Fra: Den ældste danske Bibel-Oversættelse (ca ) 1. Første Mosebog, kapitel 2 (vers 9) til kapitel 14 (incl.).

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra: Den ældste danske Bibel-Oversættelse (ca. 1475-1500) 1. Første Mosebog, kapitel 2 (vers 9) til kapitel 14 (incl.)."

Transkript

1 Fra: Den ældste danske Bibel-Oversættelse (ca ) 1. Første Mosebog, kapitel 2 (vers 9) til kapitel 14 (incl.). Digitalisering og kommentar ved lektor Poul E. Jørgensen. 33(a)gvdnet.dk Første Mose Bog. Cap. 2, V [ ] Liffsens trææ mith [ ] ok godheetz ok ondheetz kænnælses træ 3, [10] Ok en flodh wtgik aff lusteligheetz stædh 4 til at innævædhæ skullændhe paradiseth 5. Hwilket tædæn 6 skyfftæs i fyre haffwet 7, [v. 11] En ær naffn phison Thæn ær hwilkæn omkringh gaar all eiulath land 8, hwar som fødes guldh 9 ok thet guld ær bæst, [v. 12] Ok ther fynnes bedellium ok dyresteen onichinus 10 [13] Ok thæn annæn flodh ær gyon Thæn ær hwilken omgaar all ethiopielandh [14] Thæn tridie flodhz naffn ær tygris, thæn gaar amodh assirios 11 Thæn fiærdhe floth ær ewfrates. [15] Fforthy 12 thog herræ gudh 13 mannæn ok sattæ hannom i lusteligheetz paradiis, at han skulde gøræ ok gømæ thet 14, [16] ok bødh hannom sigændhæ 15, æd aff all paradiis trææ, [17] En tw skalt ikkæ æthæ aff godheetz ok ondheetz kwnnælses trææ, fforthy i hwat dagh tw æthær aff thet trææ, tha skalt tw døø aff døthen 16, [18] Ok herræ gudh sagde Thet ær ikke goth man at ware enæ Wij skullæ gøræ hannom hiælp, hannom lighæ, [19] for thy 17 skaptæ herræ gudh aff jorden allæ jordens dyr ok allæ hymmelens fwglæ, han leddhe them til adam, at han skulde see hwat han skulde kallæ thæm Fforthy alt thet adam [ ] 18. [20] dyr Wtæn adam ikke paafyn[ ] 19 hiælpere hans ligæ 20. [21] fforthy innæsændhe herræ gudh dwalæ æller søffn i adam Thæn tidh 21 han haffdhe soffwet Tha togh han 22 eth aff hans reffbeen ok opfyltæ køth foræ thet, [22] ok herræ gudh bygdhe eller giordhe ribbenet thet han haffdhe thaget aff adam, i en qwynnæ, ok tilledde hænne til adam [23] Ok adam sagde Thet been ær nw aff mynæ been Ok køth aff mith køth Hon skal kallæs virago pa latinæ 23, forthy hon ær taghen aff man fforthy vir thet ær man ok ago iæk gør 24 [24] for hvilkæ thingh mænnæskæn forladher fadher ok modher ok skal til høræ sin husrtrw Ok ther skal wordhe too i eeth køth, [25] Hwer there 25 woræ naghæn, adam ok hans hustrw ok the ikke blyghdæs 26. Jtem 27 thet tridie capitulum i bibliam 28. [1] Uthæn ormæn 29 war klogeræ ok kyndere 30, æn allæ iordæns dyr, som herræ gudh haffdhe giorth, Hwilkæn orm sagdhe til qwynnæn, Hwi bødh gudh edher atj 31 skulde ikke ædhæ aff all paradiis trææ, [2] hwilkæn qwynnæn swaredhe Aff allæ trææns frwkt, som æræ j paradiis æthæ wij, [3] wtæn aff thet trææs frwkt som ær mith j paradiis, bødh gudh oss ath wij skuldæ ikke æthæ aff, Ok skuldhe ikke røræ thet Ath maaskee wij skulde ikke døø 32. [4] Ormæn sagdhe til qwynnæn Ængænlundhæ skullæ j døø aff døden [5] fforthy gudh [ ] 33. [6] thæt war got at æthæ ok faghert ok lustelikt til asyn Hon thog aff thæs frukt, ok oodh, ok gaff sin man, ok han aadh, [7] ok beggæs there øghen wordhe opplathne. Thæn tidh 34 the soghe them wære nagnæ 35, tha sammæn sydhe the fighen trææ løff, ogh giordhe sigh qwastæ 36, [8] ok thæn thidh the haffde hørt Herræ

2 gudhz røsth gongændhe j paradiis 37 til wedreth æftær middagh 38, Thaa gømde adam sigh, ok hans hustru, mith j paradiis trææ 39 fraa herræ gudz antlath [9] Ok herræ gudh kalledhe adam ok sagdhe hannom Adam hwar æstw, [10] Hwilkæn sagdhe, jæk hørdhe thin røøst j paradiis, ok jæk ræddæs forthy jæk war naghen, ok jæk duldhe 40 mik [11] Gudh saghde hwilkæn tegnedhe 41 thic at tw wast naghæn, wtæn at tw 42 oost aff trææth, aff hwilket jæk bødh thic, at tw ikke skuldhe ædhæ [12] Ok tha sagdhe adam Qwynnæn som tw gafft mik til kompæn 43, gaff mik aff træeth, ok jæk aadh, [13] Ok herræ gudh sagdhe til qwynnæn, hwar foræ giordhe tw thet Hwilken som swaredhe Ormen swegh 44 mik ok jæk aadh [14] Ok herræ gud sagdhe til ormæn fforthy at tw giordhe thet Tha skalt tw ware maledidet blant allæ spaghæ, æller mildhe dyr, ok mellom willæ ok grymmæ dyr 45 Tw skalt gaa paa thit bryst, ok tw skalt ædhæ jordæn 46, allæ thinæ liffs daghe, [15] Jæk skal sættæ wuenskapp 47 mellæm [ ] thinæ wnfongelsæ [ ] sorgh 48 skalt tw fødhe 49 [ ] ok han skal wæræ thin herræ 50 [17] Æn han sagdhe adam fforthy tw hørdæ thin hwstrwæs røst, ok tw aast aff trææth, aff hwilkæt iæk bøth thic ath tw skulde ikke ædhe, malediith ær iorden j thin gernyngh 51, j arbeydhe 52 skalt tw ædhæ aff hænnæ 53 j allæ thinæ liffs daghe, [18] thornæ ok tizlæ skal hon giffwæ thic for grødæ 54, ok tw skalt ædhæ jordæns yrtær 55, [19] J thit æntletes swedh skalt tw ædhæ thit brødh, swo længhæ tw skalt jgen kommæ 56 i jorden 57, aff hwilkæn tw æsth thaghen, fforthy tw æst mwldh 58 ok skal jgen kommæ til mwld, [20] Ok adam kalledhe sin hustruæs naffn eua, for thy hon skuldhe wæræ allæ leffwendes mænnæskæs modher 59, [21] Ok herræ gudh giordhe adam ok hans husfrw skinkiortelæ 60, ok han inførdhe them 61 [22] ok sagde them See adam ær giort swo som en af oss 62, widendhe 63 got ok onth, Nw forthy mowelske han skal ikkæ sænde sin handh 64, ok skal thaghæ aff liffsæns trææ ok ædhæ, ok skal leffwæ ewynnælighæ [23] Herræ gudh wtsændhæ 65 hannom aff lusteligheetz paradiis, At han skulde tilgøræ 66 jorden aff hwilkæn han ær taghæn [24] Ok han wtkaste 67 adam ok han sammensættæ 68 foræ wællusteligheetz paradiis cherubin then ænghæl 69 [ ] 70 [Kapitel 4] [ ] fødde hon hans brodher abæl, ok abæl war forens hiørde 71 ok cain war agærkarll 72 [3] Æn thet war giort 73 æffther monghe daghæ, at cayn offredhe gudh gaffwæ, aff jordens frukt [4] ok abæl offredhe aff sin hiørtz 74 første føddhe lam, ok aff theres talie 75 Ok herræn saa til abæl ok til hans gaffwe, [5] æn til cayn ok hans gaffwe han ikke saa 76. Ok tha wort kayn wredh hastelighe 77 ok hans antlad sammænfiol 78 [6] ok herren sagdhe til hannom Hwi æstw wredh ok hwij sammenfallær thit æntlæt. [7] Ær thet ey om tw gøør wæl, tw skal jgen taghe goth 79, Æn om thu gøør illæ, jstæd skal thin synd til waræ 80 j dørrene 81, æn thyn girnæ atthra æller berath skal ware wnder thic 82, tw skal ware hans 83 herræ, [8] Ok tha sagdhe cayn til syn brodher abæl Wii skullæ wtgaa, ok then tidh the ware wtgongæn i agheren, tha stodh cayn opp 84 amoth sin brodher abel, ok sloo hannom jhiæll, [9] Ok herren sagdhe til cayn, hwar ær thin brodher abæl, hwilken som swaredhe Jæk wedh ikke, ikke ær jæk myn brodhers gømere 85 [10] Herræn sagdhe til hannom Hwat giordhe tw, thin brodhers blothz røst robær aff jorden till mik [11] fforthy skalt tw nw wære maledideth æller forbanneth 86 paa jorden hwilken oplodh sin mundh ok opptog thin broders bloth aff thin [ ] 87 [14] See tw wtkastær mik j dagh aff jordens antlath 88 Jæk skal gømæs aff thit antladh, ok jæk skal worde wawrændhe 89 ok fluktiik paa jorden, All hwilkæn 90 mik pafynnær han skal jhiælsla mik, [15] Ok herræn sagde hannom Engenlundhe skall thet swo wordhe, wtæn 91 hwilkæn thik sloor jhiæll, han

3 skall sywfold pynæs 92, Ok herræn sattæ tegn y cayn 93, ath allæ hwilkæn hannom skulde fynnæ, skulde ikke jhælslaa hannom [16] Ok cayn wtgik aff herræns antlath, ok bode pa jorden fluktigh til østerlighæ righe eden 94 [17] Æn cayn bewaredhe sig med 95 sin hustru, hwilkæn wnfik 96 ok føddæ 97 enoch 98 [18] Æn enoch føddhe 99 Irath, yrath fødde 100 maniael, Maniael fødde 101 mathusael, mathusael fødde 102 lamech, [19] hwilkæn som thog too hustruer, En war naffn ada, Annæn war naffn sella, [20] ok Ada føddhe Jael som war theres fadher, som bodhe i pawlwnenæ 103, ok hyrdenæs fadher, [21] ok hans brodhers naffn war Jubal, han war fader syngendes j seydenspil 104, som hedher cithara, ok j orghæn [22] Ok sella fødde tubalcain hwilken war man slaændhe meth hammær, æller slægher ok war smedh j allæ eres ok jerns gernynghæ 105, Æn tubalcains systær heet noema [23] Ok lamech sagdhe til synæ hwstrwær, ade ok sella hører 106 myn røst 107, lamechs hustrwær, atwokter 108 [ ] 109 [25] adam æn bewaredhe sig meth sin hustrw ok hun fødde søn ok kallede hans navn Seeth sighende 110, herræn sætte mik annæn sædh 111 for abæl, hwem cayn sloo jhiæll, [26] wtæn ok søn ær fødh sæth 112, hwilken han kalledhe enoch 113, han begyntæ paakallæ herræns naffn. Jtem thet fæmtæ capitulum. [1] Thænnæ ær adams føtzsels æller slæktes bogh 114, j daghen 115 j hwilkæn gudh skaptæ manæn 116, han giorde hannom æfftær gudhz æfftærlighende 117, [2] man ok qwynnæ 118, han skaptæ them, ok han benedidheth them, Adam kalledhe there naffn j daghen, j hwilken de wore skaptæ 119 [3] Æn adam leffwede 120 XXX ok hundreth 121 aar, ok han føddæ søn æfftær sin æfftærlignelse ok belete 122, ok han kalledhe hans nafn sæth [4] Ok adams daghæ wore giorde æfftær han føddhe sæth ottæ hundredhe aar ok han føddhæ sønær ok døtter [5] Ok all tiidh, j hwilken som adam leffde, war IX hwndredhe ok XXX aar, ok soo dødhe han, [6] ok sæth leffdhe V ok hundredhe aar, ok han føddhe enos, [7] ok sæth liffdhe siden 123 han fødde enos syw ok otæ hundreth aar 124, ok han fødhe sønær ok døttær, [8] Ok allæ sethæs daghæ wore giorde XII aar ok JX hwndredhe 125, ok han dødhe, [9] Ok enos leffdhe halff fæmtesintywe 126 aar, ok han fødhe cainan [10] æffter hans oprynnælse æller føtzel 127 han [ ] 128 aar ok ottæ hundredhe ok han føddhe sønær ok døtter, [14] Ok allæ cainans daghe ware giordh X aar ok JX hwndret 129 ok han dødhe, [15] ok malaleel leffde halfffiærdesintywe 130 aar, ok han fødde iaræth, [16] ok malaleel leffdhe æftær han fødhe jaræth XXX aar ok otte hwndreth, ok han føddhe sønær ok døttær [17] Ok allæ malaleels daghe varæ ottæ hwndreth aar, ok fem ok halff fæmtæsyntywe 131 ok han dødhe, [18] ok jaræth leffde hwndredhe ok fyretywe aar ok JJ aar 132, ok han føddhe enoch, [19] ok jareth han leffdhe æfftær han føddhe enoch ottæ hwndredhe aar ok han fødde sønær ok døttær, [20] Ok allæ jaræthz daghæ æræ JX hwndredhe ok tw ok fyretywe aar 133, ok han dødhe, [21] framledes enoch leffdhe fæm aar ok trysintywe 134, ok føde mathusalem, [22] ok enoch gik meth gudh 135, ok enoch han leffde sidæn han fødhæ mathusalem IIJ hundredhe aar, ok han fødhe sønær ok døttær, [23] ok allæ hans daghæ ware giordhe III C aar, fæm ogh trysintywæ aar 136, [24] ok han gik meth gudh ok han ikke oppenbaredes 137 forthy gudh bort thog hannom [25] Ok mathusalem leffdhe hwndredhe fyresintywe ok VIJ aar 138, ok han fødhe lamech [26] ok mathusalem leffdhe sidæn han haffdhe fød lamech VIJ hundredhe [ ] 139 ok han føddhe søn [29] ok han kalledhe hans naffn noe, sighende 140 han skal hugswalæ 141 oss aff wore hænders gernyngher ok arbeydhe j æller paa jorden 142, hwilkæn herren malediithe æller forbannedhe, [30] ok lamech leffdhe æfftær han føddhe noe fæmhundredhe halff

4 fæmtesintywe ok fæm aar ok han fødhe sønær ok døtter [31] Ok allæ lamechs daghe ære giordhe VIJ hwndredhe halfffiærdesintywe ok VIJ aar, ok han dødhe, [32] Noe then tidh han war fæmhundredhe aar tha fødhe han sønær, sem ok cham ok japhet. Jtem thet siætte capitulum. [1] J thæn tidh mænnæskæn haffdhe begynnæt wordhe monghe paa jorden, ok haffdhe fødh døtter, [2] gudz børn æller sønær 143, seende mænnæskes døtter at the ware faghræ The thogo them til husfrwer aff allæ hwilke the wtwoldhe [3] Ok gudh sagdhe Min andh 144 skal ikke bliffwe ewynnelighe j mænnæskæth 145, for thy thet ær køth 146 ok hans daghe skullæ worde tywe ok hwndredhe aar [4] Jættæ 147 ware paa jorden j the daghe, for thy æffter thet at gudhs sønær woræ jngongne til mennæskes døtter, ok the fødde, The ware 148 mæktughe aff werlden ok freydefullæ 149 mæn 150 [5] Æn gudh seendhe 151 ath ther war møghel mennæskens ondskapp paa jorden, ok all hiertens tænkelse 152 ware paaaktendhe 153 til onth, allæ tidhæ, [6] hannom tøtthæ 154 illæ ware [ ] 155 aff jordens antlat 156, hwilkæn jæk skaptæ, aff mænnæskæn, wt til dyrenæ, aff krybendhe dyr, til hymmelsæns fuglæ 157, forthy mik angrær at jæk haffwer giorth them, [8] wtæn 158 noe pafan naden for herræn [9] Thessæ æræ noe slæktæ æller fødinghe 159 Noe 160 sannelighe 161 rætwiss ok fulkommæn j syne slæktæ, æller afffødelse 162, han gik meth gudh, [10] ok han føddhe tree sønær, sem, cham ok japhet 163, [11] Æn jordæn æller landæt ær skændt æller forgiffwen 164 aff ondhæ sedær, foræ gudh, ok hon ær opfylt meth syndh, [12] Thæn tidh gudh saa jorden ware skændh æller fordærffwæth 165, Sannælighe wtæn tywæl alt køth haffwer skændh æller sønderslidhet sin wey paa jorden 166 [13] Han saghde til noe 167, all køthsens ændhe kommær fore mik Jorden er opfylt mæth syndh aff theres antlath 168. Jæk skal forderffwe them meth jorden. [14] Gøør thic en ark 169 aff slæth 170 giordhe trææ 171 Thw skalt gøræ smaa æller littlæ 172 bolighe j archæn, Ok tw skalt smørie hannom jnnæntil ok wtæntil meth lym 173 [15] Swo skalt thw gøre hannom, tree hundredhe alnæ skal wordhe archæns longheth, halff tridiesintywe witheet, hans høgheeth skal ware tredwghe alnæ [16] Et windwghe skalt tw gøræ j archæn, j en aln skalt tw fulkommæ thes 174 høghet, wdæn 175 dørræn skalt tw sættæ aff syden 176, nedher til thet hws mæn skal ædhe j 177, ok tree kammeræ hws mæth [ ] 178 andh ær j 179 wnder hymmelæn, ok allæ thingæ som æræ paa jorden, skullæ fortæres æller forderffwes 180 paa jorden, [18] ok jæk skal sættæ myn samsæt 181 meth thic, Thw skal jngaa archæn, ok thinæ sønær, thin hustrw, ok thinæ sønnærs hwstrwer, meth thic, [19] aff allæ jordens dyr, allæ hondhe kønz twennæ 182, skalt tw jnleddhe j archæn, ok the skullæ leffwe meth thic, mankøns ok qwynnækøns 183, [20] ok fuglene wet sin slækt, ok øgher 184 j sin slækt, aff allæ jordens krybendhe dyr, æfftær sin slækt, twennæ aff allæ hondhe 185, skullæ jngaa meth thic, at the moghe leffwe, [21] forthy skalt tw thaghe meth thic aff allæ madhe 186, hwilkæ som kunnæ ædhes ok tw skalt sammenbæræ hoos thic, at the skulle wordhe swo wæl thic som them j madh 187, [22] Forthy giordhæ noe allæ thing hwilke gudh haffdhe budet hannom. Thet sywende capitulum. [1] Ok gudh sagdhe til hannom Jngak tw ok alt thit hws j archæn forthy jæk saa thic rætwiss fore mik j thæn slækt, [2] 188 Af allæ renæ dyr syw hondhe, ok syw handhe 189 man ok qwynnæ, wtæn aff vrænæ dyr too 190, too mæn ok too qwynnæ 191, [3] wtæn aff hymmelsæns foglæ syw hondhe, ok syw hondhe, man ok qwynnæ, at sæth æller slekt 192 skal heel bliffwe 193, øwer all jordens antladh 194, [4]

5 fforthy æfftær syw daghe skal jæk reynæ 195 paa jorden j fyretywe daghe ok fyretywæ nættær, ok jæk [ ] 196 then tidh flodens watn fludhe paa jorden, [7] Ok noe ok hans søner ok hans hustrw, ok hans sønærs hustrwer inginghe meth hannom j archæn, for 197 flodens watne, [8] ok aff renæ dyre ok wrenæ ok aff hymmelsens fuglæ, ok alt theth ther røres paa jorden, [9] too ok too, jnginghe meth noe j archæn, man ok qwynne, som herræn haffdhe budhet noe, [10] Thæn tidh syw daghe haffde framgonghet, flodens watn flødhe paa jorden, [11] j theth siættæ hundredhe aar noes liffs annæn monith, then søttendhe monens dagh 198, synderslitnæ worthe 199 storæ haffs grwndz kelder 200 ok hymmelens skyæ æller reynæns lup 201 ok gongh, æræ obnæ, [12] ok reyn war giorth paa jorden, fyretywe daghe ok fyretywe nættær, [13] j then daghs trongh æller øweblik 202 jngik noe, sem, cham ok japhet, hans sønær, ok hans hustrw, ok hans sønærs hustrwer, meth them 203 jnginghe j archæn, [14] Swo ok all dyr æfftær sin slækt, ok allæ øgh 204 j sin slækt ok alt thet ther røres pa jorden j sin slækt, ok allæ fuglæ som flywe kwnne æfftær sin slækt, Ok allæ fuglæ som hedher aues pa latine, ok allæ fugle som hedher uolucres pa latine 205, [15] jnginghe til noe j archæn, twennæ ok twennæ aff alt køth, j hwilket som ware liffsæns andh, [16] Ok hwilke innængongnæ æræ man ok qwynnæ, aff alt køth jnginghe [ ] ok watnene ware [ ] 206 giordhe, ok the oplyffthæ archæn j høwt aff jorden 207, [18] forthy the jnflødhe stærkkelighe ok opfyltæ allæ thing paa jordens øwerstæ, Framledhes archæn thog til at føres paa watnæth, [19] ok watnænæ møgheth forginghe 208 paa jorden, ok allæ høwe biergh wordhe hwlde ok dwlde 209, wnder all hymmelæn, [20] fæmten alnæ war watnæth høghre ower bierghenæ, hwilket theth haffde owergongæt æller hwlt 210, [21] ok alt køth war fortæreth, hwilket rørdæs paa jorden, fuglæ ok dyr, ok willæ dyr 211, ok allæ krybændes, somn krybe paa jorden, [22] Alle mænnæskæ ok allæ thing hwilke som ware liffsæns andh pa jorden, wordhe dødhe [23] Ok han affslættæ all wnderstandelsæ, æller hwerthings varælsæ 212 hwilkæ som ware paa jorden, aff mænnæskæ wt till fææ soowæl krybelighe dyr som hymmelæns fuglæ, Ok the worthe slætæ aff jorden wtæn noe bleff jgen enæ 213, ok the ther ware meth hannom j arken. [24] Æn watnenæ finghe æller begribedhe jorden, j halfftridisintywe ok hundredhe 214 daghe. Theth ottændhe capitell. [1] Uthæn herræn jhwg kom 215 noe, ok dyren, ok øghen, som ware meth hannom j arken, ok han tilleddhe andæn pa jorden 216, ok watnenæ æræ mynskedhe [2] ok haffs grwndz keldhe wore lwktæ, ok hymmels sky ok reynæns lub ok gongh, ok reyne ware forbwtnæ aff hymmelæn 217, [3] ok watne jgenkom [ ] 218 archæn hwilte then sywendhe monæth, then sywendhe ok tywendhe monens dagh 219, paa armenies biergh 220, [5] ok sannælighe 221 watnenæ ginghe, ok affwexste 222 til tiændhe moneth, fforthy j thæn tiændhe moneth første monæns dagh, tha oppenbaredhe sigh bierghenes høffhet. [6] Thæn tidh fyretywe daghe ware framgongne, Noe opladendhe archæns windwe 223, [7] han wtsændhe raffwnæn, hwikkæn wtgik ok ikke jgæn kom, swo længæ at watnæne tørredhes pa jorden, [8] ok han wtsændhe dwæn æfftær hannom 224, at han 225 skulde see om watnenæ haffdhe affladet 226, nw paa jordens antlat, [9] Hwilkæn thæn tidh hon haffde ikke funnet ther som hænnæs fodh haffde fonghet roo, æller hwilæ, hon jgæn kom til hannom j archæn, fforthy watnenæ ware æn paa al jorden; han utstraktæ sin hondh, ok jnførdhe henne greben j archæn 227. [10] Æn han bidde 228 æn framledhes andre syw daghe, ok han jgenwiste dwæn 229 aff archæn, [11] ok hon kom til hannom at afftenæn, bærendhe en oliebærtrææs green 230 j sin mwndh, fforthy tha understodh noe at watnene haffdhe affladhet paa jorden [12] Ok han biddhe andhre syw daghe, ok han wtsændhe dwæn

6 hwilken ikke mere ighen kom til hannom, [13] fforthy siætte hundredhe første 231 noes liffs aar, første moneths dagh tha ware watnenæ mynskedh paa jorden, ok noe oplodh arkæn [ ] 232 monens dagh, tha war jorden thør giorth, [15] Ok gudh taledhe til noe sigændhe 233 [16] Wtgak tw ok thin hustrw, aff arkæn, thine sønær, ok thinæ sønærs hustrwer meth thic, [17] Wtledh meth thic allæ dyre hwilkæ æræ hoos thic, aff alt køth 234 swo wæl j fwglæ som j dyre, ok allæ krybelighe dyræ som krybe paa jorden 235, ok jngaar pa jorden, voxær ok monghefoldh wordher paa jorden, [18] fforthy wtgik noe ok hans sønær, ok hans hustrw ok hans søners hustruer meth hannom 236 [19] ok allæ dyre ok krybendhe dyre meth hannom, hwilke som krybe paa jorden, æfftær sin slækt, wtginghe aff arkæn. [20] wtæn noe bygdhæ herren altere 237, ok thaghendhe aff allæ fææ, ok renæ fuglæ, han offredhe paa altereth, [21] ok herræn dønde æller luktedhe 238 søtheetz døn, æller lukt, ok han sagdhe til hannom, Engenlundhe skal jæk mere maledidhe æller forbannæ jorden for mænnæskæn, fforthy mænnæskenæ syn 239 ok hjærtæns tænkælsæ æræ redhebone til onth, j sin wngdom, fforthy skal jæk jkke slaa meer all leffwendhe siæl, sosom jæk nw giordhe, [22] j allæ jordens daghe Sæædh ok skyrdh, kwldh ok brynnæ 240, sommær ok wintær, nath ok dagh, skullæ ikke roo æller hwilæ 241. Jtem theth niendhe capitell. [1] Ok gudh benedidhe æller signedhe noe, ok hans sønær, ok han sagdhe til them, woxær ok worder monghefoldelighe, ogh opfyllær [ ] paa jorden [ ] Allæ [ ] æræ befaledhe 242 j edher hondh 243, [3] ok alt theth ther røræs paa jorden ok leffwer, wordher edher j math, som 244 grønæ yrter, æller kalæ 245 befaledhe 246 jæk edher allæ thing. [4] Theth wdentagheth atj skullæ ikke ædhe køth meth blodh 247, [5] fforthy jæk skal wtkræffwe 248 edher siæls blodh Theth ær syndh 249 aff allæ dyrenæs hondh ok aff mænnæskæs hondh, Jæk skal wtkræffwe mænnæskæns siæl aff mænnæskæns æller mantzæns hondh ok hans brodhers hondh 250. [6] Hwilken wtgyder mænnæskelighe blodh, hans blodh skal wtgydes, fforthy sannælighe mænnæskæn ær giorth æfftær gudhz belette æller æffterlighnæ 251 [7] Wtæn j woxæ ok worder mongfoldelighe ok jngaar paa jorden, ok opfyllær hennæ 252 [8] Theth sagdhe ok herræn til noe ok hans sønær [9] See jæk skal skikkæ myn samsæth æller fridh 253 meth edher ok edher slækt, æfftær edher, [10] ok til allæ leffwendhe 254 hwilkæn ær hoss edher, so wæl j fuglæ som j øgh, ok jordens fææ 255, ok meth allæ them ther æræ wtgongnæ aff arkæn, ok allæ jordens dyr, [11] ok skal jæk skikke myn samsæth meth ether, Ok alt køth skal engenlundhe meer jhielslaas, aff almænelighe flodens watn 256, ok ikke skal floden worde hær æffter forderffwendhe jorden [12] 257 Thette skal være samsætz thegn hwilkæt jæk giffwer mellem mik ok edher, Ok til all leffwendhe siæl hwilkæn ær meth edher j ewynnelighe slæktæ [13] Jæk skal sættæ myn bwæ j skyæn Ok theth skal waræ samsættæs tegn mellom mik ok jorden, [14] Naar jæk omkringhdragher hymmelen meth skyænæ, Tha skal myn bwæ oppenbares j skyæn, [15] ok jæk skal jhwgh kommæ 258 myn samsæth meth edher, ok meth allæ leffwendhe siæl, hwilket kødheth leffwende gør, opholder æller styrke giffwer, ok flodsens watnæ skullæ ikke mer thørræ æller affslætæ 259 alt køth, [16] ok myn bwæ skal wæræ j skyænæ, ok jæk skal see hannom, ok skal j hwg kommæ ewynnelighe samsæt, Hwilkæn giort ær mællom gudh 260 ok mellom all leffwendhe siæl alskøns køtz 261 hwilkæn ær paa jorden [17] Ok gudh sagdhe noe, theth skal wordhe samsættæs tegn, theth jæk skikkedhe mellom mik ok alt køth paa jorden [18] fforthy ware tree noes sønær som wtginghæ aff arkæn Sem, Cham ok Japhet, fframdelis 262 cham, han ær chanaans 263 fadher, [19] The

7 tree ære noes sønær, aff them æræ monghe madhe sædh aff mennæskæns slækt 264 paa all jorden, [20] Ok noe agærkarl 265 begyntæ at øwæ ok yrke 266 jorden, ok han plantedhe wingordhe 267, [21] ok han drikkendhe winith 268, wort drukæn ok naghen giort 269 i syn boligh 270. [22] Hwilkæn thæn tidh 271 cham chanaans fadher haffdhe seet sin faders lønlighe thingh 272 ware naghen giort, han kwngiordhe synæ too brødhre wthtiil 273, [23] ok sannelighæ 274 sem ok japhet paasættæ theræ axæl en kobæ 275, ok jngongendhe 276 til baghe 277 the huldhe 278 there fadhers lønlighe thing, ok theræ antladh war aff wendhe ok the ikke soghe 279 there fadhers lønlighe thing. [24] Æn noe opwognæt aff winith, Thæn tidh han haffdhe fornwmeth 280 hwilke thingh hans myndre søn haffdhe giorth, [25] Tha sagdhe han Maledideth barn canaan 281, thiænerens thiænære 282 skal han wordhe synæ brødhre, [26] Ok han sagdhe benedidhet ær sems hærre gudh 283, chanaan skal wordhæ hans 284 thiænere, [27] Gudh skal wtwide 285 japhet, ok han skal boo j sems bolige 286, ok canaan skal ware hans thiænere. [28] Æn noe leffdhe æfftær flodhen tryhwndredhe ok halfftridiesintywe aar, [29] Ok han bleff soo 287 dødh 288. Jtem theth tiændhe capitulum 289. [1] Thesse hær æræ noes sønærs slæktæ æller affødelse, sem, cham, ok japhet 290, ok them worthe fødhe sønær æfftær flodhen. [2] Japhet hans sønær gomer, ok magogh, ok madai, Jauan ok tubal, ok mosoth, ok tyras, [3] framledes 291 gomer sønær 292 aschenez ok riphat, ok togorma, [4] Æn jauan sønær elisa, ok tharsis, cethim, ok dodanim [5] Aff them æræ skilde al folkens øør j synæ righe 293, Hwær æfftær synæ twnghe 294, ogh hion 295 j synæ landh. [6] wtæn cams søner chws ok mesraim, ok phut, ok canaan, [7] wtæn chws børn æller sønær 296 saba, ok erila, ok sabata, ok regnia ok sabatata, Regnia sønær saba, ok dadan [8] Jtem chws fødde 297 membrod 298, han begyntæ wæræ mektigh paa jorden 299, [9] Ok han war en stark jeyære 300 for herræn Aff hannom wtgik proverbium theth bisprogh, swo som membroth stærk jeyære for herræn 301 [10] wtæn babilon war hans 302 righes begynnelse, ok arath, ok archad, ok chalanne j sennaar landh. [11] Aff theth landh wtgonghen war assur, ok han byghdhe niniue 303 ok stadsens gadhe 304, ok chale, [12] ok resen mellom niniuen 305 ok chale, Thæn ær en stor stadh, [13] Ok mesraim føddhe ludim, ok ananim, ok labim, ok nephenum, [14] ok phetusim, ok capturim 306. [15] Wtæn chanaan fødde sydonem 307, sin første føddhe søn, etheum, [16] ok jebuseum, ok amoreum, gergeseum, [17] eneum, ok aratheum, sineum, [18] ok aradium, samaritum ok amatheum 308, ok wedh them monghe foldhe ware sadhe æller føddhe cananeorum, amorreorum folke 309, [19] Ok chanaan ændhe ware giordhe kommende aff sidone geraram, alt til gazam 310, swo længhe thu skalt jngaa sodomam 311 ok gomoram, ok adamam ok seboim til losa, [20] Thy cams børn æller søner 312 j frænskabene 313, ok twnghe, ok slækte ok landhe ok syne folke, [21] ok aff sem ære føddhe allæ eber søners fædhre 314 Then større brodher japhet 315, [22] Sems sønær elam 316 ok assur, ok arfaxat ok lud ok aram [23] Arams sønær us, ok wlech, jether 317, ok mes, [24] ok arfaxat fødde sala, aff hwem ær wprwnnæn heber, [25] ok too sønær wordhe føddhe heber 318, en haffdhe naffn phaleg, forthy j hans daghe war landeth skyfft 319, ok hans brodhers naffn war jectan, [26] hwilkæn jectan føddhe helmodagh, ok saleph, ok asarmoth, jare [27] ok aduram, ok asal, decla, [28] ok abal, ok abimahel, saba, [29] ok ofir, ok euila, ok jobab, Alle thesse æræ jectans søner, [30] ok theres bolighe 320 war giorth aff 321 messa, gongændhe 322 wt til sephar, theth østerlighe biergh [31] The æræ sems sønær æfftær frænskapp, ok twnghe, ogh righe j

8 synæ folke [32] Thesse æræ noes slæktæ, æller frij hione, aff frilagh, optagnæ wedh folkenæ, ok synæ aff fødinghe 323 Aff them æræ folkenæ æller hedninghe 324, skifftæ 325 paa jorden æfftær floden. Theth ælæffte capitell. [1] Jorden var en læbæs æller twnghæs 326, ok alt thæn samme talæs 327, [2] then tidh the fore aff østæn 328, Tha fwnnæ the en mark 329 j sennar landh, Ok the bodhe j then mark, [3] ok tha sagdhe hwer annær til sin nabo, kommer 330, wi skullæ 331 gøre til stenæ 332, ok wj skullæ steghe 333 them j elden. The haffde til stenæ aff leer for 334 kamperstenæ, ok liim for kalk 335, [4] ok sagdhe kommær wi skullæ gøre oss en stadh, ok et thorn, hwes øffret 336 æller høwheet skal rækkæ til hymmelen, ok wj skullæ høktide 337 wort naffn, før wj skullæ 338 omskyfftæs 339 j allæ landhe, [5] wtæn herren nedfor at han skullæ see stadhen, ok thornæth som adams børn æller søner bygdhe. [6] See 340 eth ær folket, oc allæ theres 341 ær en læbæ, ok the begyntæ thettæ gøre, ok the ikke affladhe 342 aff there tankæ, soo længhe the skullæ fulkommæ them j gernynghen 343 [7] fforthy kommær, wj 344 skullæ nedherfare, ok samenblandhe æller omskyftæ 345 there twnghe, ok hwer man skal ikke høre 346 sin nabos røst. [8] Ok herræn omskyffte æller atskilte them, aff thæn stædh j allæ landhe 347 Ok tha lodhe the aff at byghe stadhæn, [9] ok forthy var hans 348 naffn kallæt babæl 349, fforthy thær 350 vare sammenblanthe 351 allæ jordens læbæ, ok herræn spreddhe them tædhen 352 paa allæ righenes æntlethe 353. [10] Thesse her æræ sems slæktæ 354, Sem var hundredhe aar, thæn tidh han føddhe arfaxat, tw aar æffter floden, [11] Ok sem leffdhe æfftær han haffdhe fødh arfaxat, fæm hundredhe aar, ok føddhe søner, ok døtter, [12] framledes 355 arfaxat leffdhe fæm aar ok tredwæ, ok føddhe sale, [13] ok arfaxat leffde syden han haffdhe fødh sale, tryhundredhe ok try aar 356, ok han føddhe søner ok døtter, [14] ok sale liffdhe tredwghe aar, ok han føddhe heber, [15] ok sale liffdhe syden han haffdhe fødh heber try ok fyre hundret aar, ok han føddhe sønær ok døtter [16] Wtæn heber han leffdhe fyre aar, ok tredwghe, ok han føddhe phaleg, [17] Ok heber æffthær han føddhe phaleg, leffdhe tredwe ok IIIJ hundredhe aar, ok føddhe søner ok døtter, [18] ok phaleg leffdhe tredwe aar ok han føddhe reu, [19] Ok phaleg æfftær han fødhe reu, leffdhe ny aar ok IJ hundredhe, ok fødde sønær ok døtter. [20] Wtæn ok 357 reu leffdhe tw ok tredue aar, ok han føddhe sarugh, [21] ok reu han leffdhe æffter han føddhe sarugh syw aar ok tw hundredhe, ok han føddhe sønær ok døtter. [22] Æn sarugh han leffdhe tredughe aar ok fødhe nachor, [23] æn sarugh leffdhe siden han haffdhe fødh nachor, tw hundredhe aar, ok føddhe søner ok døtter. [24] Æn nachor leffdhe IX aar ok XX, ok han fødhe thare, [25] ok nachor syden han haffdhe fødh thare, leffdhe attæn aar ok hwndredhe, ok han føddhe søner ok døtter, [26] Ok thare leffdhe halff fierdesintywe aar, ok han fødde abram 358, ok nachor, ok aran [27] Wtæn thesse æræ thares slækthe 359 Thare føddhe abram, ok nachor, ok aran, Siden føddhe aran loth, [28] ok aran dødhe for 360 thare sin fader, j sin føthzsels landh j caldeins ur 361, theth ær eldh 362 [29] Siden thoghe abram ok nachor hustrwer, abrams hustrwes naffn war saraj 363, ok nachors hustrues naffn war melcha, arans dotter, Ok melches fadhers ok fadhers jesche 364, [30] wtæn saraj war wfrwctsamelighe, ok hon haffdhe ikke børn, [31] forthy thok thare sin søn abram ok loth 365 arans søn, sin søns søn, ok saraj sin sonæqwen 366, sin søn abrams hustrw, ok han wtledhe them aff caldeins lys, æller jnnæntændelse 367, æller windue 368, ok the skuldhe gaa j canaans landh, ok the kommæ 369 til aran ok the bodhe ther, [32] Ok thares daghe æræ giordhe fæm ok tw hwndredhe aar, ok han dødhe j aran.

9 Thet tolffte capitel. [1] Vtæn wor herræ sagdhe til abram, wtgak aff thit landh, ok aff thit frænskap ok slækt Ok aff thin faders hws, ok kom j theth landh som jæk teer æller sigher thic 370, [2] ok jæk skal gøre thic j stort folk 371 Ok skal jæk benedidhe æller signæ thic 372, ok stoort gøræ thit naffn, ok tw skalt worde benedidhet. [3] Jæk skal wælsignæ wælsignendhe thic, ok skal maledide them ther maledidhe, æller forbannæ thic 373, ok j thic skullæ benedidæs æller welsignes allæ jordens frenskap æller slæktæ, [4] fforthy wtgik abram som wor herræ haffdhe budheth hannom, ok loth gik meth hannom, Fæm ok halfffierdesintywe aar war abram then tidh han wtgik af aran, [5] ok han thog saray sin hustru meth sigh, ok loth, sin brodhers søn, ok alt godtz ok eyændom, æller righedom som the haffdhe eyæt j aran 374, ok the wtginghe at the skuldhe gaa j canaan landh. Thæn tidh the kommæ j theth land 375 [6] Abram jgemengik landeth til en stadh som heder sichem 376, ok j en dal tilføren clar, welboren ok møgheth jnnænlysæth 377, Æn cananeus han 378 war tha j landheth. [7] Ogh herræn han oppenbaredhe sigh abram ok sagdhe hannom, Thin slækt skal jæk giffwe thenne jordh æller thethe landh 379, hwilkæn byghdhe 380 herræn ther et alteræ, hannom hwilken sigh oppenbaret hannom 381, [8] Ok thædhen wtgongendhe 382 til eth biergh, hwilkæn som war amoth østæn 383 bethel, han wtraktæ 384 syn boligh æller pawlun 385, aff westæn bethel 386 ok aff østæn hay 387, ok han byghdhe ther hærræn altere 388, ok pakaledhe hans naffn [9] Ok abram foregongendhe ok framgongendhe til meloten 389. [10] Æn ther war hungher j landæth, ok abram for neder j egiptæn, at han skulde ther faræ pellegrims færdh 390 fforthy stærk hwngher war j landeth. [11] Thæn tidh theth war nær, at han skuldhe jngaa egiptæ landh 391, Tha sagdhe han til sin hustrw saraj Jæk wedh at tw æst en fagher qwynnæ, [12] ok at thæn tidh egipciæs mæn 392 skullæ see thic, Tha skullæ the sighe Hon ær hans hustrw, ok tha skullæ the slaa mik j hiell, ok skullæ swo gøme 393 thic [13] fforthy bedher jæk thic sigh at thu æst myn syster, at mik skal wordhe wæl for thic 394, ok myn siæl æller mith liff 395 skal leffwe for thin nadhæ, æller sagh skuldh 396. [14] Forty thæn tid abram war jngonghen egipten 397, egipte folk 398 soghe qwynnæn at hon var møgheth fawer, [15] Tha høffdinghene 399 kwngiordhe theth pharaoni konnynghen 400, ok the loffwedhe 401 hænæ hoos hannom, ok qwynnen war lønlighe førdh j pharaonis 402 hws [16] Æn the wælgiordhe 403 abram for hennæ 404, ok hannom ware 405 foor ok øxne, æller nøth 406, ok asæn 407, ok thienere, ok hion 408, ok kamele. [17] Wtæn herræn plawedhe pharaonem 409 meth største plawe ok hans hws 410 for 411 saraj abrams hustrw [18] Ok pharao kalledhe abram ok sagdhe hannom Hwat ær thet tw giordhe mik, Hwar foræ sagdhe tw ikke mik ath theth 412 hon skulde wære 413 thin hwstrw, [19] fforthæn sagh sagdhe thu hænnæ wære thin syster 414 at jæk skulde thaghæ mik hænnæ til hustrw, [20], fforthy see nu, ther ær thin hustrw, thagh hennæ ok gak bort, [21] pharao bødh mæn 415, ok the bort leddhe hannom, ok hans hustrw ok alt theth han haffdhe. Trætende capitulum. [1] Forthy for abram op aff egipten, han ok hans husfrw, ok alt theth han haffde, ok loth 416 meth hannom, til theth syndre landh æller righe, [2] Han war gantze righ j guldh ok sylffs eyændom, [3] Ok han j kom samalech 417 aff middawen æller aff theth synnæn til bethel, hwedhen 418 han haffdhe til forne sæt æller fæstæt sin pawlwn, mellem bethel ok hay, [4] j 419 alterens stædh, hwilket han giorde tilforn 420 ok ther pakallede han wors herræ 421 navn. [5] Æn ok loth som war meth abram war forins hjørde, ok storæ hiørdhe 422 meth øxin ok kør, ok flyttelighe boligh som ær paulwn 423, [6] ok jorden kwnnæ ikke thaghe 424 them, at 425 the skulde boo sammen Sannelighe 426 there gothz ware

10 møgheth, at the kwnnæ ikke boo samen til hobe, [7] Hwedhen aff 427 ther war giort trætte 428, mellem abrams hiordz hiørdhe 429, ok loths, Æn 430 thæn tidh cananeus, ok ferezeus 431 bodhe j theth landh, [8] fforthy 432 sagdhe abram til loth Jæk bedher at ther skal ikke ware delæ, æller wansæmiæ 433 mellom mik ok thic, ok mellom mynæ hiørde, ok thinæ hiørde, fforthy wj æræ brødhre 434, [9] See all jorden æller landet ær for thic 435, Jæk bedher thic far bort fra mik, om tw gaar til thæn wenstræ sydhe jæk skal holdhe thæn høghre Om tw skal wtwæliæ thæn høfræ sydhe, jæk skal gaa til thæn wenstre, [10] fforthy loth han opsloo synæ øghen, ok han saa all omkringh jordens righæ 436 hwilkith alt samen jnwættes 437 føræn herræn kulkastæ æller forderffwede sodomam, oc gomorram, so som herrens paradiis, Ok so som egipcies mæn kommendhe j segor 438, [11] ok loth wtwolde sig rigeth 439 hooss jordan, ok for bort aff theth østæn 440, Ok the ware atskilde bodhe hwær fra sin brodher, [12] Wtæn abram bodhe j canaans landh, wtæn loth han bodhe æller dwalde 441 j thorpe æller byæ 442, hoss jordanem 443, ok han bodhe j sodomis 444, [13] wtæn sodomite menneske ware snødeste, æller ondeste 445 syndere for herræn, [14] ok herræn sagdhe til abraham 446, siden loth war skild fran hannom, Oplæth thinæ øghen, ok see fran then stædh, j hwilken tw nw æst, til norden, ok til middaghen, ok til østæn, ok til wæsten, [15] jæk skall giffwe tic all landh æller jordh 447, j hwilken tw seer 448, ok thin slækt til ewynnelige, [16] Ok jæk skal gøre thin slækt swosom jordens puluer 449, æller grandh, æller mwldh 450. Hwilken menneskæ kan tælie 451 jordens mwld æller grandh, han kan ok tælie thin slækt. [17] Stat opp ok j gømen gak jorden j hennes longheet, ok j sin bredheet, fforthy jæk skal giffwe thic theth, [18] fforthy abram rørendhe sith pawlwn 452, han kom ok bygde hoos mambres dal 453, som ær j ebron, ok han byghdhe ther herræn altere 454. Theth fiortendhe capitulum 455. [1] Vthæn theth war giort j thæn tyme ath amraphel sennars konnyngh, ok arioth 456 pontis konnyngh 457, ok codor laomor elamitar: kunghæ 458, ok thadar 459 folkens konnyngh 460, [2] jnnænginghe 461 æller begyntæ strider 462 amoth bara sodomites konnyngh, ok amoth bersa gomorres konnynghe 463, ogh amoth senaab adames 464 konnyngh, ok amoth semeber seboims konnyngh, ok amoth bales konnyngh 465. [3] Allæ thessæ kommæ samen j en skowelighe dal 466, hwilken nw ær saltæns haff 467, [4] fforthy the thiæntæ j tholff aar codorlaomor, ok j theth trætændhe aar ginghe the fra hannom, [5] forthy 468 j theth fiortænde aar kom codorlaomor ok konnynghe, hwilke som ware meth hannom, Ok the sloæ raphaim j astaroth, carnaim, ok susim meth them 469, ok erim j sabe chariathaim, [6] ok chorreos j seyrs biergh 470, wt til pharans markelighe stedher 471, hwilke som æræ j øtken, [7] ok the wore jgenkompnæ ok komme til meffats 472 keldhe, hon er cades 473, Ok the sloæ allæ amalechitarum ok amorreorum righe 474, hwilke som bodhe j mason 475 thamar, [8] ok the wtginghe sodomes konnynghe 476 ok gomorres konnyngh, adames konnynghe, ok seboims konnyngh, ok bale 477 konnyngh, hwilken 478 er segor, Ok the wtraktæ æller skikkedhe spithz amoth them 479 i een skowelighe dal 480, [9] swo som amoth chodor laomor, elamitarum konnyngh, ok thadal folkens konnyngh, ogh amraphel sennars konnyngh, ogh arioth pontis æller haffsens konnyngh 481, fire konnynghe, amoth fæm, [10] skowæns dall haffdhe monghe lyms æller clægs æller seycleres kelde 482, fforthy 483 sodomor: ok gomores konnynghe 484, the omwende rykgenæ 485 ok nederfiollæ ther 486. Ok the som jgen haffdhe bleffwet, flyde til biergheth 487, [11] The thoghe alt sodomor: ok gomorres gothz 488, ok allæ thinghe som høre til madh 489 [12] Ok thoghe loth ok hans gothz, abrams brodersøns, som bodhe j sodomis, [13] Ok see en som haffdhe wngonghet 490,

11 kwngiordhe abraham 491, hebraisce 492, hwilken som bodhe j mambres daal amorreis, escols brodhers ok aners brodhers 493, forthy the haffde giorth ok loffwet samsæt 494 meth abram, [14] hwilken thæn tidh abraham haffdhe hørt, swo som hans broders søn loth ware fonghen Tha wttoldhe 495 han attæn ok III hwndredhe synæ ferdughe 496 thiænere, ok han forfylghede them wt til dan 497, [15] Ok meth atskildhe kompene 498 jnfiøld pa them j natten, ogh slogh them ok forfulgde them alt til saba 499, som ær paa then wenstre sidhe hooss damasce 500, ok til fenicem, theth landh 501, [16] ok han jgen 502 førdhe alt gothz, ok loth, sin broder, ok hans gothz ok qwynnæ ok folk, [17] ok sodomor: konnyngh 503 gik wt amoth hannom, æfftær at han war jgenkomæn aff chodorlaomors slagh 504, ok the konnynghe som meth ham 505 ware j sabe daal, som ær 506 konnynghens daal, [18] Ok sannelighe 507 melchisedech, salems konnyngh, framførde brødh ok win fforthy han 508 war høxste gudhz præst, [19] ok han benedidheth hannom, ok saghde, benedidhe ær abraham aff høxste gudh, hwilken som skapte hymmel ok jorden, [20] ok benedidhe ær høw gudh, hwilken weriende, fiendene æræ befaledhe j thine hender 509. Ok han gaff hannom tiændhe aff allæ thingh 510, [21] Sodomorum konnynghe saghde til abraham, giff mik siælene 511 ok tagh the andre thinfg. [22] Hwilken 512 som sagdhe Jæk opladher myn hondh 513 til herræn høw gudh, hymmellæns ok jordens eyæræ 514, [23] at fraa en tradh ok til en hoosæøøl 515, skal jæk ikke thaghe aff allæ thingh, som thinæ æræ, Ther til at tw ey sighe Jæk righ giorde abraham 516, [24] wndenthagen the thing som the wnghæ mæn adhæ 517, ok the mænz delæ som kommæ meth mik, aff 518 aner eskol ok mambre, The skullæ thaghe there delæ. 1 Tekst efter Christian Molbech (ed.): Den ældste danske Bibel-Oversættelse eller det gamle Testamentes otte første Bøger, fordanskede efter Vulgata (Kiøbenhavn 1828), på nettet - Teksten er efter et håndskrift på det Kongelige Bibliotek Thott 8, 2 O, antagelig fra mellem 1475 og1500. Molbech har dog ikke aftrykt hele håndskriftet, men har kun medtaget ca. 2/3, nemlig de fem Mosebøger, Josvabogen, Ruths Bog og Dommerbogen. If. GldO rummer trykket en del mindre fejl, i reglen af typen i for j eller u for w. - Håndskriftet har enkelte mindre lakuner; disse er i denne udgave angivet ved [ ], og i en fodnote angives det manglende indhold. Molbechs udgave slutter af med et glossarium, hvor han også har medtaget ord fra de ikke udgivne dele af håndskriftet. I glossariet har Molbech samlet det han i indledningen s. X kalder forældede eller sieldnere danske Udtryk. Håndskriftet er udfærdiget af tre forskellige hænder. Sproget rummer adskillige Smaatræk, der kiendeligt røbe den jydske Herkomst (indledn. s. XIV). Håndskriftet rummer ikke de traditionelle verstal, som Molbech har indsat efter Vulgata. Tegnsætningen har Molbech næsten overalt uforandret beholdt (indledn. s. XV), men jeg har dog modereret tegnsætningen hvor den er helt vildledende. Punktum forekommer ret sjældent. Sætningsophør markeres i reglen ved at en ny sætning begynder med en majuskel. Verstællingen har jeg indsat i kantede parenteser. Forkortelser: 1931 = Den autoriserede danske oversættelse af 1931, som er i samme tekstlige tradition som Vulgata Clementina = Den autoriserede danske oversættelse af 1992, som er i samme tekstlige tradition som Nova Vulgata. Bibelfrühdrucke = Gerhard Ising (ed.): Die niederdeutschen Bibelfrühdrucke, Bd. 1 (Berlin 1961). BRN GG = Brøndum-Nielsen, Johs.: Gammeldansk Grammatik, Bd København Diefenbach = Lorenz Diefenbach: Glossarium latino-germanicum mediae et infimae aetatis. Darmstadt 1997 (reprografisk optryk af originaludgaven Frankfurt a. M. 1857). gl.dansk = gammeldansk(e). GldBib = Christian Molbech (ed.): Den ældste danske Bibel-Oversættelse eller det gamle Testamentes otte første Bøger, fordanskede efter Vulgata (Kiøbenhavn 1828). GldO = Gammeldansk Ordbogs seddelsamling på nettet, under adressen gammeldanskordbog.dk/ GT = Gamle Testamente.

12 Kalkar = Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske sprog ( ), Bd København Lucidarius = Sigurd Kroon et al. (red.): A Danish Teacher's Manual of the Mid-Fifteenth Century. Codex AM76,80. Volume 1. Transcription and facsimile. Addendum: The Gotfred of Ghemen Print of The Danish Lucidarius (1510). Lund Heri s edition af den gammeldanske Lucidarius efter Codex AM76,80, med paralleltekst fra Gotfred af Ghemen-trykket fra Luther 1545 = Luthers bibeloversættelse fra 1545, se f. eks. Hans Volz (ed.): Die gantze Heilige Schrifft, bd. I-III (dtv 1974). Mosebøgerne står i bd. I. Nova Vulgata = Nova Vulgata fra 1979 (på nettet, f. eks. i noterne Nova Vulgata), som på en række punkter svarer til den danske 1992-oversættelse. NT = Ny Testamente. Tausen = Bjørn Kornerup (ed.): Hans Tausens oversættelse af De Fem Mosebøger (København 1932), uden sidetal. VulgCl = Vulgata Clementina, udgaven af 1938, trykt i Rom, Tournais, Paris På nettet - der dog ikke i detaljer svarer til 1938-udgaven. Vulgata Clementina er forgængeren for Nova Vulgata. En grundig præsentation af teksten, med kort tekstprøve, ses i Paul Diderichsen: Dansk Prosahistorie I,1 (København 1968), s Første Mose Bog. Cap. 2, V. 9: således skriver Molbech, idet i håndskriftet hele kapitel 1 og, af kapitel 2, hele v. 1 til og med dele af v. 9 er gået tabt. 3 hele v. 9 lyder if. 1931: Gud HERREN lod af Agerjorden fremvokse alle Slags Træer, en Fryd at skue og gode til Føde, desuden Livets Træ, der stod midt i Haven, og Træet til Kundskab om godt og ondt. 4 aff lusteligheetz stædh: VulgCl har de loco voluptatis = fra frydefuldhedens sted, Nova Vulgata har ex Eden = fra Edens have, 1931 har (udsprang etc.) i Eden, 1992 har I Eden (udsprang etc.). Ang. oversættelsen af Eden/ paradis: I Molbechs udgave har 1. Mose, kap. 2, v. 15: i lusteligheetz paradiis, svarende til VulgCl s in paradiso voluptatis = i frydefuldhedens paradis, hvor Nova Vulgata har in paradiso Eden = i Edens paradis, 1931 har i Edens Have, og 1992: i Edens have. I Molbechs udgave har 1. Mose, kap. 3, v. 23 aff lusteligheetz paradis, svarende til VulgCl s de paradiso voluptatis = ud af frydefuldhedens paradis, hvor Nova Vulgata har de paradiso Eden = ud af Edens paradis/ fra Edens have, 1931 har fra Edens Have, og 1992 ud af Edens have. Molbechs udgave har 1. Mose, kap. 3, v. 24: foræ wællusteligheetz paradiis, hvor VulgCl har ante paradisum voluptatis = foran frydefuldhedens paradis, og hvor Nova Vulgata har ad orientem paradisi Eden = øst for paradiset /paradisets have, 1931 har østen for Edens Have, og 1992: øst for Edens have. Eksemplerne viser at man ikke udelukkende bør bruge Nova Vulgata til teksthistorisk arbejde. - Den latinske betegnelse locus voluptatis = frydefuldhedens sted skyldes det hebraiske eden, som if. Ordbog over det danske Sprog, bd. 4 (1922), opslagsordet Eden, betyder lyst, ynde. 5 til at innævædhæ skullændhe paradiseth: er en latinisme. Vulgata har ad irrigandum paradisum = for at vande paradiset. 1931: (en flod) til at vande haven. Nærværende belæg er ikke nævnt i GldO, opslagsordet invæte, der kun nævner belægget 1. Mosebog, kap. 13, v. 10: jnwættes = vandedes. Ligeledes har GldO overset GldBib s Josue Bog, kap. 13, v. 3 (s. 489): innænwædhær (stedet lyder på gl.dansk af wclar ællær wren flodh, Hwilken som innænwædhær egipten = VulgCl A fluvio turbido, qui irrigat Ægyptum = fra den uklare flod som vander Ægypten; formuleringen er forsvundet i nyere udgaver af Vulgata). Ordet synes ordret oversat efter in-rigo, idet in = ind, rigo = at væde. 6 tædæn: derfra 7 haffwet: Molbech har i en fodnote: Skrivfeil for hoffwet. Capita. Vulg. VulgCl har quatuor capita, 1931 har fire Hovedstrømme, 1992 har fire strømme. 8 eiulath land: fejl for euilath land, som læses Evilat land. VulgCl har terram Hevilath = landet Hevilath. 9 hwar som fødes guldh: VulgCl har ubi nascitur aurum = (ordret) hvor der fødes guld, dvs. hvor der forekommer guld. Nova Vulgata: ubi est aurum = hvor der er guld. 1931: hvor der findes Guld, 1992: hvor der er guld. 10 ther fynnes bedellium ok dyresteen onichinus: - dyresteen = ædelsten. VulgCl har bdellium, et lapis onychinus = bdellium og onychinus-sten. Bdellium er harpiks fra et sydarabisk balsamtræ, der brugtes til medicinske formål. Onychinus er adjektiv til onyx, en halvædelsten og 1992 har bdellium og shoham-sten. 11 amodh assirios: ordret fra VulgCl contra Assyrios = hen mod assyrerne. Nova Vulgata har ad orientem Assyriae = hen mod Assyriens østlige del. 12 fforthy: derfor. Ordet fforthy/ derfor griber vel 1. Mosebog kap. 2, v. 7 op: (1992) Da formede Gud Herren mennesket af jord. 13 herræ gudh: ordret efter VulgCl Dominus Deus oversætter Gud Herren, 1992 det samme. Luther 1545 har Gott der HERR. 14 at han skulde gøræ ok gømæ thet: VulgCl har ut operaretur, et custodiret illum = (1931) (satte ham) til at dyrke og vogte den (den = haven). 15 sigændhæ: en latinisme. VulgCl har dicens = sigende.

13 16 døø aff døthen: konstruktionen lægger sig nær op ad VulgCl morte morieris, ordret: dø ved hjælp af døden. 17 for thy: derfor 18 Fforthy alt thet adam [ ] dyr: i håndskriftet er resten af v. 19 og første del af v. 20 bortfaldet. V. 19 og v. 20 lyder if 1931 sådan: [19] Og Gud HERREN dannede af Agerjorden alle Markens Dyr og Himmelens Fugle og førte dem hen til Adam for at se, hvad han vilde kalde dem; thi hvad Adam kaldte de forskellige levende Væsener, det skulde være deres Navn. [20] Adam gav da alt Kvæget, alle Himmelens Fugle og alle Markens Dyr Navne - men til sig selv fandt Adam ingen Medhjælp, der passede til ham. Håndskriftet fortsætter altså efter et formodet navne til alle markens dyr. 19 paafyn[ ]: Den sidste del af ordet paafyn er afrevet sammen med slutningen af vers 19 og lidt af vers 20. Molbech skriver paafyn(nethes), altså en sprogligt helt afvigende form, som skyldes hensynet til VulgCl, som gengiver v. 20 sådan: Adae vero non inveniebatur adiutor similis eius = Men for Adam fandtes der ikke en hjælper af hans slags. Vulgata har altså imperfektum indikativ passiv singularis. På grund af ordresten vælger Molbech - noget uklogt - i sin rekonstruktion at gøre det stærke verbum svagt. BRN GG, bd. VI (København 1971) s. 88 og bd. VIII (København 1974) kender ikke til svagt bøjede præteritumsformer af verbet finne, ligesom han heller ikke nævner Molbechs konjektur. Kalkar, bd. I, s , opslagsordet Finde, anfører for præteritum passiv pluralis former som fundis, funnes fundtz, fondes (og begyndende pluralisformer som fandtis, fandis, dannet i analogi med præteritum passiv singularis). Jeg tolker håndskriftets paafyn enten som rest af en oprindelig præsensform, altså af et oprindeligt paafynnes, eller som en fejlskrivning af et forlægs paafunnnes/ paafvnnes/ paafwnnes (præteritum indikativ passiv pluralis); om et eventuelt forlæg, se Molbechs forord s. VI-VII. - Hverken Kalkar eller GldO, opslagsordet pafinne, kender svagt bøjet præteritum af dette verbum. 20 Wtæn adam ikke paafyn[ ] hiælpere hans ligæ: sætningsresterne tyder på en ordret oversættelse fra Vulgata. 21 Thæn tidh: da 22 han = Gud. 23 pa latinæ: står, som det ses i næste note, selvfølgelig ikke i VulgCl. 24 v. 23 lyder if. VulgCl: Dixitque Adam: Hoc nunc os ex ossibus meis, et caro de carne mea; hæc vocabitur Virago, quoniam de viro sumpta est = (1931) Da sagde Adam:»Denne gang er det Ben af mine Ben og Kød af mit Kød; hun skal kaldes Kvinde, thi af Manden er hun taget!«den indføjede etymologi til virago, som Molbech har fået sat med mindre typer, og som oversætteren vil have til at betyde noget i retning af gjort af mand, skyldes den hebraiske tekst, hvor mand hedder iš og kvinde išša. Ældre danske bibeloversættelser oversætter ofte išša ved mandinde - således endnu i bibeloversættelsen fra Etymologien til virago er i hvert fald forkert. Man hælder i dag snarere til den anskuelse at det er en sammensætning af vir = mand og virgo = jomfru, pige. 25 there: genitiv af the = af dem. 26 ok the ikke blyghdæs: ordret oversættelse efter VulgCl et non erubescebant = og de følte ikke skam. 27 Jtem: læses item (latin) = og, derpå. 28 capitulum i bibliam: Molbech tilføjer i sin udgave efter ordet bibliam et (sic), fordi kasus er forkert. bibliam er akkusativ; efter præpositionen i må forventes ablativ. Det burde altså hedde capitulum i biblia, evt. capitulum biblie. 29 ormæn: VulgCl har serpens = slange. 30 klogeræ ok kyndere: VulgCl har blot callidior = mere snu (komparativ af callidus). kyndere: komparativ af kynd = listig, sml. GldO, opslagsordet kynd, seddel atj = at I 32 Ok skuldhe ikke røræ thet Ath maaskee wij skulde ikke døø: sætningen er ikke et under af klarhed skriver: ja, I maa ikke røre derved, thi saa skal I dø. Den dobbelte negation, hvor på gl.dansk det sidste ikke er overflødigt, stammer fra det latinske forlæg, idet VulgCl har et ne tangeremus illud, ne forte moriamur, hvor de to ne svarer til de to danske ikke. Man kunne redde den latinske syntaks ved at oversætte: og vi må ikke røre det, hvis vi ikke vil dø. 33 i håndskriftet er hele v. 5 og begyndelsen af v. 6 bortfaldet. V. 5. og v. 6 lyder if. 1931: men Gud ved, at naar I spiser deraf, aabnes eders Øjne, saa I bliver som Gud [VulgCl har sicut dii = som guderne. PEJ] til at kende godt og ondt!«[6] Kvinden blev nu var at at Træet var godt at spise af - Ang. sicut dii: pluralisformen dii (ental: deus) er en reminiscens af en oprindelig polyteisme, og denne pluralisform var, i dette vers, den gængse i middelalderlige Vulgataversioner. Sml. andre senmiddelalderlige oversættelser: Bibelfrühdrucke, s : Köln ca = K u : also de gode = som guderne; Köln ca = K e : also de gade = som guderne; Lübeck 1494 = L: also ghöde = som guder; Halberstadt 1522 = H: also de gode = som guderne. Luther 1545 har imidlertid wie Gott = som Gud, ligesom Nova Vulgata har sicut Deus = som Gud. Problemet angående dii kontra deus synes først løst i renæssancen, hvor man inddrager de hebraiske kilder, som f. eks. Luther gjorde. Gud kan på hebraisk hedde elohîm, egl. = guderne, men det oversættes i dag ved Gud. - Middelalderens teologer var godt klar over problemet med en eventuel polyteisme i 1. Mosebog (og andre steder). Se også 1. Mosebog kap. 1. v. 26 (bortfaldet i GldBib): hvor Gud siger (1992) Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os!. Eller 1. Mosebog, kap. 3, v. 22 i GldBib: See adam ær giort swo som en af oss = 1992: Nu er mennesket blevet som en af os. - Angelsakseren Alkuin (eller Alcuinus, levede ) forklarer det således, at Gud derved

14 hentyder til Treenigheden: Fader, Søn og Helligånd, se Migne: Patrologiae cursus completus, bd. 100, Alcuini Opera Omnia (Paris 1863) sp thæn tidh: da 35 them wære nagnæ: en latinsk konstruktion (akkusativ med infinitiv). VulgCl har se esse nudos = (1931) at de var nøgne. 36 giordhe sigh qwastæ: VulgCl har fecerunt sibi perizomata = gjorde sig lændeskørter fortæller at de syede figenblade sammen og bandt dem om sig, 1992 har og bandt dem om livet. Valget af ordet kvast kunne tyde på at oversætteren forestillede sig en art bladdusk til at skjule kønsdelene, som man ofte ser på gamle malerier af Adam og Eva i syndefaldssituationen. perizomata er flertal af græsk perizoma = lændeskørt. Om brugen af kvast på gl.dansk, se de få belæg i GldO, opslagsordet kvast. GldO har også opslagsordet kvasteløv (1 belæg), fra et digt af Herr Michael (fra 1496), hvor Adam og Eva efter syndefaldet skjulte sig i koosteløøf. 37 gongændhe j paradiis: ordret oversat fra VulgCl deambulantis in paradiso = (1931) vandre i haven. 38 til wedreth æftær middagh: ordret oversat fra VulgCl ad auram post meridiem = i eftermiddagsbrisen. aura = luftning, vejr. 1931: da Dagen blev sval. 39 trææ: pluralis. Som det er karakteristisk for substantiver i neutrum på gl.dansk, får disse ingen endelse i pluralis - et træk der også er ret almindeligt i nudansk: et lyn/ flere lyn; et råb/ flere råb; et lam/ flere lam etc. 40 duldhe: skjulte. Se GldO, infinitiven dylje. 41 tegnedhe: viste, angav (for). Se GldO, infinitiven tekne. VulgCl har indicavit = forrådte, gjorde bekendt, åbenbarede. 42 wtæn at tw: hvis du da ikke 43 kompæn: ledsagerske. VulgCl har sociam = ledsagerske, hustru. If. GldO, opslagsordet kumpan, bruges dette ord ofte som oversættelse af latinsk socius/ socia = ledsager(ske). Ordet er låneord fra vulgærlatin companio, via oldfransk compain og sidst middelnedertysk kumpân/ kumpên. 44 swegh: VulgCl har decepit = bedrog, vildførte. 45 fforthy at tw giordhe thet Tha skalt tw ware maledidet blant allæ spaghæ, æller mildhe dyr, ok mellom willæ ok grymmæ dyr: VulgCl har: Quia fecisti hoc, maledictus es inter omnia animantia, et bestias terræ = (1931) Fordi du har gjort dette, være du forbandet blandt alt Kvæget og blandt alle Markens Dyr. GldBib oversætter tilsyneladende omnia animantia ved allæ spaghæ, æller mildhe dyr; animantia betyder egl. levende væsner ; spaghæ/ mildhe er et eksempel på den hyppige brug af synonymer i gl.danske tekster, og oversættelsen lyder vel sådan for at sætte en modpol op mod bestias (= vilddyr), som oversættes ved willæ ok grymme dyr. grym = vild, grum. Ang. maledidet = forbandet: ordet er overtaget fra middelnedertysk maledi(g)en, som igen kommer fra kirkelatin maledicere = forbande. Se GldO, opslagsordet maledithe. 46 tw skalt ædhæ jordæn: VulgCl har tilsvarende terram comedes = du skal æde jord, mens Nova Vulgata har pulverem comedes = (1992) støv skal du æde. 47 wuenskapp: læses uvenskap. Da ordet uven på gl.dansk ofte betyder fjende, skal wuenskapp oversættes ved fjendskab. VulgCl har inimicitias = fjendskab. 48 sorgh: smerte. Opslag i GldO, opslagsordet sorgh, viser mange belæg hvor det gl.danske ord svarer til latinsk dolor = smerte, klage o.l. VulægCl har da også in dolore = med smerte. 49 skalt tw fødhe: VulgCl har paries (infinitiv párěre) = du skal føde. - Det gl.danske verbum føthe (opslagsordet i GldO) bruges med to betydninger i teksten, svarende til to forskellige verber på latin. 1. Svarende til det latinske verbum párěre, hyppigst brugt i 3. person ental perfektum péperit, som kun bruges hvor en kvinde er subjekt. Både 1931 og 1992 oversætter péperit ved fødte. 2. Svarende til det latinske verbum gígněre, hyppigst brugt i 3. person ental perfektum génuit; kan både bruges med mand eller kvinde som subjekt. - Som eksempel: 1. Mosebog, kap. 4, v : Æn cayn bewaredhe sig med sin hustru, hwilkæn wnfik ok føddæ enoch [18] Æn enoch føddhe Irath = Men Kain havde samleje med sin hustru, som blev gravid og fødte [sønnen] Enoch, [18] men Enoch blev far til Irath etc oversætter normalt genuit ved avlede hvis en mand er subjektet; hvis en kvinde er subjektet, oversættes ved fik eller fik en søn oversætter genuit ved fik, fødte eller fødte en søn o.l. 50 Jæk skal sættæ wuenskapp mellæm [ ] thinæ wnfongelsæ [ ] sorgh skalt tw fødhe [ ] ok han skal wæræ thin herræ: dele af v. 15 og v. 16 er bortfaldet i håndskriftet. De to vers lyder if. 1931: [15] Jeg sætter Fjendskab mellem dig og Kvinden, mellem din Sæd og hendes Sæd; den skal knuse dit Hoved, og du skal hugge den i Hælen!«[16] Til Kvinden sagde han:»jeg vil meget mangfoldiggøre dit Svangerskabs Møje; med Smerte skal du føde Børn; men til din Mand skal din Attraa være, og han skal herske over dig!«- thinæ wnfongelsæ (= dine undfangelser) svarer til VulgCl conceptus tuos, som ligger i 1931-oversættelsens dit Svangerskabs Møje. 51 malediith ær iorden j thin gernyngh: VulgCl har maledicta terra in opere tuo = 1931: skal Jorden være forbandet for din Skyld. Nova Vulgata skriver maledicta humus propter te = (1992) skal agerjorden være forbandet på grund af dig. 52 arbeydhe: her i den gamle betydning: slid, slæb, møje, en betydning der også findes i gammeltysk, hvorfra ordet er låneord. VulgCl har laboribus, af labor = anstrengelse, møje, besvær. Sml. 1931: med Møje.

15 53 aff hænnæ = af jorden 54 for grødæ: som afgrøde. VulgCl har germinabit tibi = skal vokse frem til dig/ for dig, skal du få som afgrøde. 55 jordæns yrtær: VulgCl har herbam terræ = jordens afgrøde = (1931) Markens Urter. Nova Vulgata har herbas terrae = jordens urter = (1992) markens planter. 56 swo længhæ tw skalt jgen kommæ: jgenkommæ = komme tilbage. Molbech indsætter et til : swo længhæ (til) tw skalt igenkommæ - som om der skulle mangle et til. Det gør der ikke. VulgCl har donec revertaris = indtil du skal vende tilbage, hvor dette donec oversættes ved swo længhæ. Der findes en del eksempler på dette swo længhæ = indtil i denne bibeloversættelse. Søg med GldO, opslagsordet længe, adv., søgebegrænsning 1Mos... (GldBib.)/ 2Mos... (GldBib.) etc. - Eksempler: 1. Mosebog, kap. 11, v. 6: soo længhe the skullæ fulkommæ them i gernynghen = VulgCl. donec eas opere compleant = indtil de er færdige med arbejdet; 1. Mosebog, kap. 33, v. 14: so længhæ jæk kan æller skal kommæ = VulgCl donec veniam = indtil jeg kommer; 2. Mosebog 34, v. 35 swolængæ han skuldhe vtgaa = VulgCl donec exiret = indtil han kommer ud; 3. Mosebog kap 12, v. 4: swo længæ hænnæ rønselses daghe skullæ fulkommes = VulgCl donec impleantur dies purificationis suæ = indtil hendes rensestid er forbi etc. - Molbech har for øvrigt ikke i disse eksempler indsat noget til. 57 i jorden: VulgCl har in terram = i jorden; Nova Vulgata har ad humum = i mulden. 58 mwldh: læses muld. VulgCl har pulvis = støv. 59 for thy hon skuldhe wæræ allæ leffwendes mænnæskæs modher: forskellige bibelkommentarer nævner, at denne forklaring er et ordspil på Hawwāh, den hebraiske form af navnet Eva, som betyder den levendegjorte. VulgCl. kalder hende Heva, mens Nova Vulgata skriver Eva. Ordspil på personnavne er ganske almindeligt i den hebraiske bibel. 60 skinkiortelæ: VulgCl har tunicas pelliceas = skinddragter. Disse dragter skal vel markere at Adam og Eva nu er trådt ind i kulturen og ikke blot bærer qwastæ for at skjule deres skam. 61 inførdhe them: klædte dem på. VulgCl har induit eos = klædte dem på. Sml. nudansk iføre. 62 adam ær giort swo som en af oss: VulgCl har Adam quasi unus ex nobis factus est = Adam er gjort som en af os. Nova Vulgata har homo factus est quasi unus ex nobis = mennesket er gjort som en af os. Adam betyder på hebraisk menneske. swo som en af oss: flere steder i GT ses reminiscenser af en oprindelig polyteisme, således også 1. Mosebog, kap. 3, v. 5 (fodnote). 63 widendhe: ordret fra latin sciens = vidende. 64 Nw forthy mowelske han skal ikkæ sænde sin handh: Nw forthy mowelske ikkæ synes ordret oversat fra VulgCl: nunc ergo ne forte = nu derfor måske ikke. Hele passagen lyder i VulgCl: nunc ergo ne forte mittat manum suam = altså, bare han nu ikke tilfældigvis udstrækker sin hånd. Det hele bliver ikke bedre af at den danske oversætter kun anerkender den klassisk latinske betydning af verbet mittere (= sende), mens vi i VulgCl ser det vulgærlatinske mittere = anbringe, sætte (sml. fransk mettre). Nova Vulgata har det noget klarere: nunc ergo, ne mittat manum suam. 1931: Nu skal han ikke række Haanden ud; 1992: Bare det nu ikke rækker hånden ud (det = mennesket). 65 wtsændhæ: VulgCl har emisit: jog bort. Da GldO, opslagsordet utsænde, i alt væsentligt fremviser den moderne betydning, må det gl.danske wtsændhæ være en ordret oversættelse af latin emisit: e = ud, misit = sendte har forviste. 66 tilgøræ: dyrke. VulgCl har operaretur, et verbum der også anvendtes i kap. 2, v. 16, hvor GldBib oversatte det ved gøræ. 67 wtkaste: muligvis et oversættelseslån fra middelnedertysk utwerpen eller fra latin ejicere (e = ud, -jicere = kaste). VulgCl har ejecit = kastede ud har drev ud. GldO, opslagsordet utkaste, har påfaldende mange bibelske belæg og belæg fra religiøse tekster, hvor utkaste svarer til et latinske forlægs ejicere. 68 sammensættæ: anbragte, stillede. sammensættæ er ordret oversat fra VulgCl collocavit = anbragte, opstillede (col- (af con) = sammen; locavit = satte, anbragte) har satte. GldO, opslagsordet samensætje, søgebegrænsning Religion, viser flere eksempler fra GldBib, hvor verbet bruges i betydningen anbringe, f. eks. 1. Mosebog 22, v. 9: samensættæ, sml. VulgCl. composuit = anbragte, 1931: lagde til rette; 5. Mosebog, kap. 11, v. 18 sammensættær, sml. VulgCl collocate = anbring!, (1931 lade dem være), 1992: de skal sidde; Første Kongebog, kap. 17, v. 24: samænsættæ, sml. VulgCl conlocavit, 1931 (lod) bosætte; Første Kongebog, kap. 18, v. 33 samensættæ, sml. VulgCl composuit, 1931 lagde til rette. 69 cherubin then ænghæl: VulgCl har blot cherubin (eller cherubim) = en kerub. Tilføjelsen then ænghel synes dels at være en forklarende tilføjelse, dels viser den klart at oversætteren opfatter cherubin som ental. Luther har i sin oversættelse af 1545 tilsvarende lagert fur den garten Eden den Cherubim = satte keruben foran Edens have og 1992 har begge keruberne, idet cherubim er hebraisk flertal af cherub. Ordet kunne - som det fremgår af materialet i GldO, opslagsordet kerub - på gl.dansk hedde cherubin både i ental og flertal (ental, se GldO, seddel 7 og 17). På middelalderlatin kan ental også lyde cherubinus, som altså er en latinisering af cherubin. Søger man på nettet, finder man, fra middelalderlige tekster, uden problemer entalsformerne unus cherubin/ unus cherubim (= en kerub) ved siden af unus cherubinus - samt naturligvis unus cherub.

16 70 i håndskriftet mangler resten af v. 24 samt fra kap. 4, v. 1 og begyndelsen af vers 2. - If lyder kap. 3, v. 24 og kap. 4, v. 1 og begyndelsen af v. 2 således: [24] og han drev Mennesket ud, og østen for Edens Have satte han Keruberne med det glimtende Flammesværd til at vogte Vejen til Livets Træ. Kap. 4 [1] Adam kendte sin Hustru Eva, og hun blev frugtsommelig og fødte Kain; og hun sagde: "Jeg har faaet en Søn med HERRENs Hjælp!" [2] Fremdeles fødte hun hans Broder Abel. 71 hiørde: hyrde. Stort set alle forekomster af dette ord i 1. Mosebog har ø i stammen. Undtagelse kap. 4. v. 20: hyrdenæs. Sml. GldO, opslagsordet hirthe, sb. 72 abæl war forens hiørde ok cain war agærkarll: nutidige bibelforskere har villet se konflikten mellem Abel og Kain som konflikten mellem de nomadiske kvægfolk (beduiner) og de fastboende agerdyrkere. agærkarll: GldO, opslagsordet akerkarl, har kun seks belæg, hvoraf de tre er fra GldBib. Disse tre belæg svarer i VulgCl til agricola, vir agricola og homo agricola, alle = bonde, agerdyrker. 1931: Agerdyrker. 73 Æn thet war giort: VulgCl har Factum est autem = men det skete. 74 hiørtz: Molbech laver her - samt i en række andre tilfælde - rettelse til det forventede hiortz uden at nævne at håndskriftet har hiørtz; se eksempelmaterialet i GldO, opslagsordet hjorth. Alene i 1. Mosebog er der så mange eksempler på skrivningen hiørd (med varianter) at man tør antage, at det ikke blot er en fejlskrivning. Ang. udviklingen io til iø, se BRN GG, Molbech har alene i 1. Mosebog, ud over nærværende sted, stiltiende rettet ø til o i kap. 13, v. 5, kap. 21, v. 28, kap. 26, v. 14, kap. 38, v. 12, kap. 46, v. 32. Ved siden af de, trods alt, ret få eksempler på varianten hjørth findes talrige eksempler på typen hjorth. 75 aff theres talie: Molbech har følgende note til talie: I Texten Taal, som ved en anden Haand i Marginen er rettet til Talie. Ordet talie svarer til nudansk talg. VulgCl har de adipibus eorum = (1931) og (af) deres fedme. Se GldO, opslagsordet talgh. 76 æn til cayn ok hans gaffwe han ikke saa: den løjerlige ordstilling er vel påvirket fra det latinske forlæg. Således har VulgCl Ad Cain vero, et ad munera illius non respexit = men til Kain og til hans gaver /.. non respexit = (ordret) ikke han så. 77 hastelighe: heftigt. VulgCl har vehementer = voldsomt. 78 ok hans antlad sammænfiol: 1931: og gik med sænket Hoved. VulgCl har et concidit vultus ejus. - sammenfiol, præteritum af samenfalle (se GldO), synes ordret oversættelse af concidit (con = sammen, -cidit = faldt). Concidere betyder synke sammen, synke ned o.l. 79 Ær thet ey om tw gøør wæl, tw skal jgen taghe goth: Er det ikke sådan at hvis du handler vel, skal du også modtage godt? VulgCl har nonne si bene egeris, recipies = Er det ikke sådan at hvis du handler vel, så bliver du belønnet? : Du ved, at naar du handler vel, kan du løfte Hovedet frit. Nova Vulgata har: Nonne si bene egeris, vultum attolles = Er det ikke sådan at hvis du handler vel, så kan du gå med løftet hoved? 80 til waræ: ordret oversat fra VulgCl aderit = skal være til stede. GldO, opslagsordet tilvære, har kun få belæg, alle som gengivelse af en form af det latinske verbum adesse = være til stede. 81 skal thin synd til waræ j dørrene: 1931 oversætter: så lurer Synden ved døren; - j dørrene: VulgCl har in foribus = i døråbningerne. 82 æn thyn girnæ atthra æller berath skal ware wnder thic: VulgCl har: sed sub te erit appetitus ejus = men under dig skal dens [syndens] begærlighed være (altså du er over synden, behersker den). - Nova Vulgata har et ad te erit appetitus eius, som nyere oversættelser gengiver ved (1931) dens Attraa staar til dig, eller (1992) Den vil begære dig. 83 hans = syndens. 84 stod opp: VulgCl har consurrexit: rejste sig, sprang op (consurrexit: infinitiv consurgere). 1931: sprang Kain ind på ham; 1992: overfaldt Kain sin bror Abel. 85 ikke ær jæk myn brodhers gømere: VulgCl har num custos fratris mei sum ego? = Er jeg min broders vogter? 1931: Skal jeg vogte min Broder? VulgCl s version svarer ikke til GldBib s, men der har muligvis været en tradition for på latin at citere stedet i retning af: non sum ego custos fratris mei. 86 maledideth æller forbanneth: atter et eksempel på indsættelse af et (forklarende?) synonym. VulgCl har blot maledictus = forbandet. Det er i øvrigt forbavsende at synonymet først dukker op nu, da ordet maledideth (med varierende stavning) forekom allerede i kap. 3, v. 14 og v. 17 uden ledsagende forklaring. 87 i håndskriftet mangler resten af v. 11 samt hele v. 12 og v. 13. If lyder v således: [11] Derfor skal du nu være bandlyst fra Agerjorden, som aabnede sig og tog din Broders Blod af din Haand! [12] Naar du dyrker Agerjorden, skal den ikke mere skænke dig sin Kraft; du skal flakke hjemløs om paa Jorden!«[13] Men Kain sagde til HERREN:»Min Straf er ikke til at bære; - Herrens ord: du skal flakke hjemløs om paa Jorden, svarende til VulgCl vagus et profugus eris super terram, tager Kain op i v. 14 ero vagus et profugus in terra = 1931: jeg maa [ ] flakke hjemløs om paa Jorden, som GldBib oversætter ved: jæk skal worde wawrændhe ok fluktiig paa jorden. Derfor kan sætningen fra v. 12: du skal flakke hjemløs om på jorden i det bortkomne stykke af håndskriftet med en vis sikkerhed antage at have lydt: wawrændhe ok fluktiig skalt thu worde paa jorden.

17 88 aff jordens antlath: VulgCl har a facie terræ = af jordens overflade. Da facies på latin også betyder ansigt, har oversætteren valgt det ord til sin oversættelse. Samme oversættelse af facies ses i 1. Mosebog kap. 6, v. 7, kap 7, v. 3, kap. 8, v. 8 og kap. 11, v wawrændhe: omflakkende, omstrejfende. Se GldO, opslagsordet vavre. 90 All hwilkæn: enhver som 91 wtæn: men 92 pynæs: straffes. VulgCl har punietur = vil blive straffet. Luther 1545 har das soll gerochen werden = det skal hævnes har tilsvarende skal han hævnes. Luthers oversættelse skyldes viden om at den hebraiske bibel har hævnes, sml herræn sattæ tegn y cayn: VulgCl har Posuitque Dominus Cain signum = (ordret) Herren satte Kain et tegn, idet Kain er hensynsled. 1931: satte et Tegn paa Kain. 94 fluktigh til østerlighæ righe eden: VulgCl har: profugus in terra ad orientalem plagam Eden = som flygtning i landet øst for Eden. Nova Vulgata har: in terra Nod ad orientalem plagam Eden, svarende til 1931: i Landet Nod østen for Eden oversættelsen har endvidere en note til lokaliteten Nod: betyder Omflakken, Hjemløshed. Altså har Nova Vulgata erstattet VulgCl s profugus in terra med in terra Nod. - fluktigh er, som profugus, et adjektiv. Det anvendes også i nærværende kapitels v. 14, hvor Kain frygter at jæk skal worde wawrændhe ok fluktiig paa jorden, hvor VulgCl har: ero vagus et profugus in terra, og Nova Vulgata har: ero vagus et profugus in terra, altså uden landet Nod.VulgCl s har, stadig i 1. Mosebog, kap 4, i v. 12, har et tredje profugus, i en passage som er bortfaldet i GldBib s håndskrift: vagus et profugus eris super terram = omstrejfende og flygtende skal du være på jorden, sml. 1931: du skal flakke hjemløs om paa Jorden. 95 bewaredhe sig med: havde samleje med. VulgCl har cognovit, ordret kendte, en form der endnu bruges i oversættelsen. Verbet bevare sig = have samleje bruges i de eksisterende dele i 1. Mosebog - udover i det nærværende vers - i kap. 4, v. 25: adam æn bewaredhe sig meth sin hustrw (= VulgCl Cognovit quoque adhuc Adam uxorem suam), kap. 19, v. 35: Thæn tidh hwn bewaret sigh meth hannom (= VulgCl quando concubuerit = mens hun lå hos ham), kap. 38, v. 26: ok thy hwermæn han ikke bewaredhe sigh ytermere meth hænnæ (= VulgCl Attamen ultra non cognovit eam = men siden havde han ikke samleje med hende). Ang. vendingen bevare sig med: GldO anfører det under verbet bevare = opretholde, hvilket er en fejl. Det er utvivlsomt et låneord fra middelnedertysk sik bewerren mede = give sig af med, pleje omgang med, hvor bewerren/ beweren har grundbetydningen vikle sig ind i, se Mittelniederdeutsches Wörterbuch / von Karl Schiller und August Lübben. - Bremen, bd. 1-6 ( ), bd. 1 (1875), s , opslagsordet bewerren/ beweren, især s Se også Ordbog over det danske Sprog, opslagsordet II. bevare. 96 wnfik: undfangede, blev gravid. Se GldO, undfa. Låneord fra middelnedertysk undvân (ordret modtage, nemlig den mandlige sæd), sml. nyhøjtysk empfangen. 97 føddæ: VulgCl har peperit = fødte, da Kains hustru er den fødende. 98 I VulgCl står følgende afslutning på v. 17: et ædificavit civitatem, vocavitque nomen ejus ex nomine filii sui, Henoch = (1931) Han grundede en By og gav den sin Søn Hanoks Navn. Bibelfrühdrucke s , Luther 1545 etc. har denne tilføjelse. 99 føddhe: VulgCl har genuit, da det er Enoch der avler barnet. 100 yrath fødde: VulgCl har Irad genuit, da Irad en mand. 101 VulgCl har genuit, da Maniael er en mand. 102 VulgCl har genuit, da Mathusael er en mand 103 som bodhe i pawlwnenæ: som boede i teltene, 1931: der bor i Telte. VulgCl har habitantium in tentoriis = de der bor (eller boede) i telte. Utvivlsomt er præsens den logiske tid, da det drejer sig om stamfædre til det vi har i dag. Paulun er if. Ordbog over det danske Sprog, opslagsordet Paulun, låneord fra middelnedertysk pauwelun, paulun, som igen kommer fra fransk oldfransk paveilun = militærtelt (nufransk pavillon). Om brugen, se GldO, opslagsordet paulun. 104 fader syngendes j seydenspil som hedher cithara, ok j orghæn: kommenterende oversættelse fra VulgCl pater canentium cithara et organo = fader til dem der spiller cither og orgel. 1931: Stamfader til alle dem, der spiller på Harpe og Fløjte. - seydenspil er låneord fra middelnedertysk seidenspel (sml. nyhøjtysk Saitenspiel). 105 hwilken war man slaændhe meth hammær, æller slægher ok war smedh j allæ eres og jerns gernynghæ: VulgCl har det enklere: qui fuit malleator et faber in cuncta opera æris et ferri = som var hammerslager og smed i alle slags håndværk med kobber og jern. 1931: Stamfader til alle dem der smeder Kobber og Jern; 1992: stamfader til smedene, alle dem, der forarbejder kobber og jern. - man slaændhe meth hammær, æller slægher: må være et forsøg på at oversætte det lidt vanskelige malleator (ordret: hammermand). Konstruktionen man slaændhe meth hammær er vel påvirket af latin syntaks (vir malleo cudens eller lign.). slægher er låneord fra middelnedertysk sleger. 106 hører: hør! Bydeform i 2. person pluralis. 107 Ok lamech sagdhe til synæ hwstrwær, ade ok sella hører myn røst: VulgCl har (med middelalderlig skrivning): Dixitque Lamech uxoribus suis Ade et Selle: Audite vocem meam = Og Lamech sagde til sine hustruer Ada og Sella: Hør min røst. - Nova Vulgata har, som GldBib, Dixitque Lamech uxoribus suis: Ada et Sella, audite vocem meam =

18 (1931) Og Lemek sagde til sine Hustruer: "Ada og Zilla, hør min Røst. - Spørgsmålet rejser sig imidlertid om Molbech gengiver håndskriftets tegnsætning. Han skriver i sin indledning s. XV at tegnsætningen har han næsten overalt uforandret beholdt. Andre senmiddelalderlige oversættelser følger imidlertid strikte VulgCl. Som eksempler: Bibelfrühdrucke, s : Köln ca = K e : ende Lamech sprak to sinen wiuen Ade ende Selle. gy wiue hoert myn stimme = og Lamech sagde til sine hustruer Ada og Sella: I hustruer, hør min stemme. Lübeck 1494 = L: Vnde lamech sede to sinen beyden wyuen ade vnde selle Nu horet minen stemne = Og Lamech sagde til sine to hustruer Ada og Sella: Hør nu min stemme; Halberstadt 1522 = H: Auer Lamech sprack tho synen huesfrouwen Ade vnd Selle / Höret myne stemme = Men Lamech sagde til sine hustruer Ada og Sella: I kvindet etc. Luther 1545 har: VND Lamech sprach zu seinen weibern Ada vnd Zilla / Jr weiber etc. = Og Lamech sagde til sine hustruer Ada og Zilla / I kvinder etc. - Og nyere oversættelser: Frederik IV s bibel (2. udg. 1718): Og Lamech sagde til sine hustruer Ada og Zilla: hører min røst etc. I hvert fald fra 1847 kan spores hvad der svarer til Nova Vulgatas version: Bibelen (udg. ved Chr. H. Kalkar), Kjøbenhavn 1847: Og Lamech sagde til sine Hustruer: Ada og Zilla hører min Røst. PS: Den gl.danske oversætter burde skrive Ada ok Sella (vokativ) hvis han oversætter som Molbech angiver, alternativt Ade ok Selle (altså i dativ), da han som nævnt sætter egennavne i samme kasus som de ville have på latin. 108 atwokter: lyt! Bydeform i 2. person pluralis. Se GldO, opslagsordet atvakte. 109 i håndskriftet er resten af v. 23 og v. 24 er bortfaldet. Hele v. 23 og 24 lyder if. 1931: [23] Og Lemek sagde til sine Hustruer:»Ada og Zilla, hør min Røst, Lemeks Hustruer, lyt til mit Ord: En Mand har jeg dræbt for et Saar, en Dreng for en Skramme! [24] Blev Kain hævnet syvfold, så hævnes Lemek syv og halvfjerdsindstyve Gange!«110 sighende: ordet er ordret oversat efter VulgCl dicens = sigende, idet hun sagde. På hebraisk har hun sagt noget, der var et ordspil med Seth. 111 annæn sædh: oversat efter VulgCl semen aliud = anden sæd har andet Afkom. 1992: en anden søn. 112 wtæn ok søn ær fødh sæth: ordret oversat efter VulgCl Sed et Seth natus est filius, ordret: Men også Seth er født en søn, 1931: Set fik ogsaa en Søn. 113 Enoch: er en skrivefejl. VulgCl skriver Enos, 1931 Enosj, 1992 Enosh. GldBib skriver da også Enos i 1. Mosebog, kap. 5, v. 6, v. 7, v Thænnæ ær adams føtzsels æller slæktes bogh: En art underoverskrift for dette afsnit. Efter bogh ville vi i dag sætte punktum, da den følgende sætning er en ny hovedsætning. - VulgCl har Hic est liber generationis Adam = dette er bogen om Adams slægt har: Dette er Adams slægtsbog. - Liber generationis betyder slægtsbog, så den gl.danske oversætter ønsker med ordet føtzsels(bogh) at tydeliggøre hvad bogen også rummer. Luther, der havde en hebraiskkyndig medhjælp i Matthäus Aurogallus, skriver 1545: Djs ist das Buch von des Menschen geschlecht = Dette er bogen om menneskets slægt - idet Adam på hebraisk betyder menneske. - Vendingerne generationes / liber generationis forekommer adskillige gange i 1. Mosebog: kap. 6, v. 9; kap. 10, v. 1; kap. 11, v. 10; kap. 11, v. 27; kap. 25, v. 12 og v. 13; kap. 25, v. 19, kap, 36, v. 1; kap. 36, v. 9; kap. 37, v j daghen: på den dag 116 manæn: VulgCl har hominem = mennesket (betydningen efter den hebraiske bibels adam = menneske), Luther 1545 har den Menschen = mennesket,1931 har Mennesket. - Formentlig mener den gammeldanske oversætter faktisk manden, idet Adam blev skabt først. Andre steder i GT, hvor ordet homo klart forekommer i betydningen menneske, indsætter oversætteren et synonym, f. eks. 3. Mosebog, kap. 1, v. 2: VulgCl Homo qui = GldBib mæn [fejl for man] æller mænnæskæ, hwilken ; 3. Mosebog, kap. 22, v. 3: VulgCl Omnis homo qui = GldBib All man ællær mænæskæ hwilke ; 3. Mosebog, kap. 22, v. 18: VulgCl Homo de domo Israel = GldBib Man ællær mænnæskæ, aff israels hws. 117 æfftær gudhz æfftærlighende: VulgCl har ad similitudinem Dei = i lighed med Gud, 1931: i Guds Billede. 118 man ok qwynnæ: VulgCl har Masculum et feminam = som mandkøn og kvindekøn, 1931: som Mand og Kvinde. 119 Adam kalledhe there naffn i daghen, j hwilken de wore skaptæ: VulgCl har et vocavit nomen eorum Adam, in die quo creati sunt = og han [Gud. PEJ] kaldte dem ved navn Adam den dag de blev skabt. - Da Adam betyder menneske, har 1931: og gav dem navnet»menneske«, da de blev skabt. 120 leffwede: oversættelse af VulgCl vixit = han var i en alder af, havde levet. Heraf fremgår at Adam pludselig er blevet den ene part, den mandlige, af det i indledningen af kap. 5 omtalte menneskepar - altså ser vi en sammenfletning af to overleveringsstrenge. 121 XXX ok hundreth = = 130. Desværre normaliserer Molbech i sin udgave romertallene med klassisk latinsk forbillede. Det fremgår af GldOs materiale, at de i håndskriftet til nærværende tekst skrives med minuskler, altså 1 = i eller j, 2 = ii eller ij, 10 = x, hundrede = c. Således har håndskriftet 1. Mosebog, kap. 5, v. 5 ix hwndredhe ok xxx aar, som Molbech s. 6 skriver IX hwndredhe ok XXX aar. - Om mængdetallene over 20, se BRN GG, bd. IV (København 1962), Et stort materiale kan findes i GldO, f. eks , se under opslagsordet tjughe; om 30-39, se thritjughe etc. Tal fra , se opslagsordet hundreth, om tusind og tusinder, se opslagsordet thusend. - Typerne for mængdetal for 20 og derover i 1. Mosebog, kap er følgende: Ca. som i dag: tredwghe aar = 30, tw ok tredue aar =

19 32, halfffiærdesintywe aar = 70, fæm ok halfffierdesintywe aar = 75, halff fæmtesintywe aar = 90, hundredhe aar = 100, tw hundredhe aar = 200, III hundredhe aar = 300, tryhundredhe ok try aar = 303, tryhwndredhe ok halfftridiesintywe aar = 350, fæmhundredhe aar = 500, VII hundredhe = 700 [ufuldstændig], ottæ hundredhe aar = 800, ottæ hwndreth aar ok fem ok halfffæmtæsyntywe = 895, IX hwndrede ok XXX aar = 930, IX hwndredhe ok tw ok fyretywe aar = Enere før 20 ere etc.: IX aar ok XX = 29, fyre aar ok tredwghe = 34, fæm aar ok tredwæ = 35, fæm aar ok trysintywe = ere etc. + enere: hwndredhe fyresintywe ok VII aar = 187, VII hwndredhe halfffiærdesintywe ok VII aar = 777, fæmhundredhe halfffæmtesintywe ok fem aar = Enere, tiere og tyvere etc. før hundreder: V ok hundredhe aar = 105, attæn aar ok hwndredhe = 118, syw aarr ok tw hundredhe = 207, ny aar ok II hundredh = 209, try ok fyre hundrert aar = 403, fæm ok tw hwndredhe aar = 207,syw og otæ hundreth aar = 807, X aar ok IX hwndret = 910, XII aar ok IX hwndrede = 912, tywe ok hwndredhe aar = 120, XXX ok hundreth aar = 130, tredwe ok IIII hundrede aar = 430, XXX aar ok otte hwndreth = 830. Tiere før enere: hwndredhe ok fyretywe aar ok II aar = Opdelt i to gange aar: III C aar fæm ogh trysintywæ aar: III C = = Man skal være opmærksom på at adskillige aldersangivelser i det følgende kan afvige fra senere Vulgata-udgaver og bibeloversættelser! 122 æfftær sin æfftærlignelse ok belete: VulgCl har ad imaginem et similitudinem suam = i hans billede og hans lighed. 1931: som var ham lig og i hans Billede. 123 siden: efter 124 syw og otæ hundreth aar = 807 år. 125 XII aar ok JX hwndred = XII aar ok IX hwndrede = 912 år. 126 halff fæmtesintywe = æffter hans oprynnælse æller føtzel: VulgCl har Post cujus ortum = efter dennes fødsel. If. GldO, opslagsordet uprinnelse, kan det gl.danske ord gengive ortus i betydninger som fødsel, ophav, herkomst, oprindelse, (sol)opgang. Oversætteren har vel fornemmet oprynnælse som en lidt mekanisk og udansk oversættelse af ortus, og indsætter så synonymet føtzel. If. GldO er føthsel så langt det hyppigste. 128 i håndskriftet er resten af v. 10, versene og begyndelsen af v. 13 bortfaldet. Hele v lyder if. 1931: [10] og efter at Enosj havde avlet Kenan, levede han 815 Aar og avlede Sønner og Døtre; [11] saaledes blev Enosjs fulde Levetid 905 År, og derpaa døde han. [12] Da Kenan havde levet 70 År, avlede han Mahalal'el; [13] og efter at Kenan havde avlet Mahalal'el, levede han 840 Aar og avlede Sønner og Døtre. 129 X aar ok JX hwndret = X aar ok IX hwndret = 910 år. 130 halfffiærdesintywe = 70. Den gængse alderangivelse er fem ok halff fæmtæsyntywe = hwndredhe ok fyretywe aar ok JJ aar = hwndredhe ok fyretywe aar ok II aar = 142 år. Den gængse alderangivelse er JX = IX = 9. - Den gængse aldersangivelse er fæm aar ok trysintywe = 65 år. 135 ok enoch gik meth gudh: 1931 skriver og Enok vandrede med Gud. VulgCl har Et ambulavit Henoch cum Deo med samme betydning. Meningen er at leve et gudfrygtigt liv. Luther 1545 oversætter Et ambulavit Henoch cum Deo ved bleib er in eim göttlichen Leben = forblev han i et gudfrygtigt liv. - I 1. Mosebog, kap. 6, v. 9 hører vi at også Noah gik meth gudh. Det hedder tilsvarende i VulgCl cum Deo ambulavit = vandrede med Gud, og hos Luther 1545 at Noah füret ein göttlich Leben = førte et gudfrygtigt Liv. 136 III C aar, fæm ogh trysintywæ aar = 365 år. 137 ok han ikke oppenbaredes: og han forsvandt. VulgCl har et non apparuit = og han viste sig ikke. Imidlertid viser GldO, opslagordet openbare, søgebegrænsning 1Mos... (GldBib.), adskillige eksempler på apparére = åbenbare, så oversætteren har valgt at gengive apparuit på en ret mekanisk måde, selv om der ikke er tale om egentlige åbenbaringer. 1931: og han var ikke mere. 1992: Så var han der ikke mere. Luther 1545: vnd ward nicht mehr gesehen = og han sås ikke mere. 138 hwndredhe fyresintywe ok VIJ aar = 187 år. 139 i håndskriftet er resten af v. 26, hele v. 27 og begyndelsen af v. 28 bortfaldet. Hele v lyder if. 1931: [26] og efter at Metusalem havde avlet Lemek, levede han 782 Aar og avlede Sønner og Døtre; [27] saaledes blev Metusalems fulde Levetid 969 Aar, og derpaa døde han. [28] Da Lemek havde levet 182 Aar, avlede han en Søn. 140 sighende: ordret oversat fra VulgCl dicens = sigende = det vil sige, det betyder. Navnet Noah skal på hebraisk danne et ordspil med ordet trøst. 141 hugswalæ: trøste 142 j æller paa jorden: VulgCl har blot in terra, som oversætteren har tolket som de to muligheder. Gl.dansk jord og latin terra betyder begge 1. jorden = verden, 2. jord = muld, sml. 1. Mosebog, kap. 3, v har: med Jorden. 143 gudz børn æller sønær: VulgCl har filii Dei = Guds sønner/ Gudssønnerne; 1931 og 1992 har gudssønnerne. Begyndelsen af kap. 6 viser et ekko fra en mere polyteistisk verden, med ægteskab mellem de guddommelige og

20 menneskene, hvor de fik børn sammen. Endvidere omtales halvguder eller heroer samt giganter. En tydelig parallel finder vi i den oldgræske mytologi. 144 andh: ånd. VulgCl har spiritus = ånd. 145 ikke bliffwe ewynnelighe j mænnæskæth: if. det hidtil fortalte levede de ikke evigt. Men muligvis er der også her et ekko fra gamle myter, hvor de første mennesker havde evigt liv. 146 for thy thet ær køth: VulgCl har quia caro est = fordi det er kød har: eftersom de jo dog er Kød har: de er dødelige. 147 Jættæ: VulgCl har gigantes, 1931: Kæmperne. 1992: kæmper. 148 ok the fødde, The ware : og de fik børn, disse var 149 freydefullæ: berømte, navnkundige. Se GldO fræghtheful, og hertil substantivet fræghth = ry, ære. 150 Jættæ ware paa jorden j the daghe, for thy æffter thet at gudhs sønær woræ jngongne til mennæskes døtter, ok the fødde, The ware mæktughe aff werlden ok freydefullæ mæn: VulgCl har Gigantes autem erant super terram in diebus illis; postquam enim ingressi sunt filii Dei ad filias hominum, illæque genuerunt, isti sunt potentes a sæculo viri famosi = Der var kæmper på jorden på den tid: derefter gik gudssønnerne ind til menneskenes døtre, og de fik børn, det er de mægtige i verden, berømte mænd. Nova Vulgata har: Gigantes erant super terram in diebus illis et etiam postquam ingressi sunt filii Dei ad filias hominum, illaeque eis genuerunt: isti sunt potentes a saeculo viri famosi = Der var kæmper på jorden på den tid, og også senere, da gudssønnerne gik ind til menneskenes døtre, og de fik børn, det er de mægtige i verden, berømte mænd har: I hine Dage, da Gudssønnerne gik ind til Menneskedøtrene og disse fødte dem Børn - men ogsaa senere hen i Tiden - levede Kæmperne paa Jorden. Det er Heltene, hvis Ry naar tilbage til Fortids Dage har nogenlunde tilsvarende: Dengang gudssønnerne gik ind til menneskedøtrene og fik børn med dem - men også siden hen - var der kæmper på jorden. Det er heltene, navnkundige mænd fra ældgamle dage. 151 seendhe: ordret oversat fra VulgCl videns = idet han så, som så 152 tænkelse: tænkning. Åbenbart et ret almindeligt ord på de tider, se GldO, opslagsordet thænkjelse. 153 paaaktendhe: læses paa-aktendhe = værende rettet mod. Konstruktionen er latinsk påvirket. VulgCl har intenta ad = rettet mod. 154 tøtthæ: præteritum af thykje (se GldO). 155 i håndskriftet er resten af v. 6 og begyndelsen af v. 7 bortfaldet. Hele v. 6 og v. 7 lyder if. 1931: [6] Da angrede HERREN, at han havde gjort Menneskene paa Jorden, og det skar ham i Hjertet. [7] Og HERREN sagde:»jeg vil udslette Menneskene, som jeg har skabt, af Jordens Flade, baade Mennesker, Kvæg, Kryb og Himmelens, Fugle, thi jeg angrer, at jeg gjorde dem!«156 aff jordens antlat: ordret oversættelse af VulgCl a facie terræ = af jordens overflade. 157 aff mænneskæn, wt til dyrenæ, aff krybendhe dyr, til hymmelsæns fuglæ: VulgCl har ab homine usque ad animantia, a reptili usque ad volucres cæli = fra mennesket og til dyrene, fra krybdyrene og til himlens fugle har: baade Mennesker, Kvæg, Kryb og Himmelens, Fugle. 158 wtæn: men 159 Thessæ æræ noe slæktæ æller fødinghe Noe: VulgCl har Hæ sunt generationes Noë = dette er Noahs slægt, at forstå som: Dette er Noah og hans efterkommere har: Dette er Noahs slægshistorie. - slæktæ æller fødinghe: vi ser den kendte hang til synonymer. Ang. fødinghe: GldO, opslagsordet føthing, har kun dette ene belæg. 160 her synes at mangle et war. 161 sannelighe: både VulgCl og Nova Vulgata har vero som kan oversættes ved i sandhed. Det bør dog her oversættes ved en mere farveløs konjunktion som men eller og. 162 j syne slæktæ, æller afffødelse: VulgCl har in generationibus suis = mens han levede. Ang. afffødelse, se GldO, opslagsordet afføthelse. Der er kun tre belæg, alle fra 1. Mosebog i nærværende oversættelse, alle med tveheden slæktæ æller afffødelse (varierende skrivning): dette, samt kap. 10, v. 1 og kap. 36, v. 9. Ordet affødelse er muligvis tænkt som en variant til det hyppigt forekommende substantiv afføthe = afkom, eller til substantivet afføthing = efterkommer, se begge ord i GldO. 163 ok han føddhe tree sønær, sem, cham ok japhet: er indholdsmæssigt en gentagelse af kap. 5, v. 32. Dette skyldes sikkert det velkendte fænomen, at flere kilder til samme beretning her og der er søgt inkorporeret i 1. Mosebog. 164 Æn jordæn æller landæt ær skændt æller forgiffwen: VulgCl har Corrupta est autem terra = men verden var moralsk fordærvet. 165 skændh æller fordærffwæth: VulgCl har terram esse corruptam = at verden var moralsk fordærvet. 166 Sannælighe wtæn tywæl alt køth haffwer skændh æller sønderslidhet sin wey paa jorden: VulgCl har omnis quippe caro corruperat viam suam super terram = thi alt kød havde moralsk set fordærvet sin vej i verden. - Molbech har i sin udgave (s. 8), efter en vel nyere VulgCl-udgave, sat en parentes om disse ord (Nova Vulgatra har ikke parentesen). If. GldO, opslagsordet kjot, søgebegrænsning Religion, seddel 99, som citerer dette sted, er der i håndskriftet ikke parentes om indskuddet. Luther 1545 har heller ikke parentesen. - Sannælighe wtæn tywæl: det svarer til VulgCl quippe, altså igen er dobbelt oversættelse af ét ord. Bemærk: Oversætteren oversætter i 1. Mosebog det latinske quippe ved

LIV OG RELIGION 9 Grundbog

LIV OG RELIGION 9 Grundbog ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå LIV OG RELIGION 9 Grundbog Af Carsten Bo Mortensen; John Rydahl; Mette Tunebjerg Dette er en pdf-fil med Liv og religion 9, Grundbog

Læs mere

Hvad er det, du siger -4

Hvad er det, du siger -4 Hvad er det, du siger -4 Dine ord skaber Mål: Børn indser, at det, vi siger, gør noget i os selv, andre og den verden, vi lever i. Ord bliver ofte til handling. At sige gode og positive ord skaber noget

Læs mere

TROENS TRÆ. Morgenavisen Jyllands-Posten.

TROENS TRÆ. Morgenavisen Jyllands-Posten. TROENS TRÆ ISRAEL INDHOLD Tekst: ORLA BORG. Illustration og layout: RINA KJELDGAARD PARADIS Side 13 DOMMEDAG Side 12 DEN KRISTNE TRO Side 9 DEN JØDISKE TRO Side 10 DEN MUSLIMSKE TRO Side 11 MOSES Side

Læs mere

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus Jeg vil se Jesus -2 Natanael ser Jesus Mål: Skab forventning til Jesus i børnene. Gennem undervisningen vil vi se på, hvordan Natanael møder Jesus, og hvad det gør i ham, og vi vil se på, hvordan vi kan

Læs mere

Steen Bonde: Ud af skammen

Steen Bonde: Ud af skammen Steen Bonde: Ud af skammen Som jeg beskrev i kapitlet Skam, er både skyld og skam særdeles relevante størrelser i forbindelse med at have en kronisk sygdom eller et handicap. Selvom begreberne er almenmenneskelige,

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

DAVID G. BENNER. At åbne sig for Gud. Lectio divina som ramme for et liv i bøn

DAVID G. BENNER. At åbne sig for Gud. Lectio divina som ramme for et liv i bøn DAVID G. BENNER At åbne sig for Gud Lectio divina som ramme for et liv i bøn 5 Indhold Introduktion: Forvandlende åbenhed over for Gud 7 1. Mere end du kan forestille dig 11 2. Forberedelse til det guddommelige

Læs mere

Sjølundkirkens lovsange

Sjølundkirkens lovsange Sjølundkirkens lovsange 6. oktober 2011 Indhold Notater... 4 Alle som tørster... 5 Almægtig Gud... 6 Alt bli r stille... 7 Børnekirkesangen... 8 et her er en go dag... 9 in, din er æren... 10 in himmel,

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

TANKER OM IDENTITET OG SELV

TANKER OM IDENTITET OG SELV TANKER OM IDENTITET OG SELV Af hospitalspræst Steen Bonde Jeg vil ikke give mig i kast med at definere, hvad identiteten er eller hvordan identitetsdannelsen sker. Det findes der mange forskellige teorier

Læs mere

Tid til at fødes, og tid til at dø

Tid til at fødes, og tid til at dø Tid til at fødes, og tid til at dø 1 Lise Andreasen Tid til at fødes, og tid til at dø Appendix A, rejseplanen. Beskrivelse Fokus Tidspunkt (alle ca.) Tidsrum A Og mens de var dér, kom tiden, da hun skulle

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

De Lærde have ofte. Sprogligheder 2. Hvorfor er tyske tekster længere end danske?

De Lærde have ofte. Sprogligheder 2. Hvorfor er tyske tekster længere end danske? 1 30. ÅRGANG, MAJ 2007 Gågade eller FuBgångerzone? Det er en almindelig opfattelse, at tyske tekster er længere end danske. Måske er tysktalende mere omstændelige og bruger flere ord end danskere. Måske

Læs mere

Grammatisk opmærksomhed. Prøv at læs I. Sprogets verden. Ad eller af? Find femten fejl 25. ÅRGANG,AUGUST 2002. Sprogligheder

Grammatisk opmærksomhed. Prøv at læs I. Sprogets verden. Ad eller af? Find femten fejl 25. ÅRGANG,AUGUST 2002. Sprogligheder 25. ÅRGANG,AUGUST 2002 Grammatisk opmærksomhed Hvor vigtigt er det at skoleelever har viden om ordklasser og bøjningsformer, og hvordan bibringer man dem grammatisk opmærksomhed? Side 8 Prøv at læs I Et

Læs mere

E. G. White DEN STORE STRID

E. G. White DEN STORE STRID E. G. White DEN STORE STRID 1 Oversat fra The Great Controversy ISBN 87-990923-0-1 Kristen Informationstjeneste Solberg, 3522 Bjoneroa, Norge www. Endtime.net Kontaktperson i Danmark: Frode Andersen Ørslevklostervej

Læs mere

Endelig er der blevet tilføjet et våbenhus mod syd. Dette er helt igennem opført af munkesten og fremstår i dag hvidkalket.

Endelig er der blevet tilføjet et våbenhus mod syd. Dette er helt igennem opført af munkesten og fremstår i dag hvidkalket. Tøstrup kirke består af et romansk langskib, bygget af granitkvadre. Denne oprindelige romanske bygning, der formodentlig er fra slutningen af 1100-tallet, er på et tidspunkt i senmiddelalderen, sidst

Læs mere

Den anden Jeppe. En vandring med Jeppe Aakjær 2014. Sally Altschuler

Den anden Jeppe. En vandring med Jeppe Aakjær 2014. Sally Altschuler Den anden Jeppe En vandring med Jeppe Aakjær 2014 Sally Altschuler 1. BAGHAVEN/BUSTEN (Knasen af grus og kviste ) Åh jeg må have blundet. Lige her, midt i roserne. Hvor ejendommeligt Ja, undskyld, men

Læs mere

Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar

Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar 712 Vær velkommen 397 Trods længsels smerte 125 Mit hjerte altid vanker 108 Lovet være du, Jesus Krist Denne hellige lektie skrives i femte Mosebog, 6,1-12.

Læs mere

HEJ SØSTER. og grædt det samme snot uden dig var det aldrig gået godt

HEJ SØSTER. og grædt det samme snot uden dig var det aldrig gået godt HEJ SØSTER 1. HEJ SØSTER Hej, søster, kan du ikke se komikken, så står vi her igen med fletningerne langt nede i postkassen hej, søster, det er ligesom bukseelastikken har fået et knæk og sikkerhedsnålen

Læs mere

Primary 7. Det Nye Testamente Alderen 8-11

Primary 7. Det Nye Testamente Alderen 8-11 Primary 7 Det Nye Testamente Alderen 8-11 Primary 7 Det Nye Testamente Til undervisning af børn i alderen 8-11 år Udgivet af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige 1998 by Intellectual Reserve, Inc.

Læs mere

Af Helle Hinge og Henrik Juul

Af Helle Hinge og Henrik Juul ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå Brug filosofien Af Helle Hinge og Henrik Juul Dette er en pdf-fil med Brug filosofien Filen er stillet til rådighed for elever

Læs mere

11 HVORDAN MESTRER VI TAB?

11 HVORDAN MESTRER VI TAB? 76 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 11 HVORDAN MESTRER VI TAB? Mestring handler om, hvordan vi håndterer de problemer og udfordringer, vi møder. I dette kapitel oversætter vi nogle gange mestring

Læs mere

E-mails fra det offentlige til borgerne

E-mails fra det offentlige til borgerne E-mails fra det offentlige til borgerne Hvordan skriver det offentlige egentlig til borgerne? Det er der næsten lige så mange svar på, som der er ansatte... Men der findes sprogpolitikker, der findes retningslinjer

Læs mere

Nyt fra Sprognævnet. Indhold. Mor har haft repareret cyklen. 2001/1 marts. Artikler. Nye bøger. Spørgsmål og svar. Af Anne Jensen

Nyt fra Sprognævnet. Indhold. Mor har haft repareret cyklen. 2001/1 marts. Artikler. Nye bøger. Spørgsmål og svar. Af Anne Jensen Nyt fra Sprognævnet 2001/1 marts Indhold Artikler Mor har haft repareret cyklen Stednavne i 2000 Om dobbeltnægtelser i dansk Om oprindelsen til ordet bagbord Et forslag (1) og en kommentar (2) Nye bøger

Læs mere

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ 1 DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ af Barbara Berger (Copyright Barbara Berger 2000/2009) 2 Indhold Introduktion 3 De Mentale Love / Måden sindet fungerer på - Loven om at tanker opstår 4 - Loven

Læs mere

Nyt fra Sprognævnet. Indhold. Eksemplet Andersen. 2005/3 september. Artikler. Spørgsmål og svar. Nye bøger. Af Jørn Lund

Nyt fra Sprognævnet. Indhold. Eksemplet Andersen. 2005/3 september. Artikler. Spørgsmål og svar. Nye bøger. Af Jørn Lund Nyt fra Sprognævnet 2005/3 september Indhold Artikler Eksemplet Andersen Plut og plutte Spørgsmål og svar Nye bøger Rettelse til 2004/4, Fantasillioner og mulliarder Skomagerpot Nedbryde Stok eller stock

Læs mere