nummer 4 juli 2009 Landsrådsmøde 2009, side 6-12 Tema: Sikkerhed ved store arrangementer, side Beredskab i ekstremt vejr, side 18

Transkript

1 nummer 4 juli 2009 Landsrådsmøde 2009, side 6-12 Tema: Sikkerhed ved store arrangementer, side i ekstremt vejr, side 18

2 Når skaden er sket... er SSG på pletten Om SSG A/S SSG A/S er førende specialist inden for facility og skadeservice. Vi er grundlagt i 1993, og er i dag en af markedets dygtigste til at vedligeholde bygnings aktiver, forebygge og minimere skader samt redde værdier. Døgnbemandet vagtcentral 24/ Vores markante succes skyldes evnen til at kombinere menneskelige og håndværksmæssige dyder med effektive processer og innovative systemer, der giver vores kunder klar besked samt tidsog ressourcebesparelse. Hos os er det de små ting der gør den store forskel. Det har givet os branchens bedste renommé, og beviser at det knivskarpe fokus på høj kvalitet og unik kundeservice, sikret af dygtige medarbejdere med den rette indstilling, betaler sig. - så er alt i orden!

3 Leder Vil og skal bruges Igen har frivillige i redningsberedskabet vist deres store betydning for samfundet, når uheld og katastrofer rammer landet. I midten af juni medførte store regnmængder oversvømmelser mange steder i landet. Specielt i Nordsjælland hvor et stort antal frivillige kæmpede mod vandmasserne. I over et døgn blev der arbejdet på at få pumpet vandet væk fra huse og gader. En indsats, der krævede mange kræfter af de frivillige, men som blev løst med et smil på læben. For det er sådan, at vi skal opleve de frivillige, og netop sådan at de frivillige vil opleves: Ude til opgaver og indsatser, hvor de kan gøre gavn for samfundet. En ny forebyggelsesuddannelse ligger forude og venter på de frivillige, og det har sforbundets fulde opbakning. Ude i kommunerne skal der sættes langt større fokus på forebyggelse, men vi skal passe på, at vi ikke fjerner fokus fra det område, hvor de frivillige er et centralt element: Indsatsområdet. Det er i situationer som i midten af juni måned, at de frivillige viser sig som den værdifulde og uundværlige ressource, som de er for samfundet. Det er i de skarpe indsatser, at de frivillige for alvor kan vise deres styrke, deres alsidighed og deres robusthed. Specielt i indsatser forårsaget af naturfænomener, som vi ifølge forskerne vil se flere af i de kommende år. Da vil det ganske enkelt blive nødvendigt med en endnu større ressource inden for redningsberedskabet, der skal kunne træde til, end den, som vi har i dag. Der kan efter endnu et naturskabt vejrfænomen således ikke herske tvivl om, at frivillige i redningsberedskabet er en yderst vigtig ressource at have i baghånden. Regeringen gør selv i deres redegørelse om beredskabet for opmærksomme på de stigende konsekvenser for redningsberedskabet som følge af de voldsommere vejrforhold. Men der er ikke en egentlig fokus på, hvordan redningsberedskabet skal imødegå problemerne. Det ligger selvfølgelig i kortene, at det er de enkelte kommuners ansvar at dimensionere ud fra dette. Her er det vigtigt at fastslå, at det er bedre at være på forkant med situationen, blandt andet hvad angår materiel og mandskab/frivillige, end at halse bagefter, fordi man lige pludselig står i problemet og skal foretage panikløsninger. Under alle omstændigheder bør den aktuelle mangel på både deltidsbrandfolk og frivillige allerede nu få advarselslamperne til at lyse gule ved både lokal- og folketingspolitikerne. BEREDSKAB Indhold Landsrådsmøde Temadag års jubilæum fejret...10 Modtagere af hæderstegn Sikkerhed ved Fredagsrock i Tivoli...14 Samaritter på Roskilde Festival...16 Ekstremt vejr i fremtiden men også nu...18 Brandmandskonkurrencer i Tjekkiet..20 Museum for beredskabets historie...22 Nordisk samarbejde året for de frivillige Frivillige står vagt ved udstilling...25 Husk vesten!...26 DFI Information...28 Regioner og kredse...29 Deadline til næste nummer den 31. august bladet udkommer den 24. september 2009 Nummer 4 - juli årgang Udgivet af: sforbundet Hedelykken Hedehusene Tlf.: Fax: Web: bf@beredskab.dk Ansvarshavende: Direktør Per Kjærholt Redaktion: Kommunikationschef Mads Jakobsen Kommunikationsmedarbejder Line Nielsen Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indsendte indlæg. Produktion og annoncer: Horisont Gruppen a/s International House Center Boulevard København S Tlf Fax Oplag: Medlem af Dansk Oplagskontrol Kontrolperiode 1/ / ISSN Abonnement: 2009, seks udgivelser, pris 150 kr. Tidsskriftet udkommer omkring den 25. i alle ulige måneder og tilsendes gratis frivillige i redningsberedskabet, statslige og kommunale myndigheder, politi, bedriftværnspligtige virksomheder samt politikere inden for stat, regioner og kommuner. Forsidefoto: Johnny Anthon Wichmann 3

4 Landsrådsmøde Landsrådsmøde 2009 Den 6. og 7. juni afholdt sforbundet landsrådsmøde på Hotel Nyborg Strand. Lørdag var der jubilæumsreception og temadag, og søndag var selve landsrådsmødet. Af Line Nielsen Foto: Johnny Anthon Wichmann Søndagen startede traditionen tro med, at præsident Bjarne Laustsen overbragte sin beretning for året, der er gået. Han talte bl.a. om, at det er vigtigt, at forbundet fortsat kæmper for, at frivilligtanken kan bestå i fremtiden: Vi skal alle kommunikere til omverdenen, hvad det er, vi laver, og hvad det er, vi kan. Alle i forbundet har en forpligtigelse til det. Det er nu, vi skal cementere vores position som frivillige i redningsberedskabet, sagde Bjarne Laustsen. Han talte desuden om, at forbundet har et ønske om at samle de frivillige i redningsberedskabet: Og heldigvis har de frivillige i Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund (SFB) haft samme tanke, og med indgåelse af aftalen med SFB har vi fået skabt en fælles grobund for at styrke det frivillige beredskab. Dermed er der nu medlemmer i sforbundet, som således tegner omkring halvdelen af personellet i det danske redningsberedskab, sagde præsidenten. Som afslutning kunne han fortælle, at landschef Bent Mortensen har indvilliget i at fortsætte som landschef, og at han derfor var blevet udpeget for en ny toårig periode. På genvalg var ligeledes vicepræsident Anders Samuelsen, og der blev klappet samtykkende fra salen, hvorved også Anders Samuelsen kunne fortsætte to år endnu. Herefter fremlagde vicedirektør Solveig Andersen det reviderede regnskab, som blev godkendt uden bemærkninger. Næste punkt på dagsordnen var et forslag om at dispensere for uddannelseskravet til sforbundets ledere frem til landsrådsmødet i Forslaget bundede i, at uddannelsessituationen har været lidt speciel bl.a. på grund af omlægning i sstyrelsen, og at nogle af kurserne ikke har været udbudt. Samtidig blev det dog gjort klart, at det var sidste gang, der kunne gives dispensation. Forslaget blev enstemmigt vedtaget, hvorefter der traditionen tro blev afsluttet med sangen Skuld gammel venskab rejn forgo. 4

5 Red menneskeliv! Køb hjertestarterpakken til kampagnepris: Hjertestarter komplet med taske og ekstraudstyr Inkl. 2 sæt elektroder/batterier til personer >25 kg Maske til brug ved kunstigt åndedræt Saks for hurtigt afklipning af tøj Skraber til evt. behåring Kursus i genoplivning med hjertestarter (max. 16 personer) Komplet pakke: Dkr ,- Pakken kan også leveres uden kursus i genoplivning med hjertestarter for Dkr ,- (Priserne er ekskl. moms og inklusiv levering i Danmark) Tilbuddet gælder ved bestilling til og med 31. august 2009 FAKTA OM HJERTESTOP mennesker rammes hvert år af hjertestop uden for hospitalet i Danmark Kun ca. 100 overlever! Næsten halvdelen af de mennesker, der rammes af hjertestop har ikke tidligere haft symptomer på hjertesygdom Chancen for at overleve et hjertestop falder med ca. 10% for hvert minut uden behandling Den gennemsnitlige responstid for ambulancer er i Danmark ca. 8 minutter Undersøgelser viser, at behandles der med hjertestarter, inden 3 minutter, er der over 70% chance for at overleve. Lotek A/S tilbyder en lang række totalløsninger inden for førstehjælp, brand, redning og sikkerhed til både professionelle beredskaber, specialbrancher og erhvervsvirksomheder. Vore produkter favner bredt fra beredskabsplaner, førstehjælpsudstyr, beredskabskurser, brandmateriel, ABA-anlæg, Rum- og punktslukningsanlæg, gnistslukningsanlæg og brandventilation til dykkerudstyr, brandbeklædning, kemikaliedragter og termiske kameraer. Se det hele på brandpunkt på FKBs Årsmøde i Aalborg august, Hør mere på eller besøg Lotek A/S, Rønsdam 10, DK-6400 Sønderborg, Tel , Fax , info@lotek.dk

6 Temadag Temadag 2009 Af Line Nielsen Foto: Johnny Anthon Wichmann Selv om temaet denne lørdag var anvendelse af frivillige i redningsberedskabet, kom flere af indlæggene hurtigt til at handle om førstehjælp. Emnet er nemlig meget relevant lige nu, da forligspartierne i den nærmeste fremtid skal tage stilling til, om man skal nedlægge befolkningsuddannelsen i førstehjælp. Den første taler var beredskabschef ved Nordsjællands Brandvæsen Niels Mørup, og han holdt sig til det oprindelige emne og talte om sin erfaring med anvendelsen af frivillige i redningsberedskabet. Stor benefit ved at bruge frivillige i redningsberedskabet Niels Mørup ved om nogen, at det kan betale sig at bruge frivillige i det daglige beredskab. Ved temadagen redegjorde han for en cost-benefit-analyse, som var blevet lavet for at synliggøre fordelen ved at have frivillige i redningsberedskabet. Niels Mørup startede med at belyse de mange opgaver, som de frivillige varetager, nemlig: Pumpeopgaver, forplejning, belysning, større miljøopgaver, assistance til politiet med diverse opgaver, førstehjælpsvagter, højderedning og tunnel/ Niels Mørup, beredskabschef skaktredning, brandvagter, efterslukning, nødstrøm, indkvartering, afstivningsopgaver, afløsning af brandfolk ved ferier, kurser mv., instruktørvirke, storm, oversvømmelse, orkan og træfældning, forebyggelse, Bedre Ældresikkerhed, sneberedskab og stabsstøtte. Så det er ikke så lidt de frivillige har kompetencer til. schefen gik derefter igennem analysen, som bl.a. viste, at de frivillige i Nordsjællands Brandvæsen havde et ressourceforbrug på i alt uddannelsestimer fordelt på 26 deltagere, arbejdstimer mht. assistance, lænseopgaver, førstehjælpsvagter, forplejning, brandslukning, personeftersøgning, støttepunktsopgaver osv. Der er naturligvis også nogle udgifter, bl.a. til uniformer og administration, men skulle man have betalt sig fra ydelserne, ville det hurtigt have løbet op, og den samlede benefit for Nordsjællands Brandvæsen var således på kr. Jo mere man bruger de frivillige, jo større benefit får man, og derfor er der også en større benefit hos Årets Frivillige Stevns Brandvæsen, som bl.a. har bippere og bliver kaldt ud via listen. Her løber det således op i en samlet benefit på 1,1 mio. kr., kunne Niels Mørup berette. Førstehjælp skaber fællesskab Den næste taler var Line Barfod fra Enhedslisten, som også er ambassadør for sforbundet. Hun talte bl.a. om, at hun slet ikke kunne forestille sig et samfund uden frivillige: Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan samfundet skulle hænge sammen, hvis ikke der var så mange frivillige. Jeg oplever, at vi har fået opbygget et samfund, hvor der er masser af funktioner, som samfundet tager sig af. Folk forventer, at systemet tager sig af tingene; at nogle andre tager sig af det. Og jeg tror, at vi Jens Christian Lund, MF, Socialdemokraterne er kommet for langt. Jeg tror, at vi skal sige, at vi også har et ansvar for at gøre noget hver især, for ellers kan man nemt komme til at føle, at man ikke er en del af samfundet eller fællesskabet. Og det, tror jeg, er afgørende for mennesket at man oplever, at man er en del af et fællesskab, at man ikke står alene, og at man når man er sammen med andre har en mulighed for at gøre en indsats og være med til at forandre tingene. Derfor tror jeg, at det er så afgørende, at man også som frivillig kan være sammen med andre og være med til at gøre en forskel og forandre, sagde Line Barfod. Af samme grund synes hun også, at det er meget ærgerligt, hvis befolkningskurserne i førstehjælp bliver nedlagt: Derfor er det også vigtigt, at vi satser langt mere på førstehjælp. Det er en af de vigtige opgaver også for sforbundet at gå ud og agitere for, hvorfor førstehjælp er så vigtigt, så vi i det kommende beredskabsforlig kan få en langt større vægt på førstehjælp, fordi jeg tror, at det er vigtigt, at hvert eneste menneske oplever, at man rent faktisk kan gøre en forskel, at man kan være med til at 6

7 Temadag I forbindelse med landrådsmødet var der temadag om lørdagen, hvor der var fokus på anvendelsen af frivillige. Talerne var en beredskabschef og tre politikere fra Folketinget. redde liv, og at man forstår, hvor vigtigt det er, mente politikeren. Line Barfod så også gerne, at børn lærer førstehjælp: Hvis børnene lærer førstehjælp, så oplever de, at de selv kan være med til at passe på hinanden. Det kan være med til at skabe nogle fællesskaber mellem børnene. Jeg mener, at vi skal i gang med førstehjælp allerede, mens børnene er små. Forsøg viser, at førstehjælp lærer børn at vise omsorg for andre, og det Line Barfod, MF, Enhedslisten er en egenskab, der er afgørende for, at vores samfund kan hænge sammen. Selvfølgelig er dét, at man kan redde liv, det allervigtigste i forhold til førstehjælpskurser, men at man lærer at tage sig af andre og vise omsorg for andre, mener jeg også er et vigtigt argument, sagde Line Barfod og fortsatte: Førstehjælp til voksne er naturligvis også vigtigt, og jeg synes, at det, at man har satset så meget på virksomhedskurser, er en rigtig god ting. Jeg har selv været med til at sikre, at Folketingsmedlemmerne og ansatte fik et førstehjælpskursus, og det er min oplevelse, at det også betyder noget, at vi selv har prøvet det på egen krop. Line Barfod mente ligeledes, at frivillige kunne være med til at fortælle unge om, hvorfor beredskabet er vigtigt og lære dem, hvordan man skal opføre sig, når beredskabet rykker ud. Hun talte ligeledes om klimaforandringer og pandemier. Her kunne de frivillige tage ud med mad. Man skal have diskuteret og lagt planer for, hvordan man skal handle. Også hackere udgør en trussel i en tid, hvor alt bliver styret via computere. Her kunne frivillige også være en hjælp, indtil man får systemerne op at køre igen, mente Line Barfod. Hun sluttede af med at sige, at hun mente, at sforbundet har en stærk fremtid. Klima- og finanskrisen er forfærdelig, men får forhåbentlig folk til at tænke over, hvilke værdier de har; hvad der er vigtigt for os som mennesker og som samfund. Vi skal stå fast på, at vi skal stå sammen og gøre en forskel, og der har sforbundet en vigtig rolle at spille, sluttede Line Barfod.» 7

8 Temadag» Vi skal have så mange frivillige som muligt i Totalberedskabet Næste person på talerstolen var Jens Christian Lund fra Socialdemokraterne og det var man ikke i tvivl om! Han behøvede egentlig ikke en mikrofon, da han kunne råbe hele salen op. Han mente, at verden havde ændret sig, og at vi derfor måtte handle ud fra helt nye forudsætninger: Verden har ændret sig, som den aldrig har ændret sig før. Derfor er vi nødt til at vurdere, hvad vi vil med den nye verden. Jeg er ikke altid dybt imponeret over det system, jeg kommer fra, det vil sige Forsvaret. De har en tendens til at sige, at det vi har gjort i mange år, det skal vi blive ved med. Og hvis der er nogen, der siger: Jamen, verden har ændret sig. Så siger Forsvaret: Nej, det kan gå tilbage igen og blive ligesom i gamle dage. Nej, det kan ikke, verden har ændret sig sådan, at det er nogle helt andre opgaver. Selv i vores mest syge fantasi kan vi jo ikke vide, hvad vi vil blive udsat for. Vi ved, at der er stor risiko for terror; vi ved, at der er stor risiko for miljømæssige problemer. Og derfor skal vi vurdere, om vi i den verden har brug for frivillige. Og mit svar er JA!, buldrede Jens Christian Lund fra talerstolen. Marion Pedersen, MF, Venstre Herefter talte han om, at han synes, at der skal samarbejdes på tværs i beredskabet. Han går ind for, at der er værnepligtige, og han ser gerne, at de værnepligtige bliver delt op i nogle enheder inden for Totalberedskabet. Der burde være en international kommando til dem, der skal sendes ud, og en national kommando, hvor både hæren, flyvevåbnet, søværnet og redningsberedskabet er samlet. Det ville gøre det lettere at koordinere indsatserne. Hvis vi fik lavet det system med de værnepligtige, så ville der også være mange værnepligtige, når de røg ud af systemet, der ville sige: Det her, det har været spændende, jeg vil fortsætte som frivillig. Så ville vi også få mange flere frivillige i beredskabet. Så der er ingen tvivl om, at vi skal arbejde på at få så mange frivillige i hele Totalberedskabet som muligt, der vil nemlig være så mange opgaver for dem, mente Jens Christian Lund. Med hensyn til førstehjælp mente Jens Christian Lund, at det er genialt at lave førstehjælpskurser for befolkningen. Det med forebyggelse, det er også genialt ud over alle grænser. Det med stabsstøtte til de store, det er jo noget, der skal øves. Men det hjælper ikke at sidde i en stab og øve sig, hvis ikke der er nogle enheder, der kan virke ude i samfundet. Så vi burde sørge for, at de her ting virker, og vi burde ændre strukturen, for at det kommer til at virke både i dagligdagen og specielt i funktioner og i de situationer, som vi ikke engang drømmer om, når vi har mareridt. De frivillige skal have øvelser i de ting, og vi skal sørge for, at der er noget materiel til dem, så vil fremtiden være bedre for Danmark, sluttede Jens Christian Lund. Mere mig først end første maj Dagens sidste taler var Marion Pedersen fra Venstre. Hun startede med at rose sforbundets motto Når hjælp er en æresag, idet hun synes, at det er et fantastisk flot motto: Efter min mening siger det en masse om medlemmerne, der er i sforbundet, og den indstilling I har til jeres medmennesker. Min holdning til anvendelsen af frivillige kunne jeg sige meget kort: Jeg synes, at det er godt, at I bliver brugt. Jeg synes, at I skal bruges meget mere. Jeg synes, at I skal bruges til alle de ting, som I har kompetencer til, og jeg synes, at I skal bruges lige så meget, som I orker, mente Marion Pedersen. Hun fortalte endvidere, at hun var meget imponeret over de frivilliges indsats: Ud over de mere almindelige opgaver, så stiller I også op til de svære opgaver. I yder det optimale, også selvom I bliver nødt til at ofre det ultimative nemlig jeres eget liv. Det, synes jeg, er utrolig flot. Jeg har været ude hos flere af jer og se, hvad I kan, og jeg må sige, at jeg er dybt imponeret. Jeg er imponeret over den alsidige uddannelse, I får, og den entusiasme, de unge mennesker går til arbejdsopgaverne med. Det er helt unikt med den store frivillige indsats, vi har i Danmark. Da I startede, var I omkring medlemmer, og i dag er der omkring Det skyldes mange ting, men tiderne har ændret sig meget. I dag er der mere mig først end første maj. Til gengæld bør vi andre være så meget mere taknemmelige for jer, der stiller op, mente Marion Pedersen. Hun gik derefter videre med at tale om førstehjælp, som hun også ser som et meget vigtigt emne: Jeg har ikke tjekket den her holdning i mit bagland, men det er min holdning, og den vil jeg i hvert fald kæmpe for, så længe jeg er beredskabsordfører. Jeg synes, at I i højere grad skal bruges til at uddanne hele den danske befolkning i førstehjælp. Jeg synes, at der skal være et obligatorisk kursus til alle, fordi hvis man bare en gang i sit liv har siddet med et andet menneske, som livet ebber ud af, og ikke turdet gøre noget, fordi man var bange for at gøre det forkerte, så ved man, hvor meget det betyder at have det førstehjælpskursus. Det fik i hvert fald mig hen på et førstehjælpskursus. Jeg forestiller mig, at man kunne indføre det i skolerne i 2. eller 3. klasse. Jeg så en udsendelse, hvor det var børnehavebørn, der fik et hjertestarterkursus, og de kunne huske det og kunne gå hjem og fortælle mor og far nøjagtig, hvordan man gjorde. Det er ligesom at lære at køre på cykel. Selvom man ikke kan huske det hele, så har man det på rygraden, og det tror jeg er utroligt vigtigt, når man bliver voksen, sagde Marion Pedersen og fortsatte: Jeg er godt klar over, at der allerede er puttet meget ind i folkeskolen, og det er, fordi vi ikke stoler på, at forældrene selv klarer det, men det er ikke lærerne, der skal undervise i førstehjælp, det ville være jer for eksempel. Og som jeg opfatter det, så falder det også godt i tråd med jeres ungdomsarbejde, og hvis man så afsluttede det sidste år, de går i skole 9. eller 10. klasse med en genopfriskning, så ville det også gøre, at de stiftede bekendtskab med jer en gang til, lige inden de blev voksne, og det ville måske også kunne understøtte jeres rekrutteringsgrundlag, sluttede Marion Pedersen. 8

9

10 Jubilæum 75 års jubilæum fejret sforbundet kunne mandag den 8. juni fejre sit 75 års jubilæum. Det blev festligholdt to dage før med en reception i forbindelse med landsrådsmødet på Hotel Nyborg Strand. en afgørende forudsætning for, at vi er i stand til at fastholde og rekruttere frivillige, sagde Søren Gade til gæsterne ved receptionen. Af Mads Jakobsen Foto: Johnny Anthon Wichmann Høj sol og udsigt til Storebælt. Rammerne kunne ikke være bedre til at fejre sforbundets jubilæum. Udover en lang række af frivillige, repræsentanter fra redningsberedskabets aktører og organisationer, forbundets delegerede samt samarbejdspartnere var også forsvarsminister Søren Gade fremmødt. I sin tale kom ministeren ind på vigtigheden af at have frivillige tilknyttet som en ressource: Der er også i dag brug for frivillige, der kan supplere og støtte redningsberedskabet både i Danmark og uden for landets grænser. Når vi i dag har et robust og effektivt beredskab i Danmark, skyldes det blandt andet men ikke mindst de frivilliges store indsats. Derfor skal vi værne om de frivillige. sforbundet er et organisatorisk ståsted for de frivillige, og i kraft af forbundet har frivillige i redningsberedskabet mulighed for at mødes med andre frivillige på tværs af enhed, region og landsdel. sforbundet sikrer, at der blandt landets frivillige er et fællesskab og et kammeratskab, som gør det spændende og sjovere at være frivillig. Fællesskabet er efter min mening Nye opgaver til frivillige Det skinnede igennem i forsvarsministerens tale, at frivillige altid vil være en fast bestanddel af redningsberedskabet. Men tingenes tilstand ændrer sig, og det skal de frivillige være indstillet på. Behovet for frivillige vil dog altid være til stede, og sforbundet har dermed en opgave med at sikre tilgangen af frivillige. Mit budskab er, at vi efter min mening kan nyttiggøre de frivilliges store engagement på forebyggelsesområdet. Der er tale om nye opgaver, som vil have mindre med egentlig brandslukning at gøre, men som til gengæld vil være medvirkende til, at frivillige i højere grad efterspørges og nyttiggøres som en del af det kommunale redningsberedskab. Inden de frivillige kan sendes ud for at løse disse opgaver på forebyggelsesområdet, skal der dog udvikles en række nye uddannelser. sforbundet deltager naturligvis og selvsagt i dette udviklingsarbejde, og det er jeg glad for. På den måde er sforbundet med til at sikre, at de frivillige fortsat kan yde et væsentligt bidrag til beredskabets robusthed til gavn for danskernes sikkerhed og tryghed. I er med jeres indsats og store engagement med til at sikre, at vi har et robust og sammenhængende beredskab i Danmark. Der skal således lyde en stor tak for den frivillige indsats, som I der er til stede her i salen yder som frivillige i sforbundet og i redningsberedskabet. Det er en tak, som jeg håber, at I vil tage med tilbage til jeres kammerater hjemme i kredsene, på den kommunale brandstation eller ved det statslige beredskabscenter, sluttede Søren Gade af. 10

11 Jubilæum Borgerne har et medansvar Også sforbundets landschef Bent Mortensen var på talerstolen i anledning af jubilæet. Han ser frivillige som et stort aktiv for samfundet, hvilket de også fortsat skal være i fremtiden: Der har altid været frivillige her i landet, og de har altid været nødvendige. sforbundet er den organisation, der i 75 år har arbejdet for, at civile borgere tager del i civilbeskyttelsen, tager medansvar for det samfund, de er en del af, og viser det ved at yde en frivillig indsats. Dermed arbejder vi også for et godt beredskab, der skaber tryghed i samfundet. Det er en tendens i dagens Danmark, at borgerne ser det som en selvfølge, at samfundet løser ethvert problem, som måtte opstå, uanset hvor stort eller småt det måtte være, og uden selv at være indstillet på at yde sin del. Det er et problem, som vi ser komme til udtryk på forskellig måde, blandt andet ved at hverken frivillige eller deltidsansatte brandfolk hænger på træerne. Det kan vi græde over, men vi har valgt noget andet. Vi tager det som en vigtig opgave, vi skal løse, sådan at borgerne både nu og i fremtiden tager medansvar for hinanden og dermed for samfundet, kunne Bent Mortensen fortælle. Forebyggelse et nøgleord I lighed med forsvarsministeren ser Bent Mortensen også forebyggelse som et spændende arbejdsområde for de frivillige i fremtiden. Uddannelse af og information til befolkningen er så vigtigt som altid, men det, der skal undervises i og informeres om, skifter i takt med udviklingen i samfundet. Vi ser for eksempel, at befolkningsuddannelsen i førstehjælp er i fare for at blive nedlagt. Det er selvfølgelig ikke så godt, og vi kan ikke gå ind for det, men der er noget andet, som er godt. Der kommer nemlig en ny befolkningsuddannelse i stedet. Den skal handle om forebyggelse og skal forestås af sforbundet. Vi står lige i vadestedet, der er ikke truffet endelig beslutning om at nedlægge befolkningsuddannelsen i førstehjælp, og arbejdet med at planlægge den nye befolkningsuddannelse i forebyggelse er ikke påbegyndt. Men forebyggelse kan blive en ny stor opgave for de frivillige i redningsberedskabet, og vi glæder os til at komme i gang. Det passer i øvrigt godt med vores vision, som i al sin enkelhed er: At skabe øget tryghed i samfundet. Med den vision er vi klar til at tage den nye forebyggelsesopgave på os, og vi er klar til at arbejde for, at opgaven bliver formet sådan, at den bliver attraktiv for de frivillige, og sådan at den nye opgave kommer til at betyde flere frivillige i redningsberedskabet. For frivillige og navnlig frivillige i redningsberedskabet betyder nemlig meget for sforbundet. Som i de forgangne 75 år mener vi, det er vigtigt, at samfundet har et beredskab, der er så stort og så stærkt, at det kan håndtere enhver ulykke eller katastrofe, vi kan forudse. Om vi har et tilstrækkeligt stort beredskab til at afbøde virkningerne af en katastrofe er svært at vurdere, for vi har i mange år været forskånet for katastrofer i Danmark og mangler derfor erfaring. Hvis katastrofen en dag sker, så tror jeg, at alle her i landet er klar til at hjælpe klar til at tage medansvar. Men de vil gøre det bedre, hvis de på forhånd er uddannede. Vores opgave er at sikre, at de frivillige er der, inden katastrofen sker at bufferen i det daglige beredskab er stor nok at vi har tegnet en forsikring, der dækker i tilstrækkeligt omfang. Netop dét arbejder sforbundet for, og netop dét er udtrykt i vores vision: At have så mange frivillige i reserve i beredskabet, at borgere i Danmark kan være trygge, når ulykken sker. Det har vi arbejdet på i 75 år, og det fortsætter vi med. Vi er, og vi vil stadig være organisationen, der arbejder for et trygt samfund, et godt beredskab og borgere, der tager medansvar ved at være frivillige i redningsberedskabet, sluttede landschefen sin tale af til receptionen. Zodiac SRR er en ny RHIB serie udviklet til militære og professionelle opgaver. De udmærker sig ved at have et særlig kraftigt og forstærket skrog, aftagelig ponton og så kan de opbygges efter kundeønsker da konsoller, sæder og lanternebøjer m.m. er valgfrie optioner. SRR leveres fra 4,20 8,78 meter. Få flere oplysninger her: Vi ønsker Næstved Brand- & Redning tillykke med deres nye Zodiac RHIB. Se den på årsmødet i Ålborg August w w w. u n i s a f e. d k - i n f u n i s a f e. d k Amager Strandvej København S Tlf sbåd Zodiac SRR 650 monteret med 2x75 HK Evinrude E-TEC. 11

12 Hæderstegn Modtagere af hæderstegn 2009 På sforbundet landsrådsmøde i starten af juni blev 22 hæderstegn uddelt til en række personer, der har ydet et stort stykke arbejde for sforbundet, frivilligtanken og redningsberedskabet. På billedet ses modtagerne, som fik overrakt hæderstegnet af forbundets præsident Bjarne Laustsen. Af Mads Jakobsen Foto: Johnny Anthon Wichmann Stående fra venstre: Formand for Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk, Karsten Andersen Kommitteret for hjemmeværnet, Ulrik Kragh Sektionschef ved sstyrelsen Nordjylland, Claes Frank Mørch Sektionschef ved sstyrelsen Sydjylland, Jan Larsen Frivillig og regionskasserer i Region Syddanmark, Esbjerg, Kristian Baggesgaard schef ved Aalborg Kommune, Jørgen Pedersen Forsvarsminister, Søren Gade (ikke hæderstegnmodtager) sforbundets præsident, Bjarne Laustsen (ikke hæderstegnmodtager) Advokat, Frederiksberg, Frants Hagen Hagensen schef ved Allerød Kommune, Thøger Refshauge schef ved Skanderborg Kommune, Bjarne Vinther Kredsleder i Kreds København Vestegnen, Brian Jørgensen sforbundets landschef, Bent Mortensen (ikke hæderstegnmodtager) sforbundets vicelandschef, Nina Lindhardt (ikke hæderstegnmodtager) Siddende fra venstre: Frivillig i Kreds Greve, Joan Semberg Frivillig i Kreds Frederiksberg, Bodil Schou 2. viceregionsleder i Region Hovedstaden, Kirsten Nielsen 2. vicekredsleder i Kreds Lolland, Bodil Ane Kathrine Mortensen Kontorfuldmægtig ved sforbundets Landskontor, Ulla Hansen Direktør for Civilförsvarsförbundet, Sverige, Anders M. Johansson Kontorchef i Forsvarsministeriets 5. kontor, Susan Nissen sinspektør ved Kolding Kommune, Finn Hansen Frivillig i Kreds Aalborg, Frits Stevns Sørensen Inspektør ved Folketinget, Christiansborg, Elton Seierø Ikke til stede (har fået overrakt hæderstegnene ved en senere lejlighed): schef ved Bornholms Regionskommune, Bo Kristensen Tidligere borgmester på Frederiksberg, direktør i IRF Fonden, Mads Lebech sforbundet ønsker alle prismodtagere hjertelig tillykke med hæderstegnet. 12

13 The VIKING advantage Mød os på chefernes Årsmøde. Vi er på stand nr. 22 Når hvert liv tæller... VIKINGs branddragter bruges af brandmænd i hele verden. Vi kan leverer alt fra nyudviklede dragter med specialfunktioner til standardmodeller i forskellige materialer. Alle vores branddragter opfylder naturligvis de internationale krav til varme- og flammebeskyttelse som f.eks. EN469 og NFPA. Vores omfattende servicepakke og internationale erfaring sikrer det størst mulige udbytte af dit brandudstyr. Kontakt os for yderligere information eller se vores sortiment på VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT A/S Saedding Ringvej 13. DK-6710 Esbjerg V. Denmark Tel Fax _H260x185.indd 1 25/06/09 9:47:28

14 Tema: Sikkerhed ved store arrangementer Sikkerhed ved Fredagsrock i Tivoli Hvordan sikrer man over personer på samme tid og sted? Sikkerhedschefen i Tivoli står over for denne udfordring hver fredag i sommerperioden, når der er Fredagsrock i Tivoli. BEREDSKAB kiggede forbi og fik et indblik i de omfattende sikkerhedsplaner. Af Line Nielsen Sikkerhedschef Thomas Rydahl kravler op ad en stige og endnu en og befinder sig nu på taget af restaurationen Valhal. Han går hen over taget og åbner døren til, hvad der ligner en lille skurvogn. Her har vi vores KST, altså vores Kommandostade, siger han og træder indenfor. Fra det lille skur er der udsigt over hele plænen, som er det primære samlingssted for publikum til Fredagsrock. Thomas Rydahl sidder, så han har udsigt til plænen, og på en computerskærm kan han ligeledes følge med på diverse kameraer, som er placeret over hele haven. Ved en anden computer sidder en KST-operatør, som står for logbog og radiokommunikation. Ser man bort fra personale ved indgange og andre kontrollører, så er der omkring 85 personer tilknyttet koncertafviklingen i Tivoli. Egen sikkerhedsuddannelse Thomas Rydahl kommer oprindeligt fra et job i Flyvevåbnet, og han har en bred sikkerhedsmæssig uddannelse bag sig. Inden han startede i Tivoli, var han sikkerhedschef i Fields under afslutningen af byggeprojektet og ved åbningen. Derudover har han en uddannelse i Crowd Safety Management fra Bucks New University i England. På baggrund af denne uddannelse har han sammen med en 14

15 Tema: Sikkerhed ved store arrangementer Sikkerhedschef Thomas Rydahl tidligere sikkerhedschef i Muskelsvindsfonden udviklet et dansk sikkerhedskoncept, som alle i Tivolis kontrollørkorps har været igennem. Det drejer sig om en uges uddannelse, og tre dage om året bliver det repeteret. Uddannelsen kommer omkring lov og ret, herunder nødværge, udvidet førstehjælp, så kontrollørerne kan samarbejde med havens sygeplejersker og behandlere; der er ligeledes konflikthåndtering, traumeskader, transport over hegn og naturligvis evakuering. Under uddannelsen arbejder deltagerne sammen i grupper på fire: En er pædagog, en er fører, og to er flyttere, det er også dem, der står for førstehjælpen. Derudover leger vi hvert år sammen med Københavns Brandvæsen, at der er brand i Glassalen under en koncert. Alle kan være på alle poster, og det er en stor fordel. Jeg kan med sikkerhed sige, at vi er de bedst uddannede crowd safety-folk i Danmark, siger Thomas Rydahl. Risikovurderinger Inden hver koncert laver sikkerhedsfolkene en risikovurdering, hvor de bl.a. placerer koncerten inden for sikkerhedskategori A, B eller C, hvor C er høj risiko. I 2009 er der fire C-koncerter: Thomas Helmig, Aqua, Nik & Jay og L.O.C. Vi skal bl.a. vurdere hvilken type mennesker, der forventes at komme, der er nemlig stor forskel på publikum. Vi har fx nogle, vi kalder Venterne. Det er sådan nogle, der kommer tidligt og sidder nede foran scenen og venter. Dem går vi forbi flere gange i løbet af dagen for at se, om de har det godt. De har måske ikke fået nok væske eller mad, og når de så psyker sig selv helt op, så kan de begynde at hyperventilere. Jo mere vi kan klare, inden koncerten går i gang, jo bedre er det, siger Thomas Rydahl, der har været sikkerhedschef i Tivoli i fire år. Han skal selv være til stede ved alle C-koncerter, samtidig er der også en indsatsleder fra politiet og fra brandvæsnet. Der er ligeledes en gruppe fra politiet, der holder øje med indog udgange, cykelstier og fortovet omkring haven. Sluser og flow Der er også meget planlægning omkring, hvordan man får gæsterne ind i haven. Det er nemlig bedst, hvis de kommer ind bagfra, så ved at spærre af på strategiske steder forsøger kontrollørerne at få sluset publikum ind på plads på plænen. For eksempel henvises der til alternative indgange, hvis der er for stort pres på hovedindgangen. Vi forsøger at forebygge propdannelser, og der skal hele tiden være flow, så der ikke bliver for meget masen. Vi vil helst have, at der kun er tre personer per kvadratmeter og max fem. Der må max være personer i haven på samme tid, så ved lukkes hovedindgangen, ved lukkes banegårdsindgangen og ved lukkes Glyptotekindgangen, beretter sikkerhedschefen. På spørgsmålet om hvornår der er mest travlt, svarer Thomas Rydahl, at det er omkring 20 minutter inden koncerten og til omkring den tredje sang: Efter tredje sang har folk endelig accepteret den plads, de har fået, og beslutter sig for at blive stående og høre resten af koncerten derfra. Evakueringszoner, scenespeak og bombetrussel Der er seks evakueringszoner i haven, som brandvæsnet har lavet. Hvis der sker noget, er der endda på forhånd lavet tre forskellige scenespeak, så man ikke først skal til at finde ud af, hvordan man skal informere publikum. Den første drejer sig om mindre begivenheder, fx at der bliver skubbet for meget, og at folk skal tage den med ro. Nummer to kan være, hvis der er sket en teknisk fejl, eller en er faldet om. Den sidste er, hvis der sker en større ulykke, og man er nødt til at bede folk om at forlade haven. Vi hiver altså ikke bare stikket ud. Hvis situationen ikke er akut, forsøger vi så vidt muligt at informere mellem numrene, så det ikke virker for voldsomt. Det handler om at holde vores arbejde inden for crowd management, så det ikke går hen og bliver crowd control, hvilket er, når tingene er ved at løbe løbsk. Heldigvis er det sjældent, at der er slagsmål, og vi har kun måttet aflyse én Fredagsrock. Det var lige efter 11. september 2001, hvor der indløb en bombetrussel om eftermiddagen. Koncerten, som var med Outlandish, blev derefter aflyst, trods det, at man ikke fandt nogen bombe ved eftersøgningerne med bombehunde, fortæller Thomas Rydahl. Evaluering Kunstnerne får også sikkerhedsinformationer, inden de går på scenen. For eksempel får de at vide, at de ikke må kaste ting ud til publikum: Det skyldes, at der let opstår tumult, fordi alle forsøger at få fat på det, der kastes ud. Det vil sige, at en stor gruppe pludselig bevæger sig mod samme sted på samme tid, og det kan skabe farlige situationer, siger Thomas Rydahl. Efter en koncert laves der altid en skriftlig tilbagemelding eller en evaluering, hvor man bl.a. ser på en række faktorer, fx hvordan var publikum, kunstneren, vejret, var der nogle episoder osv. Man ser på alt, der kunne have indflydelse på forløbet af koncerten og dermed sikkerheden. At dømme efter besøget i Tivoli er intet overladt til tilfældighederne, og koncertgængere er i trygge hænder i den gamle have. 15

16 Tema: Sikkerhed ved store arrangementer I starten af juli henholdsvis festede og arbejdede omkring festivalgæster og frivillige på en stor mark uden for Roskilde. Frivillige fra beredskabet var på femte år samaritervagter på festivalen. Samaritter på Roskilde Festival Af Line Nielsen Foto: Erling Møller Jensen På Roskilde Festival 2009 blev fire ud af 12 servicetårne på campingområdet bemandet af 32 frivillige samaritter. De fire tårne var placeret ved skateområdet, ved badesøen, ved det sydlige camping vest og ved indgang øst. De frivillige kommer primært fra Roskilde Brandvæsen, derudover var der et par eksterne ambulancereddere og elever samt nogle lægestuderende. På de tre af tårnene var der kun én samarit, men skateområdets tårn har altid to samaritter, så der kan lægges halskrave på, hvis skaterne kommer til skade. Fakta om Roskilde Festival ugebilletter blev solgt Mere end publikummer købte derudover dagsbilletter Der er ca frivillige tilknyttet festivalen Tårnledere I tårnene er der ligeledes en tårnleder. Det er frivillige fra sstyrelsen og værnepligtige, som kommer fra hele landet. Det er scenter Hedehusene, der koordinerer indsatsen, og i alt er der omkring 75 frivillige med. Opgaven i tårnene er at observere og rapportere. Vi fungerer som brand- og sikkerhedsvagter. Vi sidder oppe i tårnet og observerer, hvad der sker, og tilkalder den nødvendige hjælp, siger Tine Overby fra scenter Hedehusene. Vagterne i tårnene er fra og 20-08, og de frivillige skal have tre vagter hver. Derudover står frivillige også for forplejning og indkvartering af mandskabet i centret i Hedehusene. Da det var en meget varm festival i år, opstod der akut mangel Jo bedre bands, der spiller, jo mindre er der at lave på vand. Her var centret også involveret, og der blev kørt tanke fra Hedehusene og Næstved, så de tørstige festivalgæster kunne få noget at drikke udover øl. Frivillige får erfaring med tilskadekomne Som nævnt var der meget varmt på festivalen, og 2009 blev det næstvarmeste år i festivalens historie. Samaritterne svedte sig igennem 96 vagter á otte timer. Vagterne er fra klokken og fra Ved skateområdet er der desuden vagt om natten fra klokken Der er dog altid hjælp at hente på området, da Røde Kors er der døgnet rundt, fortæller Søren Stagelund, der er koordinator for de 32 frivillige. Han er uddannet læge og har været teamleder for nødbehandler og venteplads hos Roskilde Brandvæsen siden Han ser det som en god muliglighed for de frivillige at prøve at håndtere tilskadekomne: 16

17 Tema: Sikkerhed ved store arrangementer kø ved tårnet, når det åbner om morgenen. Til gengæld er der ro på, når de største navne spiller: Jo bedre bands, der spiller, jo mindre er der at lave. Så når hovednavnene går på, får vi ofte en lille pause, siger Søren Stagelund. Han glæder sig over, at publikum nu ved, at samaritterne er til stede på campingområdet: Da vi startede i 2004, vidste publikum ikke, at vi var der, men det ved de nu, og det er godt. Det giver dem tryghed, og de fortæller os, at de er glade for, at vi er der, siger Søren Stagelund. Det er en rigtig god mulighed for de frivillige at få noget erfaring med at håndtere tilskadekomne. Og der er mange forskellige skader, så de får erfaring med flere forskellige områder. Det ruster dem, oplever Søren Stagelund. Lille, men vigtig opgave Siden 2004 har de frivillige hjulpet på tårnene, og Søren Stagelund fortæller, at Røde Kors, som har været med i flere år og har en koordinerede funktion, tydeligt mærker, at de er kommet med. Det er en lille, men vigtig opgave, vi løser. Sidste år havde vi henvendelser af dem var 300 service, det vil sige spørgsmål om diverse ting og sager, mens var deciderede førstehjælpsopgaver. Af de var alvorlige og kunne ikke vente, derfor var det godt, at vi var der til at yde den indledende førstehjælp. Vi tager os af småskaderne som fx vabler, sår, solskoldninger, forbrændinger, forstuvninger, benbrud, psykisk førstehjælp eller folk med sukkersyge. Hvis der er mistanke om en bevidstløs person, kan vi også blive sendt ud for at vurdere situationen. Vi må således beslutte, om det er nødvendigt at sende et bårehold, for vi kan ikke have bevidstløse liggende i tårnet. Hvis det er akutte livstruende tilfælde, sender vi altid bud efter en ambulance. Der er radioer i hvert tårn, så vi hurtigt kan komme i kontakt med beredskabskontoret og andet relevant mandskab. Vi har heller ingen hjertestarter i tårnet. Der er for beskidt til at have en masse udstyr stående der, fortæller lægen. Jo bedre bands, jo mindre at lave De mest travle tidspunkter for samaritterne er om aftenen, før musikken starter, og igen når musikken slutter. Der er også ofte Mange frivillige vender tilbage til festivalen For Søren Stagelund starter forberedelserne til festivalen allerede i februar, hvor han sender mails ud til samaritterne og samarbejdspartnere: Når de samaritter, der har lyst til at være med, har meldt sig, er der et forberedende møde på 4-5 timer, hvor opgavedirektivet bliver gennemgået, og der bliver repeteret og øvet. Hvis nogen føler sig lidt rustne på et område, så repeterer vi det, siger Søren Stagelund. Med hensyn til uddannelse så har de frivillige fra brandstationen en udvidet nødbehandleruddannelse og HAT (Håndtering Af Tilskadekomne) plus ti timers specialuddannelse, som Søren Stagelund har stykket sammen. Han har personligt godkendt hver enkel samarit, inden de kommer med på festivalen. De frivillige er godt rustet til festivalen, og jeg synes, at alle har klaret det rigtig godt i år. Jeg er også meget tilfreds med samarbejdet med Røde Kors. Engang var det svært at skaffe folk, men nu hvor vi har hentet ekstern hjælp, er det blevet lettere. Det handler om, at der også er andre arrangementer i gang på samme tid, så der er simpelthen ikke nok frivillige på brandstationen. Derfor er det godt, at vi kan få ekstern hjælp, siger Søren Stagelund. Han vurderer, at procent af de frivillige kommer igen: Det er dem, der synes, at det er sjovt. Det er en god ting, at der er en vis erfaring, men det er også godt, at der kommer nye til, for de kan se på tingene med friske øjne, så vi kan få evalueret vores indsats. Optag telefonsamtaler nemt og effektivt! Dine samtaler optages og gemmes elektronisk, helt automatisk Du kan altid bekræfte hvem sagde hvad og hvornår Meget let og enkel betjening til at finde og aflytte gemte samtaler Vi har udstyr til samtaleoptagelser på alle typer telefonanlæg Absolut meget konkurrencedygtige priser Kontakt HABIMAT.DK ApS Tlf Fax salg@habimat.dk ALDRIG HAR KOMMUNIKATION VÆRET SÅ LET, ENKELT T OG EFFEKTIVT 17

18 ekstremt vejr Ekstremt vejr i fremtiden men også nu Med baggrund i de seneste års mere voldsomme vejrfænomener herhjemme er det nødvendigt at sætte fokus på området inden for redningsberedskabet. Af Mads Jakobsen På blot få år er klimaet blevet et dominerende punkt på den internationale og nationale politiske dagsorden. Tilpasning til klimaændringer er blevet en opgave, som de fleste aktører må forholde sig til. Klimaforandringerne vil sætte krav til en lang række sektorer i det danske samfund om at kunne imødegå følgerne af ekstremt vejr. Det gælder både på forebyggelsesområdet, herunder blandt andet infrastruktur, og på skadesbekæmpelse, herunder redningsberedskabet. Vi har i de seneste år været vidne til en lang række oversvømmelser over hele landet, hvor det har virket som om, at nogle kommuner ikke helt har været forberedte på omfanget og følgerne af de nye risici. Det gjaldt for eksempel Gribskov Kommune, der i sommeren 2007 og så sent som i juni 2009 måtte sande, at det kommunale beredskab alene ikke kunne klare oversvømmelserne. Specielt fordi Gribskov ikke har frivillige i det kommunale redningsberedskab, og derfor måtte rette henvendelse til nabokommunerne om hjælp. 10 millioner liter vand pumpet væk Midt i juni måned oplevede vi flere kraftige regnvejr, der især ramte Nordsjælland. Indsatsen fra redningsberedskabets frivillige er gjort op, og mere end 10 millioner liter vand blev pumpet væk i løbet af et par dage. 130 frivillige fra hele Nordsjælland brugte ulønnede timer på at få bugt med vandmasserne. Indsatsen var primært koncentreret i området omkring Hillerød, men også Frederikssund, Helsingør, Allerød, Egedal og Gribskov kommuner havde stor glæde af de frivilliges indsats. Der var også frivillige indsat i Brøndby og Vallensbæk kommuner. Indsatsen skete på tværs af kommunegrænserne. Der blev således anvendt frivillige fra Allerød, Egedal, Frederikssund, Furesø, Halsnæs, Hillerød, Helsingør, Fredensborg, Rudersdal, Hørsholm samt fra scenter Hedehusene. Selv Gribskov Kommune, som har fravalgt et frivilligt beredskab, havde stor glæde af den indsats, som frivillige fra de øvrige kommuner ydede. Opgaverne bestod primært af pumpeopgaver, men også inddæmning med sandsække og forplejning af indsatspersonel fra hjemmeværnet, Falck, brandvæsener, politi m.v. indgik. 18

19 ekstremt vejr Frivillige spiller en central rolle I fremtiden vil frivillige i redningsberedskabet uden tvivl komme til at spille en central rolle. De er netop den ressource, der kan trækkes på, når det ekstreme vejr rammer landet. Ifølge Regeringens redegørelse for beredskabet 2008/2009, der udkom i juni, så er udviklingen i risikobilledet for redningsberedskabet, at der i fremtiden skal forventes højere risici end tidligere. Frekvensen af alvorlige hændelser forårsaget af vejrfænomener og behovet for mandskab er dog nærmest umuligt at forudsige fra gang til gang. Men der vil være langt flere følgevirkninger, der skal kunne imødegås end tidligere. Derfor er frivillige en fantastisk styrke at have til rådighed. De kan træde til i stort antal, når behovet er til stede. Det kommunale beredskab skal selvfølgelig have sikret sig, at det har de nødvendige ressourcer. I perioder, hvor der ikke er behov for at indsætte de frivillige i skarpe situationer, vil de ikke være en økonomisk byrde for kommunen, så på alle punkter er brugen af frivillige i redningsberedskabet en optimal løsning. Som regeringens strategi lægger op til, så skal der på en lang række punkter træffes de forholdsregler, der skal til for at kunne imødegå det ekstreme vejr. Allerede nu bør de ansvarlige politikere sikre, at der bliver afsat de midler til store årlige landsdækkende hvervekampagner, der skal sikre en stadig tilgang af frivillige til redningsberedskabet. Det er en ressource, som det danske samfund ikke har råd eller lyst til at undvære. Fakta Uddrag fra regeringens Strategi for tilpasning til klimaændringer i Danmark, side 33-34: Hyppigere og alvorligere storme, stormfloder, kraftige regnskyl, tørkeperioder mv. kan medføre behov for flere og mere ressourcekrævende indsatser og assistancer fra redningsberedskabet. Redningsberedskabet kan indsættes ved sådanne hændelser for at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljø. Redningsberedskabet kan endvidere assistere i spidsbelastningssituationer, hvor andre aktører med beredskabsansvar ikke fuldt ud er i stand til at håndtere konsekvenserne. Øget nedbør Stigningen i vinternedbøren forventes at fortsætte, mens der forventes mindre regn om sommeren, som i scenarierne er karakteriseret ved såvel tørke som kraftigere regnskyl. Mildere vintre Vintrene forventes at blive mildere og dermed fugtigere. På lang sigt forventes vintertemperaturen at stige 2-3 C, og planternes vækstsæson at blive forlænget 1-2 måneder i gennemsnit. De stigende vintertemperaturer er af betydning for forholdet mellem mængden af regn og sne og dermed snelasten på bygninger. Varmere somre På lang sigt forventes sommertemperaturen at stige yderligere 1-3 C. Denne opvarmning vil føre til større fordampning, ligesom temperaturen i havet vil stige. Højere vandstand Der imødeses en generel havniveaustigning på 0,15-0,75 m både ved Vestkysten og i de indre danske farvande. Mere vind Der er en tendens til flere kraftige storme i Danmark. Således har der siden 1971 været 14 orkaner og orkanagtige storme, og det er lige så mange som i de foregående 80 år. Mere ekstremt vejr Beregninger med klimamodeller viser, at øget drivhuseffekt fører til ændringer i hyppighed, intensitet og varighed af ekstreme vejrbegivenheder. DMI s beregninger viser fx flere og længerevarende hedebølger og øget vindstyrke for de kraftigste storme. Det er bemærkelsesværdigt, at alle tre scenarier fører til omtrent samme udvikling i ekstreme regnskyl, som forventes at blive ca. 20 % kraftigere end i dag. 19