Alkohol. afhængighed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Alkohol. afhængighed"

Transkript

1

2 Alkohol & afhængighed

3 Alkohol & afhængighed en psykosocial og neuropsykologisk synsvinkel Birgit Trembacz og Lisbeth Juul Hansen

4 Videnscentrets skrifter kan frit citeres, dog med tydelig angivelse af kilden. Publikationer, der omtaler, anmelder, henviser til, gør uddrag af eller gengiver dele af videnscentrets publikationer, bedes tilsendt centret. Publikationen kan købes ved henvendelse til: Videnscenter om Alkohol Jægersborg Allé 139 DK Gentofte Tlf Fax ISBN Omslag: Net Bureauet Oplag: Tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS. Illustration: Cruveilhier, J.: Traité d anatomie descriptive. Tome 3. Paris, Herfra: Hjernen set nedefra. Fig. 130, p.444

5 Indholdsfortegnelse: Forord Præsentation af indholdet Indledning Hvad er alkohol Storforbrug og afhængighed Alkoholafhængighedssyndromet Del 1. Psykosociale synsvinkler Kapitel 1. Hvorfor bliver man afhængig Forskellige terapiers syn på psykologiske årsagsfaktorer Psykodynamisk Eksistentialistisk Kognitivt/adfærdsterapeutisk Systemisk Minnesotabehandlingen Familiære faktorer Sociokulturelle faktorer Kapitel 2. Kort og langtidsvirkning af alkohol Alkohols korttidsvirkning på personligheden, den akutte rus Forskellige terapiers syn på alkoholbehandling Den psykodynamiske Den eksistentielle Den kognitive og adfærdsterapeutiske Den systemiske familiebehandling Minnesotabehandlingen Sociale konsekvenser Alkohols indflydelse på søvn og drømme

6 Kapitel 3. Generelle behandlingsmæssige overvejelser Kommer man over det, når man holder op med at drikke Behandlingsmål og behandlingplan Årsager/konsekvenser Rusens kompensatoriske aspekt Tvang/trods Familien, børnene og de unge Genopbygning af psyke og socialt liv, herunder familien Del 2. Neuropsykologiske synsvinkler Kapitel 4. Hvorfor bliver man afhængig Biologiske faktorer Serotonin og dopamin Gen/teorien/arvelighed Socialt betingede udviklingsforstyrrelser Kapitel 5. Kort og langtidsvirkning af alkohol. Påvirkning af hjernen Den akutte rus Langtidsvirkninger af alkohol Hjernens funktionsmåde Påvirkning af hjernen Personlighedsændringer ved langvarig brug Funktionsnedsættelser efter afhængighed af alkohol Højre hjernehalvdel, indsigt og helhed Frontal-lapperne Social kompetence De eksekutive funktioner Sociale konsekvenser Hukommelse og koncentration Hjernestammen Koncentration og hukommelse

7 Kapitel 6. Neuropsykologiske behandlingsperspektiver Kommer man over det, når man holder op med at drikke Genoptræning af mentale funktioner efter storforbrug og afhængighed af alkohol.. 54 Psyke eller hjerne? - Hvordan kan man skelne og behandle Afsluttende betragtninger Tillæg Alkohols helbredsmæssige konsekvenser Abstinenser Påvirkning af hjernen Lillehjernen Svære hukommelsesproblemer. Korsakoff-psykose Sygdomme i indre organer Leveren Bugspytkirtlen Hjerte Forplantningen Litteraturliste

8 Videnscenter om Alkohol 8 Denne publikation,»alkohol og afhængighed - en psykosocial og neuropsykologisk synsvinkel«, er den første publikation Videnscenter om Alkohol udsender. Videnscentret er en selvejende, landsdækkende institution under Socialministeriet, hvis formål er at bidrage til indsatsen mod alkoholmisbrug. Centret indsamler, bearbejder og formidler viden inden for alkoholområdet blandt andet ved at udgive en publikation som denne. Idéen med publikationen er at styrke den opfattelse, at behandling nytter, samt at understrege vigtigheden af et helhedssyn på behandling over for den enkelte person med et alkoholproblem. En grundig viden om generelle psykiske og sociale konsekvenser af alkoholafhængighed og de skadelige virkninger på hjernens funktioner, fremmer forståelsen af, hvad alkohol sætter i gang. Videnscentret ønsker samtidigt at fremme forståelsen for, at der altid kan skabes forbedringer i misbrugerens situation, såvel fysisk som psykisk og socialt. Publikationen beskriver og sammenkæder nogle meget forskellige forskningsog behandlingsmæssige vinkler på alkoholafhængighed. For videnscentret er det afgørende, at de mange personer, der arbejder med alkoholproblematikken, hvadenten det er som professionelle eller i frivilligt socialt arbejde kan blive mere vidende, og dermed bedre rustet og inspireret til arbejdet. De to forfattere, psykologerne Birgit Trembacz og Lisbeth Juul Hansen har udarbejdet publikationen for centret. En særlig tak til psykiateren, overlæge Finn Zierau fra Alkoholenhederne i Hovedstadens Sygehusfællesskab samt neuropsykolog på Videnscenter for Hjerneskadede, Brita Øhlenschlæger, der har gennemlæst materialet og givet deres kommentarer. Endvidere tak til Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek, der har rådgivet og stillet illustration til rådighed. Peer Aarestrup Centerleder

9 Forord Der er ikke, og vil sandsynligvis aldrig findes en enkelt årsag til, at mennesker får alkoholproblemer. Der er brug for at tænke bredt, og vi har derfor forsøgt at sammenstille psykosociale og neuropsykologiske indfaldsvinkler, for derigennem at give mulighed for en bredere forståelse af problemfeltet. Man finder uheldigvis stadig holdninger som:»de skal bare tage sig sammen«eller»han har rygrad som en regnorm«. En moralsk og fordomsfuld opfattelse af personer med alkoholproblemer smitter af på de medfølgende interventioner; i værste fald udført af velmenende amatører, som mener, at blot man bruger sin fornuft og almene viden, kan man hjælpe mennesker med alkoholproblemer. Det er imidlertid et langt mere kompliceret behandlingsområde, hvor selv garvede behandlere med mellemrum kan komme i tvivl om den rigtige måde at hjælpe på. Det er muligt, at nogle erfaringer fra det neuropsykologiske arbejdsområde kan udvide forståelsen af mennesker med alkoholproblemer. I denne publikation har vi vægtet bredden og overblikket fremfor detaljen, (uden dog at have vist hele bredden). Vores overvejelser er ikke udtømmende, men skal ses som en summarisk præsentation af nogle af de mest udbredte forståelser, forklaringer og behandlingsideologier, der findes indenfor området i Danmark i dag. Publikationens målgruppe er fortrinsvis studerende, socialarbejdere, terapeuter, læger og andre behandlere indenfor alkoholområdet, som har brug for et overblik. Forhåbentligt vil materialet også kunne benyttes af professionelle i tilstødende områder, eksempelvis sagsbehandlere i den offentlige sektor, privatpraktiserende læger, psykologer, neuropsykologer og psykiatere. Det primære fokus ligger på de mennesker, der er blevet afhængige af alkohol. Vi skelner disse fra storforbrugere, men da det er svært at sige præcis, hvornår 9

10 man er blevet afhængig af alkohol, vil nogle af beskrivelserne også kunne omfatte de storforbrugere, som er godt på vej til at blive afhængige. Den litteratur der henvises til, skelner heller ikke altid klart mellem de to grupperinger. Her har vi med udgangspunkt i vore erfaringer foretaget nogle skel af hensyn til læseværdigheden og tilgængeligheden til stoffet. I de tilfælde, hvor vi henviser til både storforbrug og afhængighed bruger vi betegnelsen alkoholproblemer. Forfatterne er begge cand. psych. Birgit Trembacz har fra 1985 arbejdet med teori- og metodeudvikling indenfor alkohol- og familiebehandlingsområdet. Desuden med behandling af storforbrugere og alkoholafhængige i offentligt- (Hovedstadens Sygehusfællesskab), halvoffentligt- (Blå Kors) samt privat regi (Familieterapeutisk Center, København). B.T. har de senere år haft særlig fokus på uddannelse og supervision af terapeuter, rådgivere og læger, og har netop afsluttet et to-årigt alkohol- og familiebehandlingsprojekt for familier med alkoholproblemer. Lisbeth Juul Hansen er neuropsykolog og har siden 1993 fortrinsvis arbejdet med genoptræning af hjerneskadede. Hun er p.t. leder af et daghøjskoleprojekt for lettere hjerneskadede og mennesker, der er ramt af piskesmæld. Det skal understreges, at begge forfatteres teoretiske og metodiske ståsted (trods en tilstræbt neutralitet) nødvendigvis har præget udvælgelsen og præsentationen af de perspektiver, der ses i denne publikation. Derfor skal det nævnes at B.T. primært er orienteret mod systemisk teori- og familiebehandling, medens L.J.H. arbejder indenfor den holistiske genoptræningstradition, der lægger vægt på samspillet mellem hjerneskade, personlighed og livsverden. 10

11 Præsentation af indholdet Efter dette forord bringes en kort indledning, hvor nogle af alkoholens psykologiske, sociale, kulturelle og kemisk/biologiske funktioner beskrives. Begreberne storforbrug og alkoholafhængighed defineres. Dernæst består publikationen af to dele, hvor første del indeholder psykosociale perspektiver og anden del neuropsykologiske perspektiver. Det er vores ønske, at de to synsvinkler supplerer hinanden. Vi har derfor struktureret hver del på samme måde, med tilnærmelsesvis de samme hovedoverskrifter. I kapitel 1 og 4 beskrives forskellige årsagsforklaringer indenfor henholdsvis det psykologiske/sociale/kulturelle og det biologisk/genetiske område. I kapitel 2 og 5 beskrives kort- og langtidsvirkninger af et storforbrug, i særdeleshed ift. et afhængigt forbrug. Vi kommer i kapitel 2 ind på behandlingsmodellernes forskellige synsvinkler med særlig fokus på psykologiske, familiære og sociale konsekvenser af et afhængigt alkoholforbrug. I dette kapitel findes også behandlingsmæssige overvejelser. Disse bygger primært på B.T. s erfaringer fra 10 års behandlingspraksis. Kapitel 5 giver en nærmere beskrivelse af de ændringer og funktionsnedsættelser af hjernen, man kan finde hos alkoholafhængige. I kapitel 3 og 6 findes generelle behandlingsmæssige overvejelser set fra henholdsvis en klinisk psykologs og en neuropsykologs synsvinkel. Afslutningsvis har vi i kapitel 7 forsøgt at kombinere de to synsvinkler, psykologien og neuropsykologien, med udgangspunkt i nogle af de dilemmaer man kan opleve i praksis. For overskuelighedens skyld har vi desuden lavet et mindre tillæg, med en beskrivelse af alkoholproblemers helbredsmæssige konsekvenser. 11

12 Indledning Alkohol er det mest tilgængelige rusmiddel, vi kender i den vestlige verden. Det er sandsynligvis også det ældste, da man kan finde tegn på produktion af alkohol helt tilbage til oldtiden. Det er kun få kulturer, der ikke har kendt til alkohol, heriblandt nævnes enkelte eskimostammer og amerikanske indianerstammer, samt indfødte australiere. Alkohols evne til indledningsvis at fremkalde eufori og opstemthed har betydet, at den igennem tiden ofte er blevet brugt i religiøse ceremonier, magi og forberedelse til krig, og vi finder stadig rester af den ceremonielle brug bl.a. i den kirkelige nadver. Alkohol er blevet en del af vores kultur. Psykosocialt set kan alkohol bruges på mangfoldige måder. Alkohol kan virke søvndyssende, opkvikkende, kan fremkalde kærlige eller aggressive følelser, kan få et menneske til at føle sig som den allerdejligste i verden, og et andet menneske til at føle sig som den mest usle. Nogle kan blive indadvendte, andre det modsatte. Andre igen bruger alkohol til at dæmpe smerter og angst. Unge kan bruge alkohol til at eksperimentere med egne grænser. Alkohol kan bruges til mangt og meget. Desværre har den udbredte brug af alkohol også omkostninger, og det er nogle af disse ubehagelige psykosociale, fysiologiske og neurologiske følgevirkninger denne publikation vil belyse. For at kunne dette, har vi fundet det nødvendigt kort at præsentere grundlaget for de forskellige indfaldsvinkler til at forstå alkoholproblemer. 12

13 Hvad er alkohol? Vi kalder alkohol for en stimulans, men i realiteten tilhører alkohol de såkaldte depressiver, dvs. stoffer, der ikke stimulerer, men derimod hæmmer en lang række af aktiviteter og funktioner i hjernen. I samme gruppe finder vi sovemidler og de såkaldte benzodiazepiner, som kendes under firmanavne som valium og stesolid. Fælles for disse stoffer er den beroligende effekt. Den ses tydeligst hos de to sidstnævnte, eftersom de er beregnet på at hæmme de centre i hjernen, der holder os vågne og opmærksomme, samt de dele af hjernen der er aktive, hvis man er angst. Alkohol virker langsommere og hæmmer andre funktioner, hvilket vi vender tilbage til. Derudover er det fælles for disse stoffer, at: langvarig brug kan medføre afhængighed abstinenssymptomerne for de forskellige stoffer ligner hinanden man kan afhjælpe abstinenser fra et af stofferne med et andet stof fra samme gruppe man kan udvikle tolerance over for effekten af et af stofferne man kan udvikle krydstolerance (øget tolerance for de andre stoffer i gruppen), hvilket kan øge risikoen for blandingsmisbrug en overdosis kan være livstruende. 13

14 Storforbrug og alkoholafhængighed Der har i tidernes løb været mange forskellige definitioner på et alkoholproblem: Alkoholmisbrug, skadeligt forbrug, episodisk forbrug, addictivt forbrug, overforbrug, alkoholisme m.m. Indtagelse af alkohol bliver problematisk, når forbruget øges til et potentielt skadevoldende niveau. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at kvinder ikke indtager mere end 14, og mænd ikke mere end 21 genstande pr. uge. Genstandsgrænserne er defineret ud fra forskningsresultater, der peger på, at større forbrug øger risikoen for fysiske skader. Man kan dog forestille sig en kvinde, der drikker 14 genstande mellem kl. 18 og 24 hver fredag aften. Drikkeriet foregår på forskellige værtshuse, og hun har ladet sine to mindre børn være alene derhjemme. Beruselsen medfører, at kvinden til tider bliver aggressiv, til tider seksuelt indladende, endog overfor mænd hun ellers ikke ville søge kontakt med. 14 genstande pr. uge kan være for meget for nogle, når man inkluderer alkoholforbrugets psykosociale konsekvenser. I det følgende skelnes mellem et storforbrug og et afhængigt forbrug. Et storforbrug kan defineres som et forbrug, der genstandsmæssigt overskrider Sundhedsstyrelsens anbefalinger (14/21). Som påpeget i det ovenstående eksempel er antal genstande dog ikke nødvendigvis proportionel med alvoren af de psykosociale følgevirkninger. Et højt antal genstande behøver heller ikke vise hen til, at et menneske er afhængig af alkohol. Hertil kræves opfyldelse af andre kriterier. Alkoholafhængighedssyndromet Defineret af WHO, (Geneve, 1992). Definitionen er hyppigt anvendt, også internationalt set. Man skal, indenfor de sidste 12 måneder, have haft tre af følgende seks symptomer for at have udviklet afhængighedssyndromet: 1. Craving (fysisk eller psykisk oplevet trang til alkohol). 2. Tolerans (stigende forbrug set over en årrække). 14

15 3. Abstinenser ved nedsættelse/ophør af alkoholindtag (uro, rastløshed, hjertebanken, sveden m.m.). 4. Drikke videre trods viden om negative konsekvenser ved fortsat brug. 5. Mindsket interesse i den sociale omverden (fokus er primært på alkohol). 6. Kontroltab (at fortsætte med at drikke trods beslutning om at stoppe/- begrænse forbruget). Der vil ofte være tale om glidende overgange mellem et storforbrug og en afhængighed. Ingen med et afhængighedssyndrom har stået ved et bestemt punkt i deres liv, hvor de har kunnet sige:»nu har jeg de og de symptomer, så jeg udvikler nok snart et afhængighedssyndrom«. Nogle bliver afhængige efter bare to års storforbrug. Andre efter 20 år. Der er forskningsresultater, som peger på, at kvinder hurtigere end mænd udvikler et afhængighedssyndrom. Mange tror endvidere, at man skal drikke hver dag og/eller skal starte dagen med at have noget at drikke, for at være afhængig af alkohol. Sådan forholder det sig langt fra. De allerfleste med et afhængigt forbrug af alkohol ved, at der er noget galt, og holder kortere eller længere pauser, hvor de slet ikke drikker, eller drikker ganske lidt. Almindeligt er dog, at forbruget løber løbsk i perioder. Mange oplever det som at spille russisk roulette. De bestemmer tilsyneladende ikke helt, hvornår og hvordan den næste drikkeperiode bliver. Nogle drikker heftigt 1-2 uger pr. år. Andre drikker 3 uger hver 2. måned. Andre igen drikker hver torsdag, fredag og lørdag. Eller nogle drikker i 2-3 uger, er på abstinensmedicin i 2 uger for herefter at drikke 2-3 uger igen. Osv. Hvis forbruget stiger støt, set over en årrække, er det et advarselssignal, man bør tage alvorligt. I dette afsnit har vi kun defineret storforbrug og alkoholafhængighed. Således har vi valgt ikke at bruge begreberne misbrug og alkoholisme, da de ofte forbindes med en moralsk og stemplende holdning. Begreber anvendt indenfor psykiatrien er også blevet fravalgt. 15

16 Del 1. Psykosociale synsvinkler KAPITEL 1. Hvorfor bliver man afhængig? Udviklingen af afhængighed er både fysiologisk, men også psykologisk og socialt betinget. Nogle mennesker føler, at de behøver en drink for at kunne tackle bestemte situationer. Andre befinder sig i et socialt- eller arbejdsmæssigt miljø, hvor alkohol er så central, at det er svært at deltage i det almindelige liv uden en drink. Brugt på denne måde er begrebet dog ikke særlig brugbart til at identificere, hvilke mennesker der har brug for hjælp. Som oftest vil det være den fysiske afhængighed, der tvinger et menneske til at søge behandling. Men behandlingen skal også kunne tage højde for den psykosociale afhængighed, idet denne er ret så afgørende for, om personen får nedsat eller stoppet sit alkoholforbrug. Der er endnu ingen, der har kunnet påvise én bestemt udløsende faktor for udviklingen af afhængighed af alkohol. Nogle mener, at det kun er de biologiske og/eller genetisk disponerede, der kan udvikle afhængighedssyndromet. Andre hælder til den opfattelse, at alle kan udvikle afhængighed. Et psykosocialt faresignal i forhold til at kunne være i gang med at udvikle en afhængighed kan være, hvis personen bruger alkohol som en krykke. Hvis der er et givent problem, man ikke magter i tilværelsen uden at skulle drikke (falde i søvn, sige fra, vise kærlighed, fungere i sociale sammenhænge etc.), øges risikoen for på længere sigt at udvikle en afhængighed. 16

17 Forskellige terapiers syn på psykologiske årsagsfaktorer Der findes mange forskellige psykologiske forklaringsmodeller. Forskningen indenfor området er stadig på et meget indledende stadie. I kap. 2 præsenteres forskellige psykologiske teoriers opfattelse af familiemønstre og den alkoholafhængiges personlighed samt ændringer i denne. Implicit i disse beskrivelser findes også visse årsagsforståelser, hvilke kort skal introduceres her: Med et psykodynamisk perspektiv menes, at intrapsykiske konflikter i barndommen kan medføre mangelfuld udvikling af selvfølelse og selvværd, et stærkt fordømmende overjeg, en utilstrækkelig jegudvikling m.m. Intrapsykiske konflikter og mangelfuld selvudvikling kan medføre, at man kommer til at drikke for meget alkohol (Løfgren, 1982). Ud fra et eksistentialistiskt perspektiv har man primært fokus på, at personen har ret til, og måske problemer med at vælge og prioritere i sit eget liv, på en måde så livet bliver tilfredsstillende. En persons ambivalens og medfølgende ustabile motivation, (som altid er afhængig af et samspil med omverdenen), ses som nogle væsentlige forklaringer på, at nogle har et vedvarende alkoholproblem (Di Clemente og Hughes, 1990). Med et kognitiv/adfærdsterapeutisk perspektiv fokuseres på uhensigtsmæssige tankemønstre og indlært vaneadfærd som årsager til, at mennesket kan få et problematisk forhold til alkohol. (Gorski, 1 og 2, 1997, Marlatt, 1985). Med et systemisk perspektiv skiftes fokus fra intrapsykiske til interpersonelle årsagsforklaringer. Man ser problemet som opstået i et samspil mellem den enkelte og omverden. Der findes aldrig én årsag, der alene fører til et alkoholproblem. Årsager og konsekvenser indgår i et kompliceret samspil med hinanden (cirkulær årsagsforståelse). Man fokuserer på fastlåsthed i systemet. Disse kan fx være orienteret mod relationer, kommunikation og et systems organisering (struktur) (Bygholm Christensen, 1994, 1997, Bateson, 1978, Trembacz 1999, 1). Indenfor Minnesotabehandlingen har man siden 1950 erne haft som grundholdning, at alkoholafhængighed er en biologisk/genetisk betinget sygdom. 17

18 Psykosociale faktorer spiller også ind ift., om sygdommen kommer til udbrud. Her taler man om en slags allergi, hvor personen ikke kan tåle alkohol, som en diabetiker ikke kan tåle sukker. Behandlingsmålet er altid totalafholdenhed, idet man ikke mener, at en alkoholafhængig nogensinde vil kunne få et såkaldt normalt forhold til alkohol (Kurtz, 1991). Sammenfattende om de forskellige behandlingsideologier kan siges, at de sjældent findes i rendyrket form. I virkelighedens verden ses ofte behandlingstiltag, der inddrager lidt fra forskellige retninger. Ligeså kan man indenfor den samme behandlingsideologi finde forskellige behandlingsmål. Nogle arbejder med totalafholdenhed, andre med drikkeophør med tilbagefaldsmestring, andre med kontrolleret drikning, andre igen med en længere afholdenhedsperiode afløst af forsøg på at drikke kontrolleret. Væsentligt er dog, at de allerfleste behandlingstiltag i dag medtænker muligheden for tilbagefald, og ikke ser disse som udtryk for fejlslagen behandling eller værre endnu som manglende samarbejde fra klientens side. Familiære faktorer Stanton (1979) har påpeget, at det ser ud til, at nogle familiestrukturer ses hyppigere i familier, hvor især den yngste i en søskendeflok senere udvikler et alkoholproblem: En fjern far og overansvarlig mor, hvor der er en tendens til, at man i familien forholder sig på en overinvolveret måde til hinanden, øger risikoen for et senere alkoholproblem. En pointe er også, at mønstret, som det er kendt fra primærfamilien, kan gentages i den familie, man selv får opbygget. Vi ved også (Christensen, 1992, 1994), at børn, der vokser op i en familie med alkoholproblemer, lever med en høj belastningsgrad. Det er faktorer som uforudsigelighed, højt stressniveau, for stort ansvar, hemmeligholdelse m.m., som er med til at belaste barnet. Børn og unge fra familier med alkoholproblemer lærer for eksempel at: tage hensyn til andre, men glemme sig selv tro, at det er deres skyld, at familien har det svært bevare problemet som en hemmelighed 18

19 have mistillid til andre søge tryghed gennem kontrol af omgivelserne. Denne sociale og psykologiske indlæring er med til at øge risikoen for senere selv at udvikle et problematisk forhold til alkohol. Men det er ikke alle børn, som vokser op i familier med alkoholproblemer, der senere får et alkoholproblem. Nogle af de faktorer, der kan beskytte barnet er for eksempel, at der findes andre voksne i barnets netværk, som kan lytte til, respektere og hjælpe barnet (ibid). Sociokulturelle faktorer Mennesket eksisterer i en social og kulturel sammenhæng, som også har stor betydning for, hvordan og hvor meget alkohol bruges. Alkohol kan være: et time-out middel i en ellers stresset tilværelse et middel til at skabe fællesskab og samhørighed i et samfund, der er opsplittet og isolerer mange mennesker en trøster og ven, når man har mistet og/eller er i krise en opkvikker, hvis man skal yde en ekstraordinær indsats på arbejdspladsen, i hjemmet etc. angstdæmpende for de, der er usikre i sociale sammenhænge. Et samfunds alkoholpolitik samt de mere implicitte rammer og regler for forbrug, som er indlejret i kulturen, er også faktorer, der er med til at bestemme og styre den enkeltes forbrug af alkohol. Sundhedsstyrelsens uge 40 kampagner kan for eksempel være med til at inspirere os til at: være bevidste om vores forbrug (genstandsgrænser) få sundere drikkevaner (drik vand til vin etc.) opdage at de pårørende og børnene også lider under problemet. Et samfunds kontrol- og afgiftspolitik vil også kunne være med til at styre forbruget i bestemte retninger (mindre snaps, men mere øl. Færre øl, men mere vin). Spørgsmålet er dog, om fx højere priser og flere indskrænkninger i forbrugsmulighederne medfører et samlet lavere forbrug. 19

20 Danmarks liberale politik på området, må formodes at bygge på den antagelse, at mere kontrol og styring ikke vil minimere danskernes alkoholforbrug og/eller alkoholproblemer. Man må dog sige, at den seneste stramning, hvor det er blevet forbudt børn under 15 år at købe alkohol, har været et vigtigt budskab at sende til de unge, men måske i særdeleshed til de voksne. 20

21 KAPITEL 2. Kort- og langtidsvirkning af alkohol Når man taler om alkohols virkning på personligheden, må man for det første skelne mellem de ændringer, der sker under den akutte beruselse, og de ændringer der kan ses efter langvarig brug af alkohol. For det andet må der skelnes mellem storforbrugere, og de, der har udviklet et afhængigt forbrug af alkohol. Endvidere er der, afhængig af hvilken psykologisk og terapeutisk referenceramme man vedkender sig, fokus på forskellige sider af personligheden og/eller familien. Derfor vil dette kapitel også indeholde korte beskrivelser af de forskellige retningers syn på problemet og løsningerne. Forskellighederne bør ikke ses som modsætninger i konkurrence med hinanden, men som forskellige synsvinkler, der kan supplere hinanden, idet de ser på forskellige aspekter af den menneskelige eksistens. Alkohols korttidsvirkning på personligheden Den akutte rus Dr. Jekyll og Mr. Hyde-metaforen rammer plet for manges vedkommende. Både storforbrugeren og den alkoholafhængige kan skifte personlighed i forbindelse med påvirkning af alkohol. Typisk vil den person, der ellers er underdanig og selvudslettende, kunne blive brovtende, selvhævdende og aggressiv. Eller den stærke, optimistiske og dominerende kan blive svag, selvudslettende og pessimistisk. Den glade kan blive trist og vice versa. Således kan det antages, at rusen giver personen mulighed for at få kontakt med og vise gemte eller glemte sider af personligheden. Nogle få oplever dog ikke disse mere dramatiske skift af personligheden, men får snarere forstærket den tilstand, som de er i, inden de begynder at drikke. Dette ses dog mere udpræget hos normalforbrugere og storforbrugere. De positive ændringer i forbindelse med den akutte rus forsvinder dog efter lang tids forbrug af alkohol. Den der er blevet afhængig af alkohol, drikker som oftest blot for at holde abstinenserne fra livet eller for at komme til at føle sig tilnærmelsesvis i normal tilstand. 21

22 Forskellige terapiers syn på alkoholbehandling Personlighedsændringer hos et menneske, der igennem en længere årrække har haft et alkoholproblem, kommer som oftest snigende og gradvist. Ligeså forholder det sig med ændringer i familien. I det følgende vil blive nævnt nogle få af de mange retninger, der beskæftiger sig med emnet. Udvælgelsen er foregået ud fra et ønske om at nævne de mest anvendte teorier på området (dog ikke i prioriteret rækkefølge). Den psykodynamiske behandling (se Løfgren, 1982) har fremhævet, at den alkoholafhængiges personlighed viser tendenser til: umodenhed og uansvarlighed impulsstyring dependens (følelsesmæssig afhængighed) asocial adfærd (alkohol får første prioritet) følelsesfladhed skam- og skyldfølelser Personen vil primært fungere med primitive forsvarsmekanismer såsom: benægten ( jeg har ikke noget problem) udadprojicering ( det er fordi manden er dum, skattevæsenet er efter mig etc.) idyllisering ( min familie fungerer så godt) rationalisering ( jeg drikker, fordi det er den bedste måde at slappe af på, og når jeg arbejder så hårdt, må man vel have lov til...) eksternalisering af kontrol ( jeg kan ikke selv styre det). Ud fra den psykodynamiske teori og metode vil man arbejde hen imod at løsne intrapsykiske konflikter, og øge personens selvindsigt. Ligeså vil man søge at hjælpe personen til at udvikle nye og mere hensigtsmæssige forsvarsmekanismer. Denne form for behandling er dog sædvanligvis langvarig og dyr. Da den heller ikke har vist sig speciel anvendelig overfor mennesker med alkoholproblemer, anvendes den kun i begrænset omfang. Mange af begreberne findes og bruges dog stadig i den sociale sektor og behandlingssektoren. Også indenfor Minnesotabehandlingen findes beskrivelser af den alkoholafhængige, der tager udgangspunkt i dele af den psykodynamiske teori. Ligeså kan man på 22

kognitiv center Misbrug

kognitiv center Misbrug Misbrug Kognitiv adfærdsterapi er en behandlingsform, der er baseret på forskning. Misbrug kan være mange ting: Alt fra overforbrug af alkohol, dagligt forbrug af amfetamin, extacy, hash, heroin m.m. Men

Læs mere

Den motiverende samtale i lægepraksis Af cand. psych. Birgit Trembacz og praktiserende læge Kim Bentzen

Den motiverende samtale i lægepraksis Af cand. psych. Birgit Trembacz og praktiserende læge Kim Bentzen 1 Den motiverende samtale i lægepraksis Af cand. psych. Birgit Trembacz og praktiserende læge Kim Bentzen Ændring af livsstilsproblemer såsom rygning, fedme, alkoholafhængighed, hashmisbrug, benzodiazepinmisbrug

Læs mere

03-03-2013. PROGRAM Gentofte den 6. og 7. marts 2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6.

03-03-2013. PROGRAM Gentofte den 6. og 7. marts 2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6. marts 2013 I rusens konsekvens-skygge hvordan træde ud? Det er kun den, der drikker/tager rusmidler, der har ansvar for at

Læs mere

SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN

SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN Kursus for ledere i offentlig ambulant alkoholbehandling 24-27 april 2012 Helene Bygholm Risager Lidt tal

Læs mere

Nordre Strandvej 53 B, 3000 Helsingør Tel 20464441 trembacz@tdcadsl.dk www.trembacz.dk

Nordre Strandvej 53 B, 3000 Helsingør Tel 20464441 trembacz@tdcadsl.dk www.trembacz.dk trembacz.dk Cand. psych. Birgit Trembacz - Supervisor og specialist i psykoterapi samt forfattter Kursus i Par- og familieorienteret alkoholbehandling 28. maj til 25 september 2013 Nordsjællands Misbrugscenter

Læs mere

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA.

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Hvorfor har ingen fortalt mig det før? Sådan vil du måske også reagere, når du er startet på behandlingen hos FONTANA. Når du

Læs mere

BØRN OG UNGE ER OGSÅ PÅRØRENDE

BØRN OG UNGE ER OGSÅ PÅRØRENDE STOF nr. 4, 2004 Pårørende BØRN OG UNGE ER OGSÅ PÅRØRENDE Det værste man kan gøre er at gøre ingenting. AF BIRGIT TREMBACZ I min praksis møder jeg ofte mennesker, der er vokset op i familier med misbrugsproblemer.

Læs mere

Er alkohol et problem?

Er alkohol et problem? Er alkohol et problem? Du har ret til hjælp Få gratis og professionel hjælp gennem kommunen. Husk, et alkoholproblem er kun tabu indtil man gør noget ved det. Test dine alkoholvaner Test dine alkoholvaner

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Iver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut

Iver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Iver Hecht Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Familiecentret Vibygård Terapeutisk døgn og dagbehandling af familier igennem 29 år. Startede

Læs mere

Familier med alkoholproblemer!

Familier med alkoholproblemer! Familier med alkoholproblemer! Tidlig indsats Hvordan hjælper vi bedst! Lisbet Kimer Alkoholenheden Slagelse Kommune Tlf: 40800889 Side 1 Som de fleste tænker på alkohol Hip Hip Hurra Af P.S. Krøyer 1888

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere

Information om træthed

Information om træthed Information om træthed 1 ERHVERVET HJERNESKADE Hvad menes med? Apopleksi: Blodprop eller blødning i hjernen Kognitiv: Mentale processer vedrørende tænkning. Bl.a. opmærksomhed, koncentration, hukommelse,

Læs mere

Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning

Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning Side 1 af 7 Forord Hvordan være sikker på, at en medarbejder har et problem med alkohol, medicin eller stoffer? Det kan være svært at vurdere,

Læs mere

Beskrivelse af indhold Familieorienteret alkoholbehandling

Beskrivelse af indhold Familieorienteret alkoholbehandling Beskrivelse af indhold Familieorienteret alkoholbehandling Et-årigt kursusforløb i ni moduler à to dage fra 22. maj 2012 til 27. februar 2013 1. Modul - 22. og 23. maj 2012 Introduktion, definitioner og

Læs mere

Hvorfor, hvornår og hvordan?

Hvorfor, hvornår og hvordan? Hvorfor, hvornår og hvordan? Christiansborgkonferencen 19. januar 2015 Arrangeret af Blå Kors Birgit Trembacz, cand.psych. specialist og 1 3 Alle lider og har brug for hjælp. Et alkoholproblem rammer både

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014 Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital Program Psykisk sundhed, sårbarhed og sygdom Fokus på lettere psykiske

Læs mere

Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer. Steffen Christensen

Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer. Steffen Christensen Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer Steffen Christensen Børn i familier med alkoholproblemer Overordnede problemstillinger: Børn får ikke den støtte, de bør have Børn får ofte støtten

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen Sløvende downer Stimulerende - upper Alkohol Benzodiazepiner Stesolid, Flunipam Fantacy -GHB og GLB Hash Skunk, Nol, Ryste Opioider Heroin, Metadon, Ketogan

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Lær om hjernen. Til patienter og pårørende på Neuroenhed Nord, Brønderslev

Lær om hjernen. Til patienter og pårørende på Neuroenhed Nord, Brønderslev Få mere viden om: Hvordan hjernen fungerer. Hvad den betyder for, hvordan vi tænker og handler. Hvad der sker, hvis hjernen bliver udsat for en skade. Lær om hjernen Til patienter og pårørende på Neuroenhed

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Aut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut.

Aut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut. Aut. klinisk psykolog Helle Kjær Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord 10/30/06 Cand. psych. aut. Helle Kjær 1 Personlighed Selvfølelse Selvværd Selvtillid 10/30/06 Cand. psych. aut.

Læs mere

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det

Læs mere

TEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER 10.2015 1

TEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER 10.2015 1 TEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER 10.2015 1 Teglporten - Rusmiddelcenter Åben for alle Teglporten - Rusmiddelcenter er et gratis tilbud til borgere over 18 år, som søger behandling for at ændre på brugen af

Læs mere

Evaluering af NADA-akupunktur

Evaluering af NADA-akupunktur Evaluering af NADA-akupunktur Et 14 ugers gruppeforløb 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet december 2013 Manja Jurkofsky 1 Indhold RESUME:... 3 OPSTILLEDE EFFEKTMÅL FOR DELTAGERNE:... 3 DEN INDSAMLEDE

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Hvorfor er det kvalitet at inddrage familien Fordi alkohol-afhængighed udvikler sig til en relationel lidelse

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET

KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET ET UDVIKLINGS- OG FORSKNINGSSPROJEKT UNDER TVÆRFAGLIGT VIDENSCENTER FOR PATIENTSTØTTE 2014-2017 BAGGRUND OG FORMÅL Dette projekt er et forsknings-

Læs mere

TIDLIG INDSATS HVORFOR?

TIDLIG INDSATS HVORFOR? ALKOHOL/RUSPROBLEMER Opsporing, tidlig indgriben og forebyggelse Rudersdal Kommune. Kursusforløb 2013-2014 I rusens skygge hvordan træde ud? Det er kun den, der drikker/tager rusmidler, der har ansvar

Læs mere

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner ADHD og piger Lena Svendsen og Josefine Heidner Hvad betyder ADHD ADHD er en international diagnosebetegnelse A står for Attention / opmærksomhed D står for Deficit / underskud H står for Hyperactive /

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende Indhold: Introduktion......side 3 Baggrund.....side 3 Udvikling.....side 4 Hvor mange?.side 5 Konsekvenser for pårørende.. side 5 Behandling..side 6 2 Introduktion:

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 Åben for alle Rusmidler Uhensigtsmæssigt forbrug RusmiddelRådgivning er et tilbud til borgere over 18 år, som søger ambulant behandling for at ændre på brugen af alkohol eller

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Århus Universitetshospital, Risskov

Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Århus Universitetshospital, Risskov OCD foreningen Århus Universitetshospital Skejby 23/2/2010 Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Århus Universitetshospital, Risskov Kognitiv terapeutisk model for tvangssymptomer Udløsende

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne - til gavn for hele familien I Lænke-ambulatorierne ønsker vi at yde en sammenhængende og helhedsorienteret indsats overfor personer med alkoholproblemer. Derfor

Læs mere

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Symmetriske og komplementære relationer Program for temadag Den 31.1.2013. Blå Kors, Espergærde

Symmetriske og komplementære relationer Program for temadag Den 31.1.2013. Blå Kors, Espergærde Symmetriske og komplementære relationer Program for temadag Den 31.1.2013. Blå Kors, Espergærde 09.00 09.15: Goddag og forventninger til dagen 09.15 10.15: Oplæg; Integreret systemisk teori Symmetriske

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION? BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 Forandringsproces samt motivationssamtalen og/eller - Hvordan forholde sig til borgere med alkoholproblemer

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010

Kvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010 Kvalitetsstandarder Viljen til forandring august 2010 Motivationsforløb for unge med et problematisk forbrug af euforiserende stoffer At motivere den unge til at arbejde med sit forbrug At formidle viden

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ

PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ Misbrug Fysioterapiuddannelsen Forår 2011 PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ Rusmidler generelt En urgammel tradition alkohol, opium, svampe De seneste 100 år syntetiske stoffer Prisen på designerdrugs

Læs mere

Danske unges drikkekultur

Danske unges drikkekultur UNGES FORBRUG Danske unges drikkekultur Danske unges drikkekultur er præget af, at man drikker for at blive beruset. Når man drikker på denne måde, vil en del også opleve skader som følge af en høj promille.

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er

Læs mere

Den professionelle børnesamtale

Den professionelle børnesamtale Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Information om træthed efter hjerneskade

Information om træthed efter hjerneskade Kommunikationscentret Information om træthed efter hjerneskade 1 2 Træthed er en hyppig følge efter en hjerneskade og kan udgøre et markant usynligt handicap. Træthed ses også efter andre neurologiske

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Stresspolitik for Bakkehusene:

Stresspolitik for Bakkehusene: Bælum d. 21. august 2014 Stresspolitik for Bakkehusene: Formål: Formålet med en stresshåndteringspolitik i Bakkehusene er at forebygge stress, da stress indvirker negativt på den enkelte, dennes arbejdsindsats

Læs mere

Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie

Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Alex Kastrup Nielsen - 19. januar 2015 Om TUBA 1 Nyhenvendelser 2014 1833 Nyhenvendelser 32-14 år 2 % 166 14-17 år 11 % 676 18-25 år 45 % 343 26-30 år 23

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge Psykiatri Information om DEPRESSION hos børn og unge 2 HVAD ER DEPRESSION hos børn og unge? Depression er en sygdom, der påvirker både sind og krop. Børn og unge med depression oplever at være triste,

Læs mere

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1 Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Alkohol er et organisk

Læs mere

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Det opløser også familier

Læs mere

Overspisning Teori og Praksis

Overspisning Teori og Praksis Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning

Læs mere

Sundhedsstyrelsens familiekurser

Sundhedsstyrelsens familiekurser Sundhedsstyrelsens familiekurser Hvad er den overordnede hensigt? Hvad er essensen af det, behandlerne skal lære? Vingstedseminaret 21.05.14 Kirsten Mundt, projektleder Ill. Pia Thaulov Familieorienteret

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Ældre og alkohol. Temadag den 10.februar 2010 kl.09.30 15.00

Ældre og alkohol. Temadag den 10.februar 2010 kl.09.30 15.00 Ældre og alkohol Temadag den 10.februar 2010 kl.09.30 15.00 Hvad vil det sige at drikke for meget? Sundhedsstyrelsen siger 14 genstande for kvinder og 21 for mænd om ugen. Men meninger om hvornår man drikker

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

Tip en 13 ner. Svar på næste side

Tip en 13 ner. Svar på næste side Tip en 13 ner Nr. Påstand Fact Myte 1 Ca. halvdelen af klienterne i alkoholbehandling, har stadig deres arbejde 2 Børn, som mistrives pga. alkoholproblemer, er synlige i hverdagen 3 Forældre bliver stødte

Læs mere

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager Patientvejledning Samtaleforløb hos psykolog Forskellige årsager Vi er alle udstyret med forskellige fysiske forudsætninger og dermed forskellig risiko for at udvikle psykiske symptomer. Ofte er der en

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 2 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Udvidelse og videreudvikling af DeDrikkerDerhjemme

Udvidelse og videreudvikling af DeDrikkerDerhjemme Udvidelse og videreudvikling af DeDrikkerDerhjemme Københavns Kommunes åbne anonyme rådgivningstilbud Center for Unge og Misbrug, Borgercenter Børn og Unge, Socialforvaltningen Den åbne anonyme rådgivning

Læs mere