Vidensfilosofi Viden som Konstruktion

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vidensfilosofi Viden som Konstruktion"

Transkript

1 Vidensfilosofi Viden som Konstruktion Martin Mølholm, studieadjunkt & ph.d. stipendiat Center for Dialog & Organisation, Institut for Kommunikation Helle Wentzer, lektor E-Learning Lab, Center for brugerdreven innovation, læring og design. Institut for Kommunikation

2 Hvorfor vigtigt at vide noget om konstuktivisme? ò Argumenter: 1. Subjektet betydning i erkendelse af objektet/fænomenet/ sagen. 2. Sprogets strukturerende rolle for erfaringsdannelse og beskrivelse. 3. Hvordan fås fælles meningsbestemmelse, dvs. Ikke objektiv og streng forstand men INTERSUBJEKTIV? 1. Konstruktion af mening og betydning ml. subjekter, dvs. Sociale konstruktion af mening

3 Konstruktionismens Idé I Konstruktionisme kan ses som et konsekvent bud på en teori, der opgiver forestillingen om, at viden eller erkendelse skal have et fundament i, eller skal internaliseres i, individer, i psyken [...] Konstruktionismen betragter viden som noget, der er baseret på relationer i fællesskab og på sprog som en fælles aktivitet. Søren Kruse: Konstruktionismens ide side 243

4 Konstruktionismens Idé II Konstruktionismen er kendetegnet ved tre forhold: 1. Sproglig mening opstår gennem social interdependens. Sociale relationer er [...] konstituerende for kommunikationen, og den individuelle rationalitet må ses som et biprodukt af disse relationer; 2. Sproglig mening er kontekstafhængig, viden må [...] forstås ud fra lokale sociohistoriske betingelser; 3. Sprog tjener primært en fællesgørende funktion. Al viden tjener således ikke en privat, men en social funktion. Alle sprog er således anvendt i den betydning, at de tjener en social funktion. Søren Kruse: Konstruktionismens ide side 244

5 Mening & Handling Sprog er handling, og får sin mening gennem handling: Betydningen af et ord må defineres i forlængelse af den funktion eller brug, ordet har i vores daglige praktiske og intellektuelle foretagsomhed; Meningen er i det vi gør! At bruge sproget er [...] at kunne følge en regel og indgå i fællesmenneskelig handlemåde, et sprogspil. Søren Kruse: Konstruktionismens ide side

6 Livsform & Mening Livsformen er [...] den overleverede baggrund, med dens mytologier og verdensbilleder, hvorpå vores liv og handlinger udspilles; Den enkeltes sproghandlinger og forståelse af sig selv er knyttet til sproget i brug og fordeler sig på de mange forskellige sprogspil og livsformer, som et liv består af [...] Mening er på forhånd givet med sprog og livsform, og dermed ikke noget frit i luften svævende, vi kan vælge. Søren Kruse: Konstruktionismens ide side 249

7 Regler & Socialisering Wittgenstein forudsætter en indlæring, indøvelse eller socialisering som regler, den enkelte må internalisere og dermed tilpasse sig i forhold til; Internaliseringen af sprogspil og livsformer er følgefænomener ved brugen af sproget; At følge en regel er ikke begrundet i en intellektuel akt, men i vores handling, der efter endt indlæring falder os naturlig: Overgangene er egentlig allerede gjort alle sammen betyder: jeg har ikke længere noget valg [...] Når jeg følger reglen, vælger jeg ikke. jeg følger reglen blindt. Søren Kruse: Konstruktionismens ide side 249; Ludwig Wittgenstein: Filosofiske Undersøgelser, 219.

8 Sociale Systemer De følgende overvejelser går ud fra, at der findes systemer. Niklas Luhmann: Sociale Systemer side 48

9 Sociale Systemer Frem for alt skal det undgås, at systemteorien bliver fortolket snævert som blot en metode til virkelighedsanalyse. Selvfølgelig bør man ikke forveksle udsagn med deres genstande; man bør være sig bevidst, at udsagn kun er udsagn og videnskabelige udsagn kun videnskabelige udsagn. Niklas Luhmann: Sociale Systemer side 48

10 system/omverden Der er i dag faglig konsensus om, at differencen mellem system og omverden må være udgangspunktet for enhver systemteoretisk analyse. Systemer [...] konstituerer og vedligeholder sig selv ved at frembringe og opretholde en difference til omverdenen, og de benytter deres grænser til regulering af denne difference. [...] difference er den funktionelle betingelse for selvreferentielle operationer. Niklas Luhmann: Sociale systemer, side 52-53

11 Selvreference & autopoiesis Man kan betegne et system som selvreferentielt, når det selv konstituerer de elementer, det består af [...] I denne forstand opererer selvreferentielle systemer nødvendigvis gennem selvkontakt, og de har ingen anden form for omverdenskontakt end selvkontakt [...] For at tydeliggøre, hvor meget dette begreb om basal selvreference adskiller sig fra en ældre [...] har Maturana og Varela foreslået betegnelsen autopoiesis. Niklas Luhmann: Sociale systemer, side 72

12 Autopoiesis II Autopoiesis forudsætter ikke på en tvingende måde, at systemets omverden er fuldstændig fri for den type af operationer, ved hjælp af hvilke systemet reproducerer sig selv. I levende organismers omverden findes andre levende organismer, i bevidsthedens omverden andre bevidstheder. I begge tilfælde er systemet egen reproduktionsproces ikke desto mindre kun anvendelig internt. Man kan ikke benytte den til sammenknytning af system og omverden. Man kan så at sige ikke tappe andres liv eller andres bevidsthed og overføre disse til sit eget system. Niklas Luhmann: Sociale systemer, side 73

13 Kompleksitet I Når antallet af elementer, som skal holdes sammen i et system, eller som omverden for et system, stiger, så støder man meget hurtigt på en tærskel, hvorefter det ikke længere er muligt at sætte hvert element i relation til ethvert andet [ ] Niklas Luhmann: Sociale systemer, side 61

14 Kompleksitet II Kompleksitet i denne forstand betyder selektionstvang, selektionstvang betyder kontingens, og kontingens betyder risiko. [...] Selektionen placerer og kvalificerer elementerne, selv om andre relationer mellem disse elementer ville være mulig. Dette, at også noget andet kunne være muligt, betegner vi med den traditionsrige term kontingens. Den henviser samtidig til muligheden for ikke at ramme den mest gunstige udformning Niklas Luhmann: Sociale systemer, side 62

15 Kompleksitet III Man må skelne mellem den ufattelige kompleksitet i systemet (eller i det omverden), som ville opstå, hvis man ville knytte alt sammen med alt, og den bestemt strukturerede kompleksitet, som kun kan selekteres kontingent. Niklas Luhmann: Sociale systemer, side 64

16 Erkendelse som operation I bestemmelsen af en operation vil vi [...] tale om forskel (destinction) og betegnelse (indication). [...] Det mulige bliver opfattet som difference mellem forskellige muligheder (inklusive dem, som netop er aktualiseret, og dem, som man kan vende tilbage til), og de muligheder, som aktualiseres, bliver så betegnet i deres identitet som dette-og-intet-andet. Niklas Luhmann: Sociale systemer, side 105

17 Fænomenet Mening I Fænomenet mening forekommer i form af et overskud af henvisninger til yderligere muligheder for oplevelse og handling. Noget står i fokus, i intentionens centrum, og andet antydes marginalt som horisont for en fortsættelse af oplevelsens og handlingens og-så-videre Niklas Luhmann: Sociale Systemer side 99.

18 Fænomenet Mening II Mening henviser altid til mening og aldrig ud af det meningsmæssige til noget andet. Systemer, som er bundet til mening, kan derfor ikke opleve eller handle meningsfrit. De kan ikke sprænge henvisningen fra mening til mening, i hvilken de selv er uundgåeligt involveret. Niklas Luhmann: Sociale Systemer side 101.

19 Fænomenet Mening III Men alt i verden, som meningssystemer kan optage og bearbejde, må antage form af mening; ellers forbliver det en øjeblikkelig impuls, en dunkel stemning eller en grel skræk uden tilknytningsmuligheder, uden kommunikationsmuligheder og uden effekt i systemet. Niklas Luhmann: Sociale Systemer side 103.

20 Blindhed Når man iagttager, må man gøre sig blind - blind for sig selv som iagttager, blind for enheden af den forskel, man iagttager med, blind for andre forskelle, som man kunne iagttage med, og blind for verden som helhed. Der er meget lidt, en iagttager kan iagttage. Ole Thyssen: Iagttagelse og blindhed, side

21 Operativ Konstruktivisme Erkendelse betragtes som en operation, nemlig den operation at markere en forskel: en forskel mellem det, man ønsker at rette sin opmærksomhed mod, og alt andet. Jens Rasmussen: Radikal og operativ konstruktivisme side 126

22 Selektion & kommunikation 1. selektion: Information 2. selektion: Meddelelsesadfærd 3. selektion: Forståelse Når en kommunikativ handling følger efter en anden, prøver denne altid, om den forudgående handling er blevet forstået. Uanset hvor overraskende tilslutningskommunikationen end falder ud, så bliver den også benyttet til at vise og iagttage, at den beror på en forståelse af den forudgående kommunikation. Testen kan falde negativt ud, og så giver den ofte anledning til en refleksiv kommunikation om kommunikationen. Niklas Luhmann: Sociale Systemer, side (2000-udgaven). Se evt. også Jens Rasmussen: Radikal og operativ konstruktivisme, side

Vidensfilosofi Etik & Undersøgelsesdesign

Vidensfilosofi Etik & Undersøgelsesdesign Vidensfilosofi Etik & Undersøgelsesdesign Martin Mølholm, studieadjunkt & ph.d. stipendiat Center for Dialog & Organisation, Institut for Kommunikation mam@hum.aau.dk Helle Wentzer, lektor E-Learning Lab,

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Elementerne udgør sammen en helhed hvis de står i en bestemt relation til hinanden. (23)

Elementerne udgør sammen en helhed hvis de står i en bestemt relation til hinanden. (23) Georg Kneer og Armin Nassehi Niklas Luhmann - introduktion til teorien om sociale systemer. Hans Reitzels Forlag, 1997 ISBN 8741229088 Af: Birgitte Michelsen og Torben Heikel Vinther Resume Niklas Luhmanns

Læs mere

OM UNDERVISNING - UNDERVISNINGSBEGREBET I SYSTEMTEORETISK OPTIK

OM UNDERVISNING - UNDERVISNINGSBEGREBET I SYSTEMTEORETISK OPTIK OM UNDERVISNING - UNDERVISNINGSBEGREBET I SYSTEMTEORETISK OPTIK UDDANNELSE OG INTENDERET FORANDRING Når der tales om uddannelse, tænker man først på en intentionel aktivitet, som bestræber sig på at udvikle

Læs mere

Differentiering, koblinger og hybrider

Differentiering, koblinger og hybrider Differentiering, koblinger og hybrider Niels Åkerstrøm Andersen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi 2013 1. Overordnet skelnen Systemer Maskiner Organismer Sociale systemer Psykiske systemer Interaktion

Læs mere

Den aktive forventningsafstemning

Den aktive forventningsafstemning Den aktive forventningsafstemning Scenekunstnerisk produktion er i langt de fleste tilfælde en kollaborativ proces og er derfor dybt afhængig af, at samarbejder fungerer på tværs af faggrupper, specialer

Læs mere

Hvordan er systemteorien mulig?

Hvordan er systemteorien mulig? Ole Bjerg Hvordan er systemteorien mulig? Luhmanns systemteori peger i sin måde at spørge til det sociale på tilbage til det klassiske: Hvordan er social orden mulig? Denne artikel sætter spørgsmålstegn

Læs mere

1 Problematiseringsfelt... 2

1 Problematiseringsfelt... 2 Indholdsfortegnelse 1 Problematiseringsfelt... 2 2 Analysestrategi... 5 2.1 Erkendelsesinteresse... 5 2.2 Analysebærende begreber... 6 2.2.1 Et blik for blikke... 6 2.2.2. Hvor bliver mennesket af?...

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Introduktion til Luhmanns organisationsteori i lyset af hans almene systemteori

Introduktion til Luhmanns organisationsteori i lyset af hans almene systemteori Introduktion til Luhmanns organisationsteori i lyset af hans almene systemteori Jeg vil i denne indledning give en udlægning af Luhmanns teori i fugleperspektiv, der ud fra en videnskabsteoretisk og metametodologisk

Læs mere

Samlet Miniordbog. Forklaringer af vigtige begreber

Samlet Miniordbog. Forklaringer af vigtige begreber Samlet Miniordbog Forklaringer af vigtige begreber Hos AttractorKurser er ord vigtige. Vores tekster og kursuslokaler er fyldt med ord og begreber fra de teorier, vi arbejder med i forhold til mennesker

Læs mere

Den trojanske kæphest

Den trojanske kæphest Frode Boye Andersen: Den trojanske kæphest Iagttagelse af kommunikation der leder "Afhandlingen tager empirisk afsæt i seks billeder fra et udviklingsprojekt i en organisation kaldet [Skolen] og argumenterer

Læs mere

Pædagogisk koncept i forhold til klinisk simulation

Pædagogisk koncept i forhold til klinisk simulation Pædagogisk koncept i forhold til klinisk simulation Hvad kvalificerer det vi gør? Sydvestjysk Sygehus LAKK Oktober 2008/August 2012 1 Pædagogisk model Hvorfor Pædagogisk filosofi Menneskesyn og samfundssyn

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Indledning...2. Emneafgrænsning...3. Problemformulering...4. Teori og metode...4. Distinktion...6. Kommunikation...7. Individ og samfund...

Indledning...2. Emneafgrænsning...3. Problemformulering...4. Teori og metode...4. Distinktion...6. Kommunikation...7. Individ og samfund... Indledning...2 Emneafgrænsning...3 Problemformulering...4 Teori og metode...4 Distinktion...6 Kommunikation...7 Individ og samfund...8 Analyse...11 Debatfora som organiseret interaktionssystem...11 http://livsstil.jubii.dk/debat/

Læs mere

Samfundets uddannelsessystem Tre forelæsninger om Niklas Luhmann Lars Qvortrup

Samfundets uddannelsessystem Tre forelæsninger om Niklas Luhmann Lars Qvortrup Samfundets uddannelsessystem Tre forelæsninger om Niklas Luhmann Lars Qvortrup 2. forelæsning: a. Klassen som interaktionssystem b. Klasseledelse og kompleksitetsreduktion Klassen som interaktionssystem

Læs mere

Læring, socialisering & uddannelse introduktion til kurset & læringsbegrebet

Læring, socialisering & uddannelse introduktion til kurset & læringsbegrebet Læring, socialisering & uddannelse introduktion til kurset & læringsbegrebet Læringsteori 1 Læring & forandringsprocesser,7.semester Efteråret 2009 Kurset i Læringsteori Lektion 1; 3.09 : Læring, socialisering

Læs mere

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI den 15-07-2017 kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Det narrative perspektiv Begrebet narrativ implicerer en relation. Der er en, som fortæller en historie til

Læs mere

Er der link til KLIK?

Er der link til KLIK? Bilagsliste Et systemteoretisk paradigme..bilag 01 Samfundet og dets sociale systemer...bilag 02 Beskrivelse af organisationen...bilag 03 Referat fra Byrådsmåde(Aak) d. 25. jun.2001...bilag 04 Notat It-Kontoret

Læs mere

Hvordan skaber vi trivsel og læring for alle børn og voksne i vore institutioner og skoler?

Hvordan skaber vi trivsel og læring for alle børn og voksne i vore institutioner og skoler? FYRAFTENSMØDE RINGKØBING - SKJERN Hvordan skaber vi trivsel og læring for alle børn og voksne i vore institutioner og skoler? Psykolog Jens Andersen jensa@post.tele.dk Tlf. 21760988 RELATIONEN ER GRUNDSTENEN

Læs mere

V ersus. Eksamensopgave i Kommunikation, forår 2006 Institut for Informations- og Medievidenskab Helsingforsgade 14 8200 Århus N

V ersus. Eksamensopgave i Kommunikation, forår 2006 Institut for Informations- og Medievidenskab Helsingforsgade 14 8200 Århus N V ersus Eksamensopgave i Kommunikation, forår 2006 Institut for Informations- og Medievidenskab Helsingforsgade 14 8200 Århus N Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Den valgte empiri...

Læs mere

TRE KOMMUNIKATIVE NIVEAUER

TRE KOMMUNIKATIVE NIVEAUER TRE KOMMUNIKATIVE NIVEAUER Kommunikation er helt grundlæggende er operationsform for sociale systemer, og består i tegnudveksling gennem en givent fysisk kanal. Selv tale kan beskrives som sådan i og med

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde EPOS KONFERENCE FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG 26.10.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT, INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE (DPU) AU Disposition I. Hvad

Læs mere

Ludwig Wittgenstein & ledelse. - Bud på hvad en sprogfilosof kan give af perspektiver på ledelse.

Ludwig Wittgenstein & ledelse. - Bud på hvad en sprogfilosof kan give af perspektiver på ledelse. Ludwig Wittgenstein & ledelse. - Bud på hvad en sprogfilosof kan give af perspektiver på ledelse. Andreas Juhl & Thorkil Molly Søholm (c) 2003 Målet med denne artikel er at give en præsentation af udvalgte

Læs mere

Komparation af udvalgte begreber fra Foucault og Luhmanns 2. ordens iagttagelseshorisonter

Komparation af udvalgte begreber fra Foucault og Luhmanns 2. ordens iagttagelseshorisonter Danmarks Pædagogiske Universitet Komparation af udvalgte begreber fra Foucault og Luhmanns 2. ordens iagttagelseshorisonter Speciale i pædagogisk sociologi Vejleder: Jens Rasmussen Kandidatuddannelsen

Læs mere

Indhold. 3.2.4 Organisationskultur... 71 3.2.5 Sammenfatning af caseanalyse... 80. 4 Konklusion 83. 5 Perspektivering 87. 6 Litteraturliste 91.

Indhold. 3.2.4 Organisationskultur... 71 3.2.5 Sammenfatning af caseanalyse... 80. 4 Konklusion 83. 5 Perspektivering 87. 6 Litteraturliste 91. Indhold 1 Introduktion 1 1.1 Indledning............................ 1 1.2 Problemfelt........................... 2 1.3 Problemformulering...................... 15 1.4 Videnskabsteoretiske ståsted.................

Læs mere

SMAG OG LÆRING. Internat LO skolen den 9. december Karen Wistoft

SMAG OG LÆRING. Internat LO skolen den 9. december Karen Wistoft SMAG OG LÆRING Internat LO skolen den 9. december Karen Wistoft Saturday, December 13, 2014 Karen Wistoft december 2014 2 Oplæggets indhold A. SMAGforLIVET B. Baggrund og pædagogiske forskelle C. Læringsområdet

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Forslag til videreudvikling af uddannelsesbogen i Elevplan. http://jens.subsite.dk

Forslag til videreudvikling af uddannelsesbogen i Elevplan. http://jens.subsite.dk Forslag til videreudvikling af uddannelsesbogen i Elevplan http://jens.subsite.dk Masterspeciale i IKT og læring Af: Jens Rohleder Vejleder: Mie Buhl Ålborg Universitet, januar 2005 Indledning: Hvorfor

Læs mere

Marie Louise Odgaard Møller

Marie Louise Odgaard Møller Introduktion: Løgstrup og Kant Forlaget Klim påbegyndte for et par år siden det vigtige arbejde at nyudgive størstedelen af K.E. Løgstrups værker inden for den næste årrække i en serie med titlen Løgstrup

Læs mere

Teori-praksis i sygeplejerskeuddannelsen -

Teori-praksis i sygeplejerskeuddannelsen - Teori-praksis i sygeplejerskeuddannelsen - Studieordningen som reference for skole- og klinisk undervisning Tina Bering Keiding, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet.

Læs mere

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS 10.03.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Oplæggets indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III. IV. Sundhedspædagogik

Læs mere

Organisationsteori Forelæsning 6: Det åbne perspektiv v/ Knud Erik Jørgensen

Organisationsteori Forelæsning 6: Det åbne perspektiv v/ Knud Erik Jørgensen Organisationsteori Forelæsning 6: Det åbne perspektiv v/ Knud Erik Jørgensen Næste gang: Forelæsning 7: Elementer i det åbne perspektiv og perspekrivet socialpsyko-logisk set Læs side 114-127 i Mejlby

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Det systemteoretiske interview - Interviewet som meningsdannelse - Anders la Cour Morten Knudsen Niels Thyge Thygesen WP 8/2005

Det systemteoretiske interview - Interviewet som meningsdannelse - Anders la Cour Morten Knudsen Niels Thyge Thygesen WP 8/2005 Det systemteoretiske interview - Interviewet som meningsdannelse - Anders la Cour Morten Knudsen Niels Thyge Thygesen WP 8/2005 MPP Working Paper No. 8/2005 September 2005 ISBN: 87-91181-94-1 ISSN: 1396-2817

Læs mere

Ulighed og sundhed - et muligt indhold i undervisningen?

Ulighed og sundhed - et muligt indhold i undervisningen? Ulighed og sundhed - et muligt indhold i undervisningen? Af Søren Kruse, lektor Skolen kan skærpe elevernes bevidsthed om, hvordan social ulighed hænger sammen med sundhed. I denne artikel gives ideer

Læs mere

denne artikel. 1 Det gælder først og fremmest forestillingen om mennesket som udgangspunkt og

denne artikel. 1 Det gælder først og fremmest forestillingen om mennesket som udgangspunkt og Verden som vilje og system eller: Spørgsmålet om mennesket i systemteorien Begiver man sig ind i det systemteoretiske univers, må man være indstillet på at deponere en betragtelig del af sin common sense

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17

Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17 INDHOLD FORORD 9 INDLEDNING 13 Det sundhedspædagogiske problemfelt 18 Viden og værdier hvorfor? 18 Styringsbestræbelser og sundhedspædagogik 20 Sundhedspædagogikkens inderside og yderside 23 1 SUNDHED

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Ergoterapi, viden, abduktion og profession

Ergoterapi, viden, abduktion og profession Ergoterapi, viden, abduktion og profession 1 Det moderne samfund producerer professioner Funktionel differentiering som en særlig effektiv måde at løse samfundsmæssige problemer. Specialisering Arbejdsdeling

Læs mere

Ledelse under forandringsprocesser

Ledelse under forandringsprocesser Ledelse under forandringsprocesser - om lederens beslutningspræmisser under en intern fusionsproces i en offentlig organisation Sina Harbo Christensen Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut

Læs mere

Realitetens konflikt. Versus. konfliktens Realitet

Realitetens konflikt. Versus. konfliktens Realitet Realitetens konflikt Versus konfliktens Realitet En filosofisk samtidskritik med afsæt i Niklas Luhmanns systemteori. Af Steen Ole Rasmussen Copyright, Det Stenske Forlag / Steen Ole Rasmussen, 2011-2020.

Læs mere

Fornuft og lidenskab - Kompleksiteten i konkurrerende former for fornuft. Foredrag af Anders Bordum

Fornuft og lidenskab - Kompleksiteten i konkurrerende former for fornuft. Foredrag af Anders Bordum Fornuft og lidenskab - Kompleksiteten i konkurrerende former for fornuft Foredrag af Anders Bordum Mine budskaber Budskab 1, er at der findes mange konkurrerende former for fornuft, hvilket gør fornuft

Læs mere

Bachelorprojekt 7. semester PV10K Gruppenummer 19 PV10122 PV10125

Bachelorprojekt 7. semester PV10K Gruppenummer 19 PV10122 PV10125 Bachelorprojekt 7. semester PV10K Gruppenummer 19 PV10122 PV10125 Udarbejdet af: Louise Reinevald Nørgaard PV10122 Rikke Ankerstjerne Thomsen PV10125 Vejleder: Ina Munch Antal anslag: 71.962 Afleveringsdato:

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Er virkeligheden opdaget eller opfundet?

Er virkeligheden opdaget eller opfundet? Er virkeligheden opdaget eller opfundet? Af Carsten Hjorth Pedersen, pædagogisk konsulent i Kristent Pædagogisk Institut. Mange pædagogiske strømninger påvirker undervisningen i grundskolen. Lærebøgerne

Læs mere

Brugerdreven innovation - Et metodisk blik Niels Henrik Helms, Knowledge Lab Syddansk Universitet

Brugerdreven innovation - Et metodisk blik Niels Henrik Helms, Knowledge Lab Syddansk Universitet Brugerdreven innovation - Et metodisk blik Niels Henrik Helms, Knowledge Lab Syddansk Universitet - Out of the Box? Out of the Box(2)? Hvordan gør man så det? At kende kassen At have det fremmede blik

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

ETIK UDEN MORAL. Det gode menneske i det postmoderne samfund. Ole Bjerg. Museum Tusculanums Forlag Københavns Universitet

ETIK UDEN MORAL. Det gode menneske i det postmoderne samfund. Ole Bjerg. Museum Tusculanums Forlag Københavns Universitet ETIK Ole Bjerg UDEN MORAL Det gode menneske i det postmoderne samfund Museum Tusculanums Forlag Københavns Universitet 2010 3 etik-u-moral_sats.indd 3 01-12-2009 11:32:16 4 etik-u-moral_sats.indd 4 01-12-2009

Læs mere

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi 12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke

Læs mere

Spil og spilleregler -om spillets analytik i samfundsvidenskaben

Spil og spilleregler -om spillets analytik i samfundsvidenskaben Spil og spilleregler -om spillets analytik i samfundsvidenskaben Erik Højbjerg Fra bogen: Anders Esmark, Carsten Bagge Lausten og Niels Åkerstrøm Andersen (red.) Socialkonstruktivistiske analysestrategier

Læs mere

Rene ord for pengene. Eksamensopgave i kommunikation 24. november 2004. Sociale systemer... 5

Rene ord for pengene. Eksamensopgave i kommunikation 24. november 2004. Sociale systemer... 5 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE...1 INDLEDNING...3 METODE...4 TEORI...5 Sociale systemer... 5 Kompleksitet og omverden...5 Iagttagelse...6 Sociale systemer som autopoietiske systemer...7 Wittgenstein...

Læs mere

Følelser i arbejdet. Som professionel relationsarbejder skal du engagere dig følelsesmæssigt i de mennesker du arbejder med.

Følelser i arbejdet. Som professionel relationsarbejder skal du engagere dig følelsesmæssigt i de mennesker du arbejder med. Følelser i arbejdet Annette Groot Aut. Psyk. Specialist & supervisor Institut for Relationspsykologi Som professionel relationsarbejder skal du engagere dig følelsesmæssigt i de mennesker du arbejder med.

Læs mere

Inklusionens udfordringer

Inklusionens udfordringer Inklusionens udfordringer Master i offentlig ledelse Søren Nielsen Masterafhandling Vejleder: Camilla Sløk Anslag: 113.168 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1 Problemstilling... 3 1.2 Hvad skal

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Naturfagenes egenart

Naturfagenes egenart Naturfagenes egenart konference, Odense 26. august 2010 Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet Naturvidenskabernes egenart Hvad kan naturvidenskaberne bibringe de unge, som

Læs mere

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ

Læs mere

At designe fremtiden. Lektor Jørgen Gleerup, IFPR, SDU og UC Syd -DK

At designe fremtiden. Lektor Jørgen Gleerup, IFPR, SDU og UC Syd -DK At designe fremtiden Lektor Jørgen Gleerup, IFPR, SDU og UC Syd -DK Titel Fortolkning af Etienne Wenger (2004): Vi må have den rette sociale læringsforståelse ikke mindst da vi ikke længere blot vil tilpasse

Læs mere

Individet i det senmoderne samfund

Individet i det senmoderne samfund Individet i det senmoderne samfund Antropologi vs. Systemteori Erkendelsens fremskridt betyder for samfundsvidenskaben, at der gøres fremskridt i erkendelsen af betingelserne for erkendelse. Pindsvinet

Læs mere

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer

Læs mere

SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV

SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV Konference Fuglsøcentret Aarhus Kommune den 25. maj 2016 Karen Wistoft Professor, Danmarks Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

Læs mere

Projektrapport udarbejdet af:

Projektrapport udarbejdet af: Projektrapport udarbejdet af: Eva Nielsen Hanne Birgitte Møller Jakob Luis Edelmann Fenger Mette Henningsen Afleveret torsdag den 17. december 2009 Vejleder: Nikolaj Stegeager Censor: Kristian Langager

Læs mere

1: INDLEDNING. Coaching i organisationen Når coachen også er leder

1: INDLEDNING. Coaching i organisationen Når coachen også er leder 1: INDLEDNING siger til sine disciple, at hvis de bare har den mindste tro, kan de sige til bjerget, at det skal flytte sig, og at det derefter vil adlyde [Det Nye Testamente, Matt. 17:20]. Tænkt i en

Læs mere

Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori

Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori Nye horisonter til tryk.indd 1 25-11-2009 18:26:53 Nye horisonter til tryk.indd 2 25-11-2009 18:26:54 Maria Appel Nissen NYE HORISONTER I SOCIALT ARBEJDE

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Programmer for uafhængighed

Programmer for uafhængighed Programmer for uafhængighed Temamøde i Vidensklub for strategi og Ledelse i Frivillige organisationer Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi

Læs mere

Jack Mezirow Fakta Inspiration

Jack Mezirow Fakta Inspiration Jack Mezirow Fakta Professor, uddannelsesforsker indenfor voksenpædagogik ved Columbia University, New York. Ophavsmand til begrebet "transformativ læring", som han lancerede i 1978 og som han gennem 20

Læs mere

LÆRING I KLINISK PRAKSIS. Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori. Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky

LÆRING I KLINISK PRAKSIS. Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori. Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky LÆRING I KLINISK PRAKSIS Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky SYSTEMTEORI Som afsæt til at tænke læring i klinisk praksis

Læs mere

2. Forskellige former for objektivitet 27 Liv i multiverset 27 En mangfoldighed af verdener 32 Tolerance og respekt 36 Æstetisk forførelse 39

2. Forskellige former for objektivitet 27 Liv i multiverset 27 En mangfoldighed af verdener 32 Tolerance og respekt 36 Æstetisk forførelse 39 Indhold Forord 9 DEL I Kosmos, en forklaring af iagttagelse 1. Uden iagttageren er der intet 15 Alt sagt er sagt af en iagttager 15 I begyndelsen var forskellen 18 Forklaring af erfaring 21 Selviagttagelsens

Læs mere

Sproget som strategisk ledelsesressource

Sproget som strategisk ledelsesressource IDA konference 2014 Sproget som strategisk ledelsesressource Jørn Helder Cphbusiness Academy Programtekst Stadige forandringer og stor kompleksitet er et vilkår for såvel ledere som medarbejdere. Hvor

Læs mere

Lars Hjemmeopgave, uge36-05

Lars Hjemmeopgave, uge36-05 Lars Hjemmeopgave, uge36-05 Da vi var sammen på Handelsskolen i Roskilde tirsdags d. 6. sep. 2005, blev jeg kraftigt opfordret til at påtage mig hjemmeopgaven: At dokumentere den oversigts-figur over Luhmann

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar B 31. Januar 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Amino.dk i et systemteoretisk perspektiv Kommunikation på internettet v/janus Aaen

Amino.dk i et systemteoretisk perspektiv Kommunikation på internettet v/janus Aaen Amino.dk i et systemteoretisk perspektiv Kommunikation på internettet v/janus Aaen 22-11- 2011 Institut for informations- og medievidenskab v/aarhus Universitet Michael Rafn Hornbek og Marie Frølich INDLEDNING...

Læs mere

Udsatte unge i udkantsdanmark

Udsatte unge i udkantsdanmark Udsatte unge i udkantsdanmark De ikke-uddannelsesparate KL s uddannelsestræf 2015 Workshop: Lektor, ph.d. Lene Larsen, Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, RUC Konkrete projekter Unges læreprocesser

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem

Læs mere

Behavorisme, Konstruktivisme mm.

Behavorisme, Konstruktivisme mm. Behavorisme, Konstruktivisme mm. Læringsteori 2 Læring & forandringsprocesser,7.semester Efteråret 2007 indhold Behavorisme & Konstruktivisme Jean Piaget Gregory Bateson BEHAVORISME & KONSTRUKTIVISME Læringsteoretiske

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Det økonomiske menneske

Det økonomiske menneske Det økonomiske menneske Et filosofisk og systemteoretisk essay over Homo Economicus, markedsværdierne og den økonomiske rationalitet (udkommer 2015) Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Indhold Indledning

Læs mere

Klubbernes enestående mulighed Skolereformens nye roller, grænser og fællesskaber

Klubbernes enestående mulighed Skolereformens nye roller, grænser og fællesskaber Klubbernes enestående mulighed Skolereformens nye roller, grænser og fællesskaber Justine Grønbæk Pors, PhD Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School Innovativ

Læs mere

Før-leder-forløb 2013 modul 3. Gentofte Centralbibliotek Den 8. maj 2013

Før-leder-forløb 2013 modul 3. Gentofte Centralbibliotek Den 8. maj 2013 Før-leder-forløb 2013 modul 3 Gentofte Centralbibliotek Den 8. maj 2013 Program formiddag: 08.45-09.00: Kaffe og morgenmad 09.00-09.25: Velkomst & scenen sættes for dagens proces-laboratorium 09.25-10.00:

Læs mere

Ledelse og Rådgivning i landbruget

Ledelse og Rådgivning i landbruget Den Kgl. Vet- & Landbohøjskole Institut for Økonomi, Skov & Landskab Sektion for Økonomi Speciale i Økonomisk Rådgivning og Virksomhedsledelse 1997/98 Ledelse og Rådgivning i landbruget Set i lyset af

Læs mere

Introduktion til undervisningsdesign

Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord KOL og velfærdsteknologi Temadag til undervisere Torsdag d. 4/9-2014 Louise Landbo Larsen 1 Præsentation Fysioterapeut (2005) Underviser

Læs mere

Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen

Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen kj@vghf.dk Opfattelser af empowerment-begrebet Charles Dickens 1860:...I am empowered to mention that it is the intention of the person to reveal

Læs mere

FLERFAGLIGT SAMARBEJDE MED DANSKFAGET I HTX

FLERFAGLIGT SAMARBEJDE MED DANSKFAGET I HTX FLERFAGLIGT SAMARBEJDE MED DANSKFAGET I HTX Vejle, 27. januar 2014 Søren Harnow Klausen Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet Gennemførlighed og sammenhæng Forskellige former for og grader

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

VÆRDIER I DEN SUNDHEDSPÆDAGOGISKE SAMTALE - REFLEKSIV VÆRDIAFKLARING

VÆRDIER I DEN SUNDHEDSPÆDAGOGISKE SAMTALE - REFLEKSIV VÆRDIAFKLARING VÆRDIER I DEN SUNDHEDSPÆDAGOGISKE SAMTALE - REFLEKSIV VÆRDIAFKLARING Netværk for Patientundervisere Region Hovedstaden den 2. november 2016 Karen Wistoft, professor, DPU/AU Foredragets hovedtemaer a. Sociale

Læs mere

Manglende koordinering af skatteret og civilret i lovgivningsprocessen. Retssikkerhedskonference

Manglende koordinering af skatteret og civilret i lovgivningsprocessen. Retssikkerhedskonference Manglende koordinering af skatteret og civilret i lovgivningsprocessen Retssikkerhedskonference 4.11. 2009 Jakob Bundgaard Lektor, Ph.D., CBS Copenhagen Research Group on International Taxation (CORIT)

Læs mere

AUTORITET OG SKOLELEDELSE TESE * TESE *

AUTORITET OG SKOLELEDELSE TESE * TESE * 18. NOVEMBER 2009 TESE Anti-autoritet 2 TESE Ikke-autoritet Anti-autoritet Refleksiv autoritet: Den autoritet der iagttager distinktionen mellem autoritet og anti-autoritet. Denne skelnen kan ske i distinktionen

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Evaluering i natur og samfund

Evaluering i natur og samfund Evaluering i natur og samfund Ordet evaluering er hver mands eje. Alle evaluerer. Projekter, programmer, politikker, love, ledere, medarbejdere, elever evalueres. Vi har Danmarks Evalueringsinstitut og

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

5.2 Begrebsafklaring refleksionen i centrum?

5.2 Begrebsafklaring refleksionen i centrum? 5.2 Begrebsafklaring refleksionen i centrum? Vi har ovenfor set, at det reflekterende perspektiv i sig selv ikke gør krav på fremkomme med en løsning, som er entydig, og som ud fra dette kan anvendes til

Læs mere

Systemisk blik på metoder og læring

Systemisk blik på metoder og læring Systemisk blik på metoder og læring 2007 Master i Læreprocesser Masterspeciale 4. semester 2007 Institut for Læring Aalborg Universitet Vejleder: Henrik Vardinghus-Nielsen 1 Titelblad Systemisk blik på

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere