De unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden"

Transkript

1 De unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden De unge, der var langtidsledige i sidste gang ungdomsarbejdsløsheden toppede - har helt frem i dag en markant dårligere arbejdsmarkedstilknytning end dem, der ikke var ledige. Femten år har de ungdomsarbejdsløse stadig en markant lavere beskæftigelse end dem, der ikke var ledige, og langt flere står uden for arbejdsmarkedet. De ungdomsarbejdsløse, der har fundet arbejde, har en markant lavere erhvervsindkomst med et lønslæb op kr. årligt, selv når der tages højde for uddannelsesniveau og arbejdstid. Analysen tegner et billede af, hvad der kan ske med de mange tusinde unge, der netop i disse år havner i ledighed. Bekymringen er, at vi også denne gang vil stå tilbage med dele af en tabt ungdomsgeneration, der aldrig kommer ud på arbejdsmarkedet. af senioranalytiker Mie Dalskov Pihl 18. januar 2012 Analysens hovedkonklusioner De unge, der var langtidsledige under den høje ungdomsarbejdsløshed i 1994, har klaret sig langt dårligere på arbejdsmarkedet. Helt frem til i dag er andelen af ledige blandt de tidligere ungdomsarbejdsløse markant større, og mange er helt uden for arbejdsstyrken. Ledigheden blandt de tidligere ungdomsarbejdsløse er næsten dobbelt så høj sammenlignet med dem, der ikke var ledige i Selv de ungdomsarbejdsløse der har fundet arbejde, har typisk haft en årlig erhvervsindkomst, der er markant mindre end indkomsten for dem, der ikke var ledige. Der er tale om lønslæb på kr. alt afhængig af uddannelsesniveau. Lønslæbet har stor betydning for indkomst set over livet. Et permanent lønslæb på størrelse med slæbet 1 den oplevede ledighed koster i gennemsnit den enkelte 1-2 mio. kr. Også for samfundet er det dyrt. Udover tabt velstand går staten glip af store skatteindtægter. Kontakt Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf Mobil Kommunikationschef Janus Breck Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Markant stigning i ungdomsarbejdsløsheden de seneste år I takt med stigningen i den generelle ledighed de seneste år er de unge blevet særlig hårdt ramt. Figur 1 viser den aktuelle udvikling i ledigheden blandt unge under 30 år sammenlignet med den generelle ledighedsudvikling på basis af et særudtræk fra AKU-statistikken. I midten af 2008 var ledigheden blandt unge under 30 år på ca. 6 procent, mens den i dag er næsten fordoblet til et niveau omkring godt 11 pct. Selvom det ikke grundet databrud og omlægninger i de forskellige statistikker er muligt at lave en historisk sammenligning af ungdomsarbejdsløsheden, så er der meget, der tyder på, at den aktuelle ungdomsarbejdsløs er på højde med det historisk høje niveau fra midten af 1990 erne. 1 Figur 1: Aktuel ungdomsarbejdsløshed, Pct Pct AKU-ledighed, år AKU-ledighed, år Anm.: AKU-ledighed i procent af arbejdsstyrken år, excl. studerende med studiejob. Kilde: AE pba. AKU, 3. kvartal Særudtræk fra Danmarks Statistik. For at undersøge, hvordan det går de unge, der netop nu er havnet i den store ungdomsarbejdsløshed, laves der i denne analyse en forløbsundersøgelse af de unge i 1994-generationen. De unge, der var ledige i 1994 sidste gang ungdomsarbejdsløsheden toppede, sammenlignes med de unge, der ikke var ramt af ledighed i Årgangen af unge fra 1994 følges via Danmarks Statistiks registerdata og Beskæftigelsesministeriets DREAM-register. 2 Der ses på unge, der modtog dagpenge i mindst 80 procent af året 3, hvilket svarer til næsten 10 måneders ledighed. Det er med andre ord unge, der har været ledige i en længere periode. I 1 Som beskrevet i analysen Ungdomsarbejdsløsheden fordoblet under krisen af Erik Bjørsted, AE, : Opgørelsen for de unges arbejdsløshed ekskl. arbejdsløse studerende kan på nuværende tidspunkt kun laves tilbage til 1. kvartal Meget tyder dog på, at ungdomsarbejdsløsheden i dag er på niveau med, hvad man så i midten af 90 erne. Eksklusionen af beskæftigede og arbejdsløse studerende trækker nemlig alt andet lige i retning af en lavere ledighedsprocent for de unge. Det betyder konkret, at når ungdomsarbejdsløsheden for de unge i begyndelsen af 90 erne også lå og svingede omkring pct., må en ledighedsprocent på godt 11 pct. i dag med den nye opgørelse ekskl. studerende også i historisk perspektiv betragtes som høj. 2 Det er analysens fokus at se på, hvorvidt massiv ungdomsarbejdsløshed har langsigtede konsekvenser for den enkelte. Der præsenteres kun gennemsnitseffekter og der ikke korrigeret for personlige karakteristika der fx både har indflydelse på ledighedsrisiko i 1994 og følgende arbejdsmarkedstilknytning og lønforhold. Der ses således kun på, hvad ungdomsarbejdsløsheden har betydet for de unge, når der måles på den fremtidige løn og beskæftigelse. 3 Både ledighed i aktivering og passiv ledighed er talt med. Delvis ledige er talt med som fuldt ledige. Ferieledighed er talt med. Der er optalt alle ledighedsuger inden for året, og dernæst er ledighedsgraden beregnet. AE bruger betegnelsen langtidsledige om ledige, der været arbejdsløse i mindst 80 procent af året. I denne analyse er der dog ikke korrigeret for deltidsledighed i det samlede antal ledige uger i løbet af et år. 2

3 analysen er der målt på de unges arbejdsmarkedstilknytning de var ledige (dvs. i 1999), (dvs. i 2004) og 1 (dvs. i 2009). Metoden er beskrevet i boks 1 nedenfor. Tabel 1 viser, at der var godt unge under 30 år i 1994, der ikke var i gang med en uddannelse, hvoraf godt 7 procent var langtidsledige, dvs. ledige i mindst 80 procent af året. Tabel 1. Unge under 30 år i 1994, der ikke var i uddannelse Antal pers. Pct. Unge langtidsledige ,9 Unge, der ikke var langtidsledige ,1 Alle unge ,0 Anm: Tabellen viser unge under 30 år, der er ledige i mindst 80 pct. af Studerende er ikke talt med. Antal er afrundet til nærmeste hundrede. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (2010) samt Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (juli-version). Boks 1. Hvordan det gået de unge, der var langtidsledige i 1994? Det er undersøgt, hvordan det er gået de unge, der var langtidsledige sidst ledigheden toppede i 1994 sammenlignet med unge, der ikke var ledige. De unge er fulgt i 1 helt frem til nyeste tilgængelige registerdata i Hvordan det er gået de unge er opdelt på arbejdsmarkedsstatus, indkomst og hvor meget de har modtaget i offentlige overførsler. Arbejdsmarkeds- status og indkomst Arbejdsmarkeds- status og indkomst Arbejdsmarkeds- status og indkomst 1 Unge under 30 år, der var på dagpenge i min. 80 pct. af året Unge under 30 år, der ikke var ledige De ledige unge er sammenlignet med de unge, der ikke var ledige målt på gennemsnittet. For erhvervsindkomsten er sammenlignet opdelt på, om de unge har opnået en erhvervskompetencegivende uddannelse. Der er ikke korrigeret for personlige karakteristika, der kan have en betydning for både om man var ledig i 1994, og om man finder beskæftigelse følgende. Når der måles på unges indkomst de unge hhv. 5, 10 og 1 de eventuelt var ledige er alle, der er i gang med en uddannelse udeladt. For at afgøre om forskellen mellem de ledige og dem, der ikke var ledige, er signifikant, er der anvendt en række statistike tests i tabellerne. Alle test viser, at der med stor sikkerhed er forskel på, hvordan ledige klarer sig, og hvordan dem, der ikke var ledige klarer sig. Datamaterialet dækker personer, der i 1994 var under 30 år. Lavere beskæftigelse blandt tidligere ungdomsarbejdsløse Tabel 2 viser, hvordan det er gået de unge, der var langtidsledige i 1994 sammenlignet med dem, der ikke var det. Omkring to-tredjedele af de ungdomsarbejdsløse fra 1994 var i beskæftigelse i de følgende år helt frem til i dag. Dermed er der tale om en underbeskæftigelse på mellem 5 og 7 procentpoint. Fra 1999 og frem til 2004 kom lidt flere af de ungdomsarbejdsløse i beskæftigelse, men i 2009, dvs. 15 3

4 år de unge var ramt af ledighed, er der stadig markant forskel på de, der var ungdomsarbejdsløse, og dem, der ikke var. Faktisk er forskellen mellem grupperne øget. Omregnet til relativ forskel mellem grupperne er der tale om, at beskæftigelsen for de ungdomsarbejdsløse er på cirka 90 procent af beskæftigelsen for dem, der ikke var ledige. Dette ses i figur 2, der viser de tre væsentligste forskelle mellem grupperne omregnet til relative forskelle. Tabel 2. Arbejdsmarkedstilknytning fordelt på ledighed for 1994-generationen Unge, der var ledige Unge, der ikke var ledige Sammenligning Pct. Pct. Forskel målt i procentpoint Beskæftigede 66,1 68,2 68,3 71,4 75,2 75,2-5,3-7,0-6,9 Arbejdsløse 10,7 9,2 5,3 4,2 4,2 3,0 6,5 5,0 2,3 Midlertidigt udenfor arbejdsstyrken. 4,7 4,7 4,9 2,7 2,6 2,8 2,0 2,1 2,1 Sygedagpenge 0,9 1,2 2,1 0,2 0,5 1,1 0,7 0,7 1,0 Udenfor arbejdsstyrken 3,1 2,7 3,1 2,8 2,2 2,7 0,3 0,5 0,4 Førtidspension 0,7 2,9 5,9 1,8 2,9 4,4-1,1 0,0 1,5 Ej parate kontanthjælpsmodt. 1,7 3,0 3,1 2,3 2,2 2,0-0,6 0,8 1,1 Studerende 10,3 5,0 2,8 11,1 5,2 2,7-0,8-0,2 0,1 Uoplyst 1,8 3,0 4,2 3,5 5,0 5,9-1,7-2,0-1,7 Total 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100, Uafhængighedstest Chi2(9)= 670*** Chi2(10)= 4200*** Chi2(11)=2 700*** Anm: Tabellen viser arbejdsmarkedsstatus i 1999, 2004 og 2009 for unge under 30 år i 1994 opdelt på om man var ledig på dagpenge i mindst 80 procent af året. Studerende i de pågældende år er udeladt. Arbejdsmarkedsstatus følger RAS-opgørelsen. Testet viser teststørrelsen ved et test for uafhængighed mellem cellerne i krydstabellen for arbejdsmarkedsstatus mellem de ledige og ikke ledige i de enkelte år. *** viser, at hypotesen om uafhængighed afvises på 99 %-niveau. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (2010) samt Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (juli-version). Figur 2. Overrepræsentationsindeks hvordan er det gået de ungdomsarbejdsløse fra 1994? Indeks 300 Indeks Beskæftiget Arbejdsløs Midlertidig uden for arb.st. 0 4

5 Anm: Figuren viser et indeks, der måler hvordan de ungdomsarbejdsløse (på dagpenge) i 1994, har klaret sig sammenlignet med dem, der ikke var ledige. Indekset er 100, hvis de har klaret sig lige godt, og under 100, hvis de ledige er underrepræsenterede i kategorien, og over 100, hvis de ledige er overrepræsenterede. Studerende i de pågældende år er udeladt. Arbejdsmarkedsstatus følger RAS-opgørelsen. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (2010) samt Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (juli-version). Andelen af de ungdomsarbejdsløse, der også er ledige i 1999, er 2,5 gange større end andelen blandt dem, der ikke var ledige. Selv 1, dvs. helt frem til i dag, er 5,3 procent af de ungdomsarbejdsløse i 1994 også ledige, mens andelen af ledige, blandt dem, der ikke var ungdomsledige er 3 procent. Således er der tale om, at ledigheden for de tidligere ungdomsarbejdsløse næsten er dobbelt så høj i 2009, 1. Tallene svarer til, at de ungdomsarbejdsløse i generationen fra 1994 har en merledigheden 1 på 177 procent, jf. figur 2. Merledigheden falder med tiden, men selv 1 de unge var langtidsledige kan man stadig se forskel på grupperne. En anden væsentlig forskel mellem de ungdomsarbejdsløse og dem, der gik fri af den høje ledighed, er at langt flere i dag står midlertidigt uden for arbejdsstyrken som fx i aktivering. Her der næsten tale om, at dobbelt så mange af de, der var ungdomsledige, i dag står midlertidigt uden for arbejdsstyrken. I 2009, dvs. 1 de unge var ledige, er 5 procent af ungdomsarbejdsløse midlertidigt uden for arbejdsstyrken, mens det drejer sig om 2,8 procent for dem, der ikke var ledige. Ungdomsarbejdsløshed kan mærkes på den fremtidige løn I det følgende er det undersøgt, hvordan de langtidsarbejdsløse unge fra 1994 klarer sig, når det kommer til den fremtidige erhvervsindkomst. Der er taget højde for, om de unge har opnået en erhvervskompetencegivende uddannelse. Tabel 3 viser, hvordan det er gået de unge målt på den årlige samlede erhvervsindkomsten afhængig af, om de var langtidsledige i Tallene er betinget af, at personen er i beskæftigelse i dette pågældende år, og vægtet i forhold til fuldtidsbeskæftigelse i løbet af året. Som det fremgår, tjener de unge, der var langtidsledige i 1994, fem år i gennemsnit knap 16 procent mindre om året end dem, der ikke var ledige målt på årslønnen, når der kun ses på dem, der ikke har fået en erhvervskompetencegivende uddannelse. Målt på lønnen i 2004, dvs. ti år senere, er lønslæbet 15 procent, mens den ligger på knap 14 procent i Dem, der var hårdt ramt af den store ungdomsarbejdsløshed, tjener således systematisk mindre end dem, der ikke var ledige både fem, ti og femten år de oplevede ledigheden. I tabel 3 ses en række statistiske test, der viser, at der er tale om meget signifikante forskelle. For de unge, der har opnået en erhvervskompetencegivende uddannelse, dvs. enten en erhvervsfaglig uddannelse eller en videregående uddannelse, er der stort set det samme relative lønslæb for dem, der var hårdt ramt af ungdomsarbejdsløsheden i De unge, der var langtidsledige i 1994, har i gennemsnit et slæb på 15 procent i 1999 og 13 procent i 2009 sammenlignet med dem, der ikke var ledige. Her er resultaterne endnu mere signifikante, og der er dermed en meget klar statistisk sammenhæng mellem ungdomsarbejdsløshed og årsløn. 5

6 Ser man på lønforskellen i kroner og ører, er der tale om et slæb på lidt over kr. (2012- priser) blandt dem, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse, mens slæbet er knap kr. (2012-priser) for dem, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Årsagen til lønslæbet, selv mange år de unge oplevede ungdomsledigheden, er, at de unge på et meget kritisk tidspunkt i deres arbejdsliv er gået glip af vigtig erfaring. Det er alfa omega for unge at få et godt fodfæste på arbejdsmarkedet således, at man kommer med på vognen og får joberfaring fra starten. Den lavere løn kan både forklares ved en lavere arbejdsmarkedserfaring, men den kan også forklares ved, at de unge måske har måttet acceptere et arbejde til en lavere løn. Tabel 3. Årlig erhvervsindkomst opdelt på ledighed for 1994-generationen (2012-priser) 1 Uden erhvervskompetencegivende uddannelse Ledige, kr Ikke ledige, kr Forskel, kr Forskel, pct. -15,8-15,0-13,6 Vægtet chi-square test for ens middelværdi Chi2(1)=1.300*** Chi2(1)=1.300*** Chi2(1)=2.300*** Med erhvervskompetencegivende uddannelse Ledige, kr Ikke ledige, kr Forskel, kr Forskel, pct. -15,4-14,7-13,4 T-test for samme gennemsnit Chi2(1)=1.600*** Chi2(1)=2.900*** Chi2(1)=3.600*** Anm: Tabellen viser den årlige gennemsnitlige erhvervsindkomst for dem, der er i beskæftigelse i 1999, 2004 og 2009 for personer, der var under 30 år i 1994 opdelt på om man var ledig på dagpenge i mindst 80 procent af året. Yderligere er personerne opdelt på uddannelsesniveau i det pågældende år. Studerende i de pågældende år er udeladt. Testet i tabellen viser, om der er signifikant forskel på gennemsnitlig erhvervsindkomst. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (2010) samt Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (juli-version). Ungdomsarbejdsløshed kan i værste fald koste 1-2 mio. i tabt livsindkomst Det er bemærkelsesværdigt, at der selv 1, at de unge var langtidsledige, er tale om så signifikante lønslæb, når der tages højde for både arbejdstid og uddannelsesniveau. Hvis lønslæbet gælder gennem hele livet, så koster det at have oplevet langtidsungdomsarbejdsløshed et sted mellem 1 og 2 mio. kr. i tabt livsindkomst fra 30 til 80-års alderen både når det gælder livsindkomsten før og skat. Dette ses i tabel 4. Tabel 4. Tab af livsindkomst som følge af langtidsungdomsarbejdsløshed, år Livsindkomst Effekt af lønslæb Disponibel livsindkomst Disponibel livsindkomst Bruttolivsindkomst Bruttolivsindkomst Skatteindbetalinger Mio.kr. Personer uden erhvervskompetencegivende uddannelse 8,1 7,7-1,2-1,2-0,5 6

7 Personer med erhvervskompetencegivende uddannelse 10,9 12,5-1,6-1,9-0,9 Anm: Tabellen viser bruttolivsindkomst og disponibel livsindkomst fra årsalderen. Fremskrevet til 2012-priser. Effekten af lønslæbet er beregnet ved et permanent slæb på 13,6 procent for ufaglærte og 13,4 procent for personer med en erhvervskompetencegivende uddannelse i alle årene fra 30 til 80 år. Kilde: AE på baggrund af Finansministeriets Lovmodelregister (2008-indkomster) samt estimationer i STATA. Se Økonomiske Tendenser 2011 for gennemgang af metoden. Ikke nok med at den enkelte oplever, at det koster dyrt at starte karrieren i ledighedskøen, men også for samfundet koster massiv ungdomsarbejdsløshed dyrt. Den enkelte oplever en lavere løn, men samfundet vil både opleve en lavere produktion, og dermed lavere velstand samt lavere indbetalinger fra indkomstskatter, hvilket også fremgår beregningerne i tabel 4. Hvis det antages, at der betales en gennemsnitlig marginalskat på 45 procent 4 af bruttolivsindkomsten, så går statskassen som følge af ungdomsarbejdsløsheden glip af 0,5 til knap 1 mio. kr. i tabte skatteindtægter, hver gang en ung havner i massiv ungdomsarbejdsløshed. Dertil kommer ekstra udgifter til overførsler som følge af at mange af de langtidsledige unge følgende har en dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet, som denne analyse også har dokumenteret. Historien skræmmer Analysen dokumenterer, at det er meget vanskeligt for de unge, der havner i massiv ungdomsarbejdsløshed at komme ind på arbejdsmarkedet igen. Helt op til femten år har de ungdomsarbejdsløse stadig lavere beskæftigelseschancer og mange står uden for arbejdsmarkedet. Analysen viser desuden, at selv hvis de ungdomsarbejdsløse har fundet arbejde følgende, så tjener de s mindre end dem, der ikke var ledige. Selv i dag femten år er der et signifikant lønslæb på procent, når der tages højde for uddannelsesniveau og beskæftigelsesomfang. Målt i kroner og ører koster ungdomsarbejdsløsheden et sted mellem kr. på årsbasis (2012- priser) og set over livet, er tale om tab i millionklassen for den enkelte. Lige nu er der knap unge ledige. En del af denne gruppe vil have så svært ved at finde ud af arbejdsløsheden igen, at de vil blive langtidsledige. Frygten er, at en del af denne generation vil være mærket af ungdomsarbejdsløsheden en stor del af deres arbejdsliv på samme måde, som dem i 1990 erne havnede i massiv ungdomsarbejdsløshed. Risikoen er, at den strukturelle beskæftigelse vil falde, og dermed at en del af de unge, der nu er ledige, aldrig kommer ind på arbejdsmarkedet igen. Og selv for dem, der kommer ind på arbejdsmarkedet igen, så har ledigheden gjort, at de sandsynligvis i mange år frem vil opleve et lønmæssigt slæb. Det er derfor vigtigt, at der kommer fremgang i beskæftigelsen igen. På det lidt længere sigt er vejen til vækst uddannelse til langt flere, da uddannelse er en sikker vej til øget velstand og større job-chancer. Ingen unge have lov til at være gå passivt ledige, hvis de ikke har en uddannelse. Ganske vidst rammer den økonomiske krise bredt, så det er ingen garanti at have en uddannelse, men chancerne for at få et arbejde, er markant større med en uddannelse på hånden, da det især er ufaglærte jobs, der er svære at få. Under krisen er det især ufaglærte jobs, der er forsvun- 4 Den gennemsnitlige marginalskatteprocent for lønmodtagere på 45 procent er anvendt. Se 7

8 det, og mange af dem kommer ikke tilbage. Når økonomien er kommet i gang igen, er det især uddannet arbejdskraft, der er brug for. En vej til at hjælpe de nyuddannede, der netop nu har svært ved at finde arbejde og samtidig øge uddannelsesniveauet er at satse mere uddannelse og opkvalificering til dem, der allerede er i arbejde. Dette kan eventuelt ske via jobrotation, så uddannede uden job kan få erfaring på arbejdsmarkedet imens andre tager en uddannelse. Bilag 1. Bilagstabel 1. Arbejdsmarkedstilknytning fordelt på ledighed for 1994-generationen Unge, der var ledige Unge, der ikke var ledige Sammenligning Antal pers. Antal pers.. Forskel Beskæftigede Arbejdsløse Midlertidigt udenfor arbejdsstyrken Sygedagpenge Udenfor arbejdsstyrken Førtidspension Ej parate kontanthjælpsmodt Studerende Uoplyst Total Anm: Tabellen viser arbejdsmarkedsstatus i 1999, 2004 og 2009 for unge under 30 år i 1994 opdelt på om man var ledig på dagpenge i mindst 80 procent af året. Studerende i de pågældende år er udeladt. Arbejdsmarkedsstatus følger RAS-opgørelsen. Testet viser teststørrelsen ved et test for uafhængighed mellem cellerne i krydstabellen for arbejdsmarkedsstatus mellem de ledige og ikke ledige i de enkelte år. *** viser, at hypotesen om uafhængighed afvises på 99 %-niveau. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (2010) samt Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (juli-version) 8

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere

Læs mere

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens

Læs mere

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,

Læs mere

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Antallet af kontanthjælpsmodtagere er i løbet af krisen steget med over 35.000. En udvikling, der risikerer at koste statskassen milliarder

Læs mere

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,

Læs mere

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko

Læs mere

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt Ledighed blandt højtannede sætter spor Massiv dimittendledighed blandt højtannede koster samfundet dyrt Den store stigning i dimittendledigheden siden 2008 har betydet, at højtannede i titusindvis er gået

Læs mere

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Arbejdsmarkedet fortsætter de flotte takter vi har været vidner til siden foråret 213. I august måned voksede beskæftigelsen med 3.9 personer og siden

Læs mere

Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen

Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Analysen viser, at kriser på arbejdsmarkedet får nyuddannede til at acceptere jobs, som de i virkeligheden er overkvalificerede til.

Læs mere

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne AE har undersøgt udviklingen i ledigheden blandt nyuddannede akademikere. Tallene viser, at hver femte nyuddannet akademiker, der færdiggjorde

Læs mere

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Nyuddannedes overgang til arbejdsmarkedet er blevet mere vanskelig det seneste år. Hver syvende, der færdiggjorde en erhvervskompetencegivende uddannelse

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

nordjyder har mistet jobbet under krisen

nordjyder har mistet jobbet under krisen 33.500 nordjyder har mistet under krisen Den økonomiske krise har betydet markante jobtab i hele landet. Nogle landsdele er imidlertid blevet betydeligt hårdere ramt end andre. I løbet af krisens første

Læs mere

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har

Læs mere

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af

Læs mere

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.

Læs mere

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse 114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse Et særudtræk fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU), som AE har fået foretaget, viser, at unge i stigende grad er havnet i arbejdsløshed

Læs mere

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt 10.000 unge mangler en praktikplads omkostningerne er betydelige Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt Næsten 10.000 unge står nu uden en praktikplads i en virksomhed. Hovedparten har

Læs mere

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Siden 198 erne er der blevet flere studenter med lav arbejdsmarkedstilknytning. Sammenlignet med faglærte så har studenter, der ikke har fået en anden uddannelse

Læs mere

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere

unge er hverken i job eller i uddannelse

unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere

Læs mere

Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU

Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU Ledigheden blandt nyuddannede herhjemme er i historisk perspektiv relativt høj. I forhold til vores europæiske naboer klarer de nyuddannede sig dog relativt

Læs mere

Milliardpotentiale i skolepraktikken

Milliardpotentiale i skolepraktikken Mere end 3.000 elever på erhvervsskolerne uden praktikplads Milliardpotentiale i skolepraktikken Flere tusinde unge står stadig uden mulighed for at færdiggøre deres uddannelse, fordi de ikke kan finde

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse

27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse 27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse Godt 32.000 af de ca. 237.000 førtidspensionister i Danmark er under 40 år. Ud af disse har 27.000, eller hvad der svarer til mere end 4 ud af 5, ikke

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Det giver 2-1 mio. kr. mere, at man tager en erhvervskompetencegivende uddannelse sammenlignet med, hvis man var forblevet ufaglært. Samfundet har også milliongevinster,

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Der er i dag ca. 237.000 personer i Danmark, som lever på førtidspension. Ud af disse er ca. 200.000 over 40 år. Sætter man dette tal i forhold til antallet

Læs mere

11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed

11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed 11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed Næsten 11.000 elever på erhvervsuddannelserne i Danmark mangler en praktikplads. En del af dem har dog en skolepraktikplads, men næsten 6.000 har heller

Læs mere

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Faldet i arbejdsstyrken skyldes primært usynlige arbejdsløse

Faldet i arbejdsstyrken skyldes primært usynlige arbejdsløse Faldet i arbejdsstyrken skyldes primært usynlige arbejdsløse Arbejdsstyrken er faldet mere markant under denne krise end under tidligere kriser. Normalt bliver 7 pct. af et beskæftigelsesfald til arbejdsløshed.

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

på kontanthjælp er uden for arbejdsmarkedet få har en uddannelse

på kontanthjælp er uden for arbejdsmarkedet få har en uddannelse Gruppen af ikke-arbejdsmarkedsparate ledige er vokset med 27. under krisen 1. på kontanthjælp er uden for arbejdsmarkedet få har en uddannelse Tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der i dag er ca.

Læs mere

Krisen har endnu ikke sluppet sit tag i de nyuddannede

Krisen har endnu ikke sluppet sit tag i de nyuddannede Hver 7. nyuddannet går direkte ud i mindst et halvt års ledighed Krisen har endnu ikke sluppet sit tag i de nyuddannede På trods af en generel stigende beskæftigelse på det danske arbejdsmarked, så går

Læs mere

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten

Læs mere

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere

Læs mere

Voksen- og efteruddannelse afspejles direkte på løn og beskæftigelse

Voksen- og efteruddannelse afspejles direkte på løn og beskæftigelse Voksen- og efteruddannelse afspejles direkte på løn og beskæftigelse Lønmodtagere, der deltager i et AMU-kursus, får både mere i løn og højere beskæftigelse end dem, der ikke gør. Der er tale om op til

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Langtidsledigheden firdoblet i Syd- og Vestjylland

Langtidsledigheden firdoblet i Syd- og Vestjylland Langtidsledigheden firdoblet i Syd- og Vestjylland I løbet af de sidste år er der kommet 5.000 flere langtidsledige dagpengemodtagere i Syd- og Vestjylland. Dette svarer til en firdobling, og der er tale

Læs mere

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Mens størstedelen af de nyudklækkede studenter er i arbejde seks måneder efter, at de fik deres studentereksamen, er det kun knap hver fjerde,

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Dimittendledighed koster i lønposen mange år frem

Dimittendledighed koster i lønposen mange år frem Dimittendledighed koster i lønposen mange år frem Nyuddannede, der er ledige i længere tid efter endt uddannelse, oplever store tab på den fremtidige løn og chancerne for at være i beskæftigelse. Selv

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Mange unge mænd mistede deres job under krisen

Mange unge mænd mistede deres job under krisen Tabte arbejdspladser:. unge har mistet deres job under krisen Mange unge mænd mistede deres job under krisen Siden sommeren, hvor arbejdsløsheden begyndte at stige, er beskæftigelsen blandt de unge 1--årige

Læs mere

Ufaglærte øger deres løn gennem voksenuddannelse

Ufaglærte øger deres løn gennem voksenuddannelse Ufaglærte øger deres løn gennem voksenuddannelse Hver femte voksen i arbejdsstyrken har ikke anden uddannelse end grundskolen, og i kommer vi til at mangle faglærte hænder. AE har kortlagt effekterne af

Læs mere

Færre nyuddannede hænger fast i længere ledighed

Færre nyuddannede hænger fast i længere ledighed Færre nyuddannede hænger fast i længere ledighed For første gang siden krisen går færre nyuddannede ud i mindst måneders sammenhængende ledighed. Baggrunden er, at andelen af faglærte og personer med mellemlang

Læs mere

Udvikling i og konsekvenser af ledighed blandt nyuddannede

Udvikling i og konsekvenser af ledighed blandt nyuddannede Udvikling i og konsekvenser af ledighed blandt nyuddannede Fredag d. 30. november 2012, Kolding Årsmøde VUE Videnscenter for Uddannelses- og erhvervsvejledning Oplæg af Mie Dalskov Pihl Senioranalytiker

Læs mere

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Næsten hver tredje 26-årige på Fyn har ikke fået nogen uddannelse. Dette svarer til, at mere end 1. unge fynboer hvert år forlader folkeskolen uden

Læs mere

Der er ikke tegn på, at arbejdsmarkedet er ved at koge over

Der er ikke tegn på, at arbejdsmarkedet er ved at koge over Der er ikke tegn på, at arbejdsmarkedet er ved at koge over Dansk økonomi oplever i øjeblikket en markant jobfremfremgang. Lønmodtagerbeskæftigelsen er siden foråret 2013 vokset med næsten 135.000 personer,

Læs mere

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Nye tal fra Finansministeriet understøtter de tendenser som både AE s og Eurostats tal viser: Fattigdommen stiger markant i Danmark. Ifølge tallene fra

Læs mere

Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet

Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet For første gang siden den økonomiske krise er stigningen i ledigheden blandt nyuddannede bremset. Denne analyse fokuserer på udviklingen blandt

Læs mere

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Uddannelse har mange positive effekter for den enkelte og for samfundet. Udover at være en god investering i forhold til løn og beskæftigelse, bliver sundhedstilstanden

Læs mere

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

Over på kontanthjælp: Gevinsten fra de gode år er næsten væk

Over på kontanthjælp: Gevinsten fra de gode år er næsten væk Over 12. på kontanthjælp: Gevinsten fra de gode år er næsten væk På trods af, at den registrerede arbejdsløshed er faldet siden juli 21, er antallet af kontanthjælpsmodtagere vokset. Samlet er der nu over

Læs mere

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid Hver. pædagogisk ansat 1 procent af det pædagogiske personale i offentlige dagtilbud såsom børnehaver og vuggestuer overgik til længerevarende sygdom sidste år. Det er en stigning på procent i forhold

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Langtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år

Langtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år Langtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år Antallet af langtidsledige er i Midt- og Vestjylland steget med 3.000 personer det seneste år, hvilket svarer til en tredobling i antallet

Læs mere

Milliongevinster af skolepraktik

Milliongevinster af skolepraktik Skolepraktik kan afhjælpe den voksende mangel på praktikpladser Milliongevinster af skolepraktik Manglen på praktikpladser er nu så massiv, at flere tusinde unge ikke har mulighed for at færdiggøre deres

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser af dimittendledighed for videregående uddannelser

Samfundsøkonomiske konsekvenser af dimittendledighed for videregående uddannelser Samfundsøkonomiske konsekvenser af dimittendledighed for videregående uddannelser Indhold 1 Hovedkonklusioner 2 Individuelle effekter af dimittendledighed 3 Samfundsøkonomiske effekter af dimittendledighed

Læs mere

Krisen koster på de nyuddannedes løn mange år ud i fremtiden

Krisen koster på de nyuddannedes løn mange år ud i fremtiden Krisen koster på de nyuddannedes løn mange år ud i fremtiden Nyuddannede, der færdiggør deres uddannelse i perioder med krise på arbejdsmarkedet, har højere ledighed flere år efter de har afsluttet deres

Læs mere

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Fortsat 10 arbejdsløse for hver ledig stilling på arbejdsmarkedet

Fortsat 10 arbejdsløse for hver ledig stilling på arbejdsmarkedet Fortsat 10 arbejdsløse for hver ledig stilling på arbejdsmarkedet Arbejdsløsheden steg med 600 fuldtidspersoner i januar 011 og ligger nu på 6,1 pct. af arbejdsstyrken. Det betyder, at der stadig er ca.

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

Hver 10. ufaglærte er arbejdsløs

Hver 10. ufaglærte er arbejdsløs Siden slutningen af 00 er ledigheden mere end fordoblet. Således viser tallene fra 1. kvartal 01 en bruttoledighed på knap 10.000 personer, hvilket svarer til knap 7 procent af arbejdsstyrken. Tallene

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen

50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Reformer af offentlige ydelser skal gå hånd i hånd med jobskabelse 50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Ser man på alle offentlige forsørgelsesydelser under ét, var der samlet set

Læs mere

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed 13,3 procent af alle nyuddannede fra 15 gik direkte ud i mindst måneders ledighed. Det er lidt færre end tidligere. Faldet er dog svagt, og andelen

Læs mere

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også

Læs mere

Nyrup fik 10 gange så mange ud af arbejdsløshedskøen som Fogh/Løkke

Nyrup fik 10 gange så mange ud af arbejdsløshedskøen som Fogh/Løkke Udviklingen i ledigheden fra 198 og frem til i dag Nyrup fik 1 gange så mange ud af arbejdsløshedskøen som Fogh/Løkke Der har de seneste dage hersket uklarhed i debatten om, hvordan udviklingen i ledigheden

Læs mere

Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet

Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet Den aktuelle krise sætter dybe spor på arbejdsmarkedet. Nyledige hænger fast i ledighedskøen, og specielt personer over 50 år og indvandrere fra

Læs mere

Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012

Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012 Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen ser på sandsynlighederne for at blive ramt af ledighed,

Læs mere

Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed

Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed Blandt de personer, der afsluttede en erhvervskompetencegivende uddannelse i 009 var godt 10 procent ledige et år efter afsluttet uddannelse. Niveauet

Læs mere

Unge på kontanthjælp er slået flere år tilbage

Unge på kontanthjælp er slået flere år tilbage Unge på kontanthjælp er slået flere år tilbage Siden krisen brød ud, er antallet af unge kontanthjælpsmodtagere steget med 16.2 fuldtidspersoner. I januar 211 var således ca. 44. unge under 3 år på kontanthjælp.

Læs mere

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i år Arbejdsløsheden for de -9-årige i EU er i dag ca. ½ pct. Det er det højeste niveau siden 1997, hvor ungdomsledigheden var,8 pct. Det er specielt i Spanien

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

Markant stigning i ledigheden blandt unge

Markant stigning i ledigheden blandt unge Markant stigning i ledigheden blandt unge I 2. kvartal 29 var næsten 6. unge under 3 år ramt af ledighed svarende til hver tolvte i arbejdsstyrken. Det er en stigning på over 2. personer i forhold til

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med kr. året efter

AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med kr. året efter AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med 10.000 kr. året efter Blandt ufaglærte, der deltog i 2010, giver AMU-deltagelse en positiv estimeret effekt på lønindkomsten i 2011 på godt 10.000 kr. og på 9.000 kr.

Læs mere

Milliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse

Milliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse Milliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse AE har undersøgt gevinsterne ved at videreuddanne faglærte, og der er millionstore gevinster at hente. Over et livsforløb er nettogevinsten af et

Læs mere

De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest

De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest Den rigeste del af befolkningen bruger håndværkerfradraget, også kaldet servicefradraget, mest. Mens hver fjerde blandt de 1 procent rigeste

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter

Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Ud af 152.000 nyledige dagpengemodtagere, der trådte ind i ledighedskøen fra oktober 2009 til september 2010, var 50 procent i lønmodtagerbeskæftigelse ét

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere