Gruppe for voksne børn af alkoholikere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gruppe for voksne børn af alkoholikere"

Transkript

1 Ole Thofte Peer Nielsen Birgitte Andersen Vibe Buch-Ohlsen Gruppe for voksne børn af alkoholikere ***** Rapporten kan rekvireres ved henvendelse til Det Ambulante Team ***** side 1

2 Indholdsfortegnelse Indledning...side 5 Formålet med projektet Projektets målgruppe Det Ambulante Team Rapportens opbygning Del 1. Barndom i familier med alkoholmisbrug... side 8 Benægtelse Isolation Uforudsigelighed Rolleombytning Konflikter Sammenfatning Del 2. Empiriske undersøgelser og teoretlske overvejelser...side 11 Er voksne børn af alkoholikere en homogen gruppe Kliniske observationer Beskrivelser med begrænset validitet Empiriske undersøgelser Empiriske undersøgelser der finder, at VBA-ere adskiller sig fra andre mennesker på en særlig, diagnosticerbar måde Tendens til depression og vanskeligheder i interpersonelle relationer Tendens til kontrol Tendens til lavt selwærd, vrede og misbrug Empiriske undersøgelser der finder, at VBA-ere ikke adskiller sig fra andre vokset op under vanskelige forhold, men at de adskiller sig fra en normal kontrolgruppe Relationelle vanskeligheder Empiriske undersøgelser der finder, at VBA-ere ikke adskiller sig fra en normal kontrolgruppe De store forskelle i synet på VBA-gruppen Sammenfatning side 2

3 Del 3. Behandling af voksne børn af alkoholikere...side 25 Analytisk gruppeterapi, et "socialt microcosmos" Deltagernes mulighed for forandring De tre niveauer Terapiens frirum Udeblivelser og dropouts Rammebrud Et troværdigt frirum Tavshedspligt udenfor gruppen Rammernes betydning for gruppeforløbet i Det Ambulante Team En mandlig og kvindelig terapeut To observatører Tidsbegrænsning Sammenfatning Udviklingspsykologiske overvejelser i relation til gruppen af voksne børn af alkoholikere Bowlbys tilknytningsteori Bowlbys arbejdsmodeller Sterns udviklingspsykologi Affektiv afstemning vs selektiv afstemning Den konkrete udformning af tilknytningssystemerne Sammenfatning Del 4. Det gruppeterapeutiske forløb i Det Ambulante Team... side 32 Rekruttering af deltagere til gruppen for voksne børn af alkoholikere Forsamtaler Gruppens deltagere Temaer i gruppen Retten til livet At være barn i en alkoholiseret familie Forholdet til forældre i dag Forholdet til egne børn Forholdet til mænd og kærester Forholdet til venner At mærke og udtrykke følelser Forventninger til livet Gruppens arbejdsprocesser 1. fase: Skabelse af "vi-følelse" og afprøvning af hvad gruppen kunne rumme 2. fase: Rådgivning 3. fase: Eftertænksomhed og plads til forskellighed 4. fase: Afslutning Sammenfatning side 3

4 Del 5. Vurdering af forløbet... side 45 Beskrivelse af VBA-gruppen og dens problematik Udvikling af behandlingsmetoder til VBA-gruppen Behandlerperspektiv Deltagerperspektiv Forebyggelse Litteraturliste... side 48 side 4

5 Indledning I 1997 gennemførte Det Ambulante Team med støtte fra Sundhedsstyrelsens alkohol lokalpulje et behandlingsprojekt for voksne børn af alkoholikere (gennem rapporten forkortet til VBA-ere). Behandlingen bestod af et tidsafgrænset gruppeterapeutisk forløb. Selve projektet er afrapporteret til Sundhedsstyrelsen efter gældende regler (projektrapport nr. 1408/ ). Imidlertid sad vi fortsat inde med viden omkring VBA-gruppen og behandlingen heraf, som der ikke var plads til i den første rapport. Derfor valgte vi at udgive endnu en rapport (denne), med rum til større grundighed og fordybelse. Begge rapporter fåes så længe lager haves ved henvendelse til Det Ambulante Team, Skomagergade 17, 2.sal, 4000 Roskilde. Tlf Formålet med projektet Formålet med projektet var at udvikle og iværksætte en speciel indsats for voksne børn af alkoholmisbrugere. Dette ønske var udsprunget af en stigende fornemmelse i Det Ambulante Team af, at VBA-ere ofte havde vanskeligheder ved at profitere af de tilbudte terapeutiske forløb. Vi havde således haft kognitivt inspirerede grupper for pårørende, hvori VBA-ere havde deltaget blandt andre typer pårørende. Nogle gruppedeltagere fik meget udbytte af terapien, og formåede at ændre på uønskede handlemønstre i praksis. Andre deltog øjensynligt aktivt i gruppen, men formåede alligevel ikke at handle på de erfaringer og erkendelser terapiforløbet gav dem. Ved nærmere eftersyn viste det sig, at mange af de deltagere der ikke formåede at ændre adfærd i praksis, var VBA-ere. Vi undrede os herover, og fik derfor et ønske om at udforske VBA-gruppen og dens problematik nøjere, samtidig med at vi ønskede at udvikle særlige terapeutiske tiltag til gruppen. Der var følgelig to hovedmålsætninger for VBA-projektet: -at beskrive VBA-gruppen og dens problematik nøjere -at udvikle behandlingsmetoder specielt til denne gruppe. Projektets målgruppe. Projektet henvendte sig ifølge projektbeskrivelsen til voksne børn af alkoholmisbrugere, herunder også de der selv havde udviklet misbrug, men som havde været ædru mindst 6 mdr. inden projektstart. Der er ved nærmere analyse flere uklarheder i forhold til den nærmere definition af denne målgruppe. Hvad er således "et voksent barn" og hvornår er man "alkoholiker"? For det første er det måske vanskeligt at vide, hvornår man overhovedet er "voksen". For det andet rummer udtrykket "et voksent barn" en dobbelthed. Det henviser både til børn, der tager ansvar og opfører sig som voksne, og til voksne, der engang var børn. Også udtrykket "alkoholiker" rummer vanskeligheder. For er man kun alkoholiker, når man står side 5

6 på gadehjørnet med en øl i hånden hver dag, eller er man også alkoholiker, når man passer sit arbejde og "bare" drikker sig fuld i weekender? Vi mener ikke det er muligt at give en objektiv, genstandsbestemt, definition af, hvornår man er alkoholiker, ligesom vi heller ikke mener det er muligt at udpege en bestemt personlighedsprofil for alkoholikere. Mange gruppedeltagere var da også i tvivl om, hvorvidt deres forældres drikkeri nu havde været slemt nok til, at de kunne deltage i gruppen for voksne børn af alkoholikere. I vores arbejde har vi anset den subjektive oplevelse af opvækstvilkårene som værende afgørende. Hvis nogen som barn oplevede at der var et problem med alkohol, ja så var der et problem, uanset hvor mange genstande problemet indbefattede. Vi kan derfor præcisere, at vi med udtrykket "voksne børn af alkoholikere" henviser til alle over 17 år, der som børn oplevede at have haft en eller to alkoholmisbrugende forældre. Det Ambulante Team Projektet blev iværksat, gennemført og afrapporteret af medarbejderne på Det Ambulante Team, som er en lille behandlingsinstitution oprettet i samarbejde mellem Roskilde Amt og Blå Kors Danmark. Nøgleordene for Det Ambulante Team er forebyggelse og tidlig indsat i forhold til alkoholproblemer. Alle, både alkoholikere og pårørende med bopæl i Roskilde Amt, kan henvende sig og få tilbudt enten kortvarig rådgivning eller længerevarende behandlingsforløb, alt efter behov. Henvendelsen foregår på eget initiativ, og alle samtaler gives gratis og anonymt. Især anonymiteten anser vi for at være en væsentlig faktor for de mange henvendelser både til projektet og generelt. Der er pt. ansat 4 psykologer 30 t. pr. uge i Det Ambulante Team. Selve behandlingsdelen i projektet blev tæt superviseret af cand.psych Hans Kornerup, specialist og supervisor i psykoterapi. Rapportens opbygning Rapporten består af 5 dele. Første del er en kort skitsering af, hvad det vil sige at vokse op i en familie, hvor der bliver drukket for meget. Dette for at give en indledende forståelse af, hvilke forhold de nu voksne børn er blevet præget af. Anden del beskriver og diskuterer hvad forskningen og litteraturen kan sige os om konsekvenserne på længere sigt, af at vokse op i et hjem præget af misbrug. Denne del af rapporten er udarbejdet for at opnå en grundig og nuanceret viden at vælge behandlingsmetode ud fra. I tredje del diskuteres konkret, hvilke behandlingsmæssige konsekvenser man kan drage af den viden, der i dag ligger omkring voksne børn af alkoholikere. Hvad har andre gjort, og hvad valgte vi at gøre? side 6

7 Fjerde del beskriver det gruppeterapeutiske forløb i Det Ambulante Team med en gruppe voksne børn af alkoholikere. Både praktiske omstændigheder omkring deltagerrekruttering og forløb, og indholdsmæssige forhold omkring temaer i gruppen og gruppeprocessens udvikling. Femte del indeholder evaluering og diskussion af projektet. Hvad gik godt, hvad gik mindre godt set ud fra både deltager og behandlerperspektiv. side 7

8 Del 1 Barndom i familier med alkoholmisbrug. Som vi indledningsvist har redegjort for, er det ikke meningsfyldt at give en fast definition af en "alkoholiker", hverken kvalitativt eller kvantitativt. Følgelig er det heller ikke muligt at give et præcist billede af en familie, hvori et misbrug optræder. Familier med alkoholmisbrug er, ligesom alle andre familier, forskellige, og nogle forhold som gør sig gældende hos én familie, er slet ikke at finde hos en anden. Selv om der bliver drukket for meget i begge familier, set ud fra børnenes perspektiv. For eksempel har det stor betydning, hvorvidt det er barnets primære omsorgsperson der har et misbrug, om der er andre stabile personer i barnets netværk, om misbruget er konstant eller kvartalsvist, hvor længe det har stået på, om misbrugeren har bevaret sit arbejde osv. Alligevel synes der at være nogele generelle forhold, der, set ud fra børnenes perspektiv, er problematiske i alkoholiske familier. Beskrivelsen heraf bygger på Frellsen (in press), Christensen (1992 og 1994), Bygholm Christensen (1994) og Hansen (1996), samt på erfaringerne fra vores eget kliniske arbejde. Det skal bemærkes, at de intrapsykiske konsekvenser af at vokse op i et sådan miljø vil blive uddybet yderligere i rapportens del 2. Benægtelse Benægtelse af misbruget og dets konsekvenser er almindeligt kendt i familier, hvor der drikkes for meget. Både misbrugeren selv og de øvrige familiemedlemmer kan være præget af benægtelsen. For misbrugeren kan det have den fordel at vedkommende kan fortsætte sit drikkeri uden at blive overvældet af skyld og skam-følelser, og for ægtefællen kan det være det lettere at benægte misbruget end at se det, og konsekvenserne af det, i øjnene. Ofte går benægtelsen ikke kun på selve alkoholproblemet, men spreder sig til andre dele af kontakten familiemedlemmerne imellem. Benægten kan med andre ord komme til at præge samværdsformen i familien. For børnene kan dette betyde en oplevelse af, at der er tanker og følelser man ikke kan dele med forældrene. Dette kan i værste fald medføre en forvrænget virkelighedsopfattelse, eller barnet kan begynde at tvivle på sine egne observationer og reaktioner. For hvordan forholder man sig til at far drikker, når han nu ikke gør det... Isolation Samtidig med at familiemedlemmerne ofte isolerer sig indadtil og ikke deler følelser og tanker med hinanden, isolerer familien sig også ofte udadtil. Angsten for at hemmeligheden bliver kendt er ofte så stærk, at familiemedlemmerne søger at holde andre mennesker på så meget afstand, at drikkeriet ikke afsløres. side 8

9 Børnene kan med andre ord komme til at færdes i et miljø af følelsesmæssig kontaktløshed, både hjemme og i større sociale sammenhænge. Uforudsigelighed Hverdagen i et misbrugerhjem vil ofte være præget af uforudsigelighed. Regler der gælder den ene dag når far er ædru, gælder ikke den næste dag når han er fuld. Måske tværtimod. For børnene betyder det, at de ikke på forhånd kan forudsige forældrenes reaktioner på en givet adfærd, de kan ikke regne med at de ved, hvordan de skal opføre sig for at undgå skænderier f.eks. Nogle børn har beskrevet hvordan de udviklede en kamæleonagtig adfærd, hvor al opmærksomhed gik på at tilpasse sig den alkoholiske forælders skiftende luner og humør. Rolleombytning Rolleombytning betyder, at det ikke længere er forældrene der tager ansvar for livet i familien og for børnenes omsorg, men at det er børnene der tager ansvar for både praktiske og følelsesmæssige forhold. Et barn bliver f.eks. den ene forældres fortrolige, og er støttende og lyttende når den voksne trænger til at læsse af. Eller den ældste søskend tager over og sørger for rengøring, indkøb, madpakker, tøjvask osv. samtidig med at hun lægger far i seng og henter brækspande når han er fuld. For barnet betyder dette måske nok udviklingen af nogle nyttige færdigheder. Samtidig betyder den alvor ansvaret bringer med sig, at barnet ikke udvikler sig efter egne behov og på egne præmisser. Udviklingen styres af misbrugerens dysfunktion, hvorved man måske kan sig at barnet modnes uden at have hverken psykiske eller fysiske forudsætninger for det. Konflikter Det er ikke ualmindeligt, at der er et højt konfliktniveau i familier hvor der drikkes for meget. Nogle børn forsøger her at mægle, mens andre får travlt med at gemme sig og i angst vente på at skænderierne driver over. I nogle familier udvikler konflikterne sig til vold mod børnene eller til slagsmål forældrene imellem. Hvis børnene ikke kan dele disse oplevelser med andre, er det yderligere en belastning. Sammenfatning Sammenfattende kan man sige at en opvæskt i en familie hvor der bliver drukket for meget, ofte er en opvækst hvor de voksnes behov er i centrum. Barnets behov for omsorg og følelsesmæssig kontakt er derimod skubbet i baggrunden, og er afhængig af forældrenes, ofte side 9

10 skiftende, humør og luner. Hvorvidt dette er en permanent tilstand, eller fremkommer periodevist, afhænger af det konkrete drikkemønster hos de voksne. Ofte vil der således være kortere eller længere perioder uden druk, hvor forældrene er i stand til at tage både følelsesmæssig og praktisk hånd om børnene. Men hvad betyder en sådan opvækst på længere sigt, når børnene selv er blevet voksne? Dette spørgsmål er i fokus i rapportens næste del.vi vil med andre ord redegøre for, hvad man i dag ved om konsekvenserne af en "alkoholiseret" opvækst på længere sigt. Vi vil ud fra videnskabelige undersøgelser og kliniske erfaringer sammendrage, hvad man kan sige om de børn, der nu er blevet voksne børn af alkoholikere. Formålet med dette er at forsøge at vinde fodfæste i forhold til valget af behandlingsmæssig strategi. Hvad ved man i dag om VBA-ere, og hvordan kan denne viden udnyttes i behandlingsmæssig sammenhæng? side 10

11 Del 2 Empiriske undersøgelser og teoretiske overvejelser. Vi vil i denne del af rapporten redegøre for den viden og de teoretiske overvejelser, der allerede foreligger andre steder omkring konsekvenserne af at vokse op i en familie med misbrugsproblemer. Formålet hermed er at opnå en forståelse af, hvad det vil sige at være et voksent barn af en alkoholiker, en forståelse der kan danne grundlag for valg af behandlingsmæssig strategi. Som beskrevet i indledningen er den ene af målsætningerne for VBA-projektet at beskrive VBAgruppen og dens problematik nøjere. Heri ligger implicit en forestilling om, at der er tale om en speciel gruppe mennesker med særegne kendetegn. Men er det nu også korrekt? Er VBA-ere en særlig gruppe mennesker, der i kraft af den miljømæssige påvirkning under opvæksten har udviklet ens karakteristika, som kræver en særlig terapeutisk indsats? Ved en første gennemgang af litteraturen stødte vi ind i mange håndfaste udsagn om at "sådan og sådan er VBA-ere og derfor skal de behandles sådan og sådan, med disse 7 spørgsmål og øvelser". Disse ofte unuancerede udsagn pirrede vores faglige nysgerrighed. Var det virkelig så nemt og entydigt at gå til, og var VBA-gruppen virkelig så homogen som visse af artiklerne antydede? Eller dækkede de entydige udsagn over en mangel på reel indsigt og forståelse? Det blev med andre ord tydeligt for os, at det perspektiv man valgte at anlægge på gruppen, var bestemmende for den behandling der senere blev tilbudt. Vi fandt det derfor afgørende at sætte os grundigt ind i den viden der lå på området. For at tilbyde deltagerne i projektet behandling på et så omhyggeligt og reelt grundlag som det var os muligt, og for omvendt ikke at forfalde til letkøbte og derfor måske fejlagtige, forestillinger og behandlingsstrategier. Der foreligger ikke megen litteratur om voksne børn af alkoholikere på dansk. Derimod findes der en del engelsksproget materiale, både populære publikationer samt mere videnskabeligt velfunderet materiale, hovedsageligt i artikelform. Det er det sidstnævnte vi har koncentreret os om. Der knytter sig flere vanskeligheder til at bygge en fremstilling på en samling artikler, der selvsagt ikke er sammenhængende i fokus, metodevalg, teoretisk grundlag og omhyggelighed. Risikoen for at ende op med en fragmenteret tekst er nærliggende. Samtidig repræsenterer artikel-tilgangen en chance for at få medtaget den allernyeste forskning indenfor et område. Vi har som afslutning fundet det berigende at supplere artiklerne med nogle mere grundlæggende udviklingspsykologiske overvejelser. Her har vi hovedsageligt taget udgangspunkt i objektrelationsteoretiske og tilknytningsteoretiske betragtninger, der begge ser kvaliteten af barnets omsorgsrelation som afgørende for barnets videre udviklingsmuligheder. Dvs. ser den følelsesmæssige responsivitet hos omsorgspersonerne især i de første år, som afgørende for udviklingen af en sund voksen personlighed. side 11

12 Er voksne børn af alkoholikere en homogen gruppe? Der er megen ueninghed om, hvorvidt man kan betragte VBA-ere som en særlig gruppe mennesker med en specifik, differentiabel fænomenologi. Nogle forfattere antager således, at VBA-ere alle er i besiddelse af bestemte karaktertræk eller reaktionsmønstre, der berettiger til at tale om "VBA" som begreb og diagnose, på samme måde som man fx. taler om PTSD (post traumatisk stress disorder). Disse forfattere ønsker VBA-status optaget i diagnosesystemet på lige fod med PTSD (Se f.eks. Hawkins og Hawkins (1995) og Cermak og Rosenfeld (1987)). Andre forfattere mener i modsætning hertil ikke at have fundet belæg for, at VBA-ere skiller sig ud fra andre mennesker på en ens, diagnostiserbar måde. Forskellene i observans viser sig tydeligst ved en afvigelse mellem de kliniske observationer, terapeuter har gjort ved at have VBA-ere i behandling og så de empiriske fund, andre forskere har gjort ved at undersøge større populationer. Generelt må man sige, at det har været vanskeligt empirisk at eftervise de kliniske observationer, omend billedet ikke er helt entydigt. Der kan være flere årsager til denne afvigelse. Forskelle i fokus og metode i de enkelte undersøgelser er afgjort en del af forsklaringen, men også den mulighed at VBA-ere rent faktisk ikke er en homogen, definerbar gruppe med en specifik fænomenologi, må siges at kunne spille ind. Vi vil i det følgende redegøre for de forskellige synspunkter på området, da vi har fundet dette spørgsmål afgørende for, hvorledes vores behandlingstilbud skal udformes. Kliniske observationer En af pionererne inden for den kliniske tilgang til området er Janet Woititz. Hun har gennem en årrække beskæftiget sig med voksne børn af alkoholikere, idet hun har haft et ikke nærmere opgivet antal VBA-ere i terapeutisk behandling. Woititz har med sin let tilgængelige bog dannet skole for mange af de entydige og forholdsvist unuancerede udsagn om, at "sådan er VBA-ere og derfor skal de behandles sådan og sådan". Woititz hævder, med baggrund i sit kliniske materiale, at VBA-ere i kraft af deres opvækstvilkår har en række træk til fælles (Woititz (1990)): 1. VBA-ere gætter sig til, hvad normal adfærd er. 2. De har vanskeligt ved at gennemføre et projekt. 3. De lyver, når det ville være lige så nemt at sige sandheden. 4. De udøver nådesløs selvkritik. 5. De har svært ved at more sig. 6. De tager sig selv meget højtideligt. 7. De har problemer med nære forhold. 8. De overreagerer på forandringer, som de ikke har kontrol over. 9. De søger konstant billigelse og bekræftelse. 10. De føler sædvanligvis, at de er forskellige fra andre mennesker. 11. De er overansvarlige eller overuansvarlige. side 12

13 12. De er ekstremt loyale, selvom det fremgår tydeligt, at deres loyalitet ikke er fortjent. 13. De er impulsive og har herefter en tendens til at låse sig fast på en bestemt fremgangsmåde uden at overveje alternativer eller konsekvenser. Den forholdsvis store tilslutning man finder til Woititz s udsagn tilskrives af flere forfattere en horoskoplignende effekt, idet personlighedsbeskrivelsen er så vag, dobbelttydig og almindelig at flertallet af befolkningen kan tilslutte sig udsagnene, hvadenten de i dette tilfælde er VBA-ere eller ej (se f.eks. Longue, Sher og Frensch (1992)). Dette vil vi vende tilbage til senere. Også andre har ud fra kliniske erfaringer forsøgt at beskrive gruppen af VBA-ere som havende bestemte træk eller forstyrrelser. F.eks. beskriver Hibbard (1987) at VBA-ere udviser en bred vifte af forstyrrelser, inkluderende angsttilstande, reaktive og endogene depressioner, psykosomatiske symptomer, depersonalisering, psykotiske episoder af varierende varighed og frekvens, spiseforstyrrelser, stofmisbrug og generel utilfredshed med interpersonelle relationer. Beskrivelser med begrænset validitet Først og fremmest må det påpeges, at problemet ved at bruge kliniske observationer til at udtale sig generelt, ligger i, at de kliniske observationer bygger på særlig population, nemlig den der har søgt behandling. Dernæst giver de ovennævnte beskrivelser et billede af VBA-gruppen, som det både i diagnostisk og i behandlingsmæssig sammenhæng er meget vanskeligt at bruge til noget. Det er således umuligt at sige noget om hyppigheden af den ene forstyrrelse overfor den anden, f.eks. er det ud fra oventsående umuligt at se om VBA-ere oftere er deprimerede end præget af psykosomatiske symptomer eller om stofmisbrug er den hyppigste forstyrrelse. Det er også umuligt at se om beskrivelsen kun gælder VBA-gruppen eller om alle børn i dysfunktionelle familier har lignende symptomer. Endelig bliver det umuligt at udpege alle de, der trods svære ods klarer sig godt. Det bliver med andre ord særdeles vanskeligt at udpege behandlingsmæssige strategier på en så upræcis baggrund. Hvor skulle vægten ligge, og med hvilket argument? Denne type personlighedsbeskrivelse er, skønt den er meget tiltrækkende og tilbøjelig til at opnå stor accept, derfor ej af særlig klinisk værdi, fordi den mangler deskriptiv præcision og prognostisk forudsigelighed til at differentiere individer med. En personlighedsbeskrivelse tjener således kun et klinisk formål for diagnose, vurdering og behandling, hvis den adskiller den diagnostiserede gruppe fra andre grupper (Fulton og Yates (1990) og Beidler (1989)). En lignende kritik kan også rettes mod nogle af de empiriske undersøgelser, der i alle tilfælde er tværsnitsundersøgelser. Her har man udvalgt VBA-gruppen på forskellige måder, der alle påvirker resultaterne. F.eks er en stor del af de undersøgte VBA-ere studerende (hvorved man muligvis får fat i dem der har klaret sig godt), eller de er deltagerne ved alkohol-kongresser (hvorved man måske omvendt får fat i dem, der har nogle vanskeligheder). Det kunne have været særdeles interessant med længerevarende, prospektive undersøgelser, hvor børn fra alkoholiserede familier blev fulgt fra barndom til voksenalderen. Med en sådan metode ville det bedre kunne afdækkes hvilke problemer børnene generelt set får på længere sigt, afspejlende både de der trods svære ods klarede sig godt og de der løb ind i massive vanskeligheder. side 13

14 Empiriske undersøgelser De fleste empiriske undersøgelser søger på en større population at eftervise de kliniske beretninger om, at VBA-ere har et eller flere sæt kendetegn. Undersøgelserne er indholdsmæssigt meget uens, idet nogen fokuserer specifikt på at eftervise Woititz' påstande, mens andre søger at eftervise en bred vifte af formodede kendetegn, f.eks. depression, lavt selvværd, tendens til vrede og til ikke at afslutte ting. Nogle af undersøgelserne sammenligner kun VBA-ere med ikke-vba-ere, andre undersøgelser indbefatter børn fra andre dysfungerende familier, som en tredje kategori. Alt i alt må man sige at fundene varierer meget, hvilket velsagtens både afspejler heterogeniteten i misbrugsfamilier og afspejler metodiske variationer og begrænsninger i de foreliggende studier. Det kan dog konstateres, at et flertal af de empiriske undersøgelser ikke har kunnet eftervise de kliniske observationer om at VBA-ere har en særlig fremtrædelsesform. De empiriske fund er i det følgende inddelt i 3 kategorier: 1. Empiriske undersøgelser der finder, at VBA-ere adskiller sig fra andre mennesker på en særlig, diagnostiserbar måde. 2. Empiriske undersøgelser der finder, at VBA-ere ikke adskiller sig fra andre vokset op under vanskelige forhold, men at de adskiller sig fra en normal kontrolgruppe. 3. Empiriske undersøgelser, der finder, at VBA-ere ikke adskiller sig fra en normal kontrolgruppe. Det skal bemærkes at denne inddeling ikke helt retfærdiggør materialet, da de enkelte undersøgelser i flere tilfælde har nuancerede resultater. De finder f.eks. støtte for en VBAkategorisering på ét punkt, men ikke på et andet. Vi har dog valgt at fokusere på undersøgelsernes generelle konklusioner på bekostning af en uoverskuelig mængde detaljer. Empiriske undersøgelser der finder, at VBA-ere adskiller sig fra andre mennesker på en særlig, diagnosticerbar måde. Der findes i vores materiale 14 empiriske undersøgelser, der forholdsvis entydigt bekræfter, at VBA-ere adskiller sig fra ikke-vba-ere. Disse undersøgelser bygger dog alle på enten kliniske populationer eller på deltagere ved specielle VBA møder eller kongresser. Derfor kan resultaterne, ligesom de kliniske observationer, tænkes at have begrænset validitet. Dette indledende forbehold støttes af Hinson et.al. (1993), Ackerman og Gondolf (1991) og af Kashubeck og Christensen (1992). Disse finder alle internt i VBA-grupper afgørende forskelle på de VBA-ere, der har søgt hjælp og de der ikke har. De VBA-ere der har søgt hjælp, har det således markant ringere, end de der ikke har. Faktisk adskiller de VBA-ere, der ikke har søgt hjælp, sig ikke fra en nomal kontrolgruppe, hvilket de der har søgt hjælp gør. Det synes således at være en væsentlig diskriminerende faktor i en eventuel karakteristik af VBA-ere, om de har søgt hjælp eller ej. Dette bør holdes in mente i vurderingen af de følgende fund. side 14

15 Tendens til depression og vanskeligheder i interpersonelle relationer Jones og Zalewski (1994), Bush, Ballard og Fremouw (1994) og Cooper og McCormack (1992) finder alle, at VBA-ere har større tilbøjelighed til depression end ikke-vba-ere. Tilsvarende finder Kerr og Hill (1992a; 1992b), Cooper og McCormack (1992), Hibbard (1989) og Hardwick, Hansen og Bairnsfather (1995) at VBA-ere oplever ringere kvalitet i deres liv, ægteskab og forhold til egne børn, samt at de vurderer deres opvækstfamilie dårligere end ikke- VBA-ere. Dette støttes af Domenico og Windle (1993), der dog fremhæver, at VBA-ernes udsving i deres undersøgelse ligger indenfor normalområdet, dvs er ikke-patologisk. Tendens til kontrol Flere undersøgelser finder, at VBA-ere har forøget behov for at have kontrol over deres samvær med andre mennesker. Det drejer sig om Bradley og Schneider (1990), Hall, Bolen og Webster (1994), Knoblauch og Bowers (1989) og Hemmings og Irwin (1993). Tendens til lavt selvværd, vrede og misbrug Hinkin og Kahn (1995) finder ikke større tendens til depression, afhængighed og utilfredshed med nuværende relationer, men finder til gengæld lavere selvværd, forøget interpersonel sensitivitet, vrede og misbrug blandt VBA-ere. Det sidste støttes af Currier og Aponte (1991). Hvis man sammenholder de kliniske bekrivelser og de empiriske undersøgelser beskrevet ovenfor, vil det være svært at fastholde, at VBA-ere udgør en separat, identificerbar gruppe med et unikt sæt karakteristika. De kliniske beskrivelser og de empiriske undersøgelser peger godt nok samstemmende på, at det kan give alvorlige problemer at vokse op i en familie med en alkoholiseret forælder. Det giver bare ikke ens problemer. Derfor giver det på det foreliggende grundlag kun giver ringe mening at bruge VBA- betegnelsen som en diagnostisk kategorisering. I det følgende vil vi beskrive undersøgelser, der ikke mener at finde støtte for en VBAkategorisering. Der findes i vort materiale 27 undersøgelser, der ikke finder støtte for validiteten af en særskilt VBA diagnose. 11 af disse undersøgelser finder, at VBA-ere ligner børn fra andre dysfungerende familier, og at de sammen adskiller sig fra børn fra såkaldt almindelige familier. 16 undersøgelser finder, at VBA-ere generelt ikke adskiller sig fra børn opvokset i "normale" familier. Der er således forskel på om man finder, at VBA-ere får flere problemer end børn fra almindelige familier, men enighed om, at en opvækst i en alkoholiseret familie ikke medfører en unik fænomenologi, der diagnostisk vil kunne adskille VBA-ere fra børn vokset op i andre problematiske familieformer. side 15

16 Empiriske undersøgelser der finder, at VBA-ere ikke adskiller sig fra andre vokset op under vanskelige forhold, men at de adskiller sig fra en normal kontrolgruppe Hvad de følgende undersøgelser peger på er, at det ikke er alkoholen i sig selv, men den dysfunktion den stammer fra eller medfører, der sætter sig sine spor i børnene. Dvs. den ledsagende mangel på forældres følelsesmæssige nærvær og manglen på evne til at modsvare barndommens behov. Hvordan forældres og familiens dysfunktion øger barnets sårbarhed er uden tvivl en kompliceret proces. De forfattere der gør sig teoretiske overvejelser herom, bruger begreber fra objektrelationsteorien, selvpsykologien og tilknytningsteorien til at lede deres betragtninger om, hvordan familiens dysfunktion for barnet fører til tilpasningsmæssige vanskeligheder i voksenårene. Skønt disse teorier er forskellige, betoner de alle den følelsesmæssige responsivitet hos omsorgspersonerne især i de første år, som afgørende for udviklingen af en sund voksen personlighed. Og hvad undersøgelserne bekræfter er, at der er dysfunktionen mere end alkoholen, der giver vanskeligheder for børnene. Dette vil vi vende tilbage til. Det må bemærkes, at vi er opmærksomme på det uheldige i at bruge et værdiladet ord som dysfunktion om en families samværsform. For hvem kan på hvilket grundlag vurdere om andres familier fungerer eller dysfungerer? Vi har imidlertid valgt at bruge ordet i mangel af bedre, og med henvisning til rapportens del 1 og 2, hvori det beskrives, hvorledes alkoholmisbrugende forældre både praktisk og følelsesmæssigt ofte opfylder egne behov på bekostning af børnenes behov. Relationelle vanskeligheder Brennan, Shaver og Tobey (1991) finder på baggrund af John Bowlbys tilknytningsteori, en sammenhæng mellem forældres alkoholmisbrug og frygtsom tilknytning hos VBA-ere. Dvs. at VBA-ere oplever ubehag, når de kommer følelsesmæssigt tæt på andre. De vil gerne have følelsesmæssige tætte forhold, men finder det vanskeligt at stole helt på andre, eller at blive afhængige af dem. De bliver bange for svigt. Brennan, Shaver og Tobeys undersøgelse søger ikke at rubricere VBA-ere til at indeholde forskellige personlighedstræk, men knytter derimod an til et relationelt, udviklingspsykologisk perspektiv. Undersøgelsen siger dermed ikke noget om, hvordan VBA-ere "er", men siger derimod noget om, hvordan relationerne til andre mennesker kan blive påvirket af en opvækst i et hjem hvor der bliver drukket for meget. Undersøgelsens resultat om, at det er de generelle forstyrrelser i forældre-barn relationen der senere generaliseres til andre interpersonelle relationer bekræftes af andre undersøgelser. Se Jenkins, Fisher og Harrison (1993), Dodd og Roberts (1994), Hadley, Holloway og Mallinckrodt (1993), Hall, Bolen og Webster (1994), Bradley og Schneider (1990), Fisher et. al. (1992 og 1993) og Baker og Willamson (1989). O'Sullivan (1991), Williams og Corrigan (1992) og Ackerman og Gondolf (1991) har undersøgt om tilstedeværelsen af en signifikant anden, har forbedret udviklingsmulighederne for børn, der vokser op i alkoholiserede hjem. De finder, at VBA-ere der som barn har haft god, stabil kontakt side 16

17 til en anden voksen har et signifikant bedre funktionsniveau end de der ikke har haft en sådan kontakt. VBA-ere med støtte i barndommen har et bedre selvværd og større tiltro til andre, hvilket har ført til en bedre evne til at skabe og bevare tætte interpersonelle relationer. Hvad disse undersøgelser påpeger er, at det er væsentligt at se på barnets samlede omsorgssituation, med akoholismen som en af flere faktorer, når man skal vurdere et barns muligheder for at udvikle evnen til at forme tætte relationer til andre. Undersøgelserne peger således på, at det er problemer i den generelle omsorgsrelation, og ikke alkoholmisbruget som enkeltstående faktor, der senere giver VBA-erne vanskeligheder med at forme tætte interpersonelle bånd til andre mennesker. Empiriske undersøgelser der finder, at VBA-ere ikke adskiller sig fra en normal kontrolgruppe Vi har i vort materiale 16 artikler der ikke finder, at VBA-ere generelt adskiller sig fra andre mennesker. Som nogle fund antyder skyldes dette måske, at beskrivelserne af VBA-ere (f.eks. Woititz' beskrivelser) er så generelle og dobbelttydige, at de fleste mennekser kan identificere sig med dem, hvadenten de er vokset op i en alkoholiseret familie eller ej. Således finder Longue, Sher og Frensch (1992), der direkte søger at eftervise Woititz' påstande, at flertallet af deltagerne i deres undersøgelse (både VBA-ere (71%) og ikke-vba-ere (63%)) vurderede, at VBA profilen beskrev dem selv meget godt eller godt. Dette indikerer, at VBAprofilen ikke opleves som specifik. Det antyder samtidig, at den store accept af VBA-begrebet i kliniske kredse, kan skyldes denne horoskop lignende effekt, mere end specifikke, valide og reliable kendetegn ved VBA-erne. Dette bekræftes af Havey, Boswell og Romans (1995), Baker og Stephenson (1995), Seefeldt og Lyon (1992) og af Shemwell, Dickery og Wittig (1995). Til støtte for at VBA-ere generelt ikke adskiller sig fra andre har Cartwright, McKay og Stader (1990) sammenlignet MMPI og CPI tests af VBA-ere og ikke-vba-ere. De fandt en høj grad af normale profiler i begge grupper. Dette støttes af lignende undersøgelser af Giunta og Compas (1994), Webb et.al (1992), Senchak et.al (1995) Tweed og Ryff (1991), Wright og Heppner (1991) og Hinson et.al. (1993). Churchill, Broida, Nicholson (1990) og Werner og Broida (1989) har undersøgt følelsen af kontrol over tilværelsen ("locus of control") og selvværd hos 497 studerende og har sammenlignet VBA-ere med ikke-vba-ere. Der blev i undersøgelsen ikke fundet nogen signifikant sammenhæng mellem forældres alkoholisme og følelsen af kontrol eller selvværd. Endelig har Fulton og Yates (1990) undersøgt en gruppe alkohol- og stofmisbrugere med og uden "alkohol-opvækst" for at se om en "alkohol-opvækst" gav specifikke, identificerbare konsekvenser. Det gjorde den ikke, ifølge denne undersøgelse. Benda og DiBlasio (1991) har lavet en lignende undersøgelse, der støtter dette resultat. Konklusionen på de ovenfor nævnte undersøgelser må være, at VBA begrebet ikke kan anvendes til at antyde bestemte karakteristika ved de personer, der tilfældigvis har det til fælles, at de er vokset op i en alkoholiseret familie. Man kan således ikke på baggrund heraf tale om, at VBA-ere udgør en separat, identificerbar gruppe med et unikt sæt af karakteristika. Følgelig kan man heller ikke på denne baggrund pege på en specifik behandlingsstrategi. side 17

18 De store forskelle i synet på VBA-gruppen Det kan undre, at der er så store forskelle på især de kliniske observationer og så de empiriske fund. En af årsagerne kan som antydet i indledningen være forskelle i fokus, metodevalg, teoretisk grundlag og omhyggelighed. En anden årsag kan være, som flere fund antyder, at der er væsentlig forskel på de VBA-ere der søger hjælp, og de der ikke gør. Dette kan foranledige klinikere til at tro, at gruppen af VBA-ere generelt har det værre end den i virkeligheden har det, ligesom det kan foranledige empirikere til at antage, at det generelt står meget godt til, når de undersøger studerende, der måske klarer sig uforholdsmæssigt godt. De undersøgte VBA-eres alder kan i følge vore erfaringer også have indflydelse på resultatet. Da vi startede projektet op, havde vi forventninger om at aldersgruppen ville ligge først i 20-erne. Det viste sig imidlertid, at deltagerne var først i 30-erne og opefter. De fleste havde fået sig en mellemlang uddannelse, var blevet gift og havde fået børn, og havde først herefter mærket og erkendt at det ikke lod sig gøre for dem at starte forfra med en ny familie. Fortiden hang på en eller anden måde på, og mønstre de havde forsøgt at bryde, dukkede alligevel op i forholdet til ægtefællen og børnene. Denne erfaring kunne antyde, at det kunne være afgørende hvornår i livet man undersøger konsekvenserne af at være vokset op i en familie, hvor der er blevet drukket for meget. Måske viser konsekvenserne sig først for alvor, når ungdomslivet er vel overstået, og en ny familie etableret? Vi har desværre ikke været i stand til at finde undersøgelser der efterprøver denne formodning. En anden faktor, som ingen af undersøgelserne mærkeligt nok forholder sig til, er hvordan der bliver drukket for meget i hjemmene. Fra vores kliniske materiale er vi blevet meget opmærksomme på, at måden hvorpå der er blevet drukket i hjemmene er meget forskellig, hvilket må påvirke børnene. I nogle familier drikker begge forældre, i andre kun den ene. I nogle familier er ægteskabet bevaret, i andre har børnene haft skiftende pap-forældre. I nogle familier har forældrene "altid" drukket, i andre er de først begyndt væsentligt senere, så barnet har erindring om en tid forud for drikkeriet. I nogle familier har drikkeriet været konstant, i andre "begrænset" til weekender eller kvartalsdrukture. Else Christensen understreger i sine undersøgelser, at en alkoholisk familie kan være mange ting. Dette bekræftes til fulde af vores eget klininske materiale, hvorfor det undrer os, at ingen har søgt at integrere det som en faktor. Sammenfatning Hvis man skal forsøge at drage en samlet konklusion på alle de beskrevne observationer og undersøgelser må det være, at en opvækst i en alkoholiseret familie kan give problemer, der følger én resten af livet. At have en sådan opvækst, giver bare ikke nødvendigvis ens problemer, for alle VBA-ere. Tilsvarende kan man heller ikke sige at VBA-ere uundgåeligt får problemer. Endvidere må man på baggrund af det samlede materiale konkludere, at hvis en VBA-er har problemer, så berører det sandsynligvis de grundlæggende relationer til andre mennesker, nemlig evnen til at forme tætte, interpersonelle bånd til andre. side 18

19 Det betyder ikke, at der ikke også kan optræde andre vanskeligheder for VBA-ere. Det viser både kliniske observationer og empiriske fund, at der kan. Men fundene er så uens og svært efterviselige, at det ikke forekommer korrekt indledningsvist at basere en behandlingsstrategi specifikt herpå. Det forekommer altså ikke korrekt på forhånd f.eks. at fokusere på VBA-ernes påståede tendens til vrede, og så lægge sin behandlingsstrategi an på afhjælpning af dette. Det må derimod bero på en konkret vurdring, om der i det enkelte tilfælde er behov for behandlingsmæssig fokusering på vreden. De videre konsekvenser i forhold til valg af behehandlingsstrategi vil blive diskuteret nærmere i rapportens del 3. Inden da vil vi som lovet supplere beskrivelserne fra artiklerne med udviklingspsykologiske overvejelser, der kan give en større forståelse af de beskrevne fænomener. Det vi har påvist indtil nu er, at børn af alkoholikere bla. kan få varige vanskeligheder med interpersonelle relationer. Det der resterer er at overveje, hvorfor det somme tider går sådan. Udviklingspsykologiske overvejelser i relation til gruppen af voksne børn af alkoholikere Når man skal forstå hvorfor børn af alkoholikere kan få varige vanskeligheder med at forme sunde interpersonelle relationer til andre, er man nødt til at vende sig mod udviklingspsykologien. Her er John Bowlby (1988) og Daniel Stern (1985 og 1995) blandt flere andre repræsentanter for den nyere udviklingpsykologi, der dels tager udgangspunkt i barnets levede erfaringer, dels tager udgangspunkt i menneskers indbyrdes forbundethed som værende grundstenen i opbygningen af personligheden eller selvet. Dette har betydet et skift i opfattelsen af barnet og i forståelsen af udvikling. Hvor barnet tidligere har været opfattet som et lille skrøbeligt væsen, der fra at være uden indhold skulle gennemleve udviklingens stadier, for til sidst at blive et helt og færdigt individ, ser man i dag selv det helt spæde barn som værende udrustet med en række kompetencer. I dag ved man, at et barn har ressourcer der, i samspil med miljøet, vil kunne hjælpe det igennem mange vanskeligheder livet igennem. Det betyder ikke at børn kan klare alt, uden at udviklingsprocessen påvirkes negativt. Der er grænser for et barns tilpasningsevne, og disse grænser må udforskes og respekteres. Men potentialet til udvikling er til stede helt fra begyndelsen (Sommer 1996). Det betyder, at det er for simpelt at pege på enkeltstående traumer eller hændelser, som forklaring eller forudsigelse på, hvordan det går et barn på længere sigt. Derimod må barnets totale sociale virkelighed og dets erfaringer i denne virkelighed over lange tidsperioder lægges til grund, før man kan drage konklusioner om hvordan barnets udvikling påvirkes. Denne pointe kan være en del af forklaringen på de meget divergerende fund beskrevet tidligere, vedrørende konsekvenserne af at vokse op i en alkoholiseret familie. Her er en enkeltstående faktor, alkoholen, i alle undersøgelser pillet ud, og brugt som diskriminerende faktor. Har der været misbrug i familien, er den undersøgte kommet i gruppe A, har der ikke været misbrug, så tilhørte vedkommende gruppe B. Men denne sortering har næppe taget hensyn til barnets samlede sociale virkelighed, en samlet virkelighed som det i følge den nyere udviklingspsykologi er nødvendigt at inddrage, hvis man skal forstå hvordan det går et barn på sigt. Det bliver på denne baggrund forståeligt, hvorfor nogle børn øjensynligt har klaret sig godt side 19

20 igennem på trods af svære vilkår (de har i deres samlede situation kunnet kompencere for misbruget i hjemmet), mens andre børn har fået større eller mindre ar på sjælen. Det betyder ikke, at det er uvæsentligt at se på, hvad der sker i barnets helt nære omgivelser. Hvad der sker i samspillet mellem barnet og forældrene. I forståelsen heraf er Bowlby og Stern væsentlige bidragsydere. Bowlbys tilknytningsteori Bowlbys tilknytningsteori understreger den uundværlige rolle, som andre mennesker spiller i reguleringen af et spædbarns sikkerhed. Teorien peger på, at udviklingen af en sund personlighed kræver en stabil indre repræsentation af en tilknytningsfigur. Eller med andre ord, at barnets udvikling af en sund personlighed kræver samvær med en voksen, der er i stand til at modsvare barnets behov for omsorg og tryghed gennem opvæksten. Barnet har med Bowlbys ord behov for, at forældrene eller andre udgør en sikker base, hvorudfra barnet kan udforske og udfordre verden. Bowlby mener, at selve tilknytningsadfærden ændrer sig med alderen, men at den grundlæggende organisering af tilknytningen er ret stabil. Det betyder, at et barn med en grundlæggende følelse af sikkerhed (et sikkert tilknytningssystem), vil være i stand til at udfolde sig i samspil med omgivelserne, mens børn med et usikkert tilknytningssystem vil være præget af frygt og angst for, hvad der sker det, hvis det bevæger sig ud i verden på egen hånd. Stern påpeger, at tilknytningsmønsteret, som det kan observeres ved 12 mdr., har vist sig at være den bedste indikator for, hvordan et barn generelt tilpasser sig i førskolealderen og videre gennem de første skoleår (Stern 1995). I følge både Stern og Bowlby vil det tilknytningssystem, der grundlægges i spædbarnealderen, således påvirke en persons livslange affektive mønster. Bowlbys arbejdsmodeller Bowlbys teori bygger på, at barnet opbygger såkaldte arbejdsmodeller af sin mor og samværet med hende (eller en anden tilknytningsperson). Arbejdsmodellerne er baseret på barnets virkelige erfaringer i de daglige samspil, og afspejler de billeder forældrene har af barnet, hvordan de behandler det og hvad de siger til det. Hvis barnet mødes på en følelsesmæssigt adækvat måde vil det udvikle et sundt og tillidsfuldt billede af sig selv og omgivelserne. Omvendt vil barnet udvikle mistro, angst og frygt overfor sig selv og verden, hvis det konsekvent nedgøres, overses eller mødes meget uforudsigeligt. Bowlby mener, at tilknytningssystemer har en tendens til at vare ved gennem årene. Han henfører bla. dette til, at tilknytningssystemerne i stigende grad bliver en egenskab ved barnets selv. Hvor et spædbarn udefra mødes af andre med mistro, så er skolebarnet i stigende grad i hele sin personlighed blevet præget af mistro, efterhånden uanset hvordan det mødes. Dette skal ikke forståes deterministisk, som noget ufravigeligt. Det er, som også tidligere understreget, ikke umuligt at ændre den måde man forholder sig til sig selv og andre. Men Stern og Bowlby side 20

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet

Læs mere

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts.

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. John Bowlby (1907-1990) Engelsk psykiater der i efterkrigstidens England (1940-1950èrne) arbejdede med depriverede børn. Han studerede børn i alderen

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER

JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER Det er med Bowlbys teori, at det rationelle aspekt tillægges en kolossal betydning for barnets tidlige udvikling, derfor inddrages Bowlbys teori om den tidlige tilknytning

Læs mere

BØRN OG UNGE ER OGSÅ PÅRØRENDE

BØRN OG UNGE ER OGSÅ PÅRØRENDE STOF nr. 4, 2004 Pårørende BØRN OG UNGE ER OGSÅ PÅRØRENDE Det værste man kan gøre er at gøre ingenting. AF BIRGIT TREMBACZ I min praksis møder jeg ofte mennesker, der er vokset op i familier med misbrugsproblemer.

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA.

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Hvorfor har ingen fortalt mig det før? Sådan vil du måske også reagere, når du er startet på behandlingen hos FONTANA. Når du

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN

SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN Kursus for ledere i offentlig ambulant alkoholbehandling 24-27 april 2012 Helene Bygholm Risager Lidt tal

Læs mere

Indhold. Forord af Per Schultz Jørgensen 11. Indledning 13. 1 Hvem er de voksne børn? 15. 2 Eksemplet Mette 37

Indhold. Forord af Per Schultz Jørgensen 11. Indledning 13. 1 Hvem er de voksne børn? 15. 2 Eksemplet Mette 37 Indhold Forord af Per Schultz Jørgensen 11 Indledning 13 1 Hvem er de voksne børn? 15 Hvor kommer børnene fra, og hvor mange drejer det sig om? 16 Eksempel: Mathias 5 år 20 Eksempel: Mie 4 år 20 Eksempel:

Læs mere

Familiesamtalen i børneperspektiv

Familiesamtalen i børneperspektiv Familiesamtalen i børneperspektiv Af Gerda Rasmussen og Ruth Hansen Artiklen er bragt i bladet Psykoterapeuten, oktober 2012 www.dfti.dk Hvorfor familieterapi? Med denne artikel ønsker vi at give nogle

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER 1/29/14 MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER ANNE BLOM CORLIN CAND.PSYCH.AUT. SOCIALSTYRELSENS KONFERENCE OM PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER NYBORG STRAND 6. FEBRUAR

Læs mere

Gruppe VBA forløb i Landsforeningen Lænken.

Gruppe VBA forløb i Landsforeningen Lænken. Gruppe VBA forløb i Landsforeningen Lænken. Fordrejning af grundfølelser Grundfølelse Relationelle følelsestilstande Sorg Vrede Frygt Glæde til vredesudbrud til tavshed til ligegyldighed/resignation til

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Temadage om Familieorienteret alkoholbehandling den og

Temadage om Familieorienteret alkoholbehandling den og Temadage om Familieorienteret alkoholbehandling den 31.1. og 1.2. 2017 Program Velkomst Lotus Turell fortæller om egen opvækst og I har mulighed for at stille spørgsmål til Lotus Pause Samarbejdet i Næstved

Læs mere

Familier med alkoholproblemer!

Familier med alkoholproblemer! Familier med alkoholproblemer! Tidlig indsats Hvordan hjælper vi bedst! Lisbet Kimer Alkoholenheden Slagelse Kommune Tlf: 40800889 Side 1 Som de fleste tænker på alkohol Hip Hip Hurra Af P.S. Krøyer 1888

Læs mere

Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016

Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016 Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016 Program Præsentation og program TUBA - tal og fakta Konsekvenser ved at vokse op i hjem med misbrug Nadjas historie Hvad kan være svært i arbejdet? Hvordan reagerer

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

Mor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning

Mor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning 3D Mor og barn i På Københavns Universitet bruger psykologer avanceret teknologi til at forske i den tidlige interaktion mellem mor og barn. Teknologien giver mulighed for at afdække processerne med hidtil

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning

Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Af Katrine Røhder, Kirstine Agnete Davidsen, Christopher Høier Trier, Maja Nyström- Hansen, og Susanne Harder. Abstract Denne artikel

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Hvorfor er det kvalitet at inddrage familien Fordi alkohol-afhængighed udvikler sig til en relationel lidelse

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne - til gavn for hele familien I Lænke-ambulatorierne ønsker vi at yde en sammenhængende og helhedsorienteret indsats overfor personer med alkoholproblemer. Derfor

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer

Læs mere

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år : 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,

Læs mere

Den professionelle børnesamtale

Den professionelle børnesamtale Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

En familie har et alkoholproblem, når de følelsesmæssige bånd mellem mennesker belastes eller forstyrres af alkohol.*

En familie har et alkoholproblem, når de følelsesmæssige bånd mellem mennesker belastes eller forstyrres af alkohol.* En familie har et alkoholproblem, når brugen af alkohol virker forstyrrende ind på de opgaver og funktioner, som skal varetages i familien.* En familie har et alkoholproblem, når de følelsesmæssige bånd

Læs mere

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi tror på, at forandring er muligt for alle For at skabe en forandring i et liv præget af massivt misbrug har

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

kvinder er ikke længere et tabu i Danmark, hed det i indbydelsen

kvinder er ikke længere et tabu i Danmark, hed det i indbydelsen PROJEKT AF REDAKTØR JØRGEN CARL Alternativ til Fire psykologer i Roskilde er de første herhjemme, som arbejder med en norsk model for behandling af mænd, der er voldelige mod deres partner. Pæne og velfungerende

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Velkommen til kursusdag 3

Velkommen til kursusdag 3 Velkommen til kursusdag 3 Dagens program 09:00 09.15: Opsamling fra sidst. Dagens program 09.15 12.00: Tilknytning og mentalisering 12.00 12.45: Frokost 12.45 14.00: Besøg af en plejefamilie 14.00 15.15:

Læs mere

Konceptet er udformet på en sådan måde, at det kan rumme de varierede forhold, lokalforeningerne

Konceptet er udformet på en sådan måde, at det kan rumme de varierede forhold, lokalforeningerne 1 2 Konceptet blev første gang vedtaget på generalforsamlingen den 6. marts 2010 og ændret på generalforsamlingen den 12. marts 2011 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27

Læs mere

SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV

SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV TUBA TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge, der er Børn af Alkoholmisbrugere. I TUBA kan unge mellem

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010

Kvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010 Kvalitetsstandarder Viljen til forandring august 2010 Motivationsforløb for unge med et problematisk forbrug af euforiserende stoffer At motivere den unge til at arbejde med sit forbrug At formidle viden

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014 Sunde tanker Det værste er ikke, når det sker, men tanken om det, der skal ske. Når det bygger sig op... 7. maj 2014 Når det er sket, så bliver jeg lettet. Niels Baden, psykolog Citat fra klient i fobibehandling,

Læs mere

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk - et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk Hvem er vi? Foreningen Smertetærskel er en frivillig social forening. Vores forening består af en

Læs mere

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret.

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Rekruttering Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Spørgsmålenes anvendelighed beror i høj

Læs mere

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

Iver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut

Iver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Iver Hecht Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Familiecentret Vibygård Terapeutisk døgn og dagbehandling af familier igennem 29 år. Startede

Læs mere

Børn udvikler sig i SAMSPIL med deres primære omsorgspersoner. Når rus læderer relationerne i familien, HÆMMES barnets udvikling.

Børn udvikler sig i SAMSPIL med deres primære omsorgspersoner. Når rus læderer relationerne i familien, HÆMMES barnets udvikling. Børn udvikler sig i SAMSPIL med deres primære omsorgspersoner. Stern Når rus læderer relationerne i familien, HÆMMES barnets udvikling. Frid A. Hansen Vivien Abrahamsen 1 Hvad der opstår i samspillet i

Læs mere

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Juli 2010 Baggrunden for en alkoholpolitik Man anslår, at ca. 225.000 børn/unge i Danmark vokser op i familier med alkoholmisbrug (Kilde: Børn bliver også

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Kriser i ægteskabet. Ordsp. 27, 17. Jern slibes til med jern, det ene menneske sliber det andet til.

Kriser i ægteskabet. Ordsp. 27, 17. Jern slibes til med jern, det ene menneske sliber det andet til. Kriser i ægteskabet Ordsp. 27, 17. Jern slibes til med jern, det ene menneske sliber det andet til. Konflikter Naturlig konsekvens af et ægteskab Vi valgte nemlig vores modsætning Naturlig konsekvens af

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013 LEVUK Trivselsundersøgelse og APV 20. juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Intro... 3 2. De seks guldkorn... 3 De 6 guldkorn... 3 3. Trivsel og det psykiske arbejdsmiljø på LEVUK... 5 Teknik i den gennemførte

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende Indhold: Introduktion......side 3 Baggrund.....side 3 Udvikling.....side 4 Hvor mange?.side 5 Konsekvenser for pårørende.. side 5 Behandling..side 6 2 Introduktion:

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

Psykiatriugen 2014. Birgitte Bjerregaard

Psykiatriugen 2014. Birgitte Bjerregaard Psykiatriugen 2014 Birgitte Bjerregaard Præsentation Hvorfor arbejde med stemmer? Hvordan arbejde med stemmer? Lene Mike Spørgsmål Relationen. Eks Johns historie. Tale om det, som er vigtigt! Fra fejlfinding

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Velkommen til kursusdag 2. Mødet med plejebarnet

Velkommen til kursusdag 2. Mødet med plejebarnet Velkommen til kursusdag 2 Mødet med plejebarnet Mødet med plejebarnet 8.30-9.15 Opsamling fra dagen før. 9.15 10.00 Fra barn til barn i pleje. 10.00-10.15 Pause 10.15 10.45 Gruppearbejde 10.45 11.15 Opsamling

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Voldsforbrydelser og andre krænkelser, belyst ved erfaringer med krænkelser overfor mindreårige, d. v.s. personer under 15 år

Voldsforbrydelser og andre krænkelser, belyst ved erfaringer med krænkelser overfor mindreårige, d. v.s. personer under 15 år Voldsforbrydelser og andre krænkelser, belyst ved erfaringer med krænkelser overfor mindreårige, d. v.s. personer under 15 år Lis Sørensen psykolog, psykiatrisk afdeling, Dr. Ingrids Hospital, Nuuk Jeg

Læs mere

TÆNKNING, REFLEKSIONER OG SPØRGSMÅL, SOM UDVIDER FORSTÅELSE OG HANDLEMULIGHEDER

TÆNKNING, REFLEKSIONER OG SPØRGSMÅL, SOM UDVIDER FORSTÅELSE OG HANDLEMULIGHEDER TÆNKNING, REFLEKSIONER OG SPØRGSMÅL, SOM UDVIDER FORSTÅELSE OG HANDLEMULIGHEDER Punktuering, fokusskift, lineær og cirkulær årsagsforståelse, reframing, åbne spørgsmål og refleksiv kommunikation Lyngby

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi

Læs mere

Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier. FABU 25. oktober 2011

Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier. FABU 25. oktober 2011 Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier FABU 25. oktober 2011 Anne Blom Corlin Cand.psych.aut Program! 18.30 20.00: Tilknytningsrelationer og tilknytningsmønstre! 20.00-21.30

Læs mere

Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk

Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk Inddragelse af og omsorg for pårørende til demensramte mennesker Side 1 Møde de pårørende med

Læs mere

HVERDAGENS KAMPE. Amalie spørger: Kan du gœtte. hvad jeg. er?

HVERDAGENS KAMPE. Amalie spørger: Kan du gœtte. hvad jeg. er? 44 Amalie spørger: Kan du gœtte hvad jeg er? 45 Personlig beretning af Amalie Edholm om, hvad det har betydet for hende og for hendes selvforståelse at få en psykisk diagnose. Af Amalie Edholm Jeg ser

Læs mere

Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer

Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer PLANEN Pårørendes emotionelle reaktioner efter erhvervet hjerneskade i familien - knyttet til de forskellige rehabiliteringsfaser fra den

Læs mere

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv 6 Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 87 1. Indledning Dette kapitel belyser udbredelsen af selvmordstanker og selvmordsforsøg

Læs mere