Kallsbok for Vågå prestegjeld (utdrag)

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kallsbok for Vågå prestegjeld 1722-1822 (utdrag)"

Transkript

1 Kallsbok for Vågå prestegjeld 7- (utdrag) Transkripsjon og redigering: Ivar Teigum assistert av Aud Sandbu. Sokneprestens kallsbok var ein protokoll der prestane skreiv inn diverse opplysningar til orientering for biskop, prost og etterkomarar i kallet. Den eldste kallsboka for Vågå prestegjeld, som omfatta sokna Vågå, Sel og Heidal, startar i 7 da Anders Munch vart kalla til sokneprest. Boka har innføringar fram til. Utdraget som følgjer, går i hovudsak fram til 750-talet, men går lenger der notatar har vore førte inn på ledige plassar og sider framme i boka. Anders Munch var sokneprest i Vågå prestegjeld frå 7 til han døydde under eit opphald i Christiania i 77. I kallsboka er dei første 5 sidene, folio a-0a, frå hans tid. Statsarkivet i Hamar (SAIH). Geistlege arkiv, Oppland, Vågå sokneprestembete; enkeltsaker nr. : Kallsbok for Vågå prestegjeld, kopibok for innkomande brev 7- Soknepresten i Vågå prestegjeld, Anders Munch, startar med eit oversyn over inntektene i kallet og av prestegarden. Matrikkelskylda som dei årlege avgiftene frå embetet sine gardar kringom i prestegjeldet var tufta på, utgjorde 4 huder og 6 skinn. Sjølve prestegarden utgjorde fire huder (). Den årlege tienda låg på ein tidel av produksjonen i prestegjeldet, og var først og fremst levert som tønner korn (9,4 liter), men også som småtiend betalt med pengar eller ost (-). Dei som gjekk til altars, gav sauer i offerskjeppa. Men ikkje alle gjekk til altars sjølv om det fanst pålegg i lova om det (4-5). Presten skulle ha eit gebyr ved barnedåp, giftarmål og gravferd (6-). Av ei samla inntekt på litt over riksdaler meiner presten at om lag 00 riksdaler går med til forbruk og drift av prestegarden, underbruket Søre Sunde og engelandet Strand. Den lokale kyrkja hadde sin eigen rekneskap. Eit oversyn over dei løpande utgiftene, finst på folio 9a. Folio a Waage Præstegields Visse og uvisse Indkomster bestaaer udi efterfølgende.. Jordegods 4 Huuder og 6 Skind hvoraf oppe= =bærges Landskyld efter Loven brugelig og vedlagt 60 rdr o 7 s. Tienden er udi dette Kald uvist da Mand i somme Aar ikke har haft 70 Tønder til Indtægt, kand ellers i beste Aaringer indbringe 0 Tønder Byg, og i middelmaadige som Jefnlig indfalder 90 til 00 tønder, beregnet til 6 Ort Tønden efter Kornets befin= =dende bonite som anslaaes til Smaa Tienden kand Aarlig tendere i Penge eller valuta 6 Derved forstaaes allene Ost, thi Hamp aulis sielden i dette Sogn Hvorfore deraf ey nydes noget regneværdig. -

2 4. J Stæden for Offer Skieppen svares af Heele Sognet 70 Sover a o s belø= =ber sig til Offeret anlangende kand ikke bereg= nes Aarligen for høyere end 45 Thi u=anseet at Loven befaler en= =hver som gaar til Guds Bord at offre, befindes det dog at neppe den 0de Deel af Allmuen sig fremstiller. - Folio b 6. Børne Daab betales her 6 s. for, deslige= =ste Quindernes introduction efter Barsel Sengen 6 s. og kand saadane Forretninger indfalde fra 40 til 50 gan= =ge om aaret og præter propter anslaaes for 4 7. Af Brudefolch Aarlig at beregne fra til 4 Par med offer og alt 0. Liig kand forefalde fra 0 til 0, der= =af betales for hver Liig Prædichen ort 6 s. og om meere nydes af sam= =mes godhed, nydest offteste min= dre og til intet formedelst an= dres fattigdomb, saa de Accidentier kand beregnes ikke over Beløber til Rdl 7 Paa Præstegaarden og dessen pertinentier som bestaaer af Sunde og af et Engeland kal= =des Stranden, kand med god forsyn fødes 40 Stk fæe 50 faar, desligeste fra til 0 hæste. Dog kand Præstegaarden alligevel ikke i de beste Aaringer kaste saa meget af sig, at Domstiqverne kand fødes, end sige lønnes og klædes deraf med mindre Tienden mee= =re end de / Deel maa tilskydes, og derfor i Henseende til dessens vedlige Holder Huu= =sers og Jorders regnes meere til Udgift end til Indtægt, endelig naar mand fradrager den Aarlige Præsteskat Folio 4a og Consumption som tilsammen Beløber sig at jeg ikke skal nefne de extra Ordinaire paabu[d] fra hvilke jeg i de Aar har betient dette Kald ved mig neppe Et Aar frie, holder ieg for at dette Kald kunde beregnes for en 00 Rigsdr Aarlig importance, som saaleedis i allerunder= danigste [hørsom]hed efter Deris Kongl. Majts

3 Allernaadigste Villie under Dato 0 Novembs og var høygunstige Hr. Biskops høiædle og høi= ærværdige Magr. Peder Herslebs høy Respctive Ordre Datteret 5 Decembs 7: ydmygst ef= terleves, hermed underskrives af Anders Munch, Under punkt held Anders Munch fram med eit oversyn over kallet, sokna og presterekkja, gardtalet og gardar under presteembetet, det såkalla mensalgodset eller det benefiserte godset. Inventaret i dei tre kyrkjene i Vågå, Sel og Heidal blir opprekna, like eins messehald og overhøyringar. Frå punkt 4 viser han til skinnbrev på garden Sandbu frå tidleg på 400-talet, og til gardpartar i ottadalsbygdene som låg under kyrkja, målte i huder og skinn. Presten opplyser talet på dei som plikta å gå til altars i dei tre sokna. På viktige område under embetet noterer presten ein stor mangel på dokumentasjon frå forgjengarane. Punkta 0- inneheld ein sekvens med segnkrinsen kring Riddarspranget, og ei stutt tilvising om hendingane ved Kringane i Sel i 6. Waage Hoved Sogn har de Annexer, Nemlig Sæll og Hedalen, udi den største Deel af Kaldet fryser Kornet jefnlig, saasom det græn= ser til Fields. Det ligger paa den Vestre Side til Lom, paa den Nørdre til Læssøe, paa den Østre til Froen, og paa den Søndre til Walders, det Strecher sig udi Lengden 4 Miil til hver Annex falder fra Hoved Sognet Miil og fast den Vanskeligste og farlig vey som findes udi dette Stift ved Sælls Annex lig= ger en Bøigd som kaldes Breden Bøigden hvilken Alternerer hver Andet til Froen med Tienden, men har deres Kirke og gravstæd Paa Sæll; udi Hedalen Annex ligger ogsa[a] Folio 4b Tvænde gaarder som efter gl folches sigende for omtrent 60 Aar siden skal være kommen under Froen. - Series Pastoru m Magr Tosten 54 E. Jacob Lauritsen 56 Hr Lars Pedersen 50 Hr Christopher Erichsen Hr Erich Christophersen Hr Christen Muhle 64 Hr Friedrich Glostrup 640 Hr Eggert Stockfleth 66 Hr Henning Munch 6 Hr Friedrich Gruner 697 blev forfløttet Hr Willum Dop 700 til Laurvig 700

4 Hr Anders Munch 7 Døde Aug 77 Her er Decimantes, 55 fulde Gaarde, 55 halve Gaarde, 70 Ødegaarde, 0 Huus Mands Pladser. - 4 Præstegaarden med dessen Pertinentier som bestaaer af Sunde og et Engeland kal= des Stranden, kand med god forsyn fødes 0 a 40 stk Fæe, 50 Faar. Desligeste Hæste. Der kans saaes tønder byg og tønder Rug. 5 Er her en Annex Gaard, Præstegaarden k[aldet] Folio 5a Som ligger udi Hedahls Annex der skylder 4 Huuder De Huuder ere beneficerede til Præstens og den neste Huud nyder Opsidderen. Dog er Præsten bøxel= raadig over heele gaarden. - 7 Mensal Gods Præststulen Huud med Bøxel. Sønsteng 9 skind med Bøxel. Lille Øfsteng 6 skind med Bøxel. Løchen 0 skind med Bøxel. Hougen 9 skind med Bøxel. Lille Siem Huud med Bøxel. Siem Huuder skind med Bøxel. Galstad Huud med Bøxel. Hoelen Huuder med Bøxel. Hoelen Huuder med Bøxel. Spagerud 6 Huuder med Bøxel. Svee Huud uden Bøxel. Moen skind med Bøxel. ([Er siden] 745 Capellans gaard og yder intet til Sognepræsten) Bratland. Huud med Bøxel. Fillingsøe Huud med Bøxel. Wisdahl Huud med Bøxel. Ulsboe 7 skind med Bøxel. Sande 4 Huuder med Bøxel. Sandnes Huud med Bæxel. Storvig Huud med Bøxel. Stranden Huud med Bøxel. [Sc]hotlien Huuder med Bøxel. Folio 5b Stochestad 6 skind uden Bøxel. Boelstad ½ Huud med Bøxel. Teigen 4 skind med Bøxel. Stade Huder med Bøxel

5 Stade Huud skind med Bøxel. Skaar Huud skind med bæxel. Aasseren skind med Bøxel. Asseren skind med Bøxel. Myren skind med Bøxel. Thoe Huud 4 skind med Bøxel. Thoe 6 skind med Bøxel. Dahle Huder og 5 skind med Bøxel Præstegaarden Huuder med Bøxel. Hoelen Huud med Bøxel.. Kaldets Indkomst tenderer præter prop= ter Aarligen 00 Rdr. 9. Udi Sæll Annex ligger en Gaard ved Nafn Dahle tilligemed Myren som alle= tider har været brugt til Enke Sæde, og har Enken udi dette Kald Aarlig nødt udi Pension 40 Rdr. - (Om prestegodset på 600-talet, sjå Bygdebok for Vågå og Sel, bd., s. 97.) 0. Alle disse Kirker ere av træe og bleve Solt til allmuen 7 for 600 Rd. udi Cro= nen, de vare meget brøstfældige da de fik dem, men har nu temmelig Repareret Folio 6a. Ornamenterne og Kirkens Inventaria som føl= ger Vaage Hoved Kirke Sølf Kalch og Disk forgylt uden og inden. Liden sogne buds Dito Sort Fløyels Mæsse Hagel Mæsse skiorte gl. Forslidt Alter Klæde gammel Dreiels Alter Dug Gradual Ritual Messing Lyse Stager lidet Messe Bechen i Fonten. gl: Jern Pande. Stoer Kloche Middels Dito Mindre Dito som er i Støcher. gl: Kiste Sælls Kirke Kalch og Disk forgyldt.

6 Taft Messe Hagel. Messe Skiorte. Grøn Alterklæde. Læretz Alter Dug. Folio 6b.Messing Lysse Stager. gl. Alterbog. Messing Bechen i Fonten. liden Kloche. Hedahlens Annex Sølf Kalch og Disk forgyldt Sloretz Alter Dug. Gl. Alter Bog grøn Sloretz Messe Hagel Messing Skiorte. Tien Lysse Stager Messing Dito. Tinfad i Fonten. Smaa Klocher i Taarnet. gl. Kiste.. Ingen Antiqvitet og Remarquable Ting findes ved disse Kirker.. Tiennisten begynder her i Kirken om Som= meren Klochen 9 om Vinteren Klokken 0, om Løverdagen skrifter de næst om= liggende, men om Søndagen de som ere lengst borte fra Paaske til Michels Dag Catechisation hver Søndag efter Prædichen, og hver Maaned i Fierdinger Folio 7a Men om Vinteren holdis ingen Catechisation i Kircherne, men hver Ottende eller 4 Dags Dag udi Fierdingerne, Kirketiennisten alterne= ris saaledis, ved Hoved Kirken er Søndager Præ= dichen og den die Søndag ved den eene Annez den 4de Søndag ved Hoved Kirken, og den 5te ved det Annex. 4. Hustrue Giertrud har giefved en gaard: ved Nafn Sandboe til Kirken, og Sunde med Flatningen Vandet til Præstens bordhold at Præsten ikke skulle lade Ringe tilsam= men før hun kom.

7 (Jfr. Bygdebok for Vågå og Sel, bd., ss. 4-5, 5-55) 5. Kirchens Gods Sandboe 4 Huuder Kirchens alleene. Lunde 6 skind uden Bøxel. Sælsjorde paa Lessøe 6 skind uden Bøxel. Skiælqvale paa Lom Huud uden Bøxel. Friisvold paa Lom med Bøxel Huuder. Med Eyer Huuder Lund paa Lom, 6 skind Kirkens alleene Ødegaarden 6 skind alleene Kirchens Hougen skind Kirchens alleene og Koe paa Efterfølgende gaarder som dog fremdelis ska[l] Sortere under Kirchen og betale sin aarlige Kontingent, ere folk af Allmuen. Folio 7b Sandboe Friisvold Lunde Ødegaarden Hougen 6. Der er ungefehr Otte Hundrede Kommuni= canter til Hoved Kirchen, Tre Hundrede til Sæll og Tre Hundrede til Heedahlen Ingen Paginer eller Documenter fantis herved ved min tiltrædelse, men Arf= vingerne foregav at de vare indleveerede i Stifts Kisten.. [Fra] Hr Willum Doppes tid findes her in= =gen Ministerial Bog, men hand begyn= te 70. Continuerede ichun udi Aar men siden Cesterede. 9. Klochernis indkomst beløber sig imel= =lem 0 til 40 rdr Aarlig. 0. Angaaende gamle Merk=værdige ting Da findes her i Waage Sogn paa Søndre Sandboe gamle Pergament Breve, af Kong Magns og Kong Hagen udgifne paa et Fiskevand og Veidestæd som kaldes Hiem= Dahlen, der udi gamle tider har hørt til Wa= Folio a [ders] sogen hvorfor dette Fiskevand med Vejdestæ[der] var kommen fra Walders skal være denne: Der var en Ridder i Walders, som havde nogen tvistighed med den Ridder paa Sandboe, hvis Adelige Nafn var Geisling, hvorfore

8 den Ridder af Walders tog sin Leilighed i agt da Sandboe Ridderen var ikke hiem= =me, gik hand med hans Folk over Fieldet og afbrendte Sandboe; Den Ridder paa Sandboe kom strax derefter hiem, samled sine Folk, og i Hast søgte efter den Ridder fra Walders, som havde om Natten taget sit Logemente paa en Sætter som kaldis Fugel=Sætter Miile hen i Fieldet, og sat sine Vagter ud; Sandboe Ridderen Marcherede med sine Folk Natten igjennem og mod Dagningen blev disse udsatte Vag= =ter var, hvorfore hand brugte dette Strata= gema, at hand lod alle sine Folk hugge sma[a] Birke træer af og førte for paa deris Hæste Vagterne som saae dette, tenchte i førstnin= =gen at det var en Bircheskov de Saae, men da de fornam at skoven kom dem nærmere og rørte sig, gave de Deris Herre saadan Rapport at de saa en Skov som kom alt nærmere og nærmere. Folio b Walders Ridderen som strax merchede at der var fare paa ferde, skyndede sig og samlede sine Folk sammen og tog Flugten Ridderen paa Sand= boe forfuldte ham og nedhuggede alle hans Folk indtil de komme til en strid løbende Aae, som løb imellem de høye Klipper hvor der vel er 0 fafne ned imellem Klipperne, hvor den stri= de Aae løber, der Resolverede hand at springe over, at hand ikke skulle falde i sine forføl= =geres Hænder, hvilket og lychedes hannem, men hans Vaabendragere som eene var tilbage af hans Folk, vovede og at ville springe ef= =ter sin Herre, men faldt need i den striden= de Aae og blev borte, og kaldis det stæd endnu Ridder=Spranget. Og blef Hiem= dahlen med fiskerie og Veyde Stæde, som den tid mest bestod af graver, hvorudi de fan= =gede baade Reens og Els Dyr, af Kongen tildømt Sandboe Ridderen til Repressalie for den skade, Walders Ridderen havde [giort] ham, hvilke Konge Breve siden af efterfølgende Konger er bleven Confir= =merede indtil Kong Christian Den 5te [F]ornemmelig var her paa de tider i Waage Sogn tvende Adelige Familier, Hr [Gie]slinger paa Sandboe og Ildgiern paa [W]aldbierg hvis Afkom endnu beboer

9 samme gaarde. {jfr. Bygdebok for Vågå og Sel, bd., ss. 99ff, 05ff, 09ff) Folio 9a. Anno 6 blov Oberste Jørgen Zinkel da hand kom fra Romsdahlen med 900 mand for at Conjungere sig med de Svenske som laae ved Baare Kirke overfaldet av Bønderne udi Kringelen, og Totaliter slagen med alle sine, undtagen hans Frue og Hand= Verksfolch, som Bønderne haver nødig. De Ordinaire aarlige Expenser av Vaage Kirke ere som følger: Sognepræstens Løn paa Røraas o 0 sk Til Christiania Communitet Rd o 9 sk Superintendentens Aarlige Løn - Bispe=Residensens vedligeholdelse - Andre Skatter Londons Kiste - 9 Missionen i Findmarchen 4 - Aarl: Slagt til Communitetet Prostens Aarl: Løn = 7 Rd o 9 s Noch lysse:holdet som gaar til Skole Cassen af Kirckens Summa Rd o 9 s Den øvrige overskydende Rest af de aarlige Kirke Expenser som af de gamle Lister aarlig af en Mand i hver fierding indsamles [Erho]lder Præsten for Viin og brød til Kirkerne og er 57 Rd - s [den] ordinaire og aarlige Præsteskat er 4 Rd - 6 [s] [A]cademi Skatten svares af Præsten aarl: Folio 9b Fødde, Døde, Copulerede Anno 75 fødde en Kone paa gaarden Fierdingreen i Hedahlens Annex som var 0 Aar gammel, hendes søn var af ælde Blind og hen= =des Sønne Søn havde store Børn som da beboede gaarden Fierdingreen Anno 7 Fødde 6 Børn, Døde, Copulerede Par Anno 7 Drænge Børn fødde. Døde 0. Copulerede Par u og d. hvoriblant Pige Børn. vare de som

10 u. og d. vare 0 tilsammen 64 tvænde 90 Af hvilke ægte Sønner Aar gam= fødde paa eengang =le. og de af en Kone i Hedahlen, Børn som blev opkaldt efter Stadtholder, Stiftamdt= =manden og Biskoppen. Christian, Lars og Peder. Christian Rantzou, Lorents Reichvein, Peder Hersleb, tunctemporis fynctione Folio 0a Anno 74 Drænge Børn fødde 0 Dødde 4 Copulerede 9 Par uægte 4 hvoriblant Pige Børn var 4 fra 0 til uægte 6 Aar gamle til sammen 64 og 6 Børn. Anno 75 Drænge Børn fødde 7 Dødde 5 Copulerede 0 Par uægte 4 hvoriblant Pige Børn 9 var En 9 uægte 4 og en 99 Aar til sammen 64 gl. og Børn. Folio 0b Ved Naadigste Skrivelse eller Resolution paa de 4de bøn= =ders Ole Jørgenstads, Simon Olstads, Tosten Romengaards og Ole Laurgaards underdanigste ansøgning har Deres Høy:grevelige Excellence Hr Greve Danneschiold Laurviig Ao 75. skjenket Til Zells Kirke en Kloche der forhen har hørdt Friederichs gaves Kaaber Verch til og siiden en Tiid har staaet indsat til forvaring Hos Hans Formoe, Men nu efter HøybemeldteResolution blev strax ophængt i Zells Kirke=Taarn. Gud lønne denne Kjerligheds gjer= ning paa Hans Excellence og Høje Familie med meget Velsignelse *Samme Aar 754 den Martii blev Hedalens Kircke ind[vi=] et og kaldet Thabor=Kircke. Biskopens Text var Jes: :. Herren velsigne dig du retferdig for H Bolig du Hellige bjerg J: S: Dorph Folio 0b kan vera innskriven på ei ledig side, først truleg av Johan Storm, prest i Vågå , den andre delen med ei tydeleg avvikande handskrift av prosten i Gudbrandsdalen, S. Dorph. Visitasrapportane held fram på folio a. Biskopens visitas i 76 kom samtidig med at eit register over lese- og skrivekunnskapen i prestegjeldet var utarbeidd. Sjå og Bygdebok for Vågå og Sel, bd., s. 7ff. Folio a

11 Efterat første gang blev af mig holdt Visitation paa Embedets Vegne i Waage Hofvedkirke d 0 jan 7, har jeg nu atter i dag anden gang visiteret her sammesteds, og begge gange befundet Kundelig Frugt af Deris Lereris undervisning i Guds Kundskab med ønske at Gud fremdelis ville gifve Velsignelse til Deris planter og Naaden, at lyset maa jo lengere jo klarere frem skinne. Waage Præstegaard d. 0 Junii 76 Hersleb Anno 740 d. 4de Febr: da jeg i Herrens Navn visiterede siste gang udi Waage Hoved Kirke, befandt jeg hos mange en god forfremmelse, og hos de fleeste en god begyndelse i Guds saliggjørende Kundskab: Til ydermere tiltagelse ynskes hermed J: S: Dorph Efterat jeg Anno 744 havde anden gang visiteret udi Sels Annex Kirke, visiterede jeg tridie gang i Waage Hoved Kirke Anno 747 d[en] te Martii da jeg befandt alleting, serdeles Ungdommenes Forfremmelse i Guds Kundskab, til god fornøjelse: Derfor tilynskes Lærerens med Me= nigheden Herrens Velsignelse J S Dorph Efterat jeg Anno750 havde visiteret udi Sæls Annex visiterede jeg Anno 754 Den 0 Martii udi Waage Ho[=] ved Kircke, hvor jeg forefandt Ungdommenes for= [f]remmelse til god fornøyelse, og derfor tiløn sker læreren og Menigheden Guds Naade til velsignelse - Herman Treschow var sokneprest i Vågå prestegjeld Ei av dei første sakene han måtte ta standpunkt til, var overføringa av Bræebygda til Fron. Kyrkjeboka for Vågå sokn finst frå 79. Sjå Folio b I følge av Kongl: Majest=s Rescript til Constitueret Stift Amptmand Vogt og Biskop Hersleb av 6te Decembr 77 er Tvistigheden imellem Waage og Froëns Prestegjeld om den deel av Waage Præstegjeld som kaldes Breden=bøigden saaledes Decideret, at de gaarder Rusten, Lille Rusten, Stangviigen, Moen, Eide, Sandboe, Melum og Wangen med alle Familier og huus mænd bestandig herefter skal udi alle Præstelige Forretninger og Rettigheder høre Qvams Annex og Froëns Præstegjeld, derimod begge Bue gaar =der, Breden, Enangen, Selsjord, Soljem, og Kongsparten med alle Familier og huus mænd stædse herefter skal til høre Zells Annex og Vaage Præstegjeld. Dog kunde maascke herudi ventes forandring naar følgende blir med eftertryck forestillet at heele Bredenbøigden altiid har været og endnu er et Lem av Vaage, men aldrig av Froëns Præstegjeld, i henseende

12 til [a] Tinglaug, det de endnu efter Separationen haver paa Vaage og ej paa Froën; b i henseende til navnet, da alle Documenter, breve og acter som skrives i den separerede deel, Dateres som før, saa endnu fra Vaage Præstegjeld, c i hen= seende til de endnu har Ejendom: Kirken og Almuens huuser paa Waage Præstegaard, dem de baade efter Rettens dom og øvrigheds Resolution /skal vedliigeholde og svare Expenser av: og= holde hvad Præste tjeneste og Rettigheder angaar ere separerede derfra. at Zelle Annex Kircke ligger nu, efter skeede forfløttelse til Werket, den separerede deel av Bredenbøigden meget og u=liige nærmere, end Qvams Annex. at de [sepa=] =rerede Bredenbøjgdinger, endskjønt de ere lagte til Qvam, ejer hverchen grav[stæder] eller Stolestæder i det Sogn, som de ere lagde hen til, men maa, ikke uden [K] og Trængsel av de andre Qvam-væringer, gratis benytte sig av begge dee[le] Og i Zells Kirken, hvor dem baade ere udlagde gravstæder paa Kirkegaarden og /Stole=[stæder] i Kirken, dem de og ere tilpligtede at vedligeholde og svare udgifter av, maa de [] til brug, det de dog haver til Eje; Ti hvo tør befatte sig med en troust Menigheds tilh[] [] de enten alt maatte henføre til det stæd, hvor de nu ere, eller i alt til Vaage! Folio a Anno 7 Fødde 60 Døde 59 Copulerede Par Drengebørn Børn 6 troelovede Par Piigebørn 9 og ældgam= deriblant 6 uægte le over 0 aar resten vare miet aldere Anno 79 Fødde i alt 05 Døde 6 Copulerede 6 Par Drengebørn 60 4 over 90 aar Troelovede Par Piige Børn 45 4 over 0 aar og der i blant 4 uægte over 70 aar og de andre Mitaldere og Børn iblant de gamle er i sær Mærkværdigt et Par som havde levet i ækteskab sammen 70 aar Manden dødde først og var aar og qvinden strax effter som var aar Efterdi de Aarlige dødes og føddes Tall med sine om= =stændigheder findes udi Ministerial=Bogen rigtig, aar for aar indførdt, og Ministerial=Bøgerne altiid per =petuerede og Conserverede til Efterkommerne, Mand efter Mand, saaat derudav alle tiider, naar forlanges al behøvende underretning kand erholdes; har man agtet det u=nødig viidere at fortsette deres ind =skrivelse i denne bog.- Till min formand sl Hr Anders Munchis Enke Madme Else Catharina Stokflet er svaret af mig i Enke Pension af Kaldet i Reede Penge 45 Rdr 6 Huus Mænd som har givet deris Høst Arbeyde til hende

13 Præstebordets gaardlykker skylder 0 skind 4 Tienden af Haagenstad skylder 4 Huuder for saa viit som Præsten bekommer Opplysningar om presterekkja blir førde til i kallsboka etter kvart, siste gongen under Hans Peter Schnitler Krag si embetstid i Vågå -4. Folio b Series Pastorum Continuata Herman Treschow kaldet til Waage s 6te Sept 77 og forflyttet derfra til [] Kald i Sæland d 7de Febr 745. Johan Storm. per 7 propemodum Lustra Ecclesiæ hujus Pastor fidelissimus. Ipsi tale monumentum moestas pie profuit Filius Edvardus Storm: Procul, ô procul este profani! Reverentiam poscunt tineret Joannis Storm. Nat: IV Kal: Januar 7. Denat: VIII Kal: Jul: 776. Treco salutaris de Christo Evangelii. Ave facundus monuit, primus fecit. Et quod rarum! Dolores patienter Livorem festive excepit. Lugent: Respublica Civem, Ecclecjia Antistitem./: Ann: 4:/ Missa Sodalem, Familia & Orphani Patrem, Amici delicias, Egestas dulce Solatum: qvid plura Trevirescent aliqvando, qvæ huic urnæ coniredidimus; ossa Dieso Domini monstrabit virum. Peter Munch kaldet til Waage d: 5te. Septbr 776 Forflyttet til Land d: 9de: Septbr: 76 Johan Henric Reinhardt kaldet fra Rendalen til Waage d 9: Sept: 76: Død den 5te November 0. Marcus Frederich Bang Wang, kaldet fra Tryssild den 4 April 0. Herr Boritz Fietzenz blev kaldet fra Nordre Hougs Kapellani Den dre April 4, og ligesaa for Historiens Skyld tilføjes, at ifølge et paa Gaarden Haagenstad her i Waage hvilende Pergamentbrev var Roland Gotschalchsen Sognepræst til Waage, og Amund Aslu[v]sen Kapellan paa Moe /: hvilket Moe vides ei:/ Kong Erik[s] 9de Regjerings [tid] 4, altsaa /: efter Dannebrogmand Iv[er] Haagenstads Anmærkning :/ omtrænt 6 Aar efter den saak[aldte] sorte Død, 96 Aar før Reformationen, og 4 Aar før Mag. To[rstein] Efter er Document paa Bjølstad har en Bergsvend Haraldsen været Præst paa Waage i Aaret 6. Fietzentz døde de Juni 0. Johan Storm kom til Vågå frå Carise og Alsløv sogn i Præstø amt på Falster i 745. Delvis fann det da stad eit prestebyte ettersom forgjengaren Herman Treschow vart flytta til Carise sogn frå Vågå. Storm sakna mykje av det skriftlege tilfanget etter

14 forgjengarane som høyrde embetet til. Ved sida hans vart den første kapellanen tilsett det same året. Folio a Den Forandring, som i Kraft av en Kongel: Forordning dat Ch:borg d: Martii 74 skede med Waage Præstegjeld, at for altid skulle efterdags være, foruden Sognepræst og saa en Resideren =de Capellan der skulle nyde av Sognepræsten Eet hundre= de og Tredive Rigsdaler aarlig, derforuden Høytiids Offer av Menigheden og Gaarden Smismoe til Beboelse, blev første Gang i verksat, da jeg Johan Storm blev forflyttet fra Carise og Alsløvs Sogner i Sjelland til Waage Præstegjeld i Aggershuus Stift d: Febr: 745, og forrige her værende Personell Capellan Hr Jens Borchse= nins blev strax derpaa promoveret til Sognepræst for Lysters Præstegjeld i Bergens Stift, ti da behagede det Hans Kongel: Majest: allernaadigst at beskicke forrige Catechet udi Christianiæ Tugthuus Hr Andreas Cars= =brech til første Residerende Capellan her ved Kaldet d : Aug: 745. Anno 75 d: 9de Sept: visiterede ieg, efter Em= beds Medfør, som Præst i Waage Hoved Kircke, og befandt Guds Kundskabs baade reenhed og yn= skelige tilvæxt hos Ungdommen, hvilke Gud end viidere forfremme til sin ære, og lærernes Embeds Velsignelse! Ns: Stockflet Folio b Ved min Ankomst til dette Kald 745 forefandtes intet av gamle Breve, Documenter eller Bøger (: ej engang Ritualen:) som Kaldet skulle følge; Ei min Formand Hr Treschow sagde, at hand ved sin Tiltrædelse til Kaldet intet deslige bekom, ej heller vidste om fandtes hos avgl: Hr Munchis Arvinger. Alt hvad mig av min formand blev overleveret av Kaldets Sager, var følgende: Denne Bog, hvori dette skrives, kaldet Kaldets Bog Den korte forhen indrettede Protocoll for fattig= væsenet in Qvarto, av Stiftets Øvrighed igjennemdra= get og forseglet.. Gave=bogen for de fattige, av samme Format og øvrige Beskaffenhed, som den nestovenmeldte Protokoll. 4. En Ministerial=bog in Folio av Biskopen til saadant Brug autoriseret, hvorudi nogle aars ministerialia vare anførdte, og hvori endnu skrives etc. 5. Herforuden Fragmenta av en gammel Ministerial= bog der var brugt nogle aar udi Hr Doppes og Hr Munchs

15 Tiider, dog findes for mange aar udav bemeldte Hr Doppes Ministeris icke en bogstav anførdt, og det, som forresten skrevet er hist og her, er av liiden efterretlighed Folio 4a 6 En i Hr Anders Munchis Tid begyndt, og i Hr Treschows Tiid, nesten fuldskrevet Copie=bog in Folio, og da denne av mig i mit første embeds aar, blev fuldskreven, er nu 7. En nye Copie-bog in Folio av mig indrettet, og hvori alle anbefalede Ting indføres. Ej heller fandtes gjenpart ved Kaldet av en eneste Bøxel=Seddel, eller noget andet Document, være sig in Copia eller originali, som kunde give Oplysning om Præstegaardens og Mensal=godsets Herligheder og Eenemercke; Endeel av saadane gamle Domme og Documenter har jeg været saa lykkelig at overkomme hist og her, Hvilke, tilligemed alle i min Tiid udstædte Bøxel=Sedlers Reverser eller Ting=læste gjenparter, samt hvis meere herefter samles kand, til Efterkommernes Oplysning, skal, om Gud bevarer Huus og hjem fra u=lycke, findes ved min Avgang henlagte i siker Bevaring, med en Liste eller forteignelse over et hvert Stycke. Til Hr Anders Munchs Encke har jeg i mange aar givet den samme Pension som hun av min Formand Hr Treschow nydet haver neml: hvert aar Contant 45 Rigsd, skriver fyrgetyve og fem Rigsdr, og derforuden Præstebolets gaard Lykken fri for Landsky[ld] og Præste Tiende: Præste=Tienden av gaarden Haagenstad: item Høstarbeidet, eller Penge derfor, af de 6 Huusfolk i Skiordalen. Men da Mad: Munch i min Embedstiid ej selv har brugt Haagenstad, eller behøvet dette Huusmændenes Arbejde in Natura, havde og Vanskelighed for at innddrive hvert Aars Betalingen for dette Huusmændenes Arbejde, Saa ere vi saaledes blevne forenede at jeg i stæden for disse 6 par Huusfolks u=visse aarlige Arbejds Penge, giver Hende hvert aar de Tønder got Byg. Johan Storm / Hun døde d: Januar[ii] 757 Folio 4b De residerende Capellaner ere følgende Hr Andreas Carsbrech kaldet d: Aug: 745. Blev Sognepræst for Hafslo Menighed I Bergens Stift d: Julii Hr Casper Barnholdt kaldet hid d: Novemb 754, blev ordineret d:. Jan: 755 og Menigheden i Waage Hovet Kirke forestillet d: 9 feb: s: a: Kaldet herfra til Moss og Ryge residerende Capellanie d: 0 Junii 76. Siden til Hvalders Sogne-Kald til Sigdals Sogne-Kald 777. Anno 757 d: 0 Jan: visiterede jeg atter som Præst, i Sells Annex, hvor jeg befandt de faa av Ungdommen som vare tilstede, ynskelig forfremmede i Deres Salig= heds Kundskab, hvis tilvæxt under deres gode Lære= res troe Arbeyde, den store Faarenes Hyrde rige= ligen Velsigne!

16 N. Stockflet. Hr Henrich Garboe Sahl kaldet hit d: Novembr 76. Blev Menigheden forestillet d: 9 Julii 764. roceret til Holdens Sogne=Kald Ao Hr Hans Bendiche. 5. Johannes Lőth. 6. Ulrich Friderich Bøyessen kaldet til Leirdal i Begyndelsen af. 7. Hr Henrik Meyerhof Jordan, kaldet Oktober 5, og af Provsten indsat 5te Søndag i Fasten, te Martz 6. Folio 5a Ao 757 den 6 Desembris behagede det vor allernaadigste Konge ved Speciell-Bevilgning at tillade mig at bruge og beholde og min Hustrue efter min død Pladsen Hølen under Waage Præstegaard til et Enke=sæde, paa samme Vilkaar, som jeg selv i min allerunderdanigste ansøgning havde forestillet, hvilke og ord for ord ere i den Kongel: Bevilgning indførdte Den lyder som følger: Vi Fridericus Vte etc: gjøre alle vitterligt: At eftersom Hr Johan Storm Sognepræst til Vaage Præstegjeld udi Gulbrandsdalen i Agershuus Stift udi vort Riige Norge, for Os allerunderdanigst haver andraget, hvorledes til bemeldte Waage Kald ikke skal findes nogen Mensal=gaard saaledes belig= gende, at den kand tjene til Præste=Enke=Sæde, og den halve Gaard Dale som bærer Navn af Enkegaard, fordi forrige Præste=Enker av samme har hævet To huders Land skyld aarlig, er af dem alle til sligt Brug den u=bequemmeste, saasom den skal ligge, Trei Miile fra Kirken og Præstegaarden og har meget vanskelige Veje til og fra alle Siider, hvorover hverken den, eller nogen anden Gaard af Mensal-godset hidtil er brugt til Enke-Sæde; men da under Waage Præstegaard findes udengjerdes, dog nær ved Kirke og Præstegaard en nu Vacant Huusmands Plads kaldet Hølen, hvor kand faaes Tønde Skp Korn, fødes 4 Kjør og à 6 Faar, og hvis aarlige grund leje har været og er Trej Rigsdaler, paa hvilken Plads hand agter at op sette en liiden Vaaning med andre nødtørftige Huuse, saavidt en Enke for sig og sine kand have nødig, og ellers at ville rydde og dyrke de Ager= og Enge=Flecker, som nu findes og af forrige Huusmand ere brugte, allenne at hand befrygter, naar hand havde anvendt en Deel af hans Velfærdt i Bygning og Dyrkelse paa en fremmed Grund, at hans Enke af Successore kunde tilføjes Dispute og Fortrædeligheder, til hvilket at forekomme, hand Folio 5b Derfor allerunderdanigst haver anmodet om Vores allernaadigste Tilladelse og Bevilgning, at hand, medens hand lever, og hans hustrue efter hans Død, maa bemeldte Plads Hølen beholde, bruge, bygge og forbædre /: men aldeles icke uden vedkommendes forlov udviide :/ paa samme Maade og med samme Ret, som en anden Huus= mand og ej annerledes, saaat hun deraf sin Tiid haver den sædvanlige aarlige Rettighed til den, som raader for Grunden, med viidere. Ti ville vi efter saadan herom allernaadigst gjorde Ansøgning og Begjering, samt den fra Os Elskelige Hr

Juklestad. Gardsnummer 1, bruk 1 i Jølster kommune, tidlegare løpenummer 50, bruk 1a.

Juklestad. Gardsnummer 1, bruk 1 i Jølster kommune, tidlegare løpenummer 50, bruk 1a. Juklestad Gardsnummer 1, bruk 1 i Jølster kommune, tidlegare løpenummer 50, bruk 1a. Joar Sande 2013 Innhaldsliste Historie side 3 Brukarar på Juklestad side 3 Historier frå Juklestad og Sandneset side

Læs mere

JENS ANDREAS KROGH, Søn af Biskop Krogh, deponerede frå T.hjems Skole 1803 og var sidst Sognepræst til Melhus, hvor han døde 1859.

JENS ANDREAS KROGH, Søn af Biskop Krogh, deponerede frå T.hjems Skole 1803 og var sidst Sognepræst til Melhus, hvor han døde 1859. 188 JENS ANDREAS KROQH JENS ANDREAS KROGH, Søn af Biskop Krogh, deponerede frå T.hjems Skole 1803 og var sidst Sognepræst til Melhus, hvor han døde 1859. BISKOP MATHIAS BONSACH KROGH, fød 1754 paa Vadsø.

Læs mere

En god Bonde, Hans Avl og Biæring

En god Bonde, Hans Avl og Biæring En god Bonde, Hans Avl og Biæring Av Povel Juel med tillegg av Hans Thode Innføring og kommentarar av Gudmund Balvoll Denne boka er lagt ut på nettet i 2011 av Institutt for plante- og miljøvitenskap,

Læs mere

Beskrivelse over Thye

Beskrivelse over Thye Physisk, oeconomisk og topografisk Beskrivelse over Thye beliggende i Thisted Amt, Aalborg Stift et Forsøg af Knud Aagaard Sognepræst til Skjoldborg og Kallerup Menigheder Viborg, 1802 Trykt hos P. S.

Læs mere

Folkesagn fra Thy og Mors i Svend Grundtvigs Samlinger. VED DR. PHIL. INGER M. BOBERG.

Folkesagn fra Thy og Mors i Svend Grundtvigs Samlinger. VED DR. PHIL. INGER M. BOBERG. Folkesagn fra Thy og Mors i Svend Grundtvigs Samlinger. VED DR. PHIL. INGER M. BOBERG. EN af Dansk Folkemindesamlings største Skatte er Sv. Grundtvigs store Samling af Folkeminder fra alle Landets Egne,

Læs mere

Forord. Fogaberg Fagaberg Fåberg:

Forord. Fogaberg Fagaberg Fåberg: Forord Fogaberg Fagaberg Fåberg: Det er dette bygdanamnet historikaren professor Oluf Rygh tolkar slik: Navnet er utvivlsomt opr. Gaardnavn og tilhører den nuv. Præstegaard, paa hvis Grund Hovedkirken

Læs mere

Enkelund. Fra Thyregod gårdhistorier af Ejner Bjerre Jørgensen

Enkelund. Fra Thyregod gårdhistorier af Ejner Bjerre Jørgensen Enkelund. Fra Thyregod gårdhistorier af Ejner Bjerre Jørgensen Gården nævnes ikke i det gamle skøde fra Hastrup i 1419, men i 1500-årene har den sikkert hørt under Hastrup. Som for mange andre gårde var

Læs mere

Confirmation paa de Reformeredes Privilegier,

Confirmation paa de Reformeredes Privilegier, 15. maj 1747 Confirmation paa de Reformeredes Privilegier, saavel for dem, som allerede have nedsat sig i Kongens Riger og Lande, som dem, hvilke agte sig derind at begive (*). [Cancell]. p. 159. (*) See

Læs mere

Matrikkelen av 1723. Ved Randi Kristin Strand. Med gardsnamnregister utarbeidd av Rolf Strand

Matrikkelen av 1723. Ved Randi Kristin Strand. Med gardsnamnregister utarbeidd av Rolf Strand Matrikkelen av 1723 Ved Randi Kristin Strand Med gardsnamnregister utarbeidd av Rolf Strand Romsdal Sogelag 2009 1 FØREORD Arbeidet med avskrifta av 1723-matrikkelen har vore eit prosjekt over fleire år

Læs mere

Side 1 Tittelbladet. Christiania. Trykt hos Jacob Lehmann. Side 2 [Referanse: Nasjonalbiblioteket, Oslo] Side 3

Side 1 Tittelbladet. Christiania. Trykt hos Jacob Lehmann. Side 2 [Referanse: Nasjonalbiblioteket, Oslo] Side 3 Bøyesen, Ulrik Frederik: Taler på den anordnede høitidelige Bededag, Holdne i Leirdals Hovdekirke, den 18de Marts 1814. Jacob lehmann, Christiania. Transkripsjon: Fylkesarkivet i Sogn og Fjordane. Side

Læs mere

RUNDETAARN GENUDGIVET SOM E-BOG 2011 LEVIN & MUNKSGAARD ~ EJNAR MUNKSGAARD KØBENHAVN 1937 WWW.RUNDETAARN.DK

RUNDETAARN GENUDGIVET SOM E-BOG 2011 LEVIN & MUNKSGAARD ~ EJNAR MUNKSGAARD KØBENHAVN 1937 WWW.RUNDETAARN.DK RUNDETAARN 1637 1937 GENUDGIVET SOM E-BOG 2011 WWW.RUNDETAARN.DK LEVIN & MUNKSGAARD ~ EJNAR MUNKSGAARD KØBENHAVN 1937 RUNDETAARN 1637-1937 RUNDETAARN ET MINDESKRIFT UDGIVET AF KØBENHAVNS MAGISTRATS lste

Læs mere

Andreas Hansens tid 1906-23

Andreas Hansens tid 1906-23 Kapitel 13 Det første møde med Bornholm Andreas Hansens tid 1906-23 Efter Krebs Langes opsigelse af sin stilling måtte bestyrelsen igen til at se sig om efter en ny forstander. Efter annoncering i Højskolebladet

Læs mere

1.\^'i m< ^ v.^% j ^^:^^ Itl Digitized by the Internet Archive in 2010 with funding from University of Toronto http://www.archive.org/details/detrussiskefyrstoofrii K / DET RUSSISKE FYRSTEHOF 1 HOESENS

Læs mere

Fortid og Nutid. 2003 2 juni Side 81-160. Tidsskrift for kulturhistorie og lokalhistorie

Fortid og Nutid. 2003 2 juni Side 81-160. Tidsskrift for kulturhistorie og lokalhistorie Fortid og Nutid 2003 2 juni Side 81-160 Tidsskrift for kulturhistorie og lokalhistorie Fortid og Nutid Tidsskrift for kulturhistorie og lokalhistorie www.fortidognutid.dk Udgivet af Dansk Historisk Fællesråd

Læs mere

SØREN MICHELSEN SKRIVER FÆSTER 1688

SØREN MICHELSEN SKRIVER FÆSTER 1688 SØREN MICHELSEN SKRIVER FÆSTER 1688 MAREN RASMUSDATTER. Maren Rasmusdatter er død før kirkebogen star ter i 17o8. Hun var gift 3 gange som det fremgår af skiftet efter hendes sidste mand Rasmus Rasmussen

Læs mere

Foder=Aar være aftagen, hvortil ogsaa flere fugtige Efteraar have bidraget, der stundom har svækket Faarernes Sundheds=Grad.

Foder=Aar være aftagen, hvortil ogsaa flere fugtige Efteraar have bidraget, der stundom har svækket Faarernes Sundheds=Grad. # # # Under 9de Decbr 1840 har Amtet tilskrevet undertegnede Formandskab en Anmodning om at erholde forskiellige Oplysninger, dette Formandskabs Distrikts vedkommende, hvilken Opfordring den herved pligtskyldigen

Læs mere

EJ'orord. O. C. Nielsen. Kjøbenhavn 1923.

EJ'orord. O. C. Nielsen. Kjøbenhavn 1923. EJ'orord. 9det jeg herf!led forelægger mit næste tilblevne Arbejde "KJØBMAGERGADE" for Publikum, sker det med den Fortrøstning, at jeg har bestræbt mig for af bedste Evne at bringe Klarhed i det; der kun

Læs mere

Marianne Olina Bertelsdtr (Fitje) Ulleland Frå

Marianne Olina Bertelsdtr (Fitje) Ulleland Frå http://naustdal.slekt.name/ Edited by Sigmund Svoen Marianne Olina Bertelsdtr (Fitje) Ulleland Frå Marianne, gift på Fitje 1888 med Kristoffer Ullaland frå bruk nr. 1. på Ullaland. Dei reiste til Amerika

Læs mere

P.A. MUNCH SAMLEDE AFHANDLINGER II 1849-1851 CHRISTIANIA 1874. -274- Om Finmarkens politisk-commercielle Forhold til den norske Stat.

P.A. MUNCH SAMLEDE AFHANDLINGER II 1849-1851 CHRISTIANIA 1874. -274- Om Finmarkens politisk-commercielle Forhold til den norske Stat. P.A. MUNCH SAMLEDE AFHANDLINGER II 1849-1851 CHRISTIANIA 1874. -274- Om Finmarkens politisk-commercielle Forhold til den norske Stat. 1 Finmarken regnedes i Oldtiden til Norge, ansaaes dog ikke som et

Læs mere

Side 160 B (Fortsat) Transskriberet af Henry Ammitzbøll, december 2013

Side 160 B (Fortsat)  Transskriberet af Henry Ammitzbøll, december 2013 Side 160 B (Fortsat) 2 District Øxenhede Bye, Tamholt, Gadensgaard, Gedebjerg med Huse, Foelhaven. 3 District Skjølstrup, Krættrup, Ottostrup, Steenshede, og Anders Jacobsen i Øxenhede. 4 District Vo(l)strup

Læs mere

ET DUKKEHJEM. Skuespil i tre akter af Henrik Ibsen.

ET DUKKEHJEM. Skuespil i tre akter af Henrik Ibsen. ET DUKKEHJEM. Skuespil i tre akter af Henrik Ibsen. Henrik Ibsen: Et Dukkehjem 1 PERSONERNE: Advokat Helmer. Nora, hans hustru. Doktor Rank. Fru Linde. Sagfører Krogstad. Helmers tre små børn. Anne Marie,

Læs mere

Stortinget. Stemmerett for kvinner

Stortinget. Stemmerett for kvinner Utsnitt av lovforslag, komite-innstillinger og debatter i Stortinget om Stemmerett for kvinner 17. mai 1814-11. juni 1913 AlS O. FREDR. ARNESEN BOK- OG AKCIDENSTRYKKERI Takk I 1963 er det 50 år sidan

Læs mere

På sporet af den tabte tid

På sporet af den tabte tid På sporet af den tabte tid Vores mindste begær, skønt enestående som en musikalsk akkord, bærer i sig de grundlæggende toner, som hele vores liv er bygget på. Marcel Proust Det er min skole sådan har E.

Læs mere

107 ------------------------------------------------------------------------

107 ------------------------------------------------------------------------ 2098 1836 Nummer i Steen Johansens Bibliografi over NFS Grundtvigs Skrifter: 559 Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte skrifter ved Holger Begtrup Ottende bind. København, Gyldendalske Boghandel Nordisk

Læs mere

Den anden Jeppe. En vandring med Jeppe Aakjær 2014. Sally Altschuler

Den anden Jeppe. En vandring med Jeppe Aakjær 2014. Sally Altschuler Den anden Jeppe En vandring med Jeppe Aakjær 2014 Sally Altschuler 1. BAGHAVEN/BUSTEN (Knasen af grus og kviste ) Åh jeg må have blundet. Lige her, midt i roserne. Hvor ejendommeligt Ja, undskyld, men

Læs mere

SYNDEN FØR & EFTER KRISTENDOMMENS TID I GRØNLAND

SYNDEN FØR & EFTER KRISTENDOMMENS TID I GRØNLAND SYNDEN FØR & EFTER KRISTENDOMMENS TID I GRØNLAND Bachelorprojekt januar 2007 Stud.theol. Ulrik Albrechtsen Institut for teologi Ilisimatusarfik Vejleder: Aage Rydstrøm-Poulsen Indholdsfortegnelse Indledningen...2

Læs mere

KORRESPONDENCE FRA ROM TIL NYHEDSBLADET (Afsløringen af P. A. Munch s Monument) 19de Juni 1865 Enhver Nordboer, som har besøgt Rom, har ganske vist

KORRESPONDENCE FRA ROM TIL NYHEDSBLADET (Afsløringen af P. A. Munch s Monument) 19de Juni 1865 Enhver Nordboer, som har besøgt Rom, har ganske vist Sakprosatekst Sakprosatekst KORRESPONDENCE FRA ROM TIL NYHEDSBLADET (Afsløringen af P. A. Munch s Monument) 19de Juni 1865 Enhver Nordboer, som har besøgt Rom, har ganske vist derfra modtaget en blivende

Læs mere

BORNHOLHSKE SAMLINGER

BORNHOLHSKE SAMLINGER BORNHOLHSKE SAMLINGER BORNHOLMSKE SAMLINGER BORNHOLMSKE SAMLINGER UDGIVET AF BORNHOLMS HISTORISKE SAMFUND II. RÆKKE - 5. BIND RØNNE 1971 COLBERGS EFTF. BOGTRYKKERI ISBN 87 87042 00 2 I kommission hos William

Læs mere

Ved vejen. Herman Bang

Ved vejen. Herman Bang Herman Bang Table of Contents Ved vejen...1 Herman Bang...2 I. Stationsforstanderen skiftede Frakke til Toget. Satan til lidt Forslag i Tiden, sagde han og strakte Armene. Han havde blundet saa smaat over

Læs mere

Et dukkehjem. grunntekst, 1. utg.

Et dukkehjem. grunntekst, 1. utg. Et dukkehjem 1879 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Maria Alnæs, Ingrid Falkenberg, Mette Witting 1 ET DUKKEHJEM. 2 ET DUKKEHJEM. SKUESPIL I TRE AKTER AF HENRIK IBSEN.

Læs mere