Godkendelsesrapport Privat alkoholbehandlingssted

Transkript

1 Godkendelsesrapport Privat alkoholbehandlingssted Praktiske oplysninger Godkendelsesrapporten er et resultat af de oplysninger tilsynet har fået gennem interview og dokumenter, og danner grundlaget for tilsynets vurdering af, om tilbuddet samlet opfylder betingelserne for godkendelse jf. Frederikssund Kommunes Retningslinjer for godkendelse af private alkoholbehandlingstilbud, Sundhedsstyrelsens retningslinjer for kommunal godkendelse af alkoholbehandlingssteder, 2011 samt Bekendtgørelse om Tilbudsportalen, af , nr Organisation og ledelse Tilbuddets navn Russtop Adresse Jernbanegade 15, 1. sal, 3600 Frederikssund Juridisk grundlag Sundhedslovens 141 Ejerform og ejer Iværksættervirksomhed (IVS) Kontaktoplysninger Russtop (IVS) Kontaktperson Zita Jesse Tlf.: Hjemmeside: Leders navn og kontaktoplysninger Zita Jesse Mail: Mobil: Målgruppe Tilbuddet retter sig mod voksne mennesker med alkoholmisbrug, som ikke samtidig har andre typer af misbrug. Der er tale om borgere, der har et tydeligt, længerevarende misbrug. Tilbuddet henvender sig primært til mennesker i job eller under uddannelse, eller mennesker, som på grund af alkoholisme eller anden årsag er blevet arbejdsløse, sygemeldt eller på grund af modløshed ikke længere er aktive. Der arbejdes med mennesker, der endnu har en del ressourcer. De skal være motiveret for at arbejde intensivt med deres problemstillinger. 1

2 Dobbelt belastede borgere kan have mere komplekse problemstillinger, som kan give længere behandlingsforløb, i tæt samarbejde med fx psykiater. Aldersgruppe Antal behandlingspladser Tilbuddet henvender sig til borgere i alderen fra 25 til 70 år. Udgangspunktet for valg af 25 år som nedre aldersgrænse er, at man ifølge ansøger kan udelukke de høje forbrug af alkohol, som en del af en personlig afprøvning af grænser eller som en del af en given kultur. Tilbuddet kan behandle op til 10 brugere samt familiebehandling for én pårørende og to børn (14 år +) pr. bruger. Der kan mod betaling tilmeldes flere familiemedlemmer. Normering 1 leder/misbrugsbehandler, 37 timer pr. uge. 1 misbrugsbehandler, 25 timer pr. uge (efter behov) 1 læge, 6 timer pr. uge. 1 sekretær, 6 timer pr. uge. 1 assistent (bogføring/regnskab), 3 timer pr. uge (ekstern ydelse) 1 assistent, rengøring, 4 timer pr. uge (ekstern ydelse) Åbningstid Der vil være tale om en fleksibel åbningstid i tidsrummet , efter behov. Etableringsår 2014 Fysiske rammer Stedets indretning/faciliteter Behandlingstilbuddet er fysisk placeret i et lokalefællesskab med en almen lægepraksis og en specialpædagogisk konsulent. Tilbuddet vil i dagtimerne råde over et til to lokaler og tilhørende fælles faciliteter som venteværelse og toilet. Det ene af lokalerne kan der delvis rådes over. I aftentimerne vil tilbuddet kunne råde fuldt over to lokaler samt med fordel kunne gøre brug af et stort venteværelse. Ansøger lægger vægt på, at de fysiske rammer er hyggelige og imødekommende, og således at brugeren føler sig godt tilpas. Lokalerne fremtræder velegnede til formålet, men vurderes pladsmæssigt at være i underkanten ved fuld belægning. Ansøger er klar over denne udfordring og vil søge andre lokaler i takt med at virksomheden vokser. Handicaptilgængelighed Tilbuddets placering på 1. sal gør, at tilbuddet ikke er tilgængeligt for borgere med et fysisk handicap. 2

3 Faciliteter til familier med børn Tilbuddet har ikke særlige faciliteter til familier med børn. Kompetencer Leder/misbrugsbehandler Lægelige kompetencer Zita Jesse Sundhedsfaglig uddannelse som plejehjemsassistent. Har arbejdet inden for sundhedssektoren siden 1992, og i 15 år som personaleleder. Uddannet i 2012 som Danich Addiction Counselor (DAC). Eksamen i fysiurgisk massage og NADA behandling. Erfaringer i arbejdet med mennesker med dobbeltdiagnose i bl.a. socialpsykiatrien og har erfaringer med misbrugsbehandlingen inden for døgnbehandling og kriminalforsorgen. Mads Tandrup Speciallæge i almen medicin. Ca. 7 års erfaring som ledende læge på Kongens Ø, døgnbehandling for stofmisbrugere. Har meget omfattende erfaring i arbejdet med behandling af svært belastede misbrugere. Herunder med behandling indenfor fængselsvæsnet og socialpsykiatrien. Stedet har et tæt samarbejde med lægepraksis i Frederikssund. Samarbejde med den regionale psykiatriske behandling, herunder almen praksis i.f.m. psykiatrisk komorbiditet Vigtigt at få afklaret den enkeltes almene somatiske tilstand. Stedets læge vil lave en grundig undersøgelse ved starten af et behandlingsforløb, og vil søge afklaringer og evt. henvise til yderligere behandling. Samarbejde med det regionale sundhedsvæsen i.f.m. alkoholrelaterede somatiske sygdomme og øvrige somatiske sygdomme Stedet vil samarbejde med øvrige behandlingssteder, som der kan henvises til, hvis brugeren ikke hører under stedets målgruppe. Kompetenceudvikling Supervision Tilknyttede konsulenter Tilbuddet vil holde sig fagligt orienteret om hvad der sker inden for behandlingen af alkoholisme gennem misbrugsportalen, ved hjælp af forskellige tidsskrifter og ved relevante kurser inden for området, fx hos CENAPS ApS/v Steffen Pedersen. Tilbuddet vil lave en skriftlig aftale om supervision med en af specialisterne på området. Aftalen vil omfatte mindst én individuel supervision om måneden, og en fælles supervision hver anden måned. Psykiater, familierådgiver 3

4 Værdigrundlag og målsætning Værdier, der har størst betydning i arbejdet En central værdi i behandlingsarbejdet er, at møde mennesket, hvor det er, og med udgangspunkt i det problemkompleks som brugeren udtrykker. Brugeren skal ikke passe ind i bestemte behandlingsmetoder. Metoderne tilpasses brugeren. Målsætninger for tilbuddet De overordnede mål for behandlingen er: At brugeren bliver ædru At brugeren bliver hovedaktør i og tager ansvar for eget liv, fysisk, psykisk og socialt At brugeren bliver bevidst om at alkoholisme er en sygdom, den kan ikke helbredes, men den kan håndteres At brugeren får en grundig viden om alkoholisme At brugeren får redskaber til at opnå ædruelighed på daglig basis At brugeren få en viden om individuelle advarselssignaler og højrisiko situationer i forhold til tilbagefaldsforebyggelse At brugeren bliver i stand til følelsesmæssigt at håndtere livet på livets præmisser uden brug af alkohol Ydelser i tilbuddet Ydelser i tilbuddet Farmakologisk behandling Ambulant behandling Undervisning Familiebehandling De anvendte behandlingsmetoder i forhold til den/de specifikke målgrupper Medicinsk behandling afrusning og abstinensbehandling Tilbuddet behandler ikke brugere i den akutte fase med voldsomme abstinenser. Her henvises til anden behandling. Kan efterfølgende fortsætte nedtrapningen. Den milde abstinens kræver ikke nødvendigvis medicinal behandling. Der kan anbefales rigeligt med væske og lettere smertestillende medicin for hovedpine. Den moderate abstinens kræver medicinsk behandling. Dette varetages dels på behandlingsstedet eller ved hjemmebesøg. Den medicinske behandling vil foregå ved hjælp af benzodiazepiner som er den bedst dokumenterede medikamentgruppe til behandling af både milde og mere alvorlige abstinenser. Behandlingen skal være så kort som muligt, da denne gruppe af medicin 4

5 er meget afhængighedsskabende. Alternativt kan der være tale om behandling af lettere abstinenssymptomer med Gabapentin. Såfremt behandlingsstedet vurderer, at de ikke på forsvarlig vis kan nedtrappe brugeren, vil denne blive henvist til psykiatrisk skadestue eller andet behandlingssted. Medicinudlevering Der vil være udlevering af medicin dagligt fra kl i behandlingstilbuddet. Brugeren vil kunne blive tilset af lægen. Medicinen udleveres af leder/misbrugsbehandler. Medicin vil ligeledes kunne uddeles efter aftale med brugere, så det passer ind i brugerens hverdag. Lægen har mulighed for at komme på hjemmebesøg, hvis brugeren har det dårligt. Dette kan ske ved telefonisk henvendelse til behandlingstilbuddet. Referenceramme(r) i forhold til de valgte behandlingsmetoder Behandlingsmodellen er eklektisk (sammensat). Den kan ikke beskrives som en retning, men som en samlebetegnelse for de indsatser der ikke bruger én bestemt model, men som sammensætter forskellige metoder og ydelser, tilpasset den enkelte bruger. Den eklektiske model dækker over en kombination af flere kendte metoder. Den eklektiske model bygger på formodningen om, at ingen forhold gælder for alle situationer og personer. Den enkelte bruger er unik og skal tilbydes individuel behandling, der løbende justeres i takt med personens udvikling. Der vil løbende blive evalueret på metoder, opgaver og undervisning der anvendes i behandlingen. Behandlingsmetoder Forud for behandlingen er det vigtigt af få fastslået, at der ikke er en dokumenteret diagnose, der står i vejen for at gennemføre en alkoholbehandling. Udover den medicinske behandling benyttes flere veldokumenterede terapeutiske metoder i alkoholbehandlingen: 12-trinsmetoden (modellen anvendes delvis) Kognitiv adfærdsterapi Motiverende samtaler Mindfullness og meditation NADA-behandling (øreakupunktur) I behandlingen af den enkelte bruger anvendes de forskellige behandlings- 5

6 metoder enten enkeltvis eller i kombination. 12-trinsmetoden En metode der anvendes mange steder. Trinene bruges et ad gangen, og perspektivet i denne metode er total afholdenhed. De bedste elementer fra metoden anvendes. I og under behandlingen arbejdes der således primært med de 4 første trin. Ifølge Statens Institut for Folkesundhed er der middel dokumentation for behandlingseffekt. Kognitiv adfærdsterapi Metoden er en løsningsfokuseret behandlingsform. Enhver form for adfærd antages at være indlært som følge af miljøets påvirkninger. Behandlingstilgangen tager udgangspunkt i, at følelser, tanker og handlinger hænger uløseligt sammen. Tilgangen er, at al adfærd betragtes som indlært, og at al adfærd kan erstattes af nye adfærdsformer. Følelser og adfærd ses som afhængige af tanker, og de kan derfor påvirkes ved at man tænker på anden måde. Perspektivet er fremadrettet, hvor bruger og behandler arbejder sig fremad, og tager en udfordring ad gangen. Fokus vil være på, at klare en udfordring ad gangen uden alkohol. Det er først og fremmest her og nu situationen, der behandles. Ifølge Statens Institut for Folkesundhed er der god dokumentation for behandlingseffekt. Den motiverende samtale Den motiverende samtale er en evidensbaseret samtalemetode. Den motiverende samtale har fokus på at finde ressourcer til forandring hos brugeren og støtte dennes indre motivation. Det er behandlerens rolle at være lyttende, og anvende åbne spørgsmål og spejling som metode. Metoden er personorienteret, hvilket betyder, at det er brugerens syn på sin situation og livsstil som er i fokus under samtalen. En grundantagelse i samtalemetoden er, at det er via arbejdet med at belyse ambivalens, at der skabes rum for et ønske om forandring. Samtalemetoden har fokus på: at finde ressourcer til forandring hos brugeren (indre motivation) at tage udgangspunkt i brugerens egne holdninger, overvejelser og præferencer at undgå konfrontation og modstand i samtalen at frigøre borgeren nok fra ambivalens til at kunne påbegynde en forandringsproces at anerkende borgerens ret til selvbestemmelse 6

7 at starte tanker om, at forandring er mulig Ifølge Statens Institut for Folkesundhed er der god dokumentation for behandlingseffekt. Meditation Brugeren kan ofte føle alting stærkt, fordi han ikke længere er bedøvet med alkohol. Her kan meditation tilbydes for at komme i kontakt med kroppen og følelserne. Meditation tilbydes som en understøttende metode til den øvrige behandling. Meditationen kan for brugeren bl.a. betyde: At der kan blive mere styr på tankerne At der er mindre stress og uro i kroppen At blive bedre til at få løst arbejdsopgaver mere effektivt Brugeren vil ligeledes kunne henvises til meditationskurser mv. NADA behandling (øreakupunktur) Øre akupunktur (NADA) anvendes i alle faser af misbruget. Behandlingen kan både anvendes under abstinensfasen og senere i resocialiseringsforløbet. NADA bruges både til at behandle akutte symptomer og forhindre tilbagefald i forbindelse med efterbehandling. NADA-behandlingen er ifølge behandlingsstedet en metode, som eksempelvis kan anvendes: Når verbal intervention ikke er mulig Ved behov for at dæmpe angst, depressive symptomer og søvnforstyrrelser Ved behov for at dæmpe abstinenssymptomer Som et supplement til terapeutisk arbejde Ifølge Statens Institut for Folkesundhed er der ringe dokumentation for behandlingseffekt. Egenomsorg I behandlingstilbuddet vil der være fokus på brugeren egenomsorg. Egenomsorg omfatter bl.a. faste måltider, gode kostvanter, søvn, personlig pleje og motion. Det handler ligeledes om ikke at have for mange bolde i luften, at lære egne grænser at kende, at kunne sige fra i forhold til job/uddannelse, familie, venner mv. Der vil være fokus på, at støtte brugeren i at skabe en enkelt og overskuelig hverdagsstruktur, der minimerer risikoen for stress. Brugeren tilbydes konkret rådgivning og vejledning i forhold til gode søvnmønstre, sund kost, forskellige former for motion mv. Har brugeren specielle behov i forhold til vægt, henvises til specialister på området. Selvhjælpsgrupper Behandlingsstedet anbefaler brugere og pårørende til at deltage i 7

8 selvhjælpsgrupper. Brugerne vil blive opfordret til at gå i AA (Anonyme Alkoholikere) for at møde andre alkoholikere, da det er stedets erfaring, at det er en god kombination med behandlingen. Her kan brugeren møde andre mennesker med samme problem og møde andre, der har klaret mange år, uden at indtage alkohol. Dette kan give håb, og det kan give brugeren energi og en tro på der er et almindeligt liv uden brug af alkohol. Voksne børn af alkoholikere opfordres til at deltage i møder i ACA (Adult Children of Alcoholicis) som er et fællesskab for voksne børn af alkoholikere. Selvhjælpsgruppen deler erfaring, styrke, håb og kærlighed for at blive raske efter følgerne af at være vokset op i et alkoholisk hjem. ACA arbejder efter en 12-trinsmodel som er tilpasset målgruppen. Al-Anon er et fællesskab af slægtninge og venner til alkoholikere. De deler erfaring, styrke og håb for at blive bedre til at takle deres liv og problemer. Alateen er et fællesskab for teenagere, hvis liv er påvirket af, at en anden drikker. Formålet med selvhjælpsgruppen er at de unge kan mødes for at dele erfaring, styrke og håb med hinanden, diskutere deres problemer, opmuntre hinanden, lærere at metoder til at klare deres problemer mv. Undervisning Gennem behandlingsforløbet er der løbende undervisning, hvor klienten får konkret viden om temaer som fx: Rusmidlernes kemi Forebyggelse af tilbagefald Hvordan afhængighed påvirker familiemønstre Selvhjælpsgrupperne m.m. Hvorfor bliver nogle alkoholikere, arv miljø og genetik Medafhængighed Dysfunktionelle familier Forskellige former for misbrug Udviklingen i alkoholisme generelt bl.a. baseret på Jellinek-kurven, der beskriver alkoholismens udvikling Craig Nakkens teori om den afhængige personlighed Motion som terapiform Kostens betydning Afslapningsteknikker, meditation Undervisningen vil foregå primært i grupper, og i aftentimerne, som et supplement til den individuelle behandling. Da behandlingsstedet tager brugere ind løbende, vil brugerne være forskellige steder i deres behandlingsforløb, hvilket ses som en styrke. Brugerne kan se andres udvikling og de kan finde 8

9 et håb for at deres behandling vil lykkes. Brugere der har været i behandling i en længere periode kan se deres egen udvikling og der kan være motiverende og fastholde dem i deres egen udvikling. Der vil blive krav om, at klienten skal lave hjemmearbejde, fx i form en af en følelsesdagbog. Herudover stilles krav om læsning af litteratur og løsning af konkrete opgaver. Undervisningen vil blive varetaget af misbrugsbehandlerne. Behandlingen fordelt mellem individuelt tilbud og gruppetilbud Hovedvægten i behandlingen er det individuelle tilbud. Baggrunden herfor er ønsket om at tilbyde et intensivt behandlingsforløb og et ønske om at være et brobyggende alternativ, der støtter borgeren i, både at få overblik og få handlet i forhold til borgerens kommune og andre relevante myndigheder. Ansøgers erfaring er, at det manglende overblik omkring sin samlede livssituation er med til at fastholde borgeren i afhængighed. Vægtningen af det individuelle behandlingstilbud knytter sig ligeledes til erfaringer der peger på, at miljøet generelt har stor indflydelse på at stabilisere eller destabilisere behandlingen. Familieorienteret alkoholbehandling Familiesamtaler og temaaftner for nærmeste pårørende indgår som en del af de ydelser, der indgår i tilbuddet, og er uden ekstra beregning for én voksen og to børn. Der vil være tale om et tilbud der omfatter 6 foredrag og 4 samtaler under eller i forbindelse med en brugers behandling. Der er tale om et løbende familiebehandlingstilbud, som vil foregå en ugentlig aften. Der er tale om et frivilligt tilbud til familien. På temaaftnerne vil der være fokus på, hvad det betyder at være medafhængig. Temaaftnerne vil lægge op til dialog. Eksempler på emner vil være: Hvad er det at være medafhængig Hvad er alkoholisme Hvordan stopper man alkoholisme Hvordan passer den medafhængige på sig selv Familierne tilbydes samtaler enkeltvis eller i fællesskab med andre familier, efter behov, og ud fra en faglig vurdering. Familiebehandling, tilkøbsydelser Udover de samtaler som indgår som en del af primærforløbet, tilbydes familiebehandling som en særskilt ydelse. Der kan fx være tale om: 9

10 Deltagelse i temaaftner og samtaler Deltagelse i temaaftner Deltagelse i samtaler Tilbuddet henvender sig både til pårørende, hvor et familiemedlem er i behandling og til pårørende, hvor familiemedlemmet ikke er i behandling. Hvis brugeren har børn vil det være vigtigt at samarbejde med brugerens kommune, da børn kan være meget påvirket af forældrenes alkoholisme. Der tilbydes ikke behandling til børn. Ansøger vil samarbejde med kommunen og henviser om nødvendigt til specialister på børneområdet. Målet med familiebehandlingen er bl.a.: At familien fralægger sig ansvaret for alkoholikeren At familien tager ansvar for eget liv At familien bliver åbne og tager afstand fra tidligere dysfunktioner At familien holder op med at beskytte, lyve og holder med at hjælpe alkoholikeren Det har stor betydning for behandlingen af alkoholikeren, at der tilbydes et sideløbende behandlingsforløb for familien. Der er dokumentation for, at der kan ses en positiv effekt på familien ved deltagelse i familiebehandling, også i tilfælde hvor brugeren ikke gennemfører et behandlingsforløb. Hos familier med en aktiv alkoholiker, kan der forekomme en række problemstillinger, som der bør arbejdes med i familiebehandlingen. Som eksempler kan nævnes: Grundværdier i familien ændres Ægtefælle og børn benægter problemet Familien begynder ubevidst at lyve for omgivelserne Familien fyldes med vrede, sorg og skam Ægtefælle kan blive deprimeret Familien bliver stresset Børnene mistrives (svært ved at passe skole, svært ved at få venner, omsorgssvigt, påtager sig voksen ansvar mv.) Behandlingsmetoden i familiebehandlingen er den motiverende samtale (se ovenfor). Tilrettelæggelse af behandlingsindsatsen Forudsætninger Det er en forudsætning for behandlingen, at borgeren er motiveret for at tage ansvar for sin egen situation, og har et ønske om at ændre tidligere mønstre. Det er vigtigt, at borgeren er ærlig, og med tiden forholder sig til livet, som det er her og nu og det er vigtigt at give plads til forandring. Det er essentielt for behandlingen at borgeren oplever at blive lyttet til. At borgeren føler sig velkommen, således at der kan opbygges en relation til behandleren. 10

11 Behandlingens forskellige faser Afklaring/visitation Ved første henvendelse: Uformel samtale med misbrugsbehandler, hvor der orienteres om behandlingstilbuddet, og de forventninger tilbuddet har til brugeren Såfremt brugeren hører til målgruppen undersøges brugeren grundigt af lægen, herunder om der er særlige forhold, der skal være særlig opmærksomhed på, fx depression eller anden psykiatrisk diagnose Hvis der er eller har været kontakt til det psykiatriske system vil lægen bede om tilladelse til at indhente lægelig anamnese og herefter tage kontakt til pågældende behandler. Lægen vurderer om stedet kan behandle brugeren på forsvarlig måde i forhold til den helbredsmæssige tilstand og sende relevant dokumentation til egen læge mv. Der vil ske en lægelig vurdering af, om brugeren kan klare en aftrapning, hvis dette er nødvendig (stedet vil primært kunne nedtrappe klienter med milde og moderate abstinenser). Borgeren skal være afklaret med, at behandlingsstedet skal have et samarbejde med kommunen, som formodentlig vil tilbyde borgeren en handleplan, og at behandlingsstedet løbende vil sende en statusrapport til kommunen. Der lægges op til statusmøder med brugerens kommune hver 3. måned. I starten af behandlingen en tættere kontakt. I afklaringsfasen vil det ligeledes blive vurderet om borgeren er motiveret for at arbejde aktivt med egen behandling. I afklaringsfasen vil den samlede vurdering blive foretaget i samråd med øvrige samarbejdsparter, fx borgerens egen læge, speciallæge, netværk mv. for at sikre, at borgeren kan gennemføre behandlingen under de bedste forudsætninger. Forbehandlingen Forbehandlingen har til formål at undersøge, hvor langt brugeren er ude i sit alkoholforbrug. Dette vurderes på baggrund af: hvor længe brugeren har drukket Hvor meget brugeren har indtaget Hvilke tab brugeren har lidt på grund af misbruget (fx tab af job, uddannelse, tab af familie, venner) I forbehandlingen vil der ligeledes være fokus på brugerens forventninger til behandlingen. Der vil blive arbejdet med emner som benægtelse, dårlig samvittighed og ærlighed. Basisbehandlingen Denne fase i behandlingen handler om at løse her og nu udfordringer i forhold til, hvad brugeren kan gør for ikke at bruge alkohol. Der vil blive arbejdet med, hvordan brugeren kan ændre adfærdsmønster hen imod en ny livsstil, fx i forhold til kost, motion og søvn. I denne fase vil tilbagefaldssymptomer også blive berørt. 11

12 Stabiliseringsfasen/Helbredelsesfasen Stabiliseringsfasen bruges til at afprøve nye mønstre, et almindeligt liv uden alkohol i hverdagen, og hvad den måtte byde på. Emner som frygt, usikkerhed og tvivl er ofte dominerende i denne fase. Emnerne berøres når det er relevant i forhold til den enkelte brugeres problemstillinger. I denne fase anbefales aldrig at brugeren laver væsentlige ændringer i sit liv. Stabiliteten er en af grundstenen i et liv uden alkohol. Efterbehandling Efterbehandlingen vil primært handle om, hvordan brugeren har det her og nu. Hvad er svært og hvad er en udfordring. Der kan komme nye problemstillinger eller der kan være emner, som brugeren har brug for at gennemgå endnu en gang. Tilbagefaldsforebyggende behandling Tilbagefaldsbehandling er for brugere, der har drukket efter endt behandling. Der kan både være tale om brugere, der har fulgt et behandlingsforløb i tilbuddet eller brugere der har haft sit behandlingsforløb i et andet tilbud. Tilbagefaldsforebyggende behandling skræddersyes til den enkelte bruger. Tilbagefald er en kompliceret proces, der går ud på at håndtere senabstinenser, og blive opmærksom på de biologiske, sociale og psykiske ødelæggelser, som er nogle af følgerne af et misbrug. Der skal arbejdes med de tidligere faser i behandlingen. Nogle kan have brug for en opfriskning, og andre kan have brug for endnu en fuld behandling. Hovedvægten i behandlingen har fokus på de indre dysfunktioner, fx forringelse af tankevirksomhed, afstumpning af følelser, og hukommelsesproblemer. De ydre dysfunktioner, som benægtelse kan ligeledes vende tilbage. Her handler det om at sætte ind så hurtigt som muligt, og sammen med brugeren at klarlægge, hvad skete der og hvorfor. Er der særlige forhold, der skal tages hånd om, og hvordan finder klienten tilbage til et liv uden alkohol. Behandlingens varighed, intensitet og organisering I behandlingsforløbet indgår ca. 3 samtaler pr. uge i grundforløb samt et aftenforedrag. Et samtaleforløb strækker sig fra ½ til 1 timer pr. gang. Behandlingsforløbet er primært tilrettelagt som et individuelt behandlingsforløb kombineret med undervisning, som foregår i hold/grupper. Behandlingen er tilrettelagt i en række behandlingsfaser. Kriteriet for valg af behandlingsmetoder og understøttende metoder tager sit afsæt i en eklektisk behandlingsmodel. 12

13 Der tilbydes familierådgivning og familiebehandling. Tilbud og omfang vurderes ud fra et individuelt skøn. Det egentlige behandlingsforløb starter når brugeren er nedtrappet. Opfølgning, dokumentatation og kvalitetsudvikling Faglig konference Mindst én gang om ugen vil læge og misbrugsbehandlere drøfte behandlingen af brugerne. Herefter fordeles og koordineres opgaverne i forhold til den enkelte bruger. Behandlingsplan Der udarbejdes behandlingsplan for den enkelte bruger. Denne justeres og tilpasses under hele forløbet. Journal Ved aftale om behandling vil der blive oprettet en journal. Der vil løbende blive ført journal. Journalen skal dokumentere behandlingsforløbet og klientens respons på behandlingen. Journalen vil indeholde både de lægefaglige oplysninger og oplysninger om, hvor brugeren er i behandlingsforløbet, hvordan der arbejdes terapeutisk med brugeren og dennes familie, hvordan brugeren passer behandlingen mv. Journalen vil blive opdateret løbende efter hver session og ugentligt efter hver konference. Journalen føres af den relevante medarbejder. Brugeren vil blive orienteret om dokumentationen. Der udpeges en kontaktperson, der følger brugeren gennem behandlingen, og som er ansvarlig for kontakt til familie og øvrige samarbejdspartnere. Samarbejdsaftale med kommune Kommunen vil blive kontaktet telefonisk med henblik på en samarbejdsaftale og relevante oplysninger vil blive sendt til kommunen. Aktindsigt Brugerens egen læge og/eller speciallæge kontaktes med anmodning om aktindsigt. Samarbejdsrelationer Det offentlige Russtop alkoholbehandling samarbejder tæt med den enkelte klients sagsbehandler i forhold til handleplan m.m., egen læge og den nære familie, i samråd med brugeren. Arbejdsplads/uddannelsessted Der samarbejdes med arbejdsplads eller uddannelsessted omkring tilrettelæggelse af tilbagevenden til jobbet/uddannelse, ligesom der samarbejdes med eksterne samarbejdspartnere fx 13

14 diætist, psykolog eller psykiater, hvor dette er nødvendigt. Brugeren skal være motiveret til at holde fokus på sin behandling. Dette kræver mange ressourcer. Selv om brugeren ikke skal være i behandling hele dagen er det stedets erfaring, at brugerens overskud ikke rækker til ret meget andet end behandlingen. Brugeren skal derfor være klar til at inddrage arbejdsgiver og kommune, således at brugeren kan få mulighed for helt eller delvis at holde fokus på sin behandling. Der vil være tale om en periode. Brugeren kan have behov for at være helt eller delvis sygemeldt i en periode fra 1-4 måneder. Åbenhed er vigtig for at fastholde brugeren og bevare tilknytningen til arbejdsplads/uddannelse. I et typisk behandlingsforløb samarbejdes med brugerens arbejdsgiver, fagforening, socialrådgiver, socialpsykiatri, skoler, egen læge, psykiater. Relation til familien Hvis brugeren har børn vil det være vigtigt at samarbejde med det offentlige system, da børn kan være meget påvirket af forælderens alkoholisme. Der tilbydes ikke behandling til børn. Vi vil samarbejde med kommunen og henviser om nødvendigt til specialister på børneområdet. Det er vigtigt, at der holdes fokus på brugerens problemstilling, men behandlingsstedet vil være meget opmærksomme på at familien også får hjælp, eller at den i hvert tilfælde for muligheden/tilbuddet. Selvhjælpsgrupper Brugerne opfordres til at gå i AA for at møde andre alkoholikere. Det er behandlingsstedets erfaring, at det er en god kombination med behandlingen. Her kan brugeren møde andre mennesker med samme problem og møde andre, der har klaret mange ar uden at indtage alkohol. Dette kan give håb, og det kan give brugeren energi og tro på, at der er et almindeligt liv uden brug af alkohol. Pårørende opfordres til at deltage i møder i: ACA som er et fællesskab for voksne børn af misbrugere. AI Anon som er et fællesskab for pårørende til misbrugere Alateen som er et fællesskab for teenagere af misbrugere Økonomi Budgetforudsætninger Budget Se vedlagte bilag. 14

15 Takster for ydelser Screening: kr. Motivations- og primærforløb, pr. mdr.: kr. Individuelle samtaler, pr. time: 800 kr. Familierådgivning: kr. Familiebehandling: kr. Tilbagefaldsbehandling: kr. Frederikssund Kommune Den