Indholdsfortegnelse. Lasse Kvist S Side 1 af 44

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 3 Læsevejledning... 4 Engelsksproget og faget... 5 Hvad er et verdenssprog?... 5 Hvorfor er det nødvendigt med et verdenssprog?... 6 Hvad er farerne ved et verdenssprog?... 7 Er engelsk et verdenssprog?... 8 Hvad er et lingua franca?... 8 Engelsk som skolefag i Danmark Kommunikative kompetencer Hvilken type engelsk skal der undervises i? Idiomatik Hvad er et idiom? Findes der idiomer i ELF? Er idiomatiske vendinger problematiske for eleverne? PEU rapporter Materiale fra praktikken i tiende klasse på X efterskole Hvordan underviser man i idiomatik? Sprogtilegnelsesteori Undervisning i idiomatik Konklusion Perspektivering Kildefortegnelse Bilag Bilag 1: Kopi af underskrevet godkendelse af emnebegrundelse og problemformulering Bilag 2: Mailkorrespondance mellem undertegnede og Rita Mogensen Bilag 3: Lydoptagelser fra undervisningen på X efterskole Bilag 4: Indholdet af idiomtesten Lasse Kvist S Side 1 af 44

2 Indledning Som et trinmål og slutmål for niende og tiende klasse står der i Fælles mål for faget engelsk at eleverne skal være i stand til at: anvende et tilstrækkeligt og forholdsvis præcist ordforråd, herunder idiomatiske vendinger inden for udvalgte emneområder 1 Læser man en elevtekst fra en niende eller tiende klasses elev eller hører dem tale, vil man opdage at det ofte kniber med de idiomatiske vendinger. Ofte benytter eleverne sig af et dansk idiom som de oversætter direkte til engelsk hvilket som oftest giver sprogforvirring, og møder de et engelsk idiom er sprogforvirringen der næsten med sikkerhed. For at kunne leve op til ovenstående mål er det nødvendigt at undervise i idiomatiske vendinger og sprogbrug, men kan man undervise i idiomatik uden at undervise i en specifik kultur? Og når man taler om at engelsk har fået status som et verdenssprog eller verdens lingua franca, og på den måde ikke længere er forankret i en national kultur, kan sproglige elementer som idiomer så overhovedet eksistere? Hvis sproget ikke er frigjort fra kulturen hvilken af de engelsktalende kulturer skal der så undervises i? Kigger man igen i trin og slutmålene står der at eleverne skal være i stand til at: udtale engelsk på en måde, der nærmer sig en af de anerkendte indfødte udtalevarianter 2 Hvilke typer engelsk er anerkendte, og er det den enkelte læreres valg hvilke typer der skal undervises i, i hans/hendes klasse? Trinmålene og undervisningsvejledningen lægger op til at man skal undervise i et bredt antal geografisk bestemte udtalevarianter, men også i kulturspecifikke sproglige elementer såsom idiomer. Det er lidt paradoksalt at man både skal undervise på tværs af kulturer og ned i mindste detaljer. De mange engelsktyper og formulering i Fælles mål 2009 engelsk gør det vanskeligt for en nyuddannet engelsklærer at finde et ståsted for sin engelskundervisning. Jeg vil i denne opgave se på engelsksprogets status i verden, og igennem dokumentanalyser af bl.a. Fælles mål for engelsk forsøge at finde frem til engelsksproget rolle, hvilken type engelsk man skal undervise i, og om det er muligt/nødvendigt at undervise i idiomatik. 1 Undervisningsministeriet: Fælles mål engelsk. Lokaliseret på World Wide Web: %20Engelsk/Slutmaal%20for%20faget%20engelsk%20efter%2010,-d-,%20klassetrin/Sprog%20og%20sprogbrug.aspx 2 Ibid. Lasse Kvist S Side 2 af 44

3 Når man underviser i engelsk undervises der i hvad ordene betyder og i at forstå sproget, men taler man med en native speaker vil han/hun utvivlsomt gøre sproget mere levende ved at bruge idiomatiske vendinger som ikke kan oversættes direkte. Ligeledes kan en person der har engelsk som sit andetsprog (L2), ubevidst, oversætte idiomatiske vendinger fra sit modersmål som ikke giver mening i modtagerens ører. Dette vanskeliggør kommunikationen og kan nemt skabe misforståelser, hvilket gør emnet relevant og spændende at undersøge. Problemformulering Som nævnt i forrige afsnit findes der mange forskellige former for engelsk, og for at kunne finde ud af om det er relevant at undervise i idiomatiske vendinger, er det derfor nødvendigt at definere de forskellige typer, og finde frem til hvilken type engelsk der skal/kan undervises i. Er det engelsk som lingua franca der er målet med engelskundervisningen, eller er det en af nationaltyperne man skal stiles efter, og i givet fald hvilken nationaltype er så målet? Jeg vil i opgaven arbejde ud fra følgende problemformulering: Skal man undervise i idiomatisk sprogbrug hvis engelsk er et lingua franca og som sådan et kulturløst sprog, og i givet fald hvordan kan en sådan undervisning tilrettelægges? Jeg vil finde svar på problemformuleringen ved at arbejde med følgende problemstillinger: Hvad er engelsksprogets status? Hvad er engelskfagets rolle i folkeskolen? Hvilke engelsktyper er anerkendte? o Hvor meget er op til den enkelte lærer? Hvordan læres sprog? Hvordan kan man undervise i idiomatik? Min hypotese er at eleverne har svært ved at identificere idiomer på deres modersmål og derfor, utilsigtet, oversætter dem direkte til engelsk, og vanskeliggør derved kommunikationen med personer med en anden kulturel baggrund. Jeg mener at det er nødvendigt for eleverne at kende til idiomer og idiomatisk sprogbrug for at være kommunikativt kompetente og kunne klare sig i autentiske samtaler med native speakers. Lasse Kvist S Side 3 af 44

4 Læsevejledning Opgaven er inddelt i tre hovedafsnit, og det første afsnit vil have fokus på selve sproget. Jeg vil i afsnittet benytte mig af David Crystals definition af et verdenssprog til at finde frem til det engelske sprogs globale rolle. Efterfølgende vil jeg definere begrebet lingua franca for at finde ud af om dette er en engelsk type for sig selv. Jeg vil i slutningen af afsnittet benytte Klafkis dannelsesteori til at dirke op for hvilket dannelsessyn der ligger bag folkeskolen, og hvordan engelskfaget hjælper til opfyldelsen af folkeskolens formål. I forbindelse med analysen af engelskfaget vil jeg finde frem til formålet med engelskundervisningen og hvilke typer engelsk der skal/må undervises i. Det andet afsnit har fokus på idiomatik. Her defineres begrebet idiom, og der undersøges om lingua franca engelsk indeholder idiomatiske vendinger. I dette afsnit analyseres den indsamlede data fra praktikken, og der undersøges om eleverne har problemer med idiomatikken. Det tredje afsnit har fokus på sprogtilegnelse, og hvordan man underviser i idiomatik. Her vil der først blive givet et bud på hvordan eleverne tilegner sig sprog, og efterfølgende vil der blive givet et bud på hvordan man kan undervise i idiomatik på niende og tiende klassetrin. Der vil i afsnittet blive givet bud på kommunikative aktiviteter der kan bruges i undervisningen af idiomatiske vendinger. Til slut vil der være en konklusion hvor opgavens problemstillinger blive afrundet, og opgavens problemformulering bliver besvaret. Efter opgavens konklusion vil jeg i perspektiveringen give nogle bud på nogle emner der kunne være interessante at undersøge i forlængelse af denne opgave. Relevante begreber og teorier vil blive præcenteret og redegjort for løbende igennem opgaven i takt med at de bliver nødvendige. Lasse Kvist S Side 4 af 44

5 Engelsksproget og faget For at vide om det er nødvendigt at undervise i idiomatisk sprogbrug, er det nødvendigt at undersøge hvad engelsk er for et sprog og hvilken rolle det har på globalt plan. Engelsk bliver ofte omtalt som et verdenssprog så jeg vil starte dette afsnit med at finde ud af hvad der gør et sprog til et verdenssprog, og hvorfor det er nødvendigt at have et sådan. Igennem redegørelsen vil jeg finde frem til om engelsk kan kategoriseres som et verdenssprog og derved fastslå sprogets rolle. Til dette vil jeg tage udgangspunkt i David Crystals beskrivelse fra hans bog English as a Global Language, hovedsageligt kapitel 1. Jeg har valgt dette fordi David Crystal, med sin beskrivelse af et verdenssprog, opstiller en række kriterier som gør det muligt for mig at bedømme om det engelske sprog i virkeligheden er et verdenssprog. Efterfølgende vil jeg se på engelskfaget rolle i den danske folkeskole, og på formålet med engelskundervisningen i forhold til formålet med folkeskolen. Jeg har valgt at se på formålene ud fra en dannelsesteoretisk vinkel, ved hjælp af Klafkis dannelsesteori da det er væsentligt finde frem til målet for undervisningen for at finde frem til hvilken engelsktype der skal undervises i, i folkeskolen, og derved også nødvendigheden af idiomatisk undervisning. Hvad er et verdenssprog? Som sagt beskrives engelsk ofte som et verdenssprog, men hvad er et verdenssprog? Et sprog der skal opnå status som et verdenssprog blive som regel talt som modersmål i flere større lande, men det er ikke nok at mange mennesker taler sproget. Hvis det skal opnå status som et verdenssprog skal verdens øvrige lande anerkende sproget og give det en speciel plads i deres samfundsstruktur. Der er to måder hvorpå et land kan tillægge et sprog speciel samfundsmæssig værdi. Den første måde er at landet vælger sproget som landets officielle kommunikationssprog inden for det politiske system, retssystemet, medierne og undervisningssystemet. For at kunne klare sig i dette samfund vil det være nødvendigt at tale og forstå dette sprog. Et sprog der bliver indført på denne måde vil oftest blive betragtet som værende et andetsprog for personerne der bor i landet da kommunikation i hjemmet og uden for førnævnte systemer vil foregå på et eller flere andre sprog, f.eks. vil politiske debatter i Indien foregå på engelsk, mens den daglige kommunikation i hjemmet foregår på f.eks. punjabi eller arabisk. Den anden måde hvorpå et samfund kan tillægge et sprog speciel værdi er ved at prioritere erhvervelsen af et bestemt sprog højt i landets uddannelsesinstitutioner. Det vil sige at det er det fremmedsprog elever møder først, og det sprog de først vil ty til når kommunikation på modersmålet er umuligt. Det skal dog siges at der er flere måder hvorpå et sprog kan være officiel. Det kan være det som det eneste, eller det kan dele pladsen med et andet sprog, f.eks. har Indien både engelsk og hindi som deres officielle sprog. Det kan Lasse Kvist S Side 5 af 44

6 også have en semi-officiel status som det sprog der bliver brugt inden for bestemte geografiske områder eller professionelle felter såsom ingeniører, læger osv. Mange mener at et sprog skal være simpelt at lære eller gemme nogle æstetiske værdier, i form af viden eller litteratur skrevet på sproget, for at kunne komme i betragtning som verdenssprog, men dette er ikke nødvendigvis afgørende. Latin har på trods af sin indviklede grammatik være et verdenssprog. Selvfølgelig kan adgangen til litterære klassikere motiver til at lære et sprog, men det kan ikke sikre udbredelsen eller overlevelsen af et sprog. Om et sprog får status som et verdenssprog afhænger i virkeligheden meget lidt af hvor mange personer der taler det, og hvor vanskeligt det er at lære. Det har meget mere at gøre med hvem der taler det. Der har igennem historien været mange forskellige sprog der har fået status som verdenssprog, f.eks. græsk, latin, spansk, fransk osv. Grunden til at disse sprog blev verdenssprog var ikke en simpel grammatik eller store litterære skatte, men militær magt. Alexander den store spredte det græske sprog rundt i sit kongedømme, mens det romerske rige sørgede for at latinen på spredt, og i mange kolonier stod undervisning i spansk og fransk på undervisningsplanerne. Den overvejende faktor i udbredelsen af et verdenssprog er militær og politisk magt. Når et sprog er etableret som verdenssprog, kræver det efterfølgende et økonomisk magtfuldt land at vedligeholde denne status og sikre en fortsat spredning. Et verdenssprog er altså det sprog der bedst kan gøre dig i stand til at kommunikere med flest muligt andre mennesker spredt over hele verden. Hvorfor er det nødvendigt med et verdenssprog? Man taler tit om verden som en global landsby, med hvilket man mener at verden igennem teknologiske fremskridt er blevet væsentligt mindre. I løbet af det nittende og tyvende århundrede er den globale konkurrence eksploderet, og samtidigt er behovet for at tale med personer på tværs af sprogene steget drastisk. Når personer med forskelligt sprog skal kommunikere kan dette ske igennem en tolk, men dette kan hurtigt blive en indviklet og bekostelig affære. Derfor udpeger mange internationale organisationer nogle få sprog som skal være organisationens officielle sprog, f.eks. har FN valgt engelsk, fransk, spansk, russisk og kinesisk, men der er tale om at skære antallet yderligere ned da halvdelen af en international organisations budget hurtigt bliver brugt på oversættelser. Internationale forretninger og vidensdeling i de videnskabelige kredse har været medvirkende til den store udbredelse af et verdenssprog. Det er nødvendigt for forretningsfolkene at forhandle aftaler på tværs af Lasse Kvist S Side 6 af 44

7 sprogene, og da det er både dyrere og langsommere at benytte sig af en tolk, er behovet for et verdenssprog vokset på dette område. Også videnskabsmanden nyder godt af at have adgang til kollegaernes resultater via samtaler, foredrag o.l. uden at skulle igennem langsommelige oversættelsesprocedurer. Et verdenssprog er altså blevet nødvendigt, fordi mennesket er blevet mere mobilt både fysisk og elektronisk, og det er nødvendigt for os at kunne kommunikere med vores omgivelse, uanset om det er med hotelejeren når vi er på ferie, eller om det er med en forretningsforbindelse via . Hvad er farerne ved et verdenssprog? De farer der er involveret i at et verdenssprog opstår, kan inddeles i tre hovedpunkter. For det første er man nervøs for at et verdenssprog vil skabe en lingvistisk overklasse bestående af folk som har verdenssproget som modersmål. Man mener at disse mennesker ville kunne tænke og handle hurtigere, og kunne manipulere sproget til at fungere til deres fordel frem for de personer der har lært verdenssproget som et fremmedsprog. En norsk forsker skulle, f.eks. muligvis bruge længere tid til at skrive om sine opdagelser end en engelsk forsker skulle, og har derfor mindre tid til rent faktisk at forske, og skulle han/hun skrive på sit modersmål risikerer forskningen at blive overset i internationale kredse. Det andet man er nervøse for er at der skal udvikle sig en form for lingvistisk overlegenhed hvor de personer der har verdenssproget som modersmål ikke gider lære andre sprog, og forventer at alle kan tale verdenssproget. Stereotypen af en turist, der har verdenssproget som modersmål, vil beklage sig over at de lokale beboer i en lille fransk provinsby ikke forstår engelsk, og mener at det er enhvers pligt at kunne tale og forstå verdenssproget. Det at lære et andet sprog er her ikke et spørgsmål om kunnen, men et spørgsmål om motivation som man mener, vil falde i takt med udbredelsen af et verdenssprog. Som det tredje punkt frygter man at udbredelsen af et verdenssprog vil medføre at andre sprog vil ophøre med at eksistere. Det er altid katastrofalt når et sprog forsvinder, specielt hvis der er tale om et sprog der aldrig, eller først for nyligt, er blevet skrevet ned. Her risikerer man at et sprogs historie, folkesagn, sange osv. går tabt. Sprog forsvinder med jævne mellemrum med det er dog sjældent at det direkte er verdenssprogets skyld. Som oftest forsvinder et sprog ved at to etniske grupper slås sammen, og den ene gruppe assimilerer sit sprog til den anden gruppes. Mange ser national identitet og verdenssprog som modstandere, men dette er ikke nødvendigvis tilfældet. Rundt omkring i verden er der mange lande hvor verdenssproget lever i sameksistens med et nationalt sprog. Her benyttes verdenssproget til at åbne verden for individet, mens den åbne verden skaber et behov for en national identitet som, i høj grad, skabes igennem det regionale sprog. Lasse Kvist S Side 7 af 44

8 Er engelsk et verdenssprog? Det engelske sprog tales som modersmål, eller har officiel status i flere af verdens største lande, og det har status som det vigtigste fremmedsprog i undervisningen i over 100 lande. Det har ikke en specielt enkel grammatik der gør sproget lettere at lære, men mange engelske ord virke for mange sprog bekendte fordi engelsk igennem tiden har adopteret nye ord, f.eks. fra latin, og gjort dem til en del af sproget. Ved hjælp af det britiske imperium blev det engelske sprog spredt ud over hele kloden, og da verden i løbet af det nittende og tyvende århundrede, pga. teknologiske fremskridt, blev mindre, var det engelske sprog på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Det formåede at bide sig fast og fortsætte med at brede sig og blive det første egentlige verdenssprog. Hvad er et lingua franca? Undervejs har dette verdenssprog delt sig, og er blevet til forskellige typer af det samme sprog, f.eks. britisk engelsk, amerikansk engelsk, canadisk engelsk osv. Man omtaler af og til også engelsk som et lingua franca, men hvad er et lingua franca, og er lingua franca engelsk en engelsktype for sig selv? Oprindeligt var lingua franca et simplificeret italiensk med en smule tyrkisk, græsk og arabisk iblandet. Det fungerede i korstogstiden som et kommunikationsmiddel mellem arabere og europæiske korsfarere. I dag definerer Gyldendals Den store danske lingua franca som: ethvert sprog, der tjener overregional kommunikation 3 Lingua franca er altså et sprog som benyttes mellem personer der kommer fra forskellige steder i verden, og ikke deler modersmål. Når et sprog benyttes som et lingua franca bliver det frigjort fra det/de lande hvor sproget fungere som hovedsprog. På den måde bliver sproget fri fra, og er fri til at udvikle sine egne lingvistiske konventioner uden at ændringerne påvirker de nationale engelsktyper, f.eks. britisk, amerikansk og canadisk engelsk. Der er tale om at et sprog benyttes som lingua franca så snart der er forskel i kommunikationspartnernes modersmål. Selvom den ene part i samtalen har det valgte sprog som modersmål, kan det stadigt benyttes som lingua franca, hvis begge parter er indforstået med at sproget benyttes for at muliggør kommunikation og at de nationale lingvistiske konventioner ikke er i brug. Ifølge Juliane House fungerer lingua franca som: 3 Gyldendal, Den store danske. Lokaliseret på World Wide Web d på ght=lingua%20franca Lasse Kvist S Side 8 af 44

9 a contact language between persons who share neither a common native tongue nor a common national culture, and for whom English is the chosen language of communication 4 Jeg vil i denne opgave skelne imellem følgende tre former for engelsk. Engelsk som modersmål (ENL), engelsk som fremmedsprog (EFL) og engelsk som lingua franca (ELF). Med ENL mener jeg at en person taler engelsk som sit førstesprog/modersmål, f.eks. britisk, amerikansk eller canadisk engelsk. Med EFL mener jeg at man har lært engelsk som fremmedsprog og overholder konventionerne for den nationale engelsk man taler. Med ELF mener jeg et separat sprog fri for nationale kulturer og lingvistiske konventioner. Jennifer Jenkins har i sin bog World Englishes opstillet følgende fem kriterier for brugen af engelsk som et lingua franca: 5 1. ELF bliver brugt når personer med forskellige modersmål har behov for at kommunikere. 2. ELF er et alternativ til engelsk som fremmedsprog ikke en erstatning, og afhænger af talerens behov og præferencer. 3. ELF indeholder muligheden for lingvistisk innovation der er forskellige fra de nationale engelsktyper, men som, i nogle tilfælde, deles af ELF brugere. 4. ELF afhænger af en specifik kommunikationssituation, og involverer derfor bestemte kommunikationsstrategier såsom akkommodation og code-switching. 5. Kodificering inden for ELF uddrages af kommunikationer med kyndige ELF brugere. Med disse punkter beskrives ELF som et dynamisk sprog der ændrer sig i takt med sprogbrugernes behov. Det er sprog der afhænger af situationen hvori der benyttes kommunikationsstrategier hvor nye lingvistiske konventioner tilføjes en persons eksisterende konvektioner (akkommodation), og hvor brugen af forskellige sprog hjælper med at gøre kommunikationen muligt (code-switching). At bruge ELF er et bevidst valg for alle parterne i kommunikationen, og må ikke forveksles med EFL. Hvis formålet med ELF er at gøre det muligt for personer at kommunikere på tværs af lande og sprog, hvordan er det så forskellige fra engelsk som et verdenssprog? Et verdenssprog hænger stadigt sammen med de nationale engelsktyper, og er ikke så dynamisk som ELF. Et verdenssprog er et ENL der benyttes af andre nationer, og det skal læres som et EFL, bundet af regler og konventioner. ELF er derimod et sprog løsrevet fra kulturer; et selvstændigt og dynamisk sprog der skaber sine egne regler og konventioner 4 House, Juliane: English as a lingua franca: A threat to multilingualism? I:Journal of Sociolinguistics 7/4, 2003, s Punkterne er oversættelser og tolkninger af punkterne beskrevet i Jenkins, Jennifer: World Englishes A ressource book for students. 2. udgave. Routledge, 2009, s Lasse Kvist S Side 9 af 44

10 igennem interaktion mellem brugere af sproget. Engelsk er altså et verdenssprog der ofte benyttes som et lingua franca. Kan man undervise i engelsk som et lingua franca? ELF er som sagt et sprog for sig selv, med sine egne regler og ind imellem også egne ord, men fordi det er et så dynamisk sprog der hele tiden ændre sig vil det være meget vanskeligt at undervise i. I stedet bør der undervises i engelsk som et fremmedsprog som efterfølgende kan benyttes som et lingua franca. På den måde har man nogle regler at tage udgangspunkt i, i læringsprocessen, mens valget om hvordan det bruges i praksis afhænger af den specifikke situation. Engelsk som skolefag i Danmark Hvad betyder engelsksproget globale rolle så for skolefaget engelsk i Danmark? For at finde ud af det er det nødvendigt at kigge på folkeskolens formål og formålet for engelsk. Til at belyse indholdet af formålene har jeg valgt at benytte mig af Klafkis dannelsesteori. Jeg har valgt dette udgangspunkt fordi Klafki med sin teori om kategorial dannelse samler mange dannelsesteorier i en overskuelig teori som kan bruges som analyseredskab til at finde frem til hvilket dannelsessyn der ligger bag folkeskolen og engelskfaget. Klafkis inddeler dannelse i to typer der har en grundlæggende forskellig opfattelse af dannelse, formal dannelse og material dannelse. Den formale dannelse tager udgangspunkt i den enkelte elevs behov, det væsentlige her er ikke tilegnelsen af viden, men kompetencer og evner til at lære. Her stilles der spørgsmål om hvilke handleformer og forholdemåder der er væsentlige for eleven nu og i fremtiden. Indholdet er uden betydning, mens arbejdsformen er i fokus. Under den formale dannelsesteori finder vi to andre typer dannelse funktionel og metodisk. Under den funktionelle dannelse lægger man vægt på at udvikle de menneskelige evner, så de kan bruges i andre sammenhænge i livet. Man mener at evner der udvikles igennem åndelig idræt, logiske og kreative problemløsninger, kan overføres til andre sammenhænge i livet. Det har dog vist sig vanskeligt at overføre, f.eks. matematikkens logiske tænkning til, f.eks. den sproglige sfære. Den metodiske dannelse tager udgangspunkt i opøvelsen af arbejdsmetoder der kan bruges senere i livet uafhængigt af situationer og emner. Man skal lære at lære for at være dannet. Den materiale dannelse tager udgangspunkt i at en kulturel og videnskabelig viden skal indlæres før et individ kan betragtes som dannet. Der er her fokus på sagen, og det er udelukkende indholdet der har en dannende effekt, imens processen er uden betydning. Også den materiale dannelse har to undertyper. En objektiv og en klassisk dannelsesteori. Den objektive dannelse tager udgangspunkt i at en elev skal have kulturen bragt ind i eleven igennem encyklopædisk viden. Eleverne dannes igennem den viden der er udvalgt til at skulle formidles til dem. I den klassiske dannelse bringes den klassiske kultur ind i eleven, Lasse Kvist S Side 10 af 44

11 eleverne bliver moralsk modnet og dannet igennem klassiske tekster. Eleven er dannet når han/hun har læst sin kanon. Som et forsøg på at overvinde den traditionelle modsætning imellem den formale og den materiale dannelse introducerede Klafki begrebet kategorial dannelse, han beskriver dannelse således: Dannelse er kategorial dannelse i den dobbelte forstand, at en virkelighed har åbnet sig kategorialt for mennesket, og at mennesket selv netop derved takket være de kategoriale indsigter, erfaringer, oplevelser, det selv har gennemført er blevet åbnet for denne virkelighed. 6 Med dette siger Klafki at dannelsen har en dobbelt åbenhed, hvor man på den ene side har en åndelig eller tingslig virkelighed der åbner sig igennem information og viden (material dannelse), og på den anden side har en person der lader sig åbne for denne viden og accepterer den som virkelighed (formal dannelse). Med den kategoriale dannelse forsøger Klafki at sammenknytte den materiale og den formale dannelsesproces i et da han mener at begge er nødvendige i dannelsesprocessen. Teorien om den kategoriale dannelse blev til i 1950 erne og den tager udgangspunkt i at man på det tidspunkt altid var bundet til en læseplan. Formålet med dette analyseredskab er altså at finde frem til et dannelsespotentiale i et dannelsesindhold andre har formuleret for dig. Det vil sige at teorien tager udgangspunkt i at det materiale dannelsesindhold bliver dikteret af en læseplan som underviseren ingen indflydelse har på, og derfor udelukkende er et instrument til tolkning og differentiering af denne læseplan. Det skal dog siges at læseplanerne, både dengang og i dag, giver rum at lærerne konkretisere det materiale indhold så det passer til specifikke elever, et bestemt sted, på et bestemt alderstrin og ud fra en bestemt skolereform. Jeg vil i denne opgave benytte Klafkis teori om kategorial dannelse til at finde frem til det dannelsessyn der ligger bag folkeskolens og engelskfagets formål. Jeg mener at Klafkis teori netop kan bruges her fordi der er tale om at tolke på en række retningslinjer for undervisningen i folkeskolen og et bestemt fags indhold. Det er vigtigt at finde frem til målet for engelskundervisningen for at sige hvilken type engelsk der skal /kan undervises i, og derved kunne sige om undervisning i idiomatik er relevant. For at finde frem til hvilket dannelsessyn der ligger bag folkeskolens formål har jeg inddelt folkeskolens formåls paragraf et i tre dele. Jeg har i analysen valgt kun at behandle 1 af folkeskolens formål da 2 ikke 6 Jank, Werner; Meyer, Hilbert: Didaktiske modeller Grundbog i didaktik. Gyldendals Lærerbibliotek, 2009, s. 177 Lasse Kvist S Side 11 af 44

12 beskæftiger sig med hvordan undervisningen tilrettelægges, men hvem der har ansvaret for institutionen i sig selv. Den første del af 1 lyder: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, 7 I denne del af formålet lægges der vægt på at eleverne skal tilegne sig kundskaber og færdigheder som er nødvendige i deres senere liv. De skal gøres klar til at kunne fortsætte i uddannelsessystemet eller indgå i samfundet, og de skal motiveres til at ville lære mere. Man lægger altså her op til at man skal lære at lære, hvilket hører til den metodiske dannelse, og til erhvervelsen af kundskaber og færdigheder der kan overføres til andre aspekter i livet, hvilket hører til den funktionelle dannelse. Det er altså den formale dannelsesteori der ligger bag den første del af formålet da både den funktionelle og metodiske dannelse hører herunder. Det andet afsnit af paragraffen lyder: gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen 8 I denne del af formålet lægges der vægt på at eleverne skal gøres fortrolige med den danske kultur og historie, og for at blive fortrolig med disse emner er det nødvendig at søge viden om dem, f.eks. igennem litterære klassikere, der siger noget om deres samtid, eller igennem historisk faktaviden. Det samme gør sig gældende når elverne skal gøre sig bekendt med andre landes kulturer og hvordan mennesket fungerer i samspil med naturen. Alle tre punkter kan opnås igennem objektivisme og klassisk dannelse, hvilket betyder at anden del af folkeskolens formålsparagraf 1 tager afsæt i den material dannelsesteori. Paragraffen afsluttes med:... og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. 9 I denne sidste del af paragraffen lægges der vægt på at det enkelte individs alsidige udvikling. Folkeskolen skal altså hjælpe eleverne til at udvikle både vidensmæssige, fysiske og sociale kundskaber og færdigheder. Det er i denne del eleven, og ikke stoffet, der er i fokus, og der er primært tale om at elevens iboende 7 Undervisningsministeriet: Folkeskolen. Lokaliseret d på the World Wide Web: 8 Ibid. 9 Ibid. Lasse Kvist S Side 12 af 44

13 kropslige, åndelige og sjælelige kræfter skal kunne komme til udfoldelse og udvikles på. Dette falder under den funktionelle dannelsesteori, og der er derfor tale om formal dannelse. Til 1 er der to tilhørende stykker, de lyder som følgende: Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. 10 Stk. 2 beskæftiger sig med at folkeskolen skal give eleverne arbejdsmetoder de kan overføre og brug i forskellige aspekter af hverdagen, både nu og i fremtiden, og skabe rammer der er motiverende for eleverne og som kan give dem tillid at de igennem deres viden og arbejdsmetoder er i stand til at tage stilling til de spørgsmål og problemstillinger de møder og handle på en korrekt og hensigtsmæssig facon. Der er her igen tale om metodisk dannelse da man lærer at beherske metoder og opbygger instrumentelle færdigheder til at kunne begå sig i det samfund man lever i. I stk. 3 gøres det klart at folkeskolen skal forberede eleverne til at kunne indgå og deltage aktivt i det samfund de lever i. Det vil sige at det skal gøres klart for eleverne hvilke rettigheder og pligter de har overfor samfundet. Her tages der udgangspunkt i at eleverne skal have en vis grundviden som kan erhverves igennem faktaviden eller skønlitterære tekster, hvilket involverer både objektivisme og den klassiske dannelsesteori, hvilket igen betyder at stykke tre bunder i en material dannelsesteori. Kigger vi på formålet for folkeskolen i sin helhed indeholder den altså både dele der er formal og material dannende, hvilket er den dobbelte åbenhed Klafki omtaler i den kategoriale dannelsesteori. Det vil altså sige at folkeskolen bygger på en kategorial dannelse, hvor skolen åbner verden for eleverne igennem faktaviden og litteratur, mens eleverne lader sig åbne og på den måde bliver dannet til at kunne agere og indgå i den verden de lever i nu og i fremtiden. Men hvordan kan engelskfaget så bidrager til opfyldelsen af folkeskolens formål og sætte eleverne i stand til at fungere i deres hverdag? For at finde ud af det vil jeg lave en lignende analyse af formålet for faget engelsk, og give et bud på hvordan det hjælper til opfyldelsen af folkeskolen formål. 10 Ibid. Lasse Kvist S Side 13 af 44

14 Formålsparagraffen for engelsk vil jeg også inddele i tre hvoraf den første del lyder som følgende: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, 11 Der lægges her vægt på tilegnelsen af viden om et sprog og en kultur. Sprogtilegnelsen bygger på viden om et sprogs ord og grammatiske regler hører derfor til under objektivismen, mens indsigten i kulturen også kan ske igennem klassisk dannelse via skønlitterære klassikere så vel som faktaviden om kulturen. Det vil altså sige at første del bunder i en materiel dannelsesteori. Igennem arbejdet med et fremme sprog og fremmede kulturer kan eleverne drage paralleller til deres eget sprog og egen kultur, og på den måde blive bevidste om det samfund de lever i. Paragraffen fortsætter: således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige sammenhænge, udvikler bevidsthed om sprog og sprogtilegnelse 12 Der bliver her lagt vægt på den metodiske dannelse hvor de sproglige færdigheder eleven tillægger sig skal kunne bruges som værktøj i forskellige sammenhænge, og at eleven bliver bevidst om hvordan han/hun opfatter og lærer sprog. Det vil sige at der her lægges vægt på den formale dannelse. Her bidrager engelskfaget til den enkelte elevs alsidige udvikling ved at åbne verden for eleverne og gennem sproget og give adgang til viden og samarbejdspartnere på tværs af sprog og landegrænser. Den tredje del af paragraffen lyder: og opnår indsigt i det engelske sprogs globale rolle. 13 Her er der igen fokus på en objektiv tilegnelse af viden om det engelske sprogs rolle i verden. Der er derfor tale om et materiel dannelsessyn. Ved at gøre eleverne bevidste om det engelske sprogs rolle i det globale samfund, gør man dem også klar over vigtigheden af at kunne kommunikere med resten af verden. På den måde kan man motivere eleverne til at udvikle sig og finde forskellige sprogstrategier igennem løsningen af problemstillinger der relevante for deres hverdag. Til at uddybe paragraffen er der også her to stykker tilknyttet. De lyder således: 11 Undervisningsministeriet: Fælles Mål 2009 Engelsk. Lokaliseret d på the World Wide Web: %20Engelsk/Formaal%20for%20faget%20engelsk.aspx 12 Ibid. 13 Ibid. Lasse Kvist S Side 14 af 44

15 Stk. 2. Undervisningen skal gennem varierede arbejdsmetoder, brug af it, tværfagligt samarbejde og internationale kontakter skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres alsidige udvikling. Stk. 3. Undervisningen inddrager emner, der belyser, hvordan mennesker tænker og lever i den engelsksprogede verden, så eleverne kan blive fortrolige med egen kultur i samspil med andre kulturer. Herigennem får eleverne mulighed for at udvikle deres forståelse for mennesker med forskellig kulturel baggrund og forberede sig til et liv i et globalt samfund. 14 Stk. 2 har fokus på den formale dannelsesdel af engelskundervisningen. Den beskriver hvordan man igennem varierede arbejdsmetoder skal hjælpe til den enkelte elves alsidige udvikling, og motivere eleven til fortsat at ønske at beskæftige sig med sprog og fremmede kulturer. Samtidigt lægges der op til at kundskaber og færdigheder fra engelsk kan overføres og hjælpe med problemløsningen i andre fag, f.eks. kan læsningen af engelske tekster om anden verdenskrig hjælpe eleven til at svare på en historieopgave. Engelskfaget bidrager her til opfyldelsen af folkeskolen formål ved at åbne verden igennem sproget. I stk. 3 er der igen fokus på engelskundervisningens materielle dannelse. Her beskrives indholdet af undervisningen som viden om andre kulturer og deres måde at tænke på. Igennem arbejdet med denne anden kultur bliver eleverne bevidste om forskellene fra deres egen kultur, og engelskfaget hjælper derved eleven til en bedre forståelse af deres egen kultur og tænkemåder. I modsætning til folkeskolens formål er der i formålet for engelsk overvejende fokus på den materiale dannelse. Dette kan skyldes at der i de enkelte fag er et større fokus på et specifikt fags materielle indhold, hvor det overordnede formål handler mere om dannelsen af et individ på tværs af fagene. Kigger man på formålet for engelsk i sin helhed, kan man sige at formålet med engelskundervisningen er at gøre eleverne i stand til at begå sig i det globale samfund altså at gøre dem kommunikativt kompetente. Engelskfaget bidrager til opfyldelsen af folkeskolens formål ved at gøre eleverne fortrolige med den danske kultur og historie igennem spejlingen i andre kulturer, ved at åbne verden for eleverne ved at skabe adgang til information fra andre lande og kulturer, og ved at give dem en forståelse for vigtigheden af at kunne kommunikere med resten af verden i det samfund vi lever i nu og i fremtiden. For at gøre eleverne kommunikativt kompetente er det nødvendigt for dem at kende til idiomatiske vendinger hvilket igen gør undervisning i idiomatik til en nødvendighed. 14 Ibid. Lasse Kvist S Side 15 af 44

16 Kommunikative kompetencer Målet med engelsk er altså at gøre eleverne kommunikativt kompetente. For at finde ud af hvad det indebærer, vil jeg benytte mig af Karen Lunds definition af kommunikativ kompetence 15. Karen Lund inddeler den kommunikative kompetence i seks undergrupper. Disse undergrupper harmonerer fint med formålet for engelsk og kan benyttes som fokus områder i en årsplan. Den ene halvdel af underpunkterne er materiel dannende, mens den anden halvdel er formal dannede. Den første kompetence kalder Karen Lund for Linguistic competence. Denne kompetence omhandler sprogets struktur og funktion. Der er under denne kompetence man beskæftiger sig med, f.eks. grammatik, ordforråd, retstavning og udtale. Denne kompetence bygger på et materielt dannelsessyn da der er tale om egenskaber der skal opnås igennem viden om sproget og dets funktioner. Under discourse and textual competence er der fokus på formuleringer og kohæsion i både det talte og det skrevne sprog. Eleverne skal her blive i stand til at kunne organisere sin tale og tekster så det giver mening og er sammenhængende, hvis jeg f.eks. siger at mekanikeren har repareret bilen forventes det at jeg vil fortælle noget om mekanikeren da han ellers ville have været irrelevant at nævne. Der er her tale om formal dannelse da man giver eleverne redskaber til at bestemme deres handlemønstre i en samtale eller en tekst. Den pragmatic competence beskæftiger sig med hvordan sproget anvendes som kommunikationsmiddel i forskellige sprogsituationer. Her er der fokus på at eleverne skal være i stand til at vælge det rigtige sprogbrug i forhold til kontekst, modtager og formålet med kommunikationen. Da der også her er fokus på tilegnelsen af viden er der igen tale om et materiel dannelsessyn. Socio-cultural competence beskæftiger sig med viden om kulturelle normer, værdier, tabuer osv. Der er tale om kulturelt specifik viden, f.eks. betydningen af idiomatiske vendinger, viden om et lands kultur, historie og religion. Eleverne skal her opbygge en viden om andre kulturer der gør dem i stand til at kunne kommunikere sikker med personer fra disse kulturer uden af blive misforstået eller fornærme nogen. Da der her at tale om viden om andre kulturer er der tale om materiel dannelse. Under strategic competence gives eleverne en række strategier til at gøre sig forståelig med. Eleverne læres her at de inden for deres skrevne sprog skal planlægge deres sætninger, og bruge f.eks. ordbøger og stavekontrol til at finde frem til det ord de leder efter eller ikke ved hvordan staves. Inden for det talte sprog kan det være strategier som omformuleringer, kropssprog og code-switching der er fokus på. 15 Lund, Karen: Communicative competence where do we stand? I: Sprogforum, nr. 4, 1996, s Lasse Kvist S Side 16 af 44

17 Eleverne skal altså udvikle strategier til at gøre sig forståelig på et fremmedsprog selvom ordforrådet ikke er tilstrækkeligt. Denne kompetence er formal dannende da der er tale om at lære at beherske metoder og instrumentelle færdigheder. Den sidste kompetence er fluency. Det er vigtigt at eleverne ikke kun har et korrekt sprog, det skal også være relativt flydende. Hvis eleven stammer eller taler i hak kan det være vanskeligt at forstå ham/hende. Til at hjælpe eleven til et flydende sprog kan han/hun støtte sig til de forskellige strategier han/hun har udviklet under den strategic competence. Også her er der tale om instrumentelle færdigheder og derfor formal dannelse. Med disse kompetencer opstiller Karen Lund et redskab til planlægningen af engelskundervisningen. Det ligger sig godt op af formålet for faget da det indeholder både formale og materiale dannelsesaspekter, og hvis de forskellige undervisningsaktiviteter har fokus på en eller flere af kompetencerne, og alle kompetencerne bliver øvet, bliver eleverne kommunikativt kompetente. En forudsætning for at være kommunikativ kompetent er som sagt at man har en viden om kulturelt specifikke områder, og da idiomatik netop er specifik kulturel viden er det nødvendigt at undervise i det for at opnå målet om at gøre eleverne kommunikativt kompetente. Hvilken type engelsk skal der undervises i? For at finde frem til hvilken kulturs idiomer man skal undervise i er det nødvendigt at finde frem til hvilken type engelsk man skal undervise i. I Fælles mål 2009 engelsk står der at eleverne skal være i stand til at: udtale engelsk på en måde, der nærmer sig en af de anerkendte indfødte udtalevarianter 16 Jeg vil i dette afsnit forsøge at komme frem til hvad de anerkendte udtalevarianter dækker over, og derved finde frem til hvilke typer engelsk der må undervises i, i folkeskolen. I et forsøg på at finde en definition på formuleringen de anerkendte indfødte udtale varianter tog jeg kontakt til undervisningsministeriets fagkonsulent Rita Mogensen, og hun skriver i en mail: Her tænkes på det engelsk, der tales i Storbritannien, Irland, USA, Australien og Canada Undervisningsministeriet: Fælles mål 2009 engelsk. Lokaliseret på World Wide Web: %20Engelsk/Slutmaal%20for%20faget%20engelsk%20efter%2010,-d-,%20klassetrin/Sprog%20og%20sprogbrug.aspx 17 Uddrag fra en mailkorrespondance mellem undertegnede og Rita Mogensen. Vedlagt som bilag 2. Lasse Kvist S Side 17 af 44

18 Hun henviser til undervisningsvejledningen til Fælles mål 2009 engelsk. Her står der, under punktet udtale, at der findes både regionale og sociale varianter af engelsk, og at eleverne i deres undervisning skal møde og kunne forstå udvalgte varianter. Eleverne skal møde: modersmålsvarianter som fx amerikansk, britisk og australsk engelsk, officielle andetsprogsvarianter som fx indisk engelsk, og sociale varianter som fx tales i en subkultur i London. De skal også høre forskellige former for engelsk brugt som lingua franca af andre, der er ved at lære engelsk som fremmedsprog, fx hollandske eller japanske elever. 18 Eleverne skal altså møde og kunne forstå stort set alle engelsktyper, men hvad med elevernes eget sprog? Elevernes egen udtale skal nærme sig en af de anerkendte modersmålsvarianter, fx britisk, amerikansk, canadisk, australsk. 19 Eleverne må altså selv bestemme hvilken af disse udtalevarianter de vil læne sig op af, og det er op til læreren at hjælpe eleverne til at have fokus på forskelle i udtale og stavemåder. Læreren skal ligeledes vælge en udtalevariant at læne sig op af, og igennem tekstvalg introducere eleverne for andre udtalevarianter. Det betyder at engelskundervisningen ikke konsekvent læner sig op af en specifik udtalevariant og derved ikke en specifik kultur og dennes sproglige elementer. Undervisningen i idiomatik kan derfor deles ind så eleverne præsenteres for en kulturs idiomatiske vendinger som en del af mødet med engelsktyperne. Undervisningen i idiomatiske vendinger kan sammenlignes med staveundervisningen, f.eks. hvis en elev læner sig op af det britiske engelsk ville det være korrekt at skrive I travelled, men læner eleven sig derimod op af det amerikanske skulle det staves med et enkelt l. På samme måde må de idiomatiske vendinger afhænge af elevens valg af engelsktype. 18 Undervisningsministeriet: Fælles mål 2009 engelsk. Lokaliseret d på World Wide Web: %20Engelsk/Undervisningsvejledning%20for%20faget%20engelsk/Nationale%20og%20internationale%20evalueringer %20og%20rapporter%20vedr,-d-,%20faget%20engelsk.aspx (under sproglige kompetencer, udtale. 19 Ibid. Lasse Kvist S Side 18 af 44

19 Idiomatik For at kunne undervise i idiomatik er det nødvendigt at finde ud af hvad et idiom er, og om eleverne overhovedet har problemer med idiomatiske vendinger. Jeg vil derfor i dette afsnit starte med at definere begreberne idiom og idiomatisk sprogbrug. Derefter vil jeg undersøge om eleverne rent faktisk har problemer med idiomatikken. Det vil jeg gøre ved at se på PEU rapporterne fra for at se om man har bemærket problematikken på landsplan, og efterfølgende vil jeg lave en kvalitativ og kvantitativ undersøgelse af mine egne undersøgelser fra en praktik i X efterskoles tiende klasse. Hvad er et idiom? Gyldendals store danske encyklopædidefinerer et idiom som et: fast billedligt udtryk bestående af to eller flere ord, der tilsammen udtrykker en mening, som ikke direkte kan udledes af de enkelte ord 20 Det vil sige at et idiom er når man med to eller flere ord siger noget andet end ordenes direkte betydning lægger op til, f.eks. at når man siger at han stillede træskoene betyder at en person er død og ikke at han bare har afmonteret sit fodtøj. I nogle tilfælde kan sammensatte ord være et idiom og på den måde bestå af et enkelt ord, f.eks. at være appelsinfri, disse kaldes for kompositionsidiomer. Encyklopædien fortsætter med at definere idiomet som: et konventionel valg af et udtryk, hvis form og indhold er fastlagt én gang for alle. Mere alment betegner idiom et udtryk, der er særegnet for et sprog, en egn eller en kreds. 21 Det vil sige at der er tale om uskrevne regler for betydningen af bestemt sætninger inden for et sprog eller land. Chitra Fernando og Roger Flavell inddeler idiomer i fire undergrupper, i denne opgave har jeg valgt at slå to af disse grupper sammen da det er meget vanskeligt at skelne imellem Fernando og Flavells tredje og fjerde gruppe. Grupperne er: Bogstavelige idiomer er idiomer hvor meningen ikke er skjult og meningen umiddelbart kan udledes, f.eks. du kan regne med mig, alt i alt osv. 20 Gyldendal: Den store danske. Lokaliseret på World Wide Web Ibid. Lasse Kvist S Side 19 af 44

20 Semi-bogstavelige idiomer er idiomer der indeholder bogstavelige elementer men hvor noget af meningen er skjult. Ved semi-bogstavelige idiomer kan man ofte gætte sig til den underliggende betydning, f.eks. du skøjter på tynd is, det er som at smide benzin på et bål, du kører råddent. Ugennemskuelige idiomer er idiomer hvor hele betydningen er gemt, og ingen af ordene kan tages bogstaveligt, f.eks. at gå i hundene, at lugte lunten osv. Jeg har i denne opgave valgt at benytte mig af ovenstående kategorier da de sætter mig i stand til at lokalisere elevernes idiomatiske sprogbrug, og med idiomatisk sprogbrug menes der at eleverne benytter sig af idiomatiske vendinger i deres tale- og skriftsprog. Idiomer forveksles ofte med slang men i modsætning til idiomer er slang som oftest enkelte ord der benyttes i stedet for et andet ord. Slang ord er som regel nyopfundne ord, og anses ofte for at være uhøflige og er upassende i mange sammenhæng. Findes der idiomer i ELF? Hvis et lingua franca er løsrevet fra nationale kulturer kan det så eksistere sproglige fænomener som idiomer i et lingua franca sprog? Ifølge Henry Widdowson påvirkes sprog af to faktorer han kalder the cooperative imperative, hvor man tager højde for at sproget er i konstant forandring og skal tilpasses for at kunne kommunikere med andre mennesker, og the territorial imperative, hvor sproget tilpasses for at beskytte vores personlige rum og forstærke vores separate sociale identitet. Widdowson siger at: it is crucial for social life that interlocutors should get the balance right between these two forces. 22 Her mener han at man skal bruge the cooperative imperative til at gøre kommunikationsemnerne tilgængelige for sine samtalepartnere, og the territorial imperative til at gøre det sagte acceptabelt for alle parter. Man skal altså tilpasse sit sprog så alle i samtalen har mulighed for at følge med, men også finde en balance hvor man respekterer andres sociale identiteter uden at miste vores egen. I forbindelse med the cooperative imperative kan man se på det John Sinclair kalder for the idiom princible: The princible of idiom is that a language user has available to him or her a large number of semi-preconstructed phrases that constitute single choices, even though they might appear to 22 Seidlhofer, Barbara: Accommodation and the idiom principle in English as a Lingua Franca. I: Intercultural Pragmatic 6-2, 2009, s Lasse Kvist S Side 20 af 44

21 be analyzable into segments. To some extent this may reflect the recurrence of similar situations in human affairs: it may illustrate a natural tendency to economy of effort; or it may be motivated in part by the exigencies of real-time conversation. 23 Mennesket har som sagt forskellige vendinger der enten benyttes for at gøre sproget mere økonomisk eller for at kunne håndtere aspekter i her-og-nu kommunikation. For at cooperate med din samtalepartner vil man kun benytte sig af idiomatiske vendinger der er kendt af begge parter, og for at økonomisere sprogbruget. Samtidigt kan the idiom princible ses som en måde hvorpå folk fra forskellige kulturer kan akkommodere hinandens sprogbrug, og sammen indlemme det i sproget som lingua franca. Idiomatiske vendinger er så stor en del af et sprog at det ikke uden videre kan fjernes, så selvom et lingua franca sprog ikke tilhører en specifik kultur eller område så vil brugerne af sproget altid gøre det, og disse brugere vil bringe dele af deres eget sprog, f.eks. Idiomatiske vendinger, med sig når de benytte et sprog som lingua franca. Med tiden vil mange af disse medbragte vendinger blive adopteret af andre sprogbrugere og derved blive en del af lingua franca sproget. Er idiomatiske vendinger problematiske for eleverne? I det følgende afsnit vil jeg forsøge at finde frem til om eleverne har problemer med idiomatiske vendinger og hvor stort et problem det måtte være. Jeg vil starte med at kigge i Prøve Evaluering og Undervisnings rapporterne (PEU) fra for at se om problematikken er på landsplan. Efterfølgende vil jeg kigge på forskelligt datamateriale fra min praktik i tiende klasse på X efterskole i PEU rapporter I PEU rapporterne fra alle årene omtales danismer som et problem, og kigger man på eksemplerne på disse danismer er det ofte et forsøg på at oversætte en idiomatisk vending, i 2010 er der f.eks. en elev der er blevet mouth-lamb. Flere censorer mener at danismer og idiomatiske vendinger kan afhjælpes ved brugen af ordbøger, en censor skriver i 2008: Ordbogen ville ligeledes med fordel kunne bruges til idiomatiske udtryk, så eksempler som de følgende kunne undgås: So I took the long leg forward. But we toke wrong. I putted the speeder in bottom Ibid, s Lasse Kvist S Side 21 af 44