Komplekse projekt må være styrbare Af civilingeniør Hans Mikkelsen og cand.merc. Ph.d. Pernille Kræmmergård

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Komplekse projekt må være styrbare Af civilingeniør Hans Mikkelsen og cand.merc. Ph.d. Pernille Kræmmergård"

Transkript

1 Komplekse projekt må være styrbare Af civilingeniør Hans Mikkelsen og cand.merc. Ph.d. Pernille Kræmmergård Baggrunden for denne artikel er den megen omtale af større IT projekter, som er blevet betegnet som ikke succesfulde, forstået på den måde at de ikke har ledt til det forventede og planlagte resultat. Det er efter vores mening ikke overraskende, da store IT projekter ikke kun handler om IT, men samtidig og måske mere om forretningsudvikling, forretningsprocesser, organisation og mennesker. Denne artikel handler dermed mere om komplekse projekter i almindelighed end om IT projekter. I de forudgående artikler har vi diskuteret begrebet kompleksitet og leveret dels en definition, dels en metode til beskrivelse af kompleksiteten - så godt det lader sig gøre, samt leveret en række gode råd til iscenesættelse af erkendelses- og læringsprocesser og gode råd om proaktiv projektledelse. Mangfoldigheden er uoverskuelig Det er svært at gennemskue Udøve proaktiv og kompetent projektledelse Der er vanskelige spændinger Det er komplekst Projektet og dets løsning skal være styrbart Forandringerne er omfattende Vilkårene ændrer sig Processen skal skabe erkendelse Figur 1. Det komplekse projekt kendetegn I denne afsluttende artikel vil vi behandle begrebet styrbarhed - i projektet og især i dets produkt. Udgangspunktet er at man for komplekse projekter kun kan sætte kursen mod en vision. Men ruten og de mellemliggende destinationer må planlægges undervejs. Etapemål og planer er udmærkede, men der skal styres - ikke bare med ny tidsplan eller nyt budget, men også med ændring af mål og indhold i projektet jf. figur 2. 1

2 Projektopgaven og projektets mål Produkt/løsning og produktmål Konstatere præstationer, afvigelser og nye ydre vilkår Plan for fremgangsmåde, organisation, ressourcer og økonomi Fremadrettet opfølgning Udføre projektarbejde Figur 2. Styringssløjfer Tidsplanen er ikke forkert men den bliver uaktuel Styring fordrer styrbarhed. Det er ikke tilstrækkeligt at konstatere afvigelser fra mål og plan. Der må også være muligheder for aktivt og effektivt at kunne foretage ændringer. I lyset af, at man sikkert kan vente ændringer i projektets vilkår og i brugernes behov og ønsker, er det centralt at spørge: Hvordan kan man ved planlægningen indbygge styrbarhed i projektet og i planen? Enhver der arbejder med projekter kender fænomenet point-of-no return - når fundamentet er støbt kan vi ikke ændre bygningen. Det er den klassiske meget tydelige version. Men der er faktisk flere point-of-no-return - eller måske rettere point-of-no-turn i et projektforløb - bl.a.: - når kontrakten er underskrevet (- koster det at genforhandle den) - når der er brugt x mio. kr. (- vil det være ubehageligt at erkende, at de er spildt) når magtpersoner offentlig har udmeldt deres beslutning - er det at tabe ansigt at ændre den) når designerne har tegnet løsningen (-- er de idemæssigt fastlåst) - når designerne har vist brugerne en muligvis brugbar løsning (-- er det tegn på manglende kompetence at skulle ændre den) - når opgavestiller begynder med at definere løsningen ( -- er det ikke ligetil at indrømme, at den ikke er god) 2

3 Hvor der handles der spildes læres! Og så ved de fleste, at den slags point-of-no-return ikke behøver at være reelle. Det handler jo om: Hvad koster det at ændre nu? Reelle points-of-no-return er snarere: Der er ikke tid til at skabe en anden løsning! Der er ikke penge til en anden løsning! Sunk cost syndromet De allerede afholdte udgifter dominerer synsfeltet og fører til lammelse eller forkerte beslutninger - men i virkeligheden bør de glemmes. I beslutningssituationen tæller nemlig kun fremtiden! Hvordan kan man skabe en bedre styrbarhed, hvor drej og ændringer undervejs har rimelige omkostninger? Vi tror ikke at ændringerne altid kan gøres uden at kassere og bygge på ny - men at de kan forsvares og forklares som fornuftig styring. Den klassiske fasevise fremgangsmåde i projekter - vandfaldsmodellen - udpeges ofte som årsagen til at komplekse projekter lider skibbrud. Vel er den udtryk for en vi kan sætte målet og nå det tankegang, men det er snarere denne tankegang, der blokerer. Faktisk er der adskillige fornuftige varianter på fremgangsmåder, som er fleksible. Nej - stivheden er langt mere udpræget i projekternes produkter og i nogle af de ovennævnte fænomener. Måske handler det grundlæggende om, hvordan parterne forholder sig til usikkerhed. Prøver de at lade som om den ikke er der - i troen på at de kan dominere løsningen igennem? Spiller de sorteper med den, således at det for eksempel bliver leverandøren, der kommer til at betale for dens virkninger? Styrbarhed kan opfattes som at have alternative muligheder til rådighed - set og tænkt allerede ved tilrettelægningen. For at opnå styrbarhed er det afgørende, at disse muligheder er set, overvejet og valgt - begrundet i at andre, vigtige dele rummer usikkerhed. Det er også vigtigt, at de holdes i beredskab længst muligt - måske helt til afslutningen af projektet. Det lyder nemmere end det er i praksis. Især konstruktion af produkter, som er fleksible m.h.t. moduler og features, er krævende. Vi mener at begrebet styrbarhed i projekter omfatter følgende dele: - forventningerne og resultatmålingen - produktet - fremgangsmåden og tidsplanen - budgettet - samvirket og aftalerne - de politiske vilkår - aktørerne og interessenterne Forventningerne og resultatmålingen Det klassiske projektdogme er, at projektets mål skal være entydige og tydelige i adskillige tilfælde endda gerne ambitiøse. Vi tror at mål på den måde kan være 3

4 drivkraft men. Projektmedarbejdere er også realistiske, så de ser hvornår mål er opportunistiske og urealistiske. Det bør være muligt at arbejde med flere mulige resultater af projektet set i lyset af usikkerhederne i opgaven, i dens løsningsmuligheder og i dens ydre vilkår. Nogle af virkemidlerne kan være: Vise billedet af usikkerhederne og de mulige konsekvenser af dem Drøfte hvilke af disse konsekvenser (mulige resultatsituationer) det er muligt at leve med og hvilke der er uacceptable Drøfte alternative ambitionsniveauer og prioritere ønskerne Få forståelse for at dele af projektet er eksperimenter og læring Justere forventninger undervejs se fremad Se på aktuelt opnået resultat holdt op imod tid og indsats Erstat fyring med læring Produktet Et velkendt udsagn er det fremtidssikrede produkt hvad det så end er. En situation er at definere alternative udformninger og features, fordi man kan gennemskue den usikre fremtid men blot ikke ved om der bliver brug for dem og hvornår. En anden situation er at der undervejs dukker nye krav og muligheder op. Nogle af virkemidlerne kan være: Det modulariserede produkt som kan skabes i etaper, hvor moduler kan droppes Det ændringsbare produkt som man kan bygge videre på, som kan ombygges med rimelig indsats En produktarkitekt som dels kan skabe den fornødne produktstruktur, dels kreere de nye tilbygninger, dels holde styr på konfigurationerne Prioritering af funktioner, features og kvalitetsniveau Leve med midlertidige løsninger Hvis vi skulle have haft alle de funktionaliteter i produktet, som vi havde planlagt i starten, ville de sidste 20% funktionalitet have udgjort 80% af omkostningerne. Vi valgte derfor at leve med 80% af det planlagte - og det fungerer godt, og brugerne er tilfredse. De sidste 20% venter vi så med. Projektleder Fremgangsmåden og tidsplanen Umiddelbart kunne man få den indskydelse, at man blot skal begynde i det nærmeste hjørne og så lade det udvikle sig efterhånden som man ser behov og muligheder. Det kan blive et kostbart blindspor. En mere klassisk approach er at begynde med det, som man anser for at være den totale kravspecifikation, for derpå at tage fat på at konstruere hele produktet indtil man opdager at kravspecifikationen ikke er helt aktuel. Vi tror at den primære betingelse for den styrbare fremgangsmåde er visionen og det første helhedskoncept for løsningen og at de er tænkt med variationsmulighed. Men derpå er nogle af virkemidlerne: Etapevis fremgangsmåde. Timeboxes 4

5 Prioritering af etaper efter: grundlæggende produktdele før nice to have dele; de vanskelige dele først; de mest nyttige dele først; de mest sikre dele først Alternative tidsplaner m.h.t. implementering Buffertid og beredskab overfor forsinkelser Vær opmærksom at vitale man-power ressourcer kan forsvinde. Hvordan tænkes dette ind i planlægningen og beredskabet? Budgettet Begrebet budget kan have forskellig betydning ramme, omkostningsgrænse, beføjelse, bevilling. Vi vil her se budgettet som en afsat omkostningsramme med forventning om, at den rækker til. Bevilling er et andet begreb, som knytter sig til disponeringen af budgettets midler. Budgettet må afspejle de usikkerheder og muligheder, som forventningerne, produktkonceptets scenarier, fremgangsmåden og tidsplanen rummer. Nogle af virkemidlerne kan være: Økonomiscenarier svarende til ovennævnte forventnings- og produktscenarier Strukturering af budgettet svarende til produktstruktur og etaper i fremgangsmåden. Etablering af mulighed for at beskære og bevilge Afsætning af budgetpost til ikke forudset baseret på en usikkerhedsanalyse Etablering af cost-benefit kalkulationsproces ved ændringer af projektet Indlægning af signalpunkter i projektforløbet hvor den tilbageværende del af projektet rekalkuleres Samvirket og aftalerne Den klassiske kontrakt specificerer leverandørens ydelse/leverance svarende til kravspec eller koncept og betalingen er knyttet direkte dertil. Derfor er det selvsagt vanskeligt at gøre eller levere noget andet om end det måtte være mere relevant og rigtigt. Kontrakten regulerer også samarbejdet - parternes adfærd skal helst være i samklang med kontraktens betingelser. I flere sammenhæng er udbud og kontrahering reguleret af både bestemmelser og kutymer, hvilket gør det vanskeligt uden videre at skabe nye og mere hensigtsmæssige former. Men nogle virkemidler kan være: Etapevis kontraktindgåelse Pris-/honoraraftaler baseret på enhedsmængder og leverancetyper og evt. forhåndsprissætning af mulige moduler og features Incitamenter for leverandørerne til at stræbe mod minimering af omkostningerne eller overholdelse af budgetter Partnering og joint-venture aftaler hvor der etableres en fælles interesse i omkostningsminimering eller værdimaksimering En projektkontrakt som kan revideres i forhold til de ydre og indre forhold i projektet Det er ikke i nogens interesse at udvikle eller købe et utidsvarende produkt 5

6 De politiske vilkår Ved projektets politiske vilkår forstår vi bl.a. andet mulighederne for åbenhed om projektets usikkerheder og især om dertil knyttet økonomisk usikkerhed. Konsekvenserne (sanktionerne) af budgetoverskridelser, planoverskridelser, mangler ved produktet, skuffede forventninger osv. Projektets kobling til magtpersoners prestige og troværdighed. Nogle af virkemidlerne kan være: Overvejede udmeldinger som anerkender usikkerheden, men som alligevel sætter ambition og tempo Effektivt beslutningsforum, hvor de politiske parter er med og må forpligte sig Resolut og proaktiv håndtering når drejning af projektet er nødvendigt eller hensigtsmæssigt. Markering af at der er greb om projektet Kommunikation af tydelige forklaringer på ændringerne ikke mindst under henvisning til den allerede forudsete usikkerhed Give politikerne de forklaringer, som de har brug for at udmelde, når de sige noget andet end det de sagde i går Den gode kaptajn forbereder passagererne på hård sø og turbulens Aktørerne og interessenterne Styrbarheden i relation til projektets aktører og interessenter handler især om deres forventninger og deres oplevelse af om indsatsen er nyttig. Kassation af udført arbejde, eller at det viser sig at være unyttigt, er demotiverende. Nogle virkemidler kan være: Åbenhed om udfordringer og usikkerheder. Afstemning af forventningerne svarende til de erkendte usikkerhed Åben prioritering af need to have og nice to have og tydelighed om konflikter mellem interessenters interesser Greb om vanskeligheder, bevare roen og lede ændringsprocesserne med fokus på forståelse og accept Åbenhed om planer og planændringer Fortæl, fortæl, fortæl Overordnede strategier Den foranstående redegørelse er udtryk for strategien det fleksible projekt. Den strategi, som vi tror vil være den fornuftige i de fleste tilfælde. Men et par andre strategier kan måske anvendes i egnede situationer (Lichtenberg). Det gennemslagskraftige projekt presses igennem med magt og bulldozer prioritering eller af en tydelig nødvendighed den brændende platform. Tempo er vigtigt for at undgå, at det bliver overhalet af den ydre udvikling. Men resultatets liv kan vise sig at blive kort eller forbundet med mange klagesange. 6

7 Det robuste projekt kan tåle at blive nedprioriteret i perioder, men dukker op på ny, når der er kræfter og opmærksomhed til det. Det undergår livsnødvendige tilpasninger, men de skjules måske af glemselens dække, fordi det er nogen tid siden man sidst havde projektet på bordet. En vision er inden for synsvidde, men uden for rækkevidde. En vision kan være et fata morgana - tydelig men uhåndgribelig Igennem artikel serien har vi omtalt komplekse projekter, som bl.a. værende processer der ofte strækker sig over en lang tidsperiode, hvor målet er uklart, hvor det er vanskeligt indledningsvis at udarbejde et fast budget og hvor der skal udvises stor fleksibilitet. Man kan spørge, om vi hellere skulle kalde komplekse projekter for udviklingsprogrammer? Hvori består forskellen? Et program Guides af vision og strategi og etapevis konceptudvikling Struktureres i delprojekter, som besluttes enkeltvis udfra cost-benefit overvejelser Har ikke nødvendigvis et samlet budget fra begyndelsen fordi resultaterne målsættes undervejs Programmets dele prioriteres udfra betragtninger over nødvendighed og nytte Helheden styres ved hjælp af en fleksibel arkitektur Et projekt Styres af kravspec eller produktkoncept Struktureres i indsats-/resultatområder, som er sammenhængende og dernæst i implementeringsmilepæle Har et budget fra begyndelsen Projektets dele prioriteres udfra logik i produktkonstruktionen Helheden styres af samlet produktgrundspecifikation Det kan måske umiddelbart synes som strid om betegnelse men forskellen er i hele opfattelsen af fleksibiliteten og dermed den måde programmet henholdsvis projektet struktureres og tilrettelægges på. En sondring mellem de to begreber kan også bidrage til ledelsens og interessenters forståelse for helt andre styringsprincipper end de, der kendes fra den klassiske projektteori. Og når alt dette er sagt: så er der alligevel tilfælde hvor vi og de andre bagefter kan sige: Det var ikke klogt gjort! Eller tydeligere: Det var dumt! 7

8 Reference: Lichtenberg, Steen: Projektplanlægning - i en foranderlig verden. Polyteknisk Forlag, 1990 Om forfatterne Pernille Kræmmergaard er cand.merc. i international virksomhedsøkonomi og har en ph.d. grad i teknologisk og organisatorisk forandring. Pernille har siden midten af 90 erne forsket i implementering og ledelse af IT, med særlig vægt på ERP systemer. Hun har skrevet en lang række nationale og internationale artikler om emnet og er bl.a. medredaktør af bogen Organizing for Networked Information Technologies. Pernille er ansat som adjunkt ved Aalborg Universitet, Center for Industriel Produktion, Instituttet for Produktion. Hans Mikkelsen er civilingeniør og konsulent i projektledelse. Forfatter til bl.a. Grundbog i projektledelse og Projektstyring med enkle midler og redaktør af tidsskriftet Dansk Projektledelse. Konsulentvirket udøves gennem Prodevo Aps og associeret et par andre konsulentvirksomheder. Endvidere er Hans adjungeret professor ved Aalborg Universitet, Center for Industriel Produktion. 8

Komplekse projekter - erkendelses- og læringsproces

Komplekse projekter - erkendelses- og læringsproces Komplekse projekter - erkendelses- og læringsproces Af cand.merc. Ph.d. Pernille Kræmmergård og civilingeniør Hans Mikkelsen I den foregående artikel i denne serie diskuterede vi begrebet kompleksitet

Læs mere

Komplekse projekter er komplekse!

Komplekse projekter er komplekse! Komplekse projekter er komplekse! Af Cand.merc. Ph.d. Pernille Kræmmergård og civilingeniør Hans Mikkelsen Indledning Den generelle opfattelse af større IT projekter synes at være De lykkes aldrig! - og

Læs mere

Komplekse projekter fordrer proaktiv ledelse

Komplekse projekter fordrer proaktiv ledelse Komplekse projekter fordrer proaktiv ledelse Af civilingeniør Hans Mikkelsen og cand.merc. Ph.d. Pernille Kræmmergård Baggrunden for denne artikel er den megen omtale af større IT projekter, som er blevet

Læs mere

Den projekteffektive virksomhed

Den projekteffektive virksomhed Den projekteffektive virksomhed P rojekternes træfsikkerhed og direkte resultater Udbyttet/effekten af projekterne Portefølje, planer, ressourcer Projektvenlig organisation Projektledelse Projektivitet

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Tirsdag: PROJEKTLEDELSE OG -ARBEJDE

Tirsdag: PROJEKTLEDELSE OG -ARBEJDE Tirsdag: PROJEKTLEDELSE OG -ARBEJDE Hvad Er det en god har idé? vi lært? (CBA/BC) Hvad har vi lavet? (projektevaluering) Hvornår har vi et projekt? (projektgeografi) Hvad skal vi levere? (produktmål) Interessentanalyse

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Energiskabere. Energiskabere

Energiskabere. Energiskabere Energi er vigtigere end arbejdstimer Hans Mikkelsen, adjungeret professor, Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet Pernille Eskerod, lektor, Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi, Syddansk

Læs mere

10. gode råd til forandringer i virksomheder

10. gode råd til forandringer i virksomheder Sådan får du SUCCESFULDE FORANDRINGSPROJEKTER 10. gode råd til forandringer i virksomheder 10 gode råd til forandringsledelse Medarbejdere og ledere kan næsten få sved på panden, når ordet forandring bliver

Læs mere

Få succés med projekter og projektledelse

Få succés med projekter og projektledelse Få succés med projekter og projektledelse Mikkel Lundstrøm, Unik Consult www.unikconsult.dk ml@unikconsult.dk +(45) 2163 1872 9. oktober 2014 Få succes med projekter og projektledelse 1 Introduktion til

Læs mere

Projektets karakteristika

Projektets karakteristika Projektets karakteristika Gruppeopgave Projektledelse DTU 1999 Projektets karakteristika Formål At give en karakteristik af projektets stærke og svage sider, som kan lægge til grund for den senere mere

Læs mere

GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE

GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0243681569832 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 9 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 9 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG

Læs mere

Virksomhedens projektmodel og projektmanual

Virksomhedens projektmodel og projektmanual Virksomhedens projektmodel og projektmanual Styringsmappen til det enkelte projekt Opdelt som styringsmappen i 5x5 modellen skabeloner Projektmodel principper Projektadministrative retningslinier og procedurer

Læs mere

Ventetider i projekter

Ventetider i projekter Ventetider i projekter - en undersøgelse af 25 projekter og deres udfordringer Del I: Hvad venter vi på? Del II: Hvad er en ventetid? Del III: Hovsa! Hvorfor stopper vi her? Del IV: Spild ikke ventetiden!

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Projektarbejdet, en særlig arbejdsform og spilleregler. Projektledelse. Projektets grundelementer (5x5modellen) Projekt karakteristika.

Projektarbejdet, en særlig arbejdsform og spilleregler. Projektledelse. Projektets grundelementer (5x5modellen) Projekt karakteristika. Projektledelse Projekter og Projektarbejdsformen Projektets grundelementer opgaven, interessenter, omgivelser, ressourcer, ledelse Projektorganisationen ansvarlig chef, beslutningsgruppe, projektgruppe

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Introduktion til projekter

Introduktion til projekter Introduktion til projekter v. 1.0.3 Introduktion I dette materiale ser vi overordnet på, hvad projekter egentlig er, hvordan de er skruet sammen og hvilke begreber, som relaterer sig til projekter. Vi

Læs mere

Tjekliste med 13 anbefalinger til strategisk lederskab

Tjekliste med 13 anbefalinger til strategisk lederskab liste med 13 anbefalinger til strategisk lederskab En vindervirksomhed er en virksomhed, der igennem sit strategiarbejde og handlekraftig eksekvering af sin Vinderstrategi sikrer sig som morgendagens vinder,

Læs mere

Gode offentlige IT-projekter 24. august 2017

Gode offentlige IT-projekter 24. august 2017 24. august 2017 Juridiske aspekter omkring udbud, køb og implementering af offentlige ITprojekter Ole Horsfeldt oho@gorrissenfederspiel.com Emnet i dag er, hvordan vi bruger kontrakter i IT projekter.

Læs mere

Gode offentlige IT-projekter 24. august 2017

Gode offentlige IT-projekter 24. august 2017 24. august 2017 Juridiske aspekter omkring udbud, køb og implementering af offentlige ITprojekter Ole Horsfeldt oho@gorrissenfederspiel.com Emnet i dag er, hvordan vi bruger kontrakter i IT projekter.

Læs mere

ARBEJDET MED UDVIKLING AF EN AGIL STANDARDKONTRAKT

ARBEJDET MED UDVIKLING AF EN AGIL STANDARDKONTRAKT Executive summary 1. ARBEJDET MED UDVIKLING AF EN AGIL STANDARDKONTRAKT Regeringen har et mål om, at den offentlige sektor skal være blandt de mest effektive og mindst bureaukratiske i verden, og for at

Læs mere

Strategisk projektejerskab

Strategisk projektejerskab Strategisk projektejerskab Spørgsmål til diskussion Hvordan ved jeg som projektejer, at vi chefer har et fælles mandat om projektets resultat? Hvad kan vi som chefer konkret efterspørge, for at styrke

Læs mere

Værktøj 2 - Milepælsplan

Værktøj 2 - Milepælsplan Værktøj 2 - Milepælsplan Formål Ved at udarbejde en milepælsplan for projektet deles projektet op i mindre og mere håndterbare bidder. Formålet er bl.a. at sikre, at de leverancer og delleverancer, som

Læs mere

IT-projektlederseminar, Teknologisk Institut, 27. februar 2008

IT-projektlederseminar, Teknologisk Institut, 27. februar 2008 IT-projektlederseminar, Teknologisk Institut, 27. februar 2008 Lau Normann Jørgensen LNJ@kromannreumert.com Tlf.: +45 20 44 21 94 Page 1 9 gode råd 1. Skriv den gode kontrakt, d.v.s. en der bl.a. 2. indeholder

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

Adræt virksomhedsudvikling Af Hans Mikkelsen og Jens O. Riis

Adræt virksomhedsudvikling Af Hans Mikkelsen og Jens O. Riis Adræt virksomhedsudvikling Af Hans Mikkelsen og Jens O. Riis Hensigten med denne artikel er at præsentere et koncept for adræthed i virksomheders porteføljer af udviklingstiltag baseret på studie af principperne

Læs mere

Tema: Half Double i digitaliseringsprojekter

Tema: Half Double i digitaliseringsprojekter Kundens forretningsressourcer er ikke tilstrækkelig involveret i udviklings- og implementerings-projektet Kerneidé for projektarbejdet formuleres igennem en proces opdelt i fem faser Inddragelse af brugere,

Læs mere

STYRINGSGRUNDLAG. Rammer og retning for kerneopgave, styringsprincipper, styringshierarki og aftalesystem

STYRINGSGRUNDLAG. Rammer og retning for kerneopgave, styringsprincipper, styringshierarki og aftalesystem STYRINGSGRUNDLAG Rammer og retning for kerneopgave, styringsprincipper, styringshierarki og aftalesystem Resumé Du sidder med Greve Kommunes Styringsgrundlag. Styringsgrundlaget er dit politiske og faglige

Læs mere

ERP prisen oktober 2013 Torben Iversen

ERP prisen oktober 2013 Torben Iversen ERP prisen 2013 24. oktober 2013 Torben Iversen Indledning Konferencen FORRETNINGSsystemer har i samarbejde med HerbertNathan & Co valgt at indføre en ERP pris for at hædre leverandør- og kundevirksomheder,

Læs mere

Hvad har vi lært? Hvad har vi lært? PROJEKTLEDELSE OG -ARBEJDE. Tirsdag: Hvad har vi lavet? (projektevaluering) Er det en god idé?

Hvad har vi lært? Hvad har vi lært? PROJEKTLEDELSE OG -ARBEJDE. Tirsdag: Hvad har vi lavet? (projektevaluering) Er det en god idé? Tirsdag: PROJEKTLEDELSE OG -ARBEJDE Er det en god idé? Hvad har vi lært? (CBA/BC) Hvad har vi lavet? (projektevaluering) Hvornår har vi et projekt? (projektgeografi) Hvad skal vi levere? (produktmål) Interessentanalyse

Læs mere

Ringsted Kommunes Ældrepolitik

Ringsted Kommunes Ældrepolitik Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i Juni 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i Juni 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i 2009 Juni 2011 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning

Læs mere

Fra idrætshal til lokalt mødested for kultur, idræt og foreningsliv

Fra idrætshal til lokalt mødested for kultur, idræt og foreningsliv Fra idrætshal til lokalt mødested for kultur, idræt og foreningsliv DGI Facilitetsudvikling. BF 2017 Der er ingen grund til at bygge noget, hvis der ikke er nogen der vil, kan eller har mulighed for at

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

(Bilaget ligger på i pdfformat og word-format.)

(Bilaget ligger på  i pdfformat og word-format.) BILAG 7 DEN AGILE METODE OG SAMARBEJDSORGANISATION (Bilaget ligger på http://silkeborgkommune.dk/erhverv/udbud/varer-og-tjenesteydelser i pdfformat og word-format.) Skemaer udfyldes af Tilbudsgiver. Besvarelsen

Læs mere

Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering for 1. kvartal 2008

Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering for 1. kvartal 2008 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 195 Offentligt Notat Hovedcentret Strategi og Udvikling Projektkontoret 13. juni J. nr. 08-048898 Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Bilag 16. Den Iterative Model. Til Kontrakt. Den Nationale Henvisningsformidling

Bilag 16. Den Iterative Model. Til Kontrakt. Den Nationale Henvisningsformidling Bilag 16 Den terative Model Til Kontrakt OM Den Nationale Henvisningsformidling Bilag 16 Den terative Model Side 1/9 NSTRUKTON TL TLBUDSGVER: Teksten i dette afsnit er ikke en del af Kontrakten og vil

Læs mere

Vejledning til interessenthåndtering

Vejledning til interessenthåndtering Vejledning til interessenthåndtering September 2018 Statens it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen version 1.0 Indhold 1. Introduktion til interessenthåndtering... 3 2. Identifikation og prioritering

Læs mere

Ph.d. projekt Økonomistyring på det specialiserede socialområde

Ph.d. projekt Økonomistyring på det specialiserede socialområde Ph.d. projekt Økonomistyring på det specialiserede socialområde Anne Kirstine Svanholt, Randers Kommune, ØDF, AAU, COK & KMD Randers Kommune Disposition Formål med projektet og organisering Tilgang og

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

Kom godt i gang med projektkarrieren Karsten Lodahl Madsen, Dansk Magisterforening Mikkel Lundstrøm, Unik Consult

Kom godt i gang med projektkarrieren Karsten Lodahl Madsen, Dansk Magisterforening Mikkel Lundstrøm, Unik Consult Kom godt i gang med projektkarrieren Karsten Lodahl Madsen, Dansk Magisterforening Mikkel Lundstrøm, Unik Consult Program 17.00 Velkomst og præsentation 17.15 Intro til projekternes verden 17.30 Intro

Læs mere

Kunsten at få succes med CRM

Kunsten at få succes med CRM Kunsten at få succes med CRM Kunden i centrum Den succesfulde CRM-implementering 30 20 Den største fejl, virksomheder kan gøre, når de skal vælge CRMsystem, er at bruge al tiden på at evaluere leverandører

Læs mere

Erfaringsgruppe 1. Hvad kan de andre?

Erfaringsgruppe 1. Hvad kan de andre? Erfaringsgruppe 1 Hvad kan de andre? Erfaringsgruppe 1 hvad kan de andre? På det første møde skal gruppen etableres og få indblik i hinandens fagområder. Hvad laver en byggeteknisk projektleder? En boligsocial

Læs mere

Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling

Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling LEVERANCE 2.3 Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling Procedurerne vil omfatte: Planlægning af udfasning af gamle versioner af OpenTele Planlægning af modning af kode

Læs mere

Kort og godt. om implementeringen af OK13 OK13

Kort og godt. om implementeringen af OK13 OK13 Kort og godt om implementeringen af OK13 OK13 1 2 Indledning OK13 er et markant paradigmeskifte. Det er formentlig den største kulturændring på de erhvervsrettede uddannelser, siden taxameteret blev indført

Læs mere

Professionel kapital Grænseløsheder og Anerkendelse

Professionel kapital Grænseløsheder og Anerkendelse Professionel kapital Grænseløsheder og Anerkendelse Ved Ph.d., cand.psych.aut., post.doc og selvstændig organisationspsykolog Programmet 12.00-12.45 Frokost. 12.45-13.45 Grænsen mellem arbejde og privatliv

Læs mere

VEJEN TIL FLERE ROBUSTE FORANDRINGER OG PROJEKTER. Fagligt arrangement d. 22. maj 2017

VEJEN TIL FLERE ROBUSTE FORANDRINGER OG PROJEKTER. Fagligt arrangement d. 22. maj 2017 VEJEN TIL FLERE ROBUSTE FORANDRINGER OG PROJEKTER Fagligt arrangement d. 22. maj 2017 PROGRAM 16:00 VELKOMST 16:15 ROBUST ORGANISATIONSFORANDRING v/jan Pries-Heje, professor ved Roskilde Universitet 16:50

Læs mere

Udkast maj 2013. Ældrepolitik

Udkast maj 2013. Ældrepolitik Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit

Læs mere

- et værktøj til analyse af projekters særlige udfordringer. Først en indledende forklaring og til slut selve værktøjet.

- et værktøj til analyse af projekters særlige udfordringer. Først en indledende forklaring og til slut selve værktøjet. Et projekts portræt af Hans Mikkelsen og Jens O. Riis - et værktøj til analyse af projekters særlige udfordringer. Først en indledende forklaring og til slut selve værktøjet. Indledning Projektlederen

Læs mere

E-sundhedsobservatoriet. Sådan sikrer du en effektiv håndtering af brugere i EPJ

E-sundhedsobservatoriet. Sådan sikrer du en effektiv håndtering af brugere i EPJ E-sundhedsobservatoriet Sådan sikrer du en effektiv håndtering af brugere i EPJ Hvem er jeg? Dennis Mølkær Jensen Region Nordjylland Teamkoordinator - Udviklingsafsnit Teknisk projektleder OneSystem Integration

Læs mere

Eksekvering få planerne ført ud i livet

Eksekvering få planerne ført ud i livet Eksekvering få planerne ført ud i livet Plastindustriens netværksdag 10. November 2009 Gitte Mandrup Ledelse & HR rykker sammen Ledelse Ledelseskraft Organisationsudvikling Eksekvering Fremdrift Ledelseslyst

Læs mere

Dynamisk hverdag Dynamiske processer

Dynamisk hverdag Dynamiske processer Dynamisk hverdag Dynamiske processer Verden og hverdagen er kompleks og i konstant forandring - og derfor skal den måde vi arbejder med projekter og implementering være enkel og forandringsparat. Agil

Læs mere

Iterativ og Agil udvikling

Iterativ og Agil udvikling Iterativ og Agil udvikling 1 2 Udfordringer i hverdagen En liste over de udfordringer man står overfor ved implementering af iterativ og agil udvikling. 3 Udfordringer med Iterationer 4 Iterationer, I

Læs mere

BILAG TIL STANDARDVILKÅR OG BETINGELSER

BILAG TIL STANDARDVILKÅR OG BETINGELSER BILAG TIL STANDARDVILKÅR OG BETINGELSER FOR DIGITALE PROJEKTER - en del af Leveringsaftalen for digitale projekter INDHOLDSFORTEGNELSE Bilag 1: Prismodeller... 2 Indledende... 2 1. Fast pris, fast leverance

Læs mere

Ledelse og læring. / Signe Grauslund og Pernille Uhrenholdt. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune 21. august 2017

Ledelse og læring. / Signe Grauslund og Pernille Uhrenholdt. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune 21. august 2017 / Signe Grauslund og Pernille Uhrenholdt Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune 21. august 2017 Formål og Agenda En guidet tur gennem de ideer der har været omdrejningspunktet i implementeringen

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

Sociale partnerskaber

Sociale partnerskaber Sociale partnerskaber Projektbeskrivelse Projektleder: Ejnar Tang Senest revideret: 5/12/2016 Baggrund Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed!

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Gør som dine kollegaer i Danske Anlægsgartnere & Dansk Håndværk - ta en branchetilpasset lederuddannelse, som sætter fokus på hvordan ledelse kan bruges

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingen af de nationale test. Juni 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingen af de nationale test. Juni 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingen af de nationale test Juni 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning

Læs mere

Indledning. Ældrepolitikken retter sig både

Indledning. Ældrepolitikken retter sig både Ældrepolitik 2 blank Indhold: Indledning...4 Vision Omsorgskommunen Ringsted...6 Dialogmodellen...7 Tryghed og kvalitet...8 Pejlemærkerne Deltagelse, fællesskab og ansvar...9 Forskellige behov...10 Faglighed

Læs mere

10 gode råd. Vælg den rette model. af konsulent Morten Korsaa, DELTA

10 gode råd. Vælg den rette model. af konsulent Morten Korsaa, DELTA 10 gode råd af konsulent Morten Korsaa, DELTA Vælg den rette model SKI rammekontrakten giver mulighed for at bruge to udviklingsmodeller den klassiske og den nye. Dit valg er afgørende for succes. Den

Læs mere

P2 Procesanalysen. Procesanalysen er et værktøj til at styre jeres udvikling af projektarbejdets faglighed

P2 Procesanalysen. Procesanalysen er et værktøj til at styre jeres udvikling af projektarbejdets faglighed P2 Procesanalysen Procesanalysen er et værktøj til at styre jeres udvikling af projektarbejdets faglighed F.eks. Projektorganisering Kommunikation Samarbejde Konfliktadfærd Rollefordeling Projektstyring

Læs mere

Partnering og kompetencer

Partnering og kompetencer Partnering og kompetencer En forudsætning for samarbejde i partnering er, at de basale faglige kompetencer er til stede hos bygherren, rådgivere, entreprenører, leverandører, mv. I de traditionelle samarbejdsformer

Læs mere

It-sikkerhedstekst ST9

It-sikkerhedstekst ST9 It-sikkerhedstekst ST9 Single Sign-On og log-ud Denne tekst må kopieres i sin helhed med kildeangivelse. Dokumentnavn: ST9 Version 1 Juli 2015 Single Sign-On og log-ud Betegnelsen Single Sign-On (SSO)

Læs mere

Program. Kom godt i gang med projektkarrieren Karsten Lodahl Madsen, Dansk Magisterforening Mikkel Lundstrøm, Unik Consult 28-09-2015

Program. Kom godt i gang med projektkarrieren Karsten Lodahl Madsen, Dansk Magisterforening Mikkel Lundstrøm, Unik Consult 28-09-2015 Kom godt i gang med projektkarrieren Karsten Lodahl Madsen, Dansk Magisterforening Mikkel Lundstrøm, Unik Consult Program 10.00 Velkomst og præsentation 10.15 Sådan arbejder jeg med projekter v/lene Mikkelsen

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

En kur mod sygefravær

En kur mod sygefravær En kur mod sygefravær - Er en kur mod usunde relationer på en arbejdsplads Pernille Steen Pedersen Institut for Ledelse, Politik og filosofi & PPclinic Lån & Spar & Alectia Det gode liv Indsatser: Sundhedstjek

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Generelle lederkompetencer mellemledere

Generelle lederkompetencer mellemledere Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer

Læs mere

KODEKS FOR SAMARBEJDE

KODEKS FOR SAMARBEJDE OLLER, ESPEKT G TILLID BAGGRUND Organisationsbestyrelsen nedsatte i efteråret 2016 opgavegruppen Roller, respekt og tillid. Opgaven for gruppen var at udarbejde en beskrivelse af beboeres, afdelingsbestyrelsers

Læs mere

Nærvær i arbejdet Anden akademidag den 2. juni 2009

Nærvær i arbejdet Anden akademidag den 2. juni 2009 Nærvær i arbejdet Anden akademidag den 2. juni 2009 Workshop: Ledelsesrummet - I spidsen for forandringer Ledelsesrummet er tænkt som et tilbud til lederne af de arbejdspladser, som deltager i projekt

Læs mere

- Erfaringer med implementering af MES løsninger. SESAM RAMBØLL, d 31. marts. 2011 DC Produktions IT Projekt Afdelingen Arne Boye-Møller

- Erfaringer med implementering af MES løsninger. SESAM RAMBØLL, d 31. marts. 2011 DC Produktions IT Projekt Afdelingen Arne Boye-Møller - Erfaringer med implementering af MES løsninger SESAM RAMBØLL, d 31. marts. 2011 DC Produktions IT Projekt Afdelingen Arne Boye-Møller DC Projektorganisation Arne J. Boye-Møller, Produktions IT, Projektafdelingen

Læs mere

TØF Jernbanestrategien Fokus på innovation 22. juni Ole-Jan Nielsen NCC Roads A/S

TØF Jernbanestrategien Fokus på innovation 22. juni Ole-Jan Nielsen NCC Roads A/S TØF Jernbanestrategien Fokus på innovation 22. juni 2010 Ole-Jan Nielsen NCC Roads A/S 1 Udfordring Kompetence 2 En perfekt verden er netop perfekt, fordi den ikke er perfekt. Derfor giver det mening at

Læs mere

KODEKS FOR SAMARBEJDE FÆLLES MÅL BAGGRUND

KODEKS FOR SAMARBEJDE FÆLLES MÅL BAGGRUND OLLER, ESPEKT G TILLID BAGGRUND 3B s organisationsbestyrelse nedsatte i efteråret 2016 en række opgavegrupper i forbindelse med strategien 3B Sammen mod 2020. Opgavegrupperne består af beboere, medlemmer

Læs mere

Job - og personprofil Stabschef

Job - og personprofil Stabschef Udarbejdet af Personalerådgivning juli 2010 Revideres inden udgangen af 2011 Job - og personprofil Stabschef Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg I Magistratsafdelingen for Sundhed

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Strategiimplementering denne gang skal det lykkes!

Strategiimplementering denne gang skal det lykkes! ARTIKEL Strategiimplementering denne gang skal det lykkes! Der er skrevet et hav af bøger og artikler om vigtigheden af at sikre en effektiv implementering, når man som virksomhed har gjort sig umage og

Læs mere

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til

Læs mere

Trumf på rådgivningen

Trumf på rådgivningen Trumf på rådgivningen EN TEORIBOG 55 FORORD Rådgivning skal skabe effekt. Hvis ikke rådgivningen medfører forandringer til det bedre, har den ikke værdi for landmanden, og så er rådgiverens arbejde spildt.

Læs mere

Faseskiftet fra projektering til udførelse Midtvejsseminar. 28. marts 2011

Faseskiftet fra projektering til udførelse Midtvejsseminar. 28. marts 2011 Faseskiftet fra projektering til udførelse Midtvejsseminar 28. marts 2011 Grafik: Morten FC Dagens program Projektoptimering Oplæg: Glenn Ballard om projektoptimering Projektgruppen præsenterer arbejdet

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne til merforbruget, som er beskrevet i det aktstykke, som jeg har fremsendt til Finansudvalget.

Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne til merforbruget, som er beskrevet i det aktstykke, som jeg har fremsendt til Finansudvalget. Finansudvalget 2008-09 Aktstk. 121 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt FORSVARSMINISTERENS TALESEDDEL TIL SAMRÅD I FINANSUDVALGET DEN 22. APRIL OM AKTSTYKKE 121. Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne

Læs mere

Kalundborg Kommunes. Ledelses- og styringsgrundlag

Kalundborg Kommunes. Ledelses- og styringsgrundlag Kalundborg Kommunes Ledelses- og styringsgrundlag Velkommen til Kalundborg Kommunes nye ledelsesog styringsgrundlag Det beskriver, hvordan vi skaber fælles retning og samarbejde for bedre resultater. Vi

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. ERP Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub.

Læs mere

Formål. Brug. Fremgangsmåde

Formål. Brug. Fremgangsmåde Værktøj 5.1 Milepælsplanen Formål Ved at udarbejde en milepælsplan for projektet, deles projektet op i mindre og mere håndterbare bidder. Formålet er bl.a. at sikre, at de mellem- og slutresultater, som

Læs mere

Systemisk projektlederuddannelse

Systemisk projektlederuddannelse Systemisk projektlederuddannelse En kombination af klassiske og nye projektstyringsfærdigheder og relationelle forståelser Giv din projektpraksis et løft Kan du navigere i de mange komplekse projektopgaver?

Læs mere

Få overblik over jeres ordreafvikling

Få overblik over jeres ordreafvikling Få overblik over jeres ordreafvikling Gør brug af TimeLog Projects workflow Få det store overblik Med projektstatus, fasestatus og projektstadier Sådan håndterer projektledere workflows i TimeLog Project

Læs mere

Lederens opmærksomheds-punkter her er bl.a.:

Lederens opmærksomheds-punkter her er bl.a.: Lederstøtte til MUS Her får du hjælp og guidelines til som leder at forberede dig til MUS og derved agere hensigtsmæssigt og værdiskabende i MUS. Vi tager udgangspunkt i spørgerammen fra musskema.dk, hvor

Læs mere

Talepapir - besvarelse af samrådsspørgsmål A og B om akt. 68 vedr. Vejdirektoratets byggeprojekter. Samrådsspørgsmål A

Talepapir - besvarelse af samrådsspørgsmål A og B om akt. 68 vedr. Vejdirektoratets byggeprojekter. Samrådsspørgsmål A Finansudvalget 2017-18 Aktstk. 68 endeligt svar på 28 spørgsmål 4 Offentligt TALEMANUSKRIPT Talepapir - besvarelse af samrådsspørgsmål A og B om akt. 68 vedr. Vejdirektoratets byggeprojekter Side 1 af

Læs mere

Ny leder. - de første 100 dage. Anders Amstrup. Taler. Erhvervspsykolog, Cand.psych., HD-A. Anders Amstrup

Ny leder. - de første 100 dage. Anders Amstrup. Taler. Erhvervspsykolog, Cand.psych., HD-A. Anders Amstrup Ny leder - de første 100 dage Taler Erhvervspsykolog, Cand.psych., HD-A 1 15 års reel ledererfaring Hvem er Jeg? Ledertræner siden 2009 Erhvervspsykolog 2 I dag ser vi på de første 100 dage Fokus er på:

Læs mere

4D-profilen - teamudviklingsværktøj

4D-profilen - teamudviklingsværktøj SIDE 1 4D-profilen - teamudviklingsværktøj 4D-profilen er et teamudviklingsværktøj til optimering af samarbejdet i et team eller en projektgruppe. I udviklingsværktøjet bliver teamets tilstand vurderet

Læs mere

Hvad kan frivillige som vi ansatte ikke kan. Samspil mellem det offentlige, det private og civilsamfundet.

Hvad kan frivillige som vi ansatte ikke kan. Samspil mellem det offentlige, det private og civilsamfundet. Hvad kan frivillige som vi ansatte ikke kan Samspil mellem det offentlige, det private og civilsamfundet. Center for Frivilligt Socialt Arbejde CFSA er det nationale videns-, kompetence og udviklingscenter

Læs mere

Indstilling om det videre arbejde med grundlaget for en fælles økonomistyringsmodel for Aarhus Universitet

Indstilling om det videre arbejde med grundlaget for en fælles økonomistyringsmodel for Aarhus Universitet for Indstilling om det videre arbejde med grundlaget for en fælles økonomistyringsmodel for 30. april 2009 for Der er i løbet af 2008 og 2009 udført en række aktiviteter i med henblik på at opnå en økonomistyring

Læs mere

Nyhedsbrev for oktober 2009

Nyhedsbrev for oktober 2009 Nyhedsbrev for oktober 2009 Indhold i denne udgave Kunsten at netværke 1 Kunsten at lede 1 Team Boyatzis 2 At lære er at gøre 3 Led ved ledelse 4 Kompetente bestyrelser 5 Kunsten at netværke På AOM konferencen

Læs mere