RISIKOVURDERING AF EN PESTICIDFORURENING VED EN GAMMEL FRUGTPLANTAGE
|
|
- Kjeld Einar Asmussen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 RISIKOVURDERING AF EN PESTICIDFORURENING VED EN GAMMEL FRUGTPLANTAGE Hydrogeolog, ph.d. Peter R. Jørgensen, PJ-Bluetech ApS Seniorforsker Niels Henrik Spliid, Aarhus Universitet, Inst. for Agroøkologi Risikovurdering af forurenede grunde i lavpermeable aflejringer - udfordringer og metoder Møde 18. januar 2012
2
3 RESUME Vi har gentaget 15 år gamle pesticidmålinger i boringer i moræneler på en tidligere vaskeplads for sprøjteredskaber ved Skælskør frugtplantage. De oprindelige målinger i 1993/94 viste forekomst af høje hot-spot koncentrationer på næsten 1000 µg/ l af phenoxherbicider, primært dichlorprop og mechlorprop, ledsaget af diffuse koncentrationer på omkring 3 µg/l af primært simazin. Der er kemisk reducerede forhold i forurenings hot spot og som følge deraf langsom pesticidnedbrydning. Målingerne 15 år senere (i 2007) viste et fald i hot-spot koncentrationer på % for phenoxyherbiciderne og 80 % for simazin. Ved gentagelsen blev tilføjet analyser for phenoxyherbicidmetabolitter, bentazon og BAM, der viste hot spot koncentrationer på hhv. 178, 19 og 0,4 µg/ l. Undersøgelsen viste, at hot-spot forureningen stort set ikke havde flyttet sig i de forløbne 15 år fordi den fortrinsvist er akkumuleret i immobilt porevand i morænematrixen og fordi der en lille hydraulisk gradient gennem lerlaget. Fra hot spot forureningsfeltet er udvasket lave koncentrationer til det underliggende grundvand, formentlig pga. diffusion af pesticiderne fra det immobile matrixporevand ud i gennemgående strømningsaktive sprækker og indlejrede sandlag. INDLEDNING Dette projekt følger op på en forureningsundersøgelse fra 1993/94 af en nedlagt vaskeplads, hvor der er sket pesticidspild i forbindelse med påfyldning og rengøring af sprøjteredskaber fra en frugtplantage ved Skælskør /1/. Vaskepladsen er beliggende på godt 20 m moræneler over et regionalt grundvandsmagasin og har ikke været i brug siden omkring 1990/91, hvormed forureningen er omkring 20 år gammel eller ældre. Vi har i 2007 gentaget forureningsmålingerne på den gamle vaskeplads i de samme moniteringsboringer som i 1993/94, samt i nye boringer. Undersøgelserne blev udført i et samarbejdsprojekt mellem GEO, Lyngby og Aarhus Universitet med finansiering fra Miljøstyrelsen bekæmpelsesmiddelprogram /2/. I den tidligere undersøgelse fra 1993/94 blev jord- og vandprøver analyseret for phenoxyherbiciderne dichlorprop, mechlorprop (MCPP), MCPA, 2,4-D og triazinerne simazin, atrazin og terbuthylazin. I undersøgelsen blev der fundet hot-spot koncentrationer næsten 1000 µg/l af phenoxyherbiciderne ned til cirka 5-7 mu.t.. Disse var ledsaget af væsentligt lavere koncentrationer (under 5 µg/l) af primært simazin. Under hot-spot pesticidforekomsten blev der målt væsentligt lavere koncentrationer af de samme stoffer omkring drikkevandskravet (0,1 µg/l) ned til, og i, det underliggende grundvandsmagasin. Mønsteret med høje punktkoncentrationer af phenoxyherbicider i kombination med lave diffuse koncentrationer af triaziner ligner fundmønsteret på andre vaskepladser /2/. Forureningen giver dermed muligvis et typisk billede af pesticidforurening i moræneler fra gamle vaskepladser. Der vurderes at være omkring pesticidpunktkilder i Danmark, hvoraf en betydelig del vil være vaskepladser. Formålet med gentagelsen af forureningsundersøgelserne i 2007 var, at: Undersøge den skete forureningsudvikling på vaskepladsen i løbet de mellemliggende 15 år og derigennem få et indtryk af varigheden af grundvandsforureningstruslen fra vaskepladsen.
4 Undersøge de egenskaber for pesticider og jord der evt. betinger spredning og akkumulation af pesticiderne i jordsøjlen. Vurdere størrelsen af pesticidnedbrydning i jordsøjlen på vaskepladsen, samt udviklingen af pesticidudvaskningen til det underliggende grundvandsmagasin i modelscenarier med forskellig grundvandsstrømning og pesticidnedbrydning. Lokalitetsbeskrivelse og undersøgelser Pesticidforureningskilden er beliggende på godt 20 m moræneler, hvori der er observeret sprækker samt indlejrede tynde sandlag, der kan danne fortrukne strømningsveje til det underliggende regionale grundvandsmagasin. Grundvandsdannelsen til magasinet er på basis af modellering estimeret til mm/år, hvilket er i overensstemmelse med en observeret lille nedadrette hydraulisk gradient på forureningslokaliteten /1,2/. Der er anvendt skrå og vertikale moniteringsboringer med i alt 13 prøvetagningsfiltre i morænelerslaget og 1 filter i det underliggende grundvandsmagasin, figur 1. Figur 1. Geologiske tværsnit med gamle (skrå) boringer s1-s3 og nye (vertikale) boringer v2,1-6 A, B på vaskepladsen. De hydrauliske og kemiske data fra vaskepladsen i de følgende figurer repræsenterer de viste boringer og filtre.
5 Før etableringen af de første boringer i 1993/94 blev de øverste 4-5 m udgravet mhp. detailundersøgelser af geologi og forureningen /1/. Den opgravede jord blev tilbagefyldt hvorved alle oprindelige sprækker og bioporer ned til den reducerede zone i morænelerlaget blev afbrudt. Den nedadrettede strømning i de øverste meter af jordsøjlen, har i de mellemliggende 15 år og frem til de seneste målinger dermed været begrænset til matrixstrømning og formentlig meget lille. Udover de tidligere undersøgte pesticider omfatter de nye målinger også pesticiderne bentazon, 2,4-Dichlorobenzamid (BAM) og nedbrydningsprodukter af phenoxyherbiciderne og triazinerne. Herudover er foretaget aldersdatering af grundvandet ved analyser af tritium og CFC. Endvidere er der udført laboratorieforsøg med pesticidadsorption og udvaskning af pesticider fra intaktprøver af usprækket morænematrix udtaget fra hot-spot forureningen med de høje phenoxyherbicid koncentrationer /2/. RESULTATER OG DISKUSSION De nye undersøgelser i 2007 viser, at hot-spot forureningen på vaskepladsen stadig er beliggende omkring 5-7 m.u.t og dermed tilsyneladende kun i ringe grad har bevæget sig nedad mod grundvandet siden undersøgelsen 15 år tidligere, figur 2. Figur 2. Pesticidanalyser i 1993/94 og i 2007 på vaskepladsen vist som gennemsnitskoncentrationer på de to tidspunkter i samme filtre. Phenoxysum repræsenterer summen af primært dichlorprop og MCPP samt sporadisk indhold af MCPA.
6 Som gennemsnitsværdier er koncentrationsfaldet i hot-spot ifht. i 1993/94 på 85 % for dichlorprop, 29 % for MCPP, 69 % for MCPA og 80 % for simazin. Der er betydelig variationsbredde på gentagelser af målingerne og for de tre sidstnævnte stoffer ligger koncentrationerne af de nyeste målinger indenfor variationsbredden af de tidligere målinger, hvormed den reelle størrelse af koncentrationsfaldene er usikker. I de underliggende filtre er koncentrationerne og fundhyppigheden af dichlorprop og MCPP på samme niveau som i 1993/94, mens både fundhyppigheden og koncentrationer generelt er faldet for MCPA og særligt simazin. Udover de pesticider der indgik i den oprindelige analyseprogram er der i 2007 analyseret for og fundet bentazon, BAM samt en række metabolitter fra nedbrydning af primært phenoxyherbicider, figur 3. Det fremgår at disse har maksimum koncentrationer i forureningsfronten ligesom de øvrige pesticider. Figur 3. Nye stoffer medtaget i 2007 på vaskepladsen. Phenoxymetabolitsum repræsenterer summen af primært 4-CPP og 2-CPP samt sporadisk indhold af 4-chlor, 2-methylphenol. Udvaskningsforsøgene med intakt usprækket lermatrix viser, at de høje hot-spot koncentrationer af både pesticider og nedbrydningsprodukter findes akkumuleret i morænelermatrixen (figur 4) der har en meget lille, men typisk hydraulisk ledningsevne for moræneler ( m/s) /2/. I kombination med den lille vertikale hydrauliske gradient under vaskepladsen peger dette på, at den observerede manglende bevægelse af forureningsfronten skyldes, at forureningen hovedsagligt er akkumuleret i det immobile matrixporevand, og dermed, at en dybere spredning af forureningen primært er betinget af diffusion af pesticiderne ud af matrix til evt. strømningsaktive sprækker eller tynde sandlag der går gennem hot-spot. Når der findes
7 pesticidforurening gennem hele jordsøjlen under hot-spot, inklusiv i grundvandsmagasinet under vaskepladsen, skyldes det således sandsynligvis hovedsagligt denne type transportveje i morænelerslaget. Figur 4. Udvaskning af pesticider og metabolitter fra intakt søjle af moræneler udtaget fra boring 2.6A på vaskepladsen i 2007 (fig.1). Udvaskningen er foretaget i 3 trin med hhv. grundvand (ph= 7,6), grundvand tilsat askorbinsyre (ph = 3,3) og sidst fri fase methanol. Som nævnt er koncentrationerne under hot-spot feltet op til cirka 1000 gange lavere end i hot-spot. Disse lave koncentrationer er på samme niveau som for 15 år siden, hvilket er i overensstemmelse med antagelsen om, at der sker langsom tilbagediffusion af de akkumulerede pesticider i forureningsfronten til gennemgående strømningsaktive sprækker gennem hot-spot forureningen. Det skal dog bemærkes, at det målte vertikale forureningsprofil ikke med fuld sikkerhed kan påregnes som dækkende for den samlede pesticidnedsivning fra vaskepladsen pga. forureningens heterogene spredning i sprækker og tynde sandlag, der ikke nødvendigvis opfanges af boringsfiltrene. Denne problemstilling og deraf følgende usikkerhed mht. bedømmelse af grundvandspåvirkningen fra forureningskilder må regnes for generelt gældende ved monitering af forureningsspredning i moræneler /3/. KONKLUSION I 1993/94 viste målingerne i hot-spot forureningen forekomst af sum-koncentrationer på op til næsten1000 µg/ l af phenoxherbicider, primært dichlorprop og MCPP og sekundært MCPA, som var ledsaget af diffuse lave koncentrationer omkring 1-5 µg/l af triaziner, primært simazin. 15 år senere viste målingerne, at gennemsnitskoncentrationerne i hot-spot var faldet 85 % for dichlorprop, 29 % for MCPP, 69 % for MCPA og 80 % for simazin. Den reelle størrelse af koncentrationsfaldene er dog usikker, da flere af de seneste koncentrationsmålinger ligger indenfor variationsbredden af de tidligere målinger.
8 Udover de pesticider der indgik i den oprindelige undersøgelse, er der i den seneste undersøgelse i 2007 analyseret for, og fundet, bentazon, BAM samt en række metabolitter fra nedbrydning af primært phenoxyherbicider. Den indikerede nedbrydning af phenoxyherbiciderne ud fra de målte koncentrationsfald af moderstofferne i hot-spot støttes af ledsagende høje koncentrationer af phenoxyherbicidmetabolitterne på 178 µg/l. Bentazon optrådte med ledsagende koncentrationer på 19 µg/l. Hot-spot forureningen har stort set ikke bevæget sig siden undersøgelsen for 15 år siden, hvilket er i overensstemmelse med at hovedparten af forureningen er akkumuleret i immobilt porevand i morænematrixen samt endvidere med forekomsten af en lille vertikal hydraulisk gradient gennem lerlaget. Pesticidkoncentrationerne under hot-spot er omkring 1000 gange lavere end i hot-spot og på samme niveau som for 15 år siden, hvilket er i overensstemmelse med en antagelse om, at der som den væsentligste spredningsmekanisme, sker langsom tilbagediffusion af de akkumulerede pesticider i matrix til gennemgående strømningsaktive sprækker gennem hotspot forureningen. Det bør ses som en generel teknisk udfordring ved forureningsundersøgelser i moræneler, at forureningsspredningen kan være heterogent fordelt i sprækker o.l. og dermed vanskelig at måle og monitere repræsentativt vha. konventionelle undersøgelsesmetoder. REFERENCER /1/ Miljøstyrelsen Point and Non-point Source Leaching of Pesticides in a till Groundwater Water Catchment. Miljøstyrelsens bekæmpelsesmiddelforskning. /2/ Miljøstyrelsen En pesticidforurening 15 år senere akkumulation, spredning og nedbrydning. Miljøstyrelsens pesticidforskningsprogram. /3/ Jørgensen, P.R., K.E.S. Klint, J.P. Kistrup. Monitoring well interception with fractures in clayey till. Ground Water. Nov. Dec. 2003,
RISIKOVURDERING AF EN PESTICIDFORURENING VED EN GAMMEL FRUGTPLANTAGE
RISIKOVURDERING AF EN PESTICIDFORURENING VED EN GAMMEL FRUGTPLANTAGE Peter R. Jørgensen, PJ-Bluetech ApS Niels Henrik Spliid, AaU, Inst. for Agroøkologi ATV møde, Schæffergården, 18. Januar 2012 MST PESTICIDFORSKNINGSPROJEKT
Læs mere15 års udvikling af grundvandsforurening med ukrudtsmidler i moræneler
15 års udvikling af grundvandsforurening med ukrudtsmidler i moræneler Ved sammenligning med målinger foretaget for 15 år siden viser den nye undersøgelse, at ukrudtsmidlet MCPA optræder med uændret høj
Læs mereEn pesticidforurening 15 år efter Spredning, nedbrydning og akkumulation i jordsøjlen
En pesticidforurening 15 år efter Spredning, nedbrydning og akkumulation i jordsøjlen Peter R. Jørgensen, GEO Niels Henrik Spliid, Århus Universitet, Institut for Agroøkologi Bekæmpelsesmiddelforskning
Læs mereBaggrund og rationale
28-01-2016 DYBE BIOPORERS FOREKOMST OG BETYDNING FOR PESTICIDUDVASKNING I MORÆNELER PESTPORE 2011-2015 Peter R. Jørgensen (PJ-Bluetech ApS) Søren Hansen, Carsten T. Pedersen, Per Abrahamsen og Marie Habekost
Læs mereEn pesticidforurening 15 år efter
En pesticidforurening 15 år efter Spredning, nedbrydning og akkumulation i jordsøjlen Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen nr. 130, 2012 Titel: En pesticidforurening 15 år efter Redaktion: Peter
Læs merePesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning
Pesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning Vintermøde 2017, civilingeniør, ph.d. Katerina Tsitonaki kats@orbicon.dk Og mange andre fra
Læs mereSprækker og bioporer, hydraulisk sammenhæng. Peter R. Jørgensen, PJ-Bluetech
Sprækker og bioporer, hydraulisk sammenhæng Peter R. Jørgensen, PJ-Bluetech SAMMENFATNING 1. Biologisk betingede kanaler i sprækker kan spille en hovedrolle for strømning og forureningstransport til sekundært
Læs merePesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten
Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Udarbejdet af Flemming Larsen, Lærke Thorling Sørensen og Walter Brüsch (GEUS), 14. januar 2015. Resume Naturstyrelsen har i forbindelse
Læs mereHvad betyder geologi for risikovurdering af pesticidpunktkilder?
Hvad betyder geologi for risikovurdering af pesticidpunktkilder? Lotte Banke, Region Midtjylland; Kaspar Rüegg, Region Midtjylland og Søren Rygaard Lenschow, NIRAS www.regionmidtjylland.dk Gennemgang Fase
Læs merePesticidoverblik. Region Sjælland. Pesticider i Grundvandsovervågning boringskontrol og VAP Lukkede boringer. 28 februar 2013, Erfamøde Silkeborg
husk at stille spørgsmål afbryd gerne undervejs 28 februar 2013, Erfamøde Silkeborg Pesticidoverblik Pesticider i Grundvandsovervågning boringskontrol og VAP Lukkede boringer Region Sjælland Walter Brüsch,
Læs mereHvad betyder pesticidpunktkilder for grundvandet
Hvad betyder pesticidpunktkilder for grundvandet Natur & Miljø 2019 27-05-2019 SØREN RYGAARD LENSCHOW Dagsorden Grundlæggende begreber pesticider/sprøjtemidler Flade- og punktkilder Opgaver offentlig indsats,
Læs merettem - undersøgelse og risikovurdering af pesticidpunktkilder
ttem - undersøgelse og risikovurdering af pesticidpunktkilder Søren Rygaard Lenschow 06-03-2019 Partnere Region Midtjylland Frede Busk Sørensen og Flemming Jørgensen Århus Universitet NIRAS Søren Bjørn
Læs mereDokumentation for følsomhed for pesticider. Landskonsulent Poul Henning
Dokumentation for følsomhed for pesticider Landskonsulent Poul Henning Petersen Har kommunen tilvejebragt tilstrækkelig dokumentation for, at de pågældende områder er følsomme for pesticider? Ingen videnskabelig
Læs mereKortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense
GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien
Læs mereSag 1 Pesticider i et dansk opland
Risikovurdering af punktkildeforureninger i moræneler DTU V1D Julie C. Chambon1, Poul L. Bjerg1, Peter R. Jørgensen2 og Philip J. Binning1 1 2 DTU Miljø PJ-Bluetech Sag 1 Pesticider i et dansk opland Hvidovre
Læs mereDet ny analyseprogram for pesticider i vandværksboringer BK boringer ude af drift Flade- og punktkilder
Det ny analyseprogram for pesticider i vandværksboringer BK boringer ude af drift Flade- og punktkilder Walter Brüsch og Lærke Thorling, GEUS DANSK VAND KONFERENCE 2013 19. November 2013 Aarhus Overvågning
Læs mereOvervågning og VAP Resultater og udfordringer
Overvågning og VAP Resultater og udfordringer Geokemiker, seniorrådgiver, Lærke Thorling Geolog, seniorrådgiver Walter Brüsch GEUS Ny sprøjtemiddel strategi renere grundvand? ATV møde 23. maj 2013 Overvågning
Læs mereSPRÆKKER I KALK - LILLE ÅRSAG, STOR VIRKNING
SPRÆKKER I KALK - LILLE ÅRSAG, STOR VIRKNING Hydrogeolog, ph..d. Peter R. Jørgensen Hydrogeolog, cand.scient. Mads R. Mølgaard GEO ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8. november 2006 RESUME Strømning
Læs merePesticider og nedbrydningsprodukter
Pesticider og nedbrydningsprodukter Dette afsnit er generelt udarbejdet på grundlag af analysedata fra perioden 1993 til 2000. Ved beregning af gennemsnit og ved kortfremstillinger er kun data fra perioden
Læs mereRisikovurderinger overfor indeklimaet baseret på grundvandskoncentrationer
Risikovurderinger overfor indeklimaet baseret på grundvandskoncentrationer Hvorfor stemmer virkeligheden ikke overens med teorien? SØREN DYREBORG NIRAS Maria Heisterberg Hansen og Charlotte Riis, NIRAS
Læs merePesticider i grundvandet Tilstand og udvikling Anders R. Johnsen
Pesticider i grundvandet Tilstand og udvikling Anders R. Johnsen Geological Survey of Denmark and Greenland Danish Ministry of Climate, Energy and Building Pesticid-fund i grundvandsovervågningen GRUMO
Læs mereHVOR SKAL VI HENTE DET RENE VAND OM 10 ÅR - Pesticider som eksempel
HVOR SKAL VI HENTE DET RENE VAND OM 10 ÅR - Pesticider som eksempel Peter R. Jørgensen, PJ-Bluetech, Jesper Bruhn Nielsen og Jan Kürstein, NIRAS, Niels Henrik Spliid, Århus Universitet. ATV Vintermøde
Læs mereGeologi. Sammenhæng mellem geologi og beskyttelse i forhold til forskellige forureningstyper GRUNDVANDSSEMINAR, 29. AUGUST 2018
Geologi Sammenhæng mellem geologi og beskyttelse i forhold til forskellige forureningstyper GRUNDVANDSSEMINAR, 29. AUGUST 2018 Disposition Geologi- hvad betyder noget for grundvandsbeskyttelsen og indsatsplanlægning?
Læs mereSammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads. Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg
Sammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg Baggrund Mange forureningskilder i Grindsted by der potentielt kan true drikkevandskvaliteten og Grindsted Å
Læs mereAFPRØVNING AF GRUNDRISK RISIKOVURDERING PESTICID-PUNKTKILDER
AFPRØVNING AF GRUNDRISK RISIKOVURDERING PESTICID-PUNKTKILDER Gitte Lemming Søndergaard ATV Vintermøde 6-3-219 TEKNOLOGIUDVIKLINGSPROJEKT Følgegruppe Region Sjælland (Projektholder): Nanette Schouw, Henrik
Læs mereUdtagning af Porevandprøver i den Umættede Zone Vurdering af nedsivning til grundvandet
Udtagning af Porevandprøver i den Umættede Zone Vurdering af nedsivning til grundvandet Andreas Houlberg Kristensen DMR A/S Claus Ølund Ejlskov A/S Flemming Hauge Andersen Region Sjælland Per Loll DMR
Læs mereErfaringer ved brug af CSIA på forureningssager med chlorerede opløsningsmidler (dual CSIA) og pesticider
Erfaringer ved brug af CSIA på forureningssager med chlorerede opløsningsmidler (dual CSIA) og pesticider Vintermøde 2017, civilingeniør, ph.d. Katerina Tsitonaki kats@orbicon.dk og virkelige mange andre
Læs mereBioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder
Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder MCPP Anders Johansen, Aarhus Universitet, Institut for Miljøvidenskab. Miljøingeniør Katrine Smith, Miljøstyrelsen. Hydrogeolog Hasse Milter, Region
Læs mereSkelnen mellem pesticidkilder
Skelnen mellem pesticidkilder Nina Tuxen, Sandra Roost og Julie Lund Laurberg Kofoed Angelina Aisopou, Philip J. Binning, Julie Chambon og Poul L. Bjerg Lærke Thorling, Walter Brüsch og Kim Esbensen %
Læs mereDynamisk udvikling i fordelingen af opløst PCE i sprækket kalkmagasin ved ændrede pumpningsforhold og udvikling af konceptuel model
Dynamisk udvikling i fordelingen af opløst PCE i sprækket kalkmagasin ved ændrede pumpningsforhold og udvikling af konceptuel model ATV Vintermøde 7. marts 2017 Annika S. Fjordbøge (asfj@env.dtu.dk) Klaus
Læs mereGeus udarbejder et forståelsesnotat
2. 1. REFERAT for WP3-møde i Partnerskab Odense Vest Mødetidspunkt: 7. maj 2018 Sted: Vandværksvej 7, Odense Deltagere: Peter S, Ida, Anders, Torben, Johan, Troels, Hans Peter, Jørgen og Anette Afbud:
Læs mereKan forskerne bidrage til en udvikling af viden og metoder, som kan hjælpe os til at opstille realistiske oprensningskriterier? Poul L.
Kan forskerne bidrage til en udvikling af viden og metoder, som kan hjælpe os til at opstille realistiske oprensningskriterier? Poul L. Bjerg Tak for i dag: JA For dem som vil vide mere Realistiske oprensningskriterier?
Læs merePesticidforurening ved Skelstoftegaard
Pesticidforurening ved Skelstoftegaard Roman Karol Koscianski, Region Sjælland Sandra Roost, Orbicon ATV-Vintermøde 2012 7. marts 2012 Eksempel på en sag med mange aktører over en lang periode Forureningsundersøgelser
Læs mereAlmene vandværkers boringskontrol af pesticider og nedbrydningsprodukter
Almene vandværkers boringskontrol af pesticider og nedbrydningsprodukter Walter Brüsch GEUS Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 26 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter
Læs mereUNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT
UNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT - udfordringer ved Platanvej, Nykøbing Falster Ekspertisechef Charlotte Riis, NIRAS Gro Lilbæk, Anders G Christensen, Peter Tyge, Mikael Jørgensen, NIRAS Martin
Læs mereD A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 0 4 / 1 0 8
D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 0 4 / 1 0 8 Pesticidanvendelse i landbruget. Godkendte pesticider og disses metabolitters forekomst i
Læs mereAs Vandværk og Palsgård Industri
og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse
Læs mereRISIKO FOR GRUNDVAND OG EFFEKT AF AFVÆRGE VED PCE FORURENING AF OPSPRÆKKET MORÆNEDÆKLAG VURDERET VED HJÆLP AF FRAC3Dvs
RISIKO FOR GRUNDVAND OG EFFEKT AF AFVÆRGE VED PCE FORURENING AF OPSPRÆKKET MORÆNEDÆKLAG VURDERET VED HJÆLP AF FRAC3Dvs Geolog, cand.scient. Lars Chr. Larsen Geolog, cand.scient. Martin Hoffmann Hedeselskabet
Læs mereVeje til beskyttelse mod pesticider i det nye grundvand
Veje til beskyttelse mod pesticider i det nye grundvand ATV Vintermøde 6. MARTS 2019 Erfaringer fra klagenævnsafgørelse Hvad er vigtigt at inddrage? Grundvandsdannelse Grundvandskemi (fund af pesticider
Læs mereNy risikovurdering i forbindelse med revurdering af moniteringer. Morten Birch Larsen, COWI
Ny risikovurdering i forbindelse med revurdering af moniteringer Morten Birch Larsen, COWI Indhold Generelt om risikovurdering Værktøjer Processen Datagrundlag Beregninger Risikovurdering Fortsat monitering
Læs mereHvis du vil teste en idé
KONTAKT Til udvikling og demonstration af undersøgelses- og oprensningsmetoder på jord- og grundvandsområdet Hvis du vil teste en idé - så hjælper Danish Soil Partnership dig videre i processen... Nationalt
Læs merePesticider i grundvand. Nina Tuxen
Pesticider i grundvand Nina Tuxen Tilbage Fund i grundvand Stoffer Punktkilder Prøv lykken 100 100 100 100 200 200 200 200 300 300 300 300 400 400 400 400 Fund i grundvand 100 Hvilken kemisk årsag er hyppigst
Læs mereNye pesticidanalyser i 2018 i regionernes punktkildeundersøgelser
Nye pesticidanalyser i 2018 i regionernes punktkildeundersøgelser ATV Jord og Grundvand den 20. juni 2018 Abelone Christensen, Region Midt, Miljø www.regionmidtjylland.dk Baggrund og formål desphenyl-chloridazon
Læs mereForslag til handleplan 2 for forureningerne i Grindsted by
Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Mette Christophersen Afdeling: Jordforurening E-mail: Mette.Christophersen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 07/7173 Telefon: 76631939 Dato: 9. august 2011 Forslag
Læs merePåvirker forurening fra punktkilder overfladevand? Poul L. Bjerg
Påvirker forurening fra punktkilder overfladevand? Poul L. Bjerg Tre spørgsm rgsmål Påvirker forureningen fra punktkilder overfladevand? Har vi styr på processerne og metoderne? Er det et problem? Punktkilder
Læs mereData, statistik og resultater i Grundvandsovervågningen Anders R. Johnsen
Data, statistik og resultater i Grundvandsovervågningen Anders R. Johnsen Geological Survey of Denmark and Greenland Danish Ministry of Climate, Energy and Building Effektivt Landbrug, 1. dec., 215 skræmt
Læs mereSuså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale
Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Vestsjællands Amt Ringsted kortlægningsområde, fase 2a Detailkortlægning i området øst for Ringsted by. Geografisk dækning: Udgivelsestidspunkt:
Læs mereVurdering af indeklimarisiko ved fremtidig følsom arealanvendelse på baggrund af grundvandskoncentrationer. Overestimerer vi risikoen?
Vurdering af indeklimarisiko ved fremtidig følsom arealanvendelse på baggrund af grundvandskoncentrationer. Overestimerer vi risikoen Minakshi Dhanda, Region Hovedstaden Sine Thorling Sørensen, Region
Læs mereDer er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs
Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og
Læs mereTeknisk erfaringsopsamling for pesticidpunktkilder
Teknisk erfaringsopsamling for pesticidpunktkilder ATV vintermøde 2015 Vi må da kunne bruge vores samlede erfaringer til noget fremadrettet. Nina Tuxen Sandra Roost Trine Skov Jepsen Katarina Tsitonaki
Læs mereNationalt netværk af testgrunde
Til udvikling og demonstration af undersøgelses- og oprensningsmetoder på jord- og grundvandsområdet Nationalt netværk af testgrunde Danish Soil Partnership INTRO Én indgang Nationalt netværk af testgrunde
Læs mereAnvendelse af GrundRisk til lokal risikovurdering. Gennemgang af værktøjet med fokus på betydning af parameterværdier. Professor Philip J.
Anvendelse af GrundRisk til lokal risikovurdering Gennemgang af værktøjet med fokus på betydning af parameterværdier Professor Philip J. Binning Postdoc Luca Locatelli Videnskabelig assistent Louise Rosenberg
Læs mereMiljø- og fødevareministerens endelige besvarelse af spørgsmål nr. 775 (MOF alm. del) stillet 8. juni efter ønske fra Julie Skovsby (S).
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 775 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Christiansborg 1240 København K Den 14. september 2018 Miljø- og fødevareministerens
Læs mereATV-MØDE NR. 66 FOREKOMST AF CHLORIDAZON OG NEDBRYDNINGSPRODUKTER VED PESTICIDPUNKTKILDER NYE UDFORDRINGER I DET ÅBNE LAND
ATV-MØDE NR. 66 FOREKOMST AF CHLORIDAZON OG NEDBRYDNINGSPRODUKTER VED PESTICIDPUNKTKILDER NYE UDFORDRINGER I DET ÅBNE LAND Odense 31. maj 2016 Søren Rygaard Lenschow NIRAS A/S AGENDA Hvad er en pesticid
Læs merePraktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering
Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering Udarbejdet for : Thomas D. Krom Jacob Skødt Jensen Outline Problemstilling Metode Modelopstilling Risikovurdering
Læs mereOrø kortlægningsområde
Oversigt Geologiske forhold Grundvandsmagasiner Forurening fra landbrugsdrift Anden forurening Naturlig grundvandsbeskyttelse Grundvandets sårbarhed over for nitratforurening Udpegning af områder til beskyttelse
Læs mereSkanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider. TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8.
Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8. oktober 2014 Overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider Hvorfor
Læs mereDansk Historik 1998: JAGG : JAGG 1.5. Hvad kan JAGG ikke? 2010: JAGG 2.0
HVILKE RISIKOVURDERINGSVÆRKT RKTØJER FINDES? Philip Binning, Mads Troldborg, Julie Chambon & Poul Bjerg Dansk Historik 1998: JAGG 1.0 2001: JAGG 1.5 Strømlinet approach for alle kilder Simpel få data Koncentrationsberegning
Læs mereTOLKNINGSMETODER I FORBINDELSE MED MONITERET NATURLIG NEDBRYDNING (MNA) TIL HÅNDTERING AF EN STOR FORURENINGSFANE
TOLKNINGSMETODER I FORBINDELSE MED MONITERET NATURLIG NEDBRYDNING (MNA) TIL HÅNDTERING AF EN STOR FORURENINGSFANE Trine Skov Jepsen, Niels Døssing Overheu, Nina Tuxen, Lars Larsen - Orbicon Hasse Milter
Læs merePesticider og nedbrydningsprodukter
Pesticider og nedbrydningsprodukter Pesticider og nedbrydningsprodukter i grundvandsovervågningen Der er i grundvandsovervågningen i perioden 1990-2001 gennemført 7851 analyser af grundvandsprøver udtaget
Læs mereSorbiCell - en passiv vandprøvetager. Henriette Kerrn-Jespersen, Region Hovedstaden
SorbiCell - en passiv vandprøvetager Henriette Kerrn-Jespersen, Region Hovedstaden Hvad er en SorbiCell? SorbiCell er en metode til måling af vandkvalitet Anvendelsesmuligheder: Fokus på måling i grundvand
Læs mereJORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE
Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade,. sal DK000 Odense C Region Syddanmark JORD OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE Telefon 6 8 Fax 6 48 Email niras@niras.dk CVRnr. 98 Tilsluttet F.R.I 6. marts
Læs mereKortlægningen af grundvandsforholdene på Als
Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om
Læs mereHvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet
Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige
Læs mereBilag 1 Båstrup By Vandværk
Bilag 1 er beliggende midt i Båstrup By, som udgøres af tætliggende landbrugsejendomme med mellemliggende dyrkede marker. er et ældre vandværk, som forsyner 15 husstande i nærområdet. Vandværket ligger
Læs mereNy simuleringsmodel for udvaskning af pesticider på drænet jord
Ny simuleringsmodel for udvaskning af pesticider på drænet jord En nyudviklet simuleringsmodel (Daisy2D) øger forståelsen for, hvordan kemiske bekæmpelsesmidler som glyfosat kan ende i vores vandløb og
Læs merePesticider og nedbrydningsprodukter
Pesticider og Dette afsnit er udarbejdet på grundlag af analysedata fra grundvandsovervågningen (GRUMO og LOOP) og vandværksboringer, der er indberettet til grundvandsdatabasen ved GEUS. Der er i år skelnet
Læs mereVintermøde ATV 9. marts 2010
Vintermøde ATV 9. marts 2010 Pesticider i punktkilder Landbrug / byområder - kan de overhovedet erkendes? Privat anvendelse af pesticider i byområder. + Lidt om grundvands og drikkevandsdyr Walter Brüsch
Læs mereVanddataanalysen i Region Midtjylland
Vanddataanalysen i Region Midtjylland Den 9. juni 2016, Natur og Miljø 2016 Sandra Roost, saro@orbicon.dk Spor Frede Busk Sørensen Formål Anvende eksisterende, tilgængelige data i Region Midtjylland Analyse
Læs mereHandleplan for NV-Lolland. Region Sjællands pesticid- og videregående indsats efter Jordforureningsloven
Handleplan for NV-Lolland Region Sjællands pesticid- og videregående indsats efter Jordforureningsloven 26-10-2016 1 Resume af handleplan for NV-Lolland 2 Indhold Resume af handleplan 2 Indledning 4 Indsats
Læs mereKVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER
KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER PhD studerende Nanna Isbak Thomsen PhD studerende Nemanja Milosevic Civilingeniør Monika Balicki Civilingeniør
Læs mereKortlægningsområderne Almsgård og Slimminge er beliggende i et landområde uden større byer.
Indledning Kortlægningsområderne Almsgård og Slimminge er beliggende i et landområde uden større byer. Indvindingen består af en blanding af små vandforsyninger og store HOFOR kildepladser, der tilsammen
Læs mereHvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger?
Hvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger? Nanna Isbak Thomsen, Philip J. Binning, Poul L. Bjerg DTU Miljø Hans Skou Region Syddanmark Jens Aabling Miljøstyrelsen Niels
Læs mereErfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager
Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Udført for: Miljøstyrelsen & Oliebranchens Miljøpulje Udført af: Poul Larsen, Per Loll Claus Larsen og Maria Grøn fra
Læs mereVURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET
Notat NIRAS A/S Birkemoseallé 27-29, 1. sal DK-6000 Kolding DONG Energy A/S VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET Telefon 7660 2600 Telefax 7630 0130 E-mail
Læs mereUdvaskning af pesticider fra danske golfbaner
DGA-ugen 14. november 2018 Udvaskning af pesticider fra danske golfbaner Resultater fra PESTGOLF Annette E. Rosenbom, Nora Badawi, Sachin Karan og Anne Mette D. Jensen Formål PESTGOLF At estimere skæbne
Læs mereModelfortolkning af MTBE-transport i kalk
Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk Per Loll, udviklings- og projektleder DMR Claus Larsen, kvalitetschef DMR Laila Bruun, hydrogeolog DMR (nu Rambøll) Anders Riiber Høj, projektchef OM (nu Metroselskabet)
Læs mereVentilation (SVE) på tre lokaliteter observationer og refleksioner
Ventilation (SVE) på tre lokaliteter observationer og refleksioner Vintermøde 7.-8. marts 2017 Thomas Hauerberg Larsen, Kresten Andersen, Anna Toft, Flemming Vormbak, Ida Damgaard, Mariam Wahid, Kim Sørensen,
Læs mereBilag 1 Lindved Vandværk
Bilag 1 ligger midt i Lindved by. 200.000 180.000 160.000 140.000 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 0 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 Indvinding
Læs merePesticider i dansk grundvand
Pesticider i dansk grundvand -kilder og handlemuligheder Indlæg på grundvands erfamøde 28. Februar 2013, Silkeborg Nina Tuxen Fund i grundvand 37 % 23 % I ca. 10 % af boringerne er grænseværdien overskredet
Læs mereDykkende faner i dybe sandmagasiner en overset trussel?
Dykkende faner i dybe sandmagasiner en overset trussel? Sine Thorling Sørensen, Region Hovedstaden, Center for Regional Udvikling, Miljø Thomas Hauerberg Larsen, Orbicon Mads Troldborg, The James Hutton
Læs merePesticider og nedbrydningsprodukter
Pesticider og nedbrydningsprodukter Dette afsnit er udarbejdet på grundlag af analysedata fra grundvandsovervågningen (GRUMO og LOOP) og vandværkernes boringskontrol, der er indberettet til grundvandsdatabasen
Læs mereInnovative undersøgelser i kalk ved brug af FACT-FLUTe
Innovative undersøgelser i kalk ved brug af FACT-FLUTe Post Doc. Klaus Mosthaf DTU Miljø Lektor Mette Broholm DTU Miljø MSc Mie B. Sørensen DTU Miljø Civilingenør Henriette Kerrn-Jespersen Region H Professor
Læs mereSprækkeJAGG. Regneark til risikovurdering af sprækker i moræneler
SprækkeJAGG Regneark til risikovurdering af sprækker i moræneler Teknik og Administration Nr. 2 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forord...3 2. Indledning...4 3. Sammenfatning...6 4. Metode og data...8 4.1 Teori
Læs mereRedegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015
Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 7.2.7 Sammenfattende beskrivelse ved Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk indvinder fra 2 boringer, henholdsvis DGU.nr: 191.124
Læs mereBekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg I bekendtgørelse nr. 292 af 26. marts 2014 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg foretages følgende
Læs mereGrundvand aldersbestemmelse med isotoper & CFC ATV møde: Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening
Grundvand aldersbestemmelse med isotoper & CFC ATV møde: Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening 21-06-2016 Troels Laier De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
Læs mereKortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen
Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen Seniorrådgiver, hydrogeolog, Susie Mielby, Afd. Grundvands og Kvartærgeologisk kortlægning Disposition: 1. Generelle rammer
Læs mereDelindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne
Læs mereER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?
ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS Lektor Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Civilingeningeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen,
Læs mereKE og vandværkerne. Vandværker Grænse for grundvandsopland Trykledning Kildepladser Højdebeholdere
KE og vandværkerne Vandværker Grænse for grundvandsopland Trykledning Kildepladser Højdebeholdere 7 vandværker 49 kildepladser i drift Ca. 500 indvindingsboringer i drift Ca. 270 boringer indgår i boringskontrollen
Læs mereFig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).
Vandværk Vandværket, der er placeret centralt i by, er et stort og centralt placeret vandværk for områdets vandforsyning. Området ved er under vækst og et stigende vandforbrug må forventes fremover. Vandværket
Læs mereStøjvold III Risikovurdering ved brug af lettere forurenet jord til anlæg
NOTAT Projekt Risikovurdering af lettere forurenet jord - støjvold III i Ballerup Kommune Kunde Ballerup Kommune Notat nr. Miljø-01 Dato 2014-11-25 Til Henrik Linder, Ballerup Kommune Fra Lisbeth Hanefeld
Læs mereOplandsberegninger. Thomas Wernberg, Ph.d. Hydrogeolog, Alectia
Oplandsberegninger Oplandsberegninger Thomas Wernberg, Ph.d. Hydrogeolog, Alectia Disposition Indledning Oplandsberegninger hvorfor og hvordan AEM modeller Hvad er det? Sammenligning af oplande med forskellige
Læs mereOversigt over sandpræsentationer ( )
Oversigt over sandpræsentationer (15-06-04) Integrerede resultater og Forudsætninger Kortlægning i praksis Mogens H. Greve Simulering af udvaskning Peter van der Keur Repræsentativitet af datagrundlag
Læs mereNaturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 25. november 2014
Læs mereGrundRisk screeningsværktøj til identifikation af grundvandstruende forureninger
GrundRisk screeningsværktøj til identifikation af grundvandstruende forureninger Principper og resultater af screening Gitte Lemming Søndergaard, Luca Locatelli, Louise Rosenberg, Philip J. Binning, Poul
Læs mereOpsporing og håndtering af pesticidpunktkilder - Introduktion til metoder til opsporing af pesticidpunktkilder
14. september 2011 Opsporing og håndtering af pesticidpunktkilder - Introduktion til metoder til opsporing af pesticidpunktkilder Ida Holm Olesen, Region Syddanmark Nina Tuxen, Orbicon Jacqueline Falkenberg,
Læs mereRODOS Registre Om Drikkevand og Sundhed
En registerundersøgelse af den danske befolkning Hyppigheden af medfødte misdannelser i mandlige kønsorganer og forekomst af bryst-, blærehalskirtel og æggestokkræft blandt befolkningen med enkeltvandsforsyning
Læs mereEK BIO FULD SKALA OPRENSNING AF FRI FASE PCE 1 ÅRS DRIFT MARTIN BYMOSE VINTERMØDE, MARTS 2014
EK BIO FULD SKALA OPRENSNING AF FRI FASE PCE 1 ÅRS DRIFT BB@NIRAS.DK MARTIN BYMOSE VINTERMØDE, MARTS 2014 EK BIO TEAM NIRAS A/S Martin Bymose Charlotte Riis Dorte Pade Geosyntec Consultants, US Evan Cox
Læs mere