FORBUND. FOAs Klageinstans. Beretning 2014

Transkript

1 FORBUND FOAs Klageinstans Beretning 2014

2 FOAS KLAGEINSTANS FOA 3 Indhold FOAs Klageinstans beretning 2014 FOAs Klageinstans beretning Afgørelser truffet i FOA1 og forbundet indklaget FOA Viborg og FOAs A-kasse indklaget Forbundet indklaget FOA Varde og FOAs A-kasse indklaget FOAs A-kasse indklaget LFS indklaget LFS indklaget FOA Randers indklaget FOA Frederikssund indklaget FOAs A-kasse indklaget LFS indklaget FOA Nordsjælland indklaget FOA Silkeborg-Skanderborg indklaget /2014 FOA1 indklaget /2014 FOA Roskilde indklaget 12 Statistisk oversigt over de afgjorte sager 13 Retningslinjer for FOAs Klageintans 14 Den uvildige klageinstans, der har eksisteret i FOA siden 1. januar 1998 med det formål at sikre det enkelte medlems rettigheder i forhold til forbundet og arbejdsløshedskassen, har haft følgende dommere: tidligere præsident i Sø- og Handelsretten Frank Poulsen fra 1998 til og med 2001, tidligere højesteretsdommer Hans Kardel fra 2002 til og med 2006, tidligere højesteretsdommer Marie-Louise Andreasen fra 2007 til 30. juni 2014 og tidligere byretspræsident ved Retten i Roskilde Niels Waage fra 1. juli Retningslinjerne for FOAs Klageinstans er fra 1997 og er revideret i 2003 og De er godkendt af forbundets hovedbestyrelse og er gengivet bagerst i denne beretning. FOAs dommer afgiver hvert år en skriftlig beretning. Beretningen offentliggøres 1. april. Forud for offentliggørelsen forelægges beretningen for FOAs hovedbestyrelse. Klageinstansens beretning for 2014 foreligger hermed FOAs Klageinstans har i 2014 modtaget 22 nye sager. Klageinstansen har afsluttet 16 sager, herunder de 5 sager, der var modtaget, men ikke afgjort 1. januar Der er således 11 sager under behandling 1. januar af de afsluttede sager vedrørte helt eller delvist FOAs A-kasse. 1 sag blev tilbagekaldt. Årsberetningen indeholder en oversigt over de afgørelser, der er truffet. Årets sager giver anledning til at minde om, at afdelingerne bør være omhygglige med at notere, hvad der sker i sagerne, herunder hvilken orientering, der gives til det medlem, der har klaget. København, februar 2015 Marie-Louise Andreasen Niels Waage Dorte Hansen, sekretær Politisk ansvarlig: Mona Striib Redaktion: FOAs Klageinstans Layoutomslag: May Buhr Produktion: Pjec1heden og FOAs trykkeri

3 4 FOA FOAS KLAGEINSTANS FOAS KLAGEINSTANS FOA 5 Afgørelser truffet i FOA1 og forbundet indklaget Klage over at FOA ikke ville føre en sag om forståelse af passende stilling for en kommunal tjenestemand, der efter en virksomhedsoverdragelse blev flyttet til andet arbejde. Endvidere klage over ikke at have fået tilstrækkelig hjælp i afskedigelsessag. En arbejdsformand/projektleder klagede over, at FOA afdeling ikke sørgede for, at der blev rejst sag om forståelse af passende stilling i den rammeaftale, der var indgået efter arbejdspladsens overgang til A/S. Han blev afskediget begrundet i samarbejdsvanskeligheder og Afgørelser i FOAs Klageinstans i klager var relateret til sagsbehandlingen i forbundet og FOAs afdelinger afgørelserne var fordelt således: I 2 sager fik klagerne helt eller delvist medhold i begge sager foreslog klageinstansen godtgørelse FOA 11 klagere fik ikke medhold 1 klage blev henlagt I alt 14 4 klager var relateret til sagsbehandlingen i Arbejdsløshedskassen FOAs A-kasse I alt 4 I 2 sager fik klagerne helt eller delvist medhold I 1 heraf foreslog klageinstansen godtgørelse 2 klagere fik ikke medhold *) Når tallene er højere end antallet af afgørelser i året, er det fordi klagerne i nogle sager er rettet mod flere indklagede: forbundet, den lokale FOA afdeling eller A-kassen. underskrev senere en fratrædelsesaftale til fuld og endeligafgørelse af ethvert krav i anledning af ansættelsen i og afskedigelsen fra stillingen i A/S et. FOA-afdelingen udtalte, at man under hele forløbet havde fortalt medlemmet, at det ville være vanskeligt at gennemføre en påstand om, at det ikke var en passende stilling, medlemmet var blevet overført til. Afdelingen forhandlede med arbejdsgiveren, der tilbød en fratrædelsesaftale med øjeblikkelig fritstilling og ekstra godtgørelse, og medlemmet underskrev aftale herom. Afdelingen mente, at medlemmet havde fået en rimelig behandling og var blevet orienteret om afdelingens holdning. havde aldrig fået sagen overdraget fra afdelingen, men havde været repræsenteret under et uformelt møde med medlemmet. Repræsentanten for forbundet var enig i, at en forhandlingsløsning var langt at foretrække, og at der var opnået et særdeles tilfredsstillende resultat for medlemmet. Klageinstansen kritiserede ikke, at afdelingen havde skønnet, at der ikke med held kunne rejses indsigelse mod, at medlemmet var blevet pålagt en ny arbejdsopgave, men det havde været at foretrække, at afdelingen havde sikret sig, at medlemmet fuldt ud forstod, at man valgte mellem at forhandle en fratrædelsesordning og formelt at forelægge spørgsmålet, om stillingen var passende, for forbundet, der var part i den rammeaftale, som medlemmets ansættelse henviste til. Afdelingen havde med medlemmets indforståelse efter afskedigelsen forhandlet om vilkårene for hans fratrædelse, og medlemmet havde underskrevet den endelige aftale herom. Klageinstan sen havde ikke grund til at antage, at afdelingen ikke havde givet medlemmet en rimelig medlemsservice i forbindelse med arbejdsgiverens opsigelse. Der var heller ikke grundlag for at kritisere forbundets optræden i sagen. Klageinstansen afviste derfor klagen.

4 6 FOA FOAS KLAGEINSTANS FOAS KLAGEINSTANS FOA FOA Viborg og FOAs A-kasse indklaget Sosu-assistents klage over, at afdelingen og a-kassen ikke havde oplyst hende om, at hun efter at have fået bevilget førtidspension kunne ændre sit medlemskab til pensionistmedlemskab. En sosu-assistent klagede over, at FOA-afdelingen og a-kasseafdelingen ikke havde oplyst hende om, at hun kunne overflyttes til pensionistmedlemskab efter at hun i 2007 havde fået bevilget førtidspension. FOA-afdelingen oplyste, at det efter afdelingens procedure er op til medlemmerne selv at rette henvendelse til afdelingen, hvis man mener at være berettiget til kontingentændring. Afdelingen havde ikke hjulpet medlemmet med at søge førtidspension og vidste først i 2013, at hun var blevet førtidspensionist. Hun havde i 2004 meldt sig ud af a-kassen. A-kasseafdelingen havde i 2007 videreekspederet en anmodning om tilbagebetaling af efterlønsbidrag i anledning af den bevilgede førtidspension, men havde ikke vejledt hende om muligheden for at få nedsat kontingentet til faglig afdeling. Klageinstansen havde ikke grundlag for at kritisere faglig afdelings praksis, hvorefter medlemmer selv må henvende sig, hvis de ønsker kontingentnedsættelse. Det var derfor ikke kritisabelt, at afdelingen ikke af egen drift havde forklaret medlemmet, at hun havde mulighed for at overgå til pensionistmedlemsskab. A-kasseafdelingen havde i 2007 hvor medlemmet ikke længere var medlem af a-kassen alene videreekspederet hendes anmodning om tilbagebetaling af efterlønsbidrag. Klageinstansen var enig i, at a-kasseafdelingen på dette tidspunkt ikke havde anledning til at fortælle medlemmet at hun havde mulighed for at ændre sit medlemskab af faglig afdeling til pensionistmedlemskab, og klageinstansen kritiserede derfor heller ikke a-kassens sagsbehandling. Klageinstansen havde således i det hele ikke grundlag for at mene, at medlemmet ikke havde fået rimelig medlemsservice, og hendes klage afvistes derfor Forbundet indklaget Klage over forbundets behandling af arbejdsskadesag. Et medlem klagede over forbundets behandling af en arbejdsskadesag, herunder at forbundet ikke gjorde mere for at vende lovgivningen og systemets behandling af psykiske arbejdsskader, som specielt dette forbunds medlemmer bliver ramt af. Medlemmets sag var flere gange i årene blevet indbragt for Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen, der fastholdt, at arbejdsskaden ikke havde medført mén på 5 % eller derover eller erhvervsevnetab på 15 % eller derover. FOA afviste at føre en retssag for medlemmet, men fortalte hende, at hun havde mulighed for selv at anlægge en sag. Forbundet oplyste, at styrelserne ved afgørelserne havde vurderet, at årsagen til medlemmets gener hovedsagelig var andre forhold end arbejdsskaden. Forbundet mente at have behandlet sagen grundigt. Forbundet havde anvendt mange ressourcer og inddraget forbundets eksterne arbejdsmedicinske lægekonsulent en gang og ekstern advokat to gange. Forbundet skønnede, at der ikke var udsigt til under en retssag med held at anfægte styrelsernes afgørelser. Man havde forståelse for, at medlemmet havde ønsket et bedre erstatningsmæssigt resultat, men det skyldtes ikke manglende indsats fra FOA, der mente at have levet op til serviceløfterne. Det var ærgerligt, at medlemmet syntes, hun var blevet behandlet nedladende og arrogant. Klageinstansen kritiserede ikke, at forbundet havde skønnet, at der ikke var udsigt til under en retssag med held at anfægte styrelsernes afgørelser, eller havde taget initiativer til at få ændret lovgivningen og systemets behandling af psykiske arbejdsskader. Klageinstansen havde ikke grundlag for at antage, at nogen i FOA havde opført sig nedladende og arrogant over for medlemmet. Efter klageinstansens opfattelse havde FOA i det hele givet medlemmet god medlemsservice ved behandlingen af sagen, og klageinstansen afviste derfor klagen FOA Varde og FOAs A-kasse indklaget Dagplejers klage over, at afdelingen og a-kassen fejlagtigt havde fortalt hende, at hun ville få 80 % af dagpengesatsen under uddannelse på fodplejeskole. En dagplejer klagede over, at FOA afdeling havde fortalt hende, at hun ville få en ydelse på 80 % af dagpengesatsen, mens hun uddannede sig på fodplejeskole, hvilket viste sig ikke at være rigtigt. Hun havde klaget til Arbejdsskadestyrelsen, der havde lagt til grund, at hun havde henvendt sig til a-kasseafdelingen flere gange for at få vejledning om reglerne vedrørende retten til dagpenge under uddannelse, og at a-kassen havde vejledt hende om, at hun skulle udfylde en blanket, hvilket styrelsen ikke mente var tilstrækkelig vejledning. Styrelsen havde henvist hende til at anlægge retssag mod a-kassen, hvis hun mente at have lidt økonomisk tab som følge af a-kassens vejledning. FOA-afdelingen og a-kassens lokalafdeling oplyste, at man i januar 2013 havde besvaret en telefonisk henvendelse fra medlemmet ved at henvise hende til at spørge skolen om VEU og i øvrigt henvist hende til a-kassens lokalafdeling, der mente først at have fået henvendelse fra medlemmet den 30. maj Man havde derefter på et møde den 4. juni forklaret hende, at man ikke mente, hun var berettiget til VEU godtgørelse. A-kassens hovedledelse var uenig i Arbejdsskadestyrelsens afgørelse og oplyste, at medlemmet på intet tidspunkt havde søgt om dagpenge under uddannelse. Det var helt usandsynligt, at a-kassen uden at have undersøgt det grundigt skulle have sagt til et medlem, at der kunne udbetales VEU eller andre ydelser under fodplejeuddan nel sen. Da hun henvendte sig til a-kasseafdelingen i maj 2013, fik hun det rigtige svar. Klageinstansen konstaterede, at der under medlemmets samtale med faglig afdeling øjensynlig var opstået en misforståelse ved omtalen af 80 % af dagpengesatsen, men klageinstansen fandt det ikke sandsynligt, at afdelingen uforbeholdent havde sagt, at medlemmet havde krav på sådan ydelse. Det var efter klageinstansens opfattelse ikke kritisabelt, at faglig afdeling ved medlemmets telefoniske henvendelse havde henvist medlemmet til a-kasseenheden til afklaring af, om fodplejeuddannelsen gav adgang til VEUydelser. Det havde været at foretrække, at faglig afdeling havde lavet et notat om samtalen, men således som medlemmets henvendelse var blevet opfattet og med henvisningen til a-kassen, var det forståeligt, at dette ikke var sket. Medlemmet havde på et møde få dage efter, at hun havde kontaktet a-kasseafdelingen fået oplyst, at hun ikke var berettiget til støtte under uddannelse på Fodplejeskolen. Herefter havde klageinstansen ikke grundlag for at antage, at medlemmet ikke ved sine henvendelser til afdelingen og a-kassen havde fået en rimelig medlemsservice, og hendes klage afvistes derfor FOAs A-kasse indklaget Klage over langstrakt behandling af sag om ledighedserklæring. En sosu-assistent klagede over a-kassens sagsbehandling ved hendes henvendelser om arbejdsgiverens pligt til at betale hende arbejdsgivergodtgørelse (g-dage). A-kasseafdelingen havde først sagt, at hun havde krav på g-dage, men da de havde talt med arbejdsgiveren mente de ikke, hun havde sådant krav. A-kassens hovedledelse var enig med hende for så vidt angik 4 af de 12 ledighedsdage, og Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg gav hende fuldt medhold 8½ måned efter hendes første henvendelse til a-kasseafdelingen og ca. 6 måneder efter indbringelsen for udvalget. Hun gjorde gældende, at FOA burde betale hende en kompensation på kr, fordi forløbet havde været særdeles nedværdigende, tidkrævende og opslidende for hende. FOAs a-kasse medgav, at sagen ikke var behandlet optimalt, idet svartiderne i nogle situationer burde have været kortere. Det havde været ønskeligt, at a-kassen var nået til samme resultat som beskæftigelsesudvalget. Den lange sagsbehandlingstid skyldtes imidlertid hovedsagelig sagens kompleksitet og den omfangsrige kommunikation. Klageinstansen kritiserede, at a-kassens lokalafdeling først gav klageren skriftlig besked om sin afgørelse mere end en måned efter, at man den 19. april 2013 havde taget stilling til, om man mente, hun havde krav på g-dage. Derimod fandt klageinstansen det ikke kritisabelt, at at lokalafdelingen havde en anden vurdering end Beskæfti-

5 8 FOA FOAS KLAGEINSTANS FOAS KLAGEINSTANS FOA 9 gelsesudvalget af vilkårene for hendes ansættelse og af, i hvilket omfang hun havde opfyldt betingelserne for at have ret til g-dage. Lokalafdelingens afgørelse indebar derfor ikke en tilsidesættelse af de forpligtelser, der følger af medlemmernes krav på medlemsservice. Klageinstansen fandt ikke grundlag for at antage, at klageren ikke i øvrigt ved sine henvendelser til a-kassen havde fået en rimelig medlemsservice. Klageinstansens kritik af lokalafdelingen kunne ikke begrunde, at klageinstansen foreslog økonomisk kompensation LFS indklaget Klage over ikke at have fået tilstrækkelig hjælp i afskedigelsessag. En pædagog klagede over FOA-afdelings behandling af hendes sag om afskedigelse fra stilling i kommune. Afdelingen havde været repræsenteret ved den tjenstlige samtale. FOA-afdelingen udtalte, at kommunen havde begrundet den tjenstlige samtale med, at medlemmet som kontaktperson for en beboer gentagne gange skulle have forbrudt sig bl.a. mod kommunens retningslinjer for administration af beboermidler for personer med ophold i botilbud. Afdelingens medarbejder havde formøde med medlemmet, og fremførte over for kommunen, at man burde have startet med en opklarende samtale. Kommunen så imidlertid meget alvorligt på sagen efter en henvendelse fra en beboers værge og fordi den lokale ledelse godt et halvt år tidligere havde indskærpet medarbejdernes opmærksomhed omkring omgang med beboernes penge. Ledelsen havde nu mistet tilliden til medlemmet og ville enten bortvise eller afskedige hende. Det blev konstateret, at der ikke var belæg for, at hun uretmæssigt havde taget beboerens penge. Medlemmet fik omhyggeligt af afdelingens medarbejder forklaret, at der måske kunne indgås en fratrædelsesaftale, og hvad den ville indebære. Hun erklærede, at hun havde forstået konsekvenserne. Der blev herefter indgået en fratrædelsesaftale til fuld og endelig afgørelse mellem parterne og med øjeblikkelig fritstilling og andre opregnede vilkår. Klageinstansen fandt ikke grund til at kritisere, at afdelingen efter indgående drøftelse med medlemmet i forbindelse med den tjenstlige samtale rådede hende til at indgå en fratrædelsesaftale med kommunen som sket. Klageinstansen havde ikke grund til at antage, at afdelingen ikke i det hele havde givet medlemmet en rimelig medlemsservice ved hendes henvendelser forbindelse med indkaldelse til tjenstlig samtale, og afviste derfor klagen LFS indklaget Klage over at afdelingen ikke ville gå ind i en sag, hvor et medlem havde fået tilbudt en stilling, men alligevel ikke fik den. En pædagog klagede over, at hans FOA-afdeling ikke ville gå ind i en sag, hvor han havde fået afslag på en stilling med den begrundelse, at man efter at have set hans straffeattest ikke mente, han ville være en god rollemodel. Han mente, at afdelingen som minimum burde have forlangt en officiel undskyldning for den injurierende udtalelse om, at han ville være en dårlig rollemodel. Afdelingen oplyste, at medlemmet i sin henvendelse til arbejdsgiveren havde omtalt, at han og hans advokat påtænkte at køre en sag. Allerede fordi medlemmet havde engageret en advokat, ville afdelingen ikke behandle sagen. Efterfølgende fortalte man medlemmet, at man nok under alle omstændigheder ville have vurderet, at kommunen havde været berettiget til at afslå ansættelse. Klageinstansen kritiserede ikke, at afdelingen med de anførte begrundelser havde afslået at gå ind i sagen. Afdelingen havde således efter klageinstansens opfattelse ikke tilsidesat sin forpligtelse til at yde rimelig medlemsservice, og klageinstansen afviste derfor klagen FOA Randers indklaget Klage over FOA-afdelings behandling af arbejdsskadesag. Et medlem klagede ved sin advokat over, at hendes afdeling ikke havde rejst yderligere erstatningskrav i anledning af en arbejdsskade, som havde medført 5 % varigt men. Advokaten gjorde gældende, at yderligere krav burde være rejst over for arbejdsgiveren, der kunne have rettet eventuelt regreskrav mod grundejeren, der ikke havde sørget for saltning af den iset trappe. Afdelingen burde derfor dække det tab, medlemmet havde lidt. FOA afdelingen udtalte, at man på samme tid havde rådgivet og repræsenteret medlemmet i to arbejdsskadesager. I den sag, der blev klaget over, havde man i modsætning til den anden sag ikke aftalt med medlemmet at undersøge muligheden for civilt søgsmål, og hun havde ikke bedt om det. Der var ikke i de oplysninger, afdelingen havde, noget differencekrav, og ansvar kan ikke alene støttes på manglende saltning og grusning. Afdelingen mente, at medlemmet have været fuldt informeret om muligheden for at anlægge civilt søgsmål og om de gældende forældelsesregler. Klageinstansen havde ikke grundlag for at antage, at medlemmet ikke af afdelingen var blevet rådgivet om mulighederne for at fremsætte yderligere krav også i den sag, der blev klaget over. Klageinstansen havde heller ikke i øvrigt grundlag for at antage, at afdelingen ikke havde givet medlemmet rimelig medlemsservice i forbindelse med sagen. Hendes klage afvistes derfor FOA Frederikssund indklaget Klage over behandling af sag om fratrædelse, idet medlem ikke blev sikret fratrædelsesgodtgørelse. En dagplejepædagog klagede over, afdelingen ikke ved behandlingen af hendes sag om opsigelse havde sikret, at hun fik fratrædelsesgodtgørelse. Afdelingen oplyste, at man mente at have givet medlemmet korrekt vejledning. Efter en EU-dom på området havde afdelingen en fast procedure, hvorefter man over for medlemmer opridsede forskellige scenarier, herunder at man rådede dem til at lade sig opsige og derefter melde sig ledig når opsigelsesperioden udløb. Med dette medlem havde man desuden drøftet risikoen for, at kommunen ville opsige hende til et tidligere tidspunkt end det, hvor hun kunne få efterløn. Afdelingen havde i 2012 en procedure for deres rådgivning af medlemmer, der som medlemmet skulle fratræde en stilling efter at de var fyldt 60 år. Denne procedure omtalte den mulighed at melde sig ledig, når en opsigelse udløb. Det var for klageinstansen uafklaret, om medlemmet havde forstået den rådgivning hun fik i afdelingen sådan, at hun - hvis hun valgte at lade sig sige op og melde sig ledig - muligvis ville have krav på fratrædelsesgodtgørelse, men medlemmet accepterede, at afdelingen underskrev en fratrædelsesaftale uden godtgørelse. En konkret rådgivning om medlemmets valg ville indebære, at afdelingen tog stilling til et tvivlsomt fortolkningsspørgsmål om betydningen og rækkevidden af EU-dommen i de sager, der på det tidspunkt verserede ved domstolene, og klageinstansen kritiserede ikke, at afdelingen undlod at tage stilling til dette spørgsmål. Klageinstansen havde derfor ikke grund til at antage, at afdelingen ikke havde givet medlemmet en rimelig medlemsservice ved behandlingen af sagen. Hendes klage afvises derfor FOAs A-kasse indklaget Klage over forkert oplysning om ret til dagpenge. En rengøringsassistent klagede over, at a-kassen havde afvist at erstatte hende den kontanthjælp, hun kunne have fået for januar 2014, men som hun ikke i tide havde søgt om, fordi hun troede, hun var dagpengeberettiget. A-kassen havde dels udbetalt hende feriedagpenge, dels i en indkaldelse til cv-samtale skrevet, at hun nu skulle have dagpenge. A-kassen havde skrevet til hende, at hun efter en sygeperiode ikke længere var omfattet af loven om midlertidig forlængelse. Ved en fejl havde man alligevel udbetalt hende feriedagpenge, og man påtog sig ansvaret for denne fejludbetaling. Indkaldelsen til cv-samtale var et standardbrev til alle, der havde tilmeldt sig jobcenteret som dagpengemodtager, og på grund af en kort tidsfrist måtte man sende et sådant brev, inden dagpengespørgsmålet var behandlet. Klageinstansen konstaterede, at medlemmet ikke havde fået dagpenge siden januar 2013 og skriftligt havde fået besked om ophøret. Den fejludbetaling af feriedagpenge, som a-kassen havde påtaget sig ansvaret for, havde efter klageinstansens opfattelse ikke med rette kunnet begrunde, medlemmet regnede med, at hendes ret til dagpenge var genindtrådt. Selv om a-kassens brev om cvsamtalen var et standardbrev foranlediget af medlemmets

6 10 FOA FOAS KLAGEINSTANS FOAS KLAGEINSTANS FOA 11 tilmelding til jobcenteret, kunne dette brev derimod med rimelighed have givet hende den opfattelse, at hun indtil videre skulle have dagpenge og derfor ikke skulle søge om kontanthjælp for januar A-kassen havde således ikke ved brevet givet medlemmet en rimelig medlemsservice, hvilket klageinstansen kritiserede. Klageinstansen foreslog derfor, at a-kassen erstatter hende de kr., hun efter det oplyste havde mistet ved ikke i tide at søge om kontanthjælp for januar Klageinstansen undskyldte den forsinkelse af klagesagsbehandlingen, der skyldtes en fejlekspedition her LFS indklaget Klage over FOA-afdelings behandling sag om forholdene i kommunal institution. To medlemmer, der havde været ansat i kommunen i ca. 25 år uden nogen form for anmærkning og var henholdsvis leder og tillidsrepræsentant på kommunal institution, klagede over afdelingens behandling af deres sag om forholdene på arbejdspladsen, hvor der var kommet en ny struktur med en klyngeleder for flere institutioner. De blev indkaldt til tjenstlige samtaler uden forudgående vejledende samtaler og blev udsat for personlige angreb. Afdelingen deltog i møder, men medlemmerne fik fornemmelsen af, at afdelingen arbejdede på ledelsens side, ikke på deres. De mente ikke, at et eneste medlem var blevet hjulpet af afdelingen, der bl.a. på et møde med forældrene havde sagt, at alt var gået rigtigt til. FOA afdelingen oplyste, at institutionen var kommet i områdechefens og klyngelederens søgelys, dels på grund af nogle nye retningslinjer for håndtering af familiære relationer på tjenestestederne, dels på grund af klager over psykisk dårligt arbejdsmiljø og forskelsbehandling. Afdelingen deltog aktivt i at få belyst de forskellige problemstillinger og deltog i forskellige møder. Forvaltningen arbejdede på, at nogle medarbejdere skulle flyttes til andre institutioner. Afdelingen var ikke i alle relationer enig med klagerne og var klar over, at man ikke som situationen var kunne leve op til deres forventninger om at sørge for, at alle forblev på institutionen. Der blev indgået fratrædelsesaftaler og foretaget afskedigelser, til dels med afdelingens medvirken, men medlemmerne engagerede også advokat til at bistå sig. Klageinstansen fandt det beklageligt, at afdelingen ikke i sagsforløbet tydeligt for medlemmerne havde fremstået som deres repræsentant. Der var imidlertid ikke ved det, der var fremført for klageinstansen, grund til at antage, at afdelingen ikke havde givet klagerne eller andre ansatte på institutionen en rimelig medlemsservice i forbindelse med behandlingen af de problemer, der var i FOA Nordsjælland indklaget Klage over at afdelingen ikke indbragte sag om medlems skader som følge af vold fra en plejehjemsbeboer for Erstatningsnævnet. En sygehjælper henvendte sig til afdelingen i anledning af to episoder, hvor en plejehjemsbeboer, som hun var vagt for, havde slået hende og væltet hende omkuld. Afdelingen rejste ikke på hendes vegne krav om erstatning over for Erstatningsnævnet. Hun havde haft store gener og udgifter på grund af arbejdsskaderne, der var anerkendt med ménerstatning på 5 %. FOA afdelingen oplyste, at man havde ydet medlemmet omfattende hjælp og støtte, dels med sager for Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen, dels med sager om sygedagpenge. Men man havde ikke som man kunne have gjort på medlemmets vegne rejst krav over for Erstatningsnævnet i anledning af episoderne, der ikke var anmeldt til politiet. Som erkendt af afdelingen kunne man have hjulpet medlemmet med at indbringe sagerne for Erstatningsnævnet, men der var efter det, der forelå for klageinstansen betydelig usikkerhed om og for hvilke krav, medlemmet ville have kunnet få medhold ved Erstatningsnævnet. Det var efter klageinstansens opfattelse kritisabelt, at afdelingen ikke havde undersøgt spørgsmålet nærmere og overvejet, om sagen skulle indbringes for Erstatningsnævnet, og medlemmet havde således ikke fået fuldt tilstrækkelig medlemsservice. Klageinstansen foreslog, at afdelingen i den anledning betaler medlemmet en godtgørelse på kr FOA Silkeborg-Skanderborg indklaget Klage over behandling af sag om fratrædelse. En pædagogisk assistent klagede over, at afdelingen ikke ved behandlingen af hendes sag om opsigelse havde givet hende bedre vejledning og mere tid til at beslutte, om hun ville underskrive en fratrædelsesaftale. Afdelingen havde heller ikke hjulpet hende med at anlægge en injuriesag i anledning af en anonymiseret artikel i et interesseforbundsblad. Afdelingen oplyste, at man mente at have givet medlemmet professionel sagsbehandling. Hun havde ikke fulgt afdelingens råd om, hvordan hun skulle reagere på en påtænkt opsigelse, og afdelingen vurderede herefter, at det bedst opnåelige var en fratrædelsesaftale med fritstilling samt en ekstra måneds løn/godtgørelse. Cirka en måned senere underskrev medlemmet på afdelingens anbefaling fratrædelsesaftalen. Afdelingen havde forklaret medlemmet om og hvorfor afdelingen og forbundet ikke anså det muligt med held at gennemføre en injuriesag. Klageinstansen havde ikke grundlag for at kritisere, at afdelingen efter forhandlingen med kommunen rådede medlemmet til at underskrive en fratrædelsesaftale, eller at afdelingen vurderede, at der ikke med held kunne gennemføres en injuriesag i anledning af artiklen. Klageinstansen havde heller ikke i øvrigt grund til at antage, at afdelingen ikke havde givet medlemmet en rimelig med lemsservice efter hendes henvendelse om varslet opsigelse. Hendes klage blev derfor afvist. 194/2014 FOA1 indklaget Klage over for langsom gennemførelse af lønforhandling. Medlemmet, en teknisk serviceleder, klagede over forløbet, sagsbehandlingstiden og udfaldet af forhandlinger om regulering af medlemmets løn mellem afdelingen og arbejdsgiveren (en kommune). Lønforhandlingerne startede i oktober 2012 og resulterede i april 2014 i, at medlemmet steg 1 løntrin uden tilbagevirkende kraft. På et møde den 30. oktober 2012 mellem afdelingen og medlemmets daværende chef A blev det aftalt, at medlemmet ville få en lønstigning på 4 trin under forudsætning af godkendelse fra kommunens kulturchef. Forhandlingsreferatet blev samme dag sendt til A, som imidlertid ikke svarede. Afdelingen rykkede ikke i sagen. I foråret 2013 fik afdelingen oplyst, at A var gået på pension. 30. august 2013 rykkede medlemmet afdelingen for en afgørelse. Den 30. september 2013 skrev afdelingen til kulturchefen, som ikke var parat til forhandling, og af forskellige grunde blev der først afholdt forhandling med kommunen den 24. april 2014, hvor det aftales, at medlemmet fik en lønstigning på 1 trin. Klageinstansen havde intet grundlag for at kritisere afdelingen for, at det ved de afsluttende forhandlinger med kommunen i foråret 2014 ikke lykkedes at formå kommunen til at yde mere end en lønstigning på 1 trin, og at kommunen ikke ville give lønstigningen tilbagevirkende kraft. Derimod kunne det efter Klageinstansens opfattelse bebrejdes afdelingen, at man ikke inden for rimelig tid fulgte op på resultatet af mødet den 30. oktober Når det her blev aftalt, at der ville blive givet en lønstigning på 4 trin under forudsætning af en godkendelse fra kommunens kulturchef, burde afdelingen inden for rimelig tid gennem en henvendelse til kommunen have sørget for at få afklaret, om godkendelsen af lønstigningen kunne meddeles. Afdelingen forholdt sig imidlertid passiv med det resultat, at medlemmet blev holdt hen, indtil han rykkede afdelingen den 30. august 2013, 10 måneder efter, at det betingede løfte om lønstigningen på 4 trin blev afgivet af den tidligere chef. Klageinstansen fandt, at den beskrevne passivitet indebar, at medlemmet ikke havde modtaget den medlemsservice fra afdelingen, som han med rimelighed kunne forvente. Klageinstansen foreslog på den baggrund, at der blev ydet medlemmet en godtgørelse for ikke-økonomisk skade på kr. Klageinstansen fandt ikke, at den lange sagsbehandlingstid, der hengik, fra afdelingen genoptog behandlingen af sagen i eftersommeren 2013, indtil et endeligt forhandlingsresultat forelå i foråret 2014, kunne bebrejdes afdelingen

7 12 FOA FOAS KLAGEINSTANS FOAS KLAGEINSTANS FOA 13 Statistisk oversigt over de afgjorte sager 198/2014 FOA Roskilde indklaget Klage over afdelingens behandling af medlemmets afskedigelsessag, herunder at afdelingen havde forholdt sig passiv over for ledelsens og kollegers mobning af hende. Arbejdsgiveren (en kommune) gav 10. juli 2014 medlemmet, der var en social- og sundhedshjælper, en skriftlig advarsel, hvori det bl.a. blev indskærpet, at enhver ændring i tjenesteplanen kun kunne ske efter forudgående aftale med ledelsen eller gruppeplanlæggeren, og at det ville blive betragtet som en misligholdelse af tjenesten, hvis hun ikke rettede sig herefter, og at dette ville få ansættelsesretlige konsekvenser for hende, herunder opsigelse eller bortvisning fra hendes stilling. Afdelingen tog advarslen til efterretning. Den 14. juli 2014 udeblev medlemmet fra en vagt, hvorfor der ikke var dækning for hendes rute. Hun hævdede, at hun i februar 2014 havde aftalt med en nu fratrådt leder, at hun kunne få en omsorgsdag den 14. juli. Hun havde søndag aften den 13. juli 2014 sendt en mail til den nye leder, som ikke så mailen før flere timer efter, at medlemmet skulle være mødt på arbejde. Medlemmet blev herefter afskediget den 31. juli 2014 med fratræden den 31. august Afdelingen gjorde indsigelse imod opsigelsesvarslet, som herefter blev ændret til 3 måneder. Medlemmet blev af afdelingen vejledt om, at hvis hun mente, at hun var blevet syg på arbejde på grund af mobning, kunne det anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen, og at afdelingen ville hjælpe hende med at køre sagen. Medlemmet orienterede herefter orienteret afdelingen om, sagen var anmeldt til styrelsen. Klageinstansen fandt ikke grundlag for at kritisere, at afdelingen tog advarslen af 10. juli 2014 til efterretning. Klageinstansen lagde til grund, at medlemmet var vidende om, at den nye leder ikke kendte til aftalen med den tidligere leder om omsorgsdagen den 14. juli 2014 og alligevel først gav den nye leder besked om, at hun ikke mødte på arbejde i overensstemmelse med den fastlagte tjenesteplan så sent, at lederen først blev bekendt hermed flere timer efter, at medlemmet skulle være mødt på arbejde. Under henvisning til den advarsel, der var givet få dage forinden, havde klageinstansen intet grundlag for at kritisere, at afdelingen ikke fandt afskedigelsen usaglig. I øvrigt fandt klageinstansen, at afdelingen havde varetaget medlemmets interesser så godt, som det under de foreliggende omstændigheder var muligt. Som sagen forelå oplyst, mente klageinstansen ikke, at afdelingen havde særlig grund til at opfatte medlemmets beskrivelser af sit forhold til ledelsen eller kollegerne således, at hun forventede nogen aktiv indsats fra afdelingens side mod den mobning, hun i klagen har gjort gældende at have været udsat for. Da medlemmet havde fulgt vejledningen fra afdelingen om, at hun kunne anmelde den mobning, hun fandt sig udsat for, for Arbejdsskadestyrelsen, og da afdelingen ville hjælpe hende med at køre sagen, fandt klageinstansen heller ikke grundlag for at kritisere afdelingen for passivitet over for den mobning, medlemmet havde følt sig udsat for. Der kunne herefter ikke gives medlemmet medhold i klagen over afdelingen. Klagernes fordeling på kvinder og mænd Kvinde Mand Gruppe Klagernes fordeling på faggrupper Social- og sundhedsassistent Social- og Sundhedssektoren (4), social- og sundhedshjælper (2), sygehjælper (1) Pædagog (3), dagplejer (1), Pædagogisk Sektor dagplejepædagog (1) pædagogisk assistent (1), leder (1) Kost- og Servicesektoren Rengøringsassistent (1) Formand (1), teknisk serviceleder Teknik- og Service sektoren (1) Afgørelser fordelt på forbund, afdelinger, a-kasse *) Medhold: Helt eller delvist Erstatning Ikke medhold Henlagt Forbundet 2 Afdelinger FOA Frederikssund 1 Køge 1 LFS 3 Nordsjælland 1 1 Randers 1 Roskilde 1 Silkeborg- Skanderborg 1 Varde 1 Viborg 1 A-kassen I alt *) Når tallene er højere end antallet af afgørelser i året, er det fordi klagerne i nogle sager er rettet mod flere indklagede: forbundet, den lokale FOA-afdeling eller a- kassen. Klagernes fordeling på forbund, afdelinger, a-kasse *) Antal Forbund Afdelinger A-kasse I alt *) Når tallene er højere end antallet af afgørelser i året, er det fordi klagerne i nogle sager er rettet mod flere indklagede: forbundet, den lokale FOA-afdeling eller a- kassen.

8 14 FOA FOAS KLAGEINSTANS FOAS KLAGEINSTANS FOA 15 Retningslinjer for FOAs Klageinstans senest godkendt af FOAs hovedbestyrelse august Formål Formålet med en klageinstansordning er at sikre det enkelte medlems rettigheder i FOA og OAA (nu FOAs A- kasse). Det er præciseret, at dommeren omfatter både forbund (inkl. afdelinger, klubber mv.) og arbejdsløshedskasse. Område Dommeren behandler sager fra medlemmer over sagsbehandling og afgørelser, som angår medlemmets individuelle, personlige rettigheder. Der skal være tale om et medlems konkrete sag, som sagsbehandles af FOA og OAA (nu FOAs A-kasse) som led i den service, der ydes overfor medlemmer. Undtaget er sager af egentlig politisk karakter samt sager, der er omfattet af andre klagemuligheder. Ved sager af politisk karakter tænkes på FOAs almindelige virke som interesseorganisation for kollektive rettigheder, eks. OK-forhandlinger og andre forhandlinger vedrørende generelle ansættelsesvilkår samt det generelle politiske og fagpolitiske arbejde (medlemskab af LO, internationalt arbejde mv.). Det er ikke meningen, at dommeren skal afløse afgørelser efter lovgivningen, som kan ankes, f.eks. ankesager til DfA eller lignende. Medlemmet skal være gyldigt medlem af FOA, når sagen opstår. På begæring af FOA kan dommeren behandle sager, selv om der ikke foreligger klage fra et medlem. Klagen Klagen indgives direkte til dommeren, som indhenter de nødvendige oplysninger til sin vurdering og afgørelse af sagen. Dommeren foretager først egentlig sagsbehandling, når den, der klages over, har været hørt. Dommeren Dommeren udpeges af hovedbestyrelsen for en 4-årig periode og må ikke være medlem af eller ansat i organisationen. Dommeren skal have en relevant faglig baggrund, skal være uvildig og fremtræde som sådan. Afgørelse Dommeren kan: * beslutte at en klage er ubegrundet * udtale kritik af en sags behandling eller afgørelse * foreslå ændring af en afgørelse, forretningsgange eller lignede eller foreslå erstatning Alle afgørelser er indstillinger, som skal følges, hvis dommeren skal have den ønskede værdi. I klagesager, hvor en tillidsrepræsentant er involveret, og hvor afdelingen har uddelegeret ansvarsområdet til tillidsrepræsentanten, udreder afdelingen evt. godtgørelse eller erstatning, som FOAs Klageinstans måtte foreslå. I øvrige sager, hvor en tillidsrepræsentant har ydet rådgivning/opgaveløsning til et medlem, og hvor FOAs Klageinstans måtte foreslå en godtgørelse/erstatning til medlemmet, udreder forbundet denne. Beretning Dommeren udarbejder én gang om året en skriftlig beretning om sit virke. Sekretariat Klageinstansens sekretariat oprettes og drives af forbundet og er placeret i København. Ikrafttræden Ordningen træder i kraft 1. april 1997 og kan behandle klager opstået efter 1. januar 1997.

9 MAJ 2015 FOAs Klageinstans Beretning 2014 I en organisation med ca medlemmer og mere end medarbejdere fordelt over hele landet kan der opstå situationer, hvor man føler sig forkert behandlet. Derfor har man ret til at klage over sagsbehandlingen, hvis man mener, FOA eller FOAs A-kasse har behandlet en sag ukorrekt. FOAs Klageinstans behandler disse sager og udgiver hvert år en skriftlig beretning. FOA Staunings Plads København V Tlf: FOA er Danmarks tredjestørste fagforening. Siden 1899 har vi kæmpet for bedre løn- og arbejdsforhold til vore medlemmer. Hovedopgaven er at indgå overenskomster, som sikrer en god løn samt moderne og ordnede arbejdsvilkår. Det er FOA, der aftaler din løn, dine tillæg, din arbejdstid, din pension, dine barselsregler, dine ferieregler og dine muligheder for uddannelse. Vores opgave i FOA er at slås for din tryghed. Ved at stå sammen i FOA, står hvert enkelt medlem meget stærkere. Og med den fælles styrke optræder vi slagkraftigt.