set er der læringspunkter at finde i de nordiske lande. En række scenarier påviser, at det er muligt at opnå topplaceringer på økonomisk frihed ved at kombinere de rette elementer fra de nordiske lande. Det gælder ikke mindst, hvis man også lærer af fortiden. Men ikke al inspiration er god. Der findes bestemt også elementer i de nordiske lande, som ikke fortjener at blive kopieret. En nordisk worst practice med de svageste indikatorværdier siden 97 resulterer i den dårligste score på økonomisk frihed af alle lande i Economic Freedom of the World. Særligt på området størrelsen af den offentlige sektor præsterer de nordiske lande generelt svagt. Høje marginalskatter, et stort offentligt forbrug og et anseeligt niveau af overførselsindkomster trækker den økonomiske frihed ned i alle de nordiske lande. Det kan derfor også være relevant at hente inspiration fra andre lande på dette punkt. Dette er illustreret med udgangspunkt i Schweiz. Med en schweizisk score på området størrelse af den offentlige sektor kan Danmark opnå en. plads i verden på økonomisk frihed. 6
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32. 2. februar 2015
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 2. februar 2015 De nordiske velfærdssamfund deler en række karakteristika. Der er et forholdsvis højt velstandsniveau i alle de nordiske lande.
Læs mereØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER
Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 24. august 2015 ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER En stigning i økonomisk frihed på 10 pct.point vil medføre en
Læs mereTabel 1. Antal overførselsmodtagere i løbet af et år (ikke fuldtidspersoner), fordelt på ydelser,
3½ mio. danskere, der er fyldt 18 år, mindst 1 overførselsindkomst fra det offentlige i løbet af året. Det svarer til ca. 77 pct. af alle 4½ mio. voksne danskere. I opgørelsen måles ikke helårse, men i
Læs mere200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER
200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at
Læs mereFORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 3 79 19. december 011 FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND Skatteministeriet har i et svar til Folketinget regnet på,
Læs mereNotat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER
DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER Siden 1970 er der sket en fordobling i antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 840.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere er fordoblet
Læs mereDANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001
DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere
Læs mereYDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel
Læs mereIndustrien har nedlagt over halvdelen af de ufaglærte stillinger siden 2000
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 5. juni 2013 Industrien har nedlagt over halvdelen af de ufaglærte stillinger siden 2000 Mens beskæftigelsen af personer med en videregående
Læs mereKan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet
Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011
Læs mereSAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING
Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse
Læs mereEffekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1
Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,
Læs mereIndledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende
Læs mere40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige
Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste
Læs merePå den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark
Læs mereDE 1 PCT. RIGESTE BETALER 8 PCT. AF INDKOMSTSKATTERNE
Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 3 79 5. august 01 Flere politikere anbefaler, at man øger progressionen i skattesystemet, så der omfordeles fra personer med høj indkomst til personer
Læs mereReformforslag til besparelser for 5,25 mia. kr. på overførselsområdet
VLAK-regeringen har meldt ud, at den vil finde besparelser på 5,25 mia. kr. på overførselsområdet som finansiering til skattereformen. VLAKs målsætning er, at disse besparelser skal øge beskæftigelsen
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE
Læs mereNordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr.
Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 8. september 2011 Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr. I dette notat belyses niveauet for brugerbetaling på sundhedsydelser
Læs mereDansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag
Læs mereVÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG
Læs mere2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst
Læs merePct = Erhvervsfrekvens, pct.
Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men
Læs mereCEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af
Læs mereØkonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:
Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring
Læs mereStadigt færre offentligt forsørgede
Fakta om økonomi 23. juni 2016 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Stadigt færre offentligt forsørgede Tal for offentligt forsørgede for 1. kvartal 2016 viser, at den faldende tendens de senere år fortsætter.
Læs mereAdm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved
Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4
Læs mere3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform
3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1
Læs mereNedenfor er angivet to scenarier for velfærdsservice og konsekvenserne for den finanspolitiske holdbarhed 1 :
Notat // /07/07 VÆKST I VELFÆRDSSERVICE SOM I PERIODEN 2002-06 INDEBÆRER SKATTESTIGNING PÅ 115 MIA. KR. DREAM-gruppen har for CEPOS regnet på forskellige scenarier for væksten i den offentlige velfærdsservice
Læs mereIndkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende
Danmarks Statistik pegede for nyligt på, at den laveste indkomstgruppe (bund pct.) har oplevet et fald i de reale disponible indkomster de seneste år (fra -1). Det fremgik desuden, at de øvrige indkomstgrupper
Læs mereFradragsjunglen er vokset og vokset Af cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen
Notat: 23-10-2018 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Denne analyse viser, at fradragene og kompleksiteten i skattesystemet er steget markant siden
Læs mereKroniske offentlige underskud efter 2020
13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,
Læs mereMed finansloven for 2019 har regeringen påbegyndt den obligatoriske pensionsopsparing. Det sker, ved at overførselsmodtagere får deres egen
Med finansloven for 2019 har regeringen påbegyndt den obligatoriske pensionsopsparing. Det sker, ved at overførselsmodtagere får deres egen pensionskonto i ATP, hvor deres indestående vokser år for år.
Læs mereET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.
Læs mereDanmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000
Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen
Læs mere#8 Danmark falder to pladser tilbage på liste over bedste konkurrenceevne
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2019 #8 Danmark falder to pladser tilbage på liste over bedste konkurrenceevne Danmark rykker to pladser tilbage og indtager 8.-pladsen på IMD s
Læs mereØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag
Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på
Læs mereDer er intet reelt råderum til skattelettelser
Der er intet reelt råderum til skattelettelser Frem mod 5 er der et såkaldt økonomisk råderum på 37, når man tager højde for det nye forlig om boligskat. Det har fået flere til at foreslå, at dette råderum
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer
Læs mereOffentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed
Historisk lav andel anvendes på det offentlige forbrug eksklusiv sundhed Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Ifølge regeringen udgør det offentlige forbrug en høj andel
Læs mereAnalysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger
Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten
Læs mereRanders Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007
Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september
Læs mereStore muligheder for eksportfremme til MMV er
Januar 2014 Store muligheder for eksportfremme til MMV er Af chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk og chefkonsulent Marie Gad, msh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder står for en begrænset del
Læs mereFinanspolitisk overholdbarhed sikret gennem permanent lavere kollektivt offentlig forbrug 1
Finanspolitisk overholdbarhed sikret gennem permanent lavere kollektivt offentlig forbrug 1 15. november 2011 Indledning I dette papir analyseres betydningen af at sikre finanspolitisk overholdbarhed gennem
Læs mereStatus på udvalgte nøgletal maj 2014
Status på udvalgte nøgletal maj 214 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Der har været stor fokus på produktivitetsudviklingen i dansk erhvervsliv de seneste
Læs mereCEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K
197 1974 1978 1982 1986 199 1994 1998 22 26 21 214 CEPOS Notat: Frygt for robotter er ubegrundet : Flere maskiner og automatisering er ledsaget af flere i job siden 1966 19-5-217 Af Mads Lundby Hansen
Læs mere> 4.00. Virkelyst og iværksætteri. Australien er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige
Side 48 Virkelyst og iværksætteri Sådan ligger landet > 4.00 7(4) Danmark Virkelyst og iværksætteri Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for virkelyst og iværksætteri er det land, som klarer
Læs mereIngen grund til at bruge flere penge på offentligt forbrug
ANALYSE Ingen grund til at bruge flere penge på offentligt forbrug Resumé Der er i øjeblikket en diskussion om, hvor meget væksten i det offentlige forbrug skal være fremover. Et af pejlemærkerne er, at
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt
Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter
Læs mereOECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer
OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer OECD s lange BNP-fremskrivninger har enorm vægt i den danske økonomiske debat. Den nyeste fremskrivning afslører, at OECD ikke har styr på de danske
Læs mereDansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 25. november 2013 Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder
Læs mereDE 1 PCT. RIGESTE BETALER 8,6 PCT. AF ALLE SKATTER OG AFGIFTER SVARENDE TIL 60 MIA. KR. EN STIGNING FRA 7,4 PCT. I 2001
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg 22. august 2016 DE 1 PCT. RIGESTE BETALER 8,6 PCT. AF ALLE SKATTER OG AFGIFTER SVARENDE TIL 60 MIA. KR. EN STIGNING
Læs mereGEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et
Læs mereEuropa taber terræn til
Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende
Læs mereANALYSENOTAT Bedre offentlige service trods færre ansatte
ANALYSENOTAT Bedre offentlige service trods færre ansatte AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. Bedre opgørelse af den offentlige service Danmarks Statistik offentliggjorde medio november reviderede
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer
Læs mereForøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1
Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige
Læs mereHistorisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke
Historisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke Regeringens Genopretningspakke giver i 2013 et tab for de ti pct. fattigste på 3,3 pct., mens de ti pct. rigeste får et tab på 0,1 pct. Det relative
Læs mere2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 18. marts 2015 2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET
Læs mereFAKTAARK. Faktaark om udvalgte styrker og udfordringer fra Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2019
FAKTAARK 17. februar 19 Faktaark om udvalgte styrker og udfordringer fra Redegørelse om Danmarks digitale vækst 19 Digital førsteplads i Europa Overordnet set har Danmark fortsat en digital førsteplads
Læs mereHvordan står det til med forebyggelsen i Danmark - Forsikring & Pensions Forebyggelsesbarometer
14. MAJ 213 Hvordan står det til med forebyggelsen i - Forsikring & Pensions Forebyggelsesbarometer AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Barometeret Forsikring & Pensions forebyggelsesbarometer rangerer i forhold
Læs mere7.000 IKKE-VESTLIGE INDVANDRERE I JOB VED AT INDFØRE EN INDSLUSNINGSLØN PÅ 70 KR. I TIMEN
Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 21 23 79 52 7.000 IKKE-VESTLIGE INDVANDRERE I JOB VED AT INDFØRE EN INDSLUSNINGSLØN PÅ 70 KR. I TIMEN Det danske
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 219 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 219 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 8. februar 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 219 (Alm. del) af 25. januar
Læs mereAnalysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og løsninger
Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og løsninger (Opdateret, december 2009) 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende
Læs mereNettobidrag fordelt på oprindelse 1
Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 12. november 213 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres Arbejdsmarkedsrapport 213 fået lavet en række analyser på DREAM-modellen. I dette
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt
Finansudvalget 56 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. september 6 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 5 (Alm. del) af 4. april 6 stillet efter
Læs mereDanmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU
Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU På trods af, at Danmark har meget høje udgifter til sociale ydelser på de offentlige budgetter, ligger udgifterne i Danmark på et middelniveau,
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat
Læs mereDanmarks konkurrenceevne er svækket over for 8 af de 10 vigtigste eksportlande
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 32 September 2012 Danmarks konkurrenceevne er svækket over for 8 af de 10 vigtigste eksportlande Otte ud af Danmarks ti største eksportlande har haft
Læs mereSØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ
SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2
Læs mereHøj vækst i de offentlige investeringer i 2009 og 2010
. oktober 9 Høj vækst i de offentlige investeringer i 9 og I 9 og er der planlagt en historisk høj vækst i de offentlige investeringer. Ikke siden udbygningen af velfærdsstaten i 9 erne har der været tocifrede
Læs mereINDSLUSNINGSLØN ØGER BESKÆFTIGELSEN MED PERSONER
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg 2. marts 2016 INDSLUSNINGSLØN ØGER BESKÆFTIGELSEN MED 10.000 PERSONER Denne analyse beregner effekten af at indføre
Læs mereEffekt på løn og overførsler af selskabsskat på 17 pct. (mod 22 pct. i dag)
Den internationale skattekonkurrence om lavere selskabsskat intensiveres i øjeblikket. Sverige vil sænke selskabsskatten fra 22 til 2,6 pct. USA har gennemført en stor nedsættelse af selskabsskatten fra
Læs mereCEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat
Læs mereLav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 24. april 2014 Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder eller i værdi, har Danmark klaret sig svagt sammenlignet med andre OECD-lande
Læs mereSAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD
Marts 2014 SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD AF KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK Danmark tilhører ikke længere den mest konkurrencedygtige tredjedel af OECD -landene. Danmark opnår
Læs mereNotat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD
Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning September 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune 1 Denne
Læs mereBrug for flere digitale investeringer
Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.
Læs mereStor gevinst ved at hindre nedslidning
21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen
Læs mere57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011
57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 Antallet af overførselsmodtagere voksede kraftigt under krisen. Antallet af overførselsmodtagere har siden 2011 imidlertid haft en faldende tendens.
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny undersøgelse fra OECD om voksnes færdigheder Stort set uændret, men positiv forbrugertillid
Læs mereDansk industri i front med brug af robotter
Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 33 Indhold: Ugens tema Lille fald i ledigheden i juni 13 Ugens tendens I 16.1 nye jobannoncer i juli 13 Ugens tendens II Internationalt
Læs mereSkatten på arbejde er faldet i Danmark
Skatten på arbejde er faldet i Skatten på arbejde er faldet i over en længere årrække. Marginalskatten for højtlønnede er dog fortsat høj set i et internationalt perspektiv, mens marginalskatten for de
Læs mereHOVEDLINJEN I FINANSLOVSFORSLAG 2018
PD/AH/FAA 31. august 2017 Kontakt: elanha@ft.dk HOVEDLINJEN I FINANSLOVSFORSLAG 2018 Indledning Den borgerlige regering vil med sit finanslovsforslag for 2018 udhule velfærden, mens pengene skal bruges
Læs mereUdviklingen i de kommunale investeringer
Udviklingen i de kommunale investeringer 1. Tilbagegang i kommunernes investeringer Kommunernes skattefinansierede anlægsudgifter var på 19,5 mia. kr. (2018- PL) i 2016, jf. kommunernes regnskaber og figur
Læs mereDet går godt for dansk modeeksport
ANALYSE Det går godt for dansk modeeksport Modeeksporten bidrager positivt til den samlede danske vækst Den danske modeeksport bestående af beklædningsgenstande og -tilbehør samt fodtøj beløb sig på 32,9
Læs mereStatus på udvalgte nøgletal april 2014
Status på udvalgte nøgletal april 214 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling I starten af 214 har der været blandede signaler fra de økonomiske nøgletal. Et
Læs mereDansk økonomi gik tilbage i 2012
Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre
Læs mereDANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006
DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 Ud af 30 OECD-lande har haft den 5. laveste vækst i BNP i tiårsperioden fra 1996 til 2006. Årsagen til dette er i høj grad, at danske
Læs mereBeskæftigelsesfremgang giver 35 mia. kr. i statskassen
Thomas Michael Klintefelt thok@di.dk, 3377 3367 Kirstine Flarup Tofthøj kift@di.dk, 3377 4649 FEBRUAR 2019 Beskæftigelsesfremgang giver 35 mia. kr. i statskassen Fra oktober 2013 til oktober 2018 er fuldtidsbeskæftigelsen
Læs mereKonkurrenceevne er mere end produktivitet
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 6 32 17. september 212 Konkurrenceevne er mere end produktivitet World Economic Forum (WEF) offentliggjorde. september 212 The Global Competitiveness
Læs mereMange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse
De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere
Læs mereReformer kan betale for en tredjedel af vores sundhedsvæsen
Af chefkonsulent Kirstine Flarup Tofthøj, kift@di.dk November 2017 Reformer kan betale for en tredjedel af vores sundhedsvæsen De reformer, der er gennemført i perioden 2006 2016, giver 58½ mia. kr. ekstra
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 27. marts 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 201 (Alm. del) af 16. januar
Læs mereCEPOS Notat: Ikke tegn på at kortere dagpengeperiode fører til længere opsigelsesvarsler og mere jobbeskyttelse. Resumé
Notat: Ikke tegn på at kortere dagpengeperiode fører til længere opsigelsesvarsler og mere jobbeskyttelse 9--18 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (13 79) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé
Læs mere