Fagligt grundlag og pædagogisk læreplan for Dagtilbud Højvangen 2015

Transkript

1 Fagligt grundlag og pædagogisk læreplan for Dagtilbud Højvangen 2015 I dette grundlag er dagtilbudsloven, Skanderborg kommunes politik om den bedste start på livet, principper fastlagt i bestyrelsen og kontraktmålet om læringsmiljøer indarbejdet. Dagtilbud Højvangens vision er: At skabe et dagtilbud, hvor alle børn bliver så dygtige som de kan, hvor fokus er på udvikling, læring og trivsel. I Skanderborg Kommune vil vi: Skabe dagtilbud der er i overensstemmelse med moderne børnefamiliers livsvilkår Have en god sammenhæng mellem børnenes forskellige fællesskaber i hjemmet og dagtilbud Inddrage forældrene som en aktiv ressource Have forventninger om, at forældrene engagerer sig konstruktivt i børnenes hverdag uden for hjemmet Styrke kommunikationskanalerne mellem dagtilbud og familie Hvad siger loven Dagtilbudsloven stiller krav om, at alle dagtilbud, offentlige såvel som private, skal udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. En læreplan, der giver rum for leg, læring og udvikling og som tager højde for børnegruppens sammensætning. Læreplanen skal beskrive dagtilbuddets mål for børns læring inden for følgende seks temaer: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer 1

2 Sproglige kompetencer Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Læreplanen skal endvidere tage højde for Relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes i forhold til arbejdet med inklusion og børn i udsatte positioner. Herunder hvordan der tages højde for børnegruppens forskellighed. Børnemiljø Det er et krav i dagtilbudsloven, at børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, der fremmer deres trivsel, sundhed, læring og udvikling. Børnemiljøarbejdet skal: Ses som en del af og integreres i det pædagogiske arbejde, hvor det er relevant. Vurderes i et børneperspektiv med hensyntagen til børnenes alder og modenhed. Vores politikere formulerer det som: Vi vil have fokus på de fysiske rammers betydning for børns velvære og udvikling Understøtte en dagligdag præget af mangfoldighed og kreativitet Sikre at dagtilbuddenes fysiske rammer bliver en ramme for konstruktive og forpligtigende fællesskaber Integrere kunst og kultur i det pædagogiske arbejde med henblik på at styrke kreativiteten, identitetsdannelsen og børns alsidige udvikling Fokus i Skanderborg Kommune: Den bedste start på livet I Skanderborg vil vi have et alsidigt tilbud til de 0-6 årige, der tager udgangspunkt i det enkelte barns udvikling en udviklingsfokuseret pædagogisk praksis Have tilbud hvor barnets trivsel, udvikling og læring er i fokus Have professionelle med høj faglighed, der møder børnene med nærvær og autencitet og som evner at organisere det pædagogiske arbejde Have tilbud hvor de pædagogiske læreplaner er i centrum for den pædagogiske praksis og i dialogen med forældrene Have tilbud der understøtter børns sproglige udvikling og tilstræbe, at andelen af skolestartere, der ikke har behov for særlige sprogstøttende foranstaltninger, stiger 2

3 Styrke anvendelse og integration af digitale medier og læringsmidler i den pædagogiske praksis Medvirke til at børn udvikler sig til robuste individer, som tager stilling til livet og dets udfordringer Sikre at børn mødes af omgivelserne med respekt og empati og lærer at indgå i forpligtigende fællesskaber, hvor der er respekt for andre Have professionelle voksne der fremstår som tydelige og troværdige rollemodeller, som viser personlighed Understøtte at børn gives mulighed for at vælge sunde livsvaner sikre at der er fokus på kost og bevægelse Skabe rammer der understøtter livsglæde og livskvalitet Sprog Skanderborg kommune har et særligt fokus på børns sproglige udvikling. Vi vil sikre At børn i dagtilbud har optimal mulighed for at udvikle et nuanceret ord kendskab som forudsætning for læring. At pædagoger og lærere samarbejder omkring sammenhæng i børnenes liv At alle pædagoger opnår grundlæggende viden om, hvordan sproglige og skriftsproglige kompetencer udvikles, og dermed tager medansvar for børnenes sproglige og skriftsproglige udvikling i samarbejde med forældrene. I Dagtilbud Højvangen arbejdes der med børns sproglige udvikling ud fra den grundholdning, at børn, hvis de støttes deri, kan udvikle deres sprog i alle hverdagens forskellige rutiner. I gennem fastlagte aktiviteter, ved målrettethed og systematik -dette kalder vi for et sprogpædagogisk læringsmiljø. I forbindelse med arbejdet i tosprogs task force, er der lavet en Milepælsplan for arbejdet i Dagtilbud Højvangen. Inklusion Vores politikere siger om inklusion: Betragte mangfoldighed og forskellighed som en styrke Arbejde med inklusion og rummelighed som en fælles opgave Tilbyde den nødvendige og tilstrækkelige specialindsats for udsatte børn i almenmiljøet Styrke medarbejdernes viden om arbejdet med inklusion Supplere de traditionelle fagligheder i dagtilbuddene med eksempelvis socialfaglige kompetencer Inklusion er et fagligt perspektiv i bestræbelserne på at skabe et inkluderende lærings- og udviklingsmiljø, hvor alle mennesker har ret til at være aktive deltagere. Alle er født inde og fokusområdet i inklusion er fællesskabet. At der skabes rammer for differentierede fællesskaber i hverdagen, hvor det enkelte barn kan bidrage og deltage aktivt. Det sociale samspil er ikke kun befordrende, men en forudsætning for udvikling og læring. At arbejde inkluderende er et grundlæggende menneskesyn ikke en metode. Som et led i inklusionen har Dagtilbuddets bestyrelse besluttet et princip om, at der ikke er yderligere betaling i dagtilbuddet. Det vil sige at alle arrangementer m.m. der har det mindste med dagtilbuddet at gøre er gratis. Intet barn i dagtilbud Højvangen skal komme i klemme fordi noget koster penge, stort som 3

4 småt. Det betyder også, at vi ikke hænger tilbud om sprts aktiviteter m.m. der koster penge på vores opslagstavler rundt i husene. Forskningen( Bent Madsen, Bjørk Kjær mfl.) siger om fællesskabets betydning for børns udvikling og trivsel Fællesskaber har stor betydning for børns trivsel, udvikling og læring. Selvværd og læringslyst kommer af at deltage, bidrage og øve indflydelse i fællesskaber. Børn lærer, når de deltager i sociale sammenhænge, inddrages i fælles aktiviteter, bidrager i fællesskabet og opnår indflydelse på det, der er en del af deres livsbetingelser og udviklingsmuligheder. Derfor er det vigtigt, at have øje for barnets / børnegruppens motivation og engagement som afgørende faktorer for læringen. De voksne skal derfor være opmærksomme på barnets interesser og ressourcer samt det sociale samspil og læringsmiljøet i dagtilbuddet. Dokumentation og evaluering Af loven fremgår det, at lederen er ansvarlig for at: Udarbejde og offentliggøre den pædagogiske læreplan. Den pædagogiske læreplan evalueres minimum hvert andet år. Der arbejdes løbende med at udvikle gode og brugbare evalueringsredskaber. Hver dagtilbud arbejder lokalt med meningsfyldte evalueringsværktøjer, der understøtter fagligheden og læringssynet. Pædagogisk tilgang Inklusion Fra moderne læringsteori ved vi, at deltagelse i leg, samvær og aktiviteter er afgørende for udvikling og læring. Med fokus på barnets ressourcer og handlekompetencer, og ved vejledt deltagelse, vil vi sikre at der i den pædagogiske praksis skabes muligheder og fjernes barrierer for børns deltagelse i fællesskaber, herunder leg, samvær og aktiviteter. Mange pædagoger har i løbet af taget uddannelse i inklusion. I 2014 har alle medhjælpere været på 3 ugers uddannelse i inklusion. De fagprofessionelle er rollemodeller for børnene. De fagprofessionelle har kompetencer, så de kan give børnene udfordringer afstemt til deres alderstrin og handlekompetencer. Vi tilstræber, at alle organiserer sig, så hver enkelt bruger sin faglighed og sikrer trivsel og udviklings/læringsforløb for børnene. Ressource syn Den seneste dagtilbudsforskning, og den nyeste udviklingspsykologi viser et gennemgående resultat. Det er grundlæggende for børns udvikling af en positiv identitet med selvværd og selvtillid samt udvikling af empati og forståelse for andre, at de mødes med et ressource syn. Det betyder, at de professionelle voksne der er omkring barnet, møder barnet anerkendende og arbejder bevidst på, at møde barnet på dets hensigter. At de professionelle er opmærksomme på konteksten, og kommunikationen med og om de enkelte børn. At vi gennem historiefortællingen er med til at skabe virkeligheden. 4

5 Børns relationer Fra Bente Jensens forskning ved vi, at en pædagogisk praksis med fokus på barnets ressourcer og potentialer er det, der skal til for at gøre en forskel. Fra Pernille Hvid, Bent Madsen m.f. ved vi, at det vigtigste set fra et børneperspektiv handler om, at føle sig som en del af fællesskabet. Derfor er det vigtigt, at det pædagogiske personale skaber rammer for børnenes relationer i differentierede fællesskaber. Legen som læringsrum Vi har stor respekt for, at legen er barnets dominerende virksomhed. Den pædagogiske opgave i forhold til børns leg handler især om at værne om børns muligheder og betingelser for at lege, tilbyde inspiration og støtte når der er brug for det, og være bevidste om, at tilbyde et inspirerende og udfordrende fysisk, psykisk og æstetisk legemiljø, såvel inde som ude.. Samarbejdet med forældrene Nyere forskning (sir. Edward Melhuish) viser at forældrene har en signifikant betydning for børns læring. Vi vægter derfor samarbejdet med forældrene højt, og vi inddrager dem som aktive for, og accept af, at alle børn er noget særligt, og at vi alle har et ansvar for fællesskabets børn. Forældrebestyrelsen i Højvangen har igangsat forsøg med mentor ordning i forhold til familier der for første gang stifter bekendtskab med dansk kultur. Kommunen 3,0 begynder at slå igennem. Vi har i flere huse aktive støtteforeninger, vi har bedsteforældre der kommer og laver aktiviteter, og i det hele taget mange forældre der tager et stort ansvar i dagligdagen. Sammenhæng i barnets liv Alle børn skal opleve en faglig og kvalitativ kontinuitet og sammenhæng i de kommunale tilbud, fra sundhedsplejen til dagtilbud og skole. I et samarbejde sikrer sammenhæng for børnene. I arbejdet omkring Tosprogs taskforce har vi i samarbejde med skolen og SFO lavet en handle og milepælsplan, og vi har i november 2014 lavet konkrete aftaler for den gode overgang og samarbejdet mellem skole og dagtilbud. Der er nedsat en gruppe af pædagoger på tværs af børnehaver, skole og SFO. Arbejdet med børn i udsatte positioner Pædagogikken skal styrke resiliens hos børn i udsatte positioner gennem de lærerprocesser, som barnet tilbydes i dagtilbud. Kapaciteten til at håndtere modgang og svære situationer kan læres i samspil mellem børn og ansvarlige voksne. Her læres både konkrete færdigheder og kompetencer til at kunne problemløse gennem fælles læring. Børn udvikler resiliens, når de tilbydes en tillidsfuld kontakt til en eller flere voksne, får mulighed for at lære at løse problemer og deltage aktivt i aktiviteter sammen med andre samt bekræftes i, at de kan noget, som værdsættes af andre. Sistema m.m. er en naturlig del af dette arbejde, også når det handler om børn med to sprog. Selvhjulpethed. Bestyrelsen har vedtaget et princip om, at børnene skal gøre så meget som overhovedet muligt selv. Vi skal gøre op med vanerne og inddrage børnene meget mere, ud fra en viden om, at hver gang vi gør noget for et barn som barnet selv kunne have gjort, så fratager vi barnet en succesoplevelse.. Vi skal lade børnene selv bære tasken, dække bordet, hælde vandet op eller kravle op på gyngen. Ved at sætte fokus på børnenes selvhjulpenthed og inddrage dem i de praktiske daglige gøremål og rutiner, styrkes børnenes motorisk udvikling. Vi giver dem mulighed for at øve sig og mestre, og vi passer samtidig på os selv, ved at skabe gode vaner, og samtidig forebygges slidtage og arbejdsskader hos personalet. 5

6 Arbejdsmiljøgruppen laver i starten af 2015 en fælles vejledning til inspiration for alle. Mad og Måltider Alle har en holdning til mad og måltider. I Dagtilbud Højvangen har vi forskellige tilbud. Indtil august 2017 har vi produktion af mad i Skovtroldene, i alle andre huse er der madpakker. Bestyrelsen har vedtaget et princip om, at børnene spiser deres madpakke i den rækkefølge de har lyst til. Hvis vi vurderer, at et barn får for lidt mad med gods i, tager vi en snak med forældrene om indholdet. Som personale skal vi ikke lægge vores egne holdninger ned over børnenes madpakker, vi må stole på, at det der er med i madpakken, er med for at blive spist og rækkefølgen den spises i, er den rækkefølge barnet vælger! Læringssyn Læring kan defineres som en proces, der resulterer i adfærds-, holdnings- eller værdiændring i et menneske. (Hermansen 1996). Dvs. børn har lært noget, når de kan noget, de ikke kunne tidligere, når de har fået ny viden, eller når de har fået flere handlemuligheder, og kan forstå deres verden på nye måder. Vi vil i Højvangen gerne have et dynamisk læringssyn der bærer præg af at læring kan foregå på mange måder. Fx gennem leg, gennem selv at erfare, gennem oplevelser, ved tilfældigheder, gennem samtale med andre, gennem deltagelse i det almindelige hverdagsliv og gennem at modtage læring fra en voksen der helt klart har et mål, det har en systematik og en viden om, hvad den ønskede læring ved barnet er. Forudsætningen for at der kan foregå læring er, at barnet trives. Alle pædagoger har i 2014 deltaget i foredrag af James Nottingham. Gennem det har vi fået bevidsthed om, hvor vigtig det er at have fokus på om børn lærer. Det vigtige er ikke selve målet, men den udvikling og progression der sker for barnet. Vi er blevet opmærksomme på, hvor vigtigt det er at få fortalt barnet, hvad det er vi forventer det skal lære, så barnet ved hvad der er på spil, og der igennem kan få glæden ved at kunne.. James Nottingham opfordrede os alle til at være opmærksomme på, at vi selv er en af de allervigtigste rollemodeller hver dag, når det drejer sig om motivation. Børn efterligner deres omgivelser. Hvis de voksne viser, at de er vilde med at lære nyt, er klar til at lære af deres fejl, og villige til at prøve nyt, så vil børnene overtage den indstilling og lære at sætte pris på at lære. Læringsgrundlag Forskning (jvf. bl.a. Ole Henrik Hansen) viser at en struktureret tilgang til at arbejde med læring har en gavnlig effekt. 3 forhold der har betydning for læring: (iflg. Steen Larsen, den ultimative formel 1998.) Barnets skal være aktiv, fordi man lærer noget, når man arbejder selv. Fra passiv til aktiv læring(bente Jensen). Barnet lærer noget, når det er engageret og følelsesmæssig optaget af noget. Barnet befinder sig i en flow-tilstand (Hans Henrik Knoop) Det, der skal læres, skal være tilpasset til det, som barnet kan i forvejen. NUZO(vigotsky) Hertil kan vi tilføje fra James Nottingham, at barnet lærer når det giver mening og det ved hvad der forventes, og når den voksne er engageret i forløbet. I dagtilbuddet, vil der typisk være følgende læringsmiljø: Planlagte pædagogiske aktiviteter; fx samling, ture ud af huset, tema og emneperioder, fælleslege m.m. 6

7 Hverdagsrutiner; fx spisning, garderobe, modtagelse af børn, sovebørn, badeværelsesrutiner m.m. Børnekulturen i det enkelte dagtilbud, fx børns egne lege, sprogbrug m.m. Det faglige Personalets rolle i en læreproces er: At tilrettelægger positive læreprocesser på et reflekteret, videns- og evidensbaseret grundlag. At være lyttende, afventende og positive i barn/voksenrelationen. At anvende et ressourcesyn med den hensigt at hjælpe børnene til at positionere sig i fællesskaberne. At eksperimentere. At gå i børnenes fodspor ved at fange det, der optager børnene og herigennem gøre dem foretagsomme og nysgerrige. Kan følge børnenes spor. At være bevidste om arbejdet med læringsrummet, at læring foregår igennem leg og i samspillet, at læring foregår, når de voksne læringsmæssigt går foran, går ved siden af, går bagved barnet. At guider og bekræfter børnenes handlinger, er anerkendende og skubber på i nærmeste udviklingszone.(nuzo) Nyeste viden fra James Nottingham er: at vi skal hjælpe børnene med at tage kontrol over deres egen læring feedback, der hjælper børnene til at lære endnu mere lære børnene at give feedback blive bedre til at stille spørgsmål til børn, der fremmer deres læring understøtte børns evne til at stille spørgsmål, der skaber læring blive bedre til at få øje på børnenes læring DE 6 læreplans temaer Sociale kompetencer. Alsidige personlige udvikling. Sproglig udvikling. Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Hvad er Sociale kompetencer og hvordan vil vi arbejde med det i de enkelte huse? Definition Barnet øver sig i sociale kompetencer som samarbejde/samspil, at indgå i relationer og at løse konflikter, når barnet snakker og leger med andre børn og voksne. I fællesskaber mærker barnet, hvad det betyder at være sammen med andre, og lærer at tage og få et socialt ansvar. 7

8 Barnet benytter sig både af kropssprog og det talte sprog. Identitet og sociale kompetencer udvikles, når barnet kan spejle sig i andre, efterligne andre og modtage og give respons i meningsfulde og inkluderende fællesskaber. Målet De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: At møde andre anerkendende og respektfuldt. At udvikle kompetencer til at indgå i og bidrage til forpligtende fællesskaber. At udvikler kompetencer til at etablere, indgå i og vedligeholde venskaber. Sammenhæng De sociale kompetencer har indflydelse på den måde børnene møder omverdenen på, og den måde omverdenen møder børnene. Der er ligeledes afgørende at børnene har en oplevelse af, at de selv og alle andre børn i institutionen er en del af et fællesskab stort eller lille. Vi tror på, at man udvikler sig i og igennem relation og spejling i andre. Det er vigtigt, at børnene samarbejder og dermed øver sig i at udvise tolerance og respekt overfor hinanden. Tiltag kunne være: Vi vil arbejde med differentierede fællesskaber med udgangspunkt i børnenes nærmeste udviklingszone. Vi vil gøre det ved at strukturere og organisere børnene så de får optimal læring i de grupper, de indgå i. Vi vil hjælpe børnene til at indgå i fællesskaber, så de får oplevelsen af at være betydningsfuld. Vi vil gøre det ved bl.a. vejledt deltagelse hvor vi følger børnenes spor. Vi vil opmuntre til hjælpsomhed blandt børnene. Vi vil gøre det ved at opfordre børnene til at hjælpe hinanden fx via hjælpevenner, garderobevenner mm. Og omkring vores hverdagsrutiner fx dække bord sammen og aktiviteter hvor de skal samarbejde. Vi vil guide børnene i konflikter ved at hjælpe dem med at afkode og sætte ord på egne og andres følelser og give dem plads til at forklare sig (og sine handlinger). Vi vil være undersøgende i forhold til om den pædagogiske praksis skaber unødvendige konflikter. Vi forholder os til, om det kræver ændring af praksis. Vi vil gøre brug af metoden pædagogisk bagdør, således alle har mulighed for at deltage i de strukturerede aktiviteter. Vi vil hjælpe børnene med at indgå i relationer, som kan give mulighed for at der opstår venskaber. Vi vil inddrage forældrene, så de har mulighed for at støtte op om relationerne. Gennem dialog og ved at sætte fokus på det børnene er optagede af. Vi vil tale med dem om hverdagen i institutionen, få dem til at sætte ord på det der er godt, og det de gerne vil have anderledes. Vi vil arbejde med organisering, struktur og genkendelighed. Vi vil give hverdagsrutiner mere tid og opmærksomhed i vores pædagogiske overvejelser. 8

9 Hvad er Alsidig personlig udvikling og hvordan vil vi arbejde med det? Definition Barnet er på vej til at udvikle en identitet: hvem er jeg og hvad kan jeg?. Barnet undersøger nysgerrigt, hvad der sker omkring det, og viser, at det vil ses som det menneske, det er. Barnets personlighed kommer til udtryk bl.a., når det handler i forskellige sammenhænge. Barnet øver sig i at forstå sig selv, søger anerkendelse og spejler sig i omgivelserne og ved at tilkendegive, hvad det kan lide og ikke kan lide. Mål De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: En positiv selvforståelse med selvværd og selvtillid. Viden, fantasi, kreativitet og initiativ. Kompetence til at forstå og håndtere følelser. Sammenhæng Det er vigtigt at have et højt selvværd, dette gør at børnene vil sig selv og andre. Det kræver, at det enkelte barn føler sig set, hørt og forstået. Ved at styrke børnenes selvtillid støtter vi børnene i, at turde prøve nye udfordringer der svarer til deres nærmeste udviklingszone, og derved drager de erfaringer der gør det muligt at mestre nye udfordringer. For at begå sig, er det vigtigt, at have en robusthed til at sige til og fra, samt møde og tackle nye udfordringer. Tiltag kunne være: Vi vil hjælpe børnene til at indgå i relationer. Ved at tage udgangspunkt i hverdagsrutiner og fællesaktiviteter. Vi vil ud fra principperne om anerkendende pædagogik møde børnene med respekt, og stræbe efter at optræde som gode rollemodeller for børnene i dagligdagen. Vi vil arbejde med vejledt deltagelse. Det vil vi gøre gennem hverdagspraksis f.eks. udfra planlagte aktiviteter, leg og dagligdagens rutiner. Vi vil være anerkendende i samværet med børnene. Vi kan bruge forskellige metoder bl.a. trin for trin, nuzo, pædagogisk bagdør (se endvidere i bogen 40 veje til bedre trivsel for børn i dagtilbud, dcum / Dansk Center for Undervisningsmiljø en metodehåndbog.) Vi vil tage barnets perspektiv og hjælpe med at italesætte dets følelser og behov. Vi vil arbejde ud fra et ressourcesyn og fortælle den gode historie om og til barnet. Vi vil være nærværende og fordybe os sammen med børnene og give dem ro og opmærksomhed. Vi vil tale positivt om både børn og voksne og opfordre forældrene til at gøre det samme. Hvad er sproglig udvikling og hvordan vil vi arbejde med det? 9

10 Definition Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord, er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en vigtig del af de sociale kompetencer. Barnet tænker og reflektere ved hjælp af sprog og udvikler et bevidst forhold til sin omverden. Sproget er med til at sætte viden i system og medvirker samtidig til at skabe grundlag for erkendelser og overvejelser. Det meningsfulde sprog er til stede, når barnet også kan bruge sproget til at beskrive en situation hvor fx genstanden er uden for synsvidde. Mål De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: At udvikle sprog og skriftsprog gennem nærværende kommunikative voksne. At udvikle sprog gennem leg og samvær At have lyst til og mod på at bruge sproget og skriftsproget kreativt og eksperimenterende i dialogen og kontakten med omverdenen. Sammenhæng Gennem sprogets mangfoldigheder får børnene mulighed for at gøre sig forståelige og blive forstået. Selvværd og selvtillid styrkes i takt med at sproget mestres. Sproget og de mange andre udtryksformer giver barnet mulighed for at begå sig i sociale sammenhænge, indgå i fællesskabet og skabe relationer. Gennem sproget lærer børnene at forstå sig selv og omverdenen. Tiltag kunne være: De voksne sætter ord på det de gør, og hjælper børnene til at finde de ord de evt. mangler, bruger voksensproget. De voksne taler med børnene og er opmærksom på den gode udviklende dialog Rim og remser Dialogisk oplæsning Sætter skrifts sprog på det der giver mening, navn på stol og kasser mm. Arbejde med fortællebrikker Sange og sanglege med fagter Arbejde i differentierede sproggrupper Støtte børnene i at samtale Styrke ordforrådet ved at bruge nuancer og synonymer i sproget. Fokus på de mellem og højfrekvente ord. Sproglæringskuffert med bog og rekvisitter. Bogposer til hjemlån. Præsenterer det skriftssproglige hvor det giver mening. Støtte børnene i at skrive fortællinger. Spille skuespil, stå frem i grupper. Vi inddrager forældrene så meget som muligt, lytter til hvad de gør derhjemme, og støtter dem der hvor de har behov for vejledning. Fx ordkort, bøger og spil til hjemlån. 10

11 Vi vil i aktiviteter, ved spisning og når det i øvrigt er muligt, være bevidste om den voksnes placering, så det er børnene der er i fokus. Vi vil arbejde med fokusord i alle vores tilrettelagte læringsmål. Vi vil henvise til forældrefolderen sproglig opmærksom på hjemmesiden, samt til sprogpakken.dk. Vi vil anvende den sprogpolitiske handleplan som inspiration. Hvad er krop og bevægelse og hvordan vil vi arbejde med det? Definition Kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og kommunikation. Gennem aktivitet og sanser får barnet erfaringer og viden, som danner fundament for både trivsel, læring og udvikling. Dermed skabes grundlaget for at være sund og robust. Barnet lærer og udvikler sig i særlig grad på det motoriske og på det sanse- og bevægelsesmæssige område, når det er fysisk aktivt og opmærksomt øver sig i at koordinere sine bevægelser. Mål De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: At udvikler glæde ved at eksperimentere med og bruge kroppen. At videreudvikle motoriske færdigheder i leg og tilrettelagte aktiviteter. At have fokus på fysiske sundhed, hygiejne og bevægelse. Sammenhæng Det der er sanset gennem kroppen lagres og glemmes ikke. Børnene skal og kan selv, hver gang børnene gør noget selv får de en succesoplevelse. Fysisk aktivitet gør læring lettere. Når børnene indgår i bevægelseslege, oplever de sig som en del af et fællesskab. Det at bevæge sig giver energi og overskud, større mulighed for trivsel og herigennem indlæring. Igennem at være fysisk aktive får børnene en god kropsforståelse. Gode vaner med motion og høj puls skaber grobund for et godt børneliv. Tiltag kunne være: Vi vil tilrettelægge læringsmiljøer for børnene der sikre at de kan udfolde sig kropsligt i alle sammenhænge i hverdagen Vi vil guide og støtte børns kropslige udfoldelser ude og inde Vi vil planlægge fysiske aktiviteter ude og inde i egne lokaler og ved brug af bla. Mallinggård, skolens gymnastiksal, og vores lokalmiljø Vi vil arbejde med fokus på sundhed. Vi vil arbejde med kroppen og kroppens funktioner. Vi vil arbejde med at udforske og undersøge nærmiljøet gennem kropslig formåen. Vi vil dagligt lege bevægelseslege. Fx på ture, legepladsen, ved samling. Vi vil introducere og lege månedens leg. 11

12 Vi vil være gode rollemodeller; som bruger rummet omkring os, er nærværende, og som møder børnene hvor de er og følge deres spor Vi vil efterstræbe, at alle oplever fællesskabsfølelse. Dette udvikler deres selvværd, selvfølelse, sociale- og sproglige kompetencer og sansebearbejdning. Hvad er natur og naturfænomener og hvordan vil vi arbejde med det? Definition Når barnet færdes ude i naturen får det mange muligheder at lege, fordybe sig og eksperimentere. Naturen er en oplagt ramme om udforskning af elementerne ild, vand, jord og luft og giver mange muligheder for at stimulere barns kropslige udfordringer og dets sanser og pirre dets nysgerrighed. Barnet oplever de skiftende årstider og lærer om dyr og planter. Mål De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: At udvikler glæde ved at færdes i, udforske, sanse og lege i naturen. At være nysgerrige på og få læring om livsforhold i naturen. At opnå selvtillid og koncentrationsevne. At udvikler respekt for naturen. Sammenhæng Stort set alle aktiviteter kan foregå i uderummet. Uderummet og naturen byder på unikke muligheder for at kunne fordybe sig og eksperimentere. Sanser og krop stimuleres, og der kan eksperimenteres med både krop, sjæl og sanser, på rigtig mange måder i uderummet. Vi er medansvarlige for, at børnene tilegner sig respekt for og viden om naturen og miljøet. Tiltag kunne være: Vi vil arbejde med at skabe læringsmiljøer ude og inde så børn kan udforske og undersøge naturen Vi vil arbejde med årstiderne Vi vil eksperimentere med naturens materialer Vi vil undersøge livet i naturen Vi vil vi arbejde med ture ud af huset, og på legepladsen i både store og små grupper. Vi vil understøtte børnenes nysgerrighed efter at forstå og undersøge naturen, finde insekter, lytte til fuglestemmer m.m. Vi vil snakke om hvad vi finder, ser, hører, lugter, mærker og kan smage på i naturen. Vi vil følge børnenes spor for herved at gøre dem nysgerrige og motiverede. Eventuelt fortsætte med nærmere fordybelse og undersøgelse (via opslagsbøger og internet). Vi vil planlægge og strukturere forløb, og være anerkendende i vores samvær med børnene så vi fremme fordybelse, trivsel og den gode oplevelse. Vi vil være bevidste om vores egen rolle (foran, ved siden af, bagved). Samtidig vil vi fokusere på spontan eller planlagt videndeling. Viden kan besiddes på forhånd, men kan også erhverves sammen med børnene. Vi vil have det sjovt, og på den måde fremme børnenes glæde ved naturen. 12

13 Vi vil være positive overfor oplevelser i uderummet. Uanset vind og vejr. Vi vil have og tage tid til at udforske og eksperimentere. Vi vil fungere som rollemodeller, og udvise interesse og nysgerrighed i uderummet. Både verbalt og kropsligt. Hvad er kulturelle udtryksformer og hvordan vil vi arbejde med det? Definition Børnene skaber ofte deres egen kultur i fællesskabet med andre børn fx med rytmisk lyd, pjat, lege, sange, tegninger, rim og remser, gåder og vittigheder. Børn leger med lyde og bevægelser på forskellige måder. Børnene hjælper også hinanden med at besvare spørgsmål som fx hvordan er man venner og uvenner? eller hvad er rigtigt og forkert?. Når børn møder voksenkulturer fx kunst, musik eller teater udvikles og inspireres børnene Mål De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: At børnene eksperimenterer med, øver sig i og afprøver sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer, såsom musik, drama og kreative processer. At udvikle respekt og forståelse for forskelligheder, levevis og familieformer. Sammenhæng For at opleve glæden ved kulturen, skal børnene præsenteres for et bredt udbud. Gennem traditioner får børnene en forståelse for det samfund de er en del af. De normer og spilleregler børnene præsenteres for, er med til at danne dem, at inkludere dem og giver dem mulighed for at kunne begå sig. Tiltag kunne være: Vi vil lære børnene vores lands traditioner, ved at fortælle dem om hvorfor vi fejrer fastelavn, jul, påske m.m. Vi vil lære børnene om andre kulturer ved at have fokus på forskellige traditioner, mad, flag m.m. Vi vil tilbyde børnene adgang til p.c og I pad Vi vil tilbyde børnene pædagogiske aktiviteter, hvor de får kendskab til mange forskellige materialer: ler, papir stof, beton, udklædning, maling m.m. Vi vil have fokus på, hvor vi hænger billeder og anden inspiration for børnene, det skal være for børnene.(børnemiljø) Vi vil have fokus på det æstetiske børnemiljø. Vi vil lave musik, teater, kunstudstillinger og andre tiltag der kan fremme børns muligheder for udtryksformer Vi vil lave aktiviteter der understøtter samarbejde mellem børn fx fælles maleri, billeder hvor alle kan byde ind med noget til det fælles Hvorfor gør vi det vi gør? 13

14 Hver gang vi startere en aktivitet, eller har en holdning, så skal vi huske at spørge os selv hvorfor, som Inge Schoug siger, måske skal der 4 hvorfor til før vi har svaret. Nogle gange skal vi / I turde stille de gode spørgsmål til hinanden. Hvorfor er det evt. at børnene skal blive siddende ved bordet. Er det det jeg har gjort derhjemme med mine egne børn, er det fordi jeg har en viden, eller er det fordi det har vi altid gjort det, og vi har en historie om, at vi engang havde et barn der.. Vi skal udfordre os selv og hinanden til at gøre noget anderledes, fordi vi har en ny viden Eksempler: Hvorfor går vi i skoven, hvad er det børnene skal lære? Hvad er vores læringsmål? Hvorfor holder vi Lucia fest, hvad er det vi vil fortælle børnene, hvad er traditionen, hvad er det for en historie der ligger bag giv børnene svar, så de ved hvorfor. Hvorfor holder vi indianeruge. Hvorfor skal man blive siddende ved bordet. Når vi har gjort vores overvejelser laver vi en SLITTER der fastholder vores læringsmål. Det er SLITTER modellerne der er vores pædagogiske fundament i hverdagen, det er her vi kan dokumentere at vi hele tiden har fokus på barnets læring og vores egne pædagogiske overvejelser. SLITTER modellerne lægges på Børneintra, så forældrene altid kan se hvad vi arbejder med pædagogisk. SLITTER er den dynamiske del af læreplanen, den peger hele tiden fremad og den udvikler sig i takt med de erfaringer vi gør os, som vi gennem evaluering og refleksion bringer videre til næste SLITTER. Alle pædagoger i dagtilbud højvangen arbejder ud fra den fælles viden de har fået fra henholdsvis diplom i social inklusion, foredrag af Inge Schoug og oplæg fra James Nottingham. Medhjælperne støtter op, med den viden de har fået igennem deres inklusionsuddannelse. Fælles litteratur for alle pædagoger er: Børnenes ressourcer, kompetencer og den positive historie om barn.(bent Madsen, Holmgren, Peter Lang mm) Udvekslingstonen.(Palludan) Anerkendende kommunikation.(bae og Honnet mfl.) Aktiv læring for børnene Differentierede fællesskaber.(ida Konnerup, Ytterhus) Vejledt deltagelse.(marianne Larsen) At børnene positioneres positivt i fællesskabet.(michael White, Peter Lang mfl.) Dilemma modellen (Ofman og Pedersen) Vigtigheden af gode overgange ( Inge Schoug) Nøglen til læring udvalgte kapitler, (James Nottingham) 14

15 SLITTER- skabelon Overordnet tema: Hvilket overordnet tema peger læringsmålet på? Sæt kryds. Sammenhæng(Lokal) Hvorfor har vi valgt at arbejde med netop dette læringsmål set i forhold til vores børnegruppe? Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle udtryksformer Vores Læringsmål er: Her beskrives de lokale læringsmål for perioden kan være de overordnede læringsmål. Hvad fortæller vi barnet det skal lære? Inklusion: Hvordan sikre vi fokus på inklusionen Tiltag: Hvilke pædagogiske tiltag vil vi anvende? Hvilken teori arbejdes der med i forhold til 15

16 læringsmålene? Hvordan er inklusion, ressourcesyn og anerkendelse indtænkt i tiltagene? Hvordan indtænkes aktiv læring hos børnene? Hvilket fysisk læringsmiljø skal understøtte målet? Hvordan organisere og strukturere personalet sig? Hvad er børnenes rolle og hvordan indtænkes børnenes egne spor? Hvilke fokusord vil vi have i perioden? Hvordan vil vi inddrage forældrene? Tegn: Hvilke tegn forventer vi at se, når der er sket læring hos børnene? Dokumentation Kvalitativ: Hvilke kvalitative dokumentationsformer vil vi anvende? Fx praksisfortællinger, observationer, foto, video Kvantitativ: Hvilken kvantitativ dokumentationsform vil vi anvende? Fx optælling af om de har lært fokusordene. Dokumentationen bruges til evalueringen. 16

17 Evaluering: Hvornår skal der evalueres? Refleksion Hvad giver vores evaluering anledning til skal tages med i næste tema Evalueringsskema: Voksenperspektiv: Holdt vi de aftaler vi havde lavet med hinanden? Hvordan udfyldte vi vores roller og ansvar? Hvordan lykkedes de tiltag vi har afprøvet? Hvilke tegn så vi? Hvilke tegn så vi ifht. Inklusion og ressourcesyn både børn og voksne Hvordan lykkedes de fællesskaber/grupperinger vi havde lavet med børnene? Hvordan vil vi bruge det i andre sammenhænge? 17

18 Hvordan fik vi inddraget forældrene? Hvad vil vi ændre på? Hvordan vil vi ændre det? Hvordan vil vi fastholde en ændring? Hvilken betydning har jeres tiltag haft for jeres læring og udvikling og hvorfor? Andre ting i har fået øje på? Hvad var vores styrke? 18

19 Børneperspektiv: Hvordan blev børnene bragt i situationer der fremmede deres trivsel? Hvordan vil Ii fastholde det? Fulgte i børnenes spor? Hvordan fik børnene nye muligheder som de ikke havde før? Hvilke tegn så vi? Hvordan vil I arbejde videre med at skabe de muligheder for børnene? Hvordan var børnene forberedt på aktiviteten? Hvordan blev aktiv læring praktiseret? Kendte børnene deres roller og ansvar og hvordan kom det til udtryk? Hvordan stimulerede jeres tiltag børnenes selvværd og sociale kompetencer? Har i inddraget børnene I evalueringen af jeres tiltag? Hvordan? fx gennem børneinterview: Hvad var det sjoveste? Bedste? Hvad har du lært? Hvad kunne du også have gjort? Har du fået nye venner? mm. Tegninger? Overordnet: Hvad har I først og fremmest fået ud af evalueringen? Peger det mod nye mål? 19

20 20