At arbejde som translatør

Transkript

1 At arbejde som translatør - en empirisk undersøgelse af korrelationen mellem oversættelsesprocessen i teorien og praksis Marie Lundø Pedersen Cand.ling.merc. Engelsk Translatør/tolk 1. september 2009 Antal Tegn: Vejleder: Karen Korning Zethsen Institut for Sprog og Erhvervskommunikation Handelshøjskolen i Århus

2 Forord For det første vil jeg gerne takke de to oversætterbureauer Eicom og Inter-Set Oversættelser A/S for at være så venlige at stille deres translatører til min rådighed. Derudover skal de otte translatører have en stor tak for deres deltagelse, så jeg har kunnet undersøge oversættelsesprocessen i praksis. En speciel tak til de fire translatører, der deltog i interviews, for at give mig indsigt i, hvordan de oversætter i deres daglige arbejde. Deres fortællinger har været uundværlige i sammenligningen af teori og praksis. Også en stor tak til mine to medstuderende, som tog tid fra deres egne specialer og stillede op til pilotinterviews. Derudover vil jeg gerne takke venner og familie, som har båret over med mig i de sidste mange måneder, for deres tålmodighed og forståelse. Det er værdsat højt! Århus, september 2009 Marie Lundø Pedersen 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Afgrænsning Litteraturgennemgang Målgruppe for speciale Definition af centrale begreber Overordnet metode Specialets opbygning Oversættelsesprocessen i teorien Den historiske udvikling Begrundelse for valg af teori Eugene Nida Analyse Overførsel Genskabelse Jean-Paul Vinay og Jean Darbelnet Det leksikalske niveau Syntaktiske strukturer Beskeden Direct translation Oblique translation Christiane Nord Oversættelsesprocessen ifølge Nord Analyse af oversættelsesopdrag Analyse af kildeteksten Fastlæggelse af oversættelsesstrategi Produktion af måltekst Kritik af teorier Konsensus blandt teoretikerne Undersøgelsesdesign Valg af undersøgelsespopulation

4 3.2. Dataindsamlingsmetode Transskription Pilotundersøgelse Præsentation af kildeteksten Oversættelsesmæssige problemer i kildeteksten Oversættelsesprocessen i praksis Translatørernes oversættelsesproces Analyse af de foretagne interviews Gennemlæsning af kildeteksten Analyse af målteksten Analyse af kildeteksten Uoverensstemmelser mellem kildetekst og måltekst Løsninger på begrebshuller Vurdering af oversættelsesstrategi Korrekturlæsning Delkonklusion Sammenligning af oversættelsesprocessen i teori og praksis Teori kontra praksis Gennemlæsning af kildeteksten Analyse af målteksten Analyse af kildeteksten Uoverensstemmelser mellem kildetekst og måltekst Vurdering af oversættelsesteori Korrekturlæsning Mangler i teorien Elektroniske hjælpemidler Koordinering af oversættelsesopgaven Retningslinjer Delkonklusion Reliabilitet og validitet Undersøgelsens reliabilitet Undersøgelsens validitet

5 6. Konklusion Perspektivering Summary Litteraturliste Bilagsliste

6 1. Indledning I takt med at verden bliver mere og mere globaliseret skal de forskellige lande også kommunikere på flere forskellige sprog. Hvis en virksomhed ikke selv har kompetencerne til at kommunikere på et andet sprog, er der brug for translatører. Translatører er specielt uddannede til at kunne kommunikere på et eller flere fremmedsprog og kan varetage oversættelse af fagsproglige tekster både skriftligt og mundtligt inden for de fleste genrer, der eksisterer i en virksomhed; f.eks. juridisk sprog, økonomisk sprog eller teknisk sprog. Det er ikke altid lige overskueligt at se, hvordan teori og praksis hænger sammen, når man er i gang med at uddanne sig til translatør, og Anne Schjoldager skriver også i sin bog Understanding Translation (2008:14), at oversættelsesstudiers 1 primære formål ikke er at skabe sammenhæng mellem teori og praksis, men nærmere at opsøge ny viden og få en forståelse af fænomenet oversættelse. Forskere inden for oversættelse observerer og reflekterer over forskellige aspekter af oversættelse; direkte anvendelighed på oversættelse i praksis er generelt set ikke det primære formål for oversættelsesstudier (Schjoldager et al., 2008: 14). Professor i oversættelse, Andrew Chesterman, mener, at der er behov for mere forskning i oversættelsespraksis i samarbejde med translatører (Chesterman og Wagner, 2002: ). Denne betragtning er jeg enig i, og jeg mener, at der mangler viden inden for anvendeligheden af teori i praksis. Jeg vil i dette speciale derfor undersøge om uddannede translatører bruger teori i deres arbejde ved at se på, hvordan oversættelsesprocessen er i praksis. Jeg arbejder derfor ud fra denne problemformulering: Stemmer oversættelsesprocessen i praksis overens med oversættelsesprocessen i den gængse oversættelsesteori? For at kunne besvare dette spørgsmål, anvender jeg en række hjælpespørgsmål. Nogle af disse hjælpespørgsmål omhandler den teoretiske del af oversættelsesprocessen: Hvordan beskrives oversættelsesprocessen i teorien? Hvilke dele består oversættelsesprocessen af i teorien? 1 Oversættelsesstudier (translation studies) er betegnelsen for den disciplin, hvor der forskes i oversættelse (Helsingfors Universitet, MonAKO glossary, 6

7 Andre spørgsmål omhandler den praktiske del af oversættelsesprocessen: Hvordan griber en translatør en oversættelse an? Det vil sige, hvilke overvejelser gør en translatør sig før, under og efter oversættelsesopgaven. I hvor høj grad er der sammenhæng mellem den tilgang, teorien mener, en translatør bør have til en oversættelsesopgave, og den tilgang translatører rent faktisk har i praksis? Disse spørgsmål vil blive forsøgt besvaret i dette speciale Afgrænsning Som nævnt ovenfor vil dette speciale undersøge, hvilken tilgang translatører har til en oversættelsesopgave i praksis ved hjælp af en oversættelse af en juridisk tekst, i dette tilfælde en lov. Det er et bevidst valg, at det er en lovtekst, translatørerne skal oversætte, i modsætning til f.eks. en skønlitterær tekst, som en translatør ikke har fået uddannelsesmæssig træning i. Lovteksten afspejler nogle af de problemer, en translatør kan komme ud for i det daglige arbejde, såsom om man skal oversætte anderledes til én målgruppe i forhold til en anden målgruppe. Eller om oversættelsen skal være kildetekstorienteret eller måltekstorienteret. Disse problemer er ikke nødvendigvis aktuelle for oversættelse af f.eks. en skønlitterær tekst, og oversættelse af litteratur vil derfor ikke blive behandlet i dette speciale De udvalgte teorier danner blot den teoretiske ramme for dette speciales undersøgelse og er ikke en facitliste, som tilgangen til de udførte oversættelser skal måles efter, dvs. jeg vil ikke bedømme, om oversættelsesprocessen i praksis er bedre end oversættelsesprocessen i teorien eller omvendt. Kvaliteten af de udførte oversættelser vil heller ikke blive bedømt, idet dette speciale som sagt beskæftiger sig med selve processen, og dermed ikke har til formål at kritisere det endelige produkt. Da tolkning kræver andre færdigheder end skriftlig oversættelse, er denne del af oversættelse også udeladt i dette speciale. 7

8 1.2. Litteraturgennemgang Der er foretaget mange komparative studier af udførte oversættelser i relation til deres kildetekst, f.eks. Vinay og Darbelnet (1995), men studier af, hvordan oversættelsesprocessen i praksis foregår, er ikke lige så talrige. Der er dog efterhånden foretaget noget forskning inden for dette område. I det følgende vil en række tidligere foretagne empiriske undersøgelser af oversættelsesprocessen blive præsenteret for at understrege, hvordan dette speciale bidrager til forskningen inden for dette område. Kußmaul (1991) og Fraser (1996) har begge fortaget undersøgelser af oversættelsesprocessen i praksis med det formål at forbedre oversættelsesundervisningen og hjælpe studerende til at blive bedre professionelle oversættere. I sin undersøgelse har Kußmaul anvendt dialogue protocols 2, hvilket består i, at to oversættere er blevet bedt om at oversætte en tekst og samtidig diskutere deres valg. Fraser har undersøgt oversættelsesprocessen hos tolv professionelle oversættere ved hjælp af introspektion, hvor oversætterne umiddelbart efter at have oversat et tekststykke har nedskrevet, hvilke tanker de har gjort sig i forhold til deres oversættelsesvalg. Hansen (1999) har også foretaget en undersøgelse af oversættelsesprocessen i praksis, hvor hun dog har fokuseret på løsningen af oversættelsesproblemer og anvendelsen af mikro- og makrostrategier. Fem studerende på deres sidste år deltog i undersøgelsen, og disse skulle verbalisere deres valg, imens de oversatte en tekst. Derudover blev computerprogrammet Translog, der registrerer antal anslag, pauser og korrektioner på en computer, anvendt. Det hele blev videofilmet, hvilket gjorde Hansen i stand til at sammenligne og analysere udsagnene, det endelige oversættelsesresultat og dataene fra Translog. Mossop (2000) opfordrer til en omfattende undersøgelse af oversættelsesprocessen i praksis, idet han mener, at der mangler indsigt i, hvorledes oversættere oversætter, og i hvilken rækkefølge oversættere udfører de forskellige dele af oversættelsesprocessen. Han inddeler oversættelsesprocessen i tre faser, hvori der er fem skridt, som han mener, oversætteren skal igennem i løbet af processen. Med en sådan undersøgelse mener Mossop, at man først og fremmest vil kunne observere hvilke procedurer, oversættere benytter i praksis. Derudover vil 2 I modsætning til think-aloud protocols (TAP), hvor oversætteren sidder alene og nedskriver sine tanker i løbet af oversættelsesprocessen (Kußmaul, 1991: 91) 8

9 man også kunne bestemme kvaliteten af oversætternes udførte oversættelser samt undersøge om der er en korrelation mellem kvalitet og tid, hvis der samtidigt tages tid på de tre faser. Til sidst skal Jonstrup og Sandberg (2006) nævnes, idet de i deres speciale også har undersøgt oversættelsesprocessen i teorien og praksis. De undersøgte oversættelsesprocessen hos fire translatører vha. logbøger og opstillede en oversættelsesproces på baggrund af tre funktionelle teorier. Derefter foretog de en sammenligning af den teoretiske oversættelsesproces med den oversættelsesproces, som blev evident gennem logbøgerne. Resultatet var, at der forekom en del ligheder og forskelle Målgruppe for speciale Dette speciale henvender sig til flere forskellige grupper. For det første vil studerende, som er tæt på at være færdiguddannede, kunne være interesseret i dette speciale, da de vil kunne få et indblik i, hvordan praksis fungerer, og derved måske være bedre forberedt, når de skal ud i et professionelt arbejde. For det andet vil specialet kunne være interessant for undervisere, idet de vil kunne bruge det i deres undervisning, og dermed være med til at forberede de studerende bedre. For det tredje vil uddannede translatører også kunne have interesse i specialet, idet de vil kunne blive mere bevidste om deres egen oversættelsesproces, og eventuelt inkorporere nye eller andre dele af teorien i deres arbejde. Til sidst vil specialet også kunne være interessant for forskere, idet de vil kunne se, hvilke områder, der eventuelt mangler at blive afdækket i forskningen eller eventuelt bygge videre på problemstillingen, der er fremsat her Definition af centrale begreber Idet dette speciale henvender sig til flere grupper, vil centrale begreber blive forklaret i dette afsnit for at sikre, at læserne har den samme forudsætning for at forstå specialet. Begrebet oversættelse er blevet defineret forskelligt af forskellige teoretikere (Schjoldager et al., 2008: 17-19), hvilket gør det svært at fremsætte en endelig definition. Det har bl.a. længe været diskuteret, at oversættelse ikke kun handler om ord og sprog, men nærmere hele tekster, og at oversættelse ikke blot er erstatningen af ord på et sprog med ord på et andet sprog, men 9

10 nærmere en forståelse af hele den kontekst, som både kildetekst og måltekst fungerer i, og at oversættelse er en del af kommunikationen mellem en afsender og en modtager (Nida, 2002: ). Oversættelse vil i dette speciale derfor antage Schjoldagers (2008: 19) betydning: Oversættelse er en tekst, der udtrykker, hvad en anden tekst har udtrykt på et andet sprog 3. Betegnelsen translatør vil blive brugt i den empiriske del af dette speciale, idet undersøgelsespopulationen kun bestod af translatører, dvs. personer med en cand.ling.merc. i engelsk og som har fået beskikkelse som statsautoriseret tolk og translatør fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. I den teoretiske del bruges betegnelsen oversætter, idet teorien ikke skelner mellem oversætter og translatør, da translatør er en dansk titel Overordnet metode Jeg vil først identificere, hvordan udvalgte teoretikere beskriver oversættelsesprocessen, dernæst sammenligne disse og se hvilken tilgang de er enige i, at en translatør skal have til en oversættelsesopgave. For at kunne undersøge, hvordan translatører arbejder i praksis, har jeg udvalgt en tekst, som otte translatører skal oversætte. Grundet det begrænsede omfang af dette speciale, interviewer jeg efterfølgende kun halvdelen af disse translatører for at få indsigt i, hvilke tanker de gør sig, imens de oversætter. De udførte oversættelser vil blive brugt til støtte for translatørernes udsagn i analysen af interviewene. Til sidst sammenligner jeg oversættelsesprocessen i teorien med oversættelsesprocessen i praksis, og på baggrund af denne sammenligning vil jeg kunne besvare min problemformulering. Der er flere forskellige måder at undersøge oversættelsesprocessen i teorien og praksis på. For eksempel kan man vælge kun at fokusere på én tilgang, som f.eks. den funktionelle, og sammenligne hvad teoretikere inden for samme tilgang er enige i, som f.eks. Jonstrup og Sandberg (2006) har gjort i deres speciale. Ulempen ved kun at koncentrere sig om én tilgang er, at man risikerer, at translatørerne bruger en anden tilgang end den valgte. Fordelen er, at man kan komme i dybden med, i hvilket omfang translatører bruger f.eks. en funktionel tilgang i praksis. 3 Egen oversættelse; A translation is a text that expresses what another text has expressed in another language 10

11 Man kan også fokusere på flere teoretikere fra forskellige tilgange og se hvilke anbefalinger, de har til, hvordan translatører skal arbejde med en oversættelse. Det er denne sidste metode, jeg vil benytte i dette speciale, idet translatører i deres daglige arbejde ikke nødvendigvis kun bruger en funktionel tilgang. Jeg er derved bedre i stand til at undersøge, i hvilken grad oversættelsesprocessen i praksis stemmer overens med den gængse teori, jf. min problemformulering Specialets opbygning Dette speciale er inddelt i følgende kapitler: Kapitel 1 er nærværende kapitel, hvor specialets opbygning præsenteres. Kapitel 2 indeholder en præsentation og diskussion af de valgte teorier og en sammenfatning af, hvad der er konsensus om blandt de udvalgte teorier. I kapitel 3 beskriver jeg først, hvilket undersøgelsesdesign, jeg har valgt, hvorefter jeg præsenterer den gruppe af translatører, jeg har valgt at arbejde sammen med for at kunne besvare min problemformulering. Dernæst bliver teksten, som er blevet oversat, præsenteret sammen med en kort introduktion til teori omkring oversættelse af juridiske tekster. Til sidst i dette kapitel vil interviewprocessen blive præsenteret. Kapitel 4 indeholder oversættelsesprocessen i praksis, hvilket betyder, at det er i dette kapitel, at interviewene vil blive præsenteret og analyseret, samtidig vil oversættelserne indgå til støtte for translatørernes udsagn. Kapitel 5 indeholder en sammenligning af oversættelsesprocessen i teorien med oversættelsesprocessen i praksis. Kapitel 6 indeholder konklusionen på dette speciale, og kapitel 7 indeholder en perspektivering af dette speciale. 11

12 2. Oversættelsesprocessen i teorien I dette kapitel vil jeg først kort præsentere den historiske udvikling af oversættelsesteori indtil i dag for at sætte de udvalgte teorier i kontekst. Derefter vil jeg begrunde mit valg af teorier, hvorefter jeg vil præsentere og beskrive disse udvalgte teorier. Jeg vil også komme med en kort kritik af teorierne, idet alle tre teorier har været genstand for kritik, og der dermed kan være forbehold for at anvende dem. Til sidst sammenligner jeg teorierne for at se, hvilke ligheder de har, da disse ligheder danner baggrunden for den undersøgelse, jeg vil lave. Formålet med sammenligningen er dels at få et overblik over de forskellige teorier og dels at danne et overskueligt grundlag for den senere sammenligning med oversættelsesarbejdet i praksis. Dette kapitel belyser derfor den del af min problemformulering, der beskæftiger sig med teori, og besvarer dermed spørgsmålene: hvordan beskrives oversættelsesprocessen i teorien, og hvilke dele består oversættelsesprocessen af i teorien? 2.1. Den historiske udvikling Gennem tiderne har det været diskuteret, hvordan en tekst skal oversættes, og der har altid været to modsatrettede poler, hvor enten den eller den anden har været foretrukket. Oversætteren kunne enten vælge at oversætte ord-for-ord (literal) eller anvende en mere fri tilgang (free). Fokus har derfor skiftevis været på, om oversættelsen skulle være kildetekstorienteret, hvilket korrelerer med en ord-for-ord oversættelse, eller om oversættelsen skulle være måltekstorienteret, hvilket korrelerer med den mere frie tilgang. Det karakteristiske for diskussionen er, at hver gang fokus har skiftet, har det nye fokus været en modsætning af det foregående, dvs. hvis kildetekstorienteret oversættelse dominerede i én periode, ville dette blive afløst af måltekstorienteret oversættelse i den næste etc. (Schjoldager et al., 2008: 137). I midten af 1900-tallet kom et skifte i dikotomien fra literal kontra free til begrebet ækvivalens. Ækvivalens blev anset for at være en essentiel del af at definere oversættelse, og fokus var nu på enten at oversætte teksten eller den besked, som teksten ville have frem (Snell-Hornby, 1995: 15-16). De nyeste teorier, der betegnes som funktionelle, beskæftiger sig med, hvilken funktion oversættelsen skal have og oversættelse betragtes som en kommunikativ handling. Kildeteksten spiller en mindre rolle og anses for at være en del af en større mængde informationer, som oversætteren har brug for i oversættelsesprocessen. Det 12

13 er formålet med oversættelsen og dermed med målteksten, der styrer, om en tekst skal oversættes kildetekstorienteret eller måltekstorienteret (Nord, 1997: 12) Begrundelse for valg af teori Jeg har valgt de følgende teorier på baggrund af, at de omhandler oversættelsesprocessen, og at der er en vis konsensus om tilgangen til en oversættelsesopgave. Jeg har valgt at bruge tre forskellige teorier, idet jeg på denne måde bedre kan afdække translatørers arbejdsproces i praksis, da jeg netop vil undersøge hvilke parametre translatører forholder sig til i deres daglige arbejde. Disse parametre behøver ikke at være taget fra en bestemt tilgang, som f.eks. den funktionelle, men kan være fra en anden tilgang eller endog en blanding af flere tilgange. De tre udvalgte teorier er fremsat af følgende fire teoretikere: Eugene Nida, Jean-Paul Vinay og Jean Darbelnet sammen og Christiane Nord Eugene Nida Eugene Nida startede med at forme en oversættelsesteori i 1940 erne, som var baseret på hans egne erfaringer med Bibeloversættelse. I 1960 erne tog denne oversættelsesteori en mere konkret form, hvor det centrale for Nidas teori var, at fokus bevægede sig fra, at det enkelte ord, kun havde en enkelt betydning, og til at et ord erhverver sin betydning gennem den kontekst, det eksisterer i. Samtidig kan ordet forstås forskelligt afhængig af modtagernes kultur, og Nida introducerede dermed en mere modtagerorienteret oversættelsesteori (Munday, 2001: 38). Nida er tilhænger af ækvivalens og fokuserer på to typer af ækvivalens: formel ækvivalens (formal equivalence) og dynamisk ækvivalens (dynamic equivalence). Formel ækvivalens er mest kildetekstorienteret og fokuserer på nøjagtighed og korrekthed (Munday, 2001: 41). Dynamisk ækvivalens er mest måltekstorienteret og baseret på princippet om ækvivalent effekt, hvor forholdet mellem måltekstens modtagere og måltekstens besked burde være det samme, som forholdet mellem kildetekstens besked og modtagerne af den. Nida bruger også konceptet naturlighed i sin beskrivelse af ækvivalens og mener, at dynamisk ækvivalens er baseret på at opnå den mest naturlige ækvivalent til udgangssprogets besked. For at kunne opnå denne form for naturlighed, er det vigtigt at fokusere på at tilpasse grammatik, leksis og kulturelle referencer til målsproget (Nida & Taber, 1974: 12). Nidas introduktion af ækvivalens har været afgørende for indførelsen af 13

14 modtagerbaseret oversættelsesteori, idet hans brug af dynamisk ækvivalens hænger nøje sammen med, hvordan modtagerne af en måltekst modtager teksten, dvs. ved at bruge dynamisk ækvivalens vil modtagerne af målteksten få samme forståelse for teksten, som de oprindelige modtagere havde af kildeteksten (Nida & Taber, 1974: 28). På trods af at Nida arbejdede med bibeloversættelse, kan hans teori stadig overføres til andet end bibeloversættelse. Ifølge Nida er det første en oversætter skal gøre, inden selve oversættelsen finder sted, at gennemlæse kildeteksten, idet der ellers kan opstå alvorlige misforståelser (Nida, 2002: 68). I selve oversættelsesprocessen er der tre trin, der skal følges. Disse trin er: analyse, overførsel og genskabelse (analysis, transfer and restructuring). Det første trin består af en analyse af kildeteksten. Analysen består af endnu to dele: en grammatisk analyse og en semantisk analyse. Andet trin, som er overførselsfasen, foregår i oversætterens sind, og der er især to forskellige aspekter, der spiller ind: den grammatiske justering og den semantiske justering. I den sidste del, genskabelsen, skal oversætteren tage højde for tre elementer, som hænger nøje sammen: 1) hvilke variationer der er i det ønskede sprog eller den ønskede stil, 2) hvilke essentielle komponenter den ønskede stil består af og 3) hvilke teknikker, der skal til for at opnå den ønskede stil (Nida & Taber, 1974: 120). Denne proces er vist i figur 1. A (kildesprog) B (målsprog) analyse genskabelse X overførsel Y Figur 1 Oversættelsesprocessen ifølge Nida (Nida, 1974: 33, egen oversættelse) På trods af at pilene i figur 1 kun går en vej, foregår disse tre dele, analyse, overførsel og genskabelse rekursivt, idet oversætteren hele tiden vil vende tilbage til overførslen, mens han/hun genskaber, og tilbage til analysen i overførslen osv. Jeg vil i det følgende give en kort beskrivelse af hver del. 14

15 Analyse Analysen består som sagt af to dele: den grammatiske analyse og den semantiske analyse. I den grammatiske analyse arbejder man med ordenes betydningsfulde relationer, hvor man i den semantiske arbejder med betydningen af ord og kombinationen af ord. Nida arbejder med kernestrukturer (kernel structure). Kernestrukturerne er den struktur som alle sætninger er opbygget af. Nida mener, at hvert sprog har mellem et halvt og helt dusin kernestrukturer, der ved forskellig sammensætning danner et sprogs uddybende formationer; dét han kalder for transformation. Under den grammatiske analyse mener Nida, at oversætteren skal beskæftige sig med disse kernestrukturer og lave en back-transformation fra sætningsstrukturen som Nida betegner overfladestrukturen til kernestrukturen, hvilket betyder, at oversætteren skal reducere overfladestrukturen til kernestrukturen, idet forskellige sprog har mere til fælles på kernestrukturens niveau end på overfladestrukturens niveau. På denne måde vil oversætteren kende kernestrukturen af kildesproget og derved bedre kunne overføre sætningen til målsproget (Nida & Taber, 1974: 39). Det er dog ikke selve kernestrukturen, der skal overføres til målsproget; kernestrukturen skal blot hjælpe oversætteren til at få indsigt i hvilke elementer i sætningen de to sprog, der oversættes imellem, har til fælles, hvorved oversætteren vil kunne se hvilke udtryk, der har mest sandsynlighed for at passe sammen kildesproget og målsproget imellem (Nida & Taber, 1974: 47). Når oversætteren har analyseret kildeteksten ud fra den grammatiske betydning, skal kildeteksten næstefter analyseres ud fra den semantiske betydning, og altså undersøge betydningen af ordene og sammensætningen af ordene. Den semantiske analyse er delt i to. Den første er den referentielle betydning (the referential meaning), hvor oversætteren bl.a. undersøger, hvilken ordklasse ordet tilhører, og hvor oversætteren skal tage de omgivende termer i betragtning, når ordets betydning skal defineres (Nida & Taber, 1974: 56). Den anden er den konnotative betydning (the connotative meaning), hvor ordets betydning defineres ud fra den enkelte kulturs normer, værdier og konventioner. Dette betyder at oversætteren skal inddrage konteksten, når analysen foretages. Nida udtrykker dette således: 15

16 Since words cover areas of meaning and are not mere points of meaning, and since in different languages the semantic areas of corresponding words are not identical, it is inevitable that the choice of the right word in the receptor language to translate a word in the source-language text depends more on the context than upon a fixed system of verbal consistency. (Nida & Taber, 1974: 15) Det vil sige, at oversætteren bliver nødt til at vide, i hvilken kontekst kildeteksten opererer, og i hvilken kontekst oversættelsen skal operere på målsproget for at kunne vælge den korrekte oversættelse Overførsel Når kildeteksten er blevet analyseret i forhold til grammatik og semantik, skal oversætteren tilpasse ord, idiomer og sætninger til målsproget. I denne fase er det også vigtigt for oversætteren at bestemme træk i teksten, der indikerer tid, rum, logik etc., idet oversætteren på den måde vil kunne identificere hvilke elementer, der ikke i passer i én kultur, selvom de passer i en anden (Nida, 2002: 69-72). Imens disse tilpasninger foretages skal oversætteren have fokus på målgruppen, således at sproget tilpasses den ønskede målgruppe. Oversætteren skal også forsøge at undgå at blive påvirket af kildesproget, hvilket ellers kan resultere i et unaturligt og uidiomatisk målsprog. Nida bringer dermed fokus på, at oversætteren skal inddrage modtagerne, og han mener yderligere, at oversætteren skal have uddannelse i faget oversættelse, således at han/hun ikke fejlagtigt tror, at oversættelse kun involverer en erstatning af ord mellem to sprog, men snarere fokuserer på hele konteksten og diskursen (Nida & Taber, 1974: ) Genskabelse Som allerede nævnt i introduktionen til dette afsnit er tre elementer gældende i genskabelsesfasen. Den første er, at oversætteren skal gøre sig bevidst hvilke variationer, der er i det sprog eller den stil, som oversætteren ønsker at benytte. Disse variationer inkluderer både hvorledes modtagerne bruger sproget, dvs. hvilken sociologisk baggrund brugerne har, 16

17 og hvilken kontekst sproget bruges i, dvs. under hvilke omstændigheder bliver sproget brugt (Nida & Taber, 1974: ). Oversætteren skal ydermere forholde sig til hvilken teksttype og hvilken tekstgenre han/hun ønsker at gengive, hvilket overlapper med det næste element i genskabelsesfasen; hvilke essentielle karakteristika den ønskede stil indeholder, herunder en sammenligning af andre udførte oversættelser og undersøgelse af paralleltekster. Ved en sådan sammenligning vil oversætteren finde de stilistiske træk, der bruges for at opnå den ønskede stil. Det vil sige, oversætteren skal gøre sig klart om han/hun ønsker at opnå en bestemt effekt med sproget eller om han/hun ønsker at forsyne modtageren med et sprog, som er let at afkode og forstå (Nida & Taber, 1974: ). Det sidste element i genskabelsesfasen er, at oversætteren skal være bevidst om, hvilke teknikker han/hun kan bruge for at opnå den ønskede stil. Nida mener, man skal bruge en sprogstylist (stylist), som enten oversætter teksten først, dvs. oversætter den sproglige stil, der hører til teksten, hvorefter den uddannede oversætter kan rette teksten til, eller som tilretter sproget efter oversætteren har oversat teksten. Dette er dog henvendt til bibeloversættelse, og er derfor ikke nødvendigvis kompatibel med andre genrer. Flere og flere oversætterbureauer bruger dog en korrekturlæser, og uanset om det er en stylist eller en korrekturlæser, gælder det, at vedkommende skal skrive godt, have målsproget som modersmål og et godt kendskab til kildesproget (Nida & Taber, 1974: 157). I sin bog Contexts in translating (2002) lægger Nida igen vægt på, at oversættere skal være deres publikum bevidste, men han tilføjer endnu et aspekt til oversættelse, nemlig at hver tekst har hvert sit formål, hvilket er forholdsvis ny tænkning for Nida (Nida, 2002: 92). Han inkorporerer dermed en del af den funktionelle tilgang og viser derved, at oversættelsesteorier konstant påvirkes af hinanden og korrigeres, såfremt der findes nye oversættelsesmetoder Jean-Paul Vinay og Jean Darbelnet I 1950 erne forsøgte flere teoretikere at kategorisere oversættelsesprocessen ved hjælp af detaljerede taksonomier. Blandt andre udførte Jean-Paul Vinay og Jean Darbelnet en komparativ, stilistisk analyse af franske og engelske tekster, hvilket resulterede i en række procedurer, som oversættere kunne bruge til at løse oversættelsesproblemer i praksis (Munday, 2001: 56-57), hvilket vil blive behandlet nærmere nedenfor. 17

18 Grunden til at Vinay og Darbelnet arbejdede med komparativ stilistik var, at de mente, at oversættere arbejder med to lingvistiske strukturer, hvori oversætteren arbejder med to ordforråd, to morfologier, to kulturer, to litteraturer, to historier, to geografier og to forskellige naturer (Vinay & Darbelnet, 1995: 4). På trods af at Vinay og Darbelnet introducerede en række procedurer til oversættelse, fortsatte de dog dikotomien med literal kontra free oversættelse, som de i stedet kalder for direct og oblique, og de introducerer også forskellige grader af direct og oblique oversættelse, hvilket vil blive behandlet nærmere nedenfor. Vinay og Darbelnet mener, at oversætteren først skal analysere sin kildetekst. Denne analyse foregår på tre niveauer: på det leksikalske niveau, strukturerne på det syntaktiske niveau og selve beskeden i teksten (Vinay & Darbelnet, 1995: 12). Igennem analysen vil oversætteren kunne identificere og klassificere de problemer, der eventuelt vil opstå de to sprog imellem. Oversætteren kan derefter bruge Vinay og Darbelnets teori til at finde systematiske løsninger til disse problemer. Afhængigt af hvilken stil og hvilken besked oversætteren ønsker at gengive, skal oversætteren træffe en række valg blandt forskellige muligheder, og en tekst kan derfor ikke kun oversættes på én måde (Vinay & Darbelnet, 1995: 7). Disse tre niveauer vil i det følgende blive præsenteret kort Det leksikalske niveau Der findes to forskellige slags leksis; de abstrakte og de konkrete. De abstrakte ord henviser til generiske koncepter, dvs. de generiske ord viser virkeligheden i et mere generelt lys, og appellerer mere til intellekt end til sanser, hvor de konkrete henviser til fysiske objekter eller handlinger, der er associeret med fysisk bevægelse, og afspejler altså den konkrete virkelighed (Vinay & Darbelnet, 1995: 51). På det leksikalske niveau bliver selve ordene analyseret, dvs. det enkelte ord defineres som enten abstrakt eller konkret. Samtidig skal ordets semantiske værdi også analyseres, hvorunder konteksten, som ordet optræder i, inddrages (Vinay & Darbelnet, 1995: 58). Der kan også være huller mellem to sprog, dvs. at der kan findes ord eller begreber på et sprog, der ikke findes ord eller begreber for på et andet, idet de to sprogs kulturer er forskellige. Hver kultur vil have hver sine normer, ritualer, og retningslinjer, hvilket f.eks. 18

19 resulterer i, at de to kulturers retssystemer er opbygget forskelligt, at personerne fra de to kulturers dagligdag er indrettet forskelligt etc. Til at kompensere for det manglende ord, hvilket kan medføre at en bestemt nuance i sproget vil blive tabt i oversættelsen, kan oversætteren enten benytte sig af en af de nedenstående strategier eller vælge at formulere sig, således at nuancen bliver evident et andet sted i teksten (Vinay & Darbelnet, 1995: 86). Under analysen på det leksikalske niveau skal oversætteren også være opmærksom på false friends, som er ord, der ligner hinanden to sprog imellem, men som har hver sin betydning, f.eks. billion på dansk er ikke billion på engelsk men trillion, hvilket kan få store konsekvenser, hvis det f.eks. er en årsrapport, der oversættes, eller en recept på dansk, som er prescription på engelsk og ikke receipt, som betyder kvittering Syntaktiske strukturer Vinay og Darbelnets andet niveau er analysen af de syntaktiske strukturer. På dette niveau bliver ordenes ordklasse, som f.eks. substantiv, præposition eller adjektiv, defineret. Det er vigtigt for oversætteren at kende disse forskellige opdelinger, idet oversætteren kan have brug for at skifte ordklasse i oversættelsen af en tekst, da et ords betydning kan udtrykkes ved hjælp af en ordklasse på et sprog, men ved hjælp af en anden ordklasse på et andet sprog (Vinay & Darbelnet, 1995: 94). For eksempel kan before he comes back oversættes til før hans tilbagevenden, hvor verbet come og adverbiet back er ændret til et substantiv samtidig med at det personlige pronomen he er ændret til et possessivt pronomen, i modsætning til oversættelsen før han kommer tilbage, som er en mere direkte oversættelse. Udover at definere ordenes forskellige ordklasser bestemmes ordenes tal, tid og genus også, dvs. om sætningerne er konstrueret i pluralis eller singularis, i præsens eller perfektum etc., og om det er en aktiv eller passiv sætning. Modalitet viser afsenders holdning i teksten, og her kan det være vigtigt for oversætteren at vide, at forpligtelser i juridiske tekster på dansk ofte udtrykkes med præsens, hvor man på engelsk ofte bruger shall eller will (Faber et. al.: 2002: 21-22). 4 Se Dollerup et. al. (2001) for en mere udførlig liste over false friends. 19

20 Beskeden De analyserede leksikalske og syntaktiske dele af teksten siger tilsammen noget om tekstens besked. Derudover skal beskeden også forstås ud fra en større global sammenhæng, hvorfor konteksten spiller en vigtig rolle i analysen af tekstens besked. Dertil kommer, at nogle beskeder er situationsbestemte, hvilket de betegner som the situational meaning. Det vil sige, at en tekst ikke kan forstås, medmindre der bliver inkluderet informationer, som ligger uden for hele udsagnet. Disse informationer kunne f.eks. være oplysninger om afsenderen og modtagerne eller omstændighederne omkring og motivationen for kommunikationen etc. Disse informationer er ikke kun vigtige for oversætteren for at kunne skelne mellem forskellige betydninger af en besked, men også for at kunne reagere korrekt på beskeden og dermed overføre den på den bedst mulige måde til målteksten (Vinay & Darbelnet, 1995: ). Vinay og Darbelnet bruger også begrebet ækvivalens, men på en anden måde end Nida, idet de mener, at kildetekstens og måltekstens ækvivalens afhænger af situationernes ækvivalens (Vinay & Darbelnet, 1995: 5). De mener dermed, at oversætteren skal identificere den ækvivalente situation før han/hun kan oversætte. Dette afbilder de i deres bog Comparative stylistics of French and English a methodology for translation (1995) således: Situation S = Situation S Kildesprogstekst = Målsprogstekst Figur 2 Oversættelsesprocessen ifølge Vinay og Darbelnet (Vinay & Darbelnet, 1995: 5, egen oversættelse) Måltekstens situation kan identificeres, når kildeteksten er analyseret og oversætteren har forstået kildetekstens besked. Idet oversættere inddrager hele kommunikationssituationen, mener Vinay og Darbelnet, at oversættere ikke kun oversætter ord, men nærmere ideer og følelser (unit of thoughts), og derfor arbejder oversætteren med forskellige enheder (units), der opererer på forskellige niveauer (planes) af sproget (Vinay og Darbelnet, 1995:19-21). For at komme frem til disse 20

21 enheder, skal oversætteren segmentere teksten. Segmentering er den proces, hvor teksten deles i små semantiske enheder, der består af den mindste enhed af et udtryk, hvis ord er sammenkædet på en sådan måde, at de ikke bør oversættes for sig (Vinay og Darbelnet, 1995: 21+46). Disse enheder overføres til en måltekst vha. forskellige metoder, som består af syv forskellige strategier, hvoraf tre er af typen direct oversættelse og fire er af typen oblique. Vinay og Darbelnet mener dog, at oversætteren kun skal benytte sig af oblique strategier, såfremt en direct strategi vil resultere i en uacceptabel måltekst 5 (Vinay og Darbelnet, 1995: 34-35) Direct translation Den første direct strategi er borrowing, som bruges til at skabe en stilistisk effekt og til at introducere en del af kildesprogskulturen. Ved borrowing oversættes ordet ikke, men bruges på kildesproget i målteksten. Brugen af borrowing afhænger af hvilken stil oversætteren ønsker at skildre og af hvilken besked, der skal gives. Den anden type er calque, som er en anden slags borrowing. Det vil sige, når et ord ikke findes på målsproget, bruges kildesprogsordet, men oversættes direkte, så der opstår et nyt ord på målsproget. Den sidste er literal, som er en direkte oversættelse af et kildesprogsord, men på en sådan måde, at der opstår en grammatisk korrekt og idiomatisk måltekst (Vinay og Darbelnet, 1995: 32-33) Oblique translation Den første oblique strategi er transposition, som er en strategi hvor en ordklasse på kildesproget bliver udskiftet med en anden på målsproget, og bruges når en anden ordklasse giver et mere korrekt målsprog. Den næste er modulation og betyder, at der sker et skifte i synspunkt. Det vil sige, at et udtryk af negativ karakter kan ændres til et positivt f.eks. det er ikke svært at se til det er nemt at se Modulation bruges, når et udtryk, der ved f.eks. en direkte oversættelse giver et uidiomatisk eller upassende udtryk på målsproget, selvom det er grammatisk korrekt. Det tredje er equivalence. To tekster kan gengive den samme besked og situation på to forskellige stilistiske og strukturelle måder, dvs. situationen eksisterer i begge kulturer, men gengives forskelligt. Equivalence bruges derfor, når oversætteren netop bruger 5 Vinay og Darbelnet opstiller fem situationer, hvor målteksten kan anses for at være uacceptabel. Disse kan findes i Vinay og Darbelnet, 1995, side

22 målsprogskulturens udtryk i sin oversættelse for at få den mest passende og idiomatiske tekst. Den sidste er adaptation, som er den mest ekstreme strategi, oversætteren kan bruge. Adaptation bruges, når situationen, der bliver beskrevet i kildeteksten, ikke findes i målsprogskulturen, og oversætteren må derfor vælge at gengive en situation, der kunne forstås som ækvivalent, således at modtagerne forstår beskeden i teksten, og kildesprogsordet eller ordforbindelsen udskiftes simpelthen med et andet udtryk på målsproget, som f.eks. ved ordsprog (Vinay & Darbelnet, 1995: 36-39). Disse syv strategier repræsenterer de forskellige grader af direct eller oblique oversættelse en oversætter kan vælge imellem. De kan vises således: Direct Oblique Borrowing calque literal transposition modulation equivalence adaptation Vinay og Darbelnet siger direkte, at oversætteren gennem erfaring og professionel praksis vil opnå reflekser, således at det bliver unødvendigt for oversætteren at overveje kildetekstens betydning i detaljer (Vinay & Darbelnet, 1995: 10-11). Med dette siger de, at efterhånden som oversætteren har oversat mange tekster og derigennem fået mere erfaring, vil han/hun holde op med at analysere kildeteksten så grundigt, idet han/hun vil være hurtigere til at genkende træk i teksten, uden først at skulle analysere sig frem til dem. Samtidigt siger de, at deres analyse mest henvender sig til studerende, idet en professionel oversætter ikke vil have tiden til at udføre en så grundig analyse, men at de snarere bruger teorien ubevidst i det omfang, at de har lært teorien (Vinay og Darbelnet, 1995: 46) Christiane Nord Christiane Nord arbejder med den funktionelle tilgang, og hendes teori bygger videre på skoposteorien, som er formuleret af Hans J. Vermeer. Den funktionelle tilgang til oversættelse inkluderer bl.a. Katharina Reiß, Hans J. Vermeer og Justa Holz-Mänttäri. Reiß var den første, der introducerede oversættelse i forhold til teksttype. Hun foreslog specifikke oversættelsesmetoder i forhold til, hvilken teksttype udgangsteksten var. Denne teori blev dog kritiseret for at være for unuanceret, idet en enkelt tekst kunne indeholde flere 22

23 forskellige typer. Hendes introduktion af teksttyper var dog vigtig, idet hun dermed introducerede en tilgang, hvor hele det kommunikative formål blev inkluderet i oversættelsesprocessen, og ikke kun de enkelte ord og hvilken effekt disse måtte have (Munday, 2001: 75-76). Holz-Mänttäri beskæftigede sig med oversættelse som handling, hvilket betyder at oversættelse anses for at være drevet af formålet og er resultatorienteret; oversættelse er en interaktion blandt mennesker og fokuserer på sammensætningen af meddelelse og afsender, der også involverer interkulturel overførsel (Munday, 2001: 77). Da Holz-Mänttäri anser oversættelse som en interaktion blandt mennesker, inkluderer hun en række roller, der har indflydelse på oversættelsen: the initiator, the commissioner, the source text producer, the target text producer, the target text receiver og the target text user. Oversættelse som handling fokuserer meget på, at målteksten er funktionelt kommunikativ for modtageren, hvilket betyder, at formen og genren af målteksten skal styres af det, der er mest passende i måltekstens kultur og ikke blot en kopiering af kildetekstens form, genre og kultur. Det vigtige i Holz-Mänttäris teori er, at hun placerer oversættelse i en sociokulturel kontekst og inkluderer samspillet mellem oversætteren og de igangsættende institutioner. Derudover beskæftiger hun sig ikke kun med litteratur, men inkluderer også fagtekster (Munday, 2001: 78). Vermeer formulerede på baggrund af Reiß teori skoposteorien. Skopos betyder formål, og skoposteorien er baseret på, hvilket formål målteksten skal opfylde. Skoposreglen lyder således: Each text is produced for a given purpose and should serve this purpose. The Skopos rule thus reads as follows: translate [...] in a way that enables your text/translation to function in the situation in which it is used and with the people who want to use it and precisely in the way they want it to function. (Vermeer i Nord, 1997: 29) Denne regel betyder, at oversætteren kan vælge om en tekst skal oversættes kildetekstnært eller mere frit og dermed med mere fokus på målteksten afhængigt af skopos. Udover skoposreglen fastsatte Vermeer også to andre regler, der dog er underordnet skoposreglen, og såfremt skopos kræver det, kan oversætteren fravige de to underordnede regler. Den første af 23

24 disse to regler er coherence-reglen, som fastslår, at en oversættelse skal være kohærent med modtagerne af oversættelsen, dvs. modtagerne skal kunne forstå og relatere oversættelsen til deres egen situation. Den anden regel er fidelity-reglen, som fastslår, at oversættelsen skal være tro mod kildeteksten (Nord, 1997: 29-32) Oversættelsesprocessen ifølge Nord Nord arbejder videre med Reiß kommunikative formål, Holz-Mänttäris interaktion blandt mennesker og Vermeers skopos, og lægger vægt på, at oversætteren skal oversætte med måltekstens funktion og modtagere in mente. Da en tekst anses for at være en del af en kommunikation mellem to eller flere parter, og da det er en forudsætning, at kommunikation foregår i en eller anden form for situation, må en tekst dermed også indgå i en kommunikationssituation. Der er forskellige faktorer i kommunikationssituationen, der definerer, hvilken funktion en tekst har. Disse faktorer kaldes af Nord for ekstratekstuelle faktorer, og består af informationer om måltekstens afsender, af afsenderens hensigt med målteksten, måltekstens modtagere, hvilket medie målteksten skal bruges i, tid og sted for tekstens fremstilling og modtagelse samt motivet for kommunikationen (Nord, 2005: 41-42). Disse informationer bør ideelt set beskrives i dét Nord betegner som et oversættelsesopdrag (translation brief), der følger med oversættelsesopgaven, således at oversætteren kan definere, hvilket formål målteksten har. Kunderne er dog ikke altid klar over, at et sådant oversættelsesopdrag vil bidrage til en bedre oversættelse, og derfor modtager oversættere ofte ikke et. Såfremt et oversættelsesopdrag ikke følger med oversættelsesopgaven, mener Nord, at oversættere enten kan trække på sine tidligere erfaringer med lignende situationer, at de kan udlede informationerne fra kommunikationssituationen eller at de kan kontakte kunden for at få de nødvendige informationer (Nord, 2006: 31 + Nord, 1997: 30-31) Analyse af oversættelsesopdrag Det første skridt i oversættelsesprocessen er derfor, at oversætteren analyserer dette opdrag for at kunne bestemme måltekstens skopos. Det er den mulige fremtidige måltekstsituation, der her skal analyseres, og denne analyse bør blive foretaget ud fra de ekstratekstuelle faktorer, som målteksten skal fungere i. Ved at analysere måltekstens skopos, vil oversætteren 24

25 i den efterfølgende analyse af kildeteksten, kunne identificere de områder i kildeteksten, som oversætteren skal være ekstra opmærksom på i forhold til skopos (Nord, 2005: ). Til at hjælpe med at bestemme skopos og, hvis det er muligt, hvilket niveau af ækvivalens skopos har fastsat, kan oversætteren også definere hvilken teksttype eller hvilke teksttyper teksten består af, og hvilken genre teksten tilhører. Teksttyper klassificeres i henhold til deres vigtigste kommunikative funktion, og Nord anvender Reiß typologi, hvor hun dog tilføjer en fjerde dimension. Disse er den referentielle type, den ekspressive type, den appellative type og den fatiske type (Nord, 1997: 37-38) Analyse af kildeteksten Andet skridt i oversættelsesprocessen er derfor, at oversætteren skal analysere kildeteksten. Denne analyse bør bero på de ovenstående ekstratekstuelle faktorer, idet oversætteren derved får identificeret de dele af teksten, der er kompatible med kravene fastsat i oversættelsesopdraget, og derved kompatible til oversættelse, og hvilke dele der ikke er og som derved kan give oversættelsesmæssige problemer. Oversætteren skal også foretage en mere grundig analyse af kildeteksten, for at kunne identificere de dele af teksten, som ifølge oversættelsesopdraget er særlig vigtige for at kunne producere målteksten. Denne grundigere analysere bør bero på faktorer, der af Nord betegnes som intratekstuelle faktorer. Disse faktorer inkluderer semantiske, stilistiske og syntaktiske træk i teksten, og oversætteren undersøger derved i denne del af analysen bl.a. tekstens emne, hvilke informationer teksten fremstiller, tekstens opbygning, hvilke ord og hvilke typer sætninger, der er brugt i teksten samt hvilken tone, der er brugt i teksten (Nord, 2005: 42). Nord har baseret både de ekstratekstuelle og de intratekstuelle faktorer på baggrund af den nye retoriske formel (The New Rhetoric formula), som opstiller følgende engelske whspørgsmål: 6 For en gennemgang af hver enkel funktion se Nord, 1997:

26 WHO transmits to WHOM WHAT for by WHICH MEDIUM WHERE WHEN WHY a text WITH WHAT FUNCTION? ON WHAT SUBJECT MATTER Does s/he say WHAT (WHAT NOT) IN WHAT ORDER USING WHICH NON-VERBAL ELEMENTS IN WHICH WORDS IN WHAT KIND OF SENTENCES IN WHICH TONE TO WHAT EFFECT? (Nord, 2005: 41) Spørgsmålene i kolonnen til venstre vedrører de ekstratekstuelle faktorer, og spørgsmålene til højre vedrører de intratekstuelle faktorer. Ved at stille disse spørgsmål sikrer oversætteren, at han/hun udfører en grundig analyse Fastlæggelse af oversættelsesstrategi Analysen af kildeteksten vil samtidigt hjælpe oversætteren til at få en grundig forståelse af teksten og dermed til at træffe en beslutning om, hvilken strategi der er passende for at kunne oversætte kildeteksten, således at målteksten lever op til kravene, der er fremsat i oversættelsesopdraget (Nord, 1997: 62). Oversætteren skal muligvis gøre brug af flere strategier, da nogle dele af en tekst kan kræve en anden strategi end den, der er valgt for resten af teksten. Det er i det tredje skridt i processen, at oversætteren fastlægger hvilken strategi eller hvilke strategier han/hun vil benytte sig af. Nord skelner mellem to overordnede strategier: dokumentarisk (documentary) eller instrumentel (instrumental) oversættelse. Til hver af disse strategier hører forskellige grader af dokumentarisk eller instrumentel oversættelse 7. Disse kan skildres lineært således: 7 For en udførlig gennemgang af hver enkel strategi se Nord, 1997:

27 Documentary Instrumental Interlinear literal philological exoticizing equifunctional heterofunctional homologous De første fire strategier hører til dokumentarisk oversættelse, og de sidste tre hører til instrumentel oversættelse. Hvis oversætteren vælger en dokumentarisk oversættelsesstrategi vil målteksten være mere kildetekstorienteret, hvorimod målteksten vil være tilpasset mere til måltekstkulturen ved brug af en instrumentel oversættelsesstrategi. Det karakteristiske for dokumentarisk oversættelse er, at målteksten fungerer som et dokument af kommunikationen, som er foregået på et andet sprog i en anden kultur. Det vil sige, at dokumentarisk oversættelse er en måde, hvorpå modtagerne af målteksten får en forståelse af, hvad afsenderen af kildeteksten har villet kommunikere til modtagerne af kildeteksten. Fælles for de dokumentariske strategier er, at de alle fokuserer på at gengive kildetekstens form (Nord, 1997: 47). Det karakteristiske for instrumentel oversættelse er derimod, at målteksten bruges af afsenderen af kildeteksten som et instrument til at kunne kommunikere med modtagerne af målteksten. Det vil sige, at instrumentel oversættelse er en måde, hvorpå målteksten opnår samme effekt, som kildeteksten. Fælles for de instrumentelle strategier er, at de alle fokuserer på at gengive kildetekstens funktion (Nord, 1997: ) Produktion af måltekst Fjerde skridt i processen er selve produktionen af målteksten. Såfremt oversætteren har opnået en måltekst, der er i overensstemmelse med kravene, som er fastlagt i oversættelsesopdraget, er oversættelsen herefter klar til brug (Nord, 2005: 37). Nords oversættelsesproces er afbildet i figur 3 nedenfor. 27