Energien i Vinden Redigeret

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energien i Vinden Redigeret"

Transkript

1 Energien i Vinden Redigeret 5/4-07 Hvor meget af vindens energi kan man udnytte?? Vindhastigheden har stor betydning for den mængde vindenergi, som en vindmølle kan omdanne til elektricitet. Har man oplevet en storm, og været i det fri, ved man, at en kraftig vind kan yde et kraftigt tryk på en person. Når luften bevæger sig, må den, fordi den vejer noget, indeholde bevægelsesenergi. Eller som det også hedder Kinetisk Energi. Kinetisk energi kan udtrykkes ved formlen: m m s s EKinetisk mv kg Joule Formlen udtrykker at den kinetiske energi er angivet ved en masse, og en hastighed i. potens. For fx en bil i bevægelse, udtrykker massen hvad bilen vejer i kg. Og hastigheden er jo bilens hastighed i meter pr sekund. Energien i et legeme, der bevæger sig, er altså proportional med legemets masse (eller vægt), og energien stiger med hastigheden i. potens. For en luftmængde i bevægelse må gælde følgende: Ved normalt atmosfæretryk ved 5 grader celsius vejer luft ca.,5 kg pr. kubikmeter. Luftens densitet angives med formeltegnet ρ, som udtales Rho. Kold luft vejer mere end varm luft. Ved store højder (i bjergegne) er lufttrykket og dermed luftens massefylde lavere, hvorfor m3 luft vejer mindre. Dvs. at den kinetiske energi i m3 luft i bevægelse er afhængig af densiteten, Og selvfølgelig dens hastighed. Men må også være afhængig af mængden af luft, der kommer gennem vindmøllevingerne. For en vindmølle regnes med energien i den luftcylinder, der svarer til vingernes bestrøgne areal. Arealet regnes i m, og der regnes her ud fra en luftskive på meters tykkelse. Side af 0

2 Energien i Vinden Redigeret 5/4-07 Hvor meget energi, der overføres til rotoren, afhænger derfor af luftens massefylde, rotorarealet og vindhastigheden. Figuren viser, hvordan en cylindrisk skive luft med en tykkelse på meter bevæger sig gennem en typisk.000 kw vindmølle. Den har en vingelængde på ca. 7 meter. Dvs. et bestrøgen areal på: Areal r m m A [ m ] Vægten, eller massen, af en luftskive på m i tykkelsen, og en diameter på 54 meter, bliver.80 gange,5 kg. =,793 ton. Det fører så frem til den kinetiske energi i luften: Effekt er Opfat luften, der kommer gennem rotorarealet som skiver. kg m m m m EKinetisk Askivetykkelse v m m kg 3 Joule m s s s s Effekt Arbejde Joule Watt tiden Sekund ( Arbejde pr tidsenhed ) Væk? Eller: Kinetisk Energi J Effekt W tiden s ( energi pr tidsenhed ) Indsættes formlen for kinetisk energi fås: Effekt mv J W t s Indsættes formlen for vind fås: Side af 0

3 Energien i Vinden Redigeret 5/4-07 kg m m Luft ARotor lluftskive vluft 3 m m m P s s t s Dette omstruktureres lidt: l Luftskive Kg m m m P Luft ARotor vluft m 3 t m s s s Luftens hastighed må være lig: Formlen kan derfor omskrives: l Luftskive t. Altså lig v Luft v Luft v Luft = v Luft 3 3 Kg m m m Kg m PLuft Luft ARotor vluft W m 3 3 m s s s s = Watt Altså ses, at den effekt, der er i luften er proportional med luftens hastighed i 3. potens. Ps. Google kan hjælpe med at regne med enheder: Enhedskonvertering vha. Google giver Watt. Regnes arealet af vinden til m, kan der plottes en graf for vindens energi som funktion af vindens hastighed: Side 3 af 0

4 Energien i Vinden Redigeret 5/4-07 PLuft Luft vluft W 3 Grafen her viser et plot af energi i vinden ved stigende vindhastigheder: Grafen viser, at ved en vindhastighed på 8 meter i sekundet er der en effekt (energimængde pr. sekund) på 34 Watt pr. kvadratmeter, når vinden står vinkelret på det bestrøgne rotorareal. Øges vindhastigheden til 6 m/s, bliver effekten otte gange højere, dvs. 509 W/m. Graf, der viser energien i vinden som funktion af vindhastigheden. Vindmøller udnytter vindens bevægelsesenergi ved at bremse vinden. Hvis vindhastigheden fordobles, kommer der dobbelt så mange skiver luft af fx meters tykkelse gennem rotoren i sekundet, og hver af skiverne indeholder fire gange så meget energi. Altså 8 gange mere energi. Er det ikke også således, at den energi, der skal bruges til at drive en bil fremad imod luften, vokser med bilens hastighed i 3. potens. Situationen må være den samme, som hvis man betragter situationen, med en holdende bil i stormvejr. Vinden afbøjes En vindmølle vil afbøje vinden, selv før vinden når hen til rotorplanet. Det betyder, at man aldrig vil være i stand til at høste al energien i vinden ved hjælp af en vindmølle. Vinden kommer fra venstre, og der bruges en eller anden anordning til at opsamle en del af energien i vinden. (I dette tilfælde bruges en trebladet rotor). Figuren viser strømrøret omkring en vindmølle Side 4 af 0

5 Energien i Vinden Redigeret 5/4-07 Kilde: Se også: Luften foran en vindmølle vil begynde at bøje udad i en afstand på ca. vingediameter Og luftrøret bag ved møllen vil fylde ca.,7 gange mere i diameter pga. den lavere hastighed. Analogi: På en motorvej føres spor ind til spor. For at der ikke skal opstå kø ( teoretisk ) er bilerne nødt til at køre dobbelt så hurtigt i det ene spor for at de kan komme væk og ikke give kø!! Eller modsat. Hvis spor ledes ud i spor vil det være nok, at hastigheden i de to spor er det halve af hastigheden i det ene. Strømrøret Vindmøllen må nødvendigvis bremse vinden, når den opsamler bevægelsesenergien og omdanner den til rotationsenergi. Det betyder, at vinden vil bevæge sig langsommere på venstre side end på højre side af rotoren. Eftersom den mængde luft, der løber gennem det bestrøgne rotorareal fra højre (pr. sekund) nødvendigvis må være den samme som den mængde luft, der forlader rotorarealet til venstre, må luften udfylde et større areal (diameter) i røret bagved rotorplanet. På billedet ovenfor er dette illustreret ved at vise et tænkt rør, et såkaldt strømrør omkring vindmøllens rotor. Strømrøret viser, hvordan den langsommere vind til venstre i billedet vil opfylde et større rumfang bagved rotoren. Vinden bliver ikke bremset ned til sin endelige hastighed lige bagved rotorplanet. Opbremsningen sker gradvis bagved rotoren, indtil hastigheden bliver næsten konstant. Side 5 af 0

6 Energien i Vinden Redigeret 5/4-07 Længere bag ved rotoren, vil turbulensen i vinden få den langsomme vind bag rotoren til at blande sig med den hurtigere vind fra det omgivende område. Lævirkningen bag rotoren vil derfor gradvis aftage, jo længere man kommer væk fra vindmøllen. Hvorfor ikke et cylindrisk strømrør? Nu kan man selvfølgelig sige, at vindmøllen ville rotere, selv om man placerede den i et normalt cylindrisk rør, som det er gjort i billedet nedenfor. Hvorfor påstås så, at strømrøret er flaskeformet? Selvfølgelig er det rigtigt, at vindmøllen ville kunne dreje rundt, hvis den var placeret i et stort glasrør som det, der er vist til venstre. Men hvad sker der i så fald: Overvejelser om rotoren i et glasrør Vinden til venstre for rotoren bevæger sig med en lavere hastighed end vinden til højre for rotoren. Men samtidig vides, at den mængde luft, der kommer ind i røret fra højre hvert sekund, må være den samme som den mængde, der forlader røret i den venstre ende. Man kan derfor slutte, at hvis man har en forhindring for vinden (i dette tilfælde rotoren) i røret, så må noget af den luft, der kommer fra højre blive presset uden om røret (på grund af overtrykket i rørets højre ende). Så det cylindriske rør er ikke et retvisende billede af, hvad der sker med vinden, når den møder en vindmølle. Det forrige billede er det korrekte. Maksimal energi, der kan trækkes ud af vinden Jo mere bevægelsesenergi en vindmølle trækker ud af vinden, jo mere vil vinden blive bremset, når den forlader vindmøllen. Hvis man forsøgte at trække al energien ud af vinden, ville luften fjerne sig med hastigheden nul, dvs. luften kunne ikke komme væk fra vindmøllens bagside. Side 6 af 0

7 Energien i Vinden Redigeret 5/4-07 I så fald ville man ikke kunne høste nogen energi, eftersom ingen vind ville kunne komme frem til vindmøllens rotor. Rotoren ville virke som en mur. I det andet ekstreme tilfælde ville vinden passere gennem det bestrøgne areal, uden overhovedet at blive bremset. I så fald kunne man heller ikke trække nogen energi ud af vinden. Det må derfor formodes, at der må findes en optimal måde at bremse vinden på, som ligger mellem disse to yderpunkter, og som mere effektivt kan omdanne bevægelsesenergien i vinden til nyttig mekanisk energi. Altså at bremse mellem 0 % og 00 % Betz' lov I 99 konkluderede den tyske fysiker, at ingen vindturbine kan konvertere mere end 6/7 = 59,3% af den kinetiske energi i vind til mekanisk energi til at dreje en rotor. Det er i dag kendt som Betz s lov. Grænsen har ingenting at gøre med effektiviteten af generatoren, men siger kun noget om, hvor meget energi, der kan udnyttes, når den bremsede luft bag vindmøllen skal kunne komme væk. Kilde: Det er overraskende, at man allerede i 96 kunne lave et så generelt udsagn, som gælder alle vindmøller med en skiveformet rotor!! Det kræver en del matematik at forstå udregningen af Betz s lov. Graf for mulig udnyttelse af vindenergien: Her er Betz s lov brugt til at tegne en graf. X-aksen vindens hastighed efter møllen i forhold til den ubremsede vind, og på Y-aksen vises den teoretiske maksimale udnyttelsesgrad. Maksimum fås når luftens hastighed bremses til /3 del. Side 7 af 0

8 Energien i Vinden Redigeret 5/4-07 Det gælder altså at den teoretiske maksimum for enhver vindmølle er udnyttelse af 59% af vindens energi. Men i den virkelige verden ligger værdien for en vinmølle nærmere på 35 til 45 % Og hvis man medtager tab i generatoren, lejerne, strømtransmissionen osv. bliver måske kun 0 30 % af effekten i vinden konverteret til brugelig strøm. Power Coefficient (Cp) is a measure of wind turbine efficiency often used by the wind power industry. Cp is the ratio of actual electric power produced by a wind turbine divided by the total wind power flowing into the turbine blades at specific wind speed. When defined in this way, the power coefficient represents the combined efficiency of the various wind power system components which include the turbine blades, the shaft bearings and gear train, the generator and power electronics. Kilde: I praksis ligger Cp på 0,3-0,4. Her vises en oversigt over forskellige vindmøllers maksimale vindudnyttelsesgrad. Det ses, at den maksimale energiudnyttelse af vind er 0,59. Altså kan en vindmølle maksimal udnytte 59 % af vindens energi. Vindens hastighed reduceres ved passage gennem vingearealet til /3. Se: Side 8 af 0

9 Energien i Vinden Redigeret 5/4-07 Minimum og maksimum vindhastighed De fleste vindmøller er designet til først at starte med at rotere ved en vindhastighed på 3-5 m/s. Under denne hastighed vil vindmøllegeneratoren virke som en motor og således bruge strøm i stedet for at producere strøm. Mellem 5-3 m/s stiger udgangseffekten med stigende vindhastighed!! Vindmøllen opnår den optimale produktion ved en vindhastighed fra 3-5 m/s, og her vil den producerede effekt ligge konstant på dens maksimale produktionskapacitet. Ved en vindhastighed på cirka 5 m/s stoppes vindmøllens rotor for at forhindre, at der sker skade på vindmøllen på grund af den store kraftpåvirkning. I første omgang reduceres rotorens omdrejningstal ved enten at stalle eller pitche vingerne, og rotoren kan stoppes helt ved at krøje nacellen ud af vinden. Eksempel: Den maksimale effekt i luft i bevægelse er givet ved: : 3 Kg m m m Kg m PLuft Luft ARotor vluft W m 3 3 m s s s s Den teoretiske maksimale udnyttelse, Cp, er 59 %. I praksis er vindmøllers udnyttelsesgrad snarere 35 til 45%. Her vælges en Cp = 40 % Derfor findes: I følgende beregning regnes med mølledata: Vingelængde: 5 m Vindhastighed v = m/sec. Luft densitet ρ =,3 kg/m 3. Cp = 0,4 3 PMuligt Luft ARotor vluft Cp W Side 9 af 0

10 Energien i Vinden Redigeret 5/4-07 Det bestrøgne areal beregnes til Ar m Herefter fås møllens effekt til: Fra: Vindmøllers virkningsgrad, ,4 3,6 PMuligt W M W En vindmølle konstrueret til danske vindforhold vil udnytte ca. 5 procent af det energindhold, som er i den vind, der passerer rotoren. Tallet bliver til på følgende måde: Den teoretisk maksimale udnyttelse af vindenergiindholdet er 59 procent (ifgl. Betz formel). De moderne møller udnytter idag op til 45 procent på deres bedste driftspunkt. Det bedste driftspunkt er i konstruktionen lagt ved den vindhastighed, hvor der er mange timer og dermed den største andel af årets vindenergi. Det ligger under danske forhold på omkring 7-9 meter pr. sekund. Når møllen producerer ved højere eller lavere vindhastighed, falder virkningsgraden på grund af de aerodynamiske forhold. Det betyder, at den gennemsnitlige virkningsgrad over året vil ligge på 5-30 procent. Det er den del af energien, som omsættes i rotoren. Af denne energimængde tabes der 6-0 procent i gear og generator. Dermed når den samlede virkningsgrad ned på -8 procent. En pitchreguleret mølle dvs. en mølle, som er i stand til at regulere vingebladets indstilling vil kunne reducere tabet med 5-7 procent og dermed opnå en højere totalvirkningsgrad. En mølle med en høj virkningsgrad vil normalt også være en økonomisk god mølle afhængig af hvor meget, der er betalt ekstra for at opnå den høje virkningsgrad. Det er dog vigtigt at bemærke, at»tabet«ved dårlig udnyttelse af vinden i en vis forstand ikke har kostet noget, idet vinden er gratis. Hvis derimod et brændselsstyret elproduktionsanlæg kører med 5 procent dårligere virkningsgrad, end det er optimalt muligt, så vil anlægget i hele sin levetid bruge 5 procent for meget brændsel og dermed også forurene 5 procent for meget ved fremstilling af en given elmængde. Side 0 af 0

Energien i Vinden. Side 1 af 16. Hvor meget af vindens energi kan man udnytte?? Senest Redigeret 21/10-2009. http://windturbine.me/windturbines.

Energien i Vinden. Side 1 af 16. Hvor meget af vindens energi kan man udnytte?? Senest Redigeret 21/10-2009. http://windturbine.me/windturbines. Hvor meget af vindens energi kan man udnytte?? Senest Redigeret /0-009. htt://windturbine.me/windturbines.html htt://www.unitedenergy.com/df/wind_ower.df Udskr. 7--09 Side af 6 Vindens energi er baseret

Læs mere

Massefylden af tør luft ved normalt atmosfærisk tryk ved havets overade ved 15 C bruges som standard i vindkraftindustrien og er lig med 1, 225 kg

Massefylden af tør luft ved normalt atmosfærisk tryk ved havets overade ved 15 C bruges som standard i vindkraftindustrien og er lig med 1, 225 kg 0.1 Vindens energi 0.1. VINDENS ENERGI I dette afsnit... En vindmølle omdanner vindens kinetiske energi til rotationsenergi ved at nedbremse vinden, således at hastigheden er mindre efter at rotorskiven

Læs mere

Placering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist.

Placering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist. Placering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist. Forudsætninger: funktioner (matematik) og primære vindsystemer

Læs mere

Vindmøller - Krøjefejl og Energiproduktion

Vindmøller - Krøjefejl og Energiproduktion Vindmøller - Krøjefejl og Energiproduktion Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk Marts 2013 Indhold Indledning

Læs mere

1.0 Møllens hovedtræk... 3. 1.1 Regler... 3

1.0 Møllens hovedtræk... 3. 1.1 Regler... 3 Brochure KVA Vind 6 Indholdsfortegnelse 1.0 Møllens hovedtræk... 3 1.1 Regler... 3 2.0 Beskrivelse af KVA Vind 6... 4 3.0 Tegning af KVA Vind 6 på 20.5m mast... 5 4.0 Tegning af fundament til 20.5m mast...

Læs mere

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger

Læs mere

Bernoulli s lov. Med eksempler fra Hydrodynamik og aerodynamik. Indhold

Bernoulli s lov. Med eksempler fra Hydrodynamik og aerodynamik. Indhold Bernoulli s lov Med eksempler fra Indhold 1. Indledning...1 2. Strømning i væsker...1 3. Bernoulli s lov...2 4. Tømning af en beholder via en hane i bunden...4 Ole Witt-Hansen Køge Gymnasium 2008 Bernoulli

Læs mere

Studieretningsprojekt for, 2009-10 Matematik og Fysik Opgavetitel: Vindenergi

Studieretningsprojekt for, 2009-10 Matematik og Fysik Opgavetitel: Vindenergi Studieretningsprojekt for, 2009-10 Matematik og Fysik Opgavetitel: Vindenergi Du skal fortælle om, hvordan vindmøllen producerer energi, samt udlede formlen for vindens effekt 1 3 P vind A v 2 Endvidere

Læs mere

Ohms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand.

Ohms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand. Ellære Ohms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand. Spænding [V] Strømstyrke [A] Modstand [W] kan bruge følgende måde til at huske hvordan i regner de forskellige værdier.

Læs mere

KVA Vind 6-10 10 kw Husstandsvindmølle

KVA Vind 6-10 10 kw Husstandsvindmølle KVA Vind 6-10 10 kw Husstandsvindmølle > Høj effektivitet > Få sliddele > Minimal støj En attraktiv investering - skabt til danske forhold! KVA Vind A/S Borrisvej 10, Astrup DK-6900 Skjern Tel. (+45) 9736

Læs mere

KVA Vind 6-10 10 kw Husstandsvindmølle

KVA Vind 6-10 10 kw Husstandsvindmølle KVA Vind 6-10 10 kw Husstandsvindmølle > Høj effektivitet > Få sliddele > Minimal støj En attraktiv investering - skabt til danske forhold! KVA Vind A/S Borrisvej 10, Astrup DK-6900 Skjern Tel. (+45) 9736

Læs mere

fs10 1 Jordvarme 2 Solenergi 3 Elpærer 4 Vindmøller 5 Papirfoldning Matematik 10.-klasseprøven Maj 2013

fs10 1 Jordvarme 2 Solenergi 3 Elpærer 4 Vindmøller 5 Papirfoldning Matematik 10.-klasseprøven Maj 2013 fs0 0.-klasseprøven Matematik Maj 0 Et svarark er vedlagt som bilag til dette opgavesæt Jordvarme Solenergi Elpærer Vindmøller Papirfoldning Jordvarme På familien Petersens grund er et jordstykke, der

Læs mere

Vindmøller i vindtunnel

Vindmøller i vindtunnel Vindmøller i vindtunnel 10064 Fagprojekt Fysik og Nanoteknologi DTU, 21-01-2008 Rasmus Schmidt Davidsen, s062099 Bo Esbensen, s062106 Kristoffer Hoffmann, s062116 Vejledere: Robert Jensen Ole Trinhammer

Læs mere

GrundlÄggende variabelsammenhänge

GrundlÄggende variabelsammenhänge GrundlÄggende variabelsammenhänge for C-niveau i hf 2014 Karsten Juul LineÄr sammenhäng 1. OplÄg om lineäre sammenhänge... 1 2. Ligning for lineär sammenhäng... 1 3. Graf for lineär sammenhäng... 2 4.

Læs mere

OSIRIS 10 10 KW VINDMØLLE SEPEEG

OSIRIS 10 10 KW VINDMØLLE SEPEEG 10 KW VINDMØLLE SEPEEG SOL VIND LED DESIGN OG TEKNIK Direkte dreven 10 kw vindmølle, som kombinerer den nyeste teknologi med solid, gennemprøvet mekanik Osiris 10 er en vindretningsorienteret (downwind)

Læs mere

Figur 1: Kraftpåvirkning af vingeprol

Figur 1: Kraftpåvirkning af vingeprol 0.1 Aerodynamik 0.1. AERODYNAMIK I dette afsnit opstilles en matematisk model for de kræfter, der virker på en vingeprol. Disse kræfter kan få rotoren til at rotere og kan anvendes til at krøje nacellen,

Læs mere

INERTIMOMENT for stive legemer

INERTIMOMENT for stive legemer Projekt: INERTIMOMENT for stive legemer Formålet med projektet er at træne integralregning og samtidig se en ikke-triviel anvendelse i fysik. 0. Definition af inertimoment Inertimomentet angives med bogstavet

Læs mere

Vind. Forsøg : Vindenergy 1/12

Vind. Forsøg : Vindenergy 1/12 Vind Af Forsøg : Vindenergy 1/12 Indholdsfortegnelse 1. Generelle facts om vind og vindenergi... 3 Hvilken retning kommer vinden fra?... 3 2. Ideel placering... 5 Forsøg 1:... 7 Teoretisk bestemmelse:...

Læs mere

Højtydende, effektiv husstandsmølle

Højtydende, effektiv husstandsmølle Højtydende, effektiv husstandsmølle Gaia-Wind: en etableret designer og producent af husstandsmøller for husstande i landzonen og eventuelt tilknyttet virksomhed samt ikke-kommercielle institutioner www.gaia-wind.com

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE OPSTILLING AF EN GAIA- WIND 133 10 KW HUSSTANDSVINDMØLLE

PROJEKTBESKRIVELSE OPSTILLING AF EN GAIA- WIND 133 10 KW HUSSTANDSVINDMØLLE PROJEKTBESKRIVELSE OPSTILLING AF EN GAIA- WIND 133 10 KW HUSSTANDSVINDMØLLE PLACERING: SAGS NUMMER: DATO OG INITIALER: Horsens Hedegårdsvej 2 CE- 0838 20140812/KAB 9520 Skørping Side: 1 af 10 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? For at svare på spørgsmålet om, hvad vind er, så skal vi vide noget om luft. I alle stoffer er molekylerne i stadig bevægelse. I faste stoffer ligger de tæt og bevæger

Læs mere

WeWind-En transportabel vindmølle. Af Matilde Laursen, Lærke Rosenstand Schousboe og Clara Lolck

WeWind-En transportabel vindmølle. Af Matilde Laursen, Lærke Rosenstand Schousboe og Clara Lolck WeWind-En transportabel vindmølle Af Matilde Laursen, Lærke Rosenstand Schousboe og Clara Lolck 1 Indhold Introduktion og baggrund for projektet....3 Hypotesen.3 Materialer og fremgangsmåde..3 Resultater..

Læs mere

Vindenergi en gammel teknologi med nye udfordringer

Vindenergi en gammel teknologi med nye udfordringer en gammel teknologi med nye udfordringer Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet IFA Fysiklærerdag 2013 Vindturbinefysik En gammel teknologi Den moderne turbine Turbinens vekselvirkning med

Læs mere

OSIRIS 10 10 KW VINDMØLLE SEPEEG

OSIRIS 10 10 KW VINDMØLLE SEPEEG 10 KW VINDMØLLE SEPEEG SOL VIND LED DESIGN OG TEKNIK Direkte dreven 10 kw vindmølle, som kombinerer den nyeste teknologi med solid, gennemprøvet mekanik Osiris 10 er en vindretningsorienteret (downwind)

Læs mere

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning. E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne

Læs mere

Opdrift og modstand på et vingeprofil

Opdrift og modstand på et vingeprofil Opdrift og modstand på et vingeprofil Thor Paulli Andersen Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet 1 Vingens anatomi Et vingeprofil er karakteriseret ved følgende bestanddele: forkant, bagkant, korde, krumning

Læs mere

Fysik A. Studentereksamen

Fysik A. Studentereksamen Fysik A Studentereksamen stx112-fys/a-12082011 Fredag den 12. august 2011 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet består af 7 opgaver med tilsammen 15 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme

Læs mere

xxx xxx xxx Potensfunktioner Potensfunktioner... 2 Opgaver... 8 Side 1

xxx xxx xxx Potensfunktioner Potensfunktioner... 2 Opgaver... 8 Side 1 Potensfunktioner Potensfunktioner... Opgaver... 8 Side Potensfunktioner Funktioner der kan skrives på formen y a = b kaldes potensfunktioner. Her er nogle eksempler på potensfunktioner: y = y = y = - y

Læs mere

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse:

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Vægtstang Æbler Batteri Benzin Bil Brændselscelle Energi kan optræde under forskellige former. Hvilke energiformer er der lagret i

Læs mere

ELLÆRENS KERNE- BEGREBER (DC) Hvad er elektrisk: Ladning Strømstyrke Spændingsforskel Resistans Energi og effekt

ELLÆRENS KERNE- BEGREBER (DC) Hvad er elektrisk: Ladning Strømstyrke Spændingsforskel Resistans Energi og effekt ELLÆRENS KERNE- BEGREBER (DC) Hvad er elektrisk: Ladning Strømstyrke Spændingsforskel Resistans Energi og effekt Atomets partikler: Elektrisk ladning Lad os se på et fysisk stof som kobber: Side 1 Atomets

Læs mere

V90-3,0 MW En lettere vej til mere energi

V90-3,0 MW En lettere vej til mere energi V90-3,0 MW En lettere vej til mere energi Vingeteknologisk innovation 3 44 meter førende vingeteknologi I vores bestræbelser på at forøge effektiviteten for vores V90-3,0 MW mølle har vi foretaget gennemgribende

Læs mere

OPSTILLING AF EN GAIA-WIND KW HUSSTANDSVINDMØLLE PLACERING: SAGS NUMMER: DATO OG INITIALER:

OPSTILLING AF EN GAIA-WIND KW HUSSTANDSVINDMØLLE PLACERING: SAGS NUMMER: DATO OG INITIALER: PROJEKTBESKRIVELSE OPSTILLING AF EN GAIA-WIND 133 10 KW HUSSTANDSVINDMØLLE PLACERING: SAGS NUMMER: DATO OG INITIALER: VAGN PEDERSEN CE1907 20150806/KLA KROGSTRUPVEJ 20 7400 HERNING Indholdsfortegnelse:

Læs mere

MOBIL LAB. Den mobile mølle VIND ENERGI. Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling

MOBIL LAB. Den mobile mølle VIND ENERGI. Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling Den mobile mølle VIND ENERGI Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling MOBIL LAB Introduktion Som supplement til test af vindmøller i Mobil Lab s vindtunnel, giver

Læs mere

OPSTILLING AF EN GAIA- WIND KW HUSSTANDSVINDMØLLE PLACERING: SAGS NUMMER: DATO OG INITIALER:

OPSTILLING AF EN GAIA- WIND KW HUSSTANDSVINDMØLLE PLACERING: SAGS NUMMER: DATO OG INITIALER: PROJEKTBESKRIVELSE OPSTILLING AF EN GAIA- WIND 133 10 KW HUSSTANDSVINDMØLLE PLACERING: SAGS NUMMER: DATO OG INITIALER: Rykkumvej 19 CE- 0797 20150310/KBI/KAB 9541 Suldrup Indholdsfortegnelse: Side: 1 af

Læs mere

Her skal vi se lidt på de kræfter, der påvirker en pil når den affyres og rammer sit mål.

Her skal vi se lidt på de kræfter, der påvirker en pil når den affyres og rammer sit mål. a. Buens opbygning Her skal vi se lidt på de kræfter, der påvirker en pil når den affyres og rammer sit mål. Buen påvirker pilen med en varierende kraft, der afhænger meget af buens opbygning. For det

Læs mere

HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER

HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER 5. maj 2008 - Første spadestik / Maj 2008 - Første fundament Juli/aug. 2008 - Kabelarbejde indledes Aug. 2008 - Transformerstation installeres HORNS REV

Læs mere

Eksamen i fysik 2016

Eksamen i fysik 2016 Eksamen i fysik 2016 NB: Jeg gør brug af DATABOG fysik kemi, 11. udgave, 4. oplag & Fysik i overblik, 1. oplag. Opgave 1 Proptrækker Vi kender vinens volumen og masse. Enheden liter omregnes til kubikmeter.

Læs mere

MATEMATIK A-NIVEAU. Anders Jørgensen & Mark Kddafi. Vejledende eksempler på eksamensopgaver og eksamensopgaver i matematik, 2012

MATEMATIK A-NIVEAU. Anders Jørgensen & Mark Kddafi. Vejledende eksempler på eksamensopgaver og eksamensopgaver i matematik, 2012 MATEMATIK A-NIVEAU Vejledende eksempler på eksamensopgaver og eksamensopgaver i matematik, 01 Kapitel 3 Ligninger & formler 016 MATEMATIK A-NIVEAU Vejledende eksempler på eksamensopgaver og eksamensopgaver

Læs mere

AEU-2 Matematik - problemregningsdel.

AEU-2 Matematik - problemregningsdel. NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT/GRØNLANDS SELVSTYRE/GREENLAND HOME RULE AEU-2 Matematik - problemregningsdel. Piffissami nal. Ak./Tidspunkt.: 09.00 11.30 Ulloq misilitsiffik/dato: Sisamanngorneq/Onsdag den

Læs mere

Strålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen

Strålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen Strålingsintensitet Skal det fx afgøres hvor skadelig en given radioaktiv stråling er, er det ikke i sig selv relevant at kende aktiviteten af kilden til strålingen. Kilden kan være langt væk eller indkapslet,

Læs mere

KVA VIND 10. Designet, konstrueret og produceret i Danmark - til danske forhold!

KVA VIND 10. Designet, konstrueret og produceret i Danmark - til danske forhold! KVA VIND 10 10 kw husstandsvindmølle > Nyt, kompakt design > Større vingefang > Høj effektivitet > Meget lydsvag Designet, konstrueret og produceret i Danmark - til danske forhold! KVA Vind A/S Borrisvej

Læs mere

Hørt om store vindmøller

Hørt om store vindmøller Hørt om store vindmøller Negativt 1. De larmer voldsomt (både vingerne og rotorerne). Det er korrekt, at for de møllertyper vi kender i Danmark i dag gælder det, at de store møller udsender mere støj end

Læs mere

Gaia-Wind 133-10/11 kw. Lydsvag, effektiv dansk designet husstandsmølle tilpasset danske forhold med årlig gennemsnitlig vindhastighed på 5,5 m/s.

Gaia-Wind 133-10/11 kw. Lydsvag, effektiv dansk designet husstandsmølle tilpasset danske forhold med årlig gennemsnitlig vindhastighed på 5,5 m/s. Gaia-Wind 133-10/11 kw Lydsvag, effektiv dansk designet husstandsmølle tilpasset danske forhold med årlig gennemsnitlig vindhastighed på 5,5 m/s. Intelligent og decentral forsyning af miljørigtig energi

Læs mere

Opgavesæt om Gudenaacentralen

Opgavesæt om Gudenaacentralen Opgavesæt om Gudenaacentralen ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Gudenaacentralen... 1 1. Vandet i tilløbskanalen... 1 2. Hvor kommer vandet fra... 2 3. Turbinerne... 3 4. Vandets potentielle energi...

Læs mere

Præsentation af Model til beregning af spredning fra klapning af uddybningsmaterialer. Præsenteret af Jan Dietrich. 21.

Præsentation af Model til beregning af spredning fra klapning af uddybningsmaterialer. Præsenteret af Jan Dietrich. 21. Præsentation af Model til beregning af spredning fra klapning af uddybningsmaterialer Præsenteret af Jan Dietrich 21. november 2013 Klapprocessens hovedelementer Tømning af prammen Sediment stråle ned

Læs mere

Faldmaskine. , får vi da sammenhængen mellem registreringen af hullerne : t = 2 r 6 v

Faldmaskine. , får vi da sammenhængen mellem registreringen af hullerne : t = 2 r 6 v Faldmaskine Rapport udarbejdet af: Morten Medici, Jonatan Selsing, Filip Bojanowski Formål: Formålet med denne øvelse er opnå en vis indsigt i, hvordan den kinetiske energi i et roterende legeme virker

Læs mere

CIRKEL ENERGI Præsenterer Evance Wind Iskra R9000. Temadag om mini- og husstandsmøller

CIRKEL ENERGI Præsenterer Evance Wind Iskra R9000. Temadag om mini- og husstandsmøller CIRKEL ENERGI Præsenterer Evance Wind Iskra R9000 Temadag om mini- og husstandsmøller Evance Winds Historie Grundlagt i 1999 stor vind fra Carter, alle arbejder stadig hos Evance. Forskning og udvikling

Læs mere

Tallene angivet i rapporten som kronologiske punkter refererer til de i opgaven stillede spørgsmål.

Tallene angivet i rapporten som kronologiske punkter refererer til de i opgaven stillede spørgsmål. Labøvelse 2, fysik 2 Uge 47, Kalle, Max og Henriette Tallene angivet i rapporten som kronologiske punkter refererer til de i opgaven stillede spørgsmål. 1. Vi har to forskellige størrelser: a: en skive

Læs mere

Regning med enheder. Måleenheder... 11 Kg-priser... 13 Tid og hastighed... 15 Valuta... 17. Regning med enheder Side 10

Regning med enheder. Måleenheder... 11 Kg-priser... 13 Tid og hastighed... 15 Valuta... 17. Regning med enheder Side 10 Regning med enheder Måleenheder... 11 Kg-priser... 13 Tid og hastighed... 15 Valuta... 17 Regning med enheder Side 10 Måleenheder Du skal kende de vigtigste måleenheder for vægt, rumfang og længde. Vægt

Læs mere

fs10 1 Jordvarme 2 Solenergi 3 Elpærer 4 Vindmøller 5 Papirfoldning Matematik 10.-klasseprøven Maj 2013

fs10 1 Jordvarme 2 Solenergi 3 Elpærer 4 Vindmøller 5 Papirfoldning Matematik 10.-klasseprøven Maj 2013 fs0 0.-klasseprøven Matematik Maj 0 Et svarark er vedlagt som bilag til dette opgavesæt Jordvarme Solenergi Elpærer 4 Vindmøller 5 Papirfoldning Jordvarme På familien Petersens grund er et jordstykke,

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 11 sider Skriftlig prøve, lørdag den 22. august, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":

Læs mere

Fysik A. Studentereksamen

Fysik A. Studentereksamen Fysik A Studentereksamen stx102-fys/a-13082010 Fredag den 13. august 2010 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet består af 7 opgaver med tilsammen 15 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme

Læs mere

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P.

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P. M3 1. Tryk I beholderen på figur 1 er der en luftart, hvis molekyler bevæger sig rundt mellem hinanden. Med jævne mellemrum støder de sammen med hinanden og de støder ligeledes med jævne mellemrum mod

Læs mere

MATEMATIK. Ballonen #1. Albertslund Ungdomsskole. MATEMATIK Problemløsning. Opgaver bygget over en ungdomsskoles logo

MATEMATIK. Ballonen #1. Albertslund Ungdomsskole. MATEMATIK Problemløsning. Opgaver bygget over en ungdomsskoles logo MATEMATIK MATEMATIK Problemløsning Opgaver bygget over en ungdomsskoles logo Albertslund Ungdomsskole Ballonen #1 Introduktion Ungdomsskolens logo er en lysende og langsomt roterende ballon. Det er en

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE OPSTILLING AF EN GAIA-WIND KW HUSSTANDSVINDMØLLE

PROJEKTBESKRIVELSE OPSTILLING AF EN GAIA-WIND KW HUSSTANDSVINDMØLLE PROJEKTBESKRIVELSE OPSTILLING AF EN GAIA-WIND 133 10 KW HUSSTANDSVINDMØLLE PLACERING: SAGS NUMMER: DATO OG INITIALER: HONUM EL A/S EJNAR KJÆR MØLLER CE1936 20151022/KLA SKOVHUSVEJ 25 8763 RASK MØLLE Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Nordisk innovation Porduktkatalog

Nordisk innovation Porduktkatalog Nordisk innovation Porduktkatalog ROTTESPÆR TX11 STOPPER ROTTErne FØR DE GØR SKADE VA-godkendt på Teknologisk Institut Fra Ø100 til Ø200mm, også til strømpeforet rør i ovenstående dimensioner Udført i

Læs mere

Opgavesæt om vindmøller

Opgavesæt om vindmøller Opgavesæt om vindmøller ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Forord... 1 Opgaver i udstillingen 1. Poul la Cour... 1 2. Vindmøllens bestrøgne areal... 3 3. Effekt... 4 4. Vindmøller og drivhuseffekt...

Læs mere

Udledning af den barometriske højdeformel. - Beregning af højde vha. trykmåling. af Jens Lindballe, Silkeborg Gymnasium

Udledning af den barometriske højdeformel. - Beregning af højde vha. trykmåling. af Jens Lindballe, Silkeborg Gymnasium s.1/5 For at kunne bestemme cansatsondens højde må vi se på, hvorledes tryk og højde hænger sammen, når vi bevæger os opad i vores atmosfære. I flere fysikbøger kan man læse om den Barometriske højdeformel,

Læs mere

8. Jævn- og vekselstrømsmotorer

8. Jævn- og vekselstrømsmotorer Grundlæggende elektroteknisk teori Side 43 8. Jævn- og vekselstrømsmotorer 8.1. Jævnstrømsmotorer 8.1.1. Motorprincippet og generatorprincippet I afsnit 5.2 blev motorprincippet gennemgået, men her repeteres

Læs mere

Eksponentielle sammenhænge

Eksponentielle sammenhænge Eksponentielle sammenhænge Udgave 009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Lineære sammenhænge, udgave 009" Indhold 1 Eksponentielle sammenhænge, ligning og graf 1 Procent 7 3 Hvad fortæller

Læs mere

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft

Læs mere

Kommentarer vedr. Spørgsmål omkring vindmøller betydning for vind og kitesurfere ved Hanstholm

Kommentarer vedr. Spørgsmål omkring vindmøller betydning for vind og kitesurfere ved Hanstholm MEMO To Mio Schrøder Planenergi, Århus 10 July 2017 Kommentarer vedr. Spørgsmål omkring vindmøller betydning for vind og kitesurfere ved Hanstholm Dette notat er at betragte som et tillæg til rapporten

Læs mere

rottespærre tx11 stopper rotterne før de GØr skade

rottespærre tx11 stopper rotterne før de GØr skade PRODUKTKATALOG rottespærre tx11 stopper rotterne før de GØr skade va-godkendt på teknologisk institut fra Ø100 til Ø250mm, også til strømpeforet rør i disse dimensioner Udført i rustfrit, bejdset stål

Læs mere

CNC FOR BEGYNDER. Hvilken motor, spindler og gearing skal jeg bruge. Version 1,1. Original dokument finds på

CNC FOR BEGYNDER. Hvilken motor, spindler og gearing skal jeg bruge. Version 1,1. Original dokument finds på 1 CNC FOR BEGYNDER Hvilken motor, spindler og gearing skal jeg bruge Version 1,1 Original dokument finds på http://www.cnczone.com/forums/faq_cnc_machine_building/5866- what_motor_screw_gearing_should.html

Læs mere

Ansøgning om byggetilladelse til P35-2/15kW husstandsvindmølle

Ansøgning om byggetilladelse til P35-2/15kW husstandsvindmølle Ansøgning om byggetilladelse til P35-2/15kW husstandsvindmølle Ny Fredensborg Skole Egevangen 3 B 2980 Kokkedal Byggetilladelse Der ansøges om tilladelse til opstilling af en 15kW husstandsvindmølle på:

Læs mere

I Indledning. I Indledning Side 1. Supplerende opgaver til HTX Matematik 1 Nyt Teknisk Forlag. Opgaverne må frit benyttes i undervisningen.

I Indledning. I Indledning Side 1. Supplerende opgaver til HTX Matematik 1 Nyt Teknisk Forlag. Opgaverne må frit benyttes i undervisningen. Side 1 0101 Beregn uden hjælpemidler: a) 2 9 4 6+5 3 b) 24:6+4 7 2 13 c) 5 12:4+39:13 d) (1+4 32) 2 55:5 0102 Beregn uden hjælpemidler: a) 3 6+11 2+2½ 10 b) 49:7+8 11 3 12 c) 4 7:2+51:17 d) (5+3 2) 3 120:4

Læs mere

Vindlaboratoriet. Vindenergi

Vindlaboratoriet. Vindenergi Vindlaboratoriet Vindenergi Vindenergi er en af de meget synlige energiformer, når vi snakker om vedvarende energi. Overalt ser man vindmøller i landskabet, og i mange år har Danmark været blandt de førende

Læs mere

7 QNL 2PYHQGWSURSRUWLRQDOLWHW +27I\VLN. 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?:

7 QNL 2PYHQGWSURSRUWLRQDOLWHW +27I\VLN. 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?: 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?: Angiv de variable: Check din forventning ved at hælde lige store mængder vand i to glas med henholdsvis store og små kugler. Hvor

Læs mere

Opgaver for gymnasiet, HF og HTX

Opgaver for gymnasiet, HF og HTX GUDENAACENTRALEN vand - elektricitet - energi Opgaver for gymnasiet, HF og HTX ELMUSEET Forord Det følgende er en opgave om Gudenaacentralen, der er Danmarks største vandkraftværk. Værket ligger ved Tange

Læs mere

Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008

Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008 Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008 Kristian Jerslev 22. marts 2009 Geotermisk anlæg Det geotermiske anlæg Nesjavellir leverer varme til forbrugerne med effekten 300MW og elektrisk energi

Læs mere

π er irrationel Frank Nasser 10. december 2011

π er irrationel Frank Nasser 10. december 2011 π er irrationel Frank Nasser 10. december 2011 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion

Læs mere

Kræfter og Arbejde. Frank Nasser. 21. april 2011

Kræfter og Arbejde. Frank Nasser. 21. april 2011 Kræfter og Arbejde Frank Nasser 21. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette er

Læs mere

Samsø kommune har en målsætning om at spare på varme, el, benzin og diesel frem til 2007.

Samsø kommune har en målsætning om at spare på varme, el, benzin og diesel frem til 2007. Vedvarende Energi 0 I 1997 blev Samsø udpeget til Vedvarende Energi 0. Samsøs areal anvendes, som vist i tabellen. Arealanvendelse på Samsø Areal i ha Byer, landsbyer, campingpladser m.m. 1715 Fredede

Læs mere

MATEMATIK A-NIVEAU. Anders Jørgensen & Mark Kddafi. Vejledende eksempler på eksamensopgaver og eksamensopgaver i matematik, 2012

MATEMATIK A-NIVEAU. Anders Jørgensen & Mark Kddafi. Vejledende eksempler på eksamensopgaver og eksamensopgaver i matematik, 2012 MATEMATIK A-NIVEAU Vejledende eksempler på eksamensopgaver og eksamensopgaver i matematik, 2012 Kapitel 5 Funktioner og grafer, modellering af variabelsammenhænge 2016 MATEMATIK A-NIVEAU Vejledende eksempler

Læs mere

Start pä matematik. for gymnasiet og hf. 2010 (2012) Karsten Juul

Start pä matematik. for gymnasiet og hf. 2010 (2012) Karsten Juul Start pä matematik for gymnasiet og hf 2010 (2012) Karsten Juul Til eleven Brug blyant og viskelåder när du skriver og tegner i håftet, sä du fär et håfte der er egnet til jåvnligt at slä op i under dit

Læs mere

Lufttæpper til industriporte THI

Lufttæpper til industriporte THI Lufttæpper til industriporte THI Lufttæpper til industriporte THI Lufttæpper til industriporte og industrianlæg THI Til afskærmning af åbne døre og porte i industrihaller, lagerhaller mm Det kan ikke undgås

Læs mere

Resonans 'modes' på en streng

Resonans 'modes' på en streng Resonans 'modes' på en streng Indhold Elektrodynamik Lab 2 Rapport Fysik 6, EL Bo Frederiksen (bo@fys.ku.dk) Stanislav V. Landa (stas@fys.ku.dk) John Niclasen (niclasen@fys.ku.dk) 1. Formål 2. Teori 3.

Læs mere

I vil kunne se at der er en forskel på jeres vægt når Ballongyngen kører rundt. 1. Hvornår er vægten størst og hvad er vægten?

I vil kunne se at der er en forskel på jeres vægt når Ballongyngen kører rundt. 1. Hvornår er vægten størst og hvad er vægten? Observationsark Forlystelser: Ballongyngen og Rutschebanen Ballongynge opgave Til denne opgave kan i låne en vægt af den kontrollør der står ved Ballongyngen. En af jer skal sidde på vægten mens Ballongyngen

Læs mere

Kapitel 5 Renter og potenser

Kapitel 5 Renter og potenser Matematik C (må anvedes på Ørestad Gymnasium) Renter og potenser Når en variabel ændrer værdi, kan man spørge, hvor stor ændringen er. Her er to måder at angive ændringens størrelse. Hvis man vejer 95

Læs mere

Umiddelbart er der ingen tekniske argumenter for at placere store møller på land frem for mindre møller. Dette skyldes flere faktorer, f.eks.

Umiddelbart er der ingen tekniske argumenter for at placere store møller på land frem for mindre møller. Dette skyldes flere faktorer, f.eks. Fra: Finn Alsgren [mailto:finn.alsgren@norwin.dk] Sendt: 18. juni 2012 13:23 Til: Arne Graae Jensen Cc: Bruno Andersen Emne: FW: Godkendt dansk 750 kw mølle - Kan leveres som ny - Kan holdes under 80m

Læs mere

Gaslovene. SH ver. 1.2. 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser... 2 1.2 Gasligninger... 3

Gaslovene. SH ver. 1.2. 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser... 2 1.2 Gasligninger... 3 Gaslovene SH ver. 1.2 Indhold 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser................... 2 1.2 Gasligninger...................... 3 2 Forsøgene 3 2.1 Boyle Mariottes lov.................. 4 2.1.1 Konklusioner.................

Læs mere

Økonomien i ejerskab (også) set i lyset af de fremtidige afregningsregler

Økonomien i ejerskab (også) set i lyset af de fremtidige afregningsregler Økonomien i ejerskab (også) set i lyset af de fremtidige afregningsregler VERDENS-REKORD: 1) SWT82,4 2,3 MW: 84,6 GWh 9,7 år, 8750 MWh/år = 3800 Fuldlasttimer 2) V80 2 MW 78,5 GWh 9,8 år, 8000 MWh/år =

Læs mere

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter 1 M1 Isaac Newton 1. Kræfter Vi vil starte med at se på kræfter. Vi ved fra vores hverdag, at der i mange daglige situationer optræder kræfter. Skal man fx. cykle op ad en bakke, bliver man nødt til at

Læs mere

Forskningsnetkonference

Forskningsnetkonference Data center eller serverrum optimering for energiforbrug og Total Cost of Ownership Forskningsnetkonference November 2010 Niels E. Raun niels.raun@globalconnect.dk Oversigt Total Cost of Ownership: investering

Læs mere

MOBIL LAB. Vindlaboratoriet VIND ENERGI. Introduktion Om vindlaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling

MOBIL LAB. Vindlaboratoriet VIND ENERGI. Introduktion Om vindlaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling Vindlaboratoriet VIND ENERGI Introduktion Om vindlaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling Introduktion Vindenergi er en af de meget synlige energiformer, når vi snakker om vedvarende

Læs mere

Matematik B. Højere forberedelseseksamen. Skriftlig prøve (4 timer) Fredag den 11. december 2009 kl. 9.00-13.00 HFE093-MAB

Matematik B. Højere forberedelseseksamen. Skriftlig prøve (4 timer) Fredag den 11. december 2009 kl. 9.00-13.00 HFE093-MAB Matematik B Højere forberedelseseksamen Skriftlig prøve (4 timer) HFE093-MAB Fredag den 11. december 2009 kl. 9.00-13.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-5

Læs mere

SKRUEGENERATOR. Sneglepumper som energi turbine

SKRUEGENERATOR. Sneglepumper som energi turbine SKRUEGENERATOR Sneglepumper som energi turbine Projektforløb opdæmmet flod Etablering af financiering og ejerskab Forundersøgelse Flow data fra myndigheder eller kunde nej Projekt gennemførsel Etableringsmulighed

Læs mere

Eksperimentmølle med udskiftelige remskiver og variabelt vingetal Af tidl. seminarielektor Povl-Otto Nissen, medarbejder ved Poul la Cour Museet.

Eksperimentmølle med udskiftelige remskiver og variabelt vingetal Af tidl. seminarielektor Povl-Otto Nissen, medarbejder ved Poul la Cour Museet. Eksperimentmølle med udskiftelige remskiver og variabelt vingetal Af tidl. seminarielektor Povl-Otto Nissen, medarbejder ved Poul la Cour Museet. Denne mølle er oprindeligt konstrueret af en arbejdsgruppe

Læs mere

Theory Danish (Denmark)

Theory Danish (Denmark) Q1-1 To mekanikopgaver (10 points) Læs venligst den generelle vejledning i en anden konvolut inden du går i gang. Del A. Den skjulte metalskive (3.5 points) Vi betragter et sammensat legeme bestående af

Læs mere

Instruktion. til. foldecykel med generator

Instruktion. til. foldecykel med generator Instruktion til foldecykel med generator Udfoldning af cykel og placering i cykeltræner med generator Den anvendte foldecykel er en Brompton foldecykel fra www.pedalkraft.dk og cykelstativet med generator

Læs mere

Matematik A-niveau - bestemmelse af monotoniforhold (EKSEMPEL 1): Side 94 opgave 11:

Matematik A-niveau - bestemmelse af monotoniforhold (EKSEMPEL 1): Side 94 opgave 11: Matematik A-niveau - bestemmelse af monotoniforhold (EKSEMPEL 1): Side 94 opgave 11: Opgave a) Ligningen for tangenten bestemmes. Dog defineres funktionen. Tangent-formlen er pr. definition. (1) Altså

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb

Naturvidenskabeligt grundforløb Før besøget i Tivoli De fysiologiske virkninger af g-kræfter. Spørgsmål der skal besvares: Hvorfor er blodtrykket større i fødderne større end blodtrykket i hovedet? Hvorfor øges pulsen, når man rejser

Læs mere

LEGO Energimåler. Sådan kommer du i gang

LEGO Energimåler. Sådan kommer du i gang LEGO Energimåler Sådan kommer du i gang Energimåleren består af to dele: LEGO Energidisplay og LEGO Energiakkumulator. Energiakkumulatoren passer i bunden af Energidisplayet. Installer Energiakkumulatoren

Læs mere

LEGO Energimåler. Sådan kommer du i gang

LEGO Energimåler. Sådan kommer du i gang LEGO Energimåler Sådan kommer du i gang Energimåleren består af to dele: LEGO Energidisplay og LEGO Energiakkumulator. Energiakkumulatoren passer i bunden af Energidisplayet. Installer Energiakkumulatoren

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Ventilatordiagrammer. Kammerventilator EQLK, EQLT med EC-motor EQLK-011-2/014-2, EQLT-011-2. Beskrivelse

Ventilatordiagrammer. Kammerventilator EQLK, EQLT med EC-motor EQLK-011-2/014-2, EQLT-011-2. Beskrivelse Kammerventilator EQLK, EQLT med EC-motor Beskrivelse EQLK-011-2/014-2, EQLT-011-2 7 ne giver et generelt overblik. Produktberegningsprogrammet ACON kan give mere præcise oplysninger. 2 4 5 3 ne på de følgende

Læs mere

ENERGIOPSAMLER. Vores produkt består af: NICKLAS FREDERIKSEN MATHIAS SKIFTER ANDERSEN RASMUS KEIWE 8.B Antvorskov Skole

ENERGIOPSAMLER. Vores produkt består af: NICKLAS FREDERIKSEN MATHIAS SKIFTER ANDERSEN RASMUS KEIWE 8.B Antvorskov Skole ENERGIOPSAMLER ) Vores produkt består af: - Rapport, 23 sider - 3D printet vandmølle - En Energiopsamler - Poster NICKLAS FREDERIKSEN MATHIAS SKIFTER ANDERSEN RASMUS KEIWE 8.B Antvorskov Skole Energiopsamler

Læs mere