Mennesker med handicap på arbejdsmarkedet
|
|
- Anders Lindegaard
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del Bilag 155 Offentligt Velfærdspolitisk Analyse Mennesker med handicap på arbejdsmarkedet Nyt kapitel Mange mennesker med nedsat funktionsevne deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesmuligheden for et menneske med et handicap afhænger blandt andet af sværhedsgraden af handicappet, og i hvilket omfang de handicapkompenserende indsatser fra kommunen bidrager til at udfolde beskæftigelsespotentialet. Analysen beskriver beskæftigelsesomfanget for de borgere, som modtager en række handicapkompenserende indsatser efter serviceloven. Omkring hver femte borger i gruppen er i beskæftigelse. Nogle er beskæftiget på ordinære vilkår, mens andre er i støttet eller beskyttet beskæftigelse. Det er vanskeligt præcist at vurdere, hvor stort beskæftigelsespotentialet er for gruppen. Væsentlig flere end de, der aktuelt er i job, har været i beskæftigelse inden for de senere år. For nogle vil funktionsnedsættelsen være opstået eller forværret i den mellemliggende periode, hvilket medvirker til, at de ikke længere er i beskæftigelse. Men det indikerer også, at nogle mennesker med handicap har kompetencer og erfaringer fra tidligere job, der kan bringes i spil på arbejdsmarkedet. Analysen viser også, at uddannelse i mange tilfælde udgør et stærkt afsæt for aktiv deltagelse på arbejdsmarkedet for mennesker med handicap lige såvel som det er tilfældet for befolkningen som helhed. Velfærdspolitisk Analyse nr. 1 Januar
2 Hvordan er mennesker med handicap afgrænset? Mennesker med handicap er en fællesbetegnelse for børn, unge og voksne med en varig og betydelig funktionsnedsættelse, der enten kan være fysisk eller kognitiv. I denne analyse er mennesker med handicap afgrænset til voksne, der får en indsats, som skal tilgodese et behov, som følger af varig og betydelig nedsat fysisk eller kognitiv funktionsevne. Formålet med hjælpen er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten, jf. serviceloven. Personer med et varigt og betydeligt fysisk eller kognitivt handicap er en meget bred gruppe af mennesker. Der er blandt andet stor forskel på sværhedsgraden af funktionsnedsættelsen, og derfor også stor forskel på behovet for hjælp og støtte. Fysiske handicap omfatter blandt andet mobilitetshandicap, der påvirker evnen til at bevæge sig, fx muskelsvind og rygmarvsskader, der kan medføre lammelser. Fysiske handicap omfatter også forskellige former for syns- og hørenedsættelser. Medfødte og erhvervede hjerneskader og udviklingshæmning er eksempler på kognitive funktionsnedsættelser. Mennesker med udviklingshæmning udvikler sig ikke så meget eller så hurtigt som andre, hvilke medfører, at deres kognitive, sproglige, motoriske og sociale evner og færdigheder sjældent svarer til det, der ses hos jævnaldrende. Cerebral parese (spastisk lammelse) er et eksempel på en medfødt hjerneskade, der kan give sig udtryk i både kognitive og fysiske begrænsninger. Erhvervede hjerneskader eller senhjerneskader kan opstå på grund af en ulykke eller en sygdom, eksempelvis en hjerneblødning eller kræft. Knap 1½ pct. af de årige modtager en indsats efter serviceloven på grund af en funktionsnedsættelse i den opgørelse, som ligger til grund for denne analyse. Hovedparten af disse modtager en ydelse på grund af en kognitiv funktionsnedsættelse, jf. figur 1. Figur 1 Modtagere af handicaprelaterede ydelser Anm.: årige. Data for Baseret på de 12 kommuner som datagrundlaget omfatter. 2 Velfærdspolitisk Analyse nr. 1 Januar 2016
3 Der er på nuværende tidspunkt ikke centralt indberettede oplysninger om handicaprelaterede ydelser i form af hjælpemidler. Personer, der alene modtager ydelser i form af hjælpemidler, indgår derfor ikke i opgørelsen. Hvis oplysninger om hjælpemidler var tilgængelige, ville antallet af ydelsesmodtagere være større, og personer med fysisk handicap ville fylde mere i det samlede billede. Personer, der alene modtager ydelser i form af hjælpemidler, må formodes at udgøre en relativt ressourcestærk gruppe sammenlignet med den gruppe, der indgår i denne analyse. Se boks 1 for flere oplysninger om datagrundlaget. Boks 1 Ny opgørelse over ydelser efter serviceloven på handicap- og voksenområdet Analysens data kommer fra en ny opgørelse over de ydelser (indsatser), som kommunerne tildeler til personer med en fysisk eller kognitiv funktionsnedsættelse samt sindslidelse og socialt udsatte efter serviceloven. Disse data er samkørt med andre registeroplysninger. Data om indsatserne er indsamlet af Danmarks Statistik, jf. også Nyt fra Danmarks Statistik nr. 241, maj Opgørelsen omfatter indberetninger fra 12 kommuner i perioden 4. kvartal kvartal 2015 om eksisterende og tildelte indsatser i perioden. Kommunerne fordeler sig ud over hele landet. Da der er tale om en helt ny statistik, kan der ske revision af tallene. Med de nye data kan man for første gang opgøre og følge indsatserne til disse målgrupper på individniveau og samkøre med andre registeroplysninger om eksempelvis uddannelse og beskæftigelse. I denne analyse fokuseres på voksne i alderen år med en varig og betydelig fysisk eller kognitiv funktionsnedsættelse. Kognitive funktionsnedsættelser er i statistikken en delmængde af psykiske funktionsnedsættelser, der også omfatter mennesker med sindlidelse. Mennesker med sindslidelse er ikke en del af denne analyse. Grundlaget for analysen er en række konkrete sociale indsatser til borgerne. De hyppigste indsatser er socialpædagogisk bistand, midlertidige og længerevarende botilbud, aktivitets- og samværstilbud, beskyttet beskæftigelse og ledsagerordning. Det er ikke obligatorisk for kommunerne at indberette alle former for indsatser efter serviceloven, herunder hjælpemidler og såkaldte merudgiftsydelser. Bilag 1 beskriver datagrundlaget i detaljer. Spørgeskemabaserede undersøgelser har afgrænset gruppen af personer med handicap til at omfatte personer, der selv vurderer at have et handicap. Dette giver en bredere afgrænsning og en større gruppe af personer. Eksempelvis oplyser 17 pct. af befolkningen i alderen år, at de har et handicap eller et længerevarende helbredsproblem 1. Sammenlignet hermed er gruppen af borgere, der modtager ydelser efter serviceloven væsentligt mindre, idet ydelserne efter serviceloven henvender sig til personer med betydelige og/eller varige funktionsnedsættelser. Aldersfordelingen for ydelsesmodtagere med fysisk handicap svarer til aldersfordelingen for årige som helhed, jf. figur 2a. 1 Jan Høgelund m.fl., Handicap og beskæftigelse Udviklingen mellem , SFI-rapport 15:06, Velfærdspolitisk Analyse nr. 1 Januar
4 Figur 2a Aldersfordeling, fysisk handicap Figur 2b Aldersfordeling, kognitivt handicap Anm.: Hvis en ydelsesmodtager både har en fysisk og kognitiv funktionsnedsættelse optræder personen i begge figurer. Blandt personer med kognitivt handicap er der flere yngre og færre ældre sammenlignet med befolkningen, jf. figur 2b. Det skal ses i lyset af, at blandt andre mennesker med udviklingshæmning har en lavere levealder 2. Billedet kan i nogen grad også afspejle, at der i de senere år er blevet større fokus på at opspore og diagnosticere kognitive funktionsnedsættelser. Tilknytning til arbejdsmarkedet Mennesker med nedsat funktionsevne står oftere uden for arbejdsmarkedet end andre. Men der er også mange i beskæftigelse. Godt 20 pct. af borgerne i alderen år med en fysisk eller kognitiv funktionsnedsættelse er i beskæftigelse. Om det er på ordinære vilkår eller i form af støttet beskæftigelse kan blandt andet afhænge af sværhedsgraden af funktionsnedsættelsen. Til sammenligning er 75 pct. af befolkningen i samme alder i beskæftigelse. Ca. 30 pct. af de årige med en varig og betydelig funktionsnedsættelse er i beskæftigelse. Blandt de yngre og ældre aldersgrupper er det færre, som er i beskæftigelse, jf. figur 3. 2 Esben Meulengracht Flachs m.fl., Sundhedstilstanden blandt voksne med udviklingshæmning. Statens Institut for Folkesundhed, Velfærdspolitisk Analyse nr. 1 Januar 2016
5 Figur 3 Arbejdsmarkedstilknytning for mennesker med handicap Anm.: Arbejdsmarkedstilknytning er baseret på Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), dvs. status ultimo november Ledig mv. omfatter ledige, vejledning og opkvalificering samt støttet beskæftigelse uden løn. For de årige er Ledige mv. en del af Øvrige grundet diskretionshensyn. Kontanthjælp (passiv) omfatter ledige, der ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Førtidspension mv. omfatter efterløn, fleksydelse og anden pension. Uddannelsessøgende indgår i Øvrige. Det er et billede, man også finder for befolkningen som helhed, men det er mere udtalt blandt personer med betydelige og varige funktionsnedsættelser. Når årige i mindre grad end årige er i beskæftigelse, er det til dels udtryk for, at en del i aldersgruppen er i gang med en uddannelse. Men det vil også afspejle, at en del af de årige har arbejdsmarkedserfaring med i baggagen, før de får en funktionsnedsættelse. Konkret joberfaring og et netværk blandt nuværende og tidligere arbejdsgivere og kollegaer gør det lettere at opnå og fastholde beskæftigelse. Når årige har en markant lavere beskæftigelsesgrad kan det blandt andet afspejle, at funktionsevnen for nogle forringes mærkbart med alderen, hvilket ikke i særlig grad gør sig gældende for befolkningen som helhed. Sværhedsgraden af funktionsnedsættelsen har stor betydning for tilknytningen til arbejdsmarkedet. Sværhedsgraden kan blandt andet indkredses ved at se nærmere på indsatsen. Der sondres normalt mellem indsatser med og uden ophold, da ophold på et botilbud typisk er en mere intensiv form for støtte end tilbud i eget hjem. Borgere, der alene modtager indsatser i eget hjem, er oftere i beskæftigelse, end borgere, der bor i botilbud. Det gælder både for personer med fysisk og kognitivt handicap, jf. figur 4. Velfærdspolitisk Analyse nr. 1 Januar
6 Figur 4 Beskæftigelse efter type af handicap og ydelse Anm.: Se figur 3. Hvis en ydelsesmodtager både har en fysisk og kognitiv funktionsnedsættelse optræder personen i begge grupper. Opholdsydelser omfatter midlertidige og længerevarende botilbud samt socialpædagogisk støtte, der ydes i forbindelse med et botilbud. Modtager borgeren både indsatser med ophold og indsatser uden ophold, optræder borgeren i gruppen med opholdsydelser. Personer med fysisk handicap, der ikke modtager opholdsydelser, har med 31 pct. den højeste beskæftigelsesgrad, mens den er lavest for personer, der modtager opholdsydelser. Det indikerer, at gruppen med fysisk handicap, der ikke modtager opholdsydelser, omfatter personer, der har relativt mange ressourcer i forhold til beskæftigelse. Beskæftigelsespotentialet kan blive sløret, hvis man kun ser på status i et enkelt år, fordi nogle vil være mellem job. En stor del af personerne med handicap har været i beskæftigelse inden for de senere år. Blandt personer med fysisk handicap har 45 pct. været i beskæftigelse på et tidspunkt i perioden , jf. figur 5. 6 Velfærdspolitisk Analyse nr. 1 Januar 2016
7 Figur 5 Beskæftigelse i 2013 og i perioden Anm.: Se figur 3. Opgørelsen omfatter personer med beskæftigelsesoplysninger i årene Den er afgrænset til årige i Hvis en ydelsesmodtager både har en fysisk og kognitiv funktionsnedsættelse optræder personen i begge grupper. For en del vil det afspejle, at funktionsnedsættelsen er opstået eller forværret i de mellemliggende år, hvilket kan være medvirkende til, at de ikke længere er i beskæftigelse. Men resultaterne kan også indikere, at nogle personer med handicap, der aktuelt ikke er i beskæftigelse, har kompetencer og erfaringer med sig fra et tidligere job kompetencer og erfaringer, der i nogle tilfælde vil kunne bringes i spil igen. Blandt personer med handicap i beskæftigelse deltager nogle på arbejdsmarkedet på helt almindelige ordinære vilkår. For andre går vejen til arbejdsmarkedet gennem støttet beskæftigelse i form af et fleksjob eller løntilskud, der gør det muligt at bidrage aktivt, selvom arbejdsevnen er nedsat. For andre igen handler beskæftigelse om at have en meningsfuld hverdag gennem eksempelvis beskyttet beskæftigelse på værksteder, hvor det er muligt at deltage i begrænset produktion. Beskyttet beskæftigelse kombinerer et socialt tilbud med beskæftigelse og foregår ofte på beskyttede værksteder. Lønnen er i gennemsnit i omegnen af kr. om måneden, og forsørgelsesgrundlaget er i praksis førtidspension. Hvis der sondres mellem beskæftigelse på ordnære vilkår, støttet beskæftigelse og beskyttet beskæftigelse, er personer med fysiske handicap i højere grad beskæftiget på ordinære vilkår end personer med kognitivt handicap. Næsten 50 pct. af beskæftigelsen for personer med fysisk handicap er på ordinære vilkår, mens det for personer med kognitivt handicap er lidt under 20 pct., jf. figur 6. Velfærdspolitisk Analyse nr. 1 Januar
8 Figur 6 Type af beskæftigelse blandt beskæftigede Anm.: Se figur 3. Støttet beskæftigelse omfatter fleksjob og løntilskudsjob (herunder løntilskud til førtidspensionister, tidligere kaldt skånejob). Beskyttet beskæftigelse omfatter borgere, der er registret som beskæftigede i RAS, og som deltager i beskyttet beskæftigelse efter serviceloven. Beskæftigede med kognitive handicap deltager oftere på arbejdsmarkedet gennem støttet beskæftigelse, primært i form af fleksjob eller løntilskudsjob til førtidspensionister, og beskyttet beskæftigelse. Uddannelse og beskæftigelse Mennesker med en funktionsnedsættelse har et lavere uddannelsesniveau end befolkningen som helhed. Hovedparten, der modtager en handicaprelateret ydelse, har grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Uddannelsesniveauet er højest blandt de årige, hvilket skal ses i lyset af, at den ældre del af gruppen vil omfatte en del personer, hvor funktionsnedsættelse først er opstået efter, at uddannelsen er gennemført, jf. figur 7. 8 Velfærdspolitisk Analyse nr. 1 Januar 2016
9 Figur 7 Højeste fuldførte uddannelse efter alder Anm.: Data for STU er særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse og omfatter personer med grundskole eller uoplyst som højeste fuldførte uddannelse, der er registret i elevregistret med en afsluttet STU. STU er ikke formelt kompetencegivende. Grundskole inkluderer uoplyst uddannelse. For de årige har 22 pct. afsluttet en såkaldt særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU). STU er en ungdomsuddannelse, der retter sig mod unge med udviklingshæmning og andre unge med særlige behov, der ikke har mulighed for at gennemføre anden ungdomsuddannelse. Uddannelsen har eksisteret siden 2007 og har til formål, at unge opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse. For befolkningen som helhed er beskæftigelsesgraden stigende med uddannelsesniveauet. Det gør sig også gældende for personer med handicap. Personer, der har gennemført en gymnasial, erhvervsfaglig eller videregående uddannelse efter grundskolen, har således en højere beskæftigelsesgrad end personer uden en kompetencegivende uddannelse. Det gælder i særlig grad de, der har gennemført en videregående uddannelse, jf. figur 8. Velfærdspolitisk Analyse nr. 1 Januar
10 Figur 8 Beskæftigelsesgrad efter højeste fuldførte uddannelse Anm.: Se figur 3 mv. Sammenhængen mellem uddannelse og beskæftigelse vil langt hen ad vejen afspejle, at de personer med handicap, der har de bedste forudsætninger for at gennemføre en uddannelse samtidigt har de bedste forudsætninger for at være i beskæftigelse. Men resultaterne indikerer også, at en uddannelse for mennesker med handicap i mange tilfælde vil udgøre et stærkt afsæt for aktiv deltagelse på arbejdsmarkedet. Gennemslaget af uddannelse på beskæftigelsesgraden er størst for mennesker med fysisk funktionsnedsættelse, der ikke bor i botilbud. Beskæftigede med et handicap, som har gennemført en kompetencegivende uddannelse, er i højere grad beskæftiget på ordinære vilkår sammenlignet med personer, der har grundskole som højeste fuldførte uddannelse, jf. figur Velfærdspolitisk Analyse nr. 1 Januar 2016
11 Figur 9 Type af beskæftigelse efter højeste fuldførte uddannelse Anm.: Se figur 3 mv. Det er ikke muligt at foretage sammenligninger med andre lande på grundlag af registeroplysninger om handicaprelaterede indsatser. Internationale sammenligninger af beskæftigelsessituationen kan foretages på baggrund af spørgeskemaundersøgelse, jf. boks 2. Velfærdspolitisk Analyse nr. 1 Januar
12 Boks 2 Sammenligning med andre lande En spørgeskemaundersøgelse, der dækker alle EU-landene, peger på, at beskæftigelsesfrekvensen for personer med handicap er lavere i Danmark, end i lande vi normalt sammenligner os med som Sverige og Finland, jf. figur a. Figur a Beskæftigelsesfrekvens for personer med handicap Anm.: Omfatter årige i 2011, der angiver at have begrænsninger i grundlæggende hverdagsaktiviteter (f.eks. at se, høre, gå eller kommunikere). Kun personer med længerevarende begrænsninger (over 6 måneder) indgår. Beskæftigede omfatter personer, der har mindst én betalt times arbejde i løbet af en bestemt referenceuge, eller personer der er midlertidigt fraværende fra et arbejde, eksempelvis på grund af ferie, sygdom eller barselsorlov. Kilde: Eurostat (Labour Force Survey). Internationale sammenligninger kan ikke tage udgangspunkt i registeroplysninger om, hvem der rent faktisk har modtaget en ydelse. Undersøgelsen omfatter i stedet personer, der selv vurderer at opleve begrænsninger i grundlæggende hverdagsaktiviteter på grund af handicap eller længerevarende helbredsproblemer. Der er tale om en væsentligt bredere gruppe end personer, der modtager indsatser efter serviceloven. Tilknytningen til arbejdsmarkedet er således også væsentlig stærkere. 12 Velfærdspolitisk Analyse nr. 1 Januar 2016
13 Bilag 1. Datagrundlaget i analysen Datagrundlaget er de kommunale serviceindikatorer, hvor følgende 12 kommuner har godkendt deres oplysninger: Ishøj, Rudersdal, Egedal, Ringsted, Stevns, Nyborg, Nordfyns, Holstebro, Lemvig, Norddjurs, Favrskov og Odder. Analysen ser alene på borgere i alderen år pr. 1. januar Tallene er baseret på kommunale indberetninger på individniveau om ydelser (indsatser) efter serviceloven til borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, herunder sindslidende samt socialt udsatte, der modtager handicapkompenserende indsatser efter serviceloven. I analysen indgår alene borgere i målgrupperne med varigt og betydeligt nedsat fysisk og kognitivt handicap. Kommunerne har indberettet indsatser for perioden 4. kvartal kvartal Udgangspunktet for den nye statistik er, at både nye og eksisterende visitationer indgår. Det vil sige, at også borgere, der er visiteret til indsatser før 4. kvartal 2013, indgår i datamaterialet. I alt har borgere i alderen år en aktiv indsats i de 12 kommuner. I analysen indgår alle registrerede indsatser, herunder også de indsatser det er frivilligt for kommunen at indberette. Oplysninger om både indsats og målgruppe (type af funktionsnedsættelse) stammer fra handlekommunens registrering og er dermed kommunens vurdering. Det er Danmarks Statistiks forventning, at der januar 2016 vil foreligge oplysninger for flere kommuner end de 12 kommuner, der aktuelt indgår i statistikken. Der kan ske revision af tallene i forlængelse af yderligere kvalitetssikring af den nyligt offentliggjorte statistik samt i forbindelse med, at flere kommuner indgår i datagrundlaget. Herudover skal det nævnes, at der kan være en række forskelle i kommunernes opgørelser og registrering. Målgrupperne omfatter kun de borgere, der modtager en række specifikke indsatser i serviceloven. Det er ikke obligatorisk for kommunerne at indberette alle former for indsatser efter serviceloven, herunder eksempelvis hjælpemidler og såkaldte merudgiftsydelser. Tabel 1 nedenfor viser, hvilke indsatser der indgår i de kommunale serviceindikatorer samt fordelingen heraf. Velfærdspolitisk Analyse nr. 1 Januar
14 Tabel 1 Fuldtidsydelser, 1. kvartal 2015 Fysisk handicap Kognitivt handicap pct Socialpædagogisk støtte Aktivitets- og samværsydelse Længerevarende ophold Beskyttet beskæftigelsesydelse Midlertidigt ophold 4 9 Ledsageordning 11 5 Speciallægelig behandling 0 - Borgerstyret personlig assistance 4 0 Kontaktperson for døvblinde 0 0 Frivillige ydelser 16 2 Øvrige ydelser 1 0 I alt Anm.: Ydelser er i tabellen opgjort som fuldtidsydelser. Hvis en ydelse er aktiv i halvdelen af kvartalet tæller den med halv vægt. En - angiver diskretionering ved antal under 3. En person kan modtage flere ydelser på samme tid, og en ydelse kan være tilknyttet begge målgrupper. De frivillige ydelser er ydelser, som det er frivilligt at indberette for kommunen. Dette omfatter eksempelvis dækning af merudgifter. Øvrige ydelser omfatter dagaflastning, psykologisk behandling, terapi, afløsning, døgnaflastning, praktisk hjælp samt personlig hjælp og pleje. Nedenfor beskrives de indsatser, der fylder mest i datamaterialet 85 socialpædagogisk støtte mv. Socialpædagogiske og andre støtteforanstaltninger efter servicelovens 85 henvender sig til voksne med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Støtten henvender sig til en meget bred gruppe af borgere, der omfatter eksempelvis personer med et fysisk handicap, autisme, udviklingshæmning, hjerneskade, sindslidelser og hjemløse. Socialpædagogisk støtte kan bestå af rigtigt mange former for hjælp og støtte afhængigt af borgerens konkrete situation og behov. Overordnet er formålet at sikre, at den pågældende kan leve et liv på egne præmisser. I mange kommuner betegnes en del 85-støtte ofte som bostøtte eller en hjemmevejleder, der kan støtte borgeren i en række forskellige konkrete opgaver, eksempelvis: Hjælp til selvhjælp på praktiske områder (optræning i påklædning, rengøring, madlavning, spisning og pædagogisk ledsagelse på indkøb og udflugter mv. ) Struktur på dagligdagen (tilknytning til meningsfulde aktiviteter, uddannelse, fritid mv.). Støtte til udvikling og fastholdelse af sociale kompetencer, relationer, varetagelse af forældrerolle, seksualitet mv. 14 Velfærdspolitisk Analyse nr. 1 Januar 2016
15 Støtte i kontakt til offentlige myndigheder, behandlingstilbud mv. samt post- og økonomihåndtering mv. Socialpædagogisk bistand ydes uafhængigt af boform, idet støtten både kan gives til beboere i botilbud, bofællesskaber, opgangsfællesskaber, boligafdelinger for socialt udsatte, selvstændig bolig mv. 107 botilbud - midlertidigt ophold Botilbud til midlertidigt ophold ( 107) henvender sig til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller for pleje, eller som i en periode har behov for særlig behandlingsmæssig støtte. Herudover skal kommunen tilbyde midlertidigt ophold til personer med nedsat psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, der har behov for pleje eller behandling, og som på grund af disse vanskeligheder ikke kan klare sig uden støtte. Der kan ikke sættes tidsmæssige grænser for midlertidige ophold. Det afgørende for opholdets varighed er enten, at formålet med opholdet er opfyldt, og den pågældende kan klare sig uden den støtte, der ydes i den midlertidige boform, eller, at kommunen vurderer, at borgeren skal have tilbud om fx en almen ældre- og handicapbolig. Boformen anvendes eksempelvis til: Midlertidigt ophold til personer med erhvervet hjerneskade eller sindslidelser med henblik på afprøvning af fremtidige bomuligheder. Midlertidigt ophold til personer med henblik på aflastning, weekendophold, optræning, udslusning samt stabilisering og forbedring af borgerens funktionsniveau. 108 botilbud længerevarende ophold Botilbud til længerevarende ophold ( 108) henvender sig til personer, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis. Boformen har længerevarende og permanent karakter, og i bekendtgørelse om lejerrettigheder er beboeren givet en række rettigheder svarende til dem, som lejere af almene ældre- og handicapboliger har. Boformen anvendes eksempelvis til: Personer med udviklingshæmning, autisme og hjerneskader. Personer, som skal anbringes i en boform på det sociale område på baggrund af en strafferetlig afgørelse. Botilbuddet vil ofte være indrettet således, at hver beboer har sin egen bolig og at der i tilknytning til boligen vil være en række fællesarealer, hvor beboerne eksempelvis spiser. Beboerne vil ud over selve opholdet få støtte af personalet til eksempelvis praktiske gøremål, personlig pleje og sociale aktiviteter afhængigt af beboernes behov. 103 Beskyttet beskæftigelse Beskyttet beskæftigelse henvender sig til personer under folkepensionsalderen, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Det er Velfærdspolitisk Analyse nr. 1 Januar
16 desuden en betingelse, at disse personer ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning. Kommunen kan endvidere tilbyde særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb til personer med særlige sociale problemer. Beskyttet beskæftigelse og særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb kan organiseres som beskæftigelsesaktiviteter på beskyttede værksteder eller i tilknytning til andre offentlige tilbud, fx midlertidige eller længerevarende botilbud, forsorgshjem, væresteder, varmestuer, sociale caféer mv. Organiseringen kan også ske i private virksomheder. Beskyttet beskæftigelse består i udførelsen af opgaver, der indgår som led i en produktion af varer eller tjenesteydelser. Der er tale om enkle og afgrænsede arbejdsopgaver såsom montage- og pakkearbejde, varetagelsen af servicefunktioner i forbindelse med kantine- eller cafédrift eller opgaver af kontormæssig karakter. 104 Aktivitets- og samværstilbud Aktivitets- og samværstilbud henvender sig til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene. Disse tilbud har til formål at øge den enkeltes livskvalitet i dagligdagen og retter sig især mod personer med behov for socialt samvær. Aktivitets- og samværstilbud kan både være åbne tilbud uden visitation og tilbud med visitation. Tilbud med visitation vil typisk være tilbud til personer med betydelig funktionsnedsættelse, mens tilbud til borgere med særlige sociale problemer ofte vil være tilbud uden visitation. Aktivitets- og samværstilbud tilbydes i praksis under mange betegnelser, hvor væresteder, sociale caféer, varmestuer, daghjem, klubber og Fountain House er de mest almindelige. Andre indgår som en del af tilbuddet på boformer, herunder forsorgshjem. Det enkelte tilbud kan indrettes, så det imødekommer bestemte målgruppers behov, herunder skaber mulighed for samvær med ligestillede, fx jævnaldrende. I tilbud for personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne kan der være behov for at yde aktiverende støtte og omsorg, herunder træning i almindelige daglige levefunktioner, sprogstimulation og lystbetonede aktiviteter. Bl.a. sansestimulerende aktiviteter kan medvirke til at give tryghed og være en aktivitet, der forbedrer kommunikation, valgfrihed og medindflydelse. For andre grupper kan det centrale være rene omsorgsmæssige foranstaltninger såsom mad, kaffe, vask, uddeling af tøj, rådgivning og socialt samvær, hvor der ikke stilles andre krav, end at personen kan møde frem og overholde almindelige husordensregler for tilbuddet. Men tilbuddet kan også bestå i noget mere aktiverende såsom udflugter, idræts- og motionsaktiviteter, fritidstilbud i form af film, foredrag, daghøjskolelignende tilbud, sundhedstilbud og involvering i samfundsspørgsmål og brugerorganiseringer. 97 Ledsageordning Ledsageordningen henvender sig til personer mellem 18 år og folkepensionsalderen (dog således, at aldersgrænsen ikke kan blive mindre end 67 år), der ikke kan færdes alene uden for hjemmet på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Disse personer har ret til 15 timers individuel ledsagelse om måneden. Personer, der er visiteret til ledsagelse før overgang til folkepension, bevarer ledsageordningen efter overgang til folkepension. 16 Velfærdspolitisk Analyse nr. 1 Januar 2016
17 Det overordnede formål med ledsageordningen er at medvirke til integration i samfundet, og ordningen skal ses som et led i bestræbelserne på at øge mulighederne for selvstændighed, valgfrihed og ansvar for egen tilværelse hos personer med handicap. Ledsageordningen skal bruges til selvvalgte aktiviteter, som personen med funktionsnedsættelse selv bestemmer indholdet i. Som eksempler på selvvalgte aktiviteter kan nævnes indkøb, ture ud i naturen, cafébesøg, museumsbesøg, biografbesøg, andre forlystelser, fritidsaktiviteter såsom svømning, tandemcykling mv. Ledsagelsen ydes som udgangspunkt af en ledsager fra kommunens ledsagerkorps. Borgeren har dog også ret til selv at udpege en person til at udføre opgaven. Kommunen skal godkende og ansætte den udpegede person. Endelig kan kommunen også beslutte at tilbyde borgeren at få ydelsen udbetalt som et kontant tilskud til ledsager, som borgeren selv ansætter. Her bliver borgeren arbejdsgiver for ledsageren og skal varetage de funktioner, der er knyttet hertil. Det er frivilligt for såvel borgeren som kommunen at benytte denne mulighed. Velfærdspolitisk Analyse nr. 1 Januar
Borgere i beskyttet beskæftigelse
Borgere i beskyttet beskæftigelse Velfærdspolitisk Analyse Mennesker med handicap og socialt udsatte har i Danmark adgang til en række indsatser på det specialiserede socialområde. Formålet med indsatserne
Læs mereBorgere i aktivitets- og samværstilbud
Borgere i aktivitets- og samværstilbud Denne analyse ser nærmere på aktivitets- og samværstilbud efter serviceloven og belyser blandt andet potentialet for, at borgere, der gør brug af tilbuddet, kan komme
Læs mereForslag til kvalitetsstandard for samværstilbud jf. serviceloven 104 Januar 2016
Forslag til kvalitetsstandard for samværstilbud jf. serviceloven 104 Januar 2016 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? 2. Hvad er formålet med ydelsen? Kommunalbestyrelsen skal tilbyde aktivitets- og samværstilbud
Læs mereTil brug for behandling af temasager i uge
Notat om beskyttet beskæftigelse samt aktivitets- og samværstilbud Til brug for behandling af temasager i uge 20 2019. Indhold Praksisnotatet er baseret på lov nr. 573 af 24. juni 205, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereModtagere af kontanthjælp med handicap
Modtagere af kontanthjælp med handicap Analyser i blandt andet Socialpolitisk Redegørelse viser, at der er potentiale for, at flere mennesker med handicap kan blive en del af fællesskabet på en arbejdsplads
Læs mereDer er kun to hvor ydelsen skal stoppe når borgerne fylder 65 år, og det er 100 merudgifter, og 103 beskyttet beskæftigelse.
GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Psykiatri- og Handicapafdelingen Handicapydelser efter borgeren fylder 65 år NOTAT Dato: 02.10.2007 Af: Birgitte Hebo Schmidt Bilag a Dette notat beskriver
Læs mereUdvikling i antal modtagere af servicelovsydelser
Udvikling i antal modtagere af servicelovsydelser 2009-2015 Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at kortlægge udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte ydelser under
Læs mere6 Kvalitetsstandard for dagtilbud til voksne Beskyttet beskæftigelse
6 Kvalitetsstandard for dagtilbud til voksne Beskyttet beskæftigelse Vedtaget af byrådet den XX Side 1 af 8 Kvalitetsstandard for dagtilbud beskyttet beskæftigelse: Hvordan læser jeg denne kvalitetsstandard?
Læs mereServiceloven - sagsbehandlingstider
Serviceloven - sagsbehandlingstider Område/paragraf Beskrivelse af lovkrav Sagsbehandlingstid (tidsfrist for afgørelse) Udrednings- og rehabiliteringsforløb 83 a Personlig pleje og praktisk bistand 83,
Læs mereSkema over sammenhæng mellem ydelser, tilbud, paragraffer og kontoplansnumre
Skema over sammenhæng mellem ydelser, tilbud, paragraffer og kontoplansnumre Ydelse Ydelse underbegreber Tilbud Paragraf Kontoplansnummer Kommentar Notation aktivitets- og samværsydelse 104 (aktivitets-
Læs mereKvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud
Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 30. april 2014 Servicelovens 107 Lovgrundlag Hvem kan modtage ydelsen (målgruppe)? Hillerød Kommune tilbyder
Læs mereUdvikling i antal modtagere af servicelovsydelser
Udvikling i antal modtagere af servicelovsydelser 2009-2015 Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at kortlægge udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte ydelser under
Læs mereSociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv
Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv Hvert år anvendes omkring 15 mia. kr. på anbringelser og forebyggende foranstaltninger til udsatte børn og unge. Nogle af indsatserne skal forebygge,
Læs mereBørn og unge med handicap
Kort fortalt 26-04-2019 Børn og unge med handicap Børn og unge med handicap og deres forældre kan modtage hjælp efter serviceloven, fx til dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse af barnet i
Læs mereKvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (Serviceloven 103 og 104)
Social og Sundhed Socialafdelingen Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (Serviceloven 103 og 104) Indhold 1.
Læs mere107 - midlertidige botilbud
Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for 107 - midlertidige botilbud Godkendt i Socialudvalget 3. november 2015 Formål Det overordnede formål med et midlertidigt botilbud er at sikre støtte til borgere,
Læs mereFRA UNG TIL VOKSEN - MED HANDICAP
EN FOLDER TIL DIG, DER HAR ET FYSISK ELLER PSYKISK HANDICAP, SOM MEDFØRER, AT DU HAR ET SAMARBEJDE MED ASSENS KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 At blive voksen...5 Uddannelse...6 Arbejde og
Læs mereSagsbehandlingstider: Socialområdet
Sagsbehandlingstider: Socialområdet Når din sag skal afgøres, skal den være afgjort inden for en bestemt tid. Du kan se, hvor længe du skal vente på en afgørelse i din sag i denne oversigt. Du finder sagsbehandlingstiderne
Læs mereKvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Ledsagelse og støtte i ferier, weekender mv. til borgere i sociale botilbud mv.
Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard Ledsagelse og støtte i ferier, weekender mv. til borgere i sociale botilbud mv. Godkendt 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Formål...
Læs meretilbud, der både er ambulant tilbud og tilbud til voksne
Nov 10 2010 09:18:45 - Helle Wittrup-Jensen 37 artikler. tilbud leverandør organisation, der leverer ydelser ambulant tilbud tilbud, der en enkelt gang, eller regelmæssigt i en periode, leverer en eller
Læs mere12 Kvalitetsstandard for ledsagerordning for voksne
12 Kvalitetsstandard for ledsagerordning for voksne Vedtaget af byrådet den XX Side 1 af 9 Kvalitetsstandard for ledsagerordning: Hvordan læser jeg denne kvalitetsstandard? På de første sider i kvalitetsstandarden
Læs mereFAKTA OM: 8. Voksenpsykiatri og handicap - det specialiserede socialområde
FAKTA OM: 8. Voksenpsykiatri og handicap - det specialiserede socialområde Beskrivelse af brugere Beskrivelse af opgaver Hovedparten af opgaverne på det specialiserede voksen socialområde varetages i Ikast-Brande
Læs meretilbud, der både er dagtilbud og tilbud til voksne
Mar 18 2011 12:34:53 - Helle Wittrup-Jensen 23 artikler. tilbud leverandør organisation, der leverer ydelser ambulant tilbud tilbud, der en enkelt gang, eller regelmæssigt i en periode, leverer en eller
Læs mereKvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold
Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold 1. Indledning...
Læs mere7 Kvalitetsstandard for dagtilbud til voksne Aktivitets- og samværstilbud
7 Kvalitetsstandard for dagtilbud til voksne Aktivitets- og samværstilbud Vedtaget af byrådet den XX Side 1 af 8 Kvalitetsstandard for dagtilbud til voksne Aktivitets- og samværstilbud Hvordan læser jeg
Læs merePage 1 of 9 50 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv tilbud Foretrukken term leverandør Generel definition: organisation, der leverer ydelser ambulant tilbud
Læs mereLov om Social Service 103
/ Lov om Social Service 103 Beskyttet beskæftigelse Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Leverandører 3. Kvalitetsstandardens formål og opbygning 4. Visitationspraksis og funktionsevnevurdering
Læs mereKvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie
Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov
Læs mereSagsområde Lovgivning Sagsbehandlingsfrist. Kontanthjælp Lov om aktiv socialpolitik 11 1 måned Engangshjælp Lov om aktiv socialpolitik 25 a 1 måned
Sagsbehandler: JMH Sagsnr. 710-2018-17828 Dokument nr. 710-2018-238985 Sagsbehandlingsfrister på det sociale område Godkendt af Byrådet 24. marts 2015 (opdateret i forbindelse med, at sager vedrørende
Læs mereHandicaprådet. Beslutningsprotokol
Handicaprådet Beslutningsprotokol Dato: 10. april 2012 Lokale: 272, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 13:00-15:45 Elly Henriksen, Formand Peter H. S. Kristensen (A) Thomas Krog (F) Jens Andersen (V) Karl
Læs mereSagsområde Lovgivning Sagsbehandlingsfrist
Sagsbehandler: DPLOMM Sagsnr. 710-2011-86176 Dokumentnr. 710-2014-207185 Sagsbehandlingsfrister på det sociale område Godkendt af Byrådet 24. marts 2015 Arbejdsmarkedsområdet Hjælp til personer med kortvarige
Læs meretilbud, der både er ambulant tilbud og tilbud til voksne
Mar 18 2011 12:27:42 - Helle Wittrup-Jensen 42 artikler. tilbud leverandør organisation, der leverer ydelser ambulant tilbud tilbud, der en enkelt gang, eller regelmæssigt i en periode, leverer en eller
Læs mereKvalitetsstandard for Aktivitets- og Samværstilbud efter lov om social service 104 på psykiatriområdet. VISITEREDE TILBUD
Kvalitetsstandard for Aktivitets- og Samværstilbud efter lov om social service 104 på psykiatriområdet. VISITEREDE TILBUD Udarbejdet af: Fælles Dato: November 13 Sagsid.: Sundhed og Handicap Version nr.:
Læs merePage 1 of 9 51 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv tilbud Foretrukken term leverandør Generel definition: organisation, der leverer ydelser ambulant tilbud
Læs mereABL 105 samt SEL 83 + 85 - længerevarende botilbud med døgndækning
Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for ABL 105 samt SEL 83 + 85 - længerevarende botilbud med døgndækning Godkendt i Socialudvalget 3. november 2015 Formål Ydelsen i botilbud, der er oprettet i henhold
Læs mereLov om Social Service 100
Kvalitetsstandard Ydelsens lovgrundlag 100 - Merudgifter Lov om Social Service 100 Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem det fyldte
Læs mereSOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET BEVILLINGSRAMME 50.54
Bevillingsramme 50.54 Tilbud til voksne med særlige behov Ansvarligt udvalg Social- og Sundhedsudvalget Sammendrag Til bevillingsramme 50.54 Tilbud til voksne med særlige behov er der i afsat 258,9 mio.
Læs mereKvalitetsstandard - For længerevarende botilbud
Kvalitetsstandard - For længerevarende botilbud Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 30. april 2014 Servicelovens 108 og lignende boformer (Støtte i boformer efter Almenboliglovens 115) Lovgrundlag
Læs mereKVALITETSSTANDARD. Ledsageordning Vedtaget Hjørring Byråd xx.xx Hvad er indsatsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker indsatsen?
KVALITETSSTANDARD Ledsageordning Vedtaget Hjørring Byråd xx.xx.2018 Hvad er indsatsens lovgrundlag? Servicelovens 97 Bekendtgørelse nr. 235 af marts 2012, om betingelser for ledsageordningen efter serviceloven.
Læs mereKvalitetsstandard for midlertidigt ophold
Social- og Sundhedscenteret Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold i botilbud Når du læser kvalitetsstandarden, skal du være opmærksom på, at den består af to dele. Den første del er information til
Læs mereVelfærdspolitisk Analyse
Velfærdspolitisk Analyse Opholdstiden på forsorgshjem og herberger stiger Borgere i hjemløshed er en meget udsat gruppe af mennesker, som ofte har komplekse problemstillinger. Mange har samtidige problemer
Læs mereKvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107)
Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107) social@svendborg.dk www.svendborg.dk Indhold 1. Indledning... 1 2. Sagsbehandling...
Læs merePolitik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp
Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug
Læs mereSAGSBEHANDLINGSFRISTER PÅ DET SOCIALE OMRÅDE I LOLLAND KOMMUNE (Gældende fra 1. januar 2014) ANSVARLIGT SEKTOROM- RÅDE
Lov om social pension Udvidet helbredstillæg, udskrivning af helbredskort Borgerservice Beslutning om overgang til behandling på det foreliggende grundlag Beslutning om overgang til behandling efter reglerne
Læs mereBeskrivelse af opgaver
Bevillingsområde 50.54 Tilbud til voksne med særlige behov Ansvarligt udvalg Social- og Sundhedsudvalget Beskrivelse af opgaver Området omfatter social service samt råd og vejledning til målgruppen voksne
Læs mereKvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse Servicelovens 103
Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse Servicelovens 103 Gældende fra 1. januar 2019 Indledning Nedenfor finder du kvalitetsstandarden for beskyttet beskæftigelse efter Lov om
Læs mereBjørnø-Konsulenten. Træfpunkt Fyn / Autisme- og Aspergerforeningen
Træfpunkt Fyn / Autisme- og Aspergerforeningen Torsdag 31. maj 2018 kl. 19.00 til 21.30 Kulturmaskinen i Lokale Petersen, Farvergården 7, 1. sal, 5000 Odense Relevant lovgivning ift. voksne autister og
Læs mereSocial- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud
Social- og Sundhedscenteret Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud 2 Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Formålet med hjælpen Formålet med ophold i længerevarende botilbud er: - at du
Læs mereABL 4+52, 5 og 105 samt SEL 85 Længerevarende botilbud uden døgndækning
Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for ABL 4+52, 5 og 105 samt SEL 85 Længerevarende botilbud uden døgndækning Godkendt i Socialudvalget 3. november 2015 Formål Lovgrundlag Målgruppe Levering af ydelsen
Læs mereSagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune 2014. Udlagt på hjemmeside marts 2014.
Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune 2014. Udlagt på hjemmeside marts 2014. Emne Ansvarligt Serviceområde Generel sagsbehandlingsfrist Lov om social pension: Personligt tillæg og
Læs mereKvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107)
Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107) Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Indhold 1. Indledning... 1 2. Sagsbehandling...
Læs mereLov om social service 103
Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for: Beskyttet beskæftigelse efter serviceloven 103 Om kvalitetsstandarder - En kvalitetsstandard er kommunalbestyrelsens redskab til at skabe sammenhæng mellem det politisk
Læs mereIndhold. Indledning Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6
1 Indhold Indledning... 3 Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov... 5 Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6 Livskvalitet gennem støtte i eget hjem... 7 Fokus på borgertilfredshed... 8
Læs mereFormålet med den socialpædagogiske støtte er, at borgeren opnår en så selvstændig og meningsfuld tilværelse som muligt.
Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem Lovgrundlag Målgruppe 85 i Lov om Social Service Borgere, der er fyldt 18 år, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk
Læs mereKvalitetsstandard for længerevarende botilbud (Serviceloven 108)
Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud (Serviceloven 108) social@svendborg.dk www.svendborg.dk Indhold 1. Indledning... 1 2. Sagsbehandling...
Læs mereInaktive unge og uddannelse Nyt kapitel
Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i
Læs mereMariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 107/108 botilbudene Godkendt af Byrådet den
Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 107/108 botilbudene Godkendt af Byrådet den 1 Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Botilbud/leverandører 3. Kvalitetsstandardens
Læs mereMariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard For Lov om Social Service 97 Ledsagelse Godkendt af Byrådet den xxx
Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard For Lov om Social Service 97 Ledsagelse Godkendt af Byrådet den xxx Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Leverandører 3. Kvalitetsstandardens formål
Læs mereSagsbehandlingsfrister for Social, Arbejdsmarked og Sundhed
Sagsbehandlingsfrister for Social, Arbejdsmarked og Sundhed Sagsbehandlingstiden løber fra det tidspunkt kommunen modtager ansøgning, og indtil afgørelsen er sendt til borgeren. Overholdelse af erne forudsætter,
Læs mereKvalitetsstandard for midlertidigt ophold
Social- og Sundhedscenteret Godkendt i Byrådet den 20. juni 2017 Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold i botilbud 2 Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold i botilbud Formålet med hjælpen Formålet
Læs mereLov om Social Service 85 /87
/ Lov om Social Service 85 /87 Botilbud Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Botilbud/leverandører 3. Kvalitetsstandardens formål og opbygning 4. Visitationspraksis og funktionsevnevurdering
Læs mereGodt på vej mod voksenlivet. Til unge med handicap og deres forældre
Godt på vej mod voksenlivet Til unge med handicap og deres forældre Godt på vej mod voksenlivet 18 år, og hva så? Når du fylder 18 år bliver du myndig. Det betyder, at du har nogle andre muligheder, rettigheder
Læs mereAflastning og anden pædagogisk støtte
Aflastning og anden pædagogisk støtte Aflastning og anden pædagogisk støtte ASF- Teamet tilbyder forskellige former for aflastningsopgaver og anden pædagogisk støtte. Vi tilbyder midlertidig akutdækning,
Læs mereKORT INTRODUKTION TIL FAGOMRÅDET VOKSENSERVICE TIL BYRÅDSMEDLEMMER I FREDERICIA KOMMUNE
KORT INTRODUKTION TIL FAGOMRÅDET VOKSENSERVICE TIL BYRÅDSMEDLEMMER I FREDERICIA KOMMUNE I denne folder bliver du kort introduceret til fagområdet Voksenservice. Ved at læse folderen får du et overordnet
Læs mereMål- og rammebeskrivelser for 2019 på bevillingsrammerne under Social- og Sundhedsudvalget
- 1 - Mål- og rammebeskrivelser for på bevillingsrammerne under Social- og Sundhedsudvalget 50.52 Tilbud til ældre pensionister 50.54 Tilbud til voksne med særlige behov 50.56 Sundhed og forebyggelse 50.58
Læs mereSocial Service/Serviceudgifter 0
Budgetopfølgning pr. 30. juni 2019 Udvalg: Social- og sundhedsudvalget Note Område Beløb i 1.000 kr. Social- og sundhedsudvalget 0 Finansieret til/fra andre udvalg 0 Social Service/ Den centrale refusionsordning
Læs mereYdelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven.
Ydelseskatalog Det specialiserede socialområde for voksne 1. januar 2015 Indledning Dette katalog beskriver de ydelsespakker og indsatser, som Handicap og Psykiatri i Haderslev Kommune tilbyder borgere
Læs mereMålinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig. Bilag 4
Målinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig baggrund Bilag 4 Modtagere af midlertidig offentlig forsørgelse med ikke-vestlig baggrund (Hovedmål) Figur 1. Ydelsesmodtagere
Læs mereForslag til Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse jf. serviceloven 103. Januar 2016
Forslag til Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse jf. serviceloven 103 Januar 2016 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? Kommunalbestyrelsen skal jf. serviceloven 103 tilbyde beskyttet beskæftigelse
Læs merePolitikerspørgsmål vedr. ledsagelse og støtte i ferier mv. til borgere i sociale botilbud mv.
Socialforvaltningen Adm. Direktør Henrik Appel Esbensen, MB 31. januar 2014 Sagsnr. 2014-0018483 Dokumentnr. 2014-0018483-7 Kære Henrik Appel Esbensen Tak for din henvendelse af 22. januar 2014, hvor du
Læs mereSagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune Udlagt på hjemmeside oktober 2016
Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune 2016. Udlagt på hjemmeside oktober 2016 Emne Ansvarligt Serviceområde Generel sagsbehandlingsfrist Lov om social pension: Personligt tillæg og
Læs mereHvornår får jeg svar?
Københavns Kommune Socialforvaltningen Hvornår får jeg svar? Denne pjece informerer om Socialforvaltningens sagsbehandlingsfrister. Det vil sige frister for, hvor lang tid der normalt må gå, inden der
Læs mereArtikler
1 af 8 09/06/2017 13.07 Artikler 27 artikler. tilbud med myndighedsbeføjelse tilbud, der også er en forvaltningsmyndighed Tilbud med myndighedsbeføjelse benævner den offentlige forvaltning, når den optræder
Læs mereABL 105 samt SEL længerevarende botilbud med døgndækning
Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for ABL 105 samt SEL 83 + 85 - længerevarende botilbud med døgndækning Godkendt i Socialudvalget 1. december 2016. Gyldig pr. 1. januar 2017 Formål Ydelsen i botilbud,
Læs mereINDSATSER EFTER SERVICELOVEN TIL VOKSNE MED PYSKISKE LIDELSER
LIDELSER APRIL 2018 ANALYSE INDSATSER EFTER SERVICELOVEN TIL VOKSNE MED PYSKISKE LIDELSER ANALYSE LIDELSER Side 2 af 33 Indholdsfortegnelse Indledning...3 1.1 Læsevejledning...3 Resumé...4 Modtagere af
Læs mereKvalitetsstandard for ledsagerordninger. Til Politisk behandling den 22. april 2015
17 Kvalitetsstandard for ledsagerordninger Til Politisk behandling den 22. april 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet
Læs mereAllerød Kommune. Kvalitetsstandard: Ledsagelse
Allerød Kommune Kvalitetsstandard: Ledsagelse 2016 Brug for ledsagelse? Hvis du eller en pårørende har behov for ledsagelse, kan du kontakte koordinatorerne i Social Indsats: Tlf.: 48 100 100 E-mail: kommunen@alleroed.dk
Læs mereKVALITETSSTANDARD Aktivitets- og samværstilbud Serviceloven 104
KVALITETSSTANDARD Aktivitets- og samværstilbud Serviceloven 104 LOVGRUNDLAG FORMÅL 104. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk
Læs mereSagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune inklusiv frister for genbehandling af sager efter lov om social service
Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune 2018 inklusiv frister for genbehandling af sager efter lov om social service hjemvist fra Ankestyrelsen Udlagt på hjemmeside juli 2018 Emne Ansvarligt
Læs mereUdvikling i antal cpr. på dag- og døgntilbud
SOLRØD KOMMUNE JOB- OG SOCIALCENTERET NOTAT Emne: Til: Analyse - Politikområde 8, det specialiserede voksenområde Social-, Sundheds- og fritidsudvalget Dato: 12.02.2018 Sagsbeh.: Volkan Kösger Sagsnr.:
Læs mereForsørgelsesgrundlaget
Forsørgelsesgrundlaget for mennesker med udviklingshæmning En surveyundersøgelse blandt Landsforeningen LEVs medlemmer August 2017 Turid Christensen Thomas Holberg Landsforeningen LEV 1 Baggrund for undersøgelsen
Læs mereCenter Social & Familie
Center Social & Familie Indholdsfortegnelse: Side 1-3: kvalitetsstandarder for voksen social og handicap Side 4-7: 85 Serviceloven Kvalitetsstandard Side 8-11: 96 Serviceloven Kvalitetstandard Side 12-13:
Læs mereSOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE. Serviceramme. Støtte i eget hjem og botilbud til sindslidende
SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til sindslidende Januar 2012 1 Socialpsykiatrisk støtte i eget hjem Lovgrundlag Hvilke behov skal dække Hvad er formålet med
Læs mereSagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune Udlagt på hjemmeside januar 2016
Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune 2016. Udlagt på hjemmeside januar 2016 Emne Ansvarligt Serviceområde Generel sagsbehandlingsfrist Lov om social pension: Personligt tillæg og
Læs mereDato: Maj 2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016
Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.4 - side 1 Dato: Maj 2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016 RÅDGIVNING (35) 5.35.40 Rådgivning og rådgivningsinstitutioner På denne funktion registreres udgifter
Læs mereUdvikling i antal cpr. på dag- og døgntilbud
SOLRØD KOMMUNE JOB- OG SOCIALCENTERET NOTAT Emne: Til: Analyse - Politikområde 8, det specialiserede voksenområde Social-, Sundheds- og fritidsudvalget Dato: 30. september 2017 Sagsbeh.: Volkan Kösger
Læs mere9 Kvalitetsstandard for botilbud til voksne
9 Kvalitetsstandard for botilbud til voksne Vedtaget af byrådet den XX Side 1 af 13 Kvalitetsstandard for botilbud til voksne: Hvordan læser jeg denne kvalitetsstandard? På de første sider i kvalitetsstandarden
Læs mereINFORMATION OM SOCIALPÆDAGOGISK STØTTE I EGET HJEM, OPGANGSBOFÆLLESSKAB OG BOTILBUD I HOLBÆK KOMMUNE. August 2017
INFORMATION OM SOCIALPÆDAGOGISK STØTTE I EGET HJEM, OPGANGSBOFÆLLESSKAB OG BOTILBUD I HOLBÆK KOMMUNE. August 2017 2 Indhold Indledning og generelle vilkår... 4 Socialpædagogisk støtte i eget hjem (SEL
Læs mereYdelsesbeskrivelse for Kildehaven
Ydelsesbeskrivelse for Kildehaven Kildehaven er privat friplejebolig, der tilbyder 42 moderne handicapvenlige boliger. Desuden er der 3 boliger til midlertidigt ophold samt dagtilbud med plads til 50 brugere,
Læs mereKvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015
Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.
Læs mere- en del af EKKOfonden STØTTE I EGET HJEM STØTTE I EGET HJEM 1
- en del af EKKOfonden STØTTE I EGET HJEM STØTTE I EGET HJEM 1 2 STØTTE I EGET HJEM VELKOMMEN TIL EKKOFONDENS TILBUD OM Støtte i eget hjem Der er meget at gøre og forholde sig til, når man skal klare sig
Læs mereSeks ud af ti i stabil beskæftigelse
14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen
Læs mereUdviklingen i antal cpr. på dag- og døgntilbud
SOLRØD KOMMUNE JOB- OG SOCIALCENTERET NOTAT Emne: Til: Analyse - Politikområde 14, det specialiserede voksenområde Social-, Sundheds- og fritidsudvalget Dato: 28. april 2016 Sagsbeh.: Charlotte B. Olsen
Læs meresikret længerevarende botilbud til voksne
1 af 7 09/06/2017 13.16 Artikler 23 artikler. tilbud Foretrukken term leverandør organisation, der leverer ydelser organisation Et tilbud er en organisation, der leverer ydelser. forsorgshjem/herberg Vejledende
Læs mereRanders / Udredning og plan (Hjørnestenen)
Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Udredning og plan Indledning Denne målgrupperapport viser, hvordan der er et for borgerne i metodeforløbet ved den seneste indberetning. For hvert spørgsmål i
Læs mereKommunens rådgivningsforpligtelse
Kommunens rådgivningsforpligtelse Retssikkerhedslovens 1 Forvaltningslovens 7 (yde rådgivning og vejledning indenfor eget område samt videresende henvendelser til andre myndigheder) Lov om social service
Læs mereKvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse.
Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse. Lovgrundlag: Ydelser inden for b e s k y t t e t 103 i Lov om Social Service (LSS). Ydelser i relation til beskyttet beskæftigelse kan omfatte: Beskæftigelse
Læs mereUdgiftspres på voksenhandicapområdet
Udgiftspres på voksenhandicapområdet Hovedpointer: Kommunerne melder om stigende udgiftspres på området for voksne handicappede. 56 pct. forventer, at den demografiske udvikling på området vil give øgede
Læs mere10 Social Service/Serviceudgifter 0
Budgetopfølgning pr. 30. september 2017 Udvalg: Sundhedsudvalget Note Område Beløb i 1.000 kr. Sundhedsudvalget 0 Finansieret til/fra andre udvalg 0 55 Social Service/ Den centrale refusionsordning 0 Generelt
Læs mere