Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet
|
|
- Line Lassen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet I dag er der færre unge, der begynder på en erhvervsuddannelse direkte efter 9. klasse eller 1. klasse, som falder fra, når man ser på 3 måneder og 7 måneder efter start. Ser man på frafaldet cirka et år efter, hvor de fleste vil være i gang med hovedforløbet, så er frafaldet kun reduceret meget lidt, når man sammenligner med tidligere. Det er glædeligt, at reformen på kort sigt har mindsket frafaldet, men tallene vidner samtidig om, at man bør holde øje med det samlede frafald. Manglen på praktikpladser er stadig relativt høj og Undervisningsministeriets egne tal viser fortsat, at der er langt til målet om 6-procents fuldførelse på erhvervsuddannelserne. af chefanalytiker Mie Dalskov Pihl, senioranalytiker Emilie Lichtenberg 26. august 217 stud.polit. Solveig Blicher & stud.polit. Frederik Steiner Analysens hovedkonklusioner Blandt de, der begyndte på en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 1. klasse i 215 var 6,7 procent ikke længere i gang med deres uddannelse 3 måneder efter. Det er ca. 3 procentpoint bedre end for 214-årgangen. 19 procent var ikke længere i gang med deres erhvervsuddannelse 7 måneder efter, hvilket er 8 procentpoint bedre end året før. Samme bevægelses ses, når man ser på, hvor mange, der fortsat er i gang 9 måneder efter, hvor frafaldet samlet set er reduceret med ca. 1 procentpoint. Opgjort i september måned 13 måneder efter påbegyndelse - er frafaldet også faldet, men det er ikke reduceret nær så meget, som når man måler tidligere i de unges forløb. For 215-årgangen er andelen af unge, der er stoppet på deres uddannelse reduceret ca. 2 procentpoint sammenlignet med året før svarende til 4 procent. Tallene viser, at frafaldet på erhvervsuddannelserne er reduceret pænt på den første del af uddannelse. Når man kommer længere hen i forløbet og måler cirka et år efter de unge påbegyndte, så er forbedringen knap så imponerende. Man skal dog være opmærksom på, at reformen har medført mange ændringer også af strukturen på uddannelserne, hvilket kan påvirke målingen og at reformen endnu er så ny, at der endnu tale om tidlige tendenser. Kontakt Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf Mobil md@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V
2 Frafaldet på erhvervsuddannelserne er faldet AE har undersøgt frafaldet på erhvervsuddannelserne for elever, der er begyndt på en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 1. klasse. Ud fra de nyeste tilgængelige registerdata for bevægelserne på uddannelsesinstitutionerne i Danmark er elevernes færd på erhvervsuddannelserne fulgt op til omkring et år efter eleverne begyndte på erhvervsuddannelsen. Registeroplysningerne dækker bevægelser frem til slutningen af september 216. Forløbsanalysen her er lavet for de unge, der var begyndt på en erhvervsuddannelse i slutningen af august måned direkte efter 9. eller 1. klasse, og analysen er lavet frem til og med årgang 215. Det er undersøgt, hvor mange, der fortsat er i gang med en erhvervsuddannelse hhv. 3, 7 og 9 måneder efter eleverne gik i gang i sensommeren og så er der igen målt 13 måneder efter dvs. i sensommeren året efter. Det er ikke et krav, at man er i gang med den samme uddannelse som man begyndte på, men man skal være i gang med en erhvervsuddannelse. Hvis man ikke er i gang på opgørelsestidspunktet og ikke har fuldført en hel erhvervsuddannelse, så er man talt som frafaldet. Det betyder, at de, der har fuldført grundforløbet, men som ikke er i gang med et hovedforløb eller har fuldført det, tæller som afbrudte. Figur 1. Andel, der ikke længere er i gang med deres erhvervsuddannelse fordelt på startår årgang 213-årgang 214-årgang 215-årgang mdr. 7 mdr. 9 mdr. 13 mdr. Anm.: Andelen af unge, der direkte efter enten 9. eller 1. klasse det pågældende år er påbegyndt på en erhvervsuddannelse, der ikke længere er i gang med erhvervsuddannelsen på de pågældende tidspunkter. Om de unge er i gang er opgjort ultimo august måned i året. 3 måneder efter er primo december. 7 måneder efter er primo april måned året efter. 9 måneder efter er juni måned året efter, mens 13 måneder efter er ved udgangen af september måned året efter. De, der er begyndt på en ny erhvervsuddannelse er ikke talt som stoppet. Se mere i boks 1. Kilde: AE pba. DST-registerdata s Tabel 1. Andel af unge, der ikke længere er i gang med en erhvervsuddannelse fordelt på startår Ændring, Antal pers. Procentpoint 3 mdr. 7,5 7,1 9,4 6,7-2,7-28,7 7 mdr. 22,6 22,5 27, 19, -8, -29,6 9 mdr. 28, 27,7 33, 23,4-9,6-29,1 13 mdr. 37,7 38,4 45,4 43,6-1,8-4, Anm Som figur 1. 2
3 Kilde: AE pba. DST-registerdata Erhvervsuddannelsesreformen trådte i kraft i sommeren 215. Med reformen skete mange ændringer på erhvervsuddannelserne. Strukturen blev ændret så unge, der kommer direkte efter folkeskolen skal have to grundforløb på hvert et halvt år, og der er også indført adgangsgrav og krav om beståelse af grundforløbsprøven. Derudover er strukturen blevet mere strømlinet end tidligere. Analysen her er lavet sådan, at elever før 215 og efter 215 bliver fulgt på samme måde, og således at måletidspunkterne måler elevernes færd på grundforløbet til, hvor de fleste er i gang med hovedforløbet. Stadig er der flere forhold, der gør det svært at slå fast med de nuværende data, om reformen har virket eller ej. Der er endnu tale om tidlige tendenser, fordi man endnu kun kan følge én årgang og der kan ske efterregistreringer i data, der ændrer billedet tilbage i tid. Resultaterne viser, at frafaldet på kort sigt, dvs. når man ser på, hvor mange, der fortsat er i gang hhv. 3 og 7 måneder efter de var i gang i slutningen af august måned det pågældende år, er faldet med hhv. 2,7 eller 8, procentpoint fra 214 til 215 svarende til et fald på 29-3 procent. Ser man 9 måneder efter, dvs. i begyndelsen af juni måned, så er der tale om en forbedring af frafaldet på ca. 1 procentpoint eller 29 procent. På det her tidspunkt vil de fleste efter reformen være i gang med eller have afsluttet grundforløb 2. Efter 13 måneder 1, dvs. når man måler i slutningen af september måned, så er der også tale om en forbedring, men forbedringen er ikke nær så stor som, når man måler tidligere i de unges forløb. Det er her, at der er sket mindst med frafaldet, idet frafaldet her blot er forbedret 1,8 procentpoint eller 4 procent. Der er med andre ord næsten ingen forskel på 214-årgangen og 215-årigangen altså før og efter reformen. Tallene viser, at mere end 4 procent af dem, der gik i gang direkte efter 9. og 1. klasse ikke er i gang med deres erhvervsuddannelse året efter. Man skal være opmærksom på, at reformens mange ændringer blandt andet betyder, at strukturen på uddannelserne også er blevet ændret. Det spiller også ind på sammenligneligheden af opgørelsen før og efter reformen (se boks 1). Ikke desto mindre er opgørelsen lavet så årgangene er målt på samme datoer. Fordelt på forskellige områder viser udviklingen i andelen af stoppede på uddannelserne, at forbedringen af frafaldet efter 13 måneder er sket inden for teknik, byggeri og transport, der udgør næsten halvdelen af alle påbegyndte studieforløb for de unge, og inden for sundhed, omsorg og pædagogik 2. Inden for kontor, handel og forretning er frafaldet faktisk steget, og inden for fødevarer og oplevelser er der også tale om en stigning om end den er meget lille måneder er valgt fremfor at måle 12 måneder efter idet nogle er lidt længere tid om at komme i gang med hovedforløbet. 2 Øvrige erhvervsuddannelser ligger også i denne gruppe. Udgør meget få personer. 3
4 Tabel 2. Andel af unge, der begyndte på en EUD efter 9. eller 1. kl, der er stoppet 13 mdr. efter fordelt på retning Omsorg, sundhed og pæd. (incl. øvrige retninger). 214-årgang 215-årgang Ændring Andel af alle 215 point 53,9 51,4-2,5-4,6 16,3 Kontor, handel og forretning 31,4 39,3 7,9 25,2 2,9 Fødevarer, jordbrug og oplevelser 48,9 5,8 1,9 3,9 15,4 Teknik, byggeri og transport 49,1 4,6-8,5-17,3 47,5 I alt 45,4 43,6-1,8-4, 1, Anm: Se figur 1. Kilde: AE på baggrund af DST registerdata. Når det kommer til opgørelsen på de forskellige uddannelser skal man være særlig opmærksom på, at en ændret tilrettelæggelse af uddannelserne kan have stor betydning for, hvor mange, der er faldet fra på de forskellige tidspunkter. Se boks 1. Med reformen blev der indført et mål om at fuldførelsesprocenten i 22 skal op på 6 procent. Ifølge de seneste opgørelser af fuldførelsesprocenten fra UVM er den samlede fuldførelse på erhvervsuddannelserne faldet, og der er fortsat langt til målet på 6 procent, jf. figur 2. Fuldførelsesprocenten er en modelberegnet fuldførelse på baggrund af de seneste tendenser på erhvervsuddannelserne. Figur 2. Fuldførelsesprocent opfølgning på reformmålsætning Fuldførelse på landsplan 22-mål Anm.: Andelen af en årlig tilgang, der forventes at fuldføre. Kilde: AE pba. datavarehuset hos UVM, kørselsdato 21/8-17 Der kan være flere forklaringer på, hvorfor det samlede frafald ikke ser ud til at være faldet lige som frafaldet på kort sigt. En forklaring kan være grundforløbsprøven efter andet grundforløb, der har fået større betydning idet den skal bestås, større faglige krav inden optagelse på hovedforløbet som fx beståelse af bestemte fag eller udsigten til, at det fortsat er svært at få en praktikplads. 4
5 Figur 3 viser den samlede mangel på praktikpladser både, når man ser på, hvor mange, der samlet set søger en praktikplads (uanset om de er i skolepraktik og uanset om grundforløbet er afsluttet) og når man alene ser på dem, der hverken er i skolepraktik eller har praktikplads i en virksomhed (når grundforløbet er afsluttet). Den sæsonkorrigerede udvikling i praktikpladsmangel viser, at der fortsat ifølge de seneste tal fra april måned i år er over 11. elever, der mangler praktikplads hver måned. Det er endda på trods af at beskæftigelsen har været støt stigende siden 213. Antallet af elever, der er i skolepraktik, men som mangler en praktikplads i en virksomhed ligger lige nu på ca. 8. elever pr. måned, hvilket er et markant forhøjet niveau sammenlignet med tidligere. Antallet af elever, der hver måned står uden praktikplads i en virksomhed har været støt stigende siden 29. Samtidig står lidt over 2. elever hver måned med udsigt til hverken at kunne fortsætte uddannelsen i skolepraktik eller hos en virksomhed. Figur 3. Udvikling i praktikpladsmanglen, januar 28- april 217 Antal Antal Søgende i alt Søgende, afsluttet grundforløb I skolepraktik Anm.: Alle serier er sæsonkorrigerede. Søgende i alt dækker også praktikpladssøgende, der ikke har afsluttet grundforløbet. Kilde: AE pba. praktikpladsmangel, d. 22/8-17 Det er et vigtigt element i EUD-reformen, at flere elever fuldfører deres erhvervsuddannelse, og det er glædeligt, at frafaldet på kort sigt ser ud til at være blevet forbedret. Samtidig er det dog vigtigt, at man de kommende år har fokus på, at sikre, at flere unge samlet set fuldfører den erhvervsuddannelse, de er begyndt på. 5
6 Boks 1. Sådan har vi gjort AE har ud fra forskellige registerdata fra DST lavet analysen som en forløbsanalyse. Alle, der har fuldført 9. eller 1. klasse det pågældende skoleår (1. juli året før til og med 3. juni i året) og som d. 31. august i året var i gang med en erhvervsuddannelse er medtaget i analysen. Alle, der er påbegyndt en erhvervsuddannelse er medtaget i analysen. Dernæst er det opgjort, hvor mange, der fortsat var i gang med en erhvervsuddannelse (grund- eller hovedforløb uanset retning) eller ej hhv. 3, 7, 9 eller 13 måneder efter, dvs. opgjort primo december samme år, primo april måned, primo juni måned samt slutningen af september måned. De, der har fuldført en hel erhvervsuddannelse, hvis nogen, er ikke talt som frafald. Opgørelsesmetoden betyder, at der tages højde for omvalg på erhvervsuddannelserne. Man må således gerne skifte retning. Metoden betyder også, at selvom man har fuldført grundforløbet eller et af grundforløbene, men ikke er i gang i slutningen af september måned året efter (13 mdr. efter), så er man talt op som frafalden. Hvis man holder pause i sin erhvervsuddannelse, og ikke er i gang på måletidspunktet, så er man talt op i denne analyse som frafaldet. Hvis man efter 3 eller 7 måneder er faldet fra, så er man opgjort som frafaldet i hele måleperioden. Hvis man ikke er i gang 9 måneder efter er det dog muligt at komme ind igen som igangværende 13 måneder efter. Dette er gjort, for at tage højde for, at man kan have fuldført grundforløbet i juni måned og vente på at komme i gang med hovedforløbet. Denne betingelse har dog kun marginal betydning. Analysen bygger på DST s elevregister, der dækker uddannelsesforløb på ordinære uddannelser i Danmark. Årgangene er dateret efter det år, hvor man afslutter 9. klasse eller 1. klasse og påbegynder erhvervsuddannelsen. Der er lavet en del følsomhedsanalyser forud for selve analysen for at sikre, at der ikke er sæsonmæssige udsving, der gør måletidspunkterne uhensigtsmæssige. At måle 13 måneder efter (slut september) er valgt pba. af følsomhedsanalyserne, så man er uden om sommermånederne, hvor mange ikke er i uddannelse. Det er også sikret, at den gennemsnitlige varighed på grundforløbene er nogenlunde ens før og efter reformen. Før reformen viser data, at den samlede gennemsnitstid på grundforløbet var 1-11 måneder for de unge, mens det efter reformen er hhv. 5 måneder for GF1 og 5,5 måned for GF2. Der er dog nogle uddannelser, der har ændret den gennemsnitlige varighed, som fx inden for det merkantile område, hvor den gennemsnitlige varighed er gået fra ca. 19 måneder til 1 måneder. Før reformen begyndte flertallet af eleverne på EUD i august, og fuldførte grundforløbet i juni måned året efter. Efter reformen begynder flertallet i august måned, og afslutter GF1 i december, mens GF2 påbegyndes i januar og afsluttes i juni. Analysen bygger på ca unge pr. årgang. 6
Store virksomheder tager ikke nok ansvar for fremtidens faglærte
Praktikpladser Store virksomheder tager ikke nok ansvar for fremtidens faglærte Det er især de store virksomheder, der kryber uden om praktikpladsansvaret. Mens mindre virksomheder med højst ansatte tager
Læs mereMange unge har ikke afsluttet folkeskolen
Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere
Læs mereHver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik
Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik AE har set på resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve for alle 9. klasseelever sidste sommer. Godt 16 procent eller mere end hver sjette
Læs mereunge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år
3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst
Læs mereUnge i Københavnsområdet har sværest ved at finde praktikplads
Unge i Københavnsområdet har sværest ved at finde praktikplads Det er markant sværere at finde praktikplads for unge i Københavnsområdet end i resten af landet. I Københavnsområdet står mere end 6 elever
Læs mereFå sjællandske virksomheder er med til at løfte ansvaret for praktikpladser
Få sjællandske virksomheder er med til at løfte ansvaret for praktikpladser Selvom manglen på praktikpladser fortsat er massiv, og mere end 5. elever hver måned står uden praktikplads, er det under hver
Læs mereFærre bryder den sociale arv i Danmark
Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end
Læs mereStore virksomheder skal tage mere ansvar for praktikpladser
For 2. måned i træk mangler 11. elever en praktikplads i en virksomhed Store virksomheder skal tage mere ansvar for praktikpladser Dagens praktikpladstal viser, at der i juli måned var knap 11. elever
Læs mereKarakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse
Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.
Læs mereSværest at finde praktikpladser inden for de store fag
Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Manglen på praktikpladser er massiv på de store fag. Næsten en tredjedel af antallet af elever, der mangler en praktikplads i en virksomhed, er inden
Læs mereJobfremgangen afspejles ikke nok i antallet af lærepladser
Jobfremgangen afspejles ikke nok i antallet af lærepladser De nyeste tal for manglen på praktikpladser viser, at der i maj måned var ca..5 unge, der aktivt søger en praktikplads. Dertil kommer cirka. elever,
Læs mereDe store virksomheder kryber uden om ansvaret for lærlinge
De store virksomheder kryber uden om ansvaret for lærlinge Hver femte private virksomhed har lærlinge ansat. I gennemsnit har virksomhederne 5, lærlinge ansat for hver 1 faglærte i personalet. Det er de
Læs mereMønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne
Mønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne I dag har knap 6 ud af 10 unge med ufaglærte forældre en uddannelse som 25-årig. Halvdelen af de unge mønsterbrydere er blevet det gennem en erhvervsuddannelse.
Læs mereKrisen har gjort det dobbelt så svært at finde praktikplads
2 år med rekordmangel på praktikpladser Krisen har gjort det dobbelt så svært at finde praktikplads Manglen på praktikpladser er fortsat rekordhøj. I mere end 2 år har manglen på praktikpladser ligget
Læs mereSværest at finde praktikplads på Sjælland
Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte
Læs mereHver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse
Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold
Læs mereI fag med mangel på arbejdskraft, står unge uden læreplads
I fag med mangel på arbejdskraft, står unge uden læreplads Manglen på lærepladser ligger meget højt sammenlignet med før krisen. Siden 212 har der været 1.-12. elever, der i hver måned har manglet en læreplads
Læs mereKrise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse
Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge
Læs mereFolkeskolen skaber mønsterbrydere
Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik
Læs mereFlere får en uddannelse, men faglærte taber terræn
Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med
Læs mereLedigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet
Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet For første gang siden den økonomiske krise er stigningen i ledigheden blandt nyuddannede bremset. Denne analyse fokuserer på udviklingen blandt
Læs mere11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed
11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed Næsten 11.000 elever på erhvervsuddannelserne i Danmark mangler en praktikplads. En del af dem har dog en skolepraktikplads, men næsten 6.000 har heller
Læs mereTilgang til erhvervsuddannelsernes grundforløb i sommeren 2017
Tilgang til erhvervsuddannelsernes grundforløb i sommeren 2017 Færre elever er startet på en erhvervsuddannelse efter reformen trådte i kraft, men flere kommer videre til uddannelsens hovedforløb. Det
Læs mereSvendebrevet er stærkere end studenterhuen alene
Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Siden 198 erne er der blevet flere studenter med lav arbejdsmarkedstilknytning. Sammenlignet med faglærte så har studenter, der ikke har fået en anden uddannelse
Læs mereVirksomhederne opretter flere lærepladser, men lang vej endnu
Virksomhederne opretter flere lærepladser, men lang vej endnu Selvom de nye praktikpladstal viser, at det er blevet en smule lettere at finde praktikplads, så bliver køen af unge, der står uden praktikplads
Læs mereFrafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb
Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Et af hovedmålene med erhvervsuddannelsesreformen er,
Læs mereMålsætning om, at flere skal gå den faglærte vej, er næsten ti år bagud
Målsætning om, at flere skal gå den faglærte vej, er næsten ti år bagud I forbindelse med reformen af erhvervsskolerne, der blev indført i 21, opsatte man en ny målsætning om, at 2 pct. af en ungdomsårgang
Læs mereMilliongevinster af skolepraktik
Skolepraktik kan afhjælpe den voksende mangel på praktikpladser Milliongevinster af skolepraktik Manglen på praktikpladser er nu så massiv, at flere tusinde unge ikke har mulighed for at færdiggøre deres
Læs mereFærre ufaglærte unge havner på kontanthjælp
Det går den rigtige vej Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp Færre af de unge, som ikke har anden end grundskolen, havner på kontanthjælp. I 2013 var næsten hver fjerde ufaglærte ung på kontanthjælp,
Læs mereHver anden ung går i fars eller mors fodspor
Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7
Læs mereunge er hverken i job eller i uddannelse
186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere
Læs mereHver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid
Hver. pædagogisk ansat 1 procent af det pædagogiske personale i offentlige dagtilbud såsom børnehaver og vuggestuer overgik til længerevarende sygdom sidste år. Det er en stigning på procent i forhold
Læs mereFlere unge bryder den sociale arv
Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.
Læs mereufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen
3 ud af 4 unge uden uddannelse har stået stille i uddannelsessystemet i mindst tre år 10.000 ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen Mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens
Læs mereLedige kommer i arbejde, når der er job at få
Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig
Læs mereHver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen
Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at
Læs mereFrafald og fuldførelse på erhvervsuddannelserne. 1 Frafald og fuldførelse på erhvervsuddannelserne
Frafald og fuldførelse på erhvervsuddannelserne 1 Frafald og fuldførelse på erhvervsuddannelserne Frafald og fuldførelse på erhvervsuddannelserne Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet
Læs mereHver tredje på kontanthjælp har haft en børne- og ungesag
Hver tredje på kontanthjælp har haft en børne- og ungesag Hver tredje kontanthjælpsmodtager mellem 18 og 37 år har haft mindst en børne- og ungesag om enten en anbringelse eller en forebyggende foranstaltning
Læs merePraktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt
10.000 unge mangler en praktikplads omkostningerne er betydelige Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt Næsten 10.000 unge står nu uden en praktikplads i en virksomhed. Hovedparten har
Læs mereHøjt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse
Højt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse Ifølge OECD ligger Danmark i toppen, når det gælder om at give unge en gymnasial uddannelse. Danmark er dog ikke nær så godt med,
Læs mereFærre kommuner udbyder korte og mellemlange uddannelser
Centralisering af uddannelsesinstitutioner Færre kommuner udbyder korte og mellemlange uddannelser I løbet af de sidste 2 år er der blevet færre kommuner, der har uddannelsessteder, der uddanner personer
Læs mereTusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed
Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed 13,3 procent af alle nyuddannede fra 15 gik direkte ud i mindst måneders ledighed. Det er lidt færre end tidligere. Faldet er dog svagt, og andelen
Læs mereSværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene
Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har
Læs mereStor forskel på andelen af studerende med ikke-akademisk baggrund
Analysen er lavet i samarbejde med IDA, Ingeniørforeningen Stor forskel på andelen af studerende med ikke-akademisk baggrund Blandt studerende på tekniske og naturvidenskabelige lange videregående uddannelser
Læs mereStor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne
Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne AE har undersøgt udviklingen i ledigheden blandt nyuddannede akademikere. Tallene viser, at hver femte nyuddannet akademiker, der færdiggjorde
Læs mereByggeriet tager det største ansvar for praktikpladser
Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser AE har undersøgt, hvor gode virksomhederne er til at tage del i praktikpladsansvaret. I gennemsnit har næsten hver anden byggevirksomhed haft mindst
Læs mereMilliardpotentiale i skolepraktikken
Mere end 3.000 elever på erhvervsskolerne uden praktikplads Milliardpotentiale i skolepraktikken Flere tusinde unge står stadig uden mulighed for at færdiggøre deres uddannelse, fordi de ikke kan finde
Læs mereMange unge med handicap får ikke en ungdomsuddannelse
Mange unge med får ikke en ungdomsuddannelse Unge med et psykisk eller fysisk klarer sig markant dårligere i uddannelsessystemet sammenlignet med jævnaldrende unge. Således er unge med i væsentlig lavere
Læs mereKarakterkrav rammer erhvervsgymnasier
Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne
Læs mereHver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse
Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største
Læs mereIndvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere
Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte
Læs mereErhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere
Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse.
Læs mereMange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse
De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere
Læs mereDrenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav
Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav Et adgangskrav til de gymnasiale uddannelser på 7 fra folkeskolens afgangsprøver vil afskære mere end hver anden studerende med en gymnasial
Læs mereDrengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag
Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang
Læs mereFlere lærere uden uddannelse
Analysen viser, at 16, procent af de kommunalt ansatte i lærerstillinger i folkeskolen ikke har en læreruddannelse. Andelen af læreruddannede i lærerstillinger er faldet fra 89, procent til 83,8 procent
Læs mereFlere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse
Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse Antallet af unge kontanthjælpsmodtagere er siden januar 1 faldet med ca.. fuldtidspersoner. Flere af de unge kontanthjælpsmodtagere kommer sammenlignet
Læs merePendling blandt elektrikere
Faglærte, der er uddannet inden for strøm og elektronik, pendler i gennemsnit 29 kilometer mellem bopæl og arbejdssted. Det er 8 kilometer længere end danske lønmodtagere generelt. Analysen viser desuden,
Læs mereUddannelse går i arv fra forældre til børn
Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er
Læs mereHver 3. faglærte kan matche lønnen for bachelorer
Indkomster og uddannelse Hver 3. faglærte kan matche lønnen for bachelorer En videregående uddannelse slår normalt ud i en højere indkomst, men sådan er det ikke altid. En del faglærte tjener lige så godt
Læs mereFaglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark
Faglærte skaber de mest levedygtige i Danmark Virksomheder skabt af faglærte har højere overlevelse end skabt af akademikere i 7 ud af 8 brancher. Det er altså ikke kun i nogen brancher som for eksempel
Læs mereHver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden
Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.
Læs mereDanskerne kører længere for at komme på arbejde
Danskerne kører længere for at komme på arbejde Danske lønmodtagere pendler længere end tidligere for at komme på arbejde. I gennemsnit pendler danske lønmodtagere km. mellem hjemmet og arbejdspladsen.
Læs mereRisikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse
Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko
Læs mereFlere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed
Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed AE har undersøgt, hvilke lange videregående uddannelser unge vælger efter gymnasiet. Blandt 30-34-årige med indvandrer- eller
Læs mereEud-elevers alder ved tilgang* til grundforløb og hovedforløb i % 1% 84% 78% 99% 16% 18%
Fakta-ark vedr. aldersfordeling på erhvervsuddannelserne (eud) Dette faktaark præsenterer data vedr. elevernes alder, når de starter og gennemfører en erhvervsuddannelse. Tallene baserer sig på data vedr.
Læs mereMarkant fald i aktiveringen af dagpengemodtagere
Markant fald i aktiveringen af dagpengemodtagere Aktiveringen af dagpengemodtagere er faldet markant siden 212. Antallet af fuldtidsaktiverede er samlet set reduceret med omkring 75 procent. Tager man
Læs mereStort frafald er hæmskoen i dansk uddannelsespolitik
Stort frafald er hæmskoen i dansk uddannelsespolitik Hver 6. elev, der forlader folkeskolen, får ikke en ungdomsuddannelse, inden de bliver voksne, og det er på trods af, at 8 ud af 1 har påbegyndt mindst
Læs mereKrisen har endnu ikke sluppet sit tag i de nyuddannede
Hver 7. nyuddannet går direkte ud i mindst et halvt års ledighed Krisen har endnu ikke sluppet sit tag i de nyuddannede På trods af en generel stigende beskæftigelse på det danske arbejdsmarked, så går
Læs mereFrafald på erhvervsuddannelsernes grundforløb
Frafald på erhvervsuddannelsernes grundforløb 2013-2016 Et af målene med erhvervsuddannelsesreformen, der trådte i kraft i august 2015 er, at flere skal fuldføre erhvervsuddannelserne. I dette notat beskrives
Læs mereHistorisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte
Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Nyuddannedes overgang til arbejdsmarkedet er blevet mere vanskelig det seneste år. Hver syvende, der færdiggjorde en erhvervskompetencegivende uddannelse
Læs mereDe rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest
De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest Den rigeste del af befolkningen bruger håndværkerfradraget, også kaldet servicefradraget, mest. Mens hver fjerde blandt de 1 procent rigeste
Læs mereFlere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse
Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Mens størstedelen af de nyudklækkede studenter er i arbejde seks måneder efter, at de fik deres studentereksamen, er det kun knap hver fjerde,
Læs mereSociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse
Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.
Læs mereIndvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse
Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk
Læs mereEn større andel af eleverne på erhvervsuddannelserne får praktikplads efter grundforløbet
En større andel af eleverne på erhvervsuddannelserne får praktikplads efter grundforløbet Et af målene med erhvervsuddannelsesreformen, der trådte i kraft i august 2015, er, at flere skal fuldføre erhvervsuddannelserne.
Læs mereUddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge
De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens
Læs mereNotat. Frafald på erhvervsuddannelserne. Version: Fordeling:
Notat Vedrørende: Skrevet af: Version: Fordeling: Frafald på erhvervsuddannelserne CDA Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Et af
Læs mereHver anden lærling pendler efter læreplads
Hver anden lærling pendler efter læreplads AE har undersøgt, hvor mange lærlinge der flytter sig efter lærepladsen. Mere end hver anden lærling flytter over kommunegrænsen efter en læreplads, og det er
Læs mereLedighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien
Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,
Læs mereHVEM ER GF1 ELEVERNE?
HVEM ER GF1 ELEVERNE? Statistik 2014-2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 DET NYE GRUNDFORLØB... 2 1.2 FÆRRE ELEVER... 4 1.3 DRENGENE DOMINERER... 5 1.4 10. KLASSE TOPPER... 6 1.5 FÆRREST GF1-ELEVER I NORDJYLLAND...
Læs mereFremgang bør afspejle sig i de unges muligheder
Fremgang bør afspejle sig i de unges muligheder Det går godt på det danske arbejdsmarked. Beskæftigelsen stiger og ledigheden falder. Der er imidlertid stadig store grupper i Danmark, hvor fremgangen ikke
Læs mereKarakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver
Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Tusindvis af studerende på erhvervsakademierne og landets professionsuddannelser med en gymnasial uddannelse i bagagen, ville blive afskåret fra
Læs mereHalvdelen af den danske jobfremgang
Halvdelen af den danske jobfremgang er deltidsjob Fra starten af 13 har der været fremgang på det danske arbejdsmarked. Målt i hoveder er lønmodtagerbeskæftigelsen steget markant mere end opgjort i fuldtidspersoner.
Læs mereEffekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende
SU-systemet Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende På ungdomsuddannelserne bruges 3,7 mia.kr. årligt, hvoraf 1,5 mia. kr. udbetales til hjemmeboende studerende. Hvis man i øget grad indkomstgraduerede
Læs mereNyuddannede akademikere pendler gerne
Nyuddannede akademikere pendler gerne I 213 var den gennemsnitlige pendlingsafstand blandt nyuddannede akademikere på 24,6 kilometer. Sammenlignet med 28 har der været en stigning i den gennemsnitlige
Læs mereStor stigning i stillinger på mindre end 20 timer om ugen
Atypisk ansatte Stor stigning i stillinger på mindre end timer om ugen De sidste år er der kommet godt gang i det danske arbejdsmarked. Antallet af job er steget med ca. 1. de sidste fem år. Ud af de job
Læs mereDe unge falder fra erhvervsuddannelserne
De unge falder fra erhvervsuddannelserne i tusindvis På trods af regeringens målsætning om det modsatte, får færre og færre unge i dag en ungdomsuddannelse. Hovedårsagen til dette er især det store frafald.
Læs merenordjyder har mistet jobbet under krisen
33.500 nordjyder har mistet under krisen Den økonomiske krise har betydet markante jobtab i hele landet. Nogle landsdele er imidlertid blevet betydeligt hårdere ramt end andre. I løbet af krisens første
Læs mereUnge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde
Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en
Læs mereUndervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015
Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Dagens program: Foreløbige orientering om planer med DVH for erhvervsuddannelserne Nye statistiske
Læs mereOverklassens børn går i stigende grad i skole med ligesindede
Overklassens børn går i stigende grad i skole med ligesindede Der er stor forskel på sammensætningen af elever i de danske skoleklasser. For år siden gik et typisk fra overklassen i skoleklasse med 6 børn
Læs mere7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre
7 ud af 1 akademikere har længere uddannelse end deres forældre AE har undersøgt den familiemæssige uddannelsesbaggrund for alle nyuddannede akademikere. Analysen viser, at 73 procent af alle nyuddannede
Læs mereMassiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt
Ledighed blandt højtannede sætter spor Massiv dimittendledighed blandt højtannede koster samfundet dyrt Den store stigning i dimittendledigheden siden 2008 har betydet, at højtannede i titusindvis er gået
Læs mereUnder hver anden kommune har en videregående uddannelse
Under hver anden kommune har en videregående uddannelse Siden midten af 9 erne er der kommet færre kommuner, hvor det er muligt at læse en kort eller mellemlang videregående uddannelse. Faldet i antallet
Læs mereUfaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen
Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed
Læs mereDanmark bruger færre penge på uddannelse
Danmark bruger færre penge på uddannelse De seneste år er såvel antallet af studerende som udgifterne til uddannelse steget i mange OECD-lande. I Danmark er uddannelsesudgiften også steget lidt men det
Læs mereStore gevinster af at uddanne de tabte unge
Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier
Læs mereRekord få ledige kommer i job
Nye tal fra Beskæftigelsesministeriets Jobindsats.dk viser, at rekord få ledige kommer i job. Den seneste måling, der går frem til. kvartal 010 viser, at kun 9, procent af dem, der påbegyndte et ledighedsforløb,
Læs mereTilgang til og frafald på euv. Evaluering af erhvervsuddannelse for voksne (euv) Baggrundsrapport 1
Evaluering af erhvervsuddannelse for voksne (euv) Baggrundsrapport 1 INDHOLD 1 Indledning 4 2 5 2.1 Færre voksne starter på en erhvervsuddannelse 5 2.2 Færre voksne falder fra 11 Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mere