HjerteStatistik. Heart statistics. Udgivet af Hjerteforeningen i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed

Transkript

1 2004 HjerteStatistik Heart statistics Udgivet af Hjerteforeningen i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed

2

3 2004 HjerteStatistik Heart Statistics Materialet er samlet af: Compiled by: Jørgen Videbæk Forskningschef dr. med. Hjer te for enin gen Head research department D.M.Sc F.E.S.C. Danish Heart Foundation Mette Madsen Forskningsleder cand. stat. SIF De pu ty di rec tor, M Sc. (sta ti - stics) National Institute of Public Health

4 Denne tredje udgave af HjerteStatistik er grafisk udført af grafisk designer Birger Gregers MGK, MDD, og trykt hos Nørhaven Book. HjerteStatistik 2004 er oversat til engelsk af statsautoriseret translatør og tolk Anita Pontoppidan. Indholdet i HjerteStatistik 2004 må anvendes, herunder kopieres i forsknings-, undervisnings-, planlægnings- og informationsøjemed. Dette forudsætter, at Hjerteforeningen og Statens Institut for Folkesundhed (SIF) nævnes som kilder, samt at der ikke i forbindelse med brugen tages afgifter eller gebyrer. Anden mangfoldiggørelse, herunder specielt anvendelse af bogens data i markedsføringsøjemed og elektronisk mangfoldiggørelse, kræver forudgående skriftlig tilladelse fra Hjerteforeningen og SIF. Udgivet af Hjerteforeningen, Hauser Plads 10, 1127 København K, telefon , fax , hf@hjerteforeningen.dk i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed, Øster Farimagsgade 5, 1399 København K, telefon , fax , sif@si-folkesundhed.dk ISBN HjerteStatistik / Heart Statistics

5 F O R O R D / P R E FA C E Med denne 3. udgave af Hjertestatistik 2004 håber Hjerteforeningen og Statens Institut for Folkesundhed at kunne opfylde det ofte gentagne ønske om en opdatering af tal og oplysninger fra de tidligere udgaver. Redaktionsarbejdet har strakt sig over ca. 1 år og vi har bestræbt os på at få seneste data med i publikationen. Redaktionsarbejdet er slut 01. august Nyt i denne udgave af Hjertestatistik er årets tema, som handler om sociale faktorer i relation til hjertekarsygdomme. Dette kapitel er blevet til i et meget frugtbart samarbejde med cand.mag., MPH Ingelise Andersen fra Institut for Sygdomsforebyggelse H/S, Professor Finn Diderichsen, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, seniorforsker Finn Tüchsen, Arbejdsmiljøinstituttet samt læge Jeppe Nørgaard Rasmussen og Mette Madsen fra Statens Institut for Folkesundhed samt Jørgen Videbæk, Hjerteforeningen. Begrundelsen for at fokusere på sociale faktorer er at gøre kliniske kollegaer og administratorer opmærksomme på den sociale gradient i forekomsten af hjertesygdomme. Viden om den sociale gradient er vigtig for tilrettelæggelsen af den forebyggende og behandlende indsats over for sygdommen. Ved diskussioner i de seneste år er det blevet klart for redaktørerne, at den faktuelle viden om sociale forholds indflydelse på hjertekarsygdomme ikke er alment kendt. Kapitel 1-3 er en opdatering af tidligere udgaver af Hjertestatistik suppleret med udvalgte nye analyser. I kapitel 1 beskrives dødeligheden af hjertekarsygdomme med opdaterede tal fra 2000 og i Kapitel 2 hospitalsindlæggelser med opdaterede tal fra Kapitel 3 omhandler specielt iskæmisk hjertesygdom, med mere detaljerede oplysninger om indlæggelse og dødelighed samt epidemiologiske analyser af incidens, prævalens og overlevelse. Kapitel 4-5 er ligeledes struktureret som tidligere der indledes med en gennemgang af det danske hospitalsvæsens kapacitet til modtagelse af akutte medicinske hjertekredsløbspatienter. Næste afsnit omhandler den medicin som hjertekredsløbspatienter anvender med oplysninger fra Næste afsnit i kapitel 4 omhandler anvendelse af pacemakere og ICD enheder, ligeledes med data fra 2003 og With this 3rd edition of Heart Statistics 2004, the Danish Heart Foundation and the Danish Institute of Public Health hope to comply with an often repeated wish for an update of figures and data contained in previous editions. The editorial work has stretched across a period of approximately 1 year and we have made every effort to include the most recent data into the publication. The editorial work was completed on 1 August This edition of Heart Statistics introduces a new theme dealing with social factors and cardiovascular diseases. The contents of the chapter in question are based on constructive input from Ingelise Andersen, MSc of The Institute of Preventive Medicine H:S, Professor Finn Diderichsen, Institute of Public Health, the University of Copenhagen, Senior Researcher Finn Tüchsen, the National Institute of Occupational Health and doctor Jeppe Nørgaard Rasmussen and Mette Madsen, the National Institute of Public Health and Jorgen Videbaek, the Danish Heart Foundation. The rationale behind focusing on social factors is to draw the attention of our clinical colleagues and administrators to the social gradient in the prevalence of heart diseases. Knowledge about the social gradient is crucial to the planning of prevention and treatment of the disease. Discussions held during recent years have made it quite clear to the editors that factual knowledge about how social factors may affect cardiovascular diseases is not generally widespread. Chapter 1-3 provides an update of previous editions of Heart Statistics, including a selection of new analyses. Chapter 1 provides an outline of cardiovascular diseases, including an update of figures from 2000 and Chapter 2 describes hospitalizations, including updated figures from Chapter 3 deals with ischaemic heart disease in particular, including more detailed information about hospitalisation and mortality rates as well as epidemiological analyses of incidence, prevalence and survival. The structure of chapters 4-5 is similar to that of previous editions, providing an introductory outline of Danish hospital service capacity in relation to receiving acute medical cardiovascular patients. The next section deals with the medication taken by cardiovascular patients, including data from The next section of Chapter 4 describes the use of pacemakers and ICD- Forord / Preface - 3

6 som noget nyt i sidste afsnit er der oplysninger om det danske ambulancevæsens responstider på dels kommune- dels amtsniveau med data fra Kapitel 5 omhandler som de foregående år forekomsten af risikofaktorer, således bl.a. det danske tobaksforbrug i 2003 og information om den danske kost i den udstrækning der foreligger nye data. Fra Østerbroundersøgelsen er der oplysninger om blodtryk og kolesterolværdier samt BMI (Body Mass Index). Der foreligger ikke nye oplysninger om motionsniveau i forhold til den sidste udgave. Der har tidligere været et 6. kapitel der omhandlede økonomi i forbindelse med behandling af hjertekarsygdomme, dette vil på ny blive bearbejdet og udgivet i en særlig publikation. Det omfattende materiale som er anvendt i denne bog har kun kunnet fremskaffes med hjælp fra mange sider. Vi ønsker hermed at takke alle for værdifuld hjælp til udarbejdelse af bogen. En særlig tak til cand.scient. Søren Rasmussen og cand.stat. Knud Juel, Statens Institut for Folkesundhed som har gennemført mange omfattende analyser af dødelighed, hospitalsindlæggelser, epidemiologiske mål for sygdomsforekomst og overlevelse. Ligeledes en stor tak til Lægemiddelstyrelsen for imødekommenhed og hjælp til fremskaffelse af data før offentliggørelse. Yderligere takkes cand.stat. Henrik Scharling og kontorchef Merete Appleyard, Østerbroundersøgelsen for hjælp og imødekommenhed vedrørende dataindsamling. Denne publikation er blevet mulig da firmaer fra medicinalindustrien har givet Hjerteforeningen en donation til grafisk bearbejdelse og trykning af bogen. Bogen indhold har ikke på noget tidspunkt været påvirket er vore sponsorer. Hjerteforeningen takker mange gange for den imødekommenhed, vi har mødt hos firmaerne Pfizer A/S og AstraZeneca A/S for økonomisk støtte. August 2004 Mette Madsen og Jørgen Videbæk units, and includes data from As a new feature in the final section, information is provided on the response times of Danish ambulance and paramedic services on a local as well as county level, including data from As in previous years, chapter 5 deals with the prevalence of risk factors, i.e. Danish consumption of tobacco in 2003 and information about Danish food habits where new data are available. From the Osterbro Study running from , information exists on blood pressure and cholesterol values as well as BMI (Body Mass Index). No new information is available on exercise levels compared to the last edition. Previously, the publication included a Chapter 6 dealing with economy relating to treatment of cardiovascular diseases; this theme will be subjected to revision and released in a separate publication. The material previously used in this book was obtained from many sources. We would thus like to thank all those who have been a valuable help to us in the preparation of the book. Special thanks to Søren Rasmusssen, MSc, and Knud Juel, statistician at the National Institute of Public Health who have conducted many analyses on mortality rates, hospitalisations, epidemiological goals for disease prevalence and survival. We should also like to extend our gratitude to the Danish Medicines Agency for its cooperativeness and assistance in obtaining data prior to publication. Also, we should like to thank Henrik Scharling, statistician and Merete Appleyard, head of department of the Osterbro Study for their help and cooperativeness in relation to data collection. Donations from pharmaceutical companies to the Danish Heart Foundation rendered the graphical layout and printing of this book possible. Our sponsors have not at any time had any influence on the contents of the book. The Danish Heart Foundation would like to thank sincerely for the assistance provided to us by Pfizer A/S, and the financial support granted by AstraZeneca A/S. August 2004 Mette Madsen and Jorgen Videbaek 4 - HjerteStatistik / Heart Statistics

7 I N D H O L D / C O N T E N T S ÅRETS TEMA / THEME OF THE YEAR Sociale faktorer og hjerte-karsygdomme Social factors and cardiovascular diseases 0.1 Danmark socialt set Denmark from a social perspective 0.2 Social position og dødelighed af hjertekarsygdomme Social position and cardiovascular mortality 0.3 Indlæggelser og IHD Hospitalisations and IHD 0.4 Mulige årsager og mekanismer bag social ulighed i forekomst af hjerte-karsygdom Possible causes and mechanisms of social inequality in CVD KAPITEL 1 Dødelighed Mortality 1.1 Dødelighed og dødsårsager i Danmark Mortality and causes of death in Denmark 1.2 Dødsårsagerne Causes of death, Dødeligheden af hjertekarsygdomme Mortality from cardiovascular diseases, Udviklingen i dødeligheden af hjertekarsygdomme i Danmark Development in mortality from cardiovascular diseases in Denmark 1.5 Udviklingen i dødeligheden af iskæmisk hjertesygdomme i Danmark sammenlignet med andre lande. 87 Development in mortality from ischaemic heart diseases in Denmark compared with other countries 1.6 Dødeligheden af hjertesygdom i de danske amter Mortality from heart diseases in Danish counties KAPITEL 2 Indlæggelser Admissions 2.1 Hospitalsindlæggelser i Danmark Hospital admissions in Denmark in Hospitalsindlæggelser for hjertesygdom og karsygdom 2002 og udviklingen siden Hospital admissions with heart diseases and vascular diseases in 2002 and development since Hospitalsindlæggelser for hovedgrupper af hjertekarsygdom og udviklingen siden Hospital admissions for main diagnostic groups of cardiovascular diseases 2002 and development since Hospitalsindlæggelser for hovedgrupper af iskæmisk hjertesygdom 2002 og udviklingen siden Hospital admissions for main diagnostic groups of ischaemic heart disease in 2002 and development since 1978 Sociale faktorer og hjerte-karsygdomme / Theme af the year - 5

8 2.4 Hospitalsindlæggelser for udvalgte diagnoser 2002 og udviklingen siden Hospital admissions for selected diagnostic groups in 2002 and development since 1978 KAPITEL 3 Akut myokardieinfarkt og angina pectoris sygdomsforekomst og dødelighed Myocardial infarction and angina pectoris incidence and mortality 3.1 Incidens og dødelighed af akut myokardieinfarkt Myocardial infarction incidence and mortality 3.2 Udviklingen i incidens og dødelighed af AMI Development of MI-related incidence and mortality rates, Samlet forekomst af iskæmiske hjertesygdomme Total ischaemic heart disease prevalence rates KAPITEL 4 Behandling af hjertekarsygdomme Treatment of cardiovascular diseases 4.1 Behandlingskapacitet for hjerte sygdomme i det danske sygehusvæsen Treatment capacity of heart diseases in the Danish Hospital Sector 4.2 Farmakologisk behandling Pharmacological treatment 4.3 Invasive procedurer i kardiologien Invasive procedures in cardiology 4.4 Pacemakerbehandling i Danmark Pacemaker treatment in Denmark 4.5 Responcetider ved akutte udrykninger, Responce time with EMS call's, 2003 KAPITEL 5 Risikofaktorer for udvikling af iskæmisk hjertesygdom Risk factors in development of ischaemic heart disease 5.1 Tobak Tobacco 5.2 Kostvaner Food habits 5.3 Kolesterol Cholesterol 5.4 Blodtryk Blood pressure 5.5 Motion i fritiden Spare time physical activity 5.6 Body Mass Index (BMI) Body Mass Index (BMI) Bilag 1 / Appendix Bilag 11 / Appendix HjerteStatistik / Heart Statistics

9 Å R E T S T E M A T H E M E O F T H E Y E A R Sociale faktorer og hjerte-karsygdomme Social factors and cardiovascular diseases INGELISE ANDERSEN, FINN TÜCHSEN, FINN DIDERICHSEN, JEPPE NØRGAARD RASMUSSEN, METTE MADSEN OG JØRGEN VIDEBÆK Introduktion Det er et velkendt faktum, at der er en stærk sammenhæng mellem et individs sociale position og risikoen for sygdom og død. Udtrykket social ulighed i helbred referer til forskelle i helbred mellem mennesker med forskellig social position i samfundet. Sammenhængen mellem social position og sygelighed er ikke et statisk fænomen, men ændres over tid. For et par generationer siden var risikoen for hjerte-karsygdomme størst i de højere sociale grupper, men inden for de seneste 50 år er der sket et skift i sammenhængen, således at risikoen for hjerte-karsygdomme nu er størst blandt de lavere sociale grupper. En af grundene til at sammenhængen mellem social position og hjerte-karsygdomme har ændret retning, er tilskrevet ændring i individuelle livsstilsfaktorer. Livsstilsfaktorerne forklarer dog kun en del af det sociale mønster af iskæmisk hjertesygdom. Social ulighed i helbred findes i mange typer af samfund og i forskellige historiske perioder, men de sygdomme som skaber mønstret, og de årsagsmekanismer der ligger bag varierer. I dag har det sociale mønster i incidens af iskæmisk hjertesygdom afgørende indflydelse på den sociale ulighed i dødelighed. Definition af social gruppe Den sociale deling i et samfund indebærer, at samfundet etablerer sociale positioner og tildeler magt og velstand til disse. Samtidig tilkæmper den enkelte borger sig en position i samfundshierarkiet fx ved uddannelse, men også på andre måder. Samspillet mellem positionens og individets egenskaber bestemmer bl.a. helbredsforhold i de forskellige sociale grupper. Inddelingen af befolkningen efter sociale kendetegn har forskellige benævnelser som socialgruppe, klasser, socioøkonomisk status mv. Den nomenklatur der anvendes, refererer både til en politisk opfattelse af samfundet og til en specifik Introduction It is a well-known phenomenon that there is a strong correlation between the social position of an individual and the risk in illness and death. The expression social inequality of health refers to differences in health between individuals of different social position in society. The correlation between social position and morbidity is not a static phenomenon, but one changing over time. A few generations ago, the risk of suffering from cardiovascular diseases was most pronounced among the upper classes, but within the past 50 years, this has changed and the risk of suffering from cardiovascular diseases now turns out to be most prevalent among the lower social groups. One of the reasons why there has been a change in correlation between social position and cardiovascular diseases is the change in individual lifestyle factors. These factors, however, only explain a portion of the social pattern associated with ischaemic heart disease. Social inequality in health is found in many communities and in different historic periods, but the illnesses behind this pattern as well as the underlying causal relationships vary. Today, the social patterns related to the incidence of ischaemic heart disease have a crucial impact on the social inequality in mortality. Definition of social groups The social division of a society implies that the community establishes social positions and assigns power and wealth to these positions. At the same time, the individual citizen will struggle for a position in the social hierarchy, for instance in the form of education, but also otherwise. The interaction between the qualities of the position and the individual determines, among others, the health conditions of the various social groups. The categorisation of the population by social categoties is described under a number of terms such as Sociale faktorer og hjerte-karsygdomme / Theme af the year - 7

10 teoretisk tradition. I dette kapital anvendes begrebet socioøkonomisk position (SEP) De gængse parametre til beskrivelse af socioøkonomisk position er: erhvervsbeskæftigelse uddannelse indkomst De kriterier der anvendes bla. i Danmarks Statistik til at beskrive SEP er: arbejdsstilling og antal underordnede, samt uddannelse. Indkomsten har derimod traditionelt ikke spillet en rolle for indplaceringen i SEP. På trods af, at arbejdsstilling, uddannelse og indkomst alle er udtryk for social lagdeling, kan de tre parametre ikke erstatte hinanden. Hver parameter belyser en dimension af den sociale position, forskellig fra de øvrige. Parametrene er dog associerede til hinanden i den forstand, at uddannelsen er afgørende for stilling, og stilling er afgørende for indkomsten. Erhvervsbeskæftigelse I Danmark har undersøgelser traditionelt opereret med 5 socialgrupper, hvor socialgruppe I omfattede selvstændige i store firmaer og topfunktionærer, mens socialgruppe V omfattede ikkefaglærte arbejdere. Denne inddeling tog alene udgangspunkt i den stillingsmæssige placering i erhvervet og gav således en beskrivelse af den erhvervsmæssigt beskæftigede del af befolkningen i det danske industrisamfund. Med samfundets udvikling ændres kriterierne for de sociale grupperinger og et stadigt mere diversificeret samfund beskrives ikke længere tilstrækkeligt nuanceret ved hjælp af de 5 sociale statuslag. Det afspejler sig blandt andet i de erhvervskoder, der nu anvendes i Danmarks Statistik. Indtil 1996 har man anvendt en kodning, der tog hensyn til ansættelsesmåde og position i erhvervet. Befolkningen blev inddelt i følgende grupper: Selvstændige (inkl. medhjælpende ægtefæller), Topledere og højere funktionærer, Mellemfunktionærer, Lavere funktionærer, Faglærte arbejdere og Ufaglærte arbejdere. Siden 1996 er inddelingen i socialgrupper ændret. Det skyldes behovet for, dels at kunne give en mere præcis beskrivelse af de danske arbejdsstillinger, dels ønsket om at kunne sammenligne danske arbejdsstillinger med internationale klassifikationer. En af de markante forskelle i den nye gruppering er, at gruppen af faglærte og ufaglærte arbejdere er forsvundet. Det nye erhvervskodesystem er ikke kompatibelt med de erhvervskoder, der anvendtes indtil Konsekvenser af denne ændring er bl.a., at det ikke er muligt kontinuert at angive udviklingen for hele perioden , men at perioden skal deles i før og efter social group, classes, socio-economic status, etc. The nomenclature applied refers to a political perception of society as well as a specific theoretical tradition. This chapter applies the concept of socio-economic position (SEP). The standard parameters applied to describe a socio-economic position are: occupation education income The criteria used by, among others, Statistics Denmark to describe SEP are: occupation and number of employees as well as education. Income, on the other hand, has traditionally not played any role to the individual s placement within SEP. Although occupation, education and income are all expressions of social stratification, these three parameters cannot replace each other. Each parameter illustrates a dimension of the social status, different from the rest. The parameters are, however, interlinked in the sense that education is crucial to the individual s occupation, which in turn has an influence on income. Occupational groups In Denmark, social studies have traditionally been operating with 5 social groups, under which social group I included executive business men and chief officers, whereas social group V included unskilled workers. This classification was only based on the occupational placement and thus provided a description of the commercially employed part of the population in the Danish industrial community. In the process of society s development, the criteria for social groupings change and an even more diversified society can no longer be sufficiently described by means of the 5 social status categories. This is reflected in the trade codes applied at Statistics Denmark. Until 1996, the agency applied codes that included mode of employment and position in the trade. The population was divided into the following groups: Self-employed (incl. assisting spouses), top executives and high-ranking, mediumranking and low-ranking salaried employees, skilled workers and unskilled workers. Since 1996, the various classifications of social groups have changed. This is mainly due to the need for conveying a more precise description of the Danish job positions on the one hand, and a wish to compare Danish jobs with international classifications on the other. One of the marked differences in the new categories is that the group of skilled and unskilled workers has disappeared. The new job code system is incompatible with the job codes applied until The consequences of this change are, among others, that it is not possible to account for developments for the entire period from , 8 - HjerteStatistik / Heart Statistics

11 Socio økonomisk position efter erhverv De sociale grupper, der i dag anvendes i Danmarks og de fleste andre lande er: Selvstændige Medarbejdende ægtefælle Topledere i virksomheder, organisationer og den offentlige sektor Lønmodtagere højeste niveau fx arkitekt, læge, jordemoder, advokat, journalist, musiker og præst. Lønmodtagere mellemniveau - Som eksempler kan nævnes laborant, programmør, fotograf, skibsfører, sygeplejerske, ejendomsmægler, toldog politibetjente. Lønmodtagere grundniveau - Gruppen omfatter almindeligt kontorarbejde, kundeservice, service i forbindelse med personlige tjenester, overvågnings- og redningsarbejde, arbejde inden for landbrug, gartneri, håndværkspræget arbejde samt arbejde, der består i betjening og/eller overvågning af mobile eller stationære maskiner. Andre lønmodtagere - er ofte personer beskæftiget med manuelt arbejde. Som eksempel på arbejdsopgaver i denne hovedgruppe kan nævnes rengøringsarbejde, budtjeneste, vagtarbejde samt pakke- og transportarbejde uden brug af maskiner. Lønmodtagere u.n.a. kan også kaldes uoplyst niveau. Blandt lønmodtagerne i denne gruppe er der en overrepræsentation af yngre mennesker og af indvandrere. Andre karakteristika er, at personerne ofte er ansat i virksomheder, der ikke indberetter til lønstatistikken(private virksomheder med under 10 fuldtidsbeskæftigede eller virksomheder inden for landbrug og fiskeri) og at personerne ligeledes ikke er forsikret i en a- kasse. Denne gruppe kan være tilknyttet hvilken som helst af de øvrige grupper, og optræder derfor som en selvstændig gruppe i denne sammenhæng. Midlertidigt uden for arbejdsstyrken: tidligere arbejdsløse, som nu er i aktivering. Andre uden for arbejdsstyrken: studerende uden arbejde eller kontanthjælpsmodtagere af andre årsager. Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er overvejende folk på efterløn. Pensionister omfatter alle former for social pension. Socio økonomisk position efter uddannelse Den erhvervsmæssige beskæftigelse angiver placeringen i det sociale hierarki og indikerer de uddannelseskrav som stilles i det aktuelle erhverv, men angiver ikke nødvendigvis individets egen uddannelsesmæssige baggrund. Skole- og erhvervsuddannelse er i Danmark en parameter, for which reason the period needs to be divided into before and after Socio-economic position by trade The social groups applied in Denmark today and most other countries are: Self-employed Assisting spouses Top executives in businesses, organisations and the public sector Wage earners, max level eg architect, doctor, mid-wife, lawyer, journalist, musician and priest Wage earner, medium level Eg lab technician, programmer, photographer, ship master, nurse, real estate agent, customs and police officers. Wage earner, basic level This group includes ordinary clerk jobs, customer service, personal services, monitoring and rescue jobs, jobs within the agricultural sector, gardening, craftsman s jobs and jobs of servicing and/or monitoring of mobile or stationary machinery. Other wage earners are often persons employed in manual labour. Examples of jobs under this main group include cleaning jobs, courier services, security watch services and packing and transport jobs without the use of machinery. Wager earners, undisclosed level. The group of wage earners is overly represented by younger people and by immigrants. These individuals are often characterised by being employed in companies that do not submit wage statistic reports (ie private enterprises including less than 10 full-time employees or companies engaged in agriculture and fishery), nor are these individuals registered in an unemployment insurance fund. Temporarily unaffiliated with work force: previously unemployed which are now under activation. Others outside the work force: students without work or receiving cash benefits for other reasons. Withdrawn from the labour market are primarily those who have retired prematurely at the age of 60 years. Pensioners include all kinds of social pension. Socio-economic position by education The job-related status indicates the status within the social hierarchy and implies the educational requirements made by that exact trade, but does not necessary reflect the individual s own educational background. School and business educations in Denmark are parameters that can be used to compare educational levels. Because of the homogeneity of the Danish educational system, the 10 th grade level is by and large the same, irrespective of whether this class has been passed at a private or a public school, in the city or in a smaller town. On the other hand, there is a large difference in educational level among the various age groups. Sociale faktorer og hjerte-karsygdomme / Theme af the year - 9

12 der kan anvendes til at sammenligne uddannelsesniveauer. På grund af homogeniteten i det danske uddannelsessystem, er der ikke stor forskel på en 10. klasse eksamen uanset om denne eksamen er aflagt på privat eller offentlig skole, i storbyen eller i provinsen. Derimod er der i de forskellige aldersgrupper stor forskel på, hvilket uddannelsesniveau man har. Når uddannelse anvendes til social gruppering angives den højeste gennemførte uddannelse klasse refererer til de, der har gået i skole 10 år og mindre. De gymnasiale uddannelser omfatter alment gymnasium, HF, HHX og HTX. De erhvervsfaglige uddannelser er fx HG og EFG uddannelser. Korte Videregående Uddannelser (KVU) er fx markedsøkonom, laborant, bygningskonstruktør. Mellemlange Videregående Uddannelser (MVU) er fx sygeplejersker, folkeskolelærere, pædagoger. Bachelorer er personer, der har afsluttet universitetet efter 3 års fuldførte studier. Lange Videregående Uddannelser (LVU) er de akademiske uddannelser. When education is used as a parameter for social categories, the highest completed education is indicated: 8-10th grades refer to those who have gone to school for 10 years or less. General upper secondary education, including the Gymnasium, higher preparatory exam, higher commercial exam, higher technical exam. Vocational and technical education. Short-cycle higher, non-university programmes (such as market economist, lab technician construction engineer). Medium-cycle university and non-university programmes, such as nurses, school teachers, etc. Bachelors are individuals who have completed university after 3 years education. Long-cycle university programmes include academic educational programmes HjerteStatistik / Heart Statistics

13 Danmark socialt set Denmark from a social perspective 0.1 Indledningsvis gives en beskrivelse af Danmark socialt set, år , inddelt efter beskæftigelsesstatus, arbejdsstilling, uddannelse og køn. Her beskrives hele den voksne danske befolkning. Der er i denne fremstilling ikke fokuseret på problemerne der knytter sig til hjerte-karsygdomme i relation til herkomst. Denne problemstilling vil senere blive behandlet. Figur a-c viser udviklingen i den erhvervsmæssige sammensætning i perioden Mest markant er kvindernes stigende erhvervsfrekvens, som var særlig stærk i årene og som fortsatte med at stige frem til I 1950 var 47 % af kvinderne og 96 % af mændene på det officielle arbejdsmarked. I år 2000 var frekvensen 71 % for kvinder og 81 % for mændene. I 1950 var 70,9 % af den danske befolkning i aldersgruppen år tilknyttet arbejdsmarkedet og det steg til 76,2 % i år Figur viser udviklingen i den erhvervsmæssige sammensætning blandt mænd og kvinder i perioden Imidlertid sker der i perioden store ændringer både i forhold til indsamling af data og til klassificering af arbejdsstilling. Udviklingstendenserne i figurene tegner derfor blot et billede malet med den brede pensel. Oplysningerne fra bygger på folketællinger og præsenterer derfor hovedsageligt mandens arbejdsstilling, hvorimod oplysningerne fra 1980 og frem er registerbaserede og inkluderer begge køn. Ligeledes fra 1980 ændres funktionærgruppen til tre grupper: højere, mellem og lavere funktionærer. Igen i 1996 ændres den socioøkonomiske klassificering, og har blandt andet til følge, at gruppen faglærte arbejdere ikke længere eksisterer. At kategorierne ikke er sammenlignelige over tid kan eksemplificeres af gruppen beskæftigede lønmodtagere u.n.a., som indtil 1970 inkluderede husassistenter, men fra 1983 og frem fordeler sig over alle erhvervsgrupper. Det fremgår, at andelen af selvstændige og ikkefaglærte arbejdere er faldende, hvorimod andelen af funktionærer næsten er fordoblet. Som det fremgår af figur sker kvindernes tilgang til arbejdsmarkedet især inden for funktionærgruppen. Tabel giver et øjebliksbillede af den danske befolkning fordelt på socialgrupper belyst Initially, an outline is provided of Denmark from a social perspective during the years categorised by employment status, occupation, education and gender. This chapter describes the entire adult Danish population. It does not focus on the problems associated with cardiovascular diseases in relation to origin. These problems will be dealt with in a subsequent publication. Figure 0.1.1a-c shows the development in the occupational mix during the period from The most striking feature is the women s increasing employment rate, which was particularly predominant during the years and which continued to increase up until The figure illustrates that in 1950, 47 % of the women and 96% of the men were registered on the official labour market. In 2000, the rate was 71% for women and 80% for men. In 1950, 70.9% of the Danish population aged years was registered on the labour market. This rate had gone up to 76.2% in Figures show the development in the occupational mix among men and women during the period However, during this period, major changes occur in the collection of data and classification of job positions. The developments shown in figure therefore merely draw a picture of what is considered to be the broad outline of trends. The data from are based on population counts and therefore primarily present a family structure, with the man s occupation being that of interest, when on the other hand, data from 1980 and onwards are register-based and therefore include both gender. Also from 1980, the group of salaried employees changes and is divided into three groups: higher, middle and lower salaried employees. Again in 1996, socioeconomic classifications changed, one of the results being that the group of skilled workers was excluded. That the categories are not comparable over time can be illustrated by the group of unspecified employed wage earners, which until 1970 only included housemaids, but from 1983 and onward was distributed across all occupational groups. Figure clearly illustrates that the proportion of self-employed and un-skilled workers has declined, while the proportion of salaried workers has almost doubled. As it appears in figure the female entry into the labour market is primarily seen within the group of salaried employees. Sociale faktorer og hjerte-karsygdomme / Theme af the year - 11

14 ved arbejdsstilling. Tabellerne illustrerer dels befolkningen i den erhvervsaktive alder år, dels hele den voksne befolkning. Som det fremgår af tabel er halvdelen af den erhvervsaktive befolkning lønmodtagere på grund- eller mellemniveau. Den største forskel på mænd og kvinder er, at relativt flere mænd er selvstændige og topledere/funktionærer på højeste niveau, hvorimod relativt flere kvinder end mænd er lønmodtagere på mellemniveau, ligesom der er relativt flere kvinder på efterløn/pension. Tabel angiver fordelingen af befolkningen i de enkelte amter. De mest markante forskelle er, at de vellønnede grupper er dominerende i hovedstadsregionen samt i Århus Amt, hvorimod andelen af lønmodtagere på grundniveau er relativt større i det øvrige Jylland. I forhold til hele den voksne befolkning har især Storstrøms Amt og Bornholms Regionskommune relativt flere pensionister end landsgennemsnittet. Tabel illustrerer sammensætningen af befolkningen år i forhold til højeste gennemførte uddannelse. 30 % af befolkningen har op til 10. klasse som højeste gennemførte uddannelse. Den største forskel på mænd og kvinder er, at relativt flere mænd end kvinder - 6,4 % mod 4,0 % - har en lang videregående uddannelse, hvorimod relativt flere kvinder end mænd har en mellemlang videregående eller bacheloruddannelse. Af tabel fremgår det, at hovedstadsområdet samt Århus Amt har en befolkning, hvor andelen med lange videregående uddannelser ligger over landsgennemsnittet. I de samme områder ligger de mellemlange videregående uddannelser over landsgennemsnittet. I resten af landet er specielt andelen med en erhvervsfaglig uddannelse over landsgennemsnittet. Tabel viser befolkningens højeste fuldførte uddannelse og beskæftigelsesstatus. I tabellen ses det, at andelen i beskæftigelse er højere jo længere uddannelse, men det ses også, at andelen i beskæftigelse for alle uddannelsesniveauer, undtagen for de mellemlange videregående uddannelser, er højere blandt mænd end blandt kvinder. Tabel viser indkomstfordelingen inden for hver af de socioøkonomiske grupper i år Blandt toplederne havde kun 2 % en indkomst under kr , mens 90 % af pensionisterne og 89 % af de arbejdsløse tjente mindre end kr Den gennemsnitlige familieindkomst før skat var kr. i år Tables provide a snapshot picture of the Danish population broken down by social groups illustrated by occupation. The tables illustrate the population in the job active age of years on the one hand, and the total adult population on the other. As it appears in table , half of the job active population are wage earners on a basic or medium level. The major difference between men and women is that relatively more men than women are self-employed and top executives/administrative officers on the highest level. By contrast relatively more women than men are wage earners on a mid-level, and a relatively larger proportion of women avail themselves of early retirement/pension. Tables indicate the distribution of the population within each county. The most distinct differences are that the high-salary groups make up a dominant group in the Copenhagen region and in Aarhus County. The share of basic level wage earners on the other hand is relatively higher in the remaining parts of Jutland. Compared to the entire adult population, the County of Storstrom and the regional municipality of Bornholm have relatively more pensioners than the national average. Tables illustrate the population mix from years compared to the highest completed education. 30% of the population have completed a 10th grade exam as the highest completed education. The major difference between men and women is that relatively more men than women 6.4% compared to 4.0% - have a long-cycle higher education, however relatively more women than men have a mediumcycle higher or bachelor education. From table it appears that the populations of Copenhagen region and Aarhus County are the areas, in which the proportion of those with long-cycle higher education are above national average. In these same regions and in the County of Funen, the medium-cycle higher educations are above national average. In the rest of the country, the proportion of individuals with a basic vocational education lies above national average. Table illustrates the highest completed education and job status among the population. The table also shows a correlation between employment status and duration of education, but the table also indicates that the number of employees within all educational levels, except from the medium-cycle higher education, is higher among men than among women. Table shows the income distribution within each of the socio-economic groups in Among the top executives, only 2% earned an income under DKK 200,000, whereas 90% of the pensioners and 89% of the unemployed earned less than DKK 200,000. The average family income before taxes was DKK 319,900 in HjerteStatistik / Heart Statistics

15 Antal (tusind) i erhverv blandt 15 til 69 årige mænd og kvinder i perioden 1950 til 2001 Number (thousend) at work among male and female age 15 to 69 years, 1950 to 2001 Figur 0.1.1a Figuren viser antal mænd eller kvinder mellem 15 og 69 år i arbejde. Der ses fra 1960 til 1985 en fordobling i antal kvinder på arbejdsmarkedet. The fi gure shows number of men or women at work form 1950 to There is from 1960 to 1985 a doubling of number of women at work Kilde: Danmarks Statistik Source: Statistics Denmark Procent af aldersgruppe med tilknytning til arbejdsmarkedet, mænd i 1950 og Percent of age group with connection to the labour market, men in 1950 and Figur 0.1.1b Kilde: Danmarks Statistik Source: Statistics Denmark Sociale faktorer og hjerte-karsygdomme / Theme af the year - 13

16 Figur 0.1.1c Procent af aldersgruppe med tilknytning til arbejdsmarkedet, kvinder i 1950 og Percent of age group with connection to the labour market, women in 1950 and Kilde: Danmarks Statistik Source: Statistics Denmark Figur Udviklingen i antal beskæftigede mænd, år; 1965 til 2002 fordelt efter socioøkonomiske grupper. Development in number of employed men 1965 to 2002, by socioeconomic group. Kilde: Danmarks Statistik Source: Statistics Denmark 14 - HjerteStatistik / Heart Statistics

17 Udviklingen i antal beskæftigede kvinder, år; 1965 til 2002 fordelt efter socioøkonomiske grupper. Development in number of employed women 1965 to 2002, by socioeconomic group. Tabel Kilde: Danmarks Statistik Source: Statistics Denmark Befolkningen i 2002, år, fordelt på socialgrupper defineret ved erhverv Absolutte tal samt fordelt på procent. The population distribution 2002 in social classes defined by degree of employment years of age Tabel Selvstændig og medhj. ægtefæller Self-employed and assisting spouses Topleder og højere funktionær Top manageres and employees at upper level Lønmodtagere på mellemniveau Employees at intermediate level Lønmodtagere på grundniveau og andre løn-modtagere Employees at basic level and other employees Lønmodtagere uden nærmere angivelse Employees without suffi cient information Arbejdsløse og midlertidigt uden for arbejdsstyrke Unemployeed temporary or long time Øvrige uden for arbstyrke Others outside labor force Pensionist og efterløn Old age pensioner or early retirement pension I alt Total Begge køn Both gender Mænd male Kvinder female Begge køn i % Both gender in pct. Mænd i % male in pct. Kvinder i % Female in pct ,8 % 12 % 12 % 39 % 7,5 % 5,7 % 6,5 % 12 % 100 % 8,1 % 13 % 9,4 % 41 % 7,9 % 5,0 % 5,4 % 10 % 100 % 3,5 % 9,8 % 15 % 36 % 7,1 % 6,5 % 7,7 % 14 % 100 % Kilde: Danmarks Statistik Source: Statistics Denmark Sociale faktorer og hjerte-karsygdomme / Theme af the year - 15

18 Tabel Befolkningen i 2002 over 20 år fordelt på socialgrupper defineret ved erhverv Absolutte tal samt fordelt på procent. The population distribution in 2002 in social classes defined by degree of employment above 20 years of age. Selvstændig og medhj. ægtefæller Self-employed and assisting spouses Topleder og højere funktionær Top manageres and employees at upper level Lønmodtagere på mellemniveau Employees at intermediate level Lønmodtagere på grundniveau og andre løn-modtagere Employees at basic level and other employees Lønmodtagere uden nærmere angivelse Employees without suffi cient information Arbejdsløse og midlertidigt uden for arbejdsstyrke Unemployeed temporary or long time Øvrige uden for arbstyrke Others outside labor force Pensionist og efterløn Old age pensioner or early retirement pension I alt Total Begge køn Both gender Mænd male Kvinder female Begge køn i % Both gender in pct. Mænd i % male in pct. Kvinder i % Female in pct ,4 % 9,7 % 10 % 32 % 6,5 % 4,8 % 5,5 % 26 % 100 % 7,9 % 12 % 8,1 % 35 % 7,1 % 4,3 % 4,7 % 21 % 100 % 3,0 % 7,9 % 12 % 29 % 5,9 % 5,2 % 6,3 % 30 % 100 % Kilde: Danmarks Statistik Source: Statistics Denmark 16 - HjerteStatistik / Heart Statistics

19 Den procentvise fordeling af befolkningen år fordelt på socialgrupper defineret ved erhverv fordelt på amter, mænd, The percentage distribution of the population in social classes defined by employment years of age, by county, male, Tabel Selvstændig og medhj. ægtefæller Self-employed and assisting spouses Topleder og højere funktionær Top manageres and employees at upper level Lønmodtagere på mellemniveau Employees at intermediate level Lønmodtagere på grundniveau og andre lønmodtagere Employees at basic level and other employees Lønmodtagere uden nærmere angivelse Employees without suffi cient information Arbejdsløse og midlertidigt uden for arbejdsstyrke Unemployeed temporary or long time Øvrige uden for arbstyrke Others outside labor force Pensionist og efterløn Old age pensioner or early retirement pension Hele landet 5,8 % 12 % 12 % 39 % 7,5 % 5,7 % 6,5 % 12 % H:S område 4,6 % 15 % 13 % 31 % 9,4 % 6,0 % 12 % 8,7 % Københavns Amt 4,9 % 15 % 15 % 35 % 7,6 % 4,7 % 6,7 % 11 % Frederiksborg Amt 6,1 % 15 % 15 % 35 % 7,9 % 4,0 % 5,3 % 12 % Roskilde Amt 5,4 % 13 % 16 % 39 % 7,3 % 4,2 % 4,7 % 11 % Vestsjællands Amt 6,2 % 9,0 % 11 % 42 % 6,6 % 5,7 % 5,0 % 15 % Storstrøms Amt 6,5 % 8,4 % 10 % 41 % 6,0 % 6,7 % 5,4 % 16 % Bornholms Amt 7,7 % 7,8 % 8,5 % 39 % 6,5 % 9,5 % 4,8 % 17 % Fyns Amt 5,6 % 9,9 % 11 % 40 % 6,9 % 6,8 % 6,3 % 14 % Sønderjyllands Amt 6,8 % 9,2 % 10 % 42 % 6,9 % 5,5 % 5,1 % 14 % Ribe Amt 6,4 % 8,8 % 11 % 44 % 7,1 % 5,3 % 5,3 % 13 % Vejle Amt 5,6 % 9,6 % 12 % 43 % 7,1 % 5,8 % 5,3 % 12 % Ringkøbing Amt 7,4 % 9,0 % 11 % 45 % 7,4 % 4,6 % 4,3 % 12 % Århus Amt 5,3 % 12 % 13 % 37 % 8,1 % 6,7 % 7,3 % 11 % Viborg Amt 7,9 % 8,8 % 9,9 % 45 % 7,3 % 4,5 % 4,2 % 13 % Nordjyllands Amt 6,1 % 9,5 % 11 % 41 % 6,7 % 7,1 % 5,9 % 13 % Kilde: Danmarks Statistik Source: Statistics Denmark Fordelingen af socialgrupper i amterne. Rød = signifi kant lavere end landsgennemsnit. Blå = signifi kant højere en landsgennemsnit. Distribution of Social Classes in Danish Counties. Red = signifi cent lover than national mean. Blue = signifi cent higher than national mean. Sociale faktorer og hjerte-karsygdomme / Theme af the year - 17

20 Tabel Den procentvise fordeling af befolkningen over 20 år fordelt på socialgrupper defineret ved erhverv fordelt på amter, kvinder, The percentage distribution of the population in social classes defined by employment above 20 years of age, by county, female, Selvstændig og medhj. ægtefæller Self-employed and assisting spouses Topleder og højere funktionær Top manageres and employees at upper level Lønmodtagere på mellemniveau Employees at intermediate level Lønmodtagere på grundniveau og andre lønmodtagere Employees at basic level and other employees Lønmodtagere uden nærmere angivelse Employees without suffi cient information Arbejdsløse og midlertidigt uden for arbejdsstyrke Unemployeed temporary or long time Øvrige uden for arbstyrke Others outside labor force Pensionist og efterløn Old age pensioner or early retirement pension Hele landet 5,4 % 10 % 10 % 32 % 6,5 % 4,8 % 5,5 % 26 % H:S område 4,1 % 13 % 11 % 27 % 8,3 % 5,1 % 11 % 21 % Københavns Amt 4,4 % 12 % 12 % 29 % 6,6 % 3,9 % 5,6 % 26 % Frederiksborg Amt 5,7 % 13 % 13 % 29 % 7,0 % 3,4 % 4,5 % 24 % Roskilde Amt 5,2 % 11 % 14 % 34 % 6,6 % 3,7 % 4,1 % 22 % Vestsjællands Amt 5,9 % 7,5 % 9,1 % 35 % 5,7 % 4,7 % 4,2 % 28 % Storstrøms Amt 6,0 % 6,8 % 8,2 % 33 % 5,1 % 5,3 % 4,4 % 32 % Bornholms Amt 6,9 % 6,2 % 6,7 % 31 % 5,4 % 7,4 % 3,8 % 33 % Fyns Amt 5,3 % 8,2 % 8,9 % 33 % 5,9 % 5,6 % 5,2 % 28 % Sønderjyllands Amt 6,8 % 7,6 % 8,3 % 35 % 5,9 % 4,5 % 4,3 % 29 % Ribe Amt 6,0 % 7,3 % 9,0 % 37 % 6,2 % 4,4 % 4,5 % 26 % Vejle Amt 5,3 % 8,1 % 10 % 36 % 6,2 % 4,8 % 4,5 % 25 % Ringkøbing Amt 7,0 % 7,5 % 8,8 % 38 % 6,5 % 3,8 % 3,7 % 25 % Århus Amt 5,0 % 10 % 11 % 31 % 7,1 % 5,7 % 6,3 % 23 % Viborg Amt 7,5 % 7,2 % 8,0 % 36 % 6,3 % 3,6 % 3,4 % 28 % Nordjyllands Amt 5,7 % 7,8 % 8,8 % 34 % 5,8 % 5,8 % 4,9 % 27 % Kilde: Danmarks Statistik Source: Statistics Denmark Fordelingen af socialgrupper i amterne. Rød = signifi kant lavere end landsgennemsnit. Blå = signifi kant højere en landsgennemsnit. Distribution of Social Classes in Danish Counties. Red = signifi cent lover than national mean. Blue = signifi cent higher than national mean HjerteStatistik / Heart Statistics

21 Befolkningen, år, i forhold til højeste gennemførte uddannelse fordelt på køn. Absolutte tal og procent i The distribution of the population years of age by highest educational level and gender. Number and pct. in Tabel klasse Basic school Gymnasial uddannelse Upper secondary school Erhvervsfaglig uddannelse Vocational education Kortere videregående uddannelse Short-cycle higher education Mellemlang videregående uddannelse Mediumcycle higher education Langvarig videregående uddannelse Long-cycle higher education Uddannelse uoplyst Education unknown I alt Total Begge køn Both gender Mænd male Kvinder female Begge køn i % Both gender in pct. Mænd i % male in pct. Kvinder i % Female in pct % 8,8 % 37 % 4,2 % 13 % 5,4 % 2,7 % 100 % 27 % 8,0 % 41 % 4,6 % 10 % 6,6 % 2,8 % 100 % 31 % 9,5 % 33 % 3,8 % 16 % 4,3 % 2,6 % 100 % Kilde: Danmarks Statistik Source: Statistics Denmark Sociale faktorer og hjerte-karsygdomme / Theme af the year - 19