Om oprindelsen til jagtvejene

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Om oprindelsen til jagtvejene"

Transkript

1 Om oprindelsen til jagtvejene Torben Stockflet Jørgensen Torben Stockflet Jørgensen er født i Hillerød og bor i Gadevang. Han blev i 1959 civilingeniør, men har mest arbejdet som fysiker. Han er dr. phil. i atmosfærefysik og var indtil sin pension ansat ved Metrologisk Instituts Forskningsafdeling med speciale inden for jordens magnetfelt og nordlys. Fig. 2. Søren Kierkegaard-Dyssen i Gribskov. Foto Finn Erik Kramer. Fig. 1. Skovene omkring Hillerød. Udsnit af Danmark 1: Topografisk Atlas, Geodætisk Institut, 1. Udgave, København, Jagtvejene er gengivet som snorlige sorte streger i skovene. Jagtveje kalder man de lange snorlige skovveje, som går på kryds og tværs i de nordsjællandske skove, Gribskov og Store Dyrehave, i et mønster, hvori der indgår stjerner med op til 8 veje, der stråler ud fra et centrum (Fig. 1). Af ottestjerner er der tre: En med centrum ca. 1 km øst for Grib Sø. Det er her, der står en mindesten for Søren Kierkegaard (Fig. 2). En anden stjerne, der er forbundet med den første med en fælles vej, der kaldes stutterivej, har centrum på vejen mellem Gadevang og Nødebo, hvor der engang stod et skovløberhus, der hed Ottevejshuset (Fig. 3). Og endelig er der en ottestjerne i Store Dyrehave, hvor der er en sten med en kompasrose og Christian

2 NoMus Fig. 3. Udsnit af kort fra 1815, som viser Ottevejskorset med det siden nedlagte Otteveis Huus ved vejen mellem Gadevang og Nødebo. V s monogram, og det er da også hovedsageligt i dennes regeringstid , at jagtvejene er anlagt (Fig. 4 a-b). Den præcise datering af anlæggene har været vanskelig, men nye kilder daterer dem til perioden , selvom jagtvejenes projektering er uafklaret. Der er således ingen oplysninger om på hvis initiativ eller hvornår, planerne for jagtvejsanlæggene tog form, eller hvornår Christian V tog beslutning om at anlægge disse veje (Dahl, 2003). Parforcejagt Den jagtform, som Christian V var interesseret i, var den såkaldte parforcejagt, hvor en jæger til hest jog et dyr gennem skoven, til det faldt om af udmattelse, hvorefter jægeren gav dyret nådesstødet med sin hirschfænger, der er et kort jagtsværd. Under parforcejagten var det hensigtsmæssigt at have mulighed for at kunne ride på kryds og tværs gennem skoven, og derfor anlagdes lange lige veje med tværveje og stjerner. Den kongelige jagt For Christian V s forgængere på Frederiksborg Slot var jagt også en væsentlig beskæftigelse. De oldenborgske konger var store jægere, og de søgte ved mageskifte og på anden måde at samle de nordsjællandske skove under kronen. En ny tid oprandt, da Frederik II som prins i 1558 mod Tølløse tilbyttede sig Faurholm af Peder Oxe, og da han i 1560 som konge havde mageskiftet sig Hillerødsholm til, var hans vildtbane i orden, idet han efterhånden kom til at eje hele egnen omkring Hillerød og Helsingør (Christensen, 1929). I og 1600-tallet anså kronen, og fra 1660 den enevældige stat, først og fremmest skoven som en kilde til vildt, som udgjorde hovedbestanddelen af hoffets måltider og tjente til jagtlige fornøjelser. Ved Frederik II s død i 1588 havde alle hans bestræbelser på at skabe en storslået vildtbane omkring Frederiksborg Slot givet gode resultater (Steensberg, 1992). Fig. 4 a-b. Stjernen eller Ottestjernen i St. Dyrehave. Foto Finn Erik Kramer.

3 NoMus 5 Stutteri Frederik II havde også andre interesser i skoven end jagt. I 1562 anlagde han et stutteri i den nordlige Grib Skov på Ostrup slette, hvor der idag ved landevejen mellem Nødebo og Esbønderup ligger en skovridergård mod syd og indtil for ganske nylig et skovfogedhus mod nord. På denne slette lå der engang en landsby, Ostrup, der blev sløjfet for stutteriets skyld. Den fælles samlingsplads for stutterihestene var netop Ostrup slette (Uhrskov, 1966). Mangel på landkort Vedrørende jagtvejenes tidlige historie er landkort desværre ikke til megen hjælp, idet der simpelthen ikke blev fremstillet mange kort i 1600-tallet i Danmark. Fra 1600 til 1650 blev der således ikke fremstillet trykte kort af nogen art. Rigets kortlægning lå i perioder Christian IV overordentligt på sinde, men de forskellige planer blev blot aldrig realiseret (Bramsen, 1997). Det ældste kort På Rigsarkivet findes et kort over skovene i Nordsjælland (Fig. 5). Kortet er anonymt og udateret, men det er fra ca og er tilsyneladende det ældste eksisterende kort over de nordsjællandske skove. Parforcevejene i den sydlige ende af Gribskov og i Store Dyrehave samt de forbindende veje mellem Grønholt og Stenholt ses meget tydeligt. Ved at sammenligne med nutidige kort ser man, at vejene i den sydlige ende af Gribskov stort set er identiske med de Fig. 5. Udsnit af kort over skovene i Nordsjælland fra ca (Rigsarkivet). nuværende veje. Men i Store Dyrehave er angivet et noget tættere vejnet, end det der findes i dag. Da der ikke er spor efter nedlagte veje i Store Dyrehave, må kortet være en plan, som for Store Dyrehaves vedkommende kun er ført delvis ud i livet (Steensberg, 1992). Et sammenhængende projekt At jagtvejene er led i et stort sammenhængende pro-

4 6 NoMus jekt, der omfatter begge skove, ses af, at vejene i stjernerne i Gribskov er parallelle med de tilsvarende veje i stjernen i Store Dyrehave. Der er to meget lange veje, som begge har retningen ca. 8 grader øst for nord. Den ene begynder ved Hillerød-Fredensborgvejen ca. 3 km nord for Hillerød og strækker sig gennem de to nævnte Gribskov-stjerner ca. 6 km nordpå. Er det mon en tilfældighed, at denne jagtvejs tænkte forlængelse mod syd rammer det nord-østlige hjørne af Jægerbakken i Hillerød? Den anden vej har en længde på ca. 7 km fra Kongevejen i Store Dyrehave og gennem stjernen dér til Hillerød- Fredensborgvejen syd for Sørup. De to lange veje er meget markante i landskabet omkring Hillerød, men hvorfor er de drejet ca. 8 grader mod øst? Kan det have noget med planlægningen at gøre? Hvad har afholdt planlæggerne af det store vejsystem med mange på hinanden vinkelrette veje at rette disse ind efter verdenshjørnerne med nord-sydgående og øst-vestgående veje og i stedet rotere hele systemet 8 grader med uret? Svaret kan være og det er en hypotese at planlæggerne af vejene faktisk mente, at de burde rettes ind efter verdenshjørnerne, hvilket man gjorde ved brug af et magnetisk Fig. 6. Misvisningen fra 1500 til 1970 i København (Abrahamsen, 1973). kompas, uden at tage hensyn til den såkaldte misvisning, og derved begik de en fejl. Misvisning Den retning som en kompasnål indtager, når den ikke er påvirket af anden magnetkraft end jordmagnetismen kaldes den misvisende nord-sydlinie, og den vinkel som den misvisende nord-sydlinie danner med den retvisende nord-sydlinie (retningen mod den geografiske pol), kaldes misvisningen eller deklinationen. Den angives i grader og benævnes østlig (+), når det misvisende nord ligger øst (til højre) for det retvisende nord, og vestlig (-), når det misvisende nord ligger vest (til venstre) for det retvisende nord. Misvisningen er forskellig på forskellige steder, og den forandrer sig i tidens løb. Den kan antage alle værdier fra 0 grader til 180 grader (Relster og Guldhammer, 1962). For tiden (2008) er misvisningen i Danmark 0 grader i Vestjylland, 1,5 grader i København og 2.5 grader på Bornholm. I Thule i Grønland er misvisningen nu ca. -70 grader (Københavns Universitets Almanak, 2008). Misvisningens opdagelse I Europa blev man opmærksom på misvisningens eksistens i første halvdel af det 15. århundrede, da de første observationer på landjorden blev foretaget. Tidligt i det 16. århundrede kunne søfolk bestemme misvisningen ved anvendelse af et såkaldt gnomonisk kompas, hvor man brugte skyggen fra en lodret pind før og efter middag til at finde den lokale retvisende nordret-

5 NoMus 7 ning, som man så sammenholdt med kompasnålens misvisende nordretning, men det var langt senere, at man blev klar over, at misvisningen ændrede sig med tiden. Først i 1635 viste astronomen Henry Gellibrand, at misvisningen målt nær London havde ændret sig systematisk i perioden ( Jonkers et al., 2003). Måling og ændring af misvisning Den første måling af misvisningen i København synes at være foretaget i 1649, men andre og tidligere målinger i nærheden er gjort i Danzig (Gdansk) i Polen allerede i 1539, i Øresund i 1581 og ved Kap Lindesnæs i det sydlige Norge i 1605 (Abrahamsen, 1973). Det har tydeligvis ikke været almindeligt at måle misvisning i Danmark og nærmeste omegn på den tid, og derfor har kendskabet til misvisningen formentlig heller ikke været udbredt. Disse og senere mere hyppige målinger viser, at misvisningen i Danmark fra 1500 til 1580 var ca. +10 grader, omkring 1600 var den ca. +8 grader, hvorefter den ændredes jævnt til -7 grader i 1700 og -18 grader i Herefter er misvisningen øget til ca. -10 grader i 1900 og ca. 0 grader nu (Abrahamsen, 1973; Københavns Universitets Almanak, 2008). Misvisningens farer At det tog sin tid at vænne sig til, at misvisningen var en betydningsfuld størrelse, kan man for eksempel se af, at astronomen Edmond Halley så sent som i 1701 fandt det nødvendigt at gøre navigatører i den Engelske Kanal opmærksom på faren ved ikke at tage ordentlig hensyn til misvisningen (Halley, 1701). I hvilket omfang dette råd blev hørt, er vanskeligt at sige, men da en engelsk flåde på 21 skibe i oktober 1707 var på vej tilbage mod England fra Middelhavet, havde den problemer med navigationen, som resulterede i, at seks af skibene ramte klipperne ved Scilly øerne ud for Landsend. Fire af skibene blev slået til komplette vrag, og 1648 søfolk inklusive admiralen omkom. En af de overlevende officerer pegede på unøjagtighed i kompasset som grund til ulykken, og en gennemgang af de 44 reddede logbøger har vist, at der ikke var taget hensyn til misvisningen under sejladsen ( Jonkers, 2000). Østrup Er der mon noget, der tyder på, at man så stort på misvisningen i 1600-tallets Danmark? Er der eksempler på, at retninger i landskabet og på landkort blev bestemt med et kompas, uden at der blev korrigeret for misvisningen? For nu at blive i Nordsjælland, så vides det, at Christian V i 1678 overtog gården Østrup, der lå, hvor Fredensborg Slot nu ligger, fra sin halvbroder Ulrik Frederik Gyldenløve. De nærmest omliggende skove, deriblandt den nuværende slotspark, blev i 1681 forenet med gården. Christian V ville nemlig benytte Østrup som jagtgård. Fra det sted, hvor senere Fredensborg Slots hovedbygning blev lagt, var der ligesom nu udkig gennem skoven til alle sider. Disse skovveje fulgte omtrent samme retning som de nuværende alléer, men det var egentlig blot udhugninger gennem skoven for jagtens skyld (Weilbach, 1928). Alleerne ved Fredensborg Et nutidigt kort over Fredensborg viser, at slotsparkens alléer, der stråler ud fra slottet, er anlagt symmetrisk om en akse, som hælder ca. 6 grader mod vest (Fig. 7). En misvisning på 6 grader vest havde man omkring 1690 (Abrahamsen, 1973), og dette stemmer ganske godt med, at der sandsynligvis har været en del planlægningsaktiviteter i Fredensborg på den tid, før det egentlige slotsbyggeri begyndte, og at et magnetisk kompas har spillet en afgørende rolle i forbindelse hermed. Det ser faktisk ud til, at symmetriaksen, som Fredensborg Slot og tilhørende park er anlagt omkring, har været planlagt til at skulle have ligget i den geografiske nord-sydretning, men at den,

6 8 NoMus kompas og den hertil hørende kompensation for misvisningen oftere har anvendt det ovenfor nævnte gnomoniske solkompas til bestemmelse af den geografiske nordretning. En grund til, at man har foretrukket det magnetiske kompas, kan være, at det er meget hurtigere at anvende, idet en retningsbestemmelse med det magnetiske kompas kan foretages på mindre end et minut, mens en retning bestemt med et solkompas tager flere timer. Men det kan også være, at eksistensen af misvisningen var dårligt kendt, eller blev betragtet som værende af mindre betydning. Fig. 7. Nutidigt kort over Fredensborg fra Lokalbogen Gengivet med tilladelse af KRAK. fordi der ikke blev taget hensyn til misvisningen, kom til at ligge i den magnetiske nord-sydretning, således som denne var i ca von Langen Et eksempel på at nord også i 1700-tallet kunne være magnetisk og ikke geografisk nord ses på von Langens skovkort over Kronborg og Frederik V s revir (Fig. 8). Kortet hørte til de første egentlige skovkort, der blev fremstillet i Danmark. Det er opmålt i 1765, og tegnet med en nordpil opad uden at der er gjort opmærksom på, at det er magnetisk nord, som i 1760 erne var 15 grader vest for geografisk nord (Steensberg, 1992). Konklusion om de ældste jagtvejes alder Mens der ikke er kendskab til skrevne eller trykte kilder, der indikerer anlægsarbejder i forbindelse med jagtvejene i Gribskov og Store Dyrehave før 1684 (Dahl, 2003), så tyder jagtvejenes retninger i terrainet på, at der kan være anvendt kompas til projekteringen, og i så fald, at koordinatsystemet i hvilket jagtvejene er anbragt, og formentlig de første af vejene stammer fra omkring Ikke meget tidligere, idet misvisningen var omkring +10 grader i 1580, som ovenfor nævnt, og heller ikke meget senere da den var 5-6 grader i 1620 (Abrahamsen, 1973). Og det er vel ikke utænkeligt med vejanlæg omkring dette århundredeskifte, i betragtning af at jagt spillede en stor rolle på den tid, samt at det måske også har været praktisk med en direkte vej fra Frederiksborg mod stutterisletten i Ostrup. Om oprindelsen til jagtvejene blev bragt uden de anvendte illustrationer som kronik i Frederiksborg Amts Avis 26/10/2004. Gnomonisk solkompas Det kan undre, at man ikke i stedet for et magnetisk Litteratur Abrahamsen, N. (1973). Magnetic secular variation

7 NoMus 9 in Denmark, J. Geomag. Geoelectr., 25, Bramsen, Bo (1997). Gamle Danmarkskort. København. Christensen, K. (1929). En dansk storskov. Gribskov. Hillerød og Omegns Turistforening. Dahl, B. W. (2003) tallets parforcejagtveje i Nordsjælland. Fra Frederiksborg Amt, Årbog Frederiksborg Amts Historiske Samfund, Halley, E. (anonymt) (1701). An advertisement necessary for all navigators bound up the Channel of England. Phil. Trans. Roy. Soc. London, 22,. Jonkers, A. R. T. (2000). North by northwest: Seafaring, Science and the Earth s magnetic field. Ph.D. thesis, Free Univ., Amsterdam. Københavns Universitets Almanak Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København, Lütken, Ch. (1899). Den Langenske Forstordning. Et Bidrag til det danske Skovbrugs Historie. Gad, Kjøbenhavn. Relster, H. og H. A. Guldhammer (1962). Lærebog i navigation. København. Steensberg, N. K. (1992). Kongens skove. Frederiksborg Amts uddannelse- og kultursektor. Uhrskov, A. (1966). Gribskov fortæller. Hillerød. Weilbach, Fr. (1928). Fredensborg Slot. Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag. Fig. 8. Von Langens skovkort, 1765 (Lütken, 1899).

1. Jordkloden 1.1. Inddelinger og betegnelser

1. Jordkloden 1.1. Inddelinger og betegnelser 1. Jordkloden 1.1 Inddelinger og betegnelser 1! Bredde Grad! [ ]! =! 10.000 / 90! =! 111 km 1! Bredde Minut! [ ]! =! 111 / 60! =! 1,850 km * 1! Bredde Sekund! [ ]! =! 1850 / 60! =! 31 m 1! Sømil *!!! =!

Læs mere

Triangulering af Danmark.

Triangulering af Danmark. Triangulering af Danmark. De tidlige Danmarkskort De ældste gengivelser af Danmark er fra omkring 200 e.kr. Kortene er tegnet på grundlag af nogle positionsangivelser af de danske landsdele som stammer

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 20: Parforcevejene

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 20: Parforcevejene Kortlægning af kulturmiljøer 2014 20: Parforcevejene Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

Afstand: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 2-4 Esrum Hillerød. Esrum Kloster. Esrum Hillerød 18 km

Afstand: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 2-4 Esrum Hillerød. Esrum Kloster. Esrum Hillerød 18 km Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 2-4 Esrum Hillerød Ruterne er ved at blive kortlagt til GPS, smartphones og tablets. Disse kort vil efterhånden kunne hentes på nettet. Søg Den danske Pilgrimsrute

Læs mere

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Det er altid godt at blive klogere, at lære og opleve noget nyt. Det skete for mig, da jeg havde skrevet den første artikel om de gamle hulveje

Læs mere

Opgave 1 - Grønlands størrelse

Opgave 1 - Grønlands størrelse Kort har jeg printet fra nettet. Her er links: Kort 1: https://www.google.gl/maps/@69.604809,-42.1736914,3z Kort 2: http://en.wikipedia.org/wiki/greenland#mediaviewer/file:greenland_ice_sheet_amsl_thickness_mapen.png

Læs mere

Introduktion. 1 Kort & Kompas. Søren P. Petersen, DVL Lyngby

Introduktion. 1 Kort & Kompas. Søren P. Petersen, DVL Lyngby Introduktion Søren P. Petersen DVL Lyngby 1 Søren P. Petersen, DVL Lyngby Program 11.00 Velkommen 11.30 Verdenshjørnerne 11.45 set - introduktion 12.00 Frokost 12.30 Pejling - introduktion 12:45 Øvelse

Læs mere

Navigation 4 2012 Aftenens program Repetere Længde, bredde Kurs i søkortet, Korriger for strøm og afdrift Måling af distancer/sømil Opgave korriger

Navigation 4 2012 Aftenens program Repetere Længde, bredde Kurs i søkortet, Korriger for strøm og afdrift Måling af distancer/sømil Opgave korriger 2012 Aftenens program Repetere Længde, bredde Kurs i søkortet, Korriger for strøm og afdrift Måling af distancer/sømil Opgave korriger strøm og afdrift. Kompas, misvisning (ej diviation) Kaffe Distance,

Læs mere

NB: På næste side kan I se, hvilken rækkefølge jeres hold skal finde posterne i.

NB: På næste side kan I se, hvilken rækkefølge jeres hold skal finde posterne i. I ER HOLD NR: (oplyses af arrangøren) Turen er på ca. 2,5 km og indeholder 8 poster. Inden I tager af sted på skattejagten, skal I sikre, at I har modtaget en SMS (til skattejagt 22!!) med link til turen.

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af Gundersted Kirkegårdsdige, Slet Herred, Aalborg Amt, d. 6. og 7. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af Gundersted Kirkegårdsdige, Slet Herred, Aalborg Amt, d. 6. og 7. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse af Gundersted Kirkegårdsdige, Slet Herred, Aalborg Amt, d. 6. og 7. august 2009. J. 879/2009 Stednr. 12.07.02 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 27. november

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Bæveren II, Støvring Boplads med langhuse fra enkeltgravskultur, senneolitikum, ældre og yngre bronzealder, samt ældre førromersk jernalder J.nr.

Læs mere

Navigation 4. Repetion bredde, længde, sømil 56 05,4 N 12 27,5 E

Navigation 4. Repetion bredde, længde, sømil 56 05,4 N 12 27,5 E Aftenens program Bøger, materialer Repetere Længde, bredde Kurs i søkortet, måling af distancer/sømil Korriger for strøm og afdrift Kompas, misvisning (ej diviation) Kaffe Distance, fart tid. Opgaver,

Læs mere

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fem søndage i træk inviterer Museum Nordsjælland alle interesserede til at opleve nogle af de mest spændende

Læs mere

Grønholtvej 12 Skovfogeden hus

Grønholtvej 12 Skovfogeden hus Grønholtvej 12 Skovfogeden hus Matrikelnummer Matr.nr. 10 a, tidligere hus no 1, nr. 21, se Stendalhus, arvefæste. Ejendommen er på 11910m2. Fotos af ejendommen Ejere af ejendommen 1. Skøde lyst den 30.8.1983

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort

Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort De ældste matrikelkort og Videnskabernes Selskabs kort kan hjælpe dig med at finde de kunstige vandløb. Udkast til vandområdeplanerne

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Linå Kirke d. 21/10 2011

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Linå Kirke d. 21/10 2011 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Linå Kirke d. 21/10 2011 Linå sogn, Gjern hrd., Århus amt., Stednr. 16.01.05 Rapport ved museumsinspektør Anders C. Christensen Okt. 2009 J.nr. 1025/2011 Indhold:

Læs mere

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN HISTORIE ARKITEKTUR NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Historie På Bornholms højeste sted - Rytterknægten, 162 m - inde i den sydvestlige del af statsskoven Almindingen står Kongemindet.

Læs mere

a og b. Den magnetiske kraftlov Og måling af B ved hjælp af Tangensboussole

a og b. Den magnetiske kraftlov Og måling af B ved hjælp af Tangensboussole 3.1.2. a og b Den magnetiske kraftlov Og måling af B ved hjælp af Tangensboussole Udført d. 15.04.08 Deltagere Kåre Stokvad Hansen Max Berg Michael Ole Olsen 1 Formål: Formålet med øvelsen er at måle/beregne

Læs mere

Skattejagt 21, Kongens Bøge nord (hold 1-6, 10+ år)

Skattejagt 21, Kongens Bøge nord (hold 1-6, 10+ år) I ER HOLD NR: (oplyses af arrangøren) Turen er på ca. 2,5 km og indeholder 9 poster. Inden I tager af sted på skattejagten, skal I sikre, at I har modtaget en SMS (til skattejagt 21!!) med link til turen.

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Kirker og ødekirker rundt om Horsens

Kirker og ødekirker rundt om Horsens Kirker og ødekirker rundt om Horsens I skal nu på jagt efter en lille del af de mange spændende kirker, der ligger rundt om Horsens. I kommer til at besøge kirker fra forskellige perioder, kirker bygget

Læs mere

Arbejdsbillede fra udgravningen. Udgravninger i forbindelse med renoveringer giver ofte mange udfordringer med tilgængelighed. På Østerågade 5 blev

Arbejdsbillede fra udgravningen. Udgravninger i forbindelse med renoveringer giver ofte mange udfordringer med tilgængelighed. På Østerågade 5 blev Arbejdsbillede fra udgravningen. Udgravninger i forbindelse med renoveringer giver ofte mange udfordringer med tilgængelighed. På Østerågade 5 blev udgravningen delt op i flere etaper, dette billede er

Læs mere

Fig. 1 Fig. 2. Det tegnede korts større overskuelighed skyldes følgende:

Fig. 1 Fig. 2. Det tegnede korts større overskuelighed skyldes følgende: Landkort Et kort er et billede, der er tegnet bl.a. på baggrund af et luftfotografi. Ethvert sted på kortet er tænkt set lige fra oven. Derfor er kortet i praksis "målrigtigt" - længder og vinkler måler

Læs mere

oplev FReDeRIKSBoRG SloTShave BaRoKhaveN og landskabshaven

oplev FReDeRIKSBoRG SloTShave BaRoKhaveN og landskabshaven oplev FREDERIKSBORG SLOTShave BAROKHAVEN OG LANDSKABSHAVEN N ØDAM BADSTUEDAM SLOTSSØ 0 100 200 METER frederiksborg slot terrasserne i barokhaven monogrammerne kaskaden Optisk bedrag egestykket bygningerne

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum. Teglstrup Hegn

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum. Teglstrup Hegn Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum Ruterne er ved at blive kortlagt til GPS, smartphones og tablets. Disse kort vil efterhånden kunne hentes på nettet. Søg Den danske Pilgrimsrute

Læs mere

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (Fjerde del) Tekster N.M. Schaiffel-Nielsen Postkortene N.M. Schaiffel-Nielsens arkiv

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (Fjerde del) Tekster N.M. Schaiffel-Nielsen Postkortene N.M. Schaiffel-Nielsens arkiv Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (Fjerde del) Tekster N.M. Schaiffel-Nielsen Postkortene N.M. Schaiffel-Nielsens arkiv Postkortene er primært fremstillet af gårdejer, køb- og kromand Søren L.

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Kongeriget. Opgaver til. frederik 4. Hvor gammel var frederik 4. da. Hvor blev frederik 4. Han blev gift:... Født: [F]... Gift: [G]...

Kongeriget. Opgaver til. frederik 4. Hvor gammel var frederik 4. da. Hvor blev frederik 4. Han blev gift:... Født: [F]... Gift: [G]... Opgaver til Kongeriget FAMILIE Søn af Christian 5. af Danmark-Norge (1646-1699) og Charlotte Amalie af Hessen-Kassel (1650-1714). Gift 1. gang i 1695 med den 4 år ældre Louise af Mecklenburg-Güstrow (1667-1721)

Læs mere

a og b Den magnetiske kraftlov Og måling af B ved hjælp af Tangensboussole

a og b Den magnetiske kraftlov Og måling af B ved hjælp af Tangensboussole 3.1.2. a og b Den magnetiske kraftlov Og måling af B ved hjælp af Tangensboussole Udført d. 15.04.08 Deltagere Kåre Stokvad Hansen Max Berg Michael Ole Olsen 1 Formål: Formålet med øvelsen er at måle/beregne

Læs mere

Arbejdsfoto, grave på den middelalderlige kirkegård i Finderup afdækket. Foto: Torben Egeberg.

Arbejdsfoto, grave på den middelalderlige kirkegård i Finderup afdækket. Foto: Torben Egeberg. BERETNING Skjern-Egvad Museum SKJ 362 Finderup kirke Arbejdsfoto, grave på den middelalderlige kirkegård i Finderup afdækket. Foto: Torben Egeberg. Beretning, udarbejdet af Torben Egeberg BERETNING Lokalitet

Læs mere

Grønholtvej 11 husplads med have

Grønholtvej 11 husplads med have Grønholtvej 11 husplads med have Matrikelnummer Matr.nr. 27 Grønholt by, Grønholt sogn, som er en husplads med have, som er på 3140m2. Fotos af ejendommen Ejere af ejendommen 1. Skøde lyst den 25.11.1963

Læs mere

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974.

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegård Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard ligger i smukke omgivelser vest for Rye landsby og gårdens jorde strækker sig mod vest til og

Læs mere

Om Kovangsgården og Dalenborghus

Om Kovangsgården og Dalenborghus Om Kovangsgården og Dalenborghus Af Jørgen Vesterdal Jørgensen Kovangsgården Journalist Steffen Slot, som arbejder på Frederiksborg Amts Avis' Fredensborg-lokalredaktion, har omkring årsskiftet 2013-2014

Læs mere

Møgelkærhus. En stenkiste fra slutningen af 1700-tallet

Møgelkærhus. En stenkiste fra slutningen af 1700-tallet Møgelkærhus En stenkiste fra slutningen af 1700-tallet Mette Klingenberg Kulturhistorisk Rapport Holstebro Museum 2013 Bygherre: Holstebro Kommune Indledning Arkæologisk undersøgelse af en vejkiste forud

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer.

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer. Opgaver til Angrebet 1. Vikingerne plyndrer Hvorfor ville vikingerne plyndre Sædding? _ 2. Trælle Bues familie havde trælle. Man kan også kalde dem slaver. I Danmark havde vi slaver endnu helt op i 1200-tallet.

Læs mere

Indfødsretsprøven af 2015

Indfødsretsprøven af 2015 Indfødsretsprøven af 2015 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Onsdag den 28. november 2018 kl. 13.00-13.45 Indfødsretsprøven

Læs mere

Ækvatorialure Instrumentets dele

Ækvatorialure Instrumentets dele Ækvatorialure Brugbare mekaniske transportable ure var i almindelighed ikke til rådighed før 1700-tallet, og de var kostbare. Mange rejsende anvendte derfor at bestemme tidspunkter ved hjælp af solen,

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

VSM Gemmegård, Rødding Sogn, Nørlyng Herred, Viborg Amt

VSM Gemmegård, Rødding Sogn, Nørlyng Herred, Viborg Amt VSM 09278 Gemmegård, Rødding Sogn, Nørlyng Herred, Viborg Amt 130812-212 Kulturstyrelsens j.nr.: Rapport for prøvegravning forud for byggeri. Udført af Ida Westh Hansen for Viborg Museum i 2015. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Dit lokalområde. Hej med dig!

Dit lokalområde. Hej med dig! Dit lokalområde Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk jeg elsker teknik og natur. Jeg skal lære dig en masse om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I dette emne

Læs mere

OLDTIDSMINDER. i Korsør Kommune

OLDTIDSMINDER. i Korsør Kommune OLDTIDSMINDER i Korsør Kommune 2 Kommer man til Korsør østfra kan man mellem banen og motorvejen efter Svenstrup på marken se en markant langdysse og en runddysse, som desværre ikke er tilgængelig. Men

Læs mere

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (anden del)

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (anden del) Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (anden del) Tekster N.M. Schaiffel-Nielsen Postkortene N.M. Schaiffel-Nielsens arkiv Postkortene er primært fremstillet af gårdejer, køb- og kromand Søren L.

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Kystområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 35 1 Sammenfatning nr.

Læs mere

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.

Læs mere

NORD FOR STENHOLTHUS MNS 50080

NORD FOR STENHOLTHUS MNS 50080 UDGRAVNINGSRAPPORT v. mus. insp. Tim Grønnegaard UDGRAVNINGSRAPPORT v. mus. insp. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Januar 2012 fandt amatørarkæolog Jacob Petersen med sin detektor inden for 1

Læs mere

Navigation langs kysten. Af Benjamin Kristensen, redaktør, www.duelighed.dk

Navigation langs kysten. Af Benjamin Kristensen, redaktør, www.duelighed.dk Navigation langs kysten. Af Benjamin Kristensen, redaktør, www.duelighed.dk Der bør altid være et brugbart kompas, et søkort og et håndlod ombord på båden. Hvis du beslutter dig for at sejle mere end 1

Læs mere

Naturvidenskab. Hvis man skulle prøve at tegne, hvordan den naturvidenskabelige metode fungerer, vil den se sådan her ud:

Naturvidenskab. Hvis man skulle prøve at tegne, hvordan den naturvidenskabelige metode fungerer, vil den se sådan her ud: Naturvidenskab Videnskab handler om at samle ny viden, så natur-videnskab er det ord, vi bruger om at samle ny viden om naturen. Når vi hører ordene videnskab eller naturvidenskab, er det første, der dukker

Læs mere

oplev SOrgenfri VED mølleåen

oplev SOrgenfri VED mølleåen oplev SOrgenfri slotshave LANDSKABSHAVEN VED mølleåen Skovbrynet FUGLEVAD STATION N MØLLEÅEN Kongevejen SORGENFRI SLOT Lyngby Hovedgade LYNGBY SØ sorgenfri SLOT Den gamle køkkenhave MØLLEÅEN DRONNINGEKILDEN

Læs mere

PRÆSTEVEJ 60, HUSEBY MNS 50038

PRÆSTEVEJ 60, HUSEBY MNS 50038 UDGRAVNINGSRAPPORT v. mus. insp. Tim Grønnegaard UDGRAVNINGSBERETNING v. mus. insp. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Museum Nordsjællands undersøgelse på Overdrevsvej 24 ved Ramløse (MNS 50019)

Læs mere

Grønholtvej 48 Kirkedal

Grønholtvej 48 Kirkedal Grønholtvej 48 Kirkedal Matrikelnummer Matr.nr. 29 Grønholt by, Grønholt sogn husplads med have. Ejendommen er på 1556 m2. Ejendommen er opført omkring 1900 i 2 plan med stråtag og siden moderniseret.

Læs mere

KUML Årbog for Jysk Arkæologisk Selskab. With summaries in English. I kommission hos Aarhus Universitetsforlag

KUML Årbog for Jysk Arkæologisk Selskab. With summaries in English. I kommission hos Aarhus Universitetsforlag KUML 2014 KUML 2014 Årbog for Jysk Arkæologisk Selskab With summaries in English I kommission hos Aarhus Universitetsforlag Kongens Borge Det kronologiske forhold mellem Pine Mølle og Trelleborg - svar

Læs mere

Smutter: Stifindere. Formål. Forudsætninger for grønsmutterne. Forudsætninger for lederne. Om trinene Trin 1. Trin 2. Trin 3. Udfordring.

Smutter: Stifindere. Formål. Forudsætninger for grønsmutterne. Forudsætninger for lederne. Om trinene Trin 1. Trin 2. Trin 3. Udfordring. Smutter: Stifindere Formål Det handler om at finde vej, så man slipper for at fare vild. Det gør man ved at styrke sin iagttagelsesevne, at lægge mærke til hvor man er, hvor man har været og få styr på

Læs mere

Velkommen til Teglstrupløbet

Velkommen til Teglstrupløbet Teglstrupløbet 2013 Velkommen til Teglstrupløbet Vi er vendt tilbage til Teglstruphegn og den sydlige del. Den sydlige del af Teglstruphegn har ikke været anvendt til politiløb siden Henrik Wiberg, Københavns

Læs mere

Seniorspejder: Stifindere

Seniorspejder: Stifindere Seniorspejder: Stifindere Formål Dette mærke er for dem der vil blive vaskeægte ruteræve. Tanken med mærket er at spejderne får praktisk erfaring med orientering. De skulle gerne blive ægte ruteræve med

Læs mere

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer.

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer. Hvor der i den østlige del af Skrillinge nu bygges boliger, har der også tidligere i lange perioder boet mennesker. Ved omfattende udgravninger fra 2000 til 2006 har arkæologer fra Odense Bys Museer fundet

Læs mere

Nordfeld - Kulturmiljøbeskrivelse. Kulturhistoriske værdier på Møn

Nordfeld - Kulturmiljøbeskrivelse. Kulturhistoriske værdier på Møn Side 1 af 5 Kulturhistoriske værdier på Møn Til oversigt Nordfeld Alle illustrationer kan forstørres Skemanummer: Betegnelse: Kategori: Registreringsdato: Registrator: 15 Nordfeld Udsnit og dele December

Læs mere

Læs selv om LOGIK. Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre

Læs selv om LOGIK. Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre Læs selv om LOGIK Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre Læs selv om LOGIK Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre 2 Logik Sandt eller falsk? Lyver han? Taler hun sandt? Det ville

Læs mere

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten "Zum finsteren Stern".

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten Zum finsteren Stern. Königsburg Königsburg er en af adskillelige borge, som Erik af Pommeren lod bygge eller udbygge i årene 1414-1415, da han blev konge. Det var et led i kampen om Hertugdømmet Slesvig. Flere af dem har vel

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Telefon: 99 31 74 00 E-mail: historiskmuseum@aalborg.dk Udgravning ved Lundbakvej, Pandrup Marksystem og hustomt fra yngre bronzealder / ældre jernalder

Læs mere

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 Fortællingen om dig Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 5 Din personlige identitet Frederik 3. på ligsengen Frederik 3. var den første

Læs mere

Engvanding ved Karup å

Engvanding ved Karup å Engvanding ved Karup å Karupegnen var engang kendt som engvandingens vugge, og allerede sidst i 1700-tallet gravede Vallerbækbonden Peder Staulund de første engvandingskanaler ved Haller å i den sydlige

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori 2 Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk Lokalitet Kystområdet Emne Landvinding Registreringsdato forår 2002 Registrator

Læs mere

SVM1353 Vedbysønder, Ottestrup sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr

SVM1353 Vedbysønder, Ottestrup sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr SVM1353 Vedbysønder, Ottestrup sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.03.11. KUAS nr. Besigtigelsesnotat for sten i kanten af lille vandløb, mulig rest af spang eller skelsten, skelsten samt

Læs mere

Arbejdsopgaver til Frederik 8. den fremsynede kronprins

Arbejdsopgaver til Frederik 8. den fremsynede kronprins Arbejdsopgaver til Frederik 8. den fremsynede kronprins Frederik (8.) var en ganske særlig kronprins. Han var kronprins i mere end 40 år, og i hans levetid skete der mange store forandringer i Danmark.

Læs mere

Nr. 33 - Persillekræmmeren - 2006

Nr. 33 - Persillekræmmeren - 2006 Nr. 33 - Persillekræmmeren - 2006 Vejnavne i Stensballe I Stensballe findes 61 vejnavne. Heraf har mange naturlige navne, f. eks. er Oddervej vejen til Odder, eller navne, hvor der i navnet indgår "bakke",

Læs mere

Helsingør. Fotoet viser havnens gamle mole. Lods- og færgebådene havde plads ved den søndre havnemole i. Helsingørs statshavn.

Helsingør. Fotoet viser havnens gamle mole. Lods- og færgebådene havde plads ved den søndre havnemole i. Helsingørs statshavn. Helsingør Det smalle farvand mellem Danmark og Sverige har i århundreder været et stærkt befærdet internationalt farvand. Der opstod derfor tidligt en beskæftigelse for fiskere, færgefolk og søfolk som

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. J. 752/2012 Stednr. 15.02.05 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur 1. Nordre

Læs mere

Orientering. www.1hag.dk. Indholdsfortegnelse

Orientering. www.1hag.dk. Indholdsfortegnelse Orientering At finde den hurtigste, korteste eller nemmeste vejhar du brug for, både som spejder og i hverdagen. Orientering betyder oprindeligt at vende mod den opgående sol eller østen. Altså at få klarhed

Læs mere

Sorten Vennekildegårdsæble nævnes omkring 1885, stammer fra Vennekildegård, Grønholtvej 31

Sorten Vennekildegårdsæble nævnes omkring 1885, stammer fra Vennekildegård, Grønholtvej 31 Grønholtvej 31 Vennekilde Matrikelnummer: Matr.nr. 6a Grønholt by, Grønholt sogn, arvefæstegård, som er på 189954 m2, heraf vej 8160 m2. Det var oprindelig gård nr. 5. Vennekilde har engang sammen med

Læs mere

GEDSAGERGÅRD GIM UDGRAVNINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Grønnegaard

GEDSAGERGÅRD GIM UDGRAVNINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Grønnegaard UDGRAVNINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Grønnegaard UDGRAVNINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Grønnegaard Resumé Undersøgelsen gav en koncentration af 4 kogestensgruber, hvoraf en er C14-dateret til ældre

Læs mere

FORUNDERSØGELSES- OG UDGRAVNINGSRAPPORT

FORUNDERSØGELSES- OG UDGRAVNINGSRAPPORT Tikøb S, Lynge-Kronborg H Stednr. 010412 Sb. 114 FORUNDERSØGELSES- OG UDGRAVNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Tikøb sogn, Holbo Herred. Stednr. 01.04.12 Sb. 114 UDGRAVNINGSRAPPORT v. cand. phil.

Læs mere

Ryegaard. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974.

Ryegaard. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard ligger i smukke omgivelser vest for Rye landsby og gårdens jorde strækker sig mod vest til

Læs mere

Christian d. 3. kanal ved Randers.

Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3 kanal blev - som navnet siger - anlagt i 1552-53 på foranledning af Kong Christian d. 3 (født1503) som regerede Danmark fra 1534 og til sin død 1559 (2+3).

Læs mere

Landsknægtfaner. Indledning. Kilder. af Preben Kannik, 1962

Landsknægtfaner. Indledning. Kilder. af Preben Kannik, 1962 Landsknægtfaner af Preben Kannik, 1962 Indledning Landsknægttidens 1) faner kan deles i to store hovedgrupper. Den såkaldte ældre type er karakteriseret ved at være syet af forskelligtfarvet silketøj i

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

DJM 2734 Langholm NØ

DJM 2734 Langholm NØ DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur

Læs mere

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 3-4 Hillerød-Ballerup. Frederiksborg slot

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 3-4 Hillerød-Ballerup. Frederiksborg slot Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 3-4 Hillerød-Ballerup Ruterne er ved at blive kortlagt til GPS, smartphones og tablets. Disse kort vil efterhånden kunne hentes på nettet. Søg Den danske Pilgrimsrute

Læs mere

Industriens vugge i Brede

Industriens vugge i Brede Industriens vugge i Brede Efter anden verdenskrig fik Klædefabrikken økonomiske problemer og produktionen gik i stå og storhedstiden var slut. Ca. 600 familier blev arbejdsløse og skulle derfor finde andre

Læs mere

Almanak, Bonde -Practica og Big-Bang

Almanak, Bonde -Practica og Big-Bang http://www.per-olof.dk mailto:mail@per-olof.dk Blog: http://perolofdk.wordpress.com/ Per-Olof Johansson: Almanak, Bonde -Practica og Big-Bang Indlæg på blog om Bonde-Practica 13.januar 2014 Københavns

Læs mere

Prinsessen vil gifte sig med mig. Prinsessen vil vælge mig til mand.

Prinsessen vil gifte sig med mig. Prinsessen vil vælge mig til mand. LÆSETEATER 4 Klods-Hans af H.C. Andersen - et kunsteventyr Roller: Fortæller 1, Fortæller 2, Broder 1, Broder 2, Klods-Hans, Faderen, Prinsessen Ude på landet lå en gammel gård. Bonden havde to sønner,

Læs mere

Københavns Universitet. Opmålingsrapport - Amager, Nordfyn og Odense Pedersen, Jørn Bjarke Torp; Kroon, Aart. Publication date: 2010

Københavns Universitet. Opmålingsrapport - Amager, Nordfyn og Odense Pedersen, Jørn Bjarke Torp; Kroon, Aart. Publication date: 2010 university of copenhagen Københavns Universitet Opmålingsrapport - Amager, Nordfyn og Odense Pedersen, Jørn Bjarke Torp; Kroon, Aart Publication date: 2010 Document Version Peer-review version Citation

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Kirkegårdens dige mod øst, nord for koret til Budolfi. Stenene til højre i billedet er sydvestre hjørne af en teglstenskælder.

Kirkegårdens dige mod øst, nord for koret til Budolfi. Stenene til højre i billedet er sydvestre hjørne af en teglstenskælder. Kirkegårdens dige mod øst, nord for koret til Budolfi. Stenene til højre i billedet er det 48 sydvestre hjørne af en teglstenskælder. Af Stine A. Højbjerg Budolfi kirkegård og et forsvundet stræde Forbipasserende

Læs mere

www.fortidsmindeguide.dk Sorring Loddenhøj - En højtliggende bronzealdergravhøj

www.fortidsmindeguide.dk Sorring Loddenhøj - En højtliggende bronzealdergravhøj Sorring Loddenhøj - En højtliggende bronzealdergravhøj Sorring Loddenhøj, 147 meter over havet. Her set fra nordøst. Lige ved siden af den store telemast nordøst for Sorring, ligger gravhøjen Sorring Loddenhøj.

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Runddyssen i Tåstrup Fællesskov ved Korupsøgård

Runddyssen i Tåstrup Fællesskov ved Korupsøgård Runddyssen i Tåstrup Fællesskov ved Korupsøgård Den flotte runddyssen i Tåstrup Fællesskov set fra øst. I plantagen øst for den tidligere og nu drænede Korup Sø - og lige vest for Tirstrup Lufthavn - ligger

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Gunderup syd for Mariager Velbevaret hustomt fra overgangen mellem bronze- og jernalder. J.nr. ÅHM 6495 December 2015 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon:

Læs mere

HARK OLUF. Lidt baggrundsviden om Danmark, om verden og om søfolk på Amrum for 300 år siden.

HARK OLUF. Lidt baggrundsviden om Danmark, om verden og om søfolk på Amrum for 300 år siden. HARK OLUF Lidt baggrundsviden om Danmark, om verden og om søfolk på Amrum for 300 år siden. 1 Danmark for 300 år siden Det Danmark, som fandtes for 300 år siden, er meget forskelligt fra det land, vi kender

Læs mere

Astrid og S.P. Jensen

Astrid og S.P. Jensen Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer Redigeret af John Lykkegaard Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer udgivet 2006 udgivet som e-bog 2011 S. P. Jensen og Forlaget Mine Erindringer Redigeret af John

Læs mere

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Det er et spørgsmål, vi somme tider har fået stillet i foreningen, og svaret er, at det et godt spørgsmål, hvilket på nutidsdansk betyder,

Læs mere

Opgave: "GPS og koordinater" (Geo-øvelse i Kongens Have).

Opgave: GPS og koordinater (Geo-øvelse i Kongens Have). Flemming Sigh, Odense Katedralskole, 23-08-2011. 1 / 5 Opgave: "GPS og koordinater" (Geo-øvelse i Kongens Have). 1. Indstillinger på GPS eren. a) Valg af koordinater. I Google Earth kan du få et overblik

Læs mere

HOM 3264 Kirkebakken, Hatting. Cykelsti

HOM 3264 Kirkebakken, Hatting. Cykelsti Arkæologisk udgravning Beretning HOM 3264 Kirkebakken, Hatting. Cykelsti Tidl. Vejle Amt, Hatting Herred, Hatting Sogn, Hatting By Ejerlav, matrikelnr.: 7000ac Sted-SBnr.: 170403-216 Horsens Museum har

Læs mere

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Svendborg sogn, Sunds herred, tidligere Svendborg amt sted.nr. 090513-124. KUAS jr.nr. 2010-7.24.02/SOM-0006 Forfatter: Anne Garhøj Rosenberg, museumsinspektør

Læs mere

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år 5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods

Læs mere