Lov om indfødsret Folketingets behandling.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lov om indfødsret 1893. Folketingets behandling."

Transkript

1 Siden grundlovens vedtagelse i 1849 er indfødsret blevet tildelt ved lov. En gang årligt behandlede Rigsdagen de ansøgninger om indfødsret, der var indstillet af indenrigsministeriet. Af lovforslaget om indfødsret fremgik navnet på hver ansøger og en kort beretning om hans eller hendes livsførsel efter indvandringen. Lovforslaget blev først behandlet i landstinget. Derefter blev det med landstingets ændringer behandlet i folketinget. De to ting skulle være enige, hvis lovforslaget skulle gå igennem. Lov om indfødsret Folketingets behandling. Uddrag af Betænkning over Forslag til Lov om Indfødsrets Meddelelse 1 (Afgiven af Folketingets Udvalg den 20de Marts 1893) Kursiv bruges, når der ikke er tale om afskrift af den oprindelige tekst, men referat eller kommentarer. Folketingets indfødsretsudvalg delte sig i et flertal, der bestod af sognefoged, gårdejer J. Andersen Bach (Venstre), translatør Fr. Bajer (Venstre), gårdejer S. Jørgensen (Venstre), gårdejer R. Nielsen (Venstre) og gårdejer H. J. Andersen Nøhr (Venstre). Og et mindretal, der bestod af hofjægermester, kammerherre O. J. Brønnum Scavenius (Højer) og kammerherre, hofjægermester, grev F. Chr. Rosenkrantz Scheel (Højre). Flertallet skal bemærke følgende: Landstingets Udvalg om dette Lovforslag udtaler bl.a. i sin den 11te Januar d.a. afgivne Betænkning Ønsket om, at Afgørelsen af Spørgsmaalet om Meddelelse af Indfødsret fremtidig ikke sker efter bestemte fastslaaede Regler, men efter et Skøn over hver enkelt Ansøgers Kvalifikation til at komme i Betragtning. Dette er netop Folketingets gamle, i en lang Række af Aar hævdede Standpunkt, som sidst er udtrykt saaledes i en Udvalgsbetænkning af 19de Januar f.a. at Folketinget aldrig for sit Vedkommende har opstillet Regler, men altid ladet det afhænge af et samlet Skøn over samtlige foreliggende Oplysninger.. Efter ovenstaaende skulde det synes muligt at faa begge Rigsdagens Ting til at enes om, at det ved Indfødsrets Meddelelse ikke bør kunne være afgørende, hvorvidt en Ansøger netop et vist Antal Aar - f.ex. 12 Aar - har været knyttet til vort Land. Det afgørende maa være, om vedkommende som sidst udtalt i en Folketingsudvalgsbetænkning af 20de December efter et samlet skøn over alle foreliggende Omstændigheder maa siges at have sluttet sig til Danmark som et nyt Fædreland. Naar Landstinget derfor har udstemt 15 Ansøgere af det oprindelige Lovforslag med den Begrundelse, at de ikke have opholdt sig saa længe her i Landet, at man finder det rigtigt allerede nu at meddele dem Indfødsret, og naar det af Udvalgets Betænkning og Landstingets Forhandlinger tilstrækkelig klart fremgaar, at saa længe betyder 12 Aar, - saa kan det fornuftigvis ikke antages, at Landstinget, i Strid med det i 1 Indfødsretsbegrebet blev indført i Siden grundlovens indførelse i 1849 har udlændinge kun kunnet få dansk indfødsret ved lov. Tidligere sondrede man mellem at være statsborger i kraft af indfødsret og i kraft af bopæl. I dag operere vi ikke med to former for statsborgerskab, men sætter statsborgerskab lig med indfødsret. Med indfødsretsforordningen af 1776 blev det bestemt, at visse embeder krævede indfødsret. Andre stramninger fulgte over tid, f.eks. skulle man ifølge grundloven have dansk indfødsret for at være stemmeberettiget og fra 1891 have indfødsret for at blive berettiget til offentlig hjælp. 1

2 samme Udvalgsbetænkning udtalte om Skønnet, alligevel skulde tilsigte at indføre en Praksis, hvorefter som Regel Indfødsret ikke maatte meddeles nogen, der ikke havde opholdt sig mindst 12 Aar her i Landet. Lige overfor Nordmænd og Svenske at lægge særlig vægt paa Opholdets Varighed vilde desuden staa i en alt for skærende Modsætning til det altid af Rigsdagen indtagne Standpunkt og især til den Tanke, som vel ikke gennemførtes, men dog fandt megen Genklang paa den grundlovgivende Rigsdagsforsamling, da N. F. S. Grundtvig den 11te Maj 1849 foreslog, at Svenske og Nordmænd skulde - ligesom Islændere og Færinger - agtes for indfødte, naar de havde fast Ophold i Riget. For saa vidt Sproglighed er et af de sikreste Kendemærker paa folkeligt Slægtskab - hvilket ifølge Sagens Natur maa veje stærkt til Fordel for Optagelse iblandt Fædrelandets Borgere -, synes Islændere og Færinger endog at staa de Danske fjernere end Nordmænd og Svenske.. For saa vidt man rigtig har opfattet Landstingets Tankegang, er det heller ikke saa meget Opholdets Varighed som den økonomiske Tilværelse, der har været ledende for det til at udstemme de 15 Andragere... Med andre Ord: Man frygter for, at de, ifald de faa Indfødsret, lige med oprindelig indfødte kunne komme til at nyde godt af den ny Fattiglov eller af den ny Lov om Alderdomsunderstøttelse. Med Hensyn hertil skal det fremhæves, at Folketinget hidtil har stillet sig aldeles upartisk, baade i politisk og økonomisk Henseende. Tinget har kun villet undersøge Andragerens Værdighed til at faa Indfødsret, derimod ikke Spørgsmaalet om, hvilken Brug han vilde gøre af den opnaaede Indfødsret. Der har saaledes selvfølgelig ikke været taget Hensyn til, hvorvidt den med Indfødsretten følgende Valgret forøgede det ene eller det andet Partis Stemmetal. Ud fra dette Standpunkt kan heller ikke nærværende Udvalg tage Hensyn til hvad der antydes i Landstingsudvalgets Betænkning -, at Ansøgerne i Aar fortrinsvis ikke høre til de i økonomisk Henseende bedrestillede Samfundsklasser, hvorfor det formodes, at de søge Indfødsret for at opnaa Alderdomsunderstøttelse. For saa vidt et saadant Ønske udtales i enkelte Ansøgninger, bør Folketinget efter sit gamle Standpunkt tage lige saa lidt Hensyn dertil, som det hidtil har brudt sig om, at adskillige Ansøgninger i tidligere Aar have været begrundede ved Ønsket om gennem Indfødsretten at nyde godt af et adeligt Frøkenklosters Understøttelser. Landets Lov maa i saa Henseender stille Samfundets Stedbørn lige med de i økonomisk Henseende velstillede Samfundsklasser. Kun for saa vidt Indenrigsministeren, inden Rigsdagen sluttes, godtgør ved Erklæringer, som maatte blive afæskede vedkommende Kommunalbestyrelser, at nogen af ovennævnte af Landstinget udstemte atten Andragere er saaledes stillet, at det maa anses for sandsynligt, at han i en nær Fremtid vil falde det offentlige Fattigvæsen til Byrde, - kun i dette Tilfælde vilde Udvalgets Flertal kunne tilraade Folketinget at tilslutte sig Landstinget og udelukke vedkommende fra Indfødsrets Meddelelse paa dette Lovforslag. Denne Indrømmelse. er stor, da den Mulighed lader sig tænke, at saaledes nogen, som i mange Aar hæderlig havde tjent sit Brød her, betalt sine Skatter uden at have mindste Indflydelse paa deres Anvendelse, slidt sig op i ærligt Arbejde, i alle Henseender betragtet Danmark som sit ny Fædreland, og paa den anden Side mistet enhver Forbindelse og Støtte i det gamle, men som saa omsider uforskyldt var sunken ned i Fattigdom, Nød og Elendighed, - at en saadan gammel, udslidt Arbejder kunde blive gjort hjemløs i sin Alderdom. I denne Forbindelse skal Udvalgets Flertal udtale sin Anerkendelse af, at Indenrigsministeren i Bemærkningerne til Lovforslaget ved Nr. 61, 66, 217 og 327 har ment, at tidligere modtagen Sygehjælp, paa Grund af de øvrige om vedkommende oplyste Omstændigheder, ikke burde komme i Betragtning og udelukke dem fra Indfødsret, hvorimod Landstinget ved at udstemme disse fire efter 2den Behandling 2

3 har erklæret sig uenig med Ministeren. Tinget har dog ved 3dje Behandling ladet sig omstemme med Hensyn til Nr. 217 og atter optaget ham paa Lovforslaget.. Da Udvalgets Flertal skønner, at de af Landstinget udstemte atten Ansøgere ej alene ere lige saa værdige til at faa Indfødsret som mange af de øvrige, hvorom ingen Uenighed er kommen for Dagen, ja vel endogsaa tør anses værdigere end en enkelt af disse sidste da Udvalget ikke finder tilstrækkelig Grund til ved nærværende Lovforslags Behandling at ændre Rigsdagens altid fulgte og efterhaanden mere og mere fæstnede Sædvaner ved Indfødsrets Meddelelse, - og da det, selv om det kunde blive villigt dertil, i alt Fald ikke være med til nu at tilføje de atten paa det oprindelige Lovforslag allerede opførte Personer den Krænkelse, at udelukke dem, efter at de i god Tro have ansøgt med Haab om at blive behandlede lige saa humant som mange Hundrede i en meget lang Aarrække (en Krænkelse, der af vedkommende maatte føles omtrent som Virkningen af en Undtagelseslov eller en ny Lov med tilbagevirkende Kraft), - saa tilraader Udvalgets Flertal Folketinget at genoptage paa Lovforslaget de nedennævnte atten, som Indenrigsministeren oprindelig har anbefalet, men Landstinget udstemt. 2 Mindretallet kan paa forskellige Punkter ikke slutte sig til ovenstaaende Udtalelser og skal i den Anledning bemærke: Mindretallet starter med at påpege, at selv om folketinget i teorien ikke har godkendt de betingelser for opnåelse af indfødsret, som landstinget har opstillet, har det dog i reglen fulgt dem i praksis for at man har kunnet nå til enighed. Mindretallet mener det er nødvendigt, at man ved siden af et skøn over ansøgernes kvalifikationer også må have nogle regler at rette sig efter. Hvis landstingets betænkning bedømmes efter dens Indhold og ikke efter løsrevne Sætninger, så er det efter mindretallet mening også det synspunkt, som er blevet gjort gældende i landstinget. Vi formene nu, at Lovgivningsmagten i Anvendelse snarere har været for liberal end det modsatte, særlig naar henses til de Forhold og den Praksis, som bestaa paa dette Omraade i andre Lande og da navnlig i Sverige, hvor man er langt strengere; men, selv om man ikke vil indrømme dette, da maa det sikkert erkendes, at de i de senere Aar vedtagne Love og da navnlig Fattigloven med dens 23 og Alderdomsforsørgelsesloven give Anledning til at tage hele dette Spørgsmaal under fornyet Overvejelse og søge at komme til Enighed om de Grundbetragtninger, som bør være raadende ved Meddelelsen af Indfødsret. Rigsdagstidende , tillæg B, spalte Behandling i Folketinget af Lovforslag om Indfødsrets Meddelelse 24. Marts 1893 Bajer, Frederik, translatør, medlem af folketinget for Venstre, ordførerer for folketingets indfødsretsudvalg: Spalte Saaledes som Tiden udvikler sig: at det bliver lettere og lettere at tage Ophold i en ny Stat, bør man ikke gøre det al for vanskeligt at flytte fra det ene Land til det andet. Det, som Udvalget derfor har ment altså, i 2 Landstingets indfødsretsudvalg havde afvist 19 af de 389 ansøgere om indfødsret, som indenrigsministeren havde indstillet til vedtagelse. En af dem Johannes Nilsson havde landstinget stemt ind på lovforslaget igen, inden det kom til behandling i folketinget. Derfor er der her tale om 18, der er afvist af landstinget. 3

4 en umindelig Aarrække kan jeg gerne sige, er, at der bør foreligge tilstrækkelige Garantier for, at de, der søge Indfødsretten, ville slutte sig til Danmark som et nyt Fædreland. Nu er der denne Gang, siges der fra Landstingets Side, ny Synspunkter at gøre gældende, idet vor Lovgivning er bleven forandret: Vi have faaet en ny Fattiglov, som gør Indfødsret til en Betingelse for at nyde Fattigunderstøttelse, og der er kommen en ny Lov om Alderdomsunderstøttelse. Det har ogsaa været anerkendt fra Folketingets Side, at man ikke burde give Indfødsret til nogen, om hvem det kunde forudsees, at vedkommende i nær Fremtid vilde falde det offentlige til Byrde, og det maa jo ogsaa forudsættes, at den højtærede Indenrigsminister har taget dette Hensyn i Betragtning, da han indbragte det oprindelige Lovforslag i det andet Ting. Der var 4 af disse Personer, som havde modtaget Sygehjælp for nogle Aar siden, men paa Grund af de øvrige Omstændigheder fandt den højtærede Minister, at der kunde ses bort derfra. Dette hænger sammen med det samlede Skøn, vi tage, saa at det ene undertiden kan opveje det andet. Fra Landstinget har der ogsaa tidligere været gjort Forsøg paa at opstille en Regel om, at i et vist Aaremaal skulde vedkommende have haft fast Ophold her, for at han kunde faa Indfødsret, men det har da vist sig, at der atter og atter maatte gøres Undtagelser fra denne Regel... Spalte Nu er der Frygt for, at der kan komme mange Ansøgere fra Sverige, som ikke er tilstrækkelig godt økonomisk stillede, og dette har været Grunden til, at næsten alle de, som ere udskudte i Landstinget, ere Svenske. Med Hensyn til dette Spørgsmaal, hvorvidt man skal være særlig streng mod nogen, som søger en saadan Fordel, som Meddelelse af Indfødsret er, da har altid Folketinget stillet sig paa det Standpunkt: Man spørger ikke om, hvortil vedkommende vil bruge sin Indfødsret, men stiller sig i den Henseende aldeles upartisk og spørger, om Ansøgerne ere værdige, og saa lader man senere dem selv om, om de vil bruge Indfødsretten til det ene eller det andet. Det er imidlertid naturligvis et Hensyn, som kan tages og bør tages, og i den Henseende vil jo den kommunale Anbefaling have en Del at sige. Det er nemlig umuligt for Rigsdagen at gennemgaa alle de enkelte Personer saa nøje, at man kan danne sig et retfærdigt Skøn over dem, og derfor maa Kommunens Anbefaling have en vis Vægt, men paa ingen Maade en saa afgørende Vægt, at dens Tilstedeværelse maa opstilles som Regel. Et Forsøg har ogsaa en Gang været gjort fra det høje Landstings Side, idet man ikke vilde give Indfødsret til nogen, der ikke havde kommunal Anbefaling, men det er man, og sikkert med Rette, kommen bort fra, thi det er et meget forskellig Skøn, der kan gøres gældende, og jeg kunne nævne adskillige Eksempler paa, hvor misligt det vilde være, om man vilde opstille en saadan Regel. I Almindelighed vil man dog stile paa, at naar vedkommende er anbefalet af Kommunen, vil der i al Fald i økonomisk Henseende ikke være noget til Hinder for vedkommendes Optagelse paa Loven. Men selv om der ikke skulde ligge en saadan Anbefaling, kan der være andre Grunde til Stede, som det af og til har vist sig, hvorfor man dog maa se bort derfra. Det er nu Udvalgets Flertals Stilling i Øjeblikket, at vi ikke have fundet Grund til, af Hensyn til vor tidligere Sædvane, at udskyde nogen af de 18, hvorom Striden drejer sig... Spalte 5287 Frederik Bajer sammenligner opnåelse af indfødsret i et nyt land med indtrædelse i et privat selskab: man maa ikke falde det til Byrde, man skal ikke være blot nydende, men tillige ydende Medlem. På den anden Side, naar en Udlænding har boet et vist kortere Aaremaal et Sted, og man paa enhver mulig Maade har Garanti for, at han har sluttet sig til Landet som til et nyt Fædreland, har ofret det sit Arbejde, har betalt sine Skatter, er der ogsaa en moralsk Ret for ham til at faa Statsborgerret eller Indfødsret, naar han søger derom.. 4

5 Scavenius, Otto Jacob Brønnum, godsejer, medlem af folketinget for Højre, hørte til indfødsretsudvalgets mindretal: Spalte Nu er jo ganske rigtig Forholdet dette, at man ikke mellem de to Ting hidtil har været enig om Fællesregler, ikke har været enig om at fastslaa sadanne Bestemmelser, som virkelig ere Regler, der skulle være ufravigelige Betingelser for, at der kan tildeles en Person Indfødsret. Det har der ganske vist ikke, men i Praksis er man jo dog i Reglen bleven enig om at arbejde paa et saadant Fællesgrundlag, at have en fælles Grundopfattelse af den Grundbetragtning, som man skulde anvende ved Meddelelse af Indfødsret. Naar man nu fra Landstingets Side, som det vil fremgaa af Landstingets Betænkning, har fraveget disse Regler eller har udtalt, at man ikke vilde forlange saadanne aldeles bestemte Regler som en Betingelse, er dette jo ingenlunde noget Udtryk for, at man ikke mene, at man maa have et saadant Udgangspunkt over for visse Sider i denne Sag. Det vil jo ogsaa let ses, at har man ikke det, kommer man til at svæve ganske i Luften ved Meddelelse af Indfødsret. Man kommer da til, enten at lade enhver faa Indfødsret, som begære det, eller ogsaa lade Spørgsmaalet være Genstand for et ret personligt eller tilfældigt Skøn eller afhængig af, om den vedkommende just har en eller anden Fortaler i de respektive Ting, og det maa man vist være enig om, ikke er noget heldigt Forhold.. Naar man saa ser paa det Tal, nemlig 18, som fra Landstingets Side er bleven udskudt, som man der ikke har fundet det rigtigt at give Indfødsret, er det sikkert et meget lille Tal, og jeg tror, at man maa indrømme, at man netop med dette Synspunkt for Øje, den økonomiske Selvstændighed, er gaaet overmaade lemfældigt og humant til Værks. Det tror jeg ikke, der kan være nogen som helst Tvivl om. Jeg tror saaledes, at selv om man kun vilde kræve et Lavmaal i saa Henseende, vilde man meget vel kunne gaa til at vedtage Lovforslaget i den Skikkelse, hvori det er kommen til os fra Landstinget. Der er jo fra Landstingets Side ingenlunde gjort det Synspunkt gældende, at man vilde tage et særligt Hensyn til, i hvilken Hensigt den vedkommende Person har ønsket at faa Indfødsret. Hvis man havde gjort det, vilde man sikkert være kommen til at udskyde et langt større Antal Personer end det, som der her er Tale om. Det fremgaar jo ligefrem af de vedkommende Personers Papirer, af deres Ansøgninger, at adskillige af dem ligefrem søge Indfødsret for at faa Alderdomsforsørgelsesret, og af andre ville man ret klart se fremgaa, at noget saadant er Tanken. Havde man nu gjort et saadant Synspunkt gældende, var man kommen til at rydde ganske anderledes op i Lovforslaget, saaledes som det var forelagt fra den højtærede Indenrigsministers Side. Det har man imidlertid ikke gjort. Nej, hvad man har gjort, er i Grunden kun, at man har gjort gældende, hvad man tidligere er gaaet ind paa her i Folketinget, nemlig det, at man forlangte dog et vist Lavmaal af økonomisk Selvstændighed, af hvad der i Landstingets Betænkning udtrykkes som en selvstændig økonomisk Tilværelse. Det, som man altsaa har opstillet paa denne Side, er, at de for Øjeblikket kunne ernære sig selv, og at de i et vist Aaremaal, have ernæret sig selv, og at der ikke skulde være Sandsynlighed for, at de i en rimelig Fremtid vilde komme til at falde det offentlige til Byrde, hvilken Sandsynlighed jo som sagt vilde være bekræftet baade gennem deres nuværende og forbigaaende økonomiske Forhold. Det er med Hensyn til denne Side af Sagen, at man nu mener, at det vilde være rigtigt at værge Kommunen og Staten mod saadan Overbebyrdelse med fremmede, og det synes jeg nok ganske i Almindelighed kan have nogen Grund, naar man ser hen til, at det jo i og for sig ikke er saa overmaade let af skaffe Beskæftigelse og Arbejde til dem alle, som allerede henhører til vort Lands Borgere.. 5

6 Indenrigsminister Ingerslev, Hans Peter, godsejer, medlem af landstinget for Højre Spalte 5297 Indenrigsministeren fastslår, at der skal tillægges kommunernes anbefalinger en vis vægt, men også kun en vis. Og han gør opmærksom på, at svenskere, der har opholdt sig i landet i 12 år efter det 21. år får ret til fattighjælp og ikke kan udvises af landet. Derfor maa de 12 Aar naturligvis dog spille en vis Rolle ogsaa ved bedømmelsen af Indfødsretsspørgsmaalet. Hvad det kommer til at staa paa for den svenske Undersaat er Alderdomsforsørgelsen. Har han været her i 12 Aar, har han Ret til Fattigforsørgelse, men Indfødsretten er en Betingelse for Alderdomsforsørgelsen og det er naturligvis et Punkt, som bør overvejes ganske særligt, da det er forudsat under Behandlingen af Alderdomsforsørgelsesloven, hvor dette Spørgsmaal var oppe, og hvor man med en bestemt Begrundelse og med Føje stillede Indfødsret som Vilkaar for Opnaaelse af Alderdomsforsørgelse. Altsaa for de flestes Vedkommende er Spørgsmaalet om Indfødsret ikke et Spørgsmaal om Fattigforsørgelse, men et Spørgsmaal om Alderdomsforsørgelse. Derfor er det ganske rigtigt at se lidt paa de Vedkommendes Forhold. Jeg ved ikke, at man nogen Sinde har spurgt om, hvortil de vedkommende vilde bruges deres Indfødsret - i saa Henseende er jeg enig med det ærede Medlem - men nu kommer Forholdet ganske naturligt til at staa saaledes, at man i visse Tilfælde kan komme til at spørge: Er det for at faa Alderdomsforsørgelse, at der søges om Indfødsret? Jeg vender her tilbage til en Bemærkning jeg gjorde før. Sæt, at en Mand har opholdt sig her i 40 Aar og ikke brudt sig det mindste om at slutte sig nærmere til Landet eller om at faa Indfødsret, skønt han kunde have faaet det for længe siden, men nu, fordi han opdager, at der er en Fordel ved Indfødsret, at den giver Adgang til Alderdomsforsørgelse, pludselig faar Interesse for at blive dansk Statsborger. I et saadant Tilfælde er det dog en lille smule Føje til at se paa, om Betingelserne ere til Stede, om der er en vis Selvstændighed til Stede.. Bajer, Frederik, translatør, medlem af folketinget for Venstre, ordførerer for folketingets indfødsretsudvalg: Spalte Dertil vil jeg sige, at de fleste Personer, navnlig fremmede, der ere her i Landet, i Almindelighed ikke vide noget om, at der er noget, der kaldes Indfødsret. Det faa de først at vide, naar det, at de ikke have Indfødsret, møder dem en Gang i Livet, hvad enten det nu er, at de ville udøve deres Valgret, eller de ville opnaa en Begunstigelse, enten denne nu er at blive indskrevet i et adeligt Frøkenkloster eller at opnaa Alderdomsunderstøttelse. Saa gaar det først op for dem; ellers vide de fleste af dem ikke noget klart om Indfødsretten. Jeg tror derfor ikke, at man overordentlig stærkt kan bebrejde dem det. Det blev udtalt af den højtærede Indenrigsminister, at for de fleste af dem, som Landstinget udstemte, nemlig de femten, var det kun en Udsættelse. Jeg maa tilstaa, at jeg har opfattet Forholdet paa den Maade, at for dem alle er det kun en Udsættelse, saaledes at heller ikke de tre, som blev udstemte af den Grund, at de for nogle Aar siden havde modtaget nogen Sygehjælp, skulde være haabløse med Hensyn til at komme med senere, hvis de ikke komme med denne Gang. Der er imidlertid een Ting, jeg lægger mere vægt paa, og det er, hvad den højtærede Indenrigsminister sagde, at det ikke skulde føles af nogen som en Krænkelse, at de nu havde været opførte paa Loven og ikke faaet Indfødsret. Jeg har nemlig gennem næsten 20 Aars Erfaring i disse Sager faaet det Indtryk, at der er mange, som ikke komme igen og søge om Indfødsret, uagtet de er fuldstændig værdige dertil og naar jeg har søgt Oplysninger derom, hvad jeg undertiden har gjort, har jeg erfaret, at det er fordi, de have følt sig krænkede. Der er mange eller dog adskillige af dem, som staa paa dette Lovforslag, som jeg ikke skulde sige noget imod ikke blev tagne med, naar de nu ikke en Gang vare komne med, og jeg synes, at der er al mulig Grund, da nu Indenrigsministeren har faaet dem paa Loven til ikke at tilføje dem noget, hvad mange af dem ville 6

7 føle som en Krænkelse. Skal der ske en Vending, og vil man for Fremtiden bruge skærpede Regler, lad det da foregaa i Indenrigsministeriet. Efter en debat mellem Frederik Bajer og indenrigsministeren om den situation, hvor det er landstinget, der går mod indenrigsministerens lovforslag, om hvilken fremgangsmåde: faste regler eller skønnet, der har sejret, udtaler Frederik Bajer: Spalte 5304 Det er meget rigtigt, at det det høje Landsting maaske aldrig nogen Sinde saa bestemt har erklæret, at det nu gaar over til Skønnet i Stedet for de Regler, som det tidligere har anerkendt, men det har jo vist sig gennem lange Tiders erfaringer, at disse Regler ikke kunde holdes, at de vare uholdbare, og jeg kan derfor ikke sige, at det er noget overordentlig prisværdigt, der er sket, idet det er begrundet i selve Sagens Natur. Det, der er nyt er, at man vil sætte det strenge Skøn i stedet for det milde Skøn, og det er denne Vending, jeg vil lade anbefale at lade foregaa paa Sagens første Trin, altsaa i Ministeriet, i Stedet for at lade den foregaa paa dette sene Trin i Rigsdagen, hvor Forhandlingerne ere offentlige, og det derfor kan være krænkende for mange Personer saaledes at komme frem for Offentligheden. Flertallet i folketingets indfødsretsudvalg stillede som ændringsforslag, at de 18, som var blevet udstemt af landstinget med den begrundelse, at de ikke havde opholdt sig længe nok i landet, igen blev optaget på lovforslaget. Ændringsforslaget blev vedtaget med 48 stemmer mod 22. De fire, der blev udstemt pga. manglende økonomisk selvstændighed, forblev slettet af lovforslaget bortset fra Johannes Nilsson, som landstinget havde optaget på lovforslaget igen. For at lovforslaget kunne gå igennem, skulle der være enighed mellem de to ting. Så tovtrækkeriet mellem landsting og folketing endte med at der blev nedsat et fællesudvalg, hvor drøftelserne blev ført for lukkede døre. Det endte med et kompromis, hvor folketinget gik med til at 11 af de 18 personer blev slettet af lovforslaget. Rigsdagstidende , Folketingets forhandlinger. 7

Lov om indfødsret Landstingets behandling

Lov om indfødsret Landstingets behandling Siden grundlovens vedtagelse i 1849 er indfødsret blevet tildelt ved lov. En gang årligt behandlede rigsdagen de ansøgninger om indfødsret, der var indstillet af indenrigsministeriet. Af lovforslaget om

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_ )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_ ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen/Dispensationer fra Bygningslovgivningen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 9. november 1905 2) Byrådsmødet den 23. november 1905

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

Ark No 6/1874 Vejle den 19 Oktbr 1874. Da jeg er forhindret fra i morgen at være tilstede i Byraadets Møde, men jeg dog kunde ønske, at min Mening om et nyt Apotheks Anlæg heri Byen, hvorom der formentligen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Social- og Indenrigsudvalget B 77 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt

Social- og Indenrigsudvalget B 77 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 B 77 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Folketingets Social- og Indenrigsudvalg Sagsnr. 2016-2422 Doknr. 338100 Dato 12-04-2016 Folketingets Social- og Indenrigsudvalg

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 52_5-1935)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 52_5-1935) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 52_5-1935) Originalt emne Undervisning og Drift Universitet Uddrag fra byrådsmødet den 5. september 1935 - side 8 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 52_5-1935)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skole- og Undervisningsvæsen Skoletandklinik Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. juni 1915 2) Byrådsmødet den 24. juni 1915 3) Byrådsmødet den 8. juli 1915

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Originalt emne Fodfolkskasernen Garnisonen Uddrag fra byrådsmødet den 12. november 1914 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 309-1914)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 129-1908) Originalt emne Børn Børns erhvervsmæssige Arbejde Foreninger Handelsforeninger Politivedtægt Rets- og Politivæsen Uddrag fra byrådsmødet den 11. juni 1908 -

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Originalt emne Aarhus Sporveje Belysningsvæsen Elektricitetsafgift Kørsel Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. april 1922 2) Byrådsmødet den 15. maj 1922

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 375-1916) Originalt emne Havnen Havneplads Uddrag fra byrådsmødet den 12. oktober 1916 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 375-1916) Skrivelse

Læs mere

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Byrådssag 1871-52 Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Foranlediget af en under 14 de ds. modtagen Skrivelse fra Byfogedcentoiret, hvori jeg opfordres til uopholdeligen at indbetale Communeskat for 3 die Qvt.

Læs mere

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det

Læs mere

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger.

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Ark No 68/1885 Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Skoleudvalget tillader sig at indstille at de tildeles. 1 Skp. S. Hansens Søn - Lars Hansen

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 285-1932)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 285-1932) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 285-1932) Originalt emne Administration og Bevillinger Arbejderforhold Arbejdsløshedsunderstøttelse Hjælpekassen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 19. juli 1932

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Originalt emne Hovedgaarden Marselisborg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 27. september 1906 2) Byrådsmødet den 4. oktober 1906 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aabent Brev til Mussolini

Aabent Brev til Mussolini Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad.

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad. Ark No 35/1883 Forsamlingen antager, at en Formueskat som Lovforslaget ikke kan? gjøre der??? udover den egentlige Indtægt som Beskatning efter I og C tillader. at det overlades til hver Kommunes Vedtægt

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 383-1915) Originalt emne Kommunelæger Regulativer, Reglementer m m Sundhedsvæsen Vedtægter Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 30. marts 1916 2) Byrådsmødet den 30.

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 Troels-Lund Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 CHRISTIAN DEN FJERDES FØDSEL OG DAÅB FØDSEL i FREDERIK den Anden 1 og Dronning Sophia havde allerede været gift i flere Aar, men endnu var deres Ægteskab

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandredskaber Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. maj 1908 2) Byrådsmødet den 10. september 1908 3) Byrådsmødet den 8. oktober 1908 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 50-1912) Originalt emne Brandstation Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 6. juni 1912 2) Byrådsmødet den 11. juli 1912 Uddrag fra byrådsmødet den 6. juni

Læs mere

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens Ark No 26/1880 Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens 17 19. 17 Ligningskommissionen bestaar af 9 Medlemmer. Den vælger selv sin Formand og Næstformand.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Originalt emne Aldersrente Aldersrenteboliger Uddrag fra byrådsmødet den 29. januar 1931 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 654-1930)

Læs mere

VE O FABRIKANT S. CHR. BRANDT" JORDEFÆRD DEN 2. JANUAR 1906 I ST. KNUDS KIRKE

VE O FABRIKANT S. CHR. BRANDT JORDEFÆRD DEN 2. JANUAR 1906 I ST. KNUDS KIRKE VE O FABRIKANT S. CHR. BRANDT" JORDEFÆRD DEN 2. JANUAR 1906 I ST. KNUDS KIRKE MILO SKE BOGTRYKKERI - ODENSE S taar paa Vejene og ser til og spørger om de gamle Stier, hvor den gode Vej mon være, og vandrer

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. 1878-17 Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. Da det bliver nødvendigt at foretage en Afhøring ad en Christian Christensen, som har boet her i Byen. Skal være født d. 5 April

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 505-1928) Originalt emne Ejendomme og Inventar Forskellige Næringsdrivende Kommunens Malerforretning Næringsvæsen Uddrag fra byrådsmødet den 10. januar 1929 - side 2

Læs mere

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte blive forelagt Lovgivningsmagten, da grundigt at tage Hensyn til, at en saadan Bane formentlig er aldeles unødvendig, da de Egne,

Læs mere

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes.

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Ved Forordningen af 18 Oktbr 1811 er der forsaavidt de i privat Eje overgaaede Kjøbstadjorder afhændes,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 259-1908) Originalt emne Embedsmænd i Almindelighed Embedsmænd, Kommunale Uddrag fra byrådsmødet den 4. marts 1909 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 248-1924)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 248-1924) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 248-1924) Originalt emne Belysningsvæsen Gasværket, Anlæg og Drift Uddrag fra byrådsmødet den 14. februar 1925 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J.

Læs mere

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Ark No 39/1887. Til Byraadet i Vejle.

Ark No 39/1887. Til Byraadet i Vejle. Til Byraadet i Vejle. I Anledning af Avertissementet om de 2 ledige Fripladser ved Vejle Latin- og Realskole er der indkommet 7 Ansøgninger nemlig fra (24,85) Peter Bertelsen Søn af Værtshusholderinde

Læs mere

Mindegudstjenesten i Askov

Mindegudstjenesten i Askov Kolding Folkeblad - Mandag den 23. December 1918 Mindegudstjenesten i Askov. ------- Det Møde, hvormed Askov Højskole plejer at indlede Juleferien, fik i Aar en dybt alvorlig og bevæget Karakter. Det blev

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Embedsmænd Laan Stadsarkitekt Udlaan og Anbringelse af Kommunens Midler Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 13.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 400-1924) Originalt emne Skovene Skovrestaurationer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29. september 1924 2) Byrådsmødet den 16. oktober 1924 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Pressens adgang til rådhuse uden for almindelig åbningstid

Pressens adgang til rådhuse uden for almindelig åbningstid Pressens adgang til rådhuse uden for almindelig åbningstid Udtalt, at hensynet til at sikre størst mulig offentlighed omkring kommunalbestyrelsens arbejde - og som en vigtig side heraf pressens adgang

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Min. f. Handel, Industri og Søfart V. Fibiger. (Lov-Tid. A. 1945 af 12/10). 1. Bestemmelserne

Læs mere

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Byrådssag fortsat

Byrådssag fortsat Byrådssag 1873-01 Byrådssag 1873-01 fortsat Byrådssag 1873-02 Indenrigsministeriet har under 8 d.m. tilskrevet Amtet saaledes: Da der er opstaaet Spørgsmaal om, hvorvidt der maatte være Anledning til af

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Kredse. Styrelsen nedsætter et snævrere Udvalg til at varetage Foreningens Tarv.

Kredse. Styrelsen nedsætter et snævrere Udvalg til at varetage Foreningens Tarv. Udvidet Højskolegjerning paa Askov Folkehøjskole. Medens det næppe for Øjeblikket vil lade sig gjøre at gjennemføre Grundtvigs Tanke om Højskolen i Soer, synes den Drøftelse af Sagen, der i Sommer har

Læs mere

Folketingets ombudsmands kompetence over for flygtningenævnet

Folketingets ombudsmands kompetence over for flygtningenævnet Folketingets ombudsmands kompetence over for flygtningenævnet Udtalt over for flygtningenævnet, at der efter min opfattelse ikke var tilstrækkelige holdepunkter for at antage, at det ved gennemførelsen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skovene Skovrider, Skovfogeder, Skovarbejdere Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 11. september 1919 2) Byrådsmødet den 23. oktober 1919 3) Byrådsmødet den

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 205-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 205-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunehjælp Socialudvalg Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 1. juni 1933 2) Byrådsmødet den 15. juni

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013 Sag 306/2012 (1. afdeling) A (advokat Gunnar Homann) mod Justitsministeriet (kammeradvokat K. Hagel-Sørensen) Biintervenient til støtte for appellanten:

Læs mere

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849

Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildekritiske spørgsmål til Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849. Baggrund I årene omkring 1849 var Danmark præget af en nationalisme og optimisme

Læs mere

Genoptagelse som medlem af folkekirken

Genoptagelse som medlem af folkekirken Genoptagelse som medlem af folkekirken Henstillet til kirkeministeriet at overveje, om der måtte være anledning til at søge tilvejebragt udtrykkelige regler for optagelser i folkekirken, der ikke direkte

Læs mere

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren 1900 Sidst i 1800-tallet debatteredes børnearbejde og dets konsekvenser åbent. Dette førte til en 5 række love, der skulle regulere børnearbejdet.

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Bispevalg. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Bispevalg. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

9. april 1891 Lov om Alderdomsunderstøttelse til værdige trængende udenfor Fattigvæsenet. ***** Indholdsfortegnelse til Alderdomsunderstøttelsesloven.

9. april 1891 Lov om Alderdomsunderstøttelse til værdige trængende udenfor Fattigvæsenet. ***** Indholdsfortegnelse til Alderdomsunderstøttelsesloven. 9. april 1891 Lov om Alderdomsunderstøttelse til værdige trængende udenfor Fattigvæsenet. ***** Indholdsfortegnelse til Alderdomsunderstøttelsesloven. Betingelserne for at erholde Alderdomsunderstøttelse:

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Ark.No.36/1889

Ark.No.36/1889 1889-036-001 Ark.No.36/1889 Christensen har løn 850 Udringning mindst 200 Pension af Staten 288 fast Indtægt 1338 Kr Ombæring af Auktionsregningerne besørges ogsaa af ham det giver vel en 50 Kr, saa hans

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

Dobbelt statsborgerskab Sådan skal du forholde dig til den nye lov

Dobbelt statsborgerskab Sådan skal du forholde dig til den nye lov Dobbelt statsborgerskab Sådan skal du forholde dig til den nye lov Den 1. september 2015 træder loven om dobbelt statsborgerskab i kraft. Accepten af dobbelt statsborgerskab i Danmark har stor betydning

Læs mere

Horsens Gasværk horsens, den

Horsens Gasværk horsens, den Horsens Gasværk horsens, den 9-1 1913 Hrr. Gasværksbestyrer cand. polyt Ing. Th. Kofoed Vejle I besvarelse af Deres Forespørgsel af 30. f.m. skal jeg meddele, at jeg for Ingeniørarbejdet med Ombygningen

Læs mere

Arrangement: Møde i Folketingets Indfødsretsudvalg (teknisk gennemgang vedrørende pasudstedelse og fejlregistreringer af statsborgerskab)

Arrangement: Møde i Folketingets Indfødsretsudvalg (teknisk gennemgang vedrørende pasudstedelse og fejlregistreringer af statsborgerskab) Indfødsretsudvalget 2017-18 IFU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Talepapir Arrangement: Møde i Folketingets Indfødsretsudvalg (teknisk gennemgang vedrørende pasudstedelse og fejlregistreringer

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om indfødsrets meddelelse

Betænkning. Forslag til lov om indfødsrets meddelelse Til lovforslag nr. L 36 Folketinget 2015-16 Betænkning afgivet af Indfødsretsudvalget den 10. december 2015 Betænkning over Forslag til lov om indfødsrets meddelelse [af udlændinge-, integrations- og boligministeren

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1914) Originalt emne Anlæg, Udvidelse og Regulering af Gader og Veje, Gadeplaner Foreninger Forskønnelsesforeningen Gader Uddrag fra byrådsmødet den 14. januar 1915

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav lforedraget "Nutidens sædelige Lighedskrav" bokkede Elisabeth Grundtvig op om "handskemorqlen", der krævede seksuel ofholdenhed for begge køn inden giftermå\. {. Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Arbejderforhold Arbejderforhold i Almindelighed Fagforeninger Foreninger Havnen Havnens Personale Lønninger Lønninger i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven).

L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Page 1 of 5 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Af Skatteministeren

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_ )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_ ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_115-1910) Originalt emne Dispensationer fra Sundhedsvedtægten Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. november 1910 2) Byrådsmødet den 10. november

Læs mere