Akkorder bruges til at akkompagnere musik. Akkorderne tænkes opbygget af tertser der er stablet på hindanden.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Akkorder bruges til at akkompagnere musik. Akkorderne tænkes opbygget af tertser der er stablet på hindanden."

Transkript

1 Akkord Oversigt Oversigt Næste C -dur Cm C7 C6 Cm7 C ø Cm7b5 C9 Cm7b9 C11 C13 Cdim C+ Akkorder bruges til at akkompagnere musik. Akkorderne tænkes opbygget af tertser der er stablet på hindanden. Du kan høre akkorden blive spillet hvis du klikker på billedet. Jeg har valgt C som udgangspunkt, og har illustreret akkorderne på et klaver, med forskellige farver for den lille og den store terts. Alle akkorder er bygget op i grundpositionen det vil sige med gruntonen nedderst. Det er tilladt at invertere akkorderne når man spiller dem, sådan at andre toner en grundtonen ligger nederst, og der er også mulighed for at lægge akkorderne ud mere eller mindre spredt. Man kan også udelade nogle af tonerne når man spiller akkorden. (For eksempel er det umuligt at spille alle 7 toner i en C13 akkord på en guitar som jo kun har 6 strenge) Hvis man udelader nogen toner Typiskt vil man prøve at spille nogen af de akkorder der giver spænning i akkorden. Sammenlign alle akkorder Sammenlign akkorderne på en linie: Hvis du bruger Microsoft browser kan du klikke på disse akkorder for at lære at høre forskel på deres klang. Det er en ret god øvelse. C -dur Cm C7 C6 Cm7 C ø Cm7b5 C9 Cm7b9 C11 C13 Cdim C+ Omvendinger i dur og mol C C 1. omvending C 2. omvending Cm1 Cm 1. omvending Cm 2. omvendign 3 klange

2 Dur Hvis man tænker sig en akkord bygget op fra grundtonen, vil dur-akkorden starte med en stor terts, og derpå have en lille terts op til kvinten. Akkorden er placeret i grund position (med grundtonen som bastone.) Med tertsen som nederste tone (1. omvending) og med kvinten som nederste tone (2. omvending) Samenlign de forskellige akkorder ved at klikke på billedet (Hvis dete ikke virker på din komputer så klik på overskriften i stedet for). Kan du høre at det er den samme akkord? Grund position 1. omvending 2 omvending Mol

3 Mol akkorden vil starte med en lille terts og så have en stor terts oveni. Du kan høre akkorden ved at klikke på billedet, hvis ikke så klik på overskriften.. Grund position 1. omvending 2. omvending Sus akkorder Sus er forkortelse for sustained. Man tænker sig her at man holder en tone fra den foregående akkord (typiskt er det tertsen fra et II-trins akkord der bliver hold ind i V-trins akkorden). Som regel er det den fjerde tone man holder så hvis der ikke står noget angivet vil en Csus akkord være det samme som en Csus4. Sus akkorder føles tomme idet tertsen der fortæller om det er dur eller mol mangler. Sus akkorder bruges som overgangsakkorder.

4 hør Aug Akkord (+ akkord) Aug kommer fra engelsk augmentet, der betyder forstørret. Ligesom Dim akkorden er Aug akkorden symmetrisk og enhver af de indgående toner kan være gruntdtone. Akkorden består af 3 store tertser. Der findes kun 4 forskellige Aug akkorder. C-E-G#, Db-F-A, D-F#-Bb, Eb-G-B. Akkorden skrives også som et + f.eks. C+ = Caug. Akkorden har en lidt svævende karrektær og bruges som overgangsakkord.

5 hør C aug Formindsket mol akkord Den formindskede moltreklang bruges som regel når man skal spille en akkord fra dur-skalens 7. trin. (eller fra molskalaens 2. trin) Hvis man i C-dur eller a-mol starter en akkord fra tonen H (på engelsk B) vil den indholde 2 små tertser. Normalt ser vil man lægge en 7-er til. f.eks Cm7b5. Eller hvis man også formindsker 7-eren får man en dim akkord.

6 hør C ø 4 klanger Septim akord ( 7-ere ) 7-eren er en utroligt populær akkord. Den bruges først og fremmest til dominant akkorden, men den kan også bruges på andre akkorder, hvor man godt vil lægge nogte ekstra "farve" på.

7 hør C7 Mol 7-ere Mol-septmien er i jazz mere almindelig end den rene mol akkord. mol -7 akkorden er det samme som 6-er akkorden i paralell-tonearten.

8 hør Cm7 Maj7 Maj 7 akkorden bruges først og fremmest på tonikaens (dvs. gruntonartens) akkord, men den kan nogen gange også ses på

9 subdominanten. Cmaj7 hør En dur akkord der jo består af den store og den lille terts får en stor terts stablet ovenpå kvinten. Det giver den store septim. Denne akkord kaldes en Maj akkord f. eks. CMaj eller Cmaj7 man kan også bruge en trekant til at skrive den Man spiller C-dur skala over akkorden. 6-ere Når der står C7 for eksempel betyder det en C-treklang med en tillagt (lav) syvne tone (dvs. Bb) en C6 akkord er en C akkord med en tillagt 6. tone (altså A) I øvrigt indeholder C6 akkorden de samme toner som am7 akkorden. Det vil sige at man i stedet for at spille en 6-er akkord kan spille parallell toneartens mol7 akkord.

10 hør C6 Formindsket molakkord med septim Denne akkord er beslægtet med den formindskede mol treklang, og forekommer som akkord på Durskalaens 7. trin. Den er også beslægtet med dim akkorden. Der kan improviserets i den altererede skala sammen med denne akkord.

11 hør Cm7b5 Dim Dim er en engelsk forkortelse for "diminished" eller formindskes. Dim akkorder skrives ofte med et o.eksempel: Cdim = C o Dim- akkorden er besægtet med den formindskede mol akkord. Akkorden kan tænkse som en formindsket mol-akkord med en lille septim der er formindsket.

12 hør Cdim Hvis man laver en akkord der udelukkende består af små tertser får man Dim akkord. Da akkorden er helt symmetrisk kan enhver af de indgående toner være grundtoner. Der findes såleds kun 3 Dim akkorder. C o = Eb o = F# o = A o C# o = E o = G o = Bb o D o = F o = Ab o = B o Akkorden bruges dels til overgange, dels de steder hvor man villle have brugt en halv formindsket eller en mol7b5 akkord. 5 klange 9-eren Vi kan nu stable videre med tertser, og vi får 9-er akkorderne og b9 akkorderne der består af grundtone, terts, kvint, septim og none, der jo er det samme som sekunden. 9-eren bruges der hvor man ville tage en 7-er akkord, men den har lidt extre "krydderi" i sig. Hvis du ikke ved man tager en 9-er på dit instrument,

13 så kan du roligt tage en 7-ere i stedet. () hør C9 Mol7 b9 Her har vi lagt en lille terts ovenpå 7-eren. Man bruger cm7b9-eren der hvor man også kan bruge cm7 men man ønsker lidt ekstra "krydderi". Det er almindeligt at improvisere i denaltererede skala over denne akkord.

14 hør C11 6-klang 11-eren Lægger man ydderligere en terts på 9-eren får vi 11-eren som er det samme som kvarten. I en 11-er akkord kan man vælge at medtage terts, kvint, 7-er og 9-er, men man behøver ikke at have dem alle med. 11-akkorder er forholdsvis sjældent brugt. Der findes et utal af forskellige 11-akkorder. ()

15 hør C11 7-klang med 13 akkorden har vi alle skalaens 7 toner i en akkord.!3-akkorder bruges som regel i afslutninger eller som "næstsidste akkord". 13-eren (7 klang) Den næste akkord er 13-er akkorden. her er det 6. tonetrin med. En 13-akkord indeholder alle skalaens trin. En 13-akkord hvor man har valgt at ikke tage 7., 9., eller 11. trin med er det samme som en 6 akkord.

16 hør C13

17

Om skalaer, tonearter og akkorder 1 CD 02/2002

Om skalaer, tonearter og akkorder 1 CD 02/2002 Om skalaer, tonearter og akkorder 1 CD 02/2002 Når skalaen ligger fast har man materialet til melodisk og harmonisk stof i skalaens toneart Vi spiller Lille Peter Edderkop i C dur og kan derfor betjene

Læs mere

Akkordsamling. til guitar. René B. Christensen

Akkordsamling. til guitar. René B. Christensen Akkordsamling til guitar René B. Christensen Akkordsamling til guitar c René B. Christensen, 0 Du er velkommen til at dele dette dokument - helt eller delvist - med andre, sålænge du henviser til det originale

Læs mere

Funktionsharmonik. Opgave 2.3: Analyser akkordforbindelserne: Opgave 2.2: Udfyld skemaerne i G- dur og D- dur

Funktionsharmonik. Opgave 2.3: Analyser akkordforbindelserne: Opgave 2.2: Udfyld skemaerne i G- dur og D- dur Funktionsharmonik I durtonearterne har vi: rin 1 2 3 4 5 6 7 Funktion Sp Dp S D p - Harmo- C Dm Em F G Am Hdim nier i C- dur Opgave 2.3: Analyser akkordforbindelserne: 1) "Let it be": G D Em C G D C G

Læs mere

I Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Vi har følgende grundtyper af flydestemmer:

I Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Vi har følgende grundtyper af flydestemmer: Rockvokal Gert Uttenthal Jensen Frederiksborg Gymnasium & HF 2005 Flydestemme og akkorder 1. 3-stemmig flydestemme for lige stemmer I Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Det

Læs mere

Akkordtoner, gennemgangstoner/vippetoner og forudhold. I de fleste tilfælde kan vi beskrive meloditoner som et af følgende:

Akkordtoner, gennemgangstoner/vippetoner og forudhold. I de fleste tilfælde kan vi beskrive meloditoner som et af følgende: Harmonisering M1 Gert Uttenthal Jensen Side 1 Harmonisering At harmonisere en melodi vil sige at tilføje akkorder. Vi skal her se nærmere på harmonisering i en klassisk funktionsharmonisk vise-stil, som

Læs mere

Hvad er musik. 2 november 2015 Kulturstationen Vanløse

Hvad er musik. 2 november 2015 Kulturstationen Vanløse Hvad er musik 2 november 2015 Kulturstationen Vanløse Hvad er musik egentlig? (Hvad mener du?) Musik? Det skal bare lyde godt Hvad er musik? Følelser Rytme Klang Melodi Stilart - Genre Harmoni Overtoner

Læs mere

Herefter følger værktøjer til bestemmelse af improvisation over særlige akkorder med: 3. Heltoneskalaen. 4. Ottetoneskalaen.

Herefter følger værktøjer til bestemmelse af improvisation over særlige akkorder med: 3. Heltoneskalaen. 4. Ottetoneskalaen. 32 32 Værktøj til valg af improvisationsskala Værktøj til bestemmelse af skala til improvisation over akkorderne i den harmoniserede skala, bidominanter, tritonussubstitutionsakkorder, altererede akkorder

Læs mere

Rytmer. Skalaer i dur og mol

Rytmer. Skalaer i dur og mol Rytmer Treklange og D7 akkorder Nodelæsning Intervaller Skalaer i dur og mol Taktering 1 Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk

Læs mere

Mads Pagsberg composer & conductor

Mads Pagsberg composer & conductor M Mads Pagsberg composer & conductor copyright Mads J. Pagsberg If you wish to copy this score please contact Mads J. Pagsberg, Svinget 5 st. tv. 2300 Cph. S, Denmark Phone: + 45 28448807 / + 45 32571175

Læs mere

Tenorens højeste højeste tone: tone: eller eller Altens dybeste tone:

Tenorens højeste højeste tone: tone: eller eller Altens dybeste tone: Poprock-arrangement s. (TH 12) Poprock-arrangement s. 1 (TH 11) GENERELT GENERELLE PRINCIPPER FOR KORSATS Besætning: Besætning: Lav Lav koret koret 3-stemmigt 3-stemmigt for for sopran, sopran, alt alt

Læs mere

hvilket svarer til dette c, hvis man havde noteret i en tenor-nøgle

hvilket svarer til dette c, hvis man havde noteret i en tenor-nøgle Treklangsmedstemmer s. 1 (TH 14) GENERELT Besætning: Lav koret 3-stemmigt for sopran, alt og tenor i tæt beliggenhed angiv besætningen ud for stemmerne. Korarrangementet er tænkt ud fra at der også tilføjes

Læs mere

Ren versus ligesvævende stemning

Ren versus ligesvævende stemning Ren versus ligesvævende 1. Toner, frekvenser, overtoner og intervaller En oktav består af 12 halvtoner. Til hver tone er knyttet en frekvens. Kammertonen A4 defineres f.eks. til at have frekvensen 440

Læs mere

Harmonisering Side 1. Sammenhæng mellem toner og akkorder. Akkordtoner, gennemgangstoner/vippetoner og forudhold

Harmonisering Side 1. Sammenhæng mellem toner og akkorder. Akkordtoner, gennemgangstoner/vippetoner og forudhold Side 1 At harmonisere en melodi vil sige at tilføje akkorder. Vi skal her se nærmere på harmonisering i en klassisk funktionsharmonisk vise-stil. Der er mange detaljer der adskiller harmonisering i forskellige

Læs mere

Jazzvokal. Grundlæggende teori. Akkorder & becifring: Gert Uttenthal Jensen gert.uttenthal.jensen@skolekom.dk

Jazzvokal. Grundlæggende teori. Akkorder & becifring: Gert Uttenthal Jensen gert.uttenthal.jensen@skolekom.dk Jazzvokal. Gert Uttenthal Jensen gert.uttenthal.jensen@skolekom.dk Grundlæggende teori Akkorder & becifring: 1. Dur-treklange Vi beskriver tonerne ud fra en dur-skala. Tonerne har fået navn efter C-dur-skalaen

Læs mere

Harmonilære. Kompendium. efter. Leif Thybo. 6. udgave

Harmonilære. Kompendium. efter. Leif Thybo. 6. udgave Kompendium efter Leif Thybo 6. udgave 1998 2 Harmonilære Indhold Intervallæren............................................................... 3 Komplementære intervaller.................................................

Læs mere

Lær at spille efter becifring

Lær at spille efter becifring 1 Lær at spille efter becifring Becifringsklaver med - brudte akkorder - Jan Kuby 2 Lærerorientering Anvendelse Overalt hvor unge og voksne undervises i becifringsklaver. Fra den frivillige musikundervisning

Læs mere

Gradsprøver. -program. European Piano Teachers Association

Gradsprøver. -program. European Piano Teachers Association Gradsprøver -program European Piano Teachers Association EPTA Danmark Carit Etlarsvej 4, 2840 Holte Tel: 45 42 29 63 Mobil: 28 39 01 07 Fax: 38 33 52 58 e-mail: info@epta.dk www.epta.dk BG Bank: 1551-0016796603

Læs mere

Koral. I 1700-tallet smeltede den enstemmige og flerstemmige menighedssang sammen til det vi i dag stadig forbinder med en koral:

Koral. I 1700-tallet smeltede den enstemmige og flerstemmige menighedssang sammen til det vi i dag stadig forbinder med en koral: Koral Koral (ty. Choral, fra middelalderlatin choralis, som tilhører koret) betegner dels den gregorianske sang, dels melodien til en lutheransk kirkesang, som de fleste forbinder ordet med. 1700-tallet

Læs mere

Dim-akkorder og sange på swingrundgang.

Dim-akkorder og sange på swingrundgang. Dim-akkorder og sange på swingrundgang. Indledning om dim-akkorder....3 Vores tonerække kort fortalt...3 Dim-akkordens bestanddele...4 Hvorfor en dim-akkord kan gå for 4...5 Et par ekstra kommentarer...6

Læs mere

Vi har følgende grundtyper af flydestemmer:

Vi har følgende grundtyper af flydestemmer: Jazzvokal Gert Uttenthal Jensen Flydestemme og akkorder 1. Typer af flydestemmer Flydestemmer er den 4-stemmige vokale satsteknik, der primært skrives over temaets akkorder. Flydestemmens funktion er dels

Læs mere

Din brugermanual BEHRINGER BT108 BASSPACK http://da.yourpdfguides.com/dref/2299760

Din brugermanual BEHRINGER BT108 BASSPACK http://da.yourpdfguides.com/dref/2299760 Du kan læse anbefalingerne i brugervejledningen, den tekniske guide eller i installationsguiden. Du finder svarene til alle dine spørgsmål i BEHRINGER BT108 BASSPACK i brugermanualen (information, specifikationer,

Læs mere

I, IV og V trinsakkorderne

I, IV og V trinsakkorderne 14 ASNT 2, og trinsakkorderne e næste melodier bruger foruden og trinsakkorderne som du kender, også trinsakkorden. isse tre akkorder er de vigtigste når man skal becifre en durmelodi. ind, og trinsakkorderne

Læs mere

1. Forstærkning af melodien

1. Forstærkning af melodien http://cyrk.dk/musik/medstemme/ Medstemme Denne artikel handler om, hvordan man til en melodi kan lægge en simpel andenstemme, der understøtter melodien. Ofte kan man ret let lave en sådan stemme på øret,

Læs mere

Måske en lidt overambitiøs titel. Vi har vel alle en ret personlig oplevelse af hvad musik er. Kan man overhovedet definere hvad musik er? Nej vel.

Måske en lidt overambitiøs titel. Vi har vel alle en ret personlig oplevelse af hvad musik er. Kan man overhovedet definere hvad musik er? Nej vel. Måske en lidt overambitiøs titel. Vi har vel alle en ret personlig oplevelse af hvad musik er. Kan man overhovedet definere hvad musik er? Nej vel. Meningen med dette foredrag er at tage dig med på en

Læs mere

Systematisk oversigt. 1. del. Det lineære grundlag

Systematisk oversigt. 1. del. Det lineære grundlag Systematisk oversigt 1. del. Det lineære grundlag Tonematerialet... 6 1. Tonesystemet... 6 1.1 Stamtonerne... 6 1.2 Orientering af dybe og høje toner... 6 1.3 Stamtonebetegnelser i de forskellige oktaver...

Læs mere

Funktionstonal harmonisering

Funktionstonal harmonisering Funktionstonal harmonisering Funktionstonal harmonisering TH 2016 Denne lille manual er rettet mod løsningen af de simple harmoniseringsopgaver man finder i M1 opgave 3. Det supplerende stof s. 9-11 er

Læs mere

Musik, matematik og forholdsregler

Musik, matematik og forholdsregler MATEMATIK Baggrund lærer Hvis du skærer rør (tæppe-/nedløbs- eller et andet rør) i tre forskellige længder, f.eks. 1 meter, 66,6 cm og 1/2 m, vil du få tre forskellige toner: en grundtone (1m) oktaven

Læs mere

Kort indføringi funktionsharmonisk sats

Kort indføringi funktionsharmonisk sats 1 Kort indføringi funktionsharmonisk sats vend Hvidtfelt Nielsen 1999-2006 Akkordrepertoiret fra barok til romantik er sådan set det samme. Man kan sige, at klassikkens komponister skar ned i antallet

Læs mere

Musikteori på video v. Anders Aare

Musikteori på video v. Anders Aare 1 Musikteori på video v. Anders Aare - oversigt over rammer, begreber og principper for analyseteori 1) Akkordlæsning Rammer: - klaverpartitur - funktionsharmonik, primært tertsopbygning - fokus på forsk.

Læs mere

Akkorder i spredt beliggenhed

Akkorder i spredt beliggenhed 26 ASNIT 3 Akkorder i spredt beliggenhed Spillemåderne indtil nu, har jeg valgt fordi det er den letteste måde at lære noget om akkordopbygning, omvending, transposition og alle de andre ting på. esværre

Læs mere

BASPAKKENS INDHOLD Førsteklases el-bas Polstret taske Førsteklasses tilslutningskabel (ca. 3 m) Justerbar guitarrem 3 plektre Begynderbog til el-bas 2 INDHOLDSFORTEGNELSE EL-BASSENS DELE... 4 INTRODUKTION...

Læs mere

SÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES...

SÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES... 28 omlyd December 2009 SÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES... AUTUMN LEAVES ER BLEVET SPILLET I UENDELIGT MANGE UDGAVER. I DENNE ARTIKEL ANALYSERES KEITH JARRETTS UDGAVE, SOM DEN BLEV SPILLET UNDER

Læs mere

Jazzarrangement. Arbejdspapirer til højniveau. Papirerne er ikke altomfattende, og der er andre måder at arrangere på end beskrevet her.

Jazzarrangement. Arbejdspapirer til højniveau. Papirerne er ikke altomfattende, og der er andre måder at arrangere på end beskrevet her. Jazzarrangement Arbejdspapirer til højniveau. Papirerne er ikke altomfattende, og der er andre måder at arrangere på end beskrevet her. Jakob Jensen Indhold Indhold...1 Jazzarrangement, generelt...1 Two-beat...2

Læs mere

Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Et kompositions og arrangements oplæg

Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Et kompositions og arrangements oplæg Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Ole Skou feb.2011 side 1 Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Et kompositions og arrangements oplæg Oplægget er en demonstration af en metode til

Læs mere

Guitar og noder. Melodispil og nodelære 1. position. John Rasmussen. Guitarzonen.dk

Guitar og noder. Melodispil og nodelære 1. position. John Rasmussen. Guitarzonen.dk Guitar og noder Melodispil og nodelære 1. position John Rasmussen Guitarzonen.dk Guitar og noder er udgivet som e-bog 2011 på guitarzonen.dk Forord Denne bog gennemgår systematisk tonernes beliggenhed

Læs mere

MUSIKKENS GRUNDBEGREBER

MUSIKKENS GRUNDBEGREBER MUSIKKENS GRUNDBEGREBER Arbejdshæfte til hørelære og almen musikteori af INGE BJARKE LÆRERHÆFTE Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende

Læs mere

ø ú ú ø ø ú ú ø ø ú ú ú ø ø ú ø ø ú ú @ ê @ ê @ ê ú ú ø ø ø ø { { ú ú @ ê { { AFSNIT 2 Twinkle, twinkle, little star

ø ú ú ø ø ú ú ø ø ú ú ú ø ø ú ø ø ú ú @ ê @ ê @ ê ú ú ø ø ø ø { { ú ú @ ê { { AFSNIT 2 Twinkle, twinkle, little star 13 ASNIT 2 Akkord og melodi i hjre hånd Når man spiller med akkord og melodi i hjre hånd, er der nogle generelle regler: Melodistemmen skal ligge verst: en skal spilles lidt kraftigere end de underliggende

Læs mere

Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole KROP OG INSTRUMENT. Kropsforståelse

Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole KROP OG INSTRUMENT. Kropsforståelse Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole Elevens navn: KROP OG INSTRUMENT Kropsforståelse At trække vejret dybt og styre mavemusklerne Trække vejret helt dybt og styre udåndingen Trække vejret

Læs mere

Et par frelsergreb på guitaren

Et par frelsergreb på guitaren t par frelsergreb på guitaren uitarens hoved er til venstre Mange prikker længst til venstre betyder at pegefingeren skal lægges hele vejen over gribebrædtet (barrégreb) t x betyder at strengen ikke skal

Læs mere

Funktionstonal harmonisering

Funktionstonal harmonisering Funktionstonal harmonisering At harmonisere er at sætte akkorder til en melodi. Som regel vil man tilstræbe at en melodis toner passer sammen med tonerne i de akkorder man sætter til en melodi, fx: Det

Læs mere

Musikteori på video v. Anders Aare

Musikteori på video v. Anders Aare 1 Musikteori på video v. Anders Aare - oversigt over arrangementsprincipper for poprock arrangement 1) Forberedelse og retning Opgaveformulering (stx A-niveau) Opgaveformulering: "Der skal laves en udsættelse

Læs mere

Tidsskrift for rytmisk sang Udgivet af Dansk Barbershopforening

Tidsskrift for rytmisk sang Udgivet af Dansk Barbershopforening BarberBladet Tidsskrift for rytmisk sang Udgivet af Dansk Barbershopforening Nr. 1 Februar 2009 Copenhagen Hot Notes i Nordiske Mesterskaber i Sverige Af Gitte Skovgren Copenhagen Hot Notes gjorde det

Læs mere

Hvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse

Hvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse Om dette materiale Velkommen til Hvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse som udover dette hæfte og CD, består af et manuskript med tilhørende ekstra materiale. Materialet er lavet med

Læs mere

Spil harmonika. Melodi- og øvehefte. Poul Højbak. Niv. A, Efterår 2005. (Knap- og piano-) - Og lidt om noder, rytmer og toner samt om instrumentet

Spil harmonika. Melodi- og øvehefte. Poul Højbak. Niv. A, Efterår 2005. (Knap- og piano-) - Og lidt om noder, rytmer og toner samt om instrumentet Spil harmonika (Knap- og piano-) Melodi- og øvehefte - Og lidt om noder, rytmer og toner samt om instrumentet Poul Højbak Niv. A, Efterår 00 Revideret orord Dette hefte er resultat af mine mange års erfaring

Læs mere

Klaver. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Tjek siddestilling bænkens højde, afstand til klaveret m.v.

Klaver. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Tjek siddestilling bænkens højde, afstand til klaveret m.v. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Klaver Modullinje (4. klasse - ) Sololinje 1. Sidestilling / kropsholdning Vis rigtig siddestilling ved klaveret. Snak med eleverne om, hvordan, de sidder derhjemme og kom

Læs mere

Udvidelsestoner fra vertikale akkordskalaer Akkordudvidelser - Jazzharmonik

Udvidelsestoner fra vertikale akkordskalaer Akkordudvidelser - Jazzharmonik Akkordudvidelser - Jazzharmonik Jazzharmonik er bl.a. karakteriseret ved brug af mangetonige akkorder inden for såvel funktionel som modal harmonik - fra firtonige til op til ottetonige. Dissonansbehandling

Læs mere

Lær at spille efter becifring

Lær at spille efter becifring 1 Lær at spille efter becifring Becifringsklaver med - swingbas - melodi og akkord i hjre hånd Jan Kuby 2 Lærerorientering Anvendelse Overalt hvor unge og voksne undervises i becifringsklaver, - i den

Læs mere

Musik. Trin og slutmål for musik

Musik. Trin og slutmål for musik Musik Musikundervisningens opgave er at bidrage til elevernes alsidige udvikling. Frem for alt skal skolen igennem det musikalske arbejde hjælpe barnet til en harmonisk udvikling af vilje, tanke og følelsesliv.

Læs mere

4t 6t 4t 6t 4t 6t 4t 4t 6t 4t 4t

4t 6t 4t 6t 4t 6t 4t 4t 6t 4t 4t Respect Skrevet af Otis Redding. Indspillet af Aretha Franklin i 1967. Analyse: Gert Uttenthal Jensen FORM: Intro 1. omkv 2. omkv 3. omkv Kontrast- 4. Omkv Break Outro (omkv) vers vers vers stykke vers

Læs mere

Optagelsesprøve til Musikvidenskab

Optagelsesprøve til Musikvidenskab Optagelsesprøve til Musikvidenskab NB: Ansøgningsfrist 15. marts (For ansøgere til bachelortilvalg er fristen 15. april) Afdeling for Musikvidenskab Institut for Æstetik og Kommunikation Aarhus Universitet

Læs mere

Min første børnemusik - Og alt det jeg tror jeg ved

Min første børnemusik - Og alt det jeg tror jeg ved Morten Mosgaard Min første børnemusik - Og alt det jeg tror jeg ved Copyright Morten Mosgaard 2006 www.mortenmusik.dk / +45 28 40 66 95 Side 1 af 19 Min første børnemusik (- og alt det jeg tror jeg ved)

Læs mere

Lektion 1 Grundkadencen og dens udvidelser

Lektion 1 Grundkadencen og dens udvidelser e fire kadenceformer 5/4 Kadenceforlængelser Lektion 1 Grundkadencen og dens udvidelser time med tonikaafledning A B C med tonikaafledning og Romantisk harmonik 00 vend Hvidtfelt Nielsen /4 med tonikaafledning

Læs mere

hvilket svarer til dette c, hvis man havde noteret i en tenor-nøgle

hvilket svarer til dette c, hvis man havde noteret i en tenor-nøgle Treklangsmedstemmer s. 1 (TH 14) GENERELT Besætn: Lav koret 3-stemmigt for sopran, alt og tenor i tæt beliggenhed angiv besætnen ud for stemmerne. Korarrangementet er tænkt ud fra at der også tilføjes

Læs mere

Jeg har hørt fra flere, der var tæt på Eric Ericson, at han ofte sad i bussen efter

Jeg har hørt fra flere, der var tæt på Eric Ericson, at han ofte sad i bussen efter Intonation i korsang Hvorfor falder det? PHILLIP FABER MA i kordirektion fra Kungliga Musikhögskolan, Stockholm og Chefdirigent for DR Pigekoret Foto: Kim Matthäi Leland Jeg har hørt fra flere, der var

Læs mere

Flere af de anførte tegn, ord og begreber forklares med passende mellemrum i teksten og altid første gang, de forekommer.

Flere af de anførte tegn, ord og begreber forklares med passende mellemrum i teksten og altid første gang, de forekommer. Tegn-, ord- og begrebsforklaring Flere af de anførte tegn, ord og begreber forklares med passende mellemrum i teksten og altid første gang, de forekommer. SPECIALTEGN ~ + & / liggende s betyder svarer

Læs mere

Beskrivelse af gruppen. Formålet med gruppen. Instruktører

Beskrivelse af gruppen. Formålet med gruppen. Instruktører Seniorkursus Vork Showtime Efterår 2014 Beskrivelse af gruppen Showtime er en musikgruppe, der skal arbejde med sammenspil, individuel undervisning i form af musikteori, instrumentlære og sangundervisning

Læs mere

Nodelæsning. Guitarister

Nodelæsning. Guitarister Nodelæsning for Guitarister Jesper og Morten Nordal Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. 2012 MUFO ISMN-nr:

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold - Teknik..side 3 - Indstudering side 4 - Musikalske udtryk..side 5 - Gehør/Improvisation side 6 - Hørelære/teori.side

Læs mere

MGK-undervisningsplan for faget violin

MGK-undervisningsplan for faget violin MGK-undervisningsplan for faget violin Målet med undervisningen: Det overordnede mål med undervisningen på MGK er, at den studerende opnår et niveau svarende til optagelsesprøven på et dansk musikkonservatorium.

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres

Læs mere

Hvorfor kan vi ikke bare bruge rene kvinter og stortertser?

Hvorfor kan vi ikke bare bruge rene kvinter og stortertser? Hvorfor an vi ie bare bruge rene vinter og stortertser? Problemet med alle de stemninger der tager udgangspunt i rene tertser eller rene vinter de vil løbe ind i problemer omring en-harmonise toner - dvs

Læs mere

FEM KORTEKNIKKER 4 S. Lille kompendium i pop/rock-arr. s. 1 (TH 11) - baseret på flydekor

FEM KORTEKNIKKER 4 S. Lille kompendium i pop/rock-arr. s. 1 (TH 11) - baseret på flydekor Lille kompendium i pop/rock-arr. s. 1 (TH 11) FEM KORTEKNIKKER - baseret på flydekor Solist 4 4 C No G wom- an no cry, Am F C no F wom- an no cry C G 1 4 S A T 2 4 S A T 3 4 S A T 4 4 S A T 5 4 S A T 1)

Læs mere

Din brugermanual YAMAHA PSR-240 http://da.yourpdfguides.com/dref/840617

Din brugermanual YAMAHA PSR-240 http://da.yourpdfguides.com/dref/840617 Du kan læse anbefalingerne i brugervejledningen, den tekniske guide eller i installationsguiden. Du finder svarene til alle dine spørgsmål i i brugermanualen (information, specifikationer, sikkerhedsråd,

Læs mere

Chromatic staff. Af Peter Hass. Introduktion

Chromatic staff. Af Peter Hass. Introduktion Chromatic staff Af Peter Hass Introduktion Der har været musik, længe inden der var nodesystemer. Inden man indførte nodelinier, forsøgte man at notere musik ved hjælp af neumer som blot var upræcise angivelser

Læs mere

Groove på et ark. Beatmarkerende normaltempo. Lift på 2og. Halvtempo. Liftet halvtempo

Groove på et ark. Beatmarkerende normaltempo. Lift på 2og. Halvtempo. Liftet halvtempo Groove på et ark Vælg et groove til hvert af de to stykker i din opgave (variér gerne, men lad være med i første omgang at nødvendigvis finde på noget helt nyt). De to groves skal komme fra hver sin gruppe

Læs mere

En virtuel monokord Beskrivelse af og forsøg med programmet SUPERMONOKORDEN

En virtuel monokord Beskrivelse af og forsøg med programmet SUPERMONOKORDEN Jørgen Erichsen En virtuel monokord Beskrivelse af og forsøg med programmet SUPERMONOKORDEN Ifølge overleveringen, som dog nok mere er en legende end en historisk kendsgerning, var det Pytagoras, som opdagede,

Læs mere

Kort indføring i Barokkontrapunkt

Kort indføring i Barokkontrapunkt Kort indføring i Barokkontrapunkt Svend Hvidtfelt Nielsen 200204 Så godt som alle de regler, man kan stille op for at karakterisere Palestrinas musik, gælder også i karakteriseringen af Bachs musik. Dissonanserne

Læs mere

24) Hamborg Sekstur Trad. dansk. œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ. œ œ œ œ œ œ œ

24) Hamborg Sekstur Trad. dansk. œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ. œ œ œ œ œ œ œ # # # # j j ) Hamborg Sekstur Trad dansk 7 6 # # # # # 6 # # 7 # # # # # # # # # E7 # # # n# # # # # E7 n# # 0 # # # 0 # # 7 # # J # # 7 j Bonden gik i skoven Sangbar i -dur Bon - Tæl: - den og - gik -

Læs mere

Harmonilære. Kompendium efter Leif Thybo

Harmonilære. Kompendium efter Leif Thybo Harmonilære Kompendium efter Leif Thybo 5. udgave 1996 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Intervallæren... 5 Komplementære intervaller... 5 Forstørrede og formindskede intervaller...

Læs mere

Analyse af klassisk musik

Analyse af klassisk musik Analyse af klassisk musik af Jakob Jensen Indhold Genre og instrumenter...1 Melodi, tema...1 Satsopbygning...2 Form...3 Klang...4 Tonalitet og harmonik...4 Perspektivering...4 Analyse af klassisk musik

Læs mere

DIEM akustik. Perceptual Fusion and Auditory Perspective. Litt.: Cook kap. 20

DIEM akustik. Perceptual Fusion and Auditory Perspective. Litt.: Cook kap. 20 DIEM akustik Perceptual Fusion and Auditory Perspective Litt.: Cook kap. 20 Introduktion Vores auditive system (hørelsen) er meget følsomt overfor små fluktuationer i frekvens og amplitude Giver os evnen

Læs mere

Alt hvad du altid har ønsket at vide om. - men var bange for at spørge dumt om.

Alt hvad du altid har ønsket at vide om. - men var bange for at spørge dumt om. * * Alt hvad du altid har ønsket at vide om - men var bange for at spørge dumt om. 18 41 * 1993 Alt hvad du altid har ønsket at vide om - MINI-BARREGREB - -men var bange for at spørge dumt om. Der findes

Læs mere

OPGAVETYPE 3. Skriftlig musikteori. Ole Barnholdt 2006

OPGAVETYPE 3. Skriftlig musikteori. Ole Barnholdt 2006 OPGAVETYPE 3 Skriftlig musikteori Færdigheder Denne progression er tænkt som en slags studieplan for den enkelte elev i disciplinen. Man kan således lade de målrettede elever arbejde-der-ud-ad. Samtidigt

Læs mere

Fælles mål og evaluering i musik

Fælles mål og evaluering i musik Fælles mål og evaluering i musik Syng og spil-serien Jesper Gilbert Jespersen Enkle værktøer til målfastsættelse og løbende evaluering med børn til brug for bl.a. elevplaner Du udvælger dine mål og dit

Læs mere

Kapitel 1. Musik, matematik og astronomi i oldtiden

Kapitel 1. Musik, matematik og astronomi i oldtiden Kapitel 1 Musik, matematik og astronomi i oldtiden Pythagoras store opdagelse Erkendelsen af en sammenhæng mellem musik og matematik går langt tilbage i tiden. Ifølge en legende blev forbindelsen opdaget

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Klaver

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Klaver 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Klaver Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold - Teknik, Udtryk og viden..side 3 - Indstudering side 4 - Gehør/Improvisation side 5 - Hørelære/teori.side 6

Læs mere

AFSNIT 3. Generelle regler:

AFSNIT 3. Generelle regler: 32 ASNIT 3 e næste melodier er eksempler på, hvordan man kan arrangere melodier i den lidt bldere rytmiske genre: azzballader, pop, beat, bld rock og lign.. ællesnævner for melodierne er, at de er noteret

Læs mere

Grundlæggende lydtekniker kursus

Grundlæggende lydtekniker kursus Hvad er lyd? Grundlæggende Lyd kan vi opfatte med ørerne. Lyd opstår ved at noget bringes til at svinge. Hvis man f.eks. knipser en guitarstreng, vil den svinge frem og tilbage. Slår man med en hammer

Læs mere

Italesættelse. Baggrund lærer. Hvordan taler vi om musikken og om kompositionen? Toner og Intervaller

Italesættelse. Baggrund lærer. Hvordan taler vi om musikken og om kompositionen? Toner og Intervaller Baggrund lærer MUSIK Hvordan taler vi om musikken og om kompositionen? Toner og Intervaller Toner er musikkens byggesten. Toner er frekvenser og de måles i hertz. Intervaller er afstanden mellem to toner.

Læs mere

Jam og kompositionsoplæg med brug af de sikre toner 1.

Jam og kompositionsoplæg med brug af de sikre toner 1. Jam og kompositionsoplæg med brug af de sikre toner 1. Ole Skou Side 1 Jam og kompositionsoplæg med brug af de sikre toner 1. Dette er et samlesæt hvormed I kan jamme eller lave et hit sammen på holdet,

Læs mere

Trestemmig bloksats i rockarrangement - 1 Akkordtoner

Trestemmig bloksats i rockarrangement - 1 Akkordtoner Trestemmig boksats i rockarrangement - 1 Akkordtoner I en boksats har en af korets stemmer meodien mens de andre føger så paraet som muigt. Boksatsen er nemmest at ave hvis meodien har få store spring

Læs mere

Evaluering af den skriftlige prøve i musik ved studentereksamen maj 2008

Evaluering af den skriftlige prøve i musik ved studentereksamen maj 2008 Evaluering af den skriftlige prøve i musik ved studentereksamen maj 2008 Oktober 2008 / Fagkonsulent Claus Levinsen Evalueringen indeholder et kort afsnit om censorernes kommentarer til årets opgavesæt

Læs mere

Mål og fagplan for musik og sang

Mål og fagplan for musik og sang Mål og fagplan for musik og sang Kompetencemål efter 9. klasse: Kunne udtrykke sig musikalsk i fælleskab med andre Kunne deltage opmærksomt i sang og sammenspil. Kunne udtrykke sig skabende i musikalske

Læs mere

Evaluering af den skriftlige prøve i musik A-niveau studentereksamen maj/juni 2010

Evaluering af den skriftlige prøve i musik A-niveau studentereksamen maj/juni 2010 Evaluering af den skriftlige prøve i musik A-niveau studentereksamen maj/juni 2010 September / Fagkonsulent Claus Levinsen Evalueringen indeholder et kort afsnit om censorernes kommentarer til årets opgavesæt

Læs mere

Spil efter mønstre i kendte numre

Spil efter mønstre i kendte numre Spil efter mønstre i kendte numre Side 1 Spil efter mønstre i kendte numre Brug det I har lært i arbejdet med Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra m og C ette papir handler om at arrangere eller blot

Læs mere

BILL EYANS' HARMONIK. En praktisk test på nogle ideer i John Mehegans Jazz Improvisation, bd. Iy l )

BILL EYANS' HARMONIK. En praktisk test på nogle ideer i John Mehegans Jazz Improvisation, bd. Iy l ) 129 BILL EYANS' HARMONIK. En praktisk test på nogle ideer i John Mehegans Jazz Improvisation, bd. Iy l ) Jens Westergaard Madsen Jazz harmonilære som pædagogisk disciplin må nødvendigvis have en anden

Læs mere

Overordnet målsætning for instrumentalundervisning. Elguitar. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse)

Overordnet målsætning for instrumentalundervisning. Elguitar. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Overordnet målsætning for instrumentalundervisning at udvikle elevens tekniske og musikalske færdigheder på instrumentet at give eleven glæde ved at spille og lyst til at udforske såvel instrument og repertoire

Læs mere

I musikken. Af: Esther Silberbauer & Maline Heiberg 9. Kl. Vejleder: Thomas Visby

I musikken. Af: Esther Silberbauer & Maline Heiberg 9. Kl. Vejleder: Thomas Visby I musikken Af: Esther Silberbauer & Maline Heiberg 9. Kl. Vejleder: Thomas Visby Indhold Indledning og problemformulering....3 UD: Cue.5-6 Ud med vores musik..... 7-8 IND: Musikteori...10-11 Hvad er musik?...12-14

Læs mere

Guitar. Overordnet målsætning for instrumentalundervisning. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse)

Guitar. Overordnet målsætning for instrumentalundervisning. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Overordnet målsætning for instrumentalundervisning at udvikle elevens tekniske og musikalske færdigheder på instrumentet at give eleven glæde ved at spille og lyst til at udforske såvel instrument og repertoire

Læs mere

Lær at spille efter becifring

Lær at spille efter becifring 1 Lær at spille efter becifring Becifringsklaver med - melodi & akkord - i hjre hånd Jan Kuby 2 Lærerorientering Anvendelse Overalt hvor unge og voksne undervises i becifringsklaver, - i den frivillige

Læs mere

Primus begyndervejledning

Primus begyndervejledning Primus begyndervejledning Denne vejledning viser hvordan man laver et Swing arrangement ud fra en MIDI fil. Den Midi fil der er brugt, kan du hente den her: http://www.frborg gymhf.dk/gj/primus. Under

Læs mere

Primus-begyndervejledning-Jazz

Primus-begyndervejledning-Jazz Primus-begyndervejledning-Jazz Denne vejledning viser hvordan man laver et Swing-arrangement ud fra en MIDI-fil. Den Midi-fil der er brugt, kan du hente den her: http://www.frborg-gymhf.dk/gj/primus/index.htm.

Læs mere

Grundbegreber & Satslære

Grundbegreber & Satslære Grundbegreber & Satslære 5-ugers kursus E09 Grunduddannelse 1.årstrin v/ Anders Müller Institut for Kunst- og Kulturvidenskab Afdeling for Musikvidenskab Københavns Universitet I. DEL - Lektion 1-5 I.

Læs mere

Vores logaritmiske sanser

Vores logaritmiske sanser 1 Biomat I: Biologiske eksempler Vores logaritmiske sanser Magnus Wahlberg og Meike Linnenschmidt, Fjord&Bælt og SDU Mandag 6 december kl 14-16, U26 Hvad er logaritmer? Hvis y = a x så er x = log a y Nogle

Læs mere

Velkommen til den skriftlige prøve i hørelære og teori! F A C I T. 1. Auditiv prøve. Navn: Hovedfag:

Velkommen til den skriftlige prøve i hørelære og teori! F A C I T. 1. Auditiv prøve. Navn: Hovedfag: Velkommen til den skiftlige pøve i høelæe og teoi! F A C I T 1. Auditiv pøve Navn: Hovedfag: *5 A 2 1. Auditiv pøve Opgave 1a Du høe nu uddag af 4 musikstykke. Bestem stilpeioden fo hvet eksempel og angiv

Læs mere

C Gennem tværfaglighed får eleverne lejlighed til at opleve matematikkens rolle i bredere sammenhænge.

C Gennem tværfaglighed får eleverne lejlighed til at opleve matematikkens rolle i bredere sammenhænge. Efter i flere år at have tumlet med idéen om at lade nogle 1. årgangstuderende arbejde med musik og matematik fik jeg i 1996/97 mulighed for at realisere projektet. Jeg fik timer til et udviklingsarbejde

Læs mere

Supplerende bemærkninger til Jörgen Jersilds Positionsteori

Supplerende bemærkninger til Jörgen Jersilds Positionsteori Svend Hvidtfelt Nielsen Supplerende bemærkninger til Jörgen Jersilds Positionsteori Indledning Inden for den klassiske musikvidenskab, nærmere bestemt den systematiske, den der holder sig strikt til den

Læs mere

Poparrangement. Arbejdspapirer til højniveau af Jakob Jensen. Indhold

Poparrangement. Arbejdspapirer til højniveau af Jakob Jensen. Indhold Poparrangement Arbejdspapirer til højniveau af Jakob Jensen Indhold Flyde/akkordkor flyd, rytmer og svar... 1 Basstemme... 2 Trommestemme... 3 Medstemme 1... 4 Medstemme 2 Fra terts til sekst... 5 Medstemme

Læs mere

TONALITET. Maj 2007/MW

TONALITET. Maj 2007/MW INDLEDNING Indledning s. 2 Tonalitet s. 3 Form s. 4 Melodi s. 5-7 Rytme s. 8 Karakter s. 9 3 eksempler på analyser: Den danske sang s. 10 Svantes lykkelige dag s. 11 Yesterday s. 12 Liste over fagudtryk

Læs mere