Uddannelses- og Forskningsudvalget FIV Alm.del Bilag 74 Offentligt
|
|
- Albert Mogensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forskningsudvalget FIV Alm.del Bilag 74 Offentligt Notat Til Forskningsudvalget Folketinget Den 1. december 2014 Orientering om udbud af efter- og videreuddannelse til grundskolens lærere Som opfølgning på Beslutningsforslag B1 vedrørende forskning og efteruddannelse i grundskolens fag fremsendes hermed afrapportering vedrørende det fremadrettede udbud af efter- og videreuddannelse til grundskolens lærere på professionshøjskoler og universiteter. Forskningsudvalget har desuden den 12. november 2014 modtaget en Kortlægning af grundskoleforskningen gennemført af Forum for koordination af uddannelsesforskning. Slotsholmsgade 10 Post Postboks København K Tel Fax Mail ufm@ufm.dk Web CVR-nr Ref.-nr. 14/ Optaget på kandidatuddannelserne på Institut for Uddannelse og Pædagogik (IUP), Aarhus Universitet Beslutningsforslag B1 vedr. forskning og efteruddannelse inden for grundskolens fag satte fokus på universiteternes - herunder særligt Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet (tidligere DPU) - varetagelse af videreuddannelse inden for grundskolens fag med henblik på at sikre et systematisk løft af lærernes kompetencer i grundskolens fag. Vedlagt beslutningsforslaget var en oversigt over optaget på kandidatuddannelserne på institut for uddannelse og pædagogik Kandidatuddannelser på IUP Nyere data for aktiviteten på master- og kandidatuddannelserne på Institut for Uddannelse og Pædagogik, IUP, Aarhus Universitet (tidl. DPU) fremgår af tabel 1. Det fremgår heraf, at der generelt er en stigning i optaget på de didaktiske kandidatuddannelser i perioden fra 2010 til Kandidatoptaget på didaktik i dansk og i matematik er steget fra 2012 til Pædagogisk psykologi samt pædagogisk sociologi har et forholdsvis højt optag, men sidste kolonne optagne med lærerbaggrund viser, at antallet af lærere på disse uddannelser er meget begrænset jf. tabel 1. Side 1/8
2 Tabel 1. Kandidatoptag, Institut for Uddannelse og Pædagogik Optagne med lærerbaggrund Didaktik (dansk), kandidat Didaktik (matematik), kandidat Didaktik (materiel kultur), kandidat Didaktik (musikpædagogik), kandidat Generel pædagogik, kandidat Lifelong Learning, kandidat * Anthropology of Education and Globalisation, master (kandidat) Pædagogisk antropologi, kandidat Pædagogisk filosofi, kandidat Pædagogisk psykologi, kandidat Pædagogisk sociologi, kandidat Uddannelsesvidenskab, kandidat I alt *Andel med lærerbaggrund ikke registreret. Kilde: Institut for Uddannelse og Pædagogik Der findes ligeledes kandidatuddannelser med relevans for lærere i folkeskolen på Aalborg Universitet, Københavns Universitet, Syddansk Universitet samt i begrænset omfang på Roskilde Universitet. Reduktion i optaget på generelle pædagogiske universitetsuddannelser har udmeldt en dimensionering til institutionerne, som er baseret på dimittendernes ledighed. Her har det vist sig, at der er behov for dimensionering af pædagogisk filosofi og pædagogisk antropologi på IUP på Aarhus Universitet. Institutionerne har fået store frihedsgrader til at flytte dele af dimensioneringen, hvis de vurderer, at det er nødvendigt for at sikre kvaliteten af deres udbud eller særlige regionale hensyn. Det er ministeriets forventning, at institutionerne vil bruges disse frihedsgrader, så det sikrer de bedst faglige miljøer og dermed de bedst mulige kandidater for arbejdsmarkedet. Den endelige dimensionering bliver derfor først fastlagt, efter institutionerne er kommet med deres indmeldinger 1. december Reduktioner i optaget på kandidatuddannelser som pædagogisk filosofi og pædagogisk antropologi kan øge sandsynligheden for, at institutionerne øger optaget på mere målrettede efteruddannelsesmuligheder, samt at lærerene søger optag på mere relevante tilbud, det kunne fx være på fagdidaktiske kandidatuddannelser eller kandidatuddannelser med fokus på IT i undervisningen, inklusion, klasseledelse eller andre af de temaer, der er sat fokus på med folkeskolereformen. Side 2/8
3 Prioritering og indsatsområder i folkeskolereformen Inden 2020 skal alle elever i folkeskolen undervises af lærere, som enten har undervisningskompetence fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via efteruddannelse mv. Målsætningen er skrevet ind i folkeskoleloven og gælder alle fag og alle klassetrin. Ved fuld kompetencedækning forstås, at 95 pct. af undervisningen i fagene varetages af lærere, som enten har undervisningskompetence (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Der er afsat i alt 1 milliard kroner i perioden til styrket efteruddannelse af lærere og pædagoger i folkeskolen. Pejlemærker for efteruddannelsen af lærere Den afsatte milliard til kompetenceudvikling skal først og fremmest anvendes til at sikre fuld kompetencedækning. Dermed er der fokus på uddannelse i undervisning i folkeskolens fag, der kan føre til erhvervelsen af undervisningskompetence (tidligere linjefagskompetence). Kommunerne skal anvende de afsatte midler til efteruddannelse af lærere under hensyntagen til de pejlemærker, som er blevet udarbejdet af Partsudvalget om efteruddannelse af lærere og pædagoger i folkeskolen. Partsudvalget bestod af repræsentanter fra KL, BUPL, Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen, FOA, Undervisningsministeriet og. Partsudvalget udarbejdede i november 2013 nedenstående pejlemærker til inspiration for den lokale udmøntning af midlerne. 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag. 2. Pædagogisk kompetenceudvikling med elevernes læring og trivsel i fokus. 3. Uddannelse af vejledere/ressourcepersoner. 4. Lav en kommunal kompetenceplan i en inddragende proces. 5. Følg op på skolernes kompetenceudvikling og undervisningskompetencedækning. 6. Arbejd systematisk med kompetenceudvikling. 7. Sæt fokus på medarbejdernes engagement i læringen. 8. Tilrettelæg kompetenceudviklingen, så den har størst mulig effekt på elevernes læring og trivsel. Pejlemærkerne har som det første et hovedfokus på efteruddannelse i folkeskolens fag. Herunder vil punkt 3 vedrørende uddannelse af ressourcepersoner styrke de faglige miljøer på skolerne gennem en øget og bedre anvendelse af vejledere/ressourcepersoner, der har specialistkompetencer inden for blandt andet matematik, læsning, specialpædagogik og dansk som andetsprog. Kommunernes udmøntning af efteruddannelsesindsatsen Regeringen og KL har i forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2014 aftalt, at efteruddannelsesmidlerne skal bruges til at understøtte en række prioriterede kompetencer for lærere og pædagoger i folkeskolen jf. kommuneaftalen for 2014, bilag 2 vedrørende fuld kompetencedækning. Af kommuneaftalen fremgår følgende indsatsområder i forhold til efteruddannelse af lærere og pædagoger i folkeskolen: Linjefagskompetence. Side 3/8
4 Understøttelse af øget inklusion. Klasseledelse. Løbende faglige opdatering. Specialistkompetencer inden for bl.a. læsning, matematik, specialpædagogik og dansk som andetsprog. Øvrige særlige indsatsområder som fx øget anvendelse af it i undervisningen. Aftalen understøtter således, at efteruddannelsesindsatsen udmøntes inden for folkeskolens fag, jf. linjefagskompetence, løbende faglig opdatering og specialistkompetencer. Indsatsområderne sætter fokus på de udfordringer, som kommuner og folkeskoler står overfor, når de skal leve op til kravene om fuld kompetencedækning og målsætningerne i den nye folkeskolereform. Efteruddannelse inden for grundskolens fag er det første punkt i såvel pejlemærkerne samt kompetencedækningen. Uddannelsesministeren og undervisningsministeren er i dialog med KL om, hvordan uddannelsesinstitutionerne under Uddannelses- og bedst kan imødekomme dette behov for efteruddannelse i forlængelse af Partsudvalgets anbefalinger og implementeringen af folkeskolereformen. Data for lærernes valg af efteruddannelse på universiteter og professionshøjskoler Lærernes valg af efteruddannelse fordeler sig samlet set på efteruddannelse på korte, mellemlange og lange videregående niveauer. Samlet set er antallet af lærere, der benytter sig af efter- og videreuddannelse forholdsvist stabilt fra skoleåret 2009/10 til 2011/12, men samtidig kan det konstateres, at der er sket en forskydning mod flere uddannelser på master- og kandidatniveau. Således steg optaget på master- og kandidatuddannelser med godt 240 studerende i perioden, mens optaget på diplom- og bacheloruddannelser faldt med knap 340 i perioden, jf. tabel 2. Tabel 2. Lærernes valg af efteruddannelse, antal læreruddannede kursister, 2009/ /12 Hovedområde Hovedgruppe 2009/ / /12 Efteruddannelse på kort videregående uddannelsesniveau (VEU) Antal kursister Efteruddannelse på mellemlange videregående uddannelser (VEU) Efteruddannelse på lange videregående uddannelser (VEU) Professionsbachelor Øvrige mellemlange videregående efterudd., herunder diplomudd Akademisk bachelor Udelte kandidatuddannelser Delte kandidatuddannelser Side 4/8
5 Master og øvrig åben uddannelse mv Total (VEU) Kilde: Undervisningsministeriets databank. Ser man isoleret på diplomuddannelserne, er det største optag af lærere inden for diplomuddannelserne i pædagogik samt diplomuddannelsen i ledelse, jf. tabel 3. Tabel 3. Diplomuddannelse, antal kursister med lærerbaggrund, 2011/12 Diplomuddannelser Antal kursister Almen uddannelse i sløjd 79 Dansk andetsprog for voksne 66 Familieterapi,diplomudd. 12 Journalistik,diplomudd. 10 Ledelse,diplomudd Praktiklærer til læreruddannelsen, diplomudd. 37 Pædagogik,diplomudd Social diplomudd. 16 Sundhedsfaglig,diplomudd. 23 erhvervsvejlederuddannelse 255 I alt Kilde: Undervisningsministeriets databank. Overblik over udbud af efteruddannelse på professionshøjskoler og universiteter Ministeriet har indhentet bidrag fra professionshøjskoler og universiteter om deres indsatser for efteruddannelse af lærere og pædagoger. Styrelsen for videregående uddannelser har ligeledes afholdt en møderunde med de største universiteter inden for grundskoleområdet, dvs. Syddansk Universitet, Aalborg Universitet, Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Roskilde Universitet samt et møde med professionshøjskolernes rektorer. Professionshøjskolerne har en primær rolle i opkvalificeringen af lærere i relation til undervisningskompetence og anden opkvalificering. Der er dog enkelte områder, hvor universiteterne kan bidrage. Universiteternes udbud Universiteterne udbyder følgende former for efteruddannelse af lærere: Bacheloruddannelser Kandidatuddannelser, herunder enkeltfag under åben uddannelse Masteruddannelser, herunder enkeltfag på master Andre tilbud, eksempelvis samlæsning med professionshøjskoler Antallet af udbud fremgår af tabel 4. Side 5/8
6 Tabel 4. Antallet af udbud af efteruddannelse til lærere ved universiteterne 2014 Bachelor Kandidat Master Andet AU KU 1 2 AAU 5 6 SDU 1 RUC - Kilde: Indmeldinger universiteterne til Universiteterne indgår ofte i samarbejde med professionshøjskoler eller kommuner om efteruddannelse af lærere. Fra universiteterne kan ligeledes fremhæves en række gode eksempler på samarbejde om konkrete efteruddannelsestilbud til lærere i forhold til grundskolens fag og folkeskolens udfordringer. Følgende eksempler fra universiteterne kan fremhæves: Aalborg Universitet arbejder med forskningsbaseret udvikling af skoler, dagtilbud og pædagogisk praksis. Samarbejdet vedrører problembaseret kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledere i henholdsvis Fredericia og Brønderslev Kommune. Ligeledes har Aalborg Universitet større kommunale samarbejder inden for inklusion i hhv. Greve og Vordingborg Projekterne har en størrelsesorden fra 0,5 til 5 mio. kr. Læringsløft 2020 er et konsortium, der består af Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet samt professionshøjskolerne Metropol, UCC og VIA. Der indgår ph.d.-uddannelse samt samarbejde med 13 folkeskoler i projektet. Konsortiet søger inden for dansk og matematik A.P. Møller fonden om midler til efter- og videreuddannelse af lærere. Københavns Universitet har et uddannelsessamarbejde med UCC vedrørende fransk sprog, kultur og litteratur på bachelorniveau. Syddansk Universitet har et samarbejde med UC Lillebælt og UC Syddanmark vedrørende etablering af et laboratorium for sammenhængende uddannelse og læring på det naturvidenskabelige område. Professionshøjskolernes udbud Professionshøjskolerne tilbyder følgende former for efteruddannelse: Undervisningsfag på læreruddannelsen som enkeltfag Korte kurser, herunder skræddersyede kurser rekvireret af kommuner Diplomuddannelser, herunder enkeltfag på diplomuddannelserne Andre tilbud, eksempelvis særligt tilrettelagt moduler til kommuner mv. Enkeltfag på læreruddannelsen, der udbydes som åben uddannelse, udbydes inden for alle folkeskolens fag. Fagene i læreruddannelsen udbydes i nogle tilfælde på en måde, hvor de er tilrettelagt, så de særskilt er målrettet erfarne lærere. Nogle professionshøjskoler tilbyder ligeledes enkeltfag som fjernundervisning eller som turboforløb, hvor faget gennemføres på kort tid. Endeligt tilbydes enkelte steder specialiseringsmoduler på læreruddannelsen. Korte kurser er ofte fagspecifikke kurser eller anden målrettet efteruddannelse. Udbud af korte kurser inkluderer ligeledes skræddersyede kurser, der rekvireres af kommuner. Udbuddet af korte kurser på professionshøjskolerne ligger på ca kurser årligt pr. professionshøjskole, to professionshøjskoler ligger dog lavere. Side 6/8
7 Det anslås, at omkring en tredjedel af kurserne er rekvirerede på de professionshøjskoler, hvor der er tradition for rekvirerede kurser. Professionshøjskolernes udbud af diplomuddannelse består dels i samlede diplomuddannelser, vejlederuddannelse (uddannelse til ressourceperson), f.eks. læsevejleder, matematikvejleder osv., som diplomuddannelsesfag, der kan tages som enkeltfag (eller en pakke af eksempelvis tre enkeltfag). Professionshøjskolerne udbyder mellem 15 og 100 diplommoduler årligt og op til 13 hele diplomuddannelser. Data for lærernes optag på diplomuddannelserne fremgår af tabel 3 ovenfor. Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter Universiteterne og professionshøjskolerne indgår i stigende omfang samarbejdsaftaler om udbud af efter- og videreuddannelse samt udførelse af forskning og udvikling på folkeskoleområdet, herunder ph.d.-uddannelse. Universiteterne og professionshøjskolerne indgår hver i tre til seks større aftaler med en anden institutionstype. Dog er der en professionshøjskole, der kun har to aftaler med aftagere og et universitet, der har en potentiel aftale. Aftalerne vedrører fagområder som naturfagsdidaktik, matematik, idræt, IKT, fremmedsprog, andetsprogslæring. Ligeledes kan aftalerne omhandle læring samt andre temaer i forlængelse af folkeskolereformen, herunder kompetenceudvikling, Undervisningsministeriets initiativ om Ny Nordisk Skole eller arbejde med fælles mål. Aftalerne er som hovedregel omdrejningspunkt for efteruddannelse af lærere, og der kan herudover indgå forskningsunderstøttelse af undervisningen samt ph.d.- projekter, som gennemføres i et samarbejde mellem en professionshøjskole og et universitet. Samarbejde med kommuner Alle institutioner har samarbejde med kommuner om særligt tilrettelagt efter- og videreuddannelse. Sammenligner man professionshøjskoler og universiteter, har professionshøjskolerne generelt flere kommunale samarbejder. Universiteterne har generelt hver op til 7 samarbejdsaftaler med kommuner, mens professionshøjskolerne hver har mellem 10 og 20 samarbejdsaftaler med kommuner. Der er på professionshøjskolerne en tydelig tendens til, at flere efteruddannelsestilbud skræddersyes til kommuners behov for opkvalificering/- undervisningskompetence eller til særlige kommunale indsatser f.eks. inden for naturfag, inklusion eller andre sammenhængende indsatsområder eller udviklingsprojekter. Professionshøjskolerne er i tæt dialog med kommuner og indgår i kommunale fora til drøftelse heraf. Monitorering af professionshøjskolernes efteruddannelse af lærere Med folkeskolereformens massive investering i lærernes kompetenceudvikling er der taget et meget væsentligt skridt for at understøtte et nødvendigt fagligt løft af folkeskolens lærere og elever. Side 7/8
8 og professionshøjskolerne har igangsat en løbende monitorering af de relevante dele af professionshøjskolernes efter- og videreuddannelsesudbud målrettet indfrielse af folkeskolereformen, herunder det igangværende målsatte kompetenceløft af lærere og pædagoger i folkeskolen. Der er således hensigten at indhente data, som omhandler Aktivitet på faglige kurser, herunder enkeltfag på læreruddannelsen, fagspecifikke kurser og diplomuddannelse Aftaler, som professionshøjskolerne indgår med kommuner og folkeskoler om målrettet efteruddannelse af lærere og pædagoger Oversigt over udbud for 2014/15 Cases, der beskriver (ikke tilskudsfinansierede) særligt tilrettelagte forløb Tendensen på efteruddannelsesområdet er, at aktiviteten på efteruddannelse i stigende grad sker på målrettede kurser, der er tilpasset behovene og udviklingsindsatsen i den enkelte kommune eller på den enkelte skole. Aktiviteten kan således ikke alene forventes at være på formelle uddannelsestilbud, men vil også i høj grad være på målrettede og skræddersyede tilbud til den enkelte kommune. Disse aftaler bidrager til et samlet fagligt løft på de involverede skoler. De indeholder kun i enkelte tilfælde formel opkvalificering, men vil skabe et koordineret og bredt funderet løft. Side 8/8
1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000
1. marts 2015 Kompetenceudviklingsplan for Læring i skolen Hedensted kommune 2014-2020 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Kompetenceudviklingsplan for Hedensted Kommune 2014 2020 Kompetenceudviklingsplanen
Læs mereKompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen
Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling
Læs mereKompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen
Notat Til Børne- og Undervisningsudvalget Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen 2014-2020 I det følgende beskrives Assens Kommunes kompetenceplan for arbejdet med kompetenceudvikling
Læs mereVurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration
Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Indhold 1. Baggrund og formål... 1 1.1. Undervisningskompetence eller kompetencer svarende hertil... 2 2. Nærmere om de
Læs mereUdkast til afslag på godkendelse
Aarhus Universitet au@au.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af ny uddannelse,
Læs mereKOMPETENCEUDVIKLINGSPLAN
FOLKESKOLEREFORMEN KOMPETENCEUDVIKLINGSPLAN 2014 2020 INDHOLD Indledning... 1 Baggrund... 2 Kompetenceudviklingsfokus og aktiviteter... 3 Principper... 3 Begrebsafklaring... 4 Organisering... 5 Anvendelse
Læs mereNotat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014
NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014 BUU godkendte på sit møde den 2.4.2014 en strategi for ansøgning om midler fra A P Møller Fonden og bad
Læs mereKompetenceudviklingsplan
Revideret December 2015 Kompetenceudviklingsplan for Læring i skolen Hedensted kommune 2014-2020 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Kompetenceudviklingsplan for Hedensted Kommune 2014 2020 Kompetenceudviklingsplanen
Læs mereArbejdsgruppens sammensætning: Birgit Svendsen, Else Thorup, Preben Huus, Jonna Uhre, Dorte Munck Jensen, Preben Hørsted, Dorte Wolfram
Arbejdsgruppe nr. 7 Tema: Styrket efteruddannelse af skolens medarbejdere Arbejdsgruppens sammensætning: Birgit Svendsen, Else Thorup, Preben Huus, Jonna Uhre, Dorte Munck Jensen, Preben Hørsted, Dorte
Læs mereKompetencedækning i folkeskolen (2014/2015) og anvendelse af statslige kompetencemidler
Maj 2015 Kompetencedækning i folkeskolen (2014/2015) og anvendelse af statslige kompetencemidler (2014) Et af de centrale elementer i folkeskolereformen er at opnå fuld kompetencedækning i undervisningen.
Læs mereDet gode samspil med kommunerne - de kritiske faktorer
Det gode samspil med kommunerne - de kritiske faktorer Professionshøjskolernes bidrag til at realisere pejle-mærkerne for kompetenceudviklingen i folkeskolen KLs konference 25.2.2014 om strategisk kompetenceudvikling
Læs mereKompetenceudviklingsplan for skoler i Struer Kommune
Kompetenceudviklingsplan for skoler i Struer Kommune TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Juli 2016 Baggrund Den 20. december 2013 vedtog Folketinget en reform af folkeskolen med tre overordnede mål om
Læs mereDe videregående uddannelser Institut for læring
De videregående uddannelser Institut for læring Baggrunden for videreuddannelserne Tager udgangspunkt i Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen Formålet er at forbinde teori og praksis
Læs mereRekruttering af lærere til naturfagene i Folkeskolen. Jens Oddershede, rektor Syddansk Universitet
Rekruttering af lærere til naturfagene i Folkeskolen Jens Oddershede, rektor Syddansk Universitet Læreruddannelsen og naturfag Problemstillinger For få studerende vælger naturfagene som linjefag. Svært
Læs mereForskning og uddannelser i grundskolens fag på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet
Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2013-14 B 1 Bilag 2 Offentligt AARHUS Notat Forskning og uddannelser i grundskolens fag på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus
Læs mereKompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune
Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets
Læs mereKOMPETENCEUDVIKLINGSPLAN
FOLKESKOLEREFORMEN KOMPETENCEUDVIKLINGSPLAN 2014 2020 INDHOLD Indledning... 1 Baggrund... 2 Kompetenceudviklingsfokus og aktiviteter... 3 Principper... 3 Begrebsafklaring... 4 Organisering... 5 Anvendelse
Læs mereBehov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet
VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave
Læs merePRÆKVALIFICERINGSFORLØB FOR LÆRINGSLØFT 2020 KONSORTIETS PH.D. ANSØGNINGER TIL RÅDET FOR UDDANNELSESFORSKNING
PRÆKVALIFICERINGSFORLØB FOR LÆRINGSLØFT 2020 KONSORTIETS PH.D. ANSØGNINGER TIL RÅDET FOR UDDANNELSESFORSKNING FORELØBIG BESKRIVELSE AF ANSØGNINGSFORLØBET FREM MOD ANSØGNINGSFRISTEN MAJ/JUNI 2019 Københavns
Læs mereUdvalget for Videnskab og Teknologi, Uddannelsesudvalget UVT alm. del - Bilag 118,UDU alm. del - Bilag 263 Offentligt
Udvalget for Videnskab og Teknologi, Uddannelsesudvalget UVT alm. del - Bilag 118,UDU alm. del - Bilag 263 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi
Læs mereVurdering af det pædagogiske personales kompetencer
Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer - Introduktion til samtale mellem skoleledelsen og medarbejderne Baggrund og formål med kompetencesamtalen mellem skoleledelsen og medarbejderen Med
Læs mereBudgetønske: Dygtige lærere. Sagsnr
Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETØNSKE Budgetønske: Dygtige lærere Baggrund Dygtige lærere er centrale for at hæve det faglige niveau i folkeskolen og skabe grundlaget for, at eleverne bliver kompetente
Læs mereRevidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20
Sag: 13-8191 Dok: 32766-15 Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)
Læs mereDen nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Læs mereRevideret december Kompetenceudviklingsplan. for Læring i Skolen. Hedensted Kommune Tofteskovvej Juelsminde T:
Revideret december 2016 Kompetenceudviklingsplan for Læring i Skolen Hedensted Kommune 2014-2020 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Kompetenceudviklingsplan for Hedensted Kommune 2014 2020 Kompetenceudviklingsplanen
Læs mereKommunal kompetenceplan med henblik på at nå målet om fuld kompetencedækning på folkeskoleområdet i 2020
Kommunal kompetenceplan med henblik på at nå målet om fuld kompetencedækning på folkeskoleområdet i 2020 Indledning Med Folkeskolereformen er der fastsat mål for, at alle elever trives og bliver så dygtige
Læs mereRevideret december Kompetenceudviklingsplan. for Læring i Skolen. Hedensted Kommune Tofteskovvej Juelsminde T:
Revideret december 2017 Kompetenceudviklingsplan for Læring i Skolen Hedensted Kommune 2014-2020 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Kompetenceudviklingsplan for Hedensted Kommune 2014 2020 Kompetenceudviklingsplanen
Læs mereKompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform
Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform Forord Formålet med en kompetenceudviklingsplan er at beskrive de mål og tiltag for kompetenceudvikling af det pædagogiske personale, der skal igangsættes
Læs mereHolddannelse i folkeskolens ældste klasser
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi
Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi for pædagogiske medarbejdere og ledere i skoleforvaltningen 2015-2017 Skoleforvaltningens vision og strategiske mål skaber retning for Skoleforvaltningens
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Udvalget for Videnskab og Teknologi 2010-11 UVT alm. del Bilag 104 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd fælles med videnskabsministeren - i Folketingets Uddannelsesudvalg.
Læs mereÅrsberetning it-vest 2003
Årsberetning it-vest 2003 I år 2003 blev der i regi af it-vest afviklet 21 forskellige it-uddannelser heraf 10 kandidatuddannelser, 1 diplom og 10 masteruddannelser. På disse uddannelser var der i alt
Læs mereUddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt
Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 20. januar 2016 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir
Læs merePejlemærker for kompetenceudviklingen i folkeskolen. Titel 1
Pejlemærker for kompetenceudviklingen i folkeskolen Titel 1 2 Pejlemærker for kompetenceudviklingen i folkeskolen Pejlemærker for kompetenceudviklingen i folkeskolen Pejlemærker for kompetenceudviklingen
Læs mereDrøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af kompetenceudvikling
Punkt 3. Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af kompetenceudvikling 2017-058284 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget orienteres og drøfter temaet og tilkendegiver i hvilket omfang handlemuligheder
Læs merePRÆKVALIFICERINGSFORLØB FOR LÆRINGSLØFT 2020 KONSORTIETS PH.D. ANSØGNINGER TIL RÅDET FOR UDDANNELSESFORSKNING
PRÆKVALIFICERINGSFORLØB FOR LÆRINGSLØFT 2020 KONSORTIETS PH.D. ANSØGNINGER TIL RÅDET FOR UDDANNELSESFORSKNING FORELØBIG BESKRIVELSE AF ANSØGNINGSFORLØBET FOR FORÅRET 2016 Til alle interesserede, Professionshøjskolerne
Læs mereNøgletal Placering Udvikling Tiltag Tema 1: Resultater Trivsel
Nøgletal for folkeskoleområdet 2016 Kommunernes Landsforening udarbejder udvalgte nøgletal for folkeskoleområdet. Første gang kommunerne fik tilsendt de centrale nøgletal var i december 2015. Nøgletallene
Læs mere1. Børnekataloget (kursuskatalog) 2. Diplomuddannelsen på børne- og ungeområdet 3. Masteruddannelsen i udsatte børn og unge (MBU)
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 102 Offentligt Bilag 1 1. Baggrund Børne- og Socialministeriet har bedt Socialstyrelsen bidrage til besvarelse af SOU
Læs mereUdkast til afslag på godkendelse
Aalborg Universitet aau@aau.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aalborg Universitets ansøgning om godkendelse af ny
Læs mereUdkast til afslag på godkendelse
Aalborg Universitet aau@aau.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aalborg Universitets ansøgning om godkendelse af ny
Læs mereSPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen
SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.
Læs mereNOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5
NOTAT 23. oktober 2013 Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 5 Arbejdsgruppe 5 Aftaler, arbejdstidsregler og kompetenceudvikling Kompetenceudviklingsstrategi Økonomi Opvækst- og Uddannelsesudvalget besluttede
Læs mereUdkast til afslag på godkendelse
Aalborg Universitet aau@aau.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aalborg Universitets ansøgning om godkendelse af ny
Læs mereAkkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk
Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens
Læs mereNotat. Til: Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016. Indhold
Notat Til: Fra: Notat til sagen: Anne Gaarde Fisker Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016 Ledelse & Udvikling Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk Indhold 1.0 Baggrund... 1
Læs mereADGANGSKRAV for Arbejdslivsstudier og Psykologi
ADGANGSKRAV for Arbejdslivsstudier og CAND.SOC. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk eller Samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse på RUC i Arbejdslivsstudier
Læs mereKommunale midler Varige 25,2 22,4* 20,3* Kommunale midler Tidsbegrænsede 15,4 7,8 3,1. Statslige midler Tidsbegrænsede** 18,5 8,6 8,6
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Fagligt Center NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget 21. marts 2018 ag 1: BUU temadrøftelse om kompetenceudvikling den 4. april 2018 1. Baggrund Med henblik
Læs mere15-01-2014. Kompetenceudviklingsplan 2014-2016
Kompetenceudviklingsplan 2014-2016 Mål (Lovforslaget): Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi i folkeskolen
Skanderborg Kommune Fagsekretariatet Børn og Unge Søndergade 27 8464 Galten Baggrund Kompetenceudviklingsstrategi i folkeskolen 2014-2020 Skolereformens overordnede mål sætter en klar retning og et højt
Læs mereBornholms Regionskommune Center for Skole, Kultur og Fritid Kompetenceudviklingsplan 2015 2020
Status 9. juli 2015 1. Undervisningsfag: a Dansk 1. 6. kl. b Matematik c Tysk d Engelsk e Fysik/kemi f Natur/teknologi g Geografi h Biologi i Musik j. Madkundskab Tema 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Q1
Læs mereAcadre 14/26219 April Kompetenceplan for folkeskolen i Svendborg Kommune frem mod 2020
Acadre 14/26219 April 2015 Kompetenceplan for folkeskolen i Svendborg Kommune frem mod 2020 Indhold INDLEDNING 3 KOMPETENCEPLANEN BLIVER TIL 4 BASELINE 5 ARBEJDSOMRÅDER 6 GENNEMFØRTE KOMPETENCEUDVIKLINGSFORLØB
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)
Fremsat den {FREMSAT} af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (Målretning af SVU
Læs mereRådgivningsgruppen har under sit arbejde særligt drøftet og prioriteret, at børn og unges naturvidenskabelige dannelse skal styrkes.
Rådgivningsgruppens anbefalinger til en naturvidenskabsstrategi Nedenstående dokument er rådgivningsgruppens anbefalinger til en naturvidenskabsstrategi. Baggrund Det fremgår af gymnasiereformen fra juni
Læs merePRÆKVALIFICERINGSFORLØB FOR LÆRINGSLØFT 2020 KONSORTIETS PH.D. ANSØGNINGER TIL RÅDET FOR UDDANNELSESFORSKNING
PRÆKVALIFICERINGSFORLØB FOR LÆRINGSLØFT 2020 KONSORTIETS PH.D. ANSØGNINGER TIL RÅDET FOR UDDANNELSESFORSKNING FORELØBIG BESKRIVELSE AF ANSØGNINGSFORLØBET FREM MOD ANSØGNINGSFRISTEN PRIMO JUNI 2017 Til
Læs mereNOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Læs mereKompetenceudvikling og professionsudvikling. Temadrøftelse i BUU den
Kompetenceudvikling og professionsudvikling Temadrøftelse i BUU den 28.5.2014 1 Agenda Prioritering af kompetenceudviklingen på folkeskoleområdet. Økonomi og budget 2015 Strategisk professions- og kompetenceudvikling
Læs mereOmprioriteringsbidrag på de videregående uddannelser
Side 1 af 6 Omprioriteringsbidrag på de videregående uddannelser FAKTAARK OM UDDANNELSESBESPARELSER DECEMBER 218 Side 2 af 6 Indholdsfortegnelse 1. Omprioriteringsbidrag på de videregående uddannelser...
Læs mereFremtidens Naturfaglige Lærere
Efteruddannelse som bidrag til netværksudvikling blandt naturfagslærere i en kommune Tanker og erfaringer fra SDU s Masteruddannelse i Naturfagsundervisning Claus Michelsen, Syddansk Universitet Institutleder,
Læs mereADGANGSKRAV for Arbejdslivsstudier og Kommunikation
ADGANGSKRAV for Arbejdslivsstudier og Kommunikation CAND.SOC. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk eller Samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse på RUC i
Læs mereAarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse
Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Ministeren for uddannelse og forskning har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af et
Læs mereDagsorden. Dagsordenspunkter. Mødedato: Tirsdag den 21. september Starttidspunkt: Kl. 15:00. Sluttidspunkt: Kl. 17:00
Dagsorden Mødedato: Tirsdag den 21. september 2010 Starttidspunkt: Kl. 15:00 Sluttidspunkt: Kl. 17:00 Mødested: Mødelokale: University College Sjælland Slagelsevej 7, 4180 Sorø Mødelokale 2. sal Journalnummer:
Læs mereKompetenceløft i Undervisningsfag
Kompetenceløft i Undervisningsfag Studieordning 2016-2017 Del 1: Almene bestemmelser (VIA) Studieordning for Kompetenceløft i Undervisningsfag er underlagt den studieordning, der aktuelt er gældende for
Læs mereOpprioritering af naturfagsdidaktisk forskning
Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 226 Offentligt Opprioritering af naturfagsdidaktisk forskning I baggrundsrapporten fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen om uddannelsesforskning
Læs mereDer er for få studerende, der vælger naturfagene som linjefag på læreruddannelsen hvad kan professionshøjskolerne gøre?
Side 1 22-08-2013 Der er for få studerende, der vælger naturfagene som linjefag på læreruddannelsen hvad kan professionshøjskolerne gøre? Erik Knudsen, formand for Danske professionshøjskoler Få vælger
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform
Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform Kontorchef Jesper Bøjer Jensen Videnskontoret Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 1 Baggrund og forberedelse Reformens elementer
Læs mereUddybende materiale til DMKL s dagsorden til møde i Kulturministeriet den 12. marts 2015
Uddybende materiale til DMKL s dagsorden til møde i Kulturministeriet den 12. marts 2015 1) Videregående musikuddannelser Musik- og kulturskolerne har stor interesse i videregående musikuddannelser, der
Læs mereKompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) Lovforslag nr. L 98 Folketinget 2013-14
Lovforslag nr. L 98 Folketinget 2013-14 Fremsat den 11. december 2013 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om statens
Læs mereADGANGSKRAV for Psykologi og Arbejdslivsstudier
ADGANGSKRAV for og Arbejdslivsstudier CAND.MAG. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk bacheloruddannelse på RUC i og Arbejdslivsstudier, har du retskrav på
Læs mereSTIPENDIER I UDDANNELSESFORSKNING Rapport for tre års uddelinger 2011, 2012 og 2013
STIPENDIER I UDDANNELSESFORSKNING Rapport for tre års uddelinger 2011, 2012 og 2013 Ph.d. rådet for uddannelsesforskning Indhold Konsortier og institutioner... 2 Projekttemaer og -titler... 4 Forskningsmetode...
Læs mereProjektbeskrivelse. Baggrund og formål
Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen
Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen
Læs mereAlle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereGuide til vurdering af undervisningskompetence 1
Guide til vurdering af undervisningskompetence 1 Baggrund og formål Med folkeskolereformen er det besluttet, at lærere skal have undervisningskompetence i de fag, de underviser i (tidligere linjefagskompetence
Læs mereFakta til Politiken Skoleliv om læreruddannelsen
Fakta til Politiken Skoleliv om læreruddannelsen Indhold 1. Professionshøjskolerne uddanner lærere til hele landet...2 2. Byer med læreruddannelsesudbud i 2008 og i 2017...3 2.1 Uddannelsesstationer...4
Læs mere1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)
1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) Læreren er den faktor i skolesystemet, der har størst indflydelse på elevens læring, herunder de faglige resultater. Det gælder
Læs mereInstitutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser
Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk
Læs mereKommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger
Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:
Læs mereAkademikere beskæftiget i den private sektor
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 UFU Alm.del Bilag 86 t TIL FOLKETINGETS UDVALG FOR FORSKNING OG UDDANNELSE 20. april 2017 MZ Akademikere beskæftiget i den private sektor Indledning Der er udsigt
Læs mereADGANGSKRAV for Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier og Psykologi
ADGANGSKRAV for Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier og Psykologi CAND.SAN. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk, Humanistisk-teknologisk, Naturvidenskabelig
Læs mereADGANGSKRAV for Filosofi & Videnskabsteori og Psykologi
ADGANGSKRAV for Filosofi & Videnskabsteori og Psykologi CAND.MAG. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk bacheloruddannelse på RUC i Filosofi & Videnskabsteori
Læs mereNotat. Justeringer i modellen til øget brug af dimensionering på de videregående
Notat Justeringer i modellen til øget brug af dimensionering på de videregående uddannelser Initiativet om øget brug af dimensionering på de videregående uddannelser indgik i regeringens vækstudspil Danmark
Læs mereKOMPETENCESTRATEGI 2015-2017
Børn og Unge Februar 2015 KOMPETENCESTRATEGI 2015-2017 for ledere, pædagogisk personale og konsulenter inden for Børn og Unge 1.1 Indledning og baggrund Med reformen af folkeskolen er der skabt politisk
Læs mereFFL 14 besparelser på SVU
13-0186 - BORA - 10.09.2013 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 FFL 14 besparelser på SVU Den varslede beskæring af SVU vil få alvorlige konsekvenser for kompetenceudvikling blandt
Læs mereKORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING
INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene
Læs mereUddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del endeligt svar på spørgsmål 110 Offentligt
Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del endeligt svar på spørgsmål 110 Offentligt Notat Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 14. december 2014 Bilag til svar på FIV alm del spørgsmål
Læs mereUddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 157 Offentligt
Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 157 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 27. marts 2015 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir
Læs mere3,94 4 3,42 3,29. uddannelsesinstitution. Kunstneriske. Martime
Notat Nyuddannedes vurdering af uddannelsernes relevans s- og Forskningsministeriet har bedt dimittender fra ordinære videregående uddannelser, der færdiggør deres uddannelse i perioden 1. oktober 2012
Læs mereUdvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt
Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Redegørelse for ikke optagne ansøgere
Læs mereADGANGSKRAV for Kemi og Matematik
ADGANGSKRAV for Kemi og Matematik ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Naturvidenskabeligbacheloruddannelse på RUC i Kemi og Matematik, har du retskrav på at blive optaget
Læs mereOverskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013
Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske universiteter, Efterårssemestret 2013 Forskning og Analyse Kortlægning - efteråret 2013 Maj 2014 Executive Summary Følgende kortlægningsanalyse fra
Læs mereDanmarks Lærerforening i Tårnby og Dragør ønsker med dette skriv at oplyse om de udfordringer, vi oplever i Tårnby Kommune.
Kommunalvalg 2017 Valgmøde om folkeskolen tirsdag den 14. november kl. 19.00 21.00 Festsalen Korsvejen Skole. Paneldebat med: Allan Andersen (A), Ingelise Andersen (B), Carsten Fuhr (C), Paw Karlslund
Læs mereAkkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design
Akkrediteringsrapport Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Uddannelsen omhandler it s betydning for læring. Den studerende vil opnå viden om didaktiske teorier og viden om, hvordan man opbygger
Læs mereUdvikling af den lokale kompetenceplan
Udvikling af den lokale kompetenceplan Strategisk kompetenceudvikling af folkeskolens medarbejdere 25. Februar 2014, Nyborg Strand Indhold Odense Kommune Ved udviklingschef Lene Nygaard og konsulent Lene
Læs mereKompetencedækningen i folkeskolen 2017/18 er steget med 1,6 procentpoint
Kompetencedækningen i folkeskolen 2017/18 er steget med 1,6 procentpoint Målsætninger for kompetencedækningen i folkeskolen er et politisk omdrejningspunkt ambitionen er, at 95 procent af alle timer i
Læs mereFlerårig handleplan for uddannelse og udvikling af arbejdskraftressourcer på uddannelsesområdet
Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Flerårig handleplan for uddannelse og udvikling af arbejdskraftressourcer på
Læs mereKvalitet i dansk og matematik. Invitation til deltagelse i forskningsprojekt
Kvalitet i dansk og matematik Invitation til deltagelse i forskningsprojekt Om projektet Kvalitet i dansk og matematik (KiDM) er et nyt stort forskningsprojekt, som vil afprøve, om en undersøgende didaktisk
Læs mereUdkast til afslag på godkendelse
Roskilde Universitet ruc@ruc.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Roskilde Universitets ansøgning om godkendelse af
Læs mereHøjere specialpædagogisk uddannelse i andre lande
Højere specialpædagogisk uddannelse i andre lande Niels Egelund, professor i specialpædagogik, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning, Aarhus Universitet 1 Den specialpædagogiske
Læs mere