riluftsliv i bornholms regionskommune

Transkript

1 riluftsliv i bornholms regionskommune

2

3 Indhold Indledning...2 Friluftsrådet Kreds Bornholm...3 Vision for friluftsliv på Bornholm...4 Forslag til fremme af friluftslivet på Bornholm...5 Friluftsrådets generelle politik...14 Friluftsrådets lokale kredsbestyrelse vil med dette friluftsoplæg gerne opfordre kommunen til at sætte fokus på friluftsliv i kommuneplanen. Oplægget kan danne udgangspunkt for udarbejdelsen af en kommunal friluftspolitik eller fungere som inspiration til prioritering af indsatsen på friluftsområdet i kommunen. I oplægget redegøres for de lokale ønsker og behov for fremtidens friluftsliv i kommunen.

4 Indledning Friluftsrådets formål er at støtte og opmuntre til friluftsliv under hensyntagen til natur og miljø. Friluftsrådet varetager som paraplyorganisation mere end 90 tilsluttede organisationers og den almene befolknings behov for og interesser i et aktivt friluftsliv. Alle kan have glæde af et aktivt friluftsliv. En af Friluftsrådets vigtigste opgaver er at samle og forene de mange forskellige interesser for rekreativ benyttelse af landskabet at finde den største fællesnævner og medvirke til, at forvaltningen af friluftslivets rammer sker på bedst mulig måde. Dels skal befolkningens behov for at dyrke friluftsliv imødekommes, dels skal der tages det nødvendige hensyn til naturen. Styrken ligger i Friluftsrådets brede perspektiv, der rækker ud over særinteresser hos den enkelte. Friluftsrådets struktur af frivillige bygger på 23 kredse bestående af mellem 1 og 8 kommuner. Medlemsorganisationerne udpeger repræsentanter i hver kreds, og denne kredsrepræsentation vælger en kredsbestyrelse. Kommuneplanen skal ifølge planlovens 11 a varetage mulighederne for friluftsliv. Den skal indeholde helhedsorienterede planer for både byen og det åbne land, hvilket giver rig mulighed for at planlægge for det bynære landskab. Hvis politikerne har formuleret en samlet friluftspolitik og -strategi, kan denne inddrages i udarbejdelsen af den samlede kommuneplan. Kommuneplanens rammedel og redegørelse kan bruges til at beskrive kommunens intentioner for friluftsliv. Friluftsoplæg for Bornholm 2

5 Friluftsrådet Kreds Bornholm Friluftsrådets struktur af frivillige bygger på 23 kredse på landsplan. En af disse kredse er Kreds Bornholm. Kredsen består af et repræsentantskab og en kredsbestyrelse med 7 kredsbestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter, som vælges på et årligt repræsentantskabsmøde. Friluftsrådets Kreds Bornholm adskiller sig fra Friluftsrådets øvrige kredse ved, at der kun er 1 kommune i kredsens ansvarsområde. Derudover er det geografiske ansvarsområde nok landets lettest overskuelige. Ved omskrivning af et på Bornholm kendt politisk slogan kan man lidt populært sige: 1 ø, 1 kommune, 1 kredsbestyrelse. Samarbejdsrelationerne er derfor let overskuelige, og mulighederne for smidigt og direkte samarbejde er til stede. Dette har vi tidligere haft glæde af i vores samarbejde med kommunen, for eksempel i forbindelse med etablering af ridestinettet på Bornholm. Det er vores håb, at dette samarbejde kan fortsætte og udbygges i samme ånd i de kommende år, og vi håber, at Bornholms Regionskommune vil modtage dette kommunale friluftsoplæg i en positiv ånd. På Bornholm finder man på et relativt lille areal en fantastisk natur med stor variation, som indbyder til udfoldelse af stort set alle slags friluftsaktiviteter. Også i den sammenhæng er Bornholm unik. Der ligger et stort uudnyttet potentiale i udvikling af friluftsliv på Bornholm, og det er Friluftsrådets håb, at Bornholms Regionskommune vil påtage sig ansvaret for at igangsætte denne udvikling på Bornholm til glæde for både øens indbyggere og de mange gæster, som årligt besøger øen. 3 Friluftsoplæg for Bornholm

6 Vision for friluftsliv på Bornholm Friluftsrådets kredsbestyrelse på Bornholm har udviklet en vision for friluftsliv på Bornholm. Visionen er udviklet på baggrund af møder i kredsbestyrelsen samt temamøder i sommeren 2007 med kredsrepræsentanter og andre indbudte. Kredsbestyrelsens vision er følgende: Med Bornholms Regionskommune som den drivende kraft sker der en udvikling af friluftsliv på Bornholm inden for følgende områder: Der udvikles og formuleres en sammenhængende friluftsstrategi for hele Bornholm, som inddrager alle væsentlige aktører inden for friluftsliv på Bornholm Eksisterende friluftsfaciliteter vedligeholdes og udbygges, og nye friluftsfaciliteter etableres i overensstemmelse med friluftsstrategien Der udvikles en ø-dækkende friluftsportal, hvor alle offentlige og private friluftsfaciliteter fremgår, hvor der gives turforslag, og hvor der er henvisning til alle relevante aktører inden for friluftsliv på Bornholm Der er samme adgang til naturen som i dag også på arealer, som overgår fra offentligt til privat ejerskab Naturformidlingen og koblingen mellem turisme og friluftsliv styrkes Bornholm indgår aktivt i et samarbejde omkring friluftsliv i hele Øresundsregionen dækkende Østsjælland og Sydsverige Bornholms Regionskommune som drivende kraft Der er mange både offentlige og private aktører inden for friluftsliv på Bornholm, men den aktør, som geografisk dækker det største område, er Bornholms Regionskommune. Og det er Bornholms Regionskommune, som i stor udstrækning administrerer de lovmæssige rammer, hvordan adgang til naturen skal reguleres. Det er derfor Friluftsrådets opfattelse, at udvikling af friluftsliv på Bornholm bedst sker ved, at Bornholms Regionskommune påtager sig lederskabet for opgaven og sætter sig for bordenden for at inddrage alle, der er interesserede i arbejdet med at skabe bedre rammer for friluftsliv på Bornholm til glæde for både øens indbyggere og øens gæster. Friluftsoplæg for Bornholm 4

7 Forslag til fremme af friluftslivet på Bornholm I forlængelse af vores vision for friluftsliv på Bornholm har vi udarbejdet 3 konkrete forslag til fremme af friluftslivet på Bornholm. På de følgende sider gennemgår vi hvert af de 3 forslag. Samtidig vil vi henlede opmærksomheden på kortene på midtersiderne, som illustrerer forslagene. Forslagene kan for eksempel gennemføres i samarbejde med lodsejere, lokale foreninger, regionskommunen eller Skov- og Naturstyrelsen, og de kan for eksempel finansieres via støtte fra Lokale- og Anlægsfonden eller via de midler, der er blevet afsat til at etablere lokale grønne partnerskaber. Lokale grønne partnerskaber er en aftale, der er indgået mellem Kommunernes Landsforening, Miljøministeriet, Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet. Hensigten med aftalen er, at de 4 aftaleparter lokalt koordinerer og understøtter konkrete natur- og friluftsprojekter. Med kommunens nye nøgleposition på naturområdet vil det være oplagt, at kommunen spiller en central rolle bl.a. ved at sikre, at partnerskabsprojekter kan iværksættes i kommunen. Læs mere på Desuden kan en del af forslagene med stor sandsynlighed opnå støtte via puljen Tips- og lottomidler til friluftsliv. Midlerne administreres af Friluftsrådet, og hvert år uddeles cirka 50 millioner kroner til en lang række forskellige projekter. 5 Friluftsoplæg for Bornholm

8 FORSLAG 1: RUNDT OM BORNHOLM PÅ KRYDS OG TVÆRS en samlet friluftsstrategi for hele Bornholm Bornholm har brug for én overordnet strategi for, hvordan mulighederne for at dyrke friluftsliv på Bornholm skal udvikle sig i fremtiden. Og den strategi skal tilgodese både bornholmerne og øens gæster. Strategien bør udarbejdes under involvering af de vigtigste aktører såvel offentlige som private inden for friluftsliv på Bornholm. Dels for at sikre, at flest mulige interesser og aspekter medtages i strategien, og dels for at sikre, at de bornholmske aktører inden for friluftsliv påtager sig ejerskab for strategien, når den skal realiseres. Friluftsrådet kommer her med et forslag til en strategi, nemlig Rundt om Bornholm på kryds og tværs. Strategien er tænkt som et oplæg til at komme i gang, men ikke nødvendigvis som det færdige resultat. Strategiens grundtanke er, at der skal skabes et sammenhængende stisystem med nogle hovedfærdselsårer, hvor det er muligt at bevæge sig til vands, til fods, på mountainbike og/eller på hesteryg. Det skal ske ad ruter, hvor naturoplevelsen sættes i højsædet, hvilket i praksis vil sige langs sandstrande og klippekyster herunder i de bornholmske småhavne og fiskelejer, langs åer og sprækkedale og i de bornholmske skove og plantager. Som det kan ses på kort 1 (på midtersiderne), så er det idéen at tage udgangspunkt i det eksisterende stinet. Første skridt vil være at lukke huller i det nuværende stisystem, så man kan komme rundt på øen langs kysten og på kryds og tværs af øen ad et stisystem, hvor naturoplevelsen er den højest prioriterede faktor. På sigt kan stinettet udvides ved, at der suppleres med anlæggelse af for eksempel trekking-ruter, ridestier og mountainbikeruter. Disse kan sagtens lægges som parallelle stiforløb i samme geografiske naturområde. Stiforløbet bør hovedsageligt bevæge sig i skovrige områder, men dele af det kan med fordel etableres som en del af det åbne land for eksempel langs levende hegn og markskel, i randen af de dyrkede jorder, på braklagte jorder og på de dyrkningsfrie bræmmer, uden at der af den grund sker skade for naturen, miljøet og produktionen. Langs kysterne bør mulighederne for primitiv overnatning understøttes, for eksempel med kyst-shelters, og de små bornholmske havne og anløbspladser skal bevares levende og være et friluftsbesøg værd. Dette indebærer for eksempel ophalersteder til havkajakker samt mulighed for toiletbesøg. Langs hovedfærdselsårerne bør der etableres nye friluftsfaciliteter (shelters, teltpladser, bålpladser, aktivitetscentre osv.), hvor der er huller. Der bør opsættes Friluftsoplæg for Bornholm 6

9 ensartet skiltning langs hele stisystemet uanset om stierne befinder sig på statsligt, kommunalt eller privat område. Der bør udarbejdes kortmateriale over stisystemet i såvel hardcopy som digital form, som kan anvendes i markedsføringen af Bornholm blandt andet via Friluftsportalen. Og markedsføringen af strategien skal foregå som en naturlig del af Bornholms turismestrategi. Variationen i den bornholmske kystlinje er unik i Nordeuropa og meget indbydende til for eksempel havkajaksejlads. Men da det kræver overnatninger at sejle hele vejen rundt om Bornholm i havkajak, er der brug for primitive overnatningssteder. Friluftsrådet og Bornholms Regionskommune er i færd med at udpege og etablere 5 primitive overnatnings-steder, men det bør kun være begyndelsen. Hvis man vælger at arbejde efter strategien Rundt om Bornholm på kryds og tværs, bør man overveje at etablere primitive overnatnings-faciliteter (inklusive kystshelters) for hver cirka 15 kilometer, det vil sige i alt 8-10 lokaliteter. 7 Friluftsoplæg for Bornholm

10 Forslag 1 Rundt om Bornholm på kryds og tværs Signaturer: Eksisterende shelters og bålpladser Faciliteter: Eksisterende faciliteter på hovedfærdselsårer prioriteres. Nye friluftsfaciliteter (shelters, teltpladser, bålpladser, aktivitetscentre osv.) placeres på hovedfærdselsårer. Eksisterende småhavne Mulige steder for etablering af nye shelters, bålpladser, aktivitetscentre mv. Stier: Det eksisterende stinet inklusiv ridestier og MTB-ruter kan i stor udstrækning bruges indledningsvis. På sigt kan der suppleres med deciderede vandrestier. Markedsføring: Skal gøres bredt kendt for både bornholmere og gæster. Dette kan bl.a. ske gennem Friluftsportalen og via ensarte skiltning. Friluftsoplæg for Bornholm 8

11 FORSLAG 3 UDBYG DE BYNÆRE FRILUFTSFACILITETER Stjernerne angiver bynære områder, hvor der er, eller ønskes bynære friluftsfaciliteter. Især omkring Nexø mangler der muligheder for bynære friluftsfaciliteter. Den grønne ring ved Rønne Området har et stort udviklingspotentiale for bynært friluftsliv i og omkring de gamle råstofgrave. Her kan bl.a. etableres: Løbe-, MTB- og motionsstier Ridestier Mulighed for vandaktiviteter i de gamle råstofgrave Idrætsaktiviteter i samarbejde med de nærliggende klubber Natur- og kulturformidling i samarbejde med museer Etablering af en friluftsgård (partnerskabsaftale) Formidling via lokale virksomheder, f.eks. NCC og BOFA Mulighed for brobygning til andre områder, f.eks. militært øvelsesterræn, skove og plantager, samt Østersøen 9 Friluftsoplæg for Bornholm

12 FORSLAG 2: VANG GRANITBRUD SOM ØENS FRILUFTSCENTER et lokalt og regionalt fyrtårn for friluftsliv Senest i år 2014 skal NCC overdrage Vang Granitbrud (omfattende både Almeløkkebruddet og Vang Granitbrud) til Bornholms Regionskommune. Som en del af aftalen mellem Bornholms Regionskommune og NCC skal også pieren fjernes, men det er alene en aftale mellem Bornholms Regionskommune og NCC. Bruddet skal herefter anvendes til rekreative formål til glæde for bornholmerne og øens gæster. NCC har forpligtet sig til at aflevere bruddet opryddet og klargjort til rekreative formål og arbejder i årene frem til 2014 på at leve op til denne forpligtelse. Det er altså nu, NCC skal gøres opmærksom på, hvilke ønsker og krav bornholmerne har til området. NCC har i oktober 2001 udarbejdet et forslag om, at bruddet skal omdannes til en skulpturel park. Friluftsrådet finder forslaget spændende og visionært, og vi foreslår, at man i NCC s skulpturelle park indarbejder en plan for at gøre Vang Granitbrud til et lokalt og regionalt center for helårsbaseret udfoldelse af friluftsliv. Dette kan ske gennem følgende tiltag: Efterbehandling af klippevægge, så de kan anvendes til klippeklatring, herunder opsætning af faste ankre på nogle af klippevæggene Etablering af dækmole, så man kan lægge til med havkajak fra havsiden. Dele af den nuværende pier kan anvendes til formålet Etablering og afmærkning af mountainbikeruter samt etablering og afmærkning af ridestier og trekking-/vandreruter i nærområdet Etablering af bålpladser, shelters og primitiv teltlejrplads inkl. toiletfaciliteter Mulighed for lystfiskeri i såvel Østersøen som i bruddenes søer Information om muligheder for friluftsliv på Bornholm for eksempel på en stander eller i et infoskur eller ved at etablere et naturrum, der er en døgnåben, ubemandet base for formidling. Friluftsrådet er i øjeblikket i gang med at udvikle et koncept for naturrum. Kultur- og naturhistorisk formidling i samarbejde med lokale museer og oplevelsescentre Tilkørselsmulighed og parkeringsfaciliteter En forudsætning for gennemførelsen af de nævnte tiltag er, at aktiviteterne foregår på en måde, så de er til mindst mulig gene for den omkringliggende natur, naboer og lokalbefolkningen i øvrigt. Derfor skal aktiviteterne leve op til følgende forudsætninger: Aktiviteten må ikke være motordrevet (undtaget transport til og fra bruddet) Aktiviteten skal i hovedsagen foregå under bruddets kant for at genere naboer mindst muligt Friluftsoplæg for Bornholm 10

13 Aktiviteten skal i hovedsagen foregå på naturens præmisser, det vil sige uden at ødelægge eller væsentligt forstyrre den omkringliggende natur I dag bruges Opalsøen ved Hammeren i en vis udstrækning til aktiviteter som beskrevet ovenfor. Men Opalsøen ligger i et naturfølsomt område, og der er megen trafik, især i sommermånederne, med deraf følgende stort slid. Friluftsfolk oplever ofte, at de må gå forgæves, når de vil bruge området. Dette gælder især ved klatre- og rebaktiviteter. Ved etablering af et friluftscenter i Vang Granitbrud opnår man dels en aflastning af området omkring Opalsøen og dels at få et mere velegnet område, hvor der er plads til mange flere friluftsaktiviteter og -udøvere. Bornholm vil kunne fremvise et helt unikt tilbud i Sydskandinavien, hvor friluftsfolk kan mødes for at udveksle og udvikle deres tilgang til de mange forskellige aspekter af friluftsliv. Bornholm vil fremstå som et fyrtårn for friluftsliv i regionen, som vil virke tiltrækkende på mange mennesker også uden for Bornholm. Vang Granitbrud er beliggende ud til Bornholms vestkyst, og det vil derfor være oplagt at etablere shelters i forbindelse med aktiviteterne i friluftscentret. Etablering af shelters vil give overnatningsmuligheder for alle friluftsfolk i området både dem, der er aktive på vandet, og dem, der er aktive på land. FORSLAG 3: UDBYG DE BYNÆRE FRILUFTSFACILITETER bring natur og friluftsliv tæt på borgerne På trods af at den bornholmske befolkning har noget af landets bedste natur til at dyrke friluftsaktiviteter i, er det de færreste, der benytter sig af det i den travle hverdag. Det er oftest forbeholdt weekender og ferier. Tilgængelighed og smidighed er nøgleord, når man skal vælge sin aktivitet i hverdagen. Dette gælder for eksempel også for skoler og institutioner. Langt den største del af øens børn og unge går til daglig i skole og/eller institution i en af øens større byer. Og når lærere og/eller pædagoger i dagligdagen vælger aktiviteter, skal det være inden for en overskuelig afstand, og det skal være let at gå til. Derfor er bynære friluftsfacilite- 11 Friluftsoplæg for Bornholm

14 ter vigtige, hvis man ønsker at give sine borgere mulighed for dagligt at have et aktivt (frilufts-)liv. Nogle bornholmske byer er heldige at have bynære faciliteter. Disse er ofte etableret for at pleje turistinteresser. Det gælder for eksempel Allinge (Hammerknuden) og Åkirkeby (NaturBornholm). Derimod er der mange andre byer, for eksempel Nexø, som savner bynære friluftsfaciliteter i deres nærområde. Uden for Hasle ved Rubinsøen etablerede Bornholms Regionskommune i samarbejde med en lokal institution i 2006 en shelterplads, som er meget benyttet og rost. Det er sådanne initiativer, der skal være flere af omkring øens større byer. Lige uden for Rønnes bygrænse blev Den Grønne Ring etableret i forbindelse med DGI s landsstævne Den Grønne Ring er et meget spændende område, som mange, især skoler, institutioner og børnefamilier, har glæde af. Der er et meget stort udviklingspotentiale for bynært friluftsliv i Den Grønne Ring et udviklingspotentiale, som Bornholms Regionskommune i samarbejde med lokale partnere (idrætsklubber, institutioner, skoler, idrætsorganisationer, virksomheder med videre) kan udnytte i de kommende år. Udviklingspotentialet i Den Grønne Ring kan for eksempel udnyttes gennem et partnerskabsprojekt. Det er Friluftsrådets forslag, at der udarbejdes en plan for udbygning af de bynære friluftsfaciliteter i kommunen. Især kan der peges på en udbygning af Den Grønne Ring omkring Rønne samt etablering af friluftsfaciliteter omkring Nexø. I planlægningsarbejdet kan man med fordel inddrage lokale skoler, institutioner, klubber med videre, ligesom man bør overveje muligheden for at indgå partnerskaber i for eksempel driften og vedligeholdelsen af de forskellige faciliteter. I den forbindelse kan Friluftsrådet understøtte arbejdet via de landsdækkende projekter Grønt Flag Grøn Skole, Grønne Spirer og Skoven i Skolen. Den Grønne Ring omkring Rønne Der er som nævnt et stort udviklingspotentiale for bynært friluftsliv i Den Grønne Ring omkring Rønne. For eksempel kan de gamle råstofgrave (fra udvinding af kaolinit) langs Porcelænsvej udnyttes til forskellige vandaktiviteter: Kæde-robåd: En kæde-robåd består af en robåd, der kan sejles i begge retninger, og som er fastgjort til en kæde under vandet. Årerne er også sat fast, så de ikke kan fjernes Picnicplatforme i vandet: Ude på vandet anlægges små platforme med borde og bænke og pullerter til fortøjning af robåde eller kajakker Friluftsoplæg for Bornholm 12

15 Kano/kajak-holdepladser (kajakhotel): For at gøre det nemmere for ejere af kanoer og kajakker at komme ud at sejle kan man bygge skure med aflåste bokse, som kan lejes. De vil også kunne bruges af kommunen og institutioner. Aqua-center : Udlejning af kajakker, kanoer, fiskestænger og biologiske testsæt, som kan bruges til skolernes undervisning. Grejbank: Herfra kan lokale foreninger låne friluftsudstyr, for eksempel kajakker, robåde, mountainbikes, Trangiasæt, klatreudstyr og så videre. Etablering af en friluftsgård (partnerskabsaftale). De bynære arealer ved Nexø Det er vigtigt, at friluftsfaciliteterne omkring Nexø udbygges, hvis man ønsker at give byens borgere mulighed for dagligt at have et aktivt (frilufts-)liv. Her er en række eksempler på aktiviteter, som kan iværksættes på de bynære arealer ved Nexø: Løbe-, mountainbike- og motionsstier Rideterrænbaner Idrætsaktiviteter i samarbejde med de nærliggende klubber Natur- og kulturformidling i samarbejde med museer Grejbank, hvorfra lokale foreninger kan låne friluftsudstyr, for eksempel mountainbikes, Trangia-sæt og klatreudstyr Naturlegepladser Naturlegepladser og andre bynære friluftsfaciliteter giver mulighed for aktiviteter i dagligdagen. Kombineres dette med lettilgængelige muligheder for naturformidling (for eksempel undervisningsmidler til brug i faget natur/teknik for klasse), gives der mulighed for, at skoler, institutioner, klubber og børnefamilier vælger at tilbringe tid aktivt i naturen i hverdagen. 13 Friluftsoplæg for Bornholm

16 Friluftsrådets generelle politik FRILUFTSLIV GIVER LIVSKVALITET Friluftsliv giver livskvalitet. Når friluftsliv integreres i de relevante kommunale forvaltningsområder, som sundhed, børn og unge, skole, ældre, kultur og fritid samt natur og miljø, opnås en lang række synergieffekter. Bedre muligheder for friluftsliv i en oplevelsesrig og tilgængelig natur skaber større naturforståelse, øger sundheden, forebygger livsstilsrelaterede sygdomme blandt borgerne og gør samtidig kommunen attraktiv. Friluftsrådet opfordrer kommunerne til at inddrage organisationerne og borgerne i den kommunale opgaveløsning. Alle kommuner skal lave en strategi, hvor der tages aktiv stilling til rammerne for det lokale demokrati og formuleres visioner og spilleregler. Friluftsrådets lokale kredsbestyrelser er klar til at deltage aktivt i kommunernes fremtidige arbejde med de områder, der vedrører friluftsliv og natur. Det kan foregå gennem de grønne råd og grønne partnerskabsprojekter eller andre fora. >> friluftsraadet.dk/354 (Det Friluftspolitiske Handlingsprogram) >> friluftsraadet.dk/553 (friluftsliv i kommunerne) >> groennepartnerskaber.dk Formidlingen af kommunens natur, kultur og friluftsliv er vigtig. Den vil gøre borgere og turister opmærksomme på kommunens tilbud, få flere mennesker ud at dyrke friluftsliv og skabe større naturforståelse. Formidlingen kan eksempelvis foregå gennem naturvejledning, naturskoler, udeundervisning, friluftsfaciliteter eller friluftskort. >> friluftskortet.dk >> friluftsraadet.dk/493 (formidling) >> groentflag.dk >> natur-vejleder.dk >> skoveniskolen.dk Friluftsoplæg for Bornholm 14

17 Turismen er vigtig for mange danske kommuner. Det er den også for Friluftsrådet, som ikke mindst arbejder for at fremme bæredygtig turisme. Friluftsrådet ser en betydelig synergi imellem friluftslivets tilbud til kommunens borgere og turister. Tiltag, der kommer såvel borgere som turister til gode, kan for eksempel være nationalparker, cykel- og vandreruter, lejrpladser, udlejning af kanoer og kajakker eller formidlingen af natur- og friluftstilbud. >>friluftsraadet.dk/471 (Friluftsrådet og turisme) >>friluftsraadet.dk/1361 (download Friluftsliv på dagsordenen i nationalparkerne! ) FRILUFTSLIV I BYEN Mere og bedre friluftsliv i byens grønne og blå områder er afgørende for borgernes livskvalitet og sundhed, og byernes indretning har stor betydning for friluftslivets muligheder. Mulighederne kan øges gennem etablering af nye grønne områder, forbedring af natur og oplevelser samt etablering af flere friluftsfaciliteter. 85 procent af befolkningen bor i byerne, og derfor har det stor betydning, at der er attraktive opholdssteder og arealer, som er tilgængelige, og som giver gode muligheder for varierede oplevelser. Det samme gælder kommunens infrastruktur af stier, som giver borgerne mulighed for at færdes via sammenhængende stisystemer mellem hjem, arbejde, institutioner og indkøb. Attraktive grønne og blå områder er nødvendige for god udøvelse af friluftsliv. På landsplan har vi fået flere grønne områder i byernes randzoner, men alt for mange grønne områder inde i byen forsvinder eller bliver mindre, og mange har stadig et naturindhold, som kan forbedres. Ofte er adgangen til byens blå områder det vil sige søer, åer, kyststrækninger, havneområder og kanaler for ringe, og faciliteterne kan forbedres. >>byensfriluftsliv.dk >>friluftsraadet.dk/671 (grønne byrum) >>friluftsraadet.dk/1375 (Odense Deklarationen) FRILUFTSLIV I DET ÅBNE LAND Kyster Danmarks cirka kilometer kyststrækning er et vigtigt grundlag for friluftsliv med et stort udviklingspotentiale, og kystfriluftsliv står højt på Friluftsrådets dagsorden. Det er fortsat vigtigt at fastholde og arbejde for god adgang til og langs kysten blandt andet ad markveje, stier og fællesveje samt at fjerne ulovlig skiltning. 15 Friluftsoplæg for Bornholm

18 >>friluftsraadet.dk/1106/7234 (kystfriluftsliv) Landbrugsområder Landbrugslandet er en del af danskernes landskabsopfattelse, og det er afgørende, at befolkningen kan færdes i produktionslandskabet. Friluftsrådet mener, at der uden skade for naturen, miljøet og produktionen kan åbnes for yderligere færdsel i det åbne land, for eksempel langs visse hegn og markskel, i randen af de dyrkede jorder, på braklagte jorder og på de dyrkningsfrie bræmmer. >>spor.dk >>dn.dk (Danmarks Naturfredningsforening) >> >>landdistriktsprogrammet.dk Skove Skovene er af største betydning for friluftslivet. Det anslås, at hver dansker i gennemsnit besøger skovene 11 gange årligt. Derfor er det vigtigt fortsat at arbejde for bedre faciliteter i skovene samt bedre muligheder for at færdes og opholde sig i de private skove. Cirka en ottendedel af Danmark er dækket af skov, hvoraf cirka 25 procent er offentligt ejet. Der er behov for yderligere skovrejsning, som kan skabe bedre vilkår for friluftslivet og bidrage til opfyldelsen af den af Folketinget vedtagne politiske målsætning om at øge det danske skovareal. Kommunal skovrejsning kan benyttes til at give borgerne bedre friluftsmuligheder og gavne naturen. Bynær skov kan tilmed gøre kommunen attraktiv for tilflyttende borgere og virksomheder og kan medvirke til at beskytte grundvandet. Bynær skovrejsning er et oplagt element i det lokale arbejde med fastlæggelse af en kommunal friluftspolitik, og skovrejsningen kan udgøre en markant del af kommuneplanerne. Ved planlægningen af al ny skov er det en god idé at overveje, hvilke oplevelser den nye skov skal indeholde. Friluftsrådet opfordrer til at inddrage de lokale brugere allerede tidligt i planlægningsfasen. >>friluftsraadet.dk/499 (skovrejsning) Råstofgrave Tidligere graveområder byder på spændende muligheder for naturoplevelser og naturformidling. I mange tilfælde vil tidligere råstofgrave også kunne rumme ekspressive aktiviteter som motocross, skydebaner eller terrænkørsel, da forholdene ofte giver en god støjafskærmning. Friluftsoplæg for Bornholm 16

19 >>friluftsraadet.dk/1826 (friluftsliv i råstofgrave) Søer og vandløb Friluftsrådet opfordrer til at forbedre mulighederne for sejlads på søer og vandløb. Roere, lystfiskere, surfere, fuglekiggere og mange andre har glæde af de danske søer og vandløb, og naturoplevelsen er fællesnævner for aktiviteterne. En fornuftig kommunal planlægning af den rekreative anvendelse af vandløb og søer kan medvirke til at mindske eller forhindre konflikter mellem de forskellige friluftsaktiviteter, lodsejerinteresser og naturbeskyttelsesinteresser. Oprettelse af brugerråd for vandløb og søer kan bidrage til at forebygge eventuelle konflikter. >>skovognatur.dk >>friluftsraadet.dk/495 (adgangs- og færdselsforhold) FRILUFTSLIV I DE BYNÆRE LANDSKABER Overgangen mellem land og by, de bynære landskaber, udgør en vigtig ramme for friluftsliv. Derfor er adgangen til de bynære landbrugsområder, skove og natur- og kulturmiljøområder vigtig at forbedre. Adgangen mellem by og land forhindres eller besværliggøres ofte af store veje, jernbaner, boligområder eller andre barrierer. Friluftsrådet anbefaler, at der tages højde herfor allerede ved planlægningen af nye byområder og infrastrukturanlæg, og at der arbejdes for at forbedre adgangen på tværs af eksisterende barrierer. Muligheden for at færdes mellem byen, boligen og arbejdspladsen og det åbne land kan optimeres eller forbedres ved anlæggelse af flere gang- og cykelstier mellem by og land. Ved en fremtidig byudvikling bør infrastruktur og grønne kiler fra de bynære naturområder ind i byen inddrages. Tekst: Friluftsrådet samt kredsbestyrelsen for Friluftsrådet Kreds Bornholm. Støttet af Tips- og lottomidler til friluftslivet. Kortgrundlag: Copyright Kort & Matrikelstyrelsen. Trykt: 100 eks. maj 2008 Findes i elektronisk form på 17 Friluftsoplæg for Bornholm

20 Friluftsrådets sekretariat Scandiagade København SV Tlf Friluftsrådets kreds Bornholm Kredsformand Ingrid Kofod Larsen Brogårdsvej Klemensker tlf