Tillæg til MILJØGODKENDELSE

Transkript

1 Løgumkloster Fjernvarme Søndermarksvej Løgumkloster Miljø og Natur Sagsbehandler: Hanne Larsen Direkte tlf.: Mail: HAL@toender.dk Sags id.: P Ks: CJo 8. december 2014 Tillæg til MILJØGODKENDELSE Tillæg til miljøgodkendelse til etablering og drift af Løgumkloster Fjernvarmes Solvarmeanlæg, Dravedvej, 6240 Løgumkloster, matrikel nr.: 862 og 2226a, Løgumkloster ejerlav. TØNDER KOMMUNE Kongevej Tønder Tlf Mail: toender@toender.dk Åbningstider: Mandag-tirsdag kl Torsdag kl Fredag kl Onsdag LUKKET, dog åbent i Jobcenter Tønder kl Telefontider: Mandag-onsdag kl Torsdag kl Fredag kl. 9-13

2 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Miljøgodkendelse 3 Vilkår 3 Miljøteknisk beskrivelse 5 Vurderinger og begrundelse 9 Aktoversigt 11 Klagevejledning 11 Indledning Resumé Løgumkloster Fjernvarme ønsker større uafhængighed af fossile brændsler og større andel vedvarende energi. Derfor planlægger virksomheden at etablere et solvarmeanlæg. Disse anlæg opføres på den modsatte side af Dravedvej i forhold til fjernvarmeværket på Søndermarksvej. Løgumkloster Fjernvarme vil etablere ca m² centralt solvarmeanlæg til varmeproduktion til Løgumkloster fjernvarmes fjernvarmenet. Projektet omfatter opstilling af 1098 solvarmepaneler med tilhørende rørinstallationer mv. Tønder Kommune har den 19. juni 2014 meddelt miljøgodkendelse til etablering og drift kedelcentral samt revurdering af eksisterende godkendelse for Løgumkloster Fjernvarmes anlæg på Søndermarksvej 3, 6240 Løgumkloster. Det overordnede, samlede projekt (etablering af solvarmepaneler, ny kedel og absorptionsvarmepumpe samt øvrige ændringer) er beskrevet i denne godkendelse. Vi vurderer med baggrund i oplysningerne i afgørelsens forudsætninger i den miljøtekniske beskrivelse for solvarmeanlægget, at de fastsatte vilkår kan overholdes under drift. Baggrund Løgumkloster Fjernvarmes Solvarmeanlæg er ikke i sig selv godkendelsespligtig. Vi har vurderet, at anlægget er en biaktivitet til Løgumkloster Fjernvarmeanlæg, da solvarmeanlægget er teknisk og forureningsmæssigt forbundet til fjernvarmeanlægget, jf. anlægsdefinitionen i godkendelsesbekendtgørelsens 1 2, nr. 6 og 3, stk. 3 og 4. Derfor godkendes solvarmeanlægget efter miljøbeskyttelseslovens 2 33 og ikke efter 19. Baggrunden for denne afgørelse er at Løgumkloster Fjervarme har søgt om miljøgodkendelse til etablering og drift af solvarmeanlæg til varmeproduktion til fjernvarmenettet. Dette tillæg til Løgumkloster Fjernvarmes miljøgodkendelse af 19. juni 2014 giver mulighed for at etablere og drive et solvarmeanlæg. Da der er tale om en tillægsgodkendelse, skal afgørelsen ses i sammenhæng med gældende godkendelser og tilladelser for Løgumkloster Fjervarme. Vilkårene i denne tillægsgodkendelse skal ses i sammenhæng med vilkårene stillet i forbindelse med Løgumkloster Fjernvarmes godkendelse. Generelle vilkår for fjernvarmeanlægget er også gældende for solvarmeanlægget. I nærværende godkendelse er der vilkår for opsamlingstankene (glycoltankene), som står på Løgumkloster Fjernvarmes område på Søndermarksvej 3, men som er knyttet til aktiviteterne på solvarmeanlægget. Gældende miljøgodkendelser og tilladelser 1 Bekendtgørelse nr. 669 af 18. juni 2014 om godkendelse af listevirksomhed 2 Lovbekendtgørelse nr af 26. juni 2010, miljøbeskyttelsesloven med senere ændringer Side 2 af 11

3 Løgumkloster Fjernvarme har en miljøgodkendelse fra 19. juni 2014 til etablering og drift af kedelcentral samt revurdering af miljøgodkendelse til fortsat drift af Løgumkloster Fjernvarme a.m.b.a. på matr. nr., 2190, 1996 og 1468 Løgumkloster ejerlav, Søndermarksvej 3, 6240 Løgumkloster. Tilladelse fra 7. august 2014 til at begynde bygge- og anlægsarbejdet inden der er meddelt miljøgodkendelse. Retsbeskyttelse og revurdering Retsbeskyttelsesperioden for miljøgodkendelsen udløber 8 år efter denne afgørelse er meddelt. Hvis miljøgodkendelsen påklages, løber retsbeskyttelsen 8 år fra klagemyndighedens har meddelt en afgørelse. Miljøgodkendelse Tønder Kommune meddeler miljøgodkendelse efter Miljøbeskyttelseslovens 33, stk. 1 til etablering og drift af Løgumkloster Fjernvarmes Solvarmeanlæg. Godkendelsen omfatter kun de miljømæssige forhold, som er defineret i miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 og godkendelsesbekendtgørelsen. Vi meddeler tilladelse til, at Løgumkloster Fjernvarmes solvarmeanlæg bliver etableret og drevet, som det er omtalt i beskrivelsen, og som det i øvrigt fremgår af sagens akter på følgende vilkår: Vilkår Generelt 1. Godkendelsen til etablering og drift af Løgumkloster Fjernvarmes Solvarmeanlæg bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 2 år efter offentliggørelsen. 2. En kopi af godkendelsen skal til enhver tid være tilgængelig på virksomheden for de personer, der har ansvaret for virksomhedens indretning og drift. 3. Virksomheden skal meddele Tønder Kommune hvornår driften af solvarmeanlægget startes, tilsvarende skal en eventuel stop af driften skal også meddeles. Indretning og drift 4. Anlægget skal etableres og drives med de materialer og de sikkerhedsforanstaltninger, der er beskrevet i ansøgningen, dog med de ændringer og tilføjelser der fremgår af vilkårene i denne godkendelse. 5. Solvarmeanlægget skal være tæt. Anlægget skal være forsynet med et trykovervågningssystem samt alarm og en sikkerhedsordning, der i tilfælde af faldende tryk i rørene giver alarm. Ved alarm skal anlægget stoppe og anlægget må ikke automatisk kunne starte igen. 6. Alarmerne skal være tilsluttet automatisk overvågning, der straks skal kunne alarmere værkets personale. 7. Som solvarmevæske skal der anvendes vand og de i ansøgningen angivne propylenglycol produkter. Datablade for eventuelle nye væsker skal sendes til godkendelse hos Miljø og Natur inden de tages i brug. 8. Rørføringen skal trykprøves inden ibrugtagning. Installationen trykprøves ved idriftsættelse med 1,43 gange sikkerhedsventilens afgangstryk. Tilsynsmyn- Side 3 af 11

4 digheden skal orienteres om resultatet af trykprøvningen inden ibrugtagning. 9. Glycoltankene (opsamlingstankene) skal være egnet til opbevaring af propylenglycol. De skal stå på tæt belægning og være sikret mod påkørsel. Der skal være en opkant (tankgård), som kan indeholde minimum den mængde væske, som er i tankene under normal drift (5 m 3 ). Tankene skal have overfyldningsalarm. Egenkontrol 10. Anlægget skal holdes i en sådan vedligeholdelsesstand, at der ikke findes en åbenbar, nærliggende risiko for, at der kan ske forurening af jord og grundvand, herunder må der ikke være væsentlige synlige tæringer af rørsystemet. 11. Anlægget skal kontrolleres mindst en gang om året af en sagkyndig indenfor området, specielt med hensyn til trykovervågningssystem, alarm og sikkerhedsanordnings funktion og anlæggets tæthed. 12. Alarmerne skal funktionsafprøves mindst en gang årligt. 13. Der skal føres en journal over dato og årsag for alarmer, resultater af tæringsundersøgelser, driftsforstyrrelser, -uheld og lignende. Journalen skal gemmes i 5 år til visning på tilsyn. Driftsforstyrrelser 14. Hvis der sker lækage på anlægget skal Miljø og Natur straks orienteres om spildet af solvarmevæske. 15. Virksomheden skal i tilfælde af driftsuheld med væsentlige konsekvenser for omgivelserne straks anmelde uheldet til amarmcentralen på tlf. nr Hvis der sker spild af solvarmevæske skal der begrænses mest muligt. Der skal straks iværksættes foranstaltninger til opsamling af der spildte solvarmevæske i form af afgravning af forurenet jord. Jord forurenet med solvarmevæske skal afleveres til godkendt modtager. 17. Udover ovennævnte straks orientering skal virksomheden inden 14 dage skriftligt indberette uheldet til Miljø og Natur. Sammen med indberetningen skal der sendes en redegørelse for uheldet, en beskrivelse af eventuelle virkninger på miljøet og tiltag, der skal træffes for fremover at undgå lignende uheld. Virksomhedens ophør 18. Ved sløjfning af anlægget, skal ledninger og tank tømmes for væske og gennemskylles med vand, og derefter aflukkes. Hvis ledningerne er uegnede til fremtidig brug, skal de frakobles, således at fremtidig tilslutning ikke kan lade sig gøre. 19. Hvis anlægget eller dele af anlægget tages varigt ud af drift, skal nedgravede rør, slanger og tank fjernes. 20. Ved ophør af driften skal virksomheden træffe de nødvendige tiltag for at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage i tilfredsstillende tilstand. En redegørelse for disse tiltag skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder før driften ophører. 21. Affald skal bortskaffes på virksomhedens regning og efter tilsynsmyndighedens anvisninger. Produktionsudstyr, råvarer og hjælpestoffer, der kan udgøre en miljømæssig risiko, skal fjernes. Side 4 af 11

5 Generelle oplysninger Virksomhedens affald skal håndteres og bortskaffes i overensstemmelse de til enhver tid gældende regler herfor og i overensstemmelse med Tønder Kommunes regulativ for erhvervsaffald 3. Virksomheden må ikke ændres bygningsmæssigt eller driftsmæssigt på en måde, som indebærer forøget forurening, før udvidelsen eller ændringen er vurderet og hvis nødvendigt godkendt af kommunen efter miljøbeskyttelseslovens 33. VVM-procedure Der er truffet afgørelse om, at Løgumkloster Fjernvarmes Solvarmeanlæg er VVM-pligtigt. Der er sådan gennemført en VVM-proces, hvor der er udarbejdet en VVM-redegørelse samt et kommeplantillæg med tilhørende retningslinjer for anlægget. Der er den 1. juni 2014 meddelt VVM-tilladelse til at opføre etape 1 af solvarmeanlægget. I VVM-redegørelsen er redegjort for konsekvenserne af at etablere solvarmeanlægget og for påvirkningen af miljøet i bred forstand herunder grundvand, overfladevand, jord, landskab, natur. Vurderingerne i miljøgodkendelsen er foretaget i overensstemmelse med VVM-redegørelsen, og de fastsatte vilkår er baseret på kommuneplantillæggets retningslinjer. Miljøteknisk beskrivelse Ansøger og ejerforhold Løgumkloster Fjernvarme a.m.b.a., Søndermarksvej 3, 6240 Løgumkloster. Matrikelnumre: 1468,1996 og 2190, alle Løgumkloster CVR-nummer: P-nummer: Selve solvarmeanlægget etableres nær værket, men på den østsiden af Dravedvej, og omfatter følgende matrikler: nr. 862 og 2226a, alle ejerlav Løgumkloster. Den miljøtekniske beskrivelse, som Rambøll har indsendt på vegne af Løgumkloster Fjernvarme a.m.b.a. er udarbejdet på grundlag af afsnit 2 i bilag 5 til den tidligere godkendelsesbekendtgørelse: Ansøgningskrav ved ansøgning. Nedenstående miljøtekniske beskrivelse er overvejende udarbejdet på baggrund af det indsendte materiale. Etablering Det forventes at etableringen bliver afsluttet i foråret Indretning og drift Solvarmeanlægget Løgumkloster Fjernvarme vil etablere ca m² centralt solvarmeanlæg til varmeproduktion til Løgumkloster Fjernvarmes fjernvarmenet. Projektet omfatter opstilling af 1098 solvarmepaneler med tilhørende rørinstallationer mv. Hvert solvarmepanel udgør 13,6 m² eller 15,8 m 2 med ramme, alt efter fabrikat, der opstilles 2 fabrikater, og er opstillet på 4 punktfundamenter. Solpanelerne opstilles i rækker af op til 17 stk. på nedrammede stålpæle direkte i den afrettede jordoverflade. Solfangernes overflade be- 3 Side 5 af 11

6 står af en sort absorberplade med væskefyldte rør bag en glasoverflade, som opvarmes af solenergi. De enkelte rækker af solpaneler serieforbindes med fleksible forbindelsesslanger og tilsluttes til et fælles fremløbs/returrør i hver ende af rækkerne. I hver ende af rækkerne er der monteret ventiler før tilslutning til fremløb/retur, således hver enkelt række kan tages ud af drift. Endvidere anvendes disse ventiler til udluftning af anlægget i forbindelse med idriftsætning, samt til indregulering af væskemængden over panelrækkerne, således der opnås en ensartet afgangs-temperatur over de enkelte rækker. Det vil ved hjælp af ovenstående afspærringsmuligheder være muligt at tage en eller flere rækker ud af drift, aftappe solfangervæsken og demontere panelerne i forbindelse med service. Hele installationen trykprøves ved idriftsættelsen ved 1,43 gange sikkerhedsventilens afgangstryk og anlægget skal selvfølgelig være helt tæt ved denne prøvning. Frem-/returrør føres i jorden som standard præisolerede fjernvarmerør med en opstander i hver ende af panelrækkerne. Fra opstanderen til solpanelrækkerne føres et fleksibelt rør beskyttet med en strømpe i rustfrit stål. I de præisolerede rør ligger en alarmtråd der ved lækage af solvarmevæske fra rørene, eller udefra kommende vand giver alarm til værket. Al drift, aftapning og påfyldning af anlægget under normal drift sker på værket. Opstilling af solvarmepaneler og rørføring i jord til/fra solvarmeanlægget er vist på tegning VX.1.02 og VX.2.11 i ansøgningen. Vekslerbygning ved værket På den modsatte side af Dravedvej i vekslerbygningen føres hovedledningen ind og varmen overføres via en varmeveksler fra solvarmevæsken til fjernvarmevand. Fra veksleren tilkobles til den eksisterende fjernvarmeinstallation og akkumuleringstank, hvorfra varmen pumpes ud til forbrugerne. I solfeltet anvendes der en solvarmevæske med propylenglykol til frostsikring af anlægget, ca. 50 m 3. Væsken består af 30 % frostvæske og 70 % vand. Se vedlagte datablad fra Clariant og Tyforop som er behandlet i VVM. På primærsiden (glykolsiden) af veksleren er anlægget tryksat med ca. 0,5 bar i statisk tryk. Dette opretholdes af ekspansionsbeholdere pos. 180 på vedlagte PI-diagram tegning VX Væsken pumpes fra værket ud til solvarmefeltet via en hastighedsreguleret pumpe som er styret efter den aktuelle solindstråling. Al styring og regulering af solvarmeanlægget integreres i værkets eksisterende styring. På sekundærsiden af varmeveksleren tilkobles værkets eksisterende rørinstallation og akkumuleringstank som vist på PI-diagram VX Når solvarmeanlægget producerer ledes varmen ind i akkumuleringstankene eller direkte til nettet i forhold til den afgivne temperatur fra solvarmeanlægget. Derved anvendes varmen fra solvarmeanlægget i samdrift med værkets eksisterende kedler og motorer således der opnås størst mulig effektivitet på anlægget i forhold til den aktuelle driftssituation. Opsamlingstanke Til solvarmeanlægget hører opsamlingstanke til at opsamle væsken i tilfælde af en kogning. 50 m 3 og 5 m 3. Tankene anvendes desuden til midlertidig oplagring af væsken ved opstart af anlægget og reparationer. Tankene står tæt ved anlægget og vil indgå i den del, der dagligt tilses. Tankene er placeret på værket vest for Dravedvej, men der er stillet vilkår for indretning og drift af disse i nærværende miljøgodkendelse. Den største tank kan i alt indeholde 50 m 3 væske. Tanken bruges til at opsamle væsken i tilfælde af en kogning. Tanken anvendes desuden til midlertidig oplagring af væsken ved opstart af anlægget og reparationer. Under normal drift vil væsken befinde sig i anlægget og tanken vil stå med maksimalt 5 m 3 solvarmevæske. Opsamlingstanken er en almindelige enkelt vægget ståltank, der opstilles ved siden af teknikbygningen. Til det lille solvarmeanlæg (2000 m 2 forsøgs/referenceanlæg, som bliver en del af det store solvarmeanlæg) bliver der opstillet en tilsvarende 5 m 3 opsamlingstank indendørs. Side 6 af 11

7 Tankene vil indgå i den del af anlægget, der dagligt tilses. Tankene er forsynet med elektronisk niveaumåler, som er tilsluttet værkets SRO-anlæg, som giver alarm, hvis væskestanden ændrer sig. Til- og frakørselsforhold Vejadgang sker via Dravedvej. Når anlægget er i drift, vil der alene være trafik til solvarmeanlægget i forbindelse med inspektioner, opsyn med evt. får på arealet, eller besøgende. Støjen fra anlæggets drift er meget begrænset (f.eks. pumper og reguleringsudsyr). Disse installationer findes i teknikbygningen, hvilket medfører betydelig støjdæmpning. Forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger Sikkerhedsforanstaltninger i solvarmeanlægget Sikkerhedsforanstaltningerne mod lækage på et solvarmeanlæg til fjernvarmesystemer består af følgende: - Løbende trykovervågning af anlægget - Løbende overvågning af fugtighed i isoleringslaget i præisolerede fjernvarmerør i jord - Løbende inspektion af anlægget Utilsigtet trykstigning solvarmeanlægget koger Trykket på solvarmeanlæggets glykolkreds overvåges kontinuerligt således der gives alarm, og nødvendig aktion i tilfælde af trykfald i systemet. I tilfælde af der ikke aftages varme fra anlægget, ved svigtende pumpe eller lagerkapacitet (nødstilfælde) og der er høj solindstråling, vil solvarmeanlægget opbygge tryk i rørsystemet hvilket vil resultere i at sikkerhedsventilerne pos / vil lette. På systemenerne sidder 2 ventiler som letter ved hhv. 4 og 4,5 bar. Solvarmevæsken vil derefter ledes til opsamlingstanken. Når anlægget er klar til drift igen pumpes væsken tilbage på anlægget. Under den daglige drift tømmes opsamlingstanken pos 380 /2180 til lavest mulige væskestand. Opsamlingstankene på hhv. 50 m 3 og 7 m 3 er designet til at kunne indeholde mængden fra frem-løbsledningen eller returledningen, samt hele væskemængden fra solpanelerne. Det vil teoretisk være muligt at frem- eller returledning samt solpanelerne tømmes, hvis der skal repareres en lækage på frem- eller returledning til feltet. Det er ikke sandsynligt at al væsken skal pumpes i tanken samtidigt. Væsken på sekundærsiden af veksleren fortsætter med at være behandlet fjernvarmevand som på det eksisterende anlæg. Utilsigtet trykfald lækage på solvarmekredsen Beskrivelse af arbejdsrutine ved lækage på solvarmekredsen 1. Mindre lækage Trykket i glykolkredsen overvåges kontinuerligt. Hvis der sker en mindre lækage på et panel eller en slange falder trykket langsomt i anlægget. Der gives "B" alarm til vagthavende for faldende (lavt) tryk på anlægget. Vagthavende stopper anlægget og afspærrer ekspansionssystemet. Herefter kan det fejlramte panel/ slange findes. Der afspærres i begge ender af rækken, og væsken kan tappes af den fejl-ramte række i transportabel beholder. Forurenet jord fjernes hurtigt. Herefter kan det øvrige anlæg sættes i drift igen. Tønder kommune orienteres efter en evt. lækage. Det fejlramte panel tages ud af drift og resten af rækken påfyldes væske igen, imens reparation pågår. 2. Stor lækage Ved pludseligt stort trykfald i systemet (slangebrud) giver anlægget "A" alarm til vagthavende for faldende (lavt) tryk og anlægget stopper automatisk. Dette bevirker at cirkulationspumpen stoppes. Vagthavende afspærrer hovedventiler på værket ud til feltet, og lækagen kan herefter findes. Herefter kan det fejlramte panel/ slange findes. Der afspærres i begge ender af rækken, og væsken kan tappes af den fejlramte række i transportabel beholder. Forurenet jord fjernes hurtigt. Herefter kan det øvrige anlæg sættes i drift igen. Tønder kommune orienteres efter en evt. lækage. Det fejlramte panel tages ud af drift og resten af rækken fyldes med væske, mens reparationen sker. 3. Lækage på fjernvarmerør i jord De præisolerede fjernvarmerør som nedgraves i jorden til at forbinde rækkerne med hinanden og vekslerstationen, består af et medierør af stål med svejste samlinger omsluttet af et isoleringslag med Side 7 af 11

8 alarmtråde til fugtovervågning indbygget, samt en udvendig plastkappe som samles med svejste muffer. Både medierør og svejsemuffer trykprøves så de er helt tætte. Solvarmevæsken er dermed i praksis sikret med et dobbeltrør, hvor fugtovervågning vil give alarm hvis der er lækage på medierøret så solvarmevæske kommer ud i isoleringen, men plast-kappen vil da stadig kunne holde på væsken. Omvendt vil fugtovervågning også give alarm hvis plastkappen beskadiges og jordfugt trænger ind i isoleringen. På frem- og returledning til/fra solvarmefeltet er der etableret alarmtråde i isoleringen imellem kappe og rør. Ved lækage på stålrør eller rørkappe giver alarmtråden via en alarmboks signal til styringen om fejl på rørsystemet. Ved hjælp af måling på alarmtråden kan afstanden til fejlpunktet bestemmes, og reparationen på rørstrækningen kan gennemføres ved et planlagt og kontrolleret driftsstop. Varmeværkets alarm- og vagtsystem På varmeværket er der etableret følgende alarmovervågning: Fjernvarmeværket er normalt bemandet man-tors og fre Uden for normal arbejdstid skiftes de ansatte til at have vagt. I weekenderne, er der rundering mindst 1 gang om dagen. Hvis der forekommer en alarm tilkaldes vagten med en sms med alarm tekst. Hvis den vagthavendes telefon er udenfor dækning eller ikke besvares, videreføres opkaldet til vagtens afløser. Opkaldet kører i ring blandt værkets personale indtil det bliver besvaret. Værkets tekniske personale indgår i en rullende vagtordning. Der er altid en bagvagt, som vagthavende kan tilkalde til krævende opgaver. Kritiske alarmer medfører at anlægget selv stopper og lukker ned i sikker position, mens mindre kritiske alarmer medfører tilkald, hvor fejlen skal rettes indenfor et tidsrum. - Alarm "A" medfører et umiddelbart stop af anlægget med en fortsat kontrol over de væsentlige sikkerhedsfunktioner på anlægget (såkaldt hårdt stop). - Alarm "B" medfører at anlægget bliver stoppet og sat i sikker venteposition (såkaldt blødt stop). Inspektion og vedligehold I forbindelse med driften af anlægget runderes veksler og pumpeinstallation dagligt og der kontrolleres manuelt for fejl og tryk. Marken med solpanelerne inspiceres ugentligt. Ekspansionsbeholdere pos. 180/2181 kontrolleres for funktion 1 gang pr. måned. Sikkerhedsfunktioner på anlægget (B alarm ved faldende tryk, A alarm og pumpestop ved lavt tryk) afprøves 1 gang hvert halve år. Der gennemføres planlagt vedligehold på pumper, veksler og frekvensomformere iht. leverandørens forskrifter. Solindstrålingen på anlægget måles på 2 separate pyranometre, som afgiver alarm ved for stor afvigelse, disse inspiceres for tilsmudsning en gang om måneden. Opsamlingstankene pos. 380/2180 inspiceres visuelt af godkendt kontrolinstans hvert 5.år. BAT Der er standardvilkår for listepunkt G 201, men ikke direkte relateret til solvarmeanlæg. Der vurderes ikke at være relevante BREF-dokumenter for solvarmeanlæg, idet der dog kan findes inspiration i det tværgående BREF-dokument om emissioner fra oplagring, herunder design, inspektioner, overvågning og konstruktioner. Den primære miljøfare er forbundet med risikoen for lækager, der resulterer i, at der kan strømme væske fra anlægget til jord, grundvand eller overfladevand. Der er tale om et professionelt anlæg, med en meget høj grad af sikkerhed mod udslip og med en række barrierer der sikrer, at risikoen for udslip er minimal. Det vurderes, at der er en række foranstaltninger, der via anlæggets indretning og drift giver en meget høj grad af sikkerhed, og at anlæggets dermed lever op til BAT. Forslag til vilkår og egenkontrol Virksomheden har selv har foreslået nogle vilkår, som er indsat suppleret med yderligere vilkår. Side 8 af 11

9 Vurderinger og begrundelse Vurdering efter habitatdirektivet. Tønder Kommune har vurderet det ansøgte solvarmeanlæg i forhold til habitatbekendtgørelsen 4. Der er i VVM-redegørelsen redegjort for, hvilke habitatområder, der kan blive påvirket af emissioner fra virksomheden, ligesom det er vurderet, om Bilag IV-arter kan blive påvirket af aktiviteten. Der henvises til afsnit 6.5. Sammenfattende vurdering Projektområdet omfatter ikke naturområder, potentielle naturområder, 3-registrerede områder eller Natura 2000-områder. De nærmeste Natura 2000-områder ligger ca. 1 km vest for området (Brede Å) og ca. 2 km syd for området (Kongens Mose og Draved Skov). Det vurderes heller ikke at være risiko for at eventuelle udslip af solfangervæske kan påvirke disse områder, hvorved det vurderes at være en ubetydelig miljøkonsekvens. Det vurderes at være en lille påvirkningsgrad for bilag IV-arter, herunder løgfrø og spidssnudet frø, hvorved der samlet vurderes at være en mindre miljøkonsekvens. Placering/fysisk planlægning Tønder Kommune har som VVM-myndighed for solvarmeanlægget gennemført en VVM-proces, hvor der er udarbejdet kommuneplantillæg og en VVM-redegørelse for det anmeldte projekt Løgumkloster Fjernvarmes solvarmeanlæg. Kommuneplanretningslinjerne omfatter således de overordnede rammer for Løgumkloster Fjernvarmes solvarmeanlæg. Det forudsættes, at den konkrete miljøgodkendelse af anlægget udarbejdes i overensstemmelse med de forudsætninger der er lagt til grund i VVM redegørelsen. Det sikres gennem vilkår i miljøgodkendelsen, at aktiviteterne forgår i overensstemmelse med VVM-redegørelsens forudsætninger og de kommuneplanretningslinjer, der er relevant på det pågældende anlæg. Solvarmeanlægget bliver omfattet af kommuneplantillæg nr til Kommuneplan og lokalplan nr Planerne er udarbejdet for at skabe det planmæssige grundlag for etablering af anlægget. Vejadgangen til projektområdet skal ske fra Stationsvej og Dravedvej som går gennem området. Der må etableres interne veje til intern betjening af projektområdet. Solvarmeanlæggets nærmeste omgivelser er Løgumkloster Fjernvarme mod vest, boligområde mod nord og marker/skov mod øst og syd. Nærmeste boligområde ligger lige på den anden side af Stationsvej. Hensynet til omgivelserne Med den valgte udformning og drift vil Løgumkloster Fjernvarmes solvarmeanlæg efter vores vurdering ikke give anledning til miljømæssige problemer i omgivelserne Forebyggelse om begrænsning af forurening Risiko for jord- og grundvandsforurening er de væsentligste miljømæssige belastninger, som solvarmeanlægget kan give anledning til. Jord- og grundvandsforurening Vi vurderer, at hvis anlægget etableres med de materialer og sikkerhedsforanstaltninger der er beskrevet i ansøgningen og overholder afgørelsens vilkår er der taget tilstrækkeligt sikring af at jord og grundvand ikke forurenes eller udsættes for unødig fare for forurening. 4 Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter nr. 408 af 1. maj 2007 Side 9 af 11

10 I VVM redegørelsen er der lavet en risikovurdering for eventuelt udslip af solvarmevæske fra anlægget. Ved etablering af solvarmeanlægget etableres der følgende tekniske foranstaltninger til beskyttelse af grundvandet: - Væsken transporteres i et lukket system i en frem og retur rørledning imellem solfangerfeltet og de enkelte paneler. - Evt. lækage detekteres ved en alarmtråd, der er indbygget i frem og retur rørledninger. - Anlægget bestykkes med overvågning af både lavt tryk (rørbrud) og højt tryk (kogning). I tilfælde af overkogning eller reparation på anlægget ledes væsken via en overtryksventil til en opbevaringstank. - Glykoltank placeres i en tankgård. Tankgården skal kunne tilbageholde den mængde væske, som er i tanken under normal drift (5 m 3 ). Tankgårdene skal være forsynet med en ventil til udledning af regnvand. Ventilen skal normalt være lukket og må kun åbnes, når der udledes uforurenet regnvand. Inden hver udledning af regnvand skal det sikres, at der ikke er spildt glykol i tankgården. Det vurderes, at anlæggets tekniske indretning giver en høj sikkerhed mod udslip af væske samt et effektivt system, hvis uheldet er ude. Tanke For opsamlingstanken har vi fraveget normalt gældende standardvilkår om: at beholdere med kemikalier, råstoffer, hjælpestoffer mm. skal placeres under tag og beskyttet mod vejrlig på en oplagsplads med tæt belægning uden afløb. Oplagspladsen skal være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afledning til jord, grundvand, overfladevand og kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder el. lign., der opbevares. Det er vurderet, at etablering af et opsamlingsvolumen svarende til den mængde (5 m 3 ), der normalt er i tanken, er tilstrækkeligt. Dette understøttes af det meget begrænsede tidsrum i løbet af anlæggets levetid, hvor der reelt vil være mere end de ca. 5 m 3 i tanken og de barrierer og sikkerhedsforanstaltninger, der forebygger utætheder i tanken. Tankene er ikke er oplagstanke, men udgør et buffervolumen til midlertidig og altså meget sjældent forekommende opbevaring af solvarmevæske. Standardvilkåret går på almindelige oplag af råvarer, hjælpestoffer og affald. Der skal være proportionalitet med tiden, hvor anlægget er fyldt med mere end 5 m 3. Ansøger oplyser, at det kun vil være ca. en uge ud af 30 år. Derfor accepterer vi en opsamlingskapacitet svarende til 5 m 3. Tankene er placeret i et område, hvor der ikke er mulighed for at færdes med køretøjer, hvorfor risikoen for tankbrud på grund af en påkørsel ikke er til stede. Tankene indgår i den del af anlægget, der dagligt tilses og er forsynet med elektronisk niveaumåler, som er tilsluttet værkets SRO-anlæg, som giver alarm, hvis væskestanden ændrer sig. Et brud på tankene er i sig selv en hændelse med meget lav sandsynlighed. Bedst tilgængelige teknik Vi vurderer, at det af virksomhedens miljøtekniske beskrivelse fremgår, at virksomheden har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedst tilgængelige teknik. Virksomhedens bemærkninger Virksomhedens har haft udkast til afgørelsen i høring og har ikke sendt bemærkninger eller indsigelser. Sammenfatning Efter en konkret vurdering er det vores sammenfattende opfattelse, at etablering og drift af Løgumkloster Fjernvarmes solvarmeanlæg på grund af dets art og størrelse og de aktiviteter som iværksættes for at undgå forurening ikke forventes at påføre omgivelserne forurening, som er uforenelig med omgivelsernes sårbarhed og kvalitet Side 10 af 11

11 Andre bemærkninger Tønder Kommune er tilsynsførende myndighed efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 9 og kontrollerer at de meddelte vilkår overholdes. Aktoversigt Dato Type 4. juli 2014 Ansøgning om miljøgodkendelse 28. juli 2014 Ansøgning om at begynde bygge- og anlægsarbejdet inden der er meddelt miljøgodkendelse 7. august 2014 Tilladelse til at begynde bygge- og anlægsarbejdet inden der er meddelt miljøgodkendelse 28. oktober 2014 Udkast til tillæg til miljøgodkendelse Klagevejledning Du kan klage over afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet. En klage skal være skriftlig og kan sendes til Tønder Kommune, der sender den til Natur- og Miljøklagenævnet. Du kan også selv indsende klagen digitalt til Natur- og Miljøklagenævnet via deres klageportal, se Klagen skal være modtaget senest den 6. januar 2015 ved kontortidsophør. Klageberettiget er enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, samt de i Miljøbeskyttelsesloven nævnte klageberettigede organisationer m.v., i det omfang, de er klageberettigede i den konkrete sag. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af en klage, at du indbetaler et gebyr på 500 kr. til Natur- og Miljøklagenævnet. Natur- og Miljøklagenævnet sender en opkrævning på gebyret, når de har modtaget klagen. Behandlingen af klagen begynder når gebyret er modtaget. Betaler du ikke gebyret på den anviste måde og inden for den fastsatte frist på 14 dage, vil din klage blive afvist fra behandling. Godkendelsen kan udnyttes fra det tidspunkt den er meddelt. Det er dog på eget ansvar, fordi Natur og Miljøklagenævnet kan ændre eller ophæve en godkendelse, der bliver klaget over. Du kan også anlægge civilretssag mod kommunens afgørelse ved domstolene indenfor 6 måneder efter at afgørelsen er truffet. Side 11 af 11