= Boligformål = Blandet bolig- og erhvervsformål = Centerformål = Offentlige formål = Erhvervsformål = Ferie- og fritidsformål = Sommerhusområde

Transkript

1 B BL C D E F S 82 = Boligformål = Blandet bolig- og erhvervsformål = Centerformål = Offentlige formål = Erhvervsformål = Ferie- og fritidsformål = Sommerhusområde Målestok 1: Nye vejudlæg Nye byarealer

2 17 - Rønne De første historiske kilder med oplysninger om byen stammer fra 1200-tallet. I slutningen af 1200-tallet opførtes et lille kapel på det sted, hvor Rønne Kirke nu ligger. Men der har været et lille fiskerleje muligvis tilbage til omkring år Rønnes lokalisering kan oprindeligt forklares ved den naturhavn, der dannes af to undersøiske rev og som dannede en god havn for fiskerbåde og en god ankerplads for handelsfartøjer. Rønne har siden den tidlige middelalder været en betydelig handelsplads. I en længere periode var Bornholms placering ved den vigtige vest-østlige handelsvej i Østersøen af en afgørende betydning for Rønnes udvikling. Byen blev en bekvem mellemstation på vejen til Visby. Rønne tog til i udstrækning og indbyggertal og i 1327 fik byen købstadrettigheder. Handelsruterne ændrede sig i løbet af 1500-tallet, hvor handel i Østersøen aftog og Rønnes udvikling stagnerede. Herudover blev byens indbyggere kraftigt ramt af pest i1618 og i Pesten hærgede så meget, at der i 1658 kun var 160 næringsdrivende borgere i byen. Fra slutningen af 1500-tallet og 300 år frem udviklede Rønne sig meget langsomt og befolkningstallet var kun svagt stigende. Produktionen af den bornholmske keramik samt produktionen af bornholmerure bidrog i lang periode til Rønnes udvikling. I takt med industriens udvikling i og omkring Rønne i sidste halvdel af 1800-tallet steg befolkningstallet kraftigt, og tilsvarende udviklede byen sig. Fra 1870 til 1920 fordobledes byens indbyggertal fra til Råstofudvindingen - kaolin, ler og sten - omkring byen og det deraf følgende behov for arbejdskraft havde en væsentlig andel i denne vækst. Der var tradition for, at arbejderbefolkningen havde eget hus, selv om det kun var små en-etages bygninger. Kvarteret med lave arbejderboliger opført af lokale bygmestre bredte sig, og først sent kom det almennyttige byggeri. Fra begyndelsen af 1960 erne begyndte en ny vækstperiode. Den kom især til udtryk i byggeriet. På bare 40 år fordobledes byens bebyggede arealer, mens befolkningstallet steg til cirka De ældste egentlige korttegninger og beskrivelser af byen stammer fra 1600-tallet. Den ældste byudvikling fandt sted i området syd for Rønne Kirke og omkring Storegade-Grønnegade. I Snellemark lå i gammel tid byens torv. Efterhånden voksede byen sig og der kom en regelmæssig bebyggelse ved Store Torv, som før lå i udkanten af byen som ekcerserplads, og omkring 1800 fik den status som byens torveplads. Rønnes betydning for transport af varer og passagerer steg støt og havnen blev udvidet adskillige gange og i år 1900 indviedes øens første jernbanelinje fra Rønne til Nexø; en vigtig forudsætning for landbrugets fortsatte udvikling. Udsigt mod vest over Rønnes tage 83

3 Under besættelsen i forbindelse med Anden Verdenskrig blev en stor del af byen i 1945 ødelagt af et russisk luftbombardement, 2900 af byens 3200 ejendomme blev beskadiget, 212 blev totalt ødelagt. Genopbygningen blev først afsluttet i 1956, hvor man afviklede Arkitekthjælpen, som havde haft til formål at sikre, at genopbygningen blev foretaget i overensstemmelse med hævdvunden byggeskik i byen. De nye bygninger, som man kalder bombehuse, blev smukt og harmonisk indpasset i bybilledet, ofte som helt nye gadestrøg. Den svenske stat forærede Bornholm træhuse, som blev opført i 1946 i samlede områder i udkanten af byen., og udgør i dag meget smukke og attraktive kvarterer. Siden 2. Verdenskrig er der bygget større boligkvarterer, hvor etagebyggeri som en nyskabelse blev indført på Bornholm. Og i takt med udviklingen udvidedes byen med flere nye villa- og parcelhuskvarterer, og der blev anlagt nye større erhvervsområder. Landskabet Byen ligger på en svag skrånende flade med flad fra nordvest mod sydøst. Landskabet præges af en markant skråning, der hæver sig mod sydøst. Fra Snorrebakken er der en storslået udsigt til havet over Rønnes røde tegltage. I byens udkant vidner de mange vandfyldte grave om tiden, da undergrundens råstoffer blev udnyttet. Luftfoto af Rønne set fra syd 84

4 Kulturmiljø og bybevaring Kun få byer i Danmark har så mange bevaringsværdige huse som Rønne. Årsagen til at Rønne er så velbevaret er bl.a. at i og 1800-tallet var Storegade med tilgrænsede gader centrum for handel og omsætning i byen, men i takt med at handelen voksede i slutningen af 1800-tallet rykkede butikker mod øst til nuværende Store og Lille Torv. Herved undgik det gamle Rønne den forandring som mange andre bykerner i Danmark undergik. Herudover har kommunen foretaget en tidlig indsats med bevaringsplaner for byen. Rønne rummer væsentlige kulturmiljøer, men der bør gøres en indsats for at sikre de forskellige bydeles særlige identitet Rønne i dag Rønne har i dag ca indbyggere og er langt den største by på øen, med bredt udbud af arbejdspladser og offentlig og privat service. Rønne er øens trafikknudepunkt og byen har beholdt forskellige regionale servicefunktioner, som henvender sig til hele øens befolkning. Rønne har siden kommunesammenlægningen i 2003 fungeret som øens regionscenter. Byens kernen er det gamle bycenter ved havnen, hvorom byen har udviklet sig i en række bueformede udviklingslag. Fra gaderne langs byskrænten er der fine kig til havnen, og fra de snævre gaderum er der kig til de store torve. Det første af de bueformede udviklingslag, som omgiver bykernen, rummer arbejderboliger fra 1800-tallets sidste del. Bebyggelsen består af lave dobbelthuse med smalle stier ved gavlene. Husene ligger på linje langs fortovskanten og skaber på den måde et byrum med en særlig fortættet stemning. Det andet bueformede lag i bebyggelsen rummer Rønnes rekreative bælte. Det følger i store træk Borgmester NielsensVej og er kendetegnet af velbyggede murermestervillaer, svenskehusene, koloni-haverne samt sportsanlæggene. Tredje lag i bebyggelsen er arealmæssigt meget stort. Det rummer industriens praktiske haller, det almene etagebyggeri med lejligheder samt parcelhuslandskaberne. Fra parcelhusene i første række ved Østerled er der udsigt til det åbne land med arrene efter mange års råstofudnyttelse. Rønnes gamle elektricitetsværk fra 1912 tegnet af arkitekt Anton Rosen Befolkning og boliger I 2005 havde Rønne indbyggere. Indbyggertallet har været jævnt faldende de sidste 5 år, fra personer. I 2010 forventes indbyggertallet at blive ca personer. Aldersfordelingen i Rønne er nogenlunde det samme som gennemsnittet på Bornholm. % år Rønne Bornholm Aldersfordeling opgjort den Danmarks Statistik I 2004 var der beboede boliger til indbyggere, svarende til 2,0 beboere pr. beboet bolig. Den gennemsnitlige husstandsstørrelse er lidt lavere end gennemsnitstørrelsen på Bornholm, som er 2,1 person pr. bolig. I 2004 var ud af boliger helårsbeboet. 48 boliger er registreredes om fritidsboliger, dvs. 0,6%, 429 boliger er registrerede som ubeboede boliger svarende til 5,8%. 51,4 % af boligmassen er opført før 1950, og 27,7% er opført efter Af de beboede boliger er 63,1 % ejerboliger, og 36,9% lejeboliger. 85

5 Helårsboliger i alt Beboede helårsboliger Tomme helårsboliger Ferieboliger Boligfordeling opgjort den Danmarks Statistik Aflastningscenter ved Vibegårds Runddel Erhverv og detailhandel Rønne er vokset i betydning som handels- og turistby. Rønne Kommune havde som mål at gøre Rønne til et turistmål i sig selv og at styrke handelslivet. Dette blev gjort bl.a. ved at igangsætte bymidteprojektet. Rønne Havn er kommunal havn, der drives af aktieselskab. I dag er Rønne Havn suverænt den største havn på Bornholm mht. transport af varer og passagerer. Havnen besøges desuden af mange gæstesejler og krydstogtfartøjer. Havnen har i dag kun få fiskefartøjer tilbage. Havnen omfatter store erhvervsarealer med havnerelaterede virksomheder. Nørrekås Havn blev oprindeligt etableret som fiskerihavn. Nu fungerer havnen som kommunal jolle og lystbådehavn og er Bornholms største. Rønnes detailhandel koncentreres i området omkring centrum, herunder arealer ved St. Torv og Lille Torv, ved St. Torvegade og Snellemark. Der vil fortsat være mulighed for en vis udbygning med detailhandel i eksisterende bygninger i centrum. Markedsdag på Rønne Torv I det for nylig udbyggede aflastningscentret for Rønnes detailhandelsområde ved Vibegårdsrunddel er der ikke flere udbygningsmuligheder. Se i øvrigt oversigtskort side 86 vedr. afgrænsning af detailhandelsområder. Der findes en bred vifte af både små og store virksomheder i erhvervsområderne ved Aakirkebyvej. Trafik En del af den trafik, der er uvedkommende for bymidten, er blevet ledt uden om bymidten ad rønnes ringgade Munch Petersens Vej, Zahrtmannsvej, Borgmester Nielsens Vej og Nordre Kystvej. På længere sigt planlægges en omfartsvej, så det bliver muligt at aflaste bycentret for gennemkørende trafik. Der reserveres arealer så Søndre-, Østre- og Nordre Ringvej med tiden ville kunne blive forbundet til en sammenhængende omfartsvej. Offentlig service Rønne har en række kommunale servicetilbud, herunder folkeskoler, flere børnehaver, centralbiblioteket, sygehus, uddannelsesinstitutioner, ældrecenter og diverse faciliteter til brug for ældre, etc., regionskommunens administrative virksomheder etableret i det tidligere rådhus og amtsbygninger Hertil kommer foreningsdrevne idrætsfaciliteter med f.eks. idrætshal, baneanlæg/stadion m.v., der almindeligvis drives med tilskud fra det offentlige. 86

6 Rønnes udviklingsmuligheder I regionkommuneplanens centerstruktur er Rønne defineret som regionskommunalt center, der som øens største byområde skal rumme de fleste overordnede funktioner, som betjener hele Bornholm (trafikforbindelser, sygehus, uddannelsesinstitutioner m.v.). Byen skal desuden fortsat være øens største handels, service og erhvervscenter. Rønne by skal styrkes som et vækstcenter og derved være dynamo for udvikling på hele øen (jf. del 3 - Bymønster og byudvikling ). Rønne Havn er Bornholms vigtigste trafikhavn og der skal fortsat sikres mulighed for, at havnen udvikler sig i overensstemmelse med de erhvervsmæssige vilkår (herunder sikre en god trafikafvikling til færger med gode opmarchforhold for biler, faciliteter til losning, terrorsikringsanlæg etc.). Der skal samtidig sikres bedst mulig sammenhæng mellem havn og by. De inderste, mest bynære dele af havnens landarealer og bugten ved Nørrekås skal videreudvikles som attraktive og rekreative åndehuller i tilknytning til den tætte by. Sammenhængen til byen skal sikres ved punktvise fodgængerforbindelser mellem havn og by. Nørrekås lystbådehavn inkl. landarealerne umiddelbart syd for og kystpromenaden nord for skal videre udvikles som et sammenhængende attraktivt område. Udviklingen af området vil ske efter Nørrekås lystbådehavn udarbejdelse af en helhedsplan. På arealet umiddelbart sydvest for Nørrekås, som p.t. er under opfyldning, vil der blive skabt mulighed for placering af et konferencecenter, udstillingsfaciliteter, multianvendelig hal m.v. Lystbådehavnens indsejlings- og liggeforhold skal forbedres. Samtidigt skal landområdernes generelle promenade- og oplevelsesmuligheder tilgodeses Rønnes gamle stationsbygning - Perronen En videre realisering af bymidteplanen vil være af fortsat positiv udvikling for byen som helhed og for handelslivet i særdeleshed. For at markere indgangen til bymidten fra havneområdet, og for at forbedre forbindelsen mellem havneområdet og byen, bør etablering af en torvedannelse ved den gamle stationsbygning prioriteres. Bymidteplanen bør kædes sammen med en trafiksanering af bymidten. Der åbnes mulighed for at etablere et parkeringshus på en af bymidtens eksisterende parkeringspladser. 87

7 Der findes i dag faktisk kun en centralt beliggende udbygningsmulighed i Rønne, Stenbanegrunden. Grunden rummer, i kraft af sin centrale beliggenhed og sit naboskab med den arkitektoniske perle Rønne Elektricitetsværk fra 1910, særlige kvaliteter. Grundens fremtidige anvendelse skal understøtte regionskommunens ønske om at styrke Rønne som et vækstcenter. Det kunne f.eks. være en ny type byboliger, uddannelsesinstitutioner, kulturelle institutioner eller lignende. Rønnes ungdomsuddannelser skal styrkes, eventuel ved at kombinere erhvervsuddannelser med særlige idrætstilbud. Til formålet eller lignede formål udlægges et området (Ankersminde) nord for Landsstævnestadion og syd for Tornværksvej til idrætsformål, idrætshøjskole, oplevelsespark eller lignende. Den Grønne Ring omkring Rønne by skal styrkes. Strandene, skovene samt bæltet af aktive og forladte råstofgrave skal forbindes af et sammenhængende stiforløb. Der skal arbejdes på at forbedre og formidle områdets oplevelses- og udfoldelsesmuligheder. Der er mulighed for at opføre nye boliger på et 36 ha areal i forlængelse af Rønne Syd kvarteret. Som alternativ til regulere parcelhusudstykninger bør der overvejes andre bofomer og en alternativ bebyggelsesplan for området, f.eks. bofællesskaber, blandede boformer, større attraktive boligparceller mm. Der findes desuden ca. 7,3 ha ubebyggede boligarealer i Rønne nord. Rønnes by størrelse og kompleksitet kræver, at der i planperioden ( ) etableres en tværfaglig planlægningsgruppe bestående af repræsentanter fra relevante virksomheder i regionskommunen, som i samarbejde med byens borgere og erhvervsliv arbejder med overordnet og detaljeret planlægning for byen. Fra Store Torv i Rønne 88

8 Arealudlæg i regionkommuneplanen Det centrale byområde Boligområder Rammerne for de følgende områder skal medvirke til at sikre bevaringsværdige bygninger og bymiljøer. Der henvises til Kommuneatlas for Rønne By. Områdernes skal anvendes til helårsboligformål. Der kan ikke etableres restaurationer, cafeer eller lignende i disse områder. 17.B.01 - Pæretræsdalen. Helårsboligformål. Omfattet af bevaringsdeklaration for de svenske træhuse. Lokalplan/byplanvedtægt nr.17,37 og 54 omfatter 17.B.02 - Store Torvegade nord. Helårsboligformål. Lokalplan/byplanvedtægt nr.2 omfatter 17.B.03- Svanekevej vest. Helårsboligformål. Lokalplan/byplanvedtægt nr.17,37 og 54 omfatter 17.B.04 Åkirkebyvej. Helårsboligformål. Lokalplan/byplanvedtægt nr.2 omfatter hele eller dele af området. 17.B.05 - Søndre Allé/Zahrtmannsvej. Helårsboligformål. Lokalplan/byplanvedtægt nr.54 omfatter 17.B.06 - Åkirkebyvej/Teglgårdsvejkvarteret. Helårsboligformål. Lokalplan/byplanvedtægt nr.2 omfatter 17.B.07 - Borgmester Nielsens Vej - Dr. Kabells Vej. Helårsboligformål 17.B.08 - Borgmester Nielsens Vej vest. Helårsboligformål. Lokalplan/byplanvedtægt nr.7 omfatter 17.B.09 - Landemærket Langelinie. Helårsboligformål. Lokalplan/byplanvedtægt nr.2 omfatter 17.B.10 - Lille Madse Gade. Helårsboligformål. Lokalplan/byplanvedtægt nr.2 omfatter hele eller dele af området. 17.B.11 - Stengade / Pingels Allé-kvarteret. Helårsboligformål. 17.B.12 - Nordlyst. Helårsboligformål. Lokalplan/byplanvedtægt nr. 2 og 56 omfatter hele eller dele af området. 17.B.13 - Zahrtmannsvænge nord. Helårsboligformål. 17.B.14 Kystparken. Helårsboligformål. Lokalplan/byplanvedtægt nr.47 omfatter hele eller dele af området. 17.B.52 - Klokkegade. Helårsboligformål. Lokalplan nr. 017 gælder for området. Blandede bolig- og erhversområder Rammerne for de følgende områder skal medvirke til at sikre bevaringsværdige bygninger og bymiljøer. Der henvises til Kommuneatlas for Rønne By. Områdernes anvendes til blandet helårsboligog erhvervsformål. Der udarbejdes lokalplan for fremtidig anvendelse af Stenbanegrunden. 17.BL.01 Bevaringsområdet. Helårsboligog erhvervsformål. Lokalplan/byplanvedtægt nr.17,37 og 54 omfatter Der kan ikke etableres restaurationer, cafeer eller lignende i disse områder. 17.BL.02 Hotel Hoffmann. Blandet helårsbolig- og erhvervsformål (kollegium, kursus og konferencevirksomhed el. lign.) 17.BL.03 - Østergadekvarteret. Helårsbolig- og erhvervsformål.. Lokalplan/byplanvedtægt nr.37 og 54 omfatter Der kan ikke etableres restaurationer, cafeer eller lignende i disse områder. 17.BL.04 - Stenbanen ved Landemærket. Privat og offentlig service, kulturelle formål, helårsbeboelse. Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 2 og 54 omfatter 17.BL.05 - Bryggerivej. Privat og offentlig service, helårsbeboelse. Der kan ikke etableres restaurationer, cafeer og lign. i området. 17.BL.06 - Kvartercenter v. Gartnervangen. Privat og offentlig service, helårsbeboelse. Der kan ikke etableres restaurationer, cafeer og lign. i området. Centerområder Rammerne for de følgende områder skal medvirke til at sikre bevaringsværdige bygninger og bymiljøer. Der henvises til Kommuneatlas for Rønne By. Områdernes anvendes til centerformål. 17.C.01 - Store Torv. Centerformål. Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 25 og 54 omfatter hele eller 89

9 Detailhandelsområdets afgrænsning: - Detailhandelsområde A - rødt - Detailhandelsområde B - gult - Særligt pladskrævende varegrupper - blåt (se def. i del 3, afsnit Detailhandel) dele af området.boliger tillades ikke i stueetagen. 17.C.02 - Musikhuset, Dams Gård. Centerformål. Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 63 omfatter Boliger tillades ikke i stueetagen. 17.C.03 - Lille Torv, Store Torvegade m.m. Centerformål. Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 54 omfatter Boliger tillades ikke i stueetagen. 17.C.04 Snellemark. Centerformål. Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 25 og 54 omfatter hele eller dele af området. Boliger tillades ikke i stueetagen. 17.C.05 Snellemarkcentret. Centerformål. Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 55 omfatter hele eller dele af området. Boliger tillades ikke i stueetagen. 17.C.06 Antoniestræde. Centerformål. Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 54 omfatter hele eller dele af området. 17.C.07 Magstræde. Centerformål. Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 54 omfatter hele eller dele af området. 17.C.08 Vibegårds Runddel. Centerformål. Aflastningscenter til detailhandel 90 Offentlige formål Rammerne for de følgende områder skal medvirke til at sikre bevaringsværdige bygninger og bymiljøer. Der henvises til Kommuneatlas for Rønne By. Områdernes anvendes til offentlige formål. 17.D.01 - Østre skole. Offentlige formål, så som skole mm. Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 2 omfatter 17.D.02 Privatskolen. Offentlige formål, så som skole mm. Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 54 omfatter 17.D.03 - Bibliotek og rådhus. Offentlige formål, så som kommunal administration, bibliotek, legeplads, park mm. Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 7 omfatter 17.D.04 - Bornholms Gymnasium. Offentlige formål, så som gymnasium mm. Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 54 omfatter 17.D.05, Hintzes Gård. Offentlige formål, så som gymnasium mm. Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 54 omfatter Erhvervsformål 17.E.01 - Erhversområde ved Zahrtmannsvej. Erhvervsformål (lettere industri og værkstedsvirksomheder, detailhandel med særligt pladskrævende varegrupper)

10 Den nordlige bydel Boligområder Rammerne for de følgende områder skal medvirke til at sikre bevaringsværdige bygninger og bymiljøer. Der henvises til Kommuneatlas for Rønne By. Områdernes skal anvendes til helårsboligformål. 17.B.15 Malmøvejkvarteret. Helårsbeboelse. Omfattet af bevaringsdeklaration for de svenske træhuse. 17.B.16 Sveasvejkvarteret.Helårsbeboelse. Omfattet af bevaringsdeklaration for de svenske træhuse. 17.B.17 Lærkevejkvarteret. Helårsbeboelse. Omfattet af bevaringsdeklaration for de svenske træhuse. 17.B.18 Haslevej, 17.B.19 - Svanekevej øst, 17.B.20 - Næbbe Odde Vej. Helårsbeboelse 17.B.21 - Rønne øst. Helårsbeboelse. Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 4, 5, 10 og 72 omfatter hele eller dele af området. 17.B.22 - Gartnervangenkvarteret. Helårsbeboelse. Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 45 omfatter 17.B.23 Frydenslundkvarteret, 17.B.24 - Fabriksvej-øst. Helårsbeboelse 17.B.25 - Holger Lundgrens Vej. Helårsbeboelse. Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 48 omfatter 17.B.26 - Pilehøj / Brøndshøj. Helårsbeboelse. Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 38 og 39 omfatt 17.B.27 Smålandsvej. Helårsbeboelse. Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 49 omfatter hele eller dele af området. 17.B.28 Vibehaven. Helårsbeboelse. Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 53 omfatter hele eller dele af området. 17.B.29 - Boligbebyggelsen Gartnervangen Helårsbeboelse. 17.B.30 Højvangsparken. Helårsbeboelse. Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 31 omfatter hele eller dele af området. 17.B.31 Sejersgårdskvarteret. Helårsbeboelse. Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 5 og 40 omfatter 17.B.32 Kommandanthøjen. Helårsbeboelse. Området ligger delvis i landzone og kan med lokalplan overføres til byzone. Erhvervsområder 17.E.02 - Erhvervsområde ved Fabriksvej. Erhvervsformål (lettere industri og værkstedsvirksomheder, detailhandel med særligt pladskrævende varegrupper. 17.E.03 Slagteriet. Erhvervsformål, industri mm. Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 44 omfatter 17.E.14 Manøvrebane. Erhvervsformål Øvelsesbane for køreundervisning. Støjkonsekvensområde omkring øvelsesområdet. 17.E.15 BOFA. Erhvervsformål industri mm Offentlige formål 17.D.06 - Åvangsskolen og Erhvervsskolen. Offentlige formål (skoler, funktionærboliger mm) Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 10 omfatter 17.D.07 - Sveasvej: Offentlige formål 17.D.08 - Almegårds Kaserne. Offentlige formå, så som kaserne med uddannelses- og øvelsesplads. Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 62 omfatter 17.D.09 Peterskolen. Offentlige formål, så som skole, soldaterhjem. Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 57 omfatter 17.D.22 og 17.D.23 Almegårds Kaserne. Offentlige formål, militært øvelsesområde Ferie- og fritidsformål 17.F.01, Stadion Nord. Fritidsformål, så som idrætsanlæg, -haller, -baner, klubhuse, regnvandsbassin. Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 1, 5 og 72 omfatter 17.F.02 - Kolonihaver Solvang, Fælleshåb og Rugmarken, 17.F.03 - Kolonihaver Rønne og Omegn, 17.F.04 - Kolonihaver Friheden - Fritidsformål (kolonihaver). 17.F.12 Skov ved Almegård Kaserne. Fritidformål offentlig skov 17.F.13 Landstævnestadion. Idrætsanlæg. 17.F Rekreativt område ved Rabækkeværket. Fritidformål 17.F.15 Nordskovens camping. Fritidsformål 17.F.20 Torneværksområdet grønt område, naturlegeplads 17.F.21 Ankersminde, Fritidsformål, idræt og uddanelse, delvis landzone, kan ved lokalplan overføres til byzone. 91

11 Den sydlige bydel Boligområder 17.B.33 - Bellmansvejkvarteret Helårsbeboelse. Området er omfattet af bevaringsdeklaration for de svenske træhuse. 17.B.34 - Strandvejen - Søndre Allé. Helårsbeboelse. Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 58 omfatter Sikring af bevaringsværdige bygninger og bymiljøer. 17.B.35 - Rønne Syd. Helårsbeboelse. Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 8 og 14 omfatter hele eller dele af området. 17.B.36 Smedegårdskvarteret. Helårsbeboelse. Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 20 omfatter Del af området er omfattet af lokalplan nr B.37 - Asakvarteret. Helårsbeboelse. Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 60 omfatter hele eller dele af området. 17.B.38 - Zahrtmannsvej Ullasvej, 17.B.39 - Sdr. Villavej. Helårsbeboelse. 17.B.40 - Åkirkebyvej øst. Helårsbeboelse. Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 20 omfatter hele eller dele af området. 17.B.41 Vibeellet. Helårsbeboelse. Landzone, kan ved lokalplan overføres til byzone 17.B.42 - Strandvejen-Vedbendvej. Helårsbeboelse. Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 58 omfatter 17.B.43 - Boligområde bag Fredensborg. : Helårsbeboelse, beboelse i tilknytning til hotel (refugium) Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 36 omfatter 17.B.44 Fredensborgkvarteret. Helårsbeboelse. Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 36 omfatter 17.B.45 - Smedegårdsvej syd. Helårsbeboelse. Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 43 omfatter Delvis landzone, kan ved lokalplan overføres til byzone 17.B.46 - Paradisvej. Helårsbeboelse. Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 9 omfatter hele eller dele af området. 17.B.47 - Søndergården og Peter Ipsens Vej. Helårsbeboelse samt offentlig service (kirke, daginstitution), Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 19, 24, 75 og 84 omfatter 17.B.48 - Zahrtmannsvænge syd. Helårsbeboelse. 17.B.49 - Petersminde og Marthasminde.: Helårsbeboelse. - Afrunding af boligområdet Rønne-syd. Landzone; kan ved lokalplan overføres til byzone. Forud for en detailplanlægning i området skal der udarbejdes og offentliggøres et forslag til landskabsmodningsplan for hele området. 17.B.51 Kanegårdsvej. Helårsbeboelse. Området ligger i landzone, kan med lokalplan overføres til byzone. Erhvervsområder 17.E.04 - Erhvervsområde ved Lunden. Erhvervsformål (lettere industri og værkstedsvirksomheder, detailhandel med særligt pladskrævende varegrupper). Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 9 omfatter 17.E.05 - Industrivej. Erhvervsformål (lettere industri og værkstedsvirksomheder, detailhandel med særligt pladskrævende varegrupper) 17.E.06 - Sandemandsvej, Lillevangsvej, Rabekken Erhvervspark. Erhvervsformål (industri-, værksteds- og entreprenørvirksomhed). Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 15, 28 og 60 omfatter Øvrige bemærkninger: Godkendelser efter Miljøbeskyttelseslovens kap. 5 til ny/udvidet virksomhed giveskun, såfremt der er skabt sikkerhed for, at aktiviteten ikke vil medføre risiko for forurening af grundvandet. 17.E.07 - Rabekken Erhvervspark. Erhvervsformål (administration, kontorer, servicefag, handel). Lokalplan/byplanvedtægt nr. 60 omfatter 17.E.08 - Rabekken Erhvervspark - Erhvervsformål, tungere industri m.m. Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 60 omfatter Erhvervsformål (tungere industri-, værksteds- og entreprenørvirksomhed). Offentlige formål 17.D.10 - Offentlige formål ved Paradisvej. Offentlige formål, så som ældrecenter, ældreboliger, lægehus, politigård m.m. Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 9 omfatter hele eller dele af området 17.D.11 - Gigtplejehjemmet. Offentlige formål, så som gigtplejehjem. Lokalplan/ byplanvedtægt 92

12 nr. 19 omfatter 17.D.12 - Plejecenter Slottet. Offentlige formål, så som ældrecenter, ældreboliger. Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 77 omfatter hele eller dele af området. 17.D.13 - Bornholms Centralsygehus. Offentlige formål (sygehus, administration, undervisning, personaleboliger).lokalplan/ byplanvedtægt nr. 74 omfatter 17.D.14 - Administration - Østre Ringvej. Offentlige formål (administration, materielgård) Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 15 omfatter hele eller dele af området. 17.D.15 - Kirkegården. Offentlige formål (kirkegård) 17.D.16 - Offentlige institutioner m.m. ved Sagavej. Offentlige formål (institutioner): Landzone, kan ved lokalplan overføres til byzone 17.D.17 - Offentlige institutioner m.m. ved Helsevej/Ullasvej. Offentlige formål (sygehus, plejeaktiviteter,offentlig administration, personaleboliger). Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 74 omfatter 17.D.18 - Offentlige institutioner m.m. ved Galløkkevej. Offentlige formål (undervisningsinstitutioner m.m.). Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 74 omfatter 17.D.19 - Søndermarsksskolen. Offentlige formål (skole, idrætshal, klubhuse). Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 20 omfatter hele eller dele af området. 17.D klassescenter m.m. ved Vibgård Offentligt formål, skole m.m. 17.D.25 - Vibegård. Offentligt formål, økologisk lanbrugscenter Ferie- og Fritidsformål 17.F.05 - Marthasmindeskoven. Fritidsformål, rekreativt område, ingen bebyggelse. 17.F.06 - Galløkken. Fritidsformål, rekreativt område. Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 41 omfatter Rekreative formål, ingen ny bebyggelse (undtagen evt. mindre udvidelse af eks.bygninger): Delvis landzone, kan ved lokalplan overføres til byzone. 17.F.07 - Stadion Syd. Fritidsformål (idrætsområde). Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 20 omfatter, ingen bebyggelse (undtagen redskabsskure nødvendige for driften) 17.F.08 - Curdtslund. Rekreative formål; ingen bebyggelse, regnvandsbassin. Området er omfattet af lokalplan nr F.09 - Søen ved Zahrtmannsvej. Rekreative formål; ingen bebyggelse, regnvandsbassin. Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 74 omfatter hele eller dele af området. 17.F.16 Hotel Griffen. Ferie- og fritidsformål, feriehotel, konference- kursusvirksomhed. Lokalplan nr. 83 omfatter hele området. 17.F.17 - Hotel Ryttergården. Ferie -og fritidsformål - (hotel-, kursus- og konferencevirksomhed). Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 14 omfatter 17.F.18 - Hotel Fredensborg. Ferie- og fritidformål(hotel-, kursus- og konferencevirksomhed). Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 36 omfatter 17.F.19 - Reservation til hotel; Rønne syd. Ferie- og fritidsformål (hotel-, kursus- og konferencevirksomhed) Landzone, kan ved lokalplan overføres til byzone 17.F.22 - Rideskole. Fritidsformål, Rideskole, med tilhørende bolig, ridehal og fold. Området er omfattet af lokalplan nr for område ved smedegårdsvej. Sommerhusområde 17.S.01 - Lersøvej. Området anvendes til ferieog sommerhusbebyggelse. 93

13 Havneområdet m.m. Boligområder 17.B.50 Nørrekås. Husbådeområde Offentlige formål 17.D.20 - Renseanlæg. Offentligt formål 17.D.21 - Østkraft. Offentligt formål, kraftværk og kraftvarmeværk. Erhvervsområder 17.E.09 - Øernes Kaj. Erhvervsformål- havnefområl (passager- og trafikfaciliteter i forbindelse med færgeleje)lokalplan/ byplanvedtægt nr. 86 omfatter 17.E.10 - Kulpieren m.m. Havne- og erhvervsformål (værksteds- og oplagsvirksomhed) 17.E.11 Vesthavnen. Havne- og erhvervsformål (tungere industri-, produktions-, værkstedsog oplagsvirksomhed). Delvis landzone, kan ved lokalplan overføres til byzone 17.E.12 Sydhavnen. Erhvervsformål havneformål, og servicering af krydstogtsturister. Lokalplan/ byplnvedtægt nr. 32 omfatter hele eller dele af området. 17.E.13 Nordhavnen. Havne- og erhvervsformål, samt mindre service- og truistformål (trafikhavn, transport-, værksted- og oplagsvirksomhed, turistservice). Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 59, 66 og 86 omfatter 17.E.16 - Konference- og kulturcenter. Erhve rvsformål(konferencecenter, uddannelsescenter, restauration, museum), privat og offentlig service, havnerelateret erhverv (vejadgang til opmarcharealer). Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 66 omfatter Ferie- og Fritidsformål 17.F.10 - Havnepromenade og Sdr. Bådehavn. Rekreative formål (bådehavn, promenade, restauration). Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 86 omfatter 17.F.11 Nårrekås og havnepromenade. Fritids og småbådshavn. 94

14 B BL C D E F S = = = = = = = Boligformål Blandet bolig- og erhvervsformål Centerformål Offentlige formål Erhvervsformål Ferie- og fritidsformål Sommerhusområde 8 Skole ( Børnehave! Fritidshjem 2 Plejehjem & Bibliotek Målestok 1: Nye vejudlæg Nye byarealer 95

15 B BL C D E F S = Boligformål = Blandet bolig- og erhvervsformål = Centerformål = Offentlige formål = Erhvervsformål = Ferie- og fritidsformål = Sommerhusområde 8 Skole ( Børnehave! Fritidshjem 2 Plejehjem & Bibliotek Målestok 1: Nye vejudlæg Nye byarealer 96

16 B BL C D E F S = = = = = = = Boligformål Blandet bolig- og erhvervsformål Centerformål Offentlige formål Erhvervsformål Ferie- og fritidsformål Sommerhusområde 8 Skole ( Børnehave! Fritidshjem 2 Plejehjem & Bibliotek Målestok 1: Nye vejudlæg Nye byarealer 97

17 B BL C D E F S = Boligformål = Blandet bolig- og erhvervsformål = Centerformål = Offentlige formål = Erhvervsformål = Ferie- og fritidsformål = Sommerhusområde 8 Skole ( Børnehave! Fritidshjem 2 Plejehjem & Bibliotek Målestok 1: Nye vejudlæg Nye byarealer 98

18 18 - Sandvig Sandvig har været et lille fiskerleje langt op i vor tid. Det omtales første gang i kilder fra Sandvigs lokalisering hænger sammen med middelalderens sildefiskeri. Senere i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet var brydningen af granit, anlæggelsen af en havn og jernbane samt turismen vigtige faktorer for byvæksten. Den nuværende havn blev anlagt som fiskerihavn i 1833 og udbygget til sin nuværende størrelse i 1863, bortset fra et nyt jollebassin, der blev anlagt i 1980 erne. Fiskeriet og røgerierne satte sit tydelige præg på Sandvig, og de gamle bindingsværkshuse stammer fra tiden, hvor byen var fiskerleje og avlsbrugerby. Åbningen af jernbanen fra Rønne til Sandvig bidrog yderligere til udvikling en på Nordbornholm. Sandvig var i årene fra 1913 til 1953 endestation for Nordbanen. Udover de mange sommergæster, der benyttede sig af Sandvigs hoteller, kom folk fra hele øen til byen for at deltage i byens aften- og natteliv, og en meget stor del af dem kom med toget. Landskabet Sandvig ligger smukt i landskabet ved Osand bugt på det nordøstlige Bornholm i udmundingen af en sprækkedal, der strækker sig mod sydvest over Hammersøen til Hammerhavnen på vestkysten. Sandvig Havn Stenbrydningen på Hammerværket gav sidst i 1800-tallet arbejde til mange Sandvigborgere og emigranter fra Sverige. Der blev bygget arbejderboliger til de mange stenbrudsarbejdere, som ligger her endnu. Stenbrudsvirksomheden fortsatte til først i 1970 erne, og området er i dag et fredet naturområde med et landskab, der bærer tydelige spor af fortidens stenindustri. Bornholms turisme begyndte i Sandvig i slutningen af 1800-tallet. Det særegne naturgrundlag samt byens placering ved havet trak turister til fra Tyskland i stort tal, og turistindustrien fik kronede dage. I løbet af få år blev der bygget flere store hoteller ved vandet. Senere fik danskere og svenskere også øjnene op for områdets kvaliteter. Nordbornholm var i mange år det foretrukne sted for øens gæster. Sandvig strand Nord for sprækkedalen ligger det fredede klippemassiv Hammerknuden og syd for Sandvig ligger Langebjerg, der er et andet fredet noget mindre klippemassiv. Fra Sandvig er dette landskab med god udsigt og smuk natur allestedsnærværende. I bugten mellem klipperne ligger Sandvig strand, der er en af de få sandstrande på Nordbornholm. Lige bag stranden ligger campingpladsen. Området nord for Sandvig er omfattet af 300 meter strandbeskyttelseszone, og området omkring Sandvig Batteri er fortidsmindebeskyttet. Der findes desuden et par skanser i den nordlige del af vigen og fredede strandenge tæt på Sandvig Batteri. 99

19 Kulturmiljø og bybevaring Sandvig er et bevaringsværdigt kulturmiljø med mange bevaringsværdige bygninger, bl.a. Sandlinien og Stenarbejderboligerne fra 1891, den gamle rådstue, og de gamle bondegårde fra 1700 og 1800-tallet, der i dag ligger inde i byen. Sandvig er omfattet af bevarende lokalplan. Hotellerne i Sandvig fortæller om den forrygende periode i byens historie fra de sidste årtier af 1800-tallet til udbruddet af første verdenskrig. De fleste af de gamle hotelbygninger tjener den dag i dag deres oprindelige formål. Ifølge kulturmiljøatlas for Bornholm er hotellernes arkitektoniske og bygningsmæssige kvalitet stærkt svingende. Vilkårene for hoteldrift er ganske vist stærkt ændrede, men hotellerne fylder ikke desto mindre meget som et væsentligt kulturmiljø i byen. Udviklingen siden 1970 erne er på nogen områder gået hårdt udover Sandvig. Mange boliger i den gamle bykerne har fået sommerhusstatus eller anvendes som ferieboliger. Nogle af de gamle, firlængede gårde er blevet omdannet til hoteller, pensionater og ferielejligheder. Bygninger er blevet ombygget til restauranter og sommerforretninger. Nogle ombygninger er ikke udført med hensyntagen til den oprindelige bygningsstil, ligesom skiltning og belysning ikke harmonerer med den historiske by. Luftfoto af Sandvig og Hammersøen set fra nord-øst 100

20 Sandvig i dag Sandvig by har en unik placering ved Sandvigbugten på Bornholms nordøstkyst med en lang række attraktioner. Byen er omringet af et særligt naturskønt område, som besøges af tusindvis af turister hvert år. Sandvig har udviklet sig fra at være et økonomisk aktivt samfund med beskæftigelse indenfor stenindustri, fiskeri og turisme til at være turistby om sommeren og mørklagt boligby om vinteren. Byens grundstruktur består af et landsbyagtigt miljø med smalle snoede gadeforløb, nogle avlsbrugergårde, en lille forstad af arbejderboliger til stenbruddet og hoteller til turismen. Allermest præges havnen og kyststrækningen af de store hoteller fra århundredeskiftet. Karakteristisk for byen er dette skalaspring mellem de lave bindingsværkshuse og de fleretagers hoteller. Trafikpresset har været stigende i sommersæsonen, især efter hurtigfærgens tilkomst. På grund af byens struktur med smalle og snoede gadeforløb opstår der jævnligt problemer med afvikling af trafikken. De havnenære områder er præget af Sandvigbatterierne og Rådstuen, Strandpromenaden, der strækker sig langs vandet og indrammes af en formskåret hæk og et bred bælte med rosenbede, og af Bølgebadet, som blev opført ved Sandvig strand i midten af 1970 erne under store protester fra borgerne. Bølgebadets halbygning dominerer strandområdet med sin bastante arkitektur. Erhvervsmæssigt har byområdet sin basis i turismen. I sommersæsonen har en række restauranter, gallerier, kunsthåndværkere mv. åbent. Desuden ligger sommerhusområderne tæt på bymidten. Havnen tjener i dag ganske få erhvervsfiskere, men benyttes af gæstesejlere om sommeren. På trods af fravær af offentlig og privat service fungerer byen som et attraktivt boligområde. Mange boliger er dog tidligere taget i brug til ferieboligformål. I dag er det ulovligt at benytte helårsboliger til ferieformål, efter de regler der gælder i regionskommuneplanen. Byens behov for offentlig service (skole, børnehaver m.v.) dækkes i hovedsagen i Allinge. Nordbornholms plejehjem er beliggende i Sandvig. Der er ingen indkøbsmuligheder i vinterperioden i Sandvig. Her er kun en sommeråben købmandsforretning. Den nærmeste dagligvarebutik findes i Allinge. Sandvig er forbundet med Allinge via Mellembyerne et boligområde langs Strandvejen samt et offentligt område med bl.a. skole og idrætsfaciliteter. Befolkning og Boliger* I 2005 havde Allinge-Sandvig 1707 indbyggere. Indbyggertallet har været svagt faldende de sidste 5 år, fra 1815 personer i I 2010 forventes indbyggertallet at blive ca personer. % Aldersfordeling opgjort den Danmarks Statistik I 2004 var der 893 beboede boliger/1729 indbyggere, svarende til 1,9 beboer pr. beboet bolig, 893 ud af 1075 boliger var helårsbeboet. Af de resterende 182 boliger er 107 registreret som ferieboliger (10%) resten er registreret som ubeboede helårsboliger, dvs. 7%. Ca. 66,3% af boligmassen er opført før 1950, godt 33,7% er opført siden Af de beboede boliger er 63,4% ejerboliger, og 36,6% lejeboliger år Helårsboliger i alt Tomme helårsboliger Allinge/Sandvig Bornholm Beboede helårsboliger Ferieboliger Boligfordeling opgjort den Danmarks Statistik * Opgørelse over befolkningstilvækst, alderssammensæt ning samt boliger omfatter både Allinge og Sandvig. 101

21 Sandvigs udviklingsmuligheder Sandvig vil fortsat kunne fungere og udvikle sig som en attraktiv boligby med nærhed til særlig store landskabs- og naturværdier. Men Sandvig har også stor attraktion som turistmål. Med Øresundsbroen og nye hurtigruter på færgesejladsen er der skabt et grundlag for at fastholde og udvikle den turisme, der de seneste årtier igen er blevet livsvilkår for området. Det er blandt andet derfor vigtigt at bevare byens identitet, skønhed og særlige bymiljø. Men samtidig udgør byen den fysiske og sociale ramme for de mennesker, der bebor den. Tiden har vist, at det kan være vanskeligt at forene disse interesser, og turismen har afgjort sat sit markante præg på byen. Havnens udviklingsmuligheder som fiskerihavn er begrænsede, og dens begrænsede størrelse i øvrigt gør, at den kun i ringe omfang kan udbygges til anvendelse for fritids- og gæstesejlere. Havnens turistmæssige potentiale er primært knyttet til havnen som kulturmiljø. byen, samt forskønne en nedslidt by og sikre et bevaringsværdigt kulturmiljø. Der vil blive foretaget trafikplanlægning og trafiksaneringer, etablering af byens torv, forskønnelse og forbedring af kyststrækningen og havneområdet mv. I regionkommuneplanens centerstruktur er Sandvig defineret som en mindre boligby. Byen skal hovedsagelig fungere som attraktivt boligområde med tæt tilknytning til lokale landskabs- og naturværdier. Der udlægges ikke erhvervsarealer. Lokal erhvervsvirksomhed samt detailhandel og service kan etableres og indpasses i centerområdet, her bl.a. tillades etablering af sæsonbegrænsede turistbutikker, gallerier og lignende (jf. del 3 - Bymønster og byudvikling ). Regionskommunen vil gennemføre et områdefornyelsesprojekt i Sandvig fra og med 2005 og fem år frem. Projektet planlægges og udføres i dialog med borgerne og erhvervslivet og skal medvirke til at fremme bymæssig udvikling i Sandvig, styrke byens identitet og borgernes tilhørsforhold til 102

22 Arealudlæg i regionkommuneplanen Der er i den hidtidige kommuneplanlægning udlagt et mindre areal på ca. 1,2 ha til helårsboligformål. Der kan ikke udlægges yderligere arealer pga. strandbeskyttelseslinien, fredningsbestemmelser og de omkringliggende sommerhusområder. Ifølge regionskommunens havneplan udskilles havnen som selvstændigt område og defineres som en mindre erhvervshavn. Blandede bolig- og erhvervsområder 18.BL.01 Sandvig Bymidte. Området skal anvendes til blandet bolig- og erhvrvsformål. Bydelen består af tæt-lav bebyggelse og er fuldt udbygget. Området omfattes af bevarende lokalplan nr Nye funktioner, til- og ombygninger skal udføres med respekt for områdets bevaringsinteresser. Byplanvedtægt nr. 2 i Allinge-Gudhjem Kommune er gældende for området, hvor Sandvigs hoteller er beliggende. Der tillades ikke etablering af ferielejligheder i tilknytning til helårsbeboelse. Nyt boligområde Boligområder 18.B.01 Hammershusvej. Området anvendes til helårsboligformål. Området er bebygget med tæt-lav boligbebyggelse. Et ubebygget areal på ca. 1,2 ha kan bebygges med attraktive helårsboliger. Der skal udarbejdes lokalplan for dette område. Området skal planlægges med hensyntagen til den gamle bys karakter, gadestruktur og bebyggelse samt områdets særpræg. Lokalplan nr bevarende lokalplan er gældende for de bevaringsværdige stenarbejderboliger ved Hammershusvej. 18.B.02 Sandlinien. Området anvendes til helårsboligformål. Området omfatter kun den bevaringsværdige rækkehusbebyggelse, der er bygget til stenarbejderne i Lokalplan nr bevarende lokalplan er gældende for området. 18.B.03 Strandvejen. Området anvendes til helårsboligformål. Området er bebygget med åben-lav villabebyggelse. Området er fuldt udbygget. Sandvig havn Erhvervsområder 18.E.01 Sandvig havn. Området anvendes til blandede havneformål, erhvervs- og fritidsformål samt mindre service- og turistformål, der naturligt kan indpasses. Nye aktiviteter skal indpasses under særlig hensyntagen til områdets kulturmiljø. Ferie- og fritidsformål 18.F.01 Sandvig Campingplads. Området anvendes til fritidsformål camping. Sommerhusområder 18.S.01 Langebjergvej. Området anvendes til fritidsformål - sommerhusbebyggelse. 18.S.02 Markvejen. Området anvendes til fritidsformål sommerhusbebyggelse og feriebebyggelse. Lokalplan nr Sommerhusområde ved Sandvig, lokalplan nr Langebjerg Hotel og feriepark, og lokalplan nr Sommerhusområde ved Markvejen er gældende for dele af området. 103

23 B BL C D E F S = Boligformål = Blandet bolig- og erhvervsformål = Centerformål = Offentlige formål = Erhvervsformål = Ferie- og fritidsformål = Sommerhusområde 8 Skole ( Børnehave! Fritidshjem 2 Plejehjem & Bibliotek Målestok 1: Nye vejudlæg Nye byarealer 104

24 19 - Snogebæk - Balka Fiskerlejet Snogebæk omtales første gang i 1555 men menes at have været beboet tilbage i middelalderen. Oprindeligt har der kun eksisteret en ret spredt bebyggelse, hovedsageligt i form af små avlsbrug, og beboerne har levet af landbrug og fiskeri. Det første egentlige havneanlæg blev etableret af fiskerne i 1869 og blev bygget helt inde ved kysten, men havnen sandede hurtigt til. I 1889 byggedes en ny ø-havn med en ca. 100 m lang gangbroforbindelse. Havnen er i nyere tid suppleret med jollehavn og dækmole. En større byvækst oplevede Snogebæk først i det 19. århundrede, hvor nye huse skød op mellem de ellers spredte smågårde. Mod nord mod Balka og mod syd ved Bro begyndte nye sommerhusområder at skyde op fra 1920 erne. Også i nyere tid er såvel byen som sommerhusområderne vokset en del. Samtidig er en hel del turistorienterede forretninger dukket op i havneområdet og langs Hovedgaden. Snogebæk er de seneste årtier udbygget med flere nye parcelhusområder mod vest, så Snogebæk by i dag har op mod 800 indbyggere. Nord for Snogebæk ligger et mindre byområde ved Balka Strand (Balka), der først er omtalt i det 18. århundrede. Oprindeligt var der blot nogle få husmandssteder, der var placeret ved en vig i det ellers ufrugtbare Balka Mark mellem Nexø og Snogebæk. Beboerne benyttede den lille vig som udgangspunkt for fiskeri. I 1915 byggede de lokale jolleejere et simpelt havneanlæg i form af en stenforkastning, der gennem 70 erne og 80 erne blev udvidet til 3 bassiner, der i dag kun benyttes til fritidsformål. Balka er vokset i nyere tid med parcelhuse anlagt omkring byområdets hovedstrøg, ofte iblandet sommerhusbebyggelse. Selvom Balka og Snogebæk lå i hvert sit sogn (Bodilsker og Povlsker), opfattes bydelen ved Balka ofte som tilknyttet Snogebæk, da de to områder er fysisk sammenvoksede gennem udbygningen af det store sommerhusområde ved Balka. Landskabet Snogebæk og Balka er anlagt på strandvolde aflejret på sandsten (Balka Sandsten og skifer???). Det ufrugtbare kystlandskab ved Balka og Bro er i dag blandt øens mest attraktive strandområder. Bag sommerhusområdet mellem Balka og Snogebæk ligger et stort vådområde, Hundsemyre, der er fredet og indeholder et rigt fugleliv. Foruden Hundsemyre og enkelte boliger præges det lave bagland bag sommerhusområdet af skovbevoksning og smålandbrug. Syd for Snogebæk findes flere gamle gårde og tilhørende landbrugsarealer. Kulturmiljø og bybevaring Snogebæk indeholder en del ældre bygninger som i forbindelse med udarbejdelsen af kulturmiljøatlasset fra 2003 er registreret som bevaringsværdige. De ældre bydele omfattes af bevarende lokalplan. Snogebæk havneområde I kulturmiljøatlasset er de gamle sommerhusområder, specielt området ved Bro, fremhævet som et særligt kulturmiljø, som repræsenterer mange bebyggelsestyper af træhuse fra 1920 erne, men som alligevel udgør en homogen bebyggelse med en særlig karakter. Traditionen med, at der ikke hegnes mellem sommerhuse i de lokale sommerhusområder, medvirker til, at skoven og ikke bebyggelsen dominerer området. Området er omfattet af lokalplan, der bl.a. sikrer, at området bevarer sin karakter, f.eks. uden hegning. Ved Balka er miljøet omkring havnen og stranden af særlig værdi. 105

25 Snogebæk og Balka i dag Fremvæksten af sommerhusområderne ved Balka og Bro har i høj grad påvirket udviklingen ved Snogebæk og Balka. Det oprindelige fiskerierhverv eksisterer fortsat i Snogebæk Havn, men ellers præges især Snogebæk af den øgede turisme. Det ældre Snogebæk by, nærmest havnen, fremstår i dag med åben-lav bebyggelse, der rummer en mangfoldighed af arkitektoniske stilarter, hvor gamle strandgårde iblandes forskelligartede parcelhusbyggerier. Mange huse i den lidt tættere bebyggelse langs Hovedgaden og ved havnen er i dag anvendt til forskellige forretningsformål, restauranter og turistmæssige formål, som i kombination med kyst- og havneområdet gør byen til et spændende opholdssted for såvel fastboende som områdets turister. Området vest for de ældre bydele præges udelukkende af nyere parcelhusbebyggelse. Befolkning og boliger Snogebæk og Balka har tilsammen 964 indbyggere. Fra 2000 til 2005 er indbyggertallet i Snogebæk steget fra 758 til 792. I 2010 forventes byens indbyggertal iflg. befolkningsprognosen at falde lidt igen, til ca Balkas befolkning er også øget fra 2000 til 2005 fra 155 til 172 personer. Også dette tal forventes at falde frem til 2010 til omkring 162 indbyggere. Den relativt store gruppe af ældre i området skyldes nok, at en del nyere boliger er indrettet til ældre. Men til gengæld er ca. 18% børn under 15 år, omtrentlig svarende til kommunegennemsnittet på 18,8. % år Snogebæk Bornholm Hovedgaden, Snogebæk % år Balka Bornholm Balka udgøres i dag af et åben-lavt parcelhusområde uden forretningsliv. Området domineres af de sommerhus- og hotelturister, der enten bor i området eller besøger Balka Strand. Borgere i både Snogebæk og Balka bruger i mange henseender Nexø som lokalt service- og indkøbscenter, selvom lokalområdet stadig rummer en del privat og offentlig service. Aldersfordeling opgjort den Danmarks Statistik I Balka er der procentvis endnu flere ældre og færre børn end i Snogebæk. 25 % er over 65, 42 % mellem 40 og 64. Der er kun godt 13 % børn under 15, men heraf er godt 6% under 4 år, hvilket antyder, at der er ved at flytte flere børnefamilier til området. 106

26 I alt er der 518 boliger i Snogebæk og Balka. hvoraf 416 er registreret som helårsbeboede. 70 boliger er registreret som sommerhuse i byzone (41 i Balka), mens 33 boliger er registreret som ubeboede (godt 6%). Under 30 % af boligmassen er opført før 1950, en meget stor andel, over 40 %, er opført siden Specielt i Snogebæk er over 5% af områdets boliger opført mellem 2000 og 2004, hvilket er den højeste procentuelle tilvækst i den periode på Bornholm. Af disse nye boliger er en hel del private andelsboliger. Der er ca. 35 almene boliger i Snogebæk. Andelsboliger i Snogebæk Godt 29% af de beboede boliger i Snogebæk er lejeboliger, mens under 6% lejes ud i Balka Helårsboliger i alt Tomme helårsboliger Beboede helårsboliger Ferieboliger Boligfordeling opgjort den Danmarks Statistik Snogebæk Havn 107

27 Snogebæk og Balkas udviklingsmuligheder Snogebæk har fortsat et aktivt fiskeri, men udviklingen har gjort, at byen i høj grad lever af turismen. Det skal i planlægningen sikres, at der fortsat er mulighed for at drive turistorienteret virksomhed, og at der også skabes nye muligheder for udvikling. Det mest iøjefaldende er udviklingen af et nyt fritidscenter (Dueoddecenteret) vest for byen, hvor uddannelse, idræt og sundhed kan kombineres med overnatningsmuligheder. Hvis det gennemføres, vil centeret bidrage til, at Snogebæk tilføres flere arbejdspladser, og at byen i endnu højere grad kan udvikles som turistcenter og som bosted. Der skal i planlægningen sikres mulighed for at bygge nye helårsboliger ved Snogebæk. Der er ikke mulighed for at udbygge sommerhusområderne. Balka er stort set udbygget, og der findes kun få ledige byggegrunde i området. Byrum og trafik Det overordnede vejnet ledes uden om byområderne, så områderne ikke belastes af gennemkørende trafik. Der er etableret offentlige parkeringspladser i tilknytning til strandene, især ved Balka Strand. Afgrænsning af detailhandelsområde B se def. del 3, afsnit Detailhandel Offentlig service Det er begrænset, hvad der i dag er af offentlig service i området. Der findes dog børnehaver i Snogebæk, og børn fra Snogebæk og Balka bruger i dag Bodilsker Skole. Povlsker skole blev nedlagt for flere år siden og er i dag er erstattet af Dueodde Efterskole. Det private foreningsliv er især stærkt i Snogebæk. Der findes en byforening, og en meget aktiv idrætsforening, der benytter bane- og halfaciliteter ved Dueodde Efterskole. Røgeriskorstene i Snogebæk 108