Redaktionen. lærervejledning AVISENS PROFIL PLANLÆGNING FOTO SKRIV RESEARCH LAYOUT DEADLINE

Transkript

1 Redaktionen lærervejledning AVISENS PROFIL PLANLÆGNING FOTO SKRIV RESEARCH LAYOUT DEADLINE

2 Indhold Formål, målgruppe og struktur 2 Didaktiske mål 2 Struktur 3 UNI - C login 4 Computere og andre materialer 4 Lærerdelen 4 Opret avis 4 Lærerens redaktion 8 Avisens titel 9 Avisens forside 9 Send til tryk 10 Krav til layout 11 Vejledninger og evaluering 11 Tidsforbrug 12 Det med småt 12 Elevdelen 13 Tidsplanen 13 Interaktive assistenter 15 Lærervejledning til faserne 18 Profilfasen 18 Planlægningsfasen 19 Researchfasen 20 Fotofasen 20 Fokusfasen 21 Skrivefasen 23 Layoutfasen 25 Deadlinefasen 28 Tekniske krav til computerne 28 Udviklet for og af Politiken Skole i samarbejde med Ekstra Bladet Skole. Daglig drift og ansvar: Projektleder ved Ekstra Bladet Skole og Politiken Skole, Louise Abildgaard Grøn, lærer og cand.pæd. Konceptet er til Ekstra Bladet udviklet i samarbejde med lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet 1

3 Intro. Her går du i gang med at lave avisen i Redaktionen. Formål, målgruppe og struktur Formålet med Politiken Skoles Redaktionen er at give klassetrin, samt ungdomsuddannelserne, mulighed for at producere deres egen udgave af Politiken på fire eller otte sider. Herefter bliver avisen trykt på Politikens trykkeri på avispapir i 500 eksemplarer og leveret til skolen alt sammen ganske gratis. Avisen kan handle om skolerejser, udflugter, temaer eller være decideret avisproduktion i projektforløb. Den færdige avis kan fordeles på skolen eller i lokalområdet, og på den måde kan klassen være med til at sætte dagsordenen. Didaktiske mål. I Politiken Skoles Redaktionen arbejder eleverne med autentiske mål i en autentisk situation: De skal gennem processen fra idé til den bedst mulige, færdige avis. Specifikke danskfaglige og samfundsfaglige discipliner og begreber indlæres i en funktionel sammenhæng: Eleverne skriver i forskellige journalistiske genrer med en klar hensigt og konkrete modtagere. Herigennem opnår eleverne kendskab til livet på en avisredaktion. 2

4 Struktur. Klassens arbejde med at producere en avis struktureres gennem en faseopdelt proces, som strukturerer de enkelte delopgaver. Politiken Skoles Redaktionen er delt i otte faser. Profilfasen: Klassen vælger sammen profil og målgruppe for avisen. Planlægningsfasen: Klassen fordeles på redaktioner. Redaktionerne planlægger arbejdet i forhold til tidsplanen. De forskellige artikler oprettes. Researchfasen: Redaktionerne indsamler og undersøger grundmateriale til deres artikler. Fotofasen: Fotos indsamles og redigeres. Fokusfasen: Redaktionerne afgrænser og disponerer materialet. Skrivefasen: Artiklerne skrives. Layoutfasen: Redaktionerne samler artikler og billeder, og avisen layoutes. Til sidst i layoutfasen laves avisens forside. Deadlinefasen: Klassen evaluerer og avisen sendes til tryk. Der findes en specifik lærervejledning til hver fase Hver fase præsenteres i en fasefilm, der findes på fasernes forsider. Her får eleverne gennemgået indhold og mål for fasen, samt tilknyttede funktionaliteter. Profil- og deadlinefasen foregår primært med klassen samlet og styret af læreren via forskellige værktøjer, der kun er adgang til via lærerdelen. I de øvrige faser arbejder eleverne (i redaktionsgrupper) uafhængigt af hinanden. redaktionen Intro Profil Planlægning Reasearch Foto Fokus Skriv Layout Deadline Avisens profil Tidsplan Noter Billedarkiv Fokus Artikelbase Avislayout Avisen Links Pressefoto Udgivelse 3

5 UNI-C login Der kræves UNI-login for læreren og for hver enkelt elev for at kunne arbejde med Politiken Skoles Redaktionen. UNI-loginnet er det samme, som bruges for at logge på skolekom, og som eleverne skal bruge ved de nationale test. Alle spørgsmål omkring UNI-login, f.eks. manglende navne på elever eller forkerte klassebetegnelser, skal rettes til skolens ansvarshavende for skolekom. Den ansvarshavende kan også oprette midlertidige login, f.eks. til lærerstuderende i praktik. Vær dog opmærksom på, at de ikke kan få lærerrettigheder. NB: Vær opmærksom på, at der skal være oprettet en avis, før eleverne kan tilknyttes, ligesom eleverne skal tilknyttes avisen, før de kan logge ind. Læs mere under punktet Opret avis. Lærerdelen Lærerdelen indeholder en række værktøjer, som kun læreren har adgang til. Derudover består lærerdelen af følgende: Lærervejledning Henvisninger til Fælles Mål Opret avis. Oprettelsen af en avis indeholder fire trin. Læreren kan uden problemer have flere avisprojekter kørende på samme tid, f.eks. i to forskellige klasser, ligesom læreren kan lave flere avisprojekter i samme klasse i løbet af skoleåret. Dog kan en elev kun være tilknyttet ét avisprojekt ad gangen. Computere og andre materialer. Projektet kræver mindst én computer med internetadgang pr. redaktion. Se de tekniske krav på sidste side. Eleverne logger på systemet via politiken.dk/skole. Introfilm og fasefilm kan med fordel ses med klassen eller holdet samlet på storskærm. Alternativt kan eleverne anvende hovedtelefoner. Der vil fra dag til dag være forskel på, hvor mange computere der er brug for, da eleverne typisk vil arbejde i forskellige faser. Det anbefales at booke et computerlokale/computere, så der ca. er en computer til hver anden elev. Desuden skal der evt. bookes digitalkameraer og interviewbåndoptagere. Trin 1: Opret avis. Læreren logger ind med sit UNI-login og sendes automatisk til lærerdelen. Under Dine aviser klikkes på Opret avis Ved oprettelsen gives avisen en foreløbig titel. Denne titel kan løbende ændres, f.eks. efter en klassediskussion. Læs mere under punktet Avisens titel. Herefter oplyses klassebetegnelse, lærerens private (mobil-) telefonnummer, samt startdato og deadline. Flere lærere kan tilknyttes avisen, men kun én lærer er Opret. Avisen oprettes i læredelen. 4

6 Læredelen. Når avisen er oprettet, foregår næste trin i klassen. ansvarshavende og kan sende avisen til tryk den lærer, der opretter avisen. Andre lærere har derudover samme rettigheder, f.eks. redigeringsrettigheder i elevernes arbejde. Deadline kan justeres undervejs, men det vil være med til at motivere eleverne, at de arbejder frem mod en deadline. Vær opmærksom på, at der kræves mindst fem dage afsat, før en avis kan sendes til tryk. Dernæst skal omfanget af avisen bestemmes (fire eller otte sider). Systemet kan hjælpe med dette valg på baggrund af oplysninger om klassetrin, antal elever i klassen og antallet af lektioner. Vær opmærksom på, at læreren undervejs i forløbet kan sætte antallet af sider op fra fire til otte men ikke omvendt. Til sidst skal læreren acceptere en række juridiske vilkår. Den ansvarshavende lærer er garant for, at der ikke publiceres rigtige reklamer i den færdige avis, ligesom læreren er garant for, at der kun anvendes lovlige fotos og tekster i elevernes avis, dvs. at der er tilladelse til dem. Fotos fra nettet er som oftest ulovlige at anvende i avisen uden tilladelse, ligesom de fleste fotos fra nettet er i en så lav opløsning, at de ikke kan bruges. Det anbefales, at I tager egne fotos eller gør brug af de fotos, Politiken stiller til rådighed i fotofasen. Eleverne kan også anvende deres mobiltelefon til at tage fotos med og uploade dem i programmet vha. en indbygget mms-tjeneste. Husk at kreditere fotografen, hvad enten det er jeres egne fotos, eller fotos fra andre kilder. 5

7 Identitet. Her opretter du avisens profil. Trin 2: Avisens profil. Andet trin er Avisens profil. Værktøjet til at fastsætte avisens profil og målgruppe er der kun adgang til via lærer-login. Under Dine aviser i lærerdelen klikker du på den pågældende avis, hvorefter knappen Avisens profil fremtræder. Den åbner profilværktøjet, hvor de forskellige indstillinger sættes. Profilen kan oplagt fastsættes via en klassediskussion med storskærm. Efter en indledende forklaring af begrebet Avisens profil skal der vælges Avisens profil: Grænsesøgende Grænsebevarende Avisens målgruppe: Aldersgruppe Køn Orientering Avistype: Nyheder Temaavis Læs mere herom under punktet Profilfasen. Trin 3: Opret redaktioner og tilknyt elever. Tredje trin er oprettelsen af avisens redaktioner samt at tilknytte de ønskede elever hertil. Elever skal være tilknyttet en avis for at kunne logge ind. Læreren opretter det ønskede antal redaktioner, f.eks. nyheder, sport, kultur eller egne forslag. Dette kan oplagt gøres på et fællesmøde i klassen med storskærm. Som inspiration er de forskellige redaktioner på Politiken forklaret, men det er helt op til læreren og klassen, hvilke redaktioner der skal oprettes. Af hensyn til struktur og redigeringsrettigheder til de forskellige sider i avisen skal eleverne fordeles på redaktioner. Hver elev kan kun være tilknyttet én redaktion. Når redaktionerne er oprettet (max 10), skal eleverne tilknyttes. Det anbefales, at der er max fire elever pr. redaktion. Da UNI-loginnet er tilknyttet læreren og skolen, vil alle elevers navne med et UNI-login på skolen være til rådighed for læreren. Læreren tilknytter så de ønskede elever til en redaktion. På den måde kan der også oprettes redaktioner på tværs af klasser, f.eks. i forbindelse med en emneuge eller lignende. NB: Vær opmærksom på, at nogle elever kan stå under den klassebetegnelse, de gik i, da de blev oprettet med UNI-login. Det kan derfor kræve lidt tålmodighed at tilknytte eleverne. Alle spørgsmål omkring UNI-login, f.eks. manglende elever eller forkerte klassebetegnelser skal rettes til skolens ansvarshavende for skolekom. Når læreren har tilknyttet eleverne til redaktionerne, kan eleverne logge ind med deres respektive UNI-login via politiken.dk/skole. Via UNI-loginnet krediteres lærer og elever automatisk for avisen i den låste kolofon på side 2. Hvis elevnavnene fylder for meget i forhold til at kunne vises i kolofonen, forkortes de automatisk, først med mellemnavne, dernæst med fornavne. 6

8 Redaktioner. Her kan du oprette forskellige redaktioner. Læreren bør overveje gruppesammensætningen. Skal eleverne have lov at vælge frit, eller skal læreren styre? Materialet lægger i høj grad op til undervisningsdifferentiering, hvorfor det er hensigtsmæssigt at fordele eleverne efter deres forskellige kundskaber og færdigheder. Det anbefales ikke at tildele eleverne låste roller, så en elev f.eks. er layouter og først har noget at lave sidst i forløbet. Gruppen har ansvar for deres side(r) fra idé til færdigt layout. Gruppesammensætningen kan evt. ændres undervejs. Husk blot også at ændre det i lærerdelen, så eleven får redigeringsrettigheder til den rigtige redaktion. Vær dog opmærksom på, at elevens arbejder, f.eks. noter eller artikler, forbliver i den oprindelige redaktion. Læreren kan vælge at lade elever fungere som redaktører og på den måde give nogle elever mere ansvar. Det vil også lette kommunikationen i klassen, f.eks. med et fælles redaktionsmøde om morgenen. Dog understreges det, at læreren er ansvarshavende redaktør. Trin 4: Avisens sider. Sidste trin er tildeling af avisens sider til de forskellige redaktioner, f.eks. indland side 2, lokalnyheden side 3 osv. Læreren kan med fordel vælge at vente med at fordele siderne, til alle artikler er skrevet. På den måde er der bedre overblik over, hvilket stof de forskellige redaktioner har, så tophistorien bringes på side 3. Siderne skal dog fordeles, før der kan layoutes. Det er væsentligt at fordele eleverne korrekt på redaktionerne, da denne fordeling giver eleverne redigeringsrettigheder via UNI-loginnet til de sider, Redaktionen får tildelt. På den måde sikres det, at elever ikke kan slette andres arbejde eleverne har kun redigeringsrettigheder til egen redaktion. Læreren har som ansvarshavende redaktør redigeringsrettigheder overalt, ligesom kun læreren har redigeringsrettighederne på forside. Bemærk at forsiden altid laves til sidst, når I ved, hvad der er tophistorierne og skal bringes på forsiden. Så er I klar til at gå i gang 7

9 Avispapir. Læren tildeler avisen sider. Lærerens redaktion. Læreren har sin egen redaktion, i alle aviser. Her kan læreren fra starten orientere sig og udforske materialet, før forløbet med eleverne igangsættes. Via linket Besøg Redaktionen kan læreren altid følge med i de forskellige redaktioners arbejde og har fuld redigeringsret over den pågældende redaktions arbejde. NB: Vær opmærksom på, at hvis læreren begynder at layoute sider, kan det have indflydelse på elevernes muligheder i layoutfasen. Læreren kan i stedet oprette en testavis, hvor alle funktionaliteter og muligheder kan udforskes, evt. før forløbet med eleverne igangsættes. Overblik. Lærerens redaktion. 8

10 Faktuelt. Her skrives faktaoplysninger om avisen. Avisens titel. Avisens titel kan løbende ændres under Avisens egenskaber i lærerdelen. Titlen vil komme til at optræde i sidehovedet på den færdige avis. I starten kan læreren oprette avisen med en arbejdstitel, f.eks. 8.b s klasseavis. Først når avisen sendes til tryk, er titlen endelig. Avisens forside. Avisens forside laver man typisk til sidst, når det står klart, hvilken historie (eller hvilke historier) der er den bedste eller vigtigste. Forsiden ligger i sideoversigten i layoutfasen. Redigering kræver lærer-login. Læreren logger ind, og via lærerdelen besøges Lærerens redaktion. Tophistorie. Avisens forside laves typisk til sidst i processen. 9

11 Skabelon. Der kan vælges mellem forskellige skabeloner. Arbejdet med at vælge den bærende forsidehistorie foregår sammen med klassen, f.eks. på storskærm. Send til tryk. Når klassen er færdig med avisen, er det ligeledes kun læreren, der kan sende avisen til tryk. Her vælges også avisens endelige titel, og en række betingelser bekræftes og accepteres. Når avisen sendes til tryk, sendes den i første omgang til Politiken Skole, hvor indholdet godkendes, før avisen sendes til trykkeriet. Dette for at undgå evt. misbrug af tilbuddet om gratis tryk. Ofte kan læreren blive ringet op, hvis der er ting i avisen, der skal ændres. NB. Funktionaliteten send til tryk er først tilgængelig ved avisens deadlin og skal gøres af læreren. Trykklar. Avisen sendes til tryk. 10

12 Krav til layout. Politiken Skole trykker 500 eksemplarer af jeres avis, og derfor stiller vi også nogle krav til avisens layout. Det er jeres udgave af Politiken, I laver, ikke et lokalt medie, fagblad eller andet. Det skal derfor ligne vores avis i forhold til layout: store rubrikker og store fotos. Aldrig sider kun med tekst. Brug skabelonerne som støtte. Gør noget særligt ud af layoutet. Det er jeres ansigt over for læseren. Rubrik, foto, mellemrubrikker og fritekstfelter er væsentlige elementer i layoutdelen. Der bruges aldrig punktummer i rubrikker, og meget sjældent spørgsmålstegn eller udråbstegn. Luft er grimt. Sørg for at siden er fyldt ud og uden store, tomme områder. Det ser skidt ud med store tomme felter, og vi accepterer det ikke. Nogle artikler er vigtigere end andre. Vis det med layoutet. Den vigtigste artikel har størst rubrik. Skær ind til benet og skriv gennemarbejdede artikler. Brug mellemrubrikker i brødteksten. Det er for anstrengende at læse en lang smøre. Og husk at de vigtigste historier skal bringes på forsiden. Fotos skal i centrum. Intet fanger opmærksomheden bedre end et godt foto. Brug store fotos tag jeres egne fotos. Tænk kreativt, og sæt situationerne op med jer selv i fokus. Det giver super fotos. Husk at kreditere: Når I bruger et foto, skal I huske at angive, hvem der har taget det, også selv om det er jer selv. Det samme gælder, hvis I citerer fra andre: Angiv kilden. Og ikke mindst: Skriv navn eller mærke ved artiklen. På politiken.dk/skole er der flere gode råd til layout. Vejledninger og evaluering. Under menupunktet Vejledninger findes den samlede lærervejledning, herunder også henvisninger til relevante fælles mål for dansk og samfundsfag. Vejledningerne kan udskrives. Det er også under denne fane, at der er adgang til det afsluttende evalueringsmodul, hvor vi gerne vil have, at både lærer og elever tilkendegiver deres mening om projektet over for Politiken Skole. Når avisen sendes til tryk, sendes automatisk en evaluerings-mail til lærerens skolekom-adresse. Læreren opfordres til også at lade eleverne evaluere forløbet hos Politiken Skole ved at acceptere, at en evaluerings-mail også sendes til elevernes skolekom-adresser. På den måde kan eleverne på sigt være med til at forbedre produktet. Læreren har adgang til at læse mailen, der i givet tilfælde sendes til eleverne. Vejledning. Lærervejledning, herunder også henvisninger til relevante fælles mål for dansk og samfundsfag. Vejledningerne kan udskrives. 11

13 Tidsforbrug. Politiken Skoles Redaktionen kan med fordel anvendes i en uges emnearbejde eller i et længerevarende forløb i den almindelige undervisning. Der kræves mindst fem dage afsat, før avisen kan sendes til tryk, og systemet er desuden begrænset til forløb på max to måneder. Dog kan systemet omgås ved undervejs at ændre startdatoen under avisens egenskaber. Der vil dagligt være en del efterbehandlingsarbejde for læreren undervejs i forløbet. Det anbefales, at læreren dagligt konsulterer tidsplanen og følger op på elevernes arbejde. Har de nået det, der er planlagt? Det kan også anbefales jævnligt at samle klassen undervejs i forløbet, så alle får en fornemmelse af, hvordan projektet skrider fremad. Det er oplagt at gøre dette via projektor eller storskærm, så alle kan se tidsplanen og de forskellige redaktioners status. Det med småt. Af tekniske årsager kan der ikke trykkes mindre end 500 eksemplarer. Den ansvarshavende lærer er garant for, at der ikke publiceres rigtige reklamer i den færdige avis, ligesom læreren er garant for at der kun anvendes lovlige fotos og tekster i elevernes avis, dvs. at der er tilladelse til dem. Fotos fra nettet er som oftest ulovlige at anvende i avisen uden tilladelse, ligesom de fleste fotos fra nettet er i en så lav opløsning, at de ikke kan bruges til tryk. Det anbefales, at I tager egne fotos eller gør brug af de fotos, Politiken stiller til rådighed. Når eleverne uploader fotos, skal de oplyse copyright/ ophavsmand. Læreren har ansvar for, at fotos i avisen er korrekt krediteret, hvad enten det er egne fotos, eller fra Politikens fotobase. Tik-tak. Der kræves mindst fem dage afsat, før avisen kan sendes til tryk. 12

14 Oversigt. Fanebladene øverst er de forskellige faser i forløbet. Elevdelen Elevdelen består af en række faste elementer (med variationer afhængigt af fase): Statusbaren (Jeg arbejder på) viser tidsplanen for den enkelte elev. Her fremgår det, hvilken opgave eleven skal arbejde på, og det vil fremgå, om eleven er bagud eller forud i forhold til deadline. Det er også her, eleven ajourfører tidsplanen og melder tilbage, hvilke opgaver der er gennemført. Fasefilm til højre indleder hver fase og giver et hurtigt overblik. Det anbefales at lade eleverne se fasefilmene, oplagt i deres redaktioner, inden de går i gang med fasen. I fasefilmene er der svar på de typiske spørgsmål til de forskellige faser. Ved siden af fasefilmen findes ikoner til de andre værktøjer, der er knyttet til fasen, f.eks. notesblok eller billedarkiv. Ressourcer indeholder det materiale, som eleverne arbejder med, f.eks. noter, interaktive assistenter, igangværende artikler. Assistenter er de interaktive assistenter til de forskellige faser, hvor eleverne kan søge faglig hjælp, når de har brug for det. Læs mere under punktet Interaktive assistenter Tidsplanen. Der er altid adgang til tidsplanen via fanen Planlægning. Under fanen Planlægning i elevdelen findes et af de helt centrale værktøjer i Politiken Skoles Redaktionen : Tidsplanen. Her indtaster eleverne de artikler, der skal skrives, og der laves en tidsplan for arbejdet. Et tilbagevendende problem i projektarbejde er organiseringen af gruppernes samarbejde, tidsforbruget og den fælles deadline. Læreren har ikke det samme overblik som i den lærerstyrede klasseundervisning, og eleverne er ikke altid lige bevidste om betydningen af en deadline. I Politiken Skoles Redaktionen vil grupperne arbejde meget forskelligt og på forskellige stadier. En gruppe er ved at skrive en artikel, en anden er ude for at lave et interview, en tredje skal finde kilder, mens en fjerde er ude for at tage fotos. For det første kan eleverne finde faglig hjælp i de interaktive assistenter, der er udviklet til Politiken Skoles Redaktionen (læs mere under punktet Interaktive assistenter). For det andet har læreren overblik over gruppernes arbejde og status via Tidsplanen. Her kan læreren se, hvad de forskellige grupper har planlagt, og hvor langt de er nået. I Tidsplanen skal redaktionerne indskrive deres idéer til artikler, og en ansvarlig elev udpeges. Herefter laves automatisk en tidsplan for de forskellige faser, hvor eleven selv kan gå ind og rette i forhold til den aktuelle opgave. På den 13

15 Tidsplan. Her indtaster eleverne de artikler, der skal skrives, og der laves en tidsplan for arbejdet. måde kan de enkelte redaktioner overskue, hvad de har planlagt, ligesom de kan se andre redaktioners projekter. Elever og lærer har dermed overblik over, hvor langt i processen klassen er, og læreren kan overskue det hele og være med til at vurdere, om det er realistiske tidsplaner, eleverne har lagt. Tidsplanen kan løbende justeres, og undervejs i forløbet skal eleverne selv ajourføre tidsplanen, og f.eks. skifte faser. Lærerens overordnede opgave er at overvåge arbejdet og holde øje med, at eleverne er med i forhold til tidsplanen, samtidig med at læreren er den ansvarshavende redaktør, som også engang imellem må fortælle medarbejderne, hvis et arbejde ganske enkelt ikke er godt nok. Hvis en gruppe nærmer sig eller overskrider tidsplanen i en fase, gives en advarsel i form af et rødt blinkende udråbstegn øverst til venstre. Læreren kan så kontakte gruppen og undersøge årsagen hertil, samt bistå ved justering af opgaveplanen. Læreren kan redigere i elevernes tidsplaner, men vi opfordrer til at tale med eleverne, hvis de opstiller urealistiske tidsplaner. Det er en vigtig læreropgave at holde øje med elevernes tidsplaner. Der kan oplagt holdes statusmøder med klassen eller holdet samlet via projektor eller storskærm med udgangspunkt i de forskellige tidsplaner. 14

16 Hjælp. Den interaktive assistent hjælper eleverne igennem en faglig proces. Interaktive assistenter. Et grundlæggende problem i projektarbejde er at fastholde eleverne i en faglig progression. Læreren kan kun hjælpe en gruppe elever ad gangen, og øvrige grupper venter ofte på, at læreren får tid. Alternativt kan læreren af og til samle klassen til fællesgennemgange, men det er en forstyrrelse for de elever, der er andetsteds i processen. Som svar på dette er der til Politiken Skoles Redaktionen udviklet en række interaktive assistenter, hvor eleverne kan hente hjælp til forskellige faglige områder, når de har brug for det, f.eks. kildesøgning, forberedelse af interview, tage fotos eller skrivning i de forskellige avisgenrer. En interaktiv assistent er computerstruktureret hjælp til eleverne, som eleverne kan interagere med, netop når de har brug for det - i deres eget tempo og på deres eget niveau - en assistent for læreren. Den interaktive assistent hjælper eleverne igennem en faglig proces, de ellers selv ville have svært ved at overskue, og undervejs introduceres relevante faglige begreber og metoder på tavlen til højre, som kommer frem ved klik på den røde pil. Eleverne skriver deres eget indhold ind i assistentens skabelon. Eleverne tænker det er de gode til. Computeren strukturerer - det er den god til. Assistenterne spørger, men giver ikke svar. Computeren husker elevernes svar og kan på den måde få eleverne til at forholde sig til egne svar. Arbejdet med assistenten munder ud i en opsummeringsside med elevernes svar og de fagligt relevante begreber samlet. Denne side kan gemmes og bagefter hentes frem fra Ressourcer. Siden kan også udskrives og gennemgås med læreren og/eller på redaktionsmødet. Det er en vigtig læreropgave løbende at holde øje med, om eleverne bruger assistenterne og dermed øger muligheden for faglig fordybelse. Undervejs huskes elevernes svar, og eleverne kan vende tilbage til assistenterne uden at skulle starte forfra. Det betyder, at et arbejde med en assistent kan fortsættes fra dagen før eller over et frikvarter, hvor sitet har været lukket ned. Svære ord, faglige begreber mv. er forklaret undervejs ved hjælp af tips og gode råd. Eleverne går selv til de interaktive assistenter via menuen Assistenter til højre i elevdelen. 15

17 Fase 1. PROFILFASEN Navneassistenten 2. PLANLÆGNINGSFASEN Idé-assistenten Tidsplansassistenten 3. RESEARCFASEN Kildevalgsassistenten Assistent Beskrivelse Hjælper eleverne med at lave et forslag til avisens navn Hjælper eleverne med at lave forslag til, hvilke emner de kunne skrive artikler om Hjælper eleverne med at lave et forslag til tidsplan for arbejdet Hjælper eleverne med at finde egnede kilder til deres historie via internetsøgnings-assistenten,interviewassistenten eller biblioteket Forbered interviewassistenten Hjælper eleverne med at forberede et interview 4. FOTOFASEN Fotoassistenten 5. FOKUSFASEN Artikeltypeassistenten Vinkelassistenten Argumentationsassistenten Noteassistenten Nyhedsartikelassistenten Reportageassistenten Baggrundsartikelassistenten Interviewartikelassistenten Portrætassistenten Lederassistenten Kommentarassistenten Anmeldelsesassistenten Dispositionsassistenten Hjælper eleverne med gode råd og idéer til, hvilke fotos de kan tage til deres artikel Hjælper eleverne med at vælge, hvilken type artikel de skal skrive Hjælper eleverne med at finde en god vinkel på deres historie Hjælper eleverne med at argumentere Hjælper eleverne med at skrive en note, som er en ultrakort nyhed på linjer Hjælper eleverne med at skrive en nyhedsartikel Hjælper eleverne med at skrive en reportage, dvs. en beskrivelse af en begivenhed, hvor journalisten selv er på stedet Hjælper eleverne med at skrive en baggrundsartikel, den kaldes en baggrund, fordi den giver læseren baggrund for at forstå hele sagen omkring en nyhed. Hjælper eleverne med at skrive en interviewartikel, det vil sige en artikel, som tydeligt er bygget op over spørgsmål og svar fra et eller flere interviews. Hjælper eleverne med at skrive et portræt Hjælper eleverne med at skrive avisens leder Hjælper eleverne med at skrive læserbreve, der i Politiken kaldes en kommentar. En kommentar er et åbent brev, hvor I fortæller læserne om jeres personlige holdning til et emne Hjælper eleverne med at skrive en anmeldelse Hjælper eleverne med at opstille en disposition for artiklen Hjælper eleverne med at finde en egnet vinkel på deres stof 16

18 6. SKRIVEFASEN Artikeltypeassistenten Rubrikassistenten Noteassistenten Nyhedsartikelassistenten Reportageassistenten Baggrundsartikelassistenten Interviewartikelassistenten Portrætassistenten Faktaboksassistenten Lederassistenten Kommentarassistenten Anmeldelsesassistenten 7. LAYOUTFASEN Avisens navnassistenten Rubrikassistenten Faktaboksassistenten Layoutassistenten Hjælper eleverne med at vælge, hvilken type artikel de skal skrive Hjælper eleverne med at skrive en god rubrik (overskrift), så den vækker læsernes nysgerrighed, så de får lyst til at læse artiklen Hjælper eleverne med at skrive en note, som er en ultrakort nyhed på linjer Hjælper eleverne med at skrive en nyhedsartikel Hjælper eleverne med at skrive en reportage, dvs. en beskrivelse af en begivenhed, hvor journalisten selv er på stedet Hjælper eleverne med at skrive en baggrundsartikel, den kaldes en baggrund, fordi den giver læseren baggrund for at forstå hele sagen omkring en nyhed. Hjælper eleverne med at skrive en interviewartikel, det vil sige en artikel, som tydeligt er bygget op over spørgsmål og svar fra et eller flere interviews. Hjælper eleverne med at skrive et portræt Hjælper eleverne med at skrive en faktaboks Hjælper eleverne med at skrive avisens leder Hjælper eleverne med at skrive læserbreve, der i Politiken kaldes en kommentar. En kommentar er et åbent brev, hvor I fortæller læserne om jeres personlige holdning til et emne Hjælper eleverne med at skrive en anmeldelse Hjælper eleverne med at lave forslag til avisens navn og logo Hjælper eleverne med at skrive en god rubrik (overskrift), så den vækker læsernes nysgerrighed, så de får lyst til at læse artiklen. Hjælper eleverne med at skrive en faktaboks Hjælper eleverne med at layoute hele avissider, så der er balance mellem de forskellige artikler 17

19 Profil. Avisens profil fastsættes i profilværktøjet Lærervejledning til faserne Profilfasen. Formålet med fasen er at vælge profil, målgruppe og indhold for klassens avis, herunder også marketingsmæssige overvejelser, i forhold til hvordan avisen skal fordeles på skolen eller i lokalområdet. Fasen foregår i plenum enten ved computeren via projektor eller storskærm, logget ind i lærerdelen, eller offline via det dokument læreren har udskrevet og evt. kopieret til eleverne. Læreren har så efterfølgende ansvar for at få registeret svarene i lærerdelen. Fasefilmen bør ses samlet via projektor eller storskærm. I filmen gives et hurtigt overblik over fasens indhold. I profilfasen skal der vælges Avisens profil: Grænsesøgende Grænsebevarende Avisens målgruppe: Aldersgruppe - køn Avisens orientering: Lokalt Nationalt - Internationalt Avistype: Nyheder Temaavis For at kunne fastsætte eller redigere profilen, skal læreren logge ind. Under Dine aviser i lærerdelen findes knappen Avisens profil. Den åbner profilværktøjet, hvor de forskellige indstillinger sættes. Når læreren har indtastet samtlige valg i profilværktøjet og gemt det, kan eleverne altid vende tilbage til profilen under fanen Avisens profil. Herigennem kan de tjekke, at de styrer i den rigtige retning at deres avis får den aftalte profil. Samtidig vil de relevante interaktive assistenter medtænke den valgte profil og målgruppe. Læreren skal i profilfasen også fordele eleverne på de redaktioner, det vedtages at oprette, og eleverne skal fordeles. Læs mere under Tilføj redaktioner. 18

20 Ændringer. Læreren kan uden problemer justere profilen undervejs. Planlægningsfasen. Formålet med fasen er, at redaktionerne får oprettet artikler og får lagt en tidsplan for deres arbejde. I fasen arbejder eleverne i redaktionsgrupperne. Fasen foregår ved computeren. Fasefilmen bør ses i redaktionsgrupperne, første gang fasen besøges. I filmen gives et hurtigt overblik over fasens indhold. Fasen tager udgangspunkt i et klassisk redaktionsmøde, hvor eleverne i fællesskab skal blive enige om, hvilke emner og artikler der kunne være interessante inden for netop deres redaktionelle område. Redaktionerne indskriver deres idéer til artikler i tidsplanen, og en ansvarlig elev udpeges (OBS: Det er nødvendigt at udpege en ansvarlig elev, før der kan redigeres i tidsplanen). Overblik. Her kan læreren holde øje med elevernes tidsforbrug. 19

21 Tidsplanen laver automatisk en plan for de forskellige faser, som eleven selv kan gå ind og rette i. På den måde kan de enkelte redaktioner overskue, hvad de har planlagt, ligesom de kan se andre redaktioners projekter og læreren kan overskue det hele og være med til at vurdere, om det er realistiske tidsplaner, eleverne har lagt, eller om det hele skubbes for meget mod deadline. Læreren har her en vigtig overvågende funktion: Er det realistiske tidsplaner? Læreren kan redigere i elevernes tidsplaner, men vi opfordrer til at tale med eleverne, hvis de opstiller urealistiske tidsplaner. Eleverne kan kun redigere de tidsplaner, der hører til egen redaktion. Hvis det senere hen i forløbet viser sig nødvendigt at oprette nye artikler, kan dette gøres uden problemer. Genvejen til tidsplanen i statusbaren øverst Jeg arbejder på er det centrale opdrejningspunkt i arbejdet med Redaktionen. Det er her, eleverne ajourfører deres tidsplaner og melder hvilke arbejdsopgaver, der er gennemført. NB: Eleverne skal selv ajourføre deres tidsplaner. I tidsplanen vil det fremgå: Hvilke opgaver/artikler, herunder delopgaver i forhold til faserne, der er oprettet. Hvem der er ansvarlig for at fuldføre hvilke opgaver. Arbejdstitlen på de enkelte artikler. Den afsatte tid til de forskellige faser. Eleverne kan selv justere i tidsplanen. Status på de forskellige arbejdsopgaver. Eleverne skal selv ajourføre tidsplanen. Hvor langt de forskellige redaktioner er nået (lærerens overblik). Det vil fremgå, hvis deadline på de forskellige opgaver/ artikler og delopgaver er overskredet, hvilket markeres ved hjælp af et ikon. Dette vil give læreren mulighed for at konfrontere eleverne med den overskredne deadline og undersøge årsagen hertil, samt bistå ved justering af opgaveplanen. NB: Vær opmærksom på, at der skal oprettes en artikel i tidsplanen, før der vil fremkomme artikler i skrivefasen. Researchfasen. Formålet med fasen er, at redaktionerne får indsamlet grundmateriale til de planlagte artikler. I fasen arbejder eleverne i redaktionsgrupperne. Fasen foregår både ved computeren og i marken. Eleverne styrer selv de forskellige opgaver læreren har overblikket via tidsplanen. Fasefilmen bør ses i redaktionsgrupperne, første gang fasen besøges. I filmen gives et hurtigt overblik over fasens indhold. Eleverne har ud over interaktive assistenter - forskellige værktøjer til rådighed: Notesblok, hvor eleverne kan indskrive noter og andet materiale, der indsamles. Notesblokken fremtræder visuelt som en notesbog, eleverne kan bladre i. Gemte noter vil fremgå af Ressourcer til højre på skærmen. Links til en række relevante websteder, der kan anvendes i forbindelse med researchen. Fotofasen. Formålet med fasen er, at redaktionerne indsamler mulige fotos til deres artikler. Foto er en central del af Politikens journalistik: Billeder siger mere end 1000 ord. Fasen foregår både ved computeren og i marken. I fasen arbejder eleverne i redaktionsgrupperne. Fasefilmen bør ses i redaktionsgrupperne, første gang fasen besøges. I filmen gives et hurtigt overblik over fasens indhold. Eleverne kan tage fotos med både digitalkamera og mobiltelefon. Fotos fra mobiler kan overføres både manuelt fra computeren, eller via mms inde i Redaktionen. Fotos taget med digitalkamera giver den bedste kvalitet. Når mobiltelefonen anvendes, skal den indstilles til højeste opløsning. Endvidere kan der søges fotos i en censureret udgave af Politikens pressefotos arkiv ( stødende fotos er siet fra). Bemærk, at der fremkommer fotos fra udlandet, når der søges på engelsk. Endelig kan eleverne også selv lave illustrationer, tegninger eller grafer mv. i billedprogrammer eller via en scanner og uploade dem som jpg eller gif. Overførte eller uploadede fotos vil automatisk knytte sig til den redaktion, som eleven, der uploader, tilhører. Billederne vil fremgå af billedarkivet. Når eleverne uploader fotos, skal de oplyse copyright/ ophavsmand. Læreren har ansvar for, at fotos i avisen er korrekt krediteret f.eks. hvis eleverne uploader fotos fra Politiken. Den billedtekst, eleverne tildeler fotos i fotofasen, følger fotoet, hvis det sættes i avisen i layoutfasen. Evt. ændringer i billedteksten gennemføres altså i billededitoren i fotofasen. Justering af kontrast og lysforhold, samt beskære og rotere fotoet skal laves i andre fotobehandlingsprogrammer, før fotos uploades. På denne måde vil man have mulighed for at beskære et foto, så det passer perfekt til de pixelstørrelser, der er angivet i billedfelterne på skabelonerne, som I vælger. NB: Bemærk, at Politiken aldrig bruger et foto mere end én gang i en avis derfor må I heller ikke bruge det samme foto mere end én gang. 20

22 Knips. Upload jeres egne foto i billedarkivet til brug i avisen. Vær opmærksom på, at uploadede fotos slettes fra systemet to uger efter, avisen er godkendt til tryk/efter afslutningen af et projekt. Fotos, der ønskes bevaret fremover, skal altså ikke gemmes i billedbasen i Redaktionen, men på skolens netværk eller lignende. Fokusfasen. Formålet med fasen er, at redaktionerne får finpudset det indsamlede stof til de planlagte artikler, ligesom der foreløbigt skal vælges genre. Med andre ord er det den sidste tilretning før den egentlige skrivefase. I fasen arbejder eleverne i redaktionsgrupperne både ved computeren og i marken. Læreren har overblikket via tidsplanen. Fokus. Assistenterne hjælper med at vælge bl.a. vinkel, genre og artikeltype. 21

23 Fasefilmen bør ses i redaktionsgrupperne, første gang fasen besøges. I filmen gives et hurtigt overblik over fasens indhold. Eleverne skal samle trådene fra researchfasen og forberede den egentlige skrivning af artiklen via deres evt. noter som ressourcer for skrivningen, ligesom det er muligt at oprette nye noter. De interaktive assistenter spiller en afgørende rolle i fokusfasen og fremhæves derfor. Brugerne kan fra oversigten klikke sig direkte frem til de væsentligste interaktive assistenter. Det centrale omdrejningspunkt i fokusfasen er, hvilken vinkel der skal lægges på historien: Hvad er det, der giver historien kant? Dette er en afvejning af, hvilken målgruppe eleverne skriver til, hvilket grundmateriale de har indsamlet i researchfasen og deres egen personlige holdning. Eleverne skal sikre sig, at de har belæg og hjemmel for det, de planlægger at skrive. Når eleverne har besluttet sig for en vinkel på historien, skal de udarbejde en disposition for den artikel, de skal skrive. Eleverne skal også foreløbigt vælge, hvilken journalistisk genre, de vil skrive i: De informerende / objektive genrer De holdningsgivende/ subjektive genrer noten ledende artikel nyheden kommentaren reportagen anmeldelsen baggrunden interviewet nyhedsfeaturen portrættet tilbehør faktaboksen voxpoppen 22

24 Skrivefasen. Formålet med fasen er, at redaktionerne får skrevet deres artikler. I fasen arbejder eleverne i redaktionsgrupperne ved computeren. Læreren har overblikket via tidsplanen. Fasefilmen bør ses i redaktionsgrupperne, første gang fasen besøges. I filmen gives et hurtigt overblik over fasens indhold. Forud for fasen har eleverne været igennem en række overvejelser om genre, vinkel og disposition, så fasen er fokuseret på den egentlige skrivning i de forskellige artikeltyper. Ligesom rigtige journalister layouter eleverne ikke her, men skriver! NB. Artiklen skal være oprettet i Tidsplanen, før eleverne kan skrive. Der er adgang til en række skabeloner med forskellige elementer, afhængigt af valget af artikeltype. Hvert element skal ikke nødvendigvis udfyldes, men ikke alle elementer er tilgængelige i alle skabeloner. Noten faktaboksen Nyhed/ Reportage/ Baggrund Voxpop (Enquete) Interview/ Portræt Nyhedsfeature leder/ kommentar anmeldelse intro rubrik emnelinje rubrik emnelinje rubrik emnelinje rubrik brødtekst i punktform rubrik brødtekst rubrik brødtekst rubrik brødtekst kilder underrubrik billede underrubrik underrubrik mærke byline (journalistnavn) byline (journalistnavn) byline (journalistnavn) brødtekst brødtekst brødtekst mellemrubrikker* mellemrubrikker* mellemrubrikker* billede Citatbokse Citatbokse billedtekst billede billede * Mellemrubrikker skrives i brødteksten, og fremhæves med fed. Se eksempel nedenunder billedtekst billedtekst antal hjerter eller kokkehuer Eksempel på mellemrubrik Res essum quate ium alianisquunt iderem et pore vitas necab istem voloruptatur arciis dolupta ipsam, cum es a voluptatem is molo cori tem cum venihici tem fuga. Nam volorum elitaquo voloreperum sunto beariberiam eria nulparum la essit is dolo offic to volorro id quis exernat Dette er en mellemrubrik liamuscide is aditiisque maximagni verferi atquation nonsequ assequi occatus utemolu piducil iquasim Res essum quate ium alianisquunt iderem et pore vitas necab istem essit is dolo offic to volorro id quis exernat liamuscide is aditiisque maximagni verferi atquation 23

25 Skriv. Artikeltype vælges, og artiklen kan skrives. Hvis der klikkes på Se eksempel i venstre hjørne, kommer der en illustration frem, hvor de forskellige elementer (emnelinje, rubrik, underrubrik, brødtekst osv.) er forklaret. Denne oversigt kan evt. udskrives som hjælp til eleverne. Der er interaktive assistenter til de forskellige artikeltyper, jf. listen over interaktive assistenter. Skrivning er en kreativ proces. Måske opdager en gruppe, at der faktisk er to artikler i den ene, de er ved at skrive. Måske er der ikke kød nok på idéen. Så kan de tilføje eller slette artikler i tidsplanen. Undervejs skal artiklens forfattere angive artiklens status. Denne har betydning for, hvor i systemet artiklen er tilgængelig: Under udarbejdelse Artiklen skrives. Klar til korrektur Når artiklen er meldt klar til korrektur, fremtræder den i korrekturoversigten Korrektur modtaget Når artiklens forfattere er tilfredse med den indkomne korrektur, retter de til. Færdig (og dermed klar til layout) Når artiklen er meldt færdig, fremtræder den i layoutfasen. 24

26 Design. Avisen layoutes. Layoutfasen. Formålet med fasen er, at redaktionerne får layoutet de færdigskrevne artikler i sideskabelonerne. Der kan vælges mellem op til seks forskellige layoutskabeloner, afhængigt af hvilken side, der skal layoutes. Til sidst i layoutfasen laves avisens forside. Fasen foregår ved computeren. Fasefilmen bør ses i redaktionsgrupperne, første gang fasen besøges. I filmen gives et hurtigt overblik over fasens indhold. Redaktionen har kun redigeringsadgang til de sider i avisen, læreren angav ved oprettelsen (markeret med åbne Skabelon. Der kan vælges mellem forskellige skabeloner. 25

27 hængelåse i sideoversigten i layout). Redaktionerne kan altså ikke layoute i hinandens sider. Hvis to redaktioner er ansvarlige for at levere artikler til den samme side, skal de blive enige om layoutet og koordinere layoutfasen. Sideoversigten kan oplagt vises for klassen på storskærm, så alle har et overblik over hele avisen. På samme måde kan der undervejs i layoutfasen oplagt holdes statusmøder, så klassen eller holdet får indtryk af at være sammen om noget og dermed nemmere tager ansvar. Første gang, en side åbnes, vælges layoutskabelon. Valget af skabelon er bindende, når eleverne er gået i gang med at layoute. Kun læreren kan annullere dette under Avisens sider i lærerdelen, men det medfører, at alt layout på siden slettes og skal laves om. Afhængigt af hvilken type artikel eleverne har valgt, vil de have adgang til forskellige elementer. NB. Se evt. skabelonen med artikeltyper under Skrivefasen side 23 Eleverne kan redigere i layoutskabelonerne, fjerne eller tilføje et foto eller en artikel. De forskellige fagudtryk som rubrik, underrubrik osv. er illustreret på siden ved klik på Vis eksempel. Visse faste elementer, f.eks. dele af sidehovedet og sidefoden, samt kolofonen nederst på side 2 er låst, så hverken elever eller lærer kan redigere i dem. Eleverne kan redigere i allerede skrevne artikler, men der bør ikke skrives direkte i layoutfasen. Layoutfasen har fagligt fokus på layout ikke på skrivning. Teksten i spalteblokke er kædet sammen og er en enhed, hvorimod teksten i brudte spalter, f.eks. rundt om et billede ikke er det. Her må evt. ændringer foretages manuelt. Orddelinger i teksten laves ligeledes manuelt. Artiklen hentes ind i layoutfasen ved at klikke på den ønskede artikel under Ressourcer. Kun artikler, der er meldt klar til layout vil fremkomme. Det understreges, at det er en kopi af artiklen, der hentes ind. Evt. ændringer i artiklen i layoutfasen påvirker ikke den oprindelige artikel, der er adgang til i Skriv. Når artiklen er hentet ind vil de forskellige tekstdele fremkomme. Herfra kan eleverne så trække dem ind på avissiden, flytte rundt på dem, justere i størrelse mv. Røde kanter vil vise, at der er for meget tekst i artiklerne, og eleverne må beskære. Det er ikke muligt at sende avisen til tryk, hvis der er for meget tekst i artikler. Via genvej til Se avis kan eleverne se den færdige avis og f.eks. kontrollere, at deres layout passer godt med nabosiden i opslaget. Når siderne 2-4 eller 2-8 er layoutet er klassen klar til at lave forsiden, som primært er lærerens ansvar og dermed også kun tilknyttet lærerens redaktion. Eleverne skal i fællesskab med læreren vælge, hvilke artikler 26

28 Artikel. Når artiklen er hentet ind vil de forskellige tekstdele fremkomme i Ressourceboksen. der skal på avisens forside: Hvilken historie skal fremhæves, hvorfor denne, osv. altså samme situation, som når Politiken bliver lavet hver dag. Udformningen af avisforsiden foregår i plenum f.eks. med læreren som ordstyrer og chefredaktør. Dette giver eleverne en god indsigt i, hvad de andre redaktionsgrupper har produceret gennem forløbet, og eleverne oplever således, at projektet startes og sluttes i fællesskab. Dette skal medvirke til at give dem en følelse af, at de har produceret en fælles avis klassens avis. Der er adgang til forsiden i sideoversigten i layoutfasen. Redigering kræver lærer-login. Læreren logger ind, og via lærerdelen besøges Lærerens redaktion. Der er kun adgang via lærerlogin. Her kan vælges mellem tre forskellige forsideskabeloner. Der skal opnås enighed om hovedhistorie, sidehistorie og evt. billede. Eleverne må argumentere for deres holdninger. Forside. Forsiden laves til allersidst, når I har overblik over indholdet i avisen. 27

29 Deadlinefasen. Formålet med fasen er at evaluere forløbet og sende avisen til tryk. Fasen foregår i plenum. Når I når deadlinefasen, kan læreren sende avisen til tryk. Skolens adresse skal oplyses, ligesom læreren skal gentage accepten af de juridiske betingelser, der indledningsvis blev godkendt. Når læreren sender avisen til tryk, sendes den i første omgang til Politiken Skole, hvor indholdet godkendes, før avisen sendes til trykkeriet. Dette for at undgå evt. misbrug af tilbuddet om gratis tryk. Vær opmærksom på Krav til layout. Læreren kan efter indsendelse til tryk forvente et opkald fra Politiken Skole, hvor det uddybes, hvad der evt. skal forbedres i avisen. NB: Vær opmærksom på, at avisen først kan sendes til tryk på deadlinedagen eller derefter. Hvis avisen er færdig før deadline, kan læreren blot ændre deadline i Avisens egenskaber. Tekniske krav til computerne Computer til ca. hver anden elev. Mindst én pr. redaktion. Flash 8: Det er et krav, at Flash 8 er installeret. Her kan det være nødvendigt at kontakte skolens it-ansvarshavende for hjælp, da Flashen evt. skal installeres bag firewalls mv. Flash kan downloades gratis fra nettet. Lydkort: Computerne skal have lydkort og højtalere. Hovedtelefoner kan anvendes, da det virker forstyrrende for andre elever, hvis en gruppe ser en fasefilm. På den anden side besværliggør hovedtelefoner kommunikationen i gruppen. Introfilm og fasefilm kan med fordel ses med klassen samlet via projektor eller storskærm. Internethastighed: Mindst 256K. Tillad popups: Computerne skal evt. indstilles til at tillade pop-up-vinduer, da interaktive assistenter kører i pop-up-vinduer. Men i standard-opsætning er det ikke et problem. Øvrig software: Windows XP, Internet Explorer 6.0 med JavaScript tilsluttet, og Adobe Acrobat Reader. Skærmopløsning: Mindst 1024 x