REJSEBREV. Camilla London, United Kingdom.

Transkript

1 REJSEBREV Camilla London, United Kingdom. Så er det blevet min tur til at skrive et rejsebrev over nogle af de oplevelser, som jeg har haft i de 10 uger, hvor jeg har været i praktik i London som sygeplejerske studerende. Jeg føler ikke, det er særlig lang tid siden, jeg sad og læste andres rejsebreve og straks tænkte, at det lød super spændende med en praktik i udlandet, at jeg også måtte prøve det J Jeg vil starte med at sige, at det har været en mega oplevelse og jeg har ikke på noget tidspunkt fortrudt, at jeg tog af sted. Det er en oplevelse, jeg tror, jeg vil huske hele livet og som jeg absolut kun kan anbefale, selvom det koster en del. Whittington Hospital Jeg var i praktik på Whittington hospital, som ligger i den nordlige del af London, i provinsbyen Archway. Hospitalet har 23 afdelinger. I de 10 uger hvor jeg arbejdede der, var jeg på to forskellige afdelinger. De første 5 uger, var jeg på en afdeling som hed Montuschi ward. Det er en medicinsk kardiologisk afdeling. De resterende 5 uger, var jeg på Thorogood ward, som er en ortopædisk kirurgisk afdeling. 1

2 Hovedindgangen ved Whittington hospital Mountuschi ward Afdelingen Mountuschi er opkaldt efter en berømt læge, som døde der. Afdelingen bestod af 16 senge. En stue for kvinder, hvor der var plads til 4 patienter og en for mænd, med plads til 6 patienter. Og så var der en stue, hvor patienterne krævede, at være tilkoblet en monitor og her spillede kønnet ingen rolle. De sidste to stuer var én mands stuer. 2

3 En dagvagts personale, bestod typisk af 4 sygeplejersker, en social og sundheds assistent (Health care assistent), afdelingssygeplejerske, (ward manager), sister (afdelings sygeplejerskens højre hånd) og 3 studerende. Som studerende var mine arbejdstider på en dag 8 timer (uden pause). En dagvagt lå fra 7-15 og en aftensvagt fra Det faste personale havde 12 timers vagter. Jeg og mine kollegaer fra Mountuschi ward J (Personalet med lyseblå uniform er sygeplejersker. I de mørkeblå uniformer ses ward manageren og sisteren. Til venstre ses en af deres studerende, som har hvid uniform på). Thorogood ward Thorogood ward, var en afdeling med 10 senge. En 4 mands stue kun for kvinder og en 4 mands stue til mænd og så var der to én mands stuer. På denne afdeling var der dagligt 2 sygeplejersker på vagt, en health care assistent og én studerende. De havde også en sister, som kun var der 1-2 gange om ugen. På denne afdeling havde jeg 12½ timers vagter. Men da jeg som udvekslings studerende kun må arbejde 30 timer om ugen, arbejdede jeg derfor kun 3 dage den ene uge og 2 dage den næste uge. Det var nogle hårde dage men også dejligt. På den måde havde jeg flere fridage i træk, som jeg kunne bruge på at udforske London i J 3

4 På vej ind til Thorogood ward Billede af en én mands stue. 4

5 Chester Centre Her boede jeg Når jeg ikke var på arbejde, boede jeg på et hostel, som hed Chester Centre. Det lå ca. 15 min kørsel med bussen fra hospitalet. På Chester Centre, boede jeg sammen med en masse andre unge studerende. Jeg holdt meget af, at bo på Chester Centre. Først om fremmest fordi det lå så tæt på mit arbejde, så jeg ikke skulle bruge en masse sure timer på transport frem og tilbage hver dag. Her var man heller aldrig alene, der var altid nogle man kunne snakke og være sammen med, hvis man følte sig ensom og savnede alt der var hjemme i lille Danmark. Her var andre unge, som man hurtigt faldt i snak med, de fleste var studerende fra hele verden og var langt hjemme fra. Det eneste minus var, at Chester Centre var en lille smule dyrt, for en studerende. I de 10 uger jeg boede der, skulle jeg betale omkring de 2400 pund, for mit ophold (svarende til kr.). For dette beløb fik jeg mit eget værelse med bad og toilet, plus der var morgen og aftensmad hver dag. I weekenderne var der både morgen, middag og aftensmad. Alle måltider blev serveret i en stor fælles spisesal. De dage hvor jeg havde aften vagter, kunne jeg her udfylde en late meal form, en slags bestillingsseddel, hvor jeg kunne vælge min aftensmad ud fra dagens menu. Den bestod dagligt af enten kylling, fisk eller vegetar retter af forskellige art. Så stod maden klar til mig i køleskabet, når jeg kom hjem fra job. Morgen maden blev serveret i hverdagene fra kl Men da jeg allerede forlod Chester centre omkring kl om morgenen, fik jeg en nøgle, så jeg kunne låse mig ind i spisesalen og tage min morgenmad selv. Min morgenmaden bestod typisk af toast brød, cornflakes, havregryn, og et glas æble eller appelsin juice. Det varme måltid om morgen gik jeg så glip af, de dage hvor jeg havde tidligere vagter. Engelsk morgenmad består typisk af bacon, æg og bønner. Muswell Hill området som jeg boede i Området jeg boede i, hed Muswell Hill og lå ca. 40 min (med bus) fra London Centrum. Muswell Hill var et rigtig hyggeligt sted, med gode og billige restauranter samt skønne butikker. I området lå også en lille hyggelig park Alexandra park. En dejlig og fredelig park med en stor sø. Her elskede jeg at spadsere ned, for at slappe af og nyde den dejlige natur. Jeg er selv en stor fugle fan og har selv gennem tiden opdrættet forskellige arter og har stadig min nymfeparakit fra barndommen endnu J Det var super skønt, at tage ned og fodre alle de duer, ænder og gæs som kom til søen. 5

6 Men det var også utroligt sjovt og fodre alle de tamme egern, som også befandt sig i parken, dem ser man jo ikke så tit herhjemme J Mit værelse på Chester Centre Ved Alexandra park, hvor jeg fodre duer og gæs J 6

7 Et af de tamme egern, som jeg fik lov til at fodre i parken. Mine forventninger og syn på London Da jeg allerede havde været i London før, blev jeg ikke overrasket over byen. Jeg vidste London var en dyr by. Madpriserne svare til det vi også betaler i Danmark. Bortset fra, at på spiserestauranterne lægger de drikkepenge på regningen, ikke noget med frit valg her J Men transporten derover, blev jeg meget chorkeret over. Den var meget hektisk og kolosal dyr. Ikke noget med studierabat eller månedskort. Jeg brugte minimum 15 pund om ugen, på transport for, at komme frem og tilbage på arbejdet. Jeg skulle betale 5 pund for et transportkort, kaldet Oystercard. Dette kort skulle man selv sørger for, at fylde penge på, så snart kortet var ved, at være tomt. Dette kunne gøres på forskellige undergrunds stationer og gav 30 % rabat. Det var nemt, at finde rundt i London ved hjælp af undergrunden. Metroen kørte ca. hvert 3 minut i alle retninger. Der var skilte og hjælpsomme mennesker på alle stationer, så jeg fandt det faktisk meget simpelt. London er delt ind i 6 zoner og prisen afhang af, hvor vidt man ville omkring. Trafikken i London skulle man være varsomt med, da alt er modsat af, hvad jeg kendte fra Danmark. Det tog lidt tid, at vende sig til. Det lyder simpelt nok, at bilerne kører i den modsatte 7

8 side af vejen og man derfor selvfølgelig også skal kigge modsat, når man vil passere over vejen. Men jeg må sige, at det tog tid, inden 25 års rutiner i trafikken, var vendt til det modsatte og flere gange påskønnede jeg virkelig, englændernes hensyn til turisterne. På de fleste gadehjørner, var der i vejen en vejledning i form af et pile-system, som gjorde fodgængerne opmærksom på, hvilken retning man skulle kikke til, for ikke at træde ud foran en billist i Londons tætte trafik. På et tidspunkt havde jeg overvejet, at købe en brugt cykel for, at spare transport udgifterne, men jeg vil på det stærkeste fraråde at cykle i London. Der ses ikke mange cykler i London, og efter mine oplevelser i trafikken, forstår jeg virkelig godt hvorfor J De køre som shit derover, vi danskere køre eksemplarisk sammenlignet med englænderne. Jeg har en anden og dejlig positiv opfattelse af det engelske folk. De mennesker jeg har truffet i London, har været utrolige venlige og hjælpsomme. Hvad enten jeg har spurgt om vej, hjælp til transport eller andet. London er en by, der har en masse forskellige ting at byde på, historisk, kulturelt, seværdigheder og shopping muligheder. Nogle af de ting jeg oplevede under mit ophold var: Madame Tussauds voksmuseum, verdens største pariserhjul London Eye, Big ben, Westminister Palace, Buckinghan og Kessington Palace, Londons bridge og Musical. Da London er en multikulturel by, kan man finde restauranter som servere mad, stort set fra hele verden. England er også kendt for fodboldkampe. Chelsea, Manchester United og Liverpool, er nok dem de fleste kender. Noget som jeg også vil anbefale, hvis I kommer til London, er en gang Fish and Chips på en British pub J Og til de som godt kan lide at shoppe amok, kan Oxford street, varmt anbefales. Billede af Londons bridge 8

9 /ogle af Londons lækre lagkager J En tur i Londons Eye. 9

10 Mine tanker inden afrejse Jeg forventede at få en på opleveren, jeg ikke ville glemme. Jeg håbede også, at lære nye sider af mig selv at kende, når jeg befandt mig på egne ben i et andet land, hvor sprog og kultur var anderledes. Få en personlig udvikling og ikke mindst udvikle mig på det faglige plan og finde ud af, om der var de store forskelle på pleje af syge mennesker fra et EU land til et andet. Inden min afrejse til London, havde jeg utrolig mange overvejelser. Jeg var meget spændt på alle de ting, som jeg så frem til, at skulle opleve, men samtidig også en smule bekymre. For ville mine forventninger blive opfyldt og havde jeg taget en for stor mundfuld ved, at vælge praktik i et fremmed land? Den største bekymring hed: hvad nu hvis jeg ikke kunne falde til på mit praktiksted og i London i det hele taget? Måske var det en naturlig bekymring, at have, når man kaster sig ud i sådan et projekt? Der var da også tanker om jeg ville komme til, at savne alt der hjemme. Den tryghed og sikkerhed der ligger i det vante, og det man kender? Men jeg valgte London fordi, at jeg havde en forestilling om, at de var et folkefærd der var meget venlige og gæstfrie. Desuden ville jeg gerne til et engelsktalende land, så jeg kunne forbedre mine engelskkundskaber, men også et sted, hvor normer og værdier ikke lå alt for langt væk fra det danske. Jeg havde også et ønske om, at blive inddraget i det professionelle team og deres arbejdsgang, som en ligeværdig kollega med mindre erfaringer. Respektere mig for mit valg af uddannelse og derfor var villige til, at dele ud af deres faglige viden til mig. Jeg ville helst ikke ses som en medhjælper der havde nogle ekstra hænder, de kunne bruge, når behovet var der. Før afrejse havde jeg også, hvordan det ville være at være dansk i udlandet. Min danskhed kom helt sikkert til udtryk i form af, at jeg undrede mig og stillede spørgsmål til deres måder "at gøre tingene på", samt underen over deres normer og værdier. Men det jeg også tænkte om det at være dansk i udlandet er, at jeg hurtig fandt ud af, hvordan vores kultur var forskellige trods den lille afstand. Vi er meget forskellige, bl.a. den måde vi behandler hinanden på. Sammenlignet med englænderne, syntes jeg, at danskerne er mere private og reserverede, det er ikke alle vi lukker ind og vi er ikke lige så hjælpsomme og åbne som englænderne. 10

11 Personlige- og faglige udfordringer Den største personlige udfordring var, at jeg skulle tilpasse mig en anden kultur med andre normer og værdier og hvor der blev stillet andre krav og forventninger til en. London er som sagt en by, med mange mennesker fra forskellige nationaliteter. Så bare det, at jeg skulle arbejde sammen med så mange forskellige nationaliteter fra hele verden, indebar at jeg blev nød til at være tolerant og forstående overfor andre kulture, normer, værdier og måder at gøre ting på, så der ikke opstod unødvendige gnidninger. Og dette var en meget lærerig proces for mig! Den største faglige udfordring var nok sproget. Dette kunne jeg tydelig mærke i begyndelsen af praktikken. London er jo et multikulturelsamfund, hvor befolkningen kan være svær at forstå, pga. den meget forskellige accent der bliver talt med overalt i det daglige. Det svarede til, at du dagligt, skal snakke med nordjyder, sønderjyder, fynboer, sjællander, nordmænd, svensker osv. på dansk og det kræver virkelig noget, at fange det helt bestemte ord eller sætning, for alle har deres specielle udtryk og tonefald. Selvom jeg syntes mit engelsk var udmærket i starten af opholdet, følte jeg alligevel at det gik hen og blev en barriere for mig til tider, når sundhedspersonalet i min praktik brugte mange fagbegreber. Men også dét med selv, at skulle vende sig fra, at forklare sig selv på dansk (tænke på dansk) til så at skulle forklare sig på engelsk. Men efter mine 3 måneder i London, blev jeg hurtig vendt til alle disse nye fagbegreber og mine engelskkundskaber blev kun bedre og jeg turde bruge sproget. I starten var jeg lidt tilbageholdende med det engelske, men hurtigt blev det en del af min hverdag og snart snakkede, tænkte og drømte jeg på engelsk J Hvad jeg fik ud af mit ophold i London Mit eventyr i London, har været med til at udvikle mig på det faglige plan, men også det personlige. Det har styrket min selvstændighed og min selvtillid. Jeg mener også at jeg har fået en mere udvidet horisont og en større menneske forståelse. Opholdet har også fået mig til, at rykke grænser, hvilket jeg ikke havde troet om mig selv. Det er dejligt, at jeg føler. At jeg har fået en større indsigt i mig selv som person og jeg fik lært, at se mit fag med nye øjne. Formålet med mit studieophold i London, blev opfyldt både personligt og fagligt. Det har været hårdt, spændene og bestemt også dyrt. Men som man siger: det var alle pengene værd og kan bestemt anbefales til andre studerende, med lidt hård på brystet J 11

12 Jeg og min søde kollega J 12