Hvad sker der, når plasmabehovet stiger? Bloddonorerne i Danmark Landsmøde 3. oktober 2015 Jørgen Georgsen
|
|
- Lise Randi Nøhr
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvad sker der, når plasmabehovet stiger? Bloddonorerne i Danmark Landsmøde 3. oktober 2015 Jørgen Georgsen 1
2 Hvad kommer der nu? En baggrund meget teknisk Nogle økonomi meget kedelig Nogle opgaver til bloddonororganisationen og til andre Seks budskaber 2
3 3
4 Anvendelse af donorblod Fuldblod opdeles i blodbanken i 3 bestanddele Røde blodlegemer Blodplader Plasma Overskydende plasma leveres til en medicinalvirksomhed, der udvinder Immunglobulin (IVIg) Albumin Blødermedicin Transfunderes til patienterne på sygehusene Også kaldet antistoffer, anvendes til behandling af medfødt immundefekt og visse autoimmune sygdomme, bl.a. inden for neurologien Et æggehvidestof, anvendes til behandling af blødningsshock 4
5 Centrifugering ved g 5
6 Separation 6
7 Resultat af fuldblodstapning 7
8 Hvilket behov har bestemt antallet af Indtil 1980: : tapninger? Fuldblod, røde blodlegemer Plasma til fremstilling af blødermedicin. Store mængder røde blodlegemer kasseres 8
9 Hvilket behov har bestemt antallet af Indtil 1980: : : : 2012: tapninger? Fuldblod, røde blodlegemer Plasma til fremstilling af blødermedicin. Store mængder røde blodlegemer kasseres Blødermedicin fremstillet af donorplasma erstattes med blødermedicin fremstillet ved genteknologi Røde blodlegemer Forbruget af røde blodlegemer reduceres, hvilket medfører mangel på plasma til fremstilling af immunglobulin 9
10 Antal tapninger i Danmark (kilde: Bloddonorerne i Danmark) Number Serie1 Serie Year 10
11 Fremtiden? 0,0 10,0 20,0 30,0 40,0 50,0 60,0 70, Red cell units transfused Units/1,000 inhabitants 11
12 Plasmaferesetapninger Der tappes ml plasma per gang, de røde blodlegemer gives tilbage til donor Donor kan tappes op til 10 x om året Billigere end fuldblodstapninger, hvor de røde blodlegemer kasseres, men dyrere end det nuværende plasma, der jo er et gratis biprodukt, når der skal skaffes røde blodlegemer til patienterne Et yderligere fald i behov for røde blodlegemer/et yderligere behov for immunglobulin kan dækkes 12
13 13
14 14
15 15
16 Prognose 2015: 50 t recovered (fra fuldblod) + 20 t source (fra plasmaferese) = 70 t 16
17 KG IVIg SCIg Total total IG Market 11% 23% 10% 16% -4% IVIG 93% 82% 78% 72% 59% 55% SCIG 7% 18% 22% 28% 41% 45% Salgstal i gram til og med august 2015 Estimat 2015: salg af alle immunglobuliner bliver ca. 766 kg: 423 kg IVIg & 344 kg SCIg 17
18 Danmarks Ig Balance 1 kg plasma 4 g Ig 70 t plasma (prognose 2015) 280 kg Ig Prognose 2015: 423 kg IVIg & 344 kg SCIg DK mangler kg = 487 kg Ig 487 kg Ig 0,004 kg Ig/kg plasma = kg plasma Antal plasmaferesetapninger ud over de allerede iværksatte : kg 0,7 kg = tapninger Totalt: ca plasmaferesetapninger 18
19 19
20 20
21 Vigtig forskel Nationalt monopol Fuldblod/aferese til transfusion Røde blodlegemer Blodplader Plasma Globalt marked Plasma til fremstilling af medicin 21
22 Omkostninger fuldblod Tapning 350 kr Testning og forarbejdning 180 kr Blodbankens læger, udstyr, kvalitetsystem mv % Husleje, administration og andet overhead % I Tyskland (omkostningsnivea, stordrift) 70 for en portion blod 22
23 Hvorledes skaffe det nødvendige immunglobulin Købe immunglobulin baseret på udenlandsk plasma Øge antallet af fuldblodstapninger, kassere de røde blodlegemer (som i 80 erne) Påbegynde plasmaferesetapninger 23
24 Køb af immunglobulin baseret på udenlandsk plasma Aktuelt formentlig den for samfundet billigste løsning. Verdensmarkedspris knap 100/kg plasma Der kan være forsyningsproblemer, der kan få prisen til at stige Såfremt forbruget på verdensplan bliver ved at stige, vil priserne stige det kan gå meget hurtigt Etiske problemstillinger Antistoffer fra danske donorer passer til danske patienter vi møder de samme mikroorganismer i vor dagligdag 24
25 Øge antallet af fuldblodstapninger Den aktuelle manko på 20 t svarer til tapninger fra mindst donorer Donorerne kan kun tappes 4 gange årligt Dyr løsning Etiske aspekter ved at kassere portioner af røde blodlegemer Et yderligere behov for immunglobulin kan ikke forventes dækket 25
26 og så lærte vi noget Afersesættet blev ikke helt så dyrt I udlandet passer en ansat 5-6 aferesemaskiner Det er muligt at tappe 700 ml eller 800 ml Processen er meget anderledes end fuldblodstapninger Der skal være et konstant flow af donorer (tidsbestilling absolut nødvendig) Big is beautiful 26
27 Besøg Wien Åbent 8-20 Ca. 30 lejer 22,8 FTE (28 HC) tappede 45 ton/år Heri indgik 1 center manager 1 ledende læge 1 kvalitetsleder? læger Donormodtagelse og interview Tapning Nedfrysning (Ikke testning) tapninger/tapper/år 27
28 European Blood Alliance Benchmarking - Fuldblodstapninger 28
29 Mindste effektive enhed plasmaferese lejer Åbent sekretær til modtagelse af donorer 2 tappere (afløsning til pauser) 15 ton plasma/år ( plasmafereser/år) Gennemsnitligt 5 afereser/donor/år Mindst donorer 29
30 der er mere at komme efter Ændring af SSTs Bekendtgørelse og Vejledning Ophøre med NAT test på hver enkelt portion Ophøre med blodtypekontrol Flere tapninger per donor per år Donorgebyret? 30
31 Verdensmarkedspris? Ca. 100 DKK 750 Inkluderer 30/kg til donor (DK 10/kg) Men Højere omkostningsniveau i Danmark Meget højere lønniveau i Danmark Arbejdstid 34,5 time/uge (betalt frokost) Kan måske nå 120 DKK 900, hvis alt spiller Merudgift kg à 150 kr. 22,5 mio.kr. 31
32 32
33 Opgaven Det Danske Samfund (Danske Regioner) Ville selvforsyning Amgros (varetager medicinudbud) Sikre gode kontrakter Bloddonorerne i Danmark Skaffe de nødvendige donorer Blodbankerne Udføre effektiv, serviceminded plasmaferesevirksomhed 33
34 Kan det lade sig gøre? umber Donorer Fuldblodstapninger Plasmatapninger Alle tapninger Donorer fremover Fuldblodsdonationer fremover Year fuldblodstapninger plasmaferestapninger I
35 Dagens seks budskaber Der er brug for immunglobulin til danske patienter Det danske samfund bør være selvforsynende Det kræver (mange) flere plasmafereser Det kræver bloddonorer (jeres opgave) Effektivitet kræver donorunderlag dvs. kun de største byer Blodbankerne kompenseres for udgifterne til plasmaferese, men der er ingen fortjeneste 35
36 36
REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2004. Lægemiddelstyrelsen
REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2004 Lægemiddelstyrelsen 2 Redegørelse for blodproduktområdet 2004 ISSN 1396-1071 Udgivet oktober 2005 af Lægemiddelstyrelsen 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...4
Læs mereJULI 2015 REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2014
JULI 2015 REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2014 REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2014 Sundhedsstyrelsen, 2015 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt gør opmærksom på, at teksten
Læs mereDer foretages en opgørelse af udviklingen i behovet for donorblod med henblik på at sikre en tilstrækkelig selvforsyning i regionen.
NOTAT Regionshuset Viborg Hospitalsplanlægning Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 8800 Viborg www.regionmidtjylland.dk Opgørelse af udviklingen i behovet for donorblod i Region Midtjylland Indledning I
Læs mereBloddonorer oplysninger om blodtapning og blodtransfusion
Bloddonorer oplysninger om blodtapning og blodtransfusion Styrelsen for Patientsikkerhed Oktober 2017 Kolofon Titel på udgivelsen: Bloddonorer oplysninger om blodtapning og blodtransfusion Udgivet af:
Læs mereREDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2010
ISSN 1901-2594 REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2010 Lægemiddelstyrelsen Redegørelse for blodproduktområdet 2010 Udgivet juli 2011 af Lægemiddelstyrelsen 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 4 2. OVERSIGT
Læs mereRapport over blodproduktområdet 2018
Rapport over blodproduktområdet 2018 Styrelsen for Patientsikkerhed Kolofon Titel på udgivelsen: Udgivet af: Styrelsen for Patientsikkerhed Islands Brygge 67 2300 København S Telefon: 72 28 66 00 E-post:
Læs mereRedegørelse for blodproduktområdet 2016
Redegørelse for blodproduktområdet 2016 Styrelsen for Patientsikkerhed Juni 2017 Kolofon Titel på udgivelsen: Redegørelse for blodproduktområdet 2016 Udgivet af: Styrelsen for Patientsikkerhed Islands
Læs mereRedegørelse for blodproduktområdet Styrelsen for Patientsikkerhed
Redegørelse for blodproduktområdet 2017 Styrelsen for Patientsikkerhed Maj 2018 Kolofon Redegørelse for blodproduktområdet 2017 Titel på udgivelsen: Redegørelse for blodproduktområdet 2017 Udgivet af:
Læs mereREDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2009
ISSN 1901-2594 REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2009 Lægemiddelstyrelsen Redegørelse for Blodproduktområdet 2009 Udgivet august 2010 af Lægemiddelstyrelsen 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2.
Læs mereREDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2008
ISSN 1901-2594 REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2008 Lægemiddelstyrelsen Redegørelse for Blodproduktområdet 2008 Udgivet september 2009 af Lægemiddelstyrelsen 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4
Læs mereRedegørelse for blodproduktområdet 2015
oktober 2016 Titel på udgivelsen: Redegørelse for blodproduktområdet 2015 Udgivet af: Styrelsen for Patientsikkerhed Islands Brygge 67 2300 København S Telefon: 72 22 74 00 E-post: sst@sst.dk Udgivelsesår:
Læs mereBLOD - oplysning til bloddonorer om blodtapning og blodtransfusion
BLOD - oplysning til bloddonorer om blodtapning og blodtransfusion 2005 Denne pjece kan bestilles hos Schultz Information på tlf. 7026 2636, samt downloades fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside Tapning af
Læs merePatientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion
Patientinformation Blodtransfusion - råd og vejledning før og efter blodtransfusion Kvalitet Døgnet Rundt Immunologisk Klinik, Blodbanken Til egne notater 2 Blodtransfusion Hvorfor gives der Blod består
Læs mereREDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2005
REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2005 Lægemiddelstyrelsen 2 Redegørelse for Blodproduktområdet 2005 ISSN 1396-1071 Udgivet september 2006 af Lægemiddelstyrelsen 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...4
Læs mereSundhedsstyrelsen, Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
Redegørelse for blodproduktområdet 2013 2014 Redegørelse for blodproduktområdet 2013 Sundhedsstyrelsen, 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides
Læs mereEmneord: bloddonor, blodkomponenter, erytrocyt, trombocyt, plasma, smittemarkører, tilbagekaldelse,
REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2011 2012 Redegørelse for blodproduktområdet 2011 Sundhedsstyrelsen, 2012 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: bloddonor,
Læs mereSundhedsstyrelsen, Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2012 2013 Redegørelse for blodproduktområdet 2012 Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides
Læs mereREDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2006
REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2006 Lægemiddelstyrelsen 2 Redegørelse for Blodproduktområdet 2006 ISSN 1396-1071 Udgivet oktober 2007 af Lægemiddelstyrelsen 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...4
Læs mereREDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2007
REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2007 Lægemiddelstyrelsen 2 Redegørelse for Blodproduktområdet 2007 ISSN 1396-1071 Udgivet oktober 2008 af Lægemiddelstyrelsen 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...4
Læs merePatientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion. Afdeling/Blodbanken
Patientinformation Blodtransfusion - råd og vejledning før og efter blodtransfusion Kvalitet Døgnet Rundt Klinisk Immunologisk Afdeling/Blodbanken Til egne notater 2 Blodtransfusion Hvorfor gives der Blod
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0138 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0138 Offentligt DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.3.2011 KOM(2011) 138 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE
Læs merePalle Juul-Jensens Boulevard 99 DK-8200 Aarhus N Tlf
Palle Juul-Jensens Boulevard 99 DK-8200 Aarhus N Tlf. 7845 0000 www.auh.dk Meld dig som stamcelledonor Er du bloddonor, kan du også blive stamcelledonor Aarhus Universitetshospital Stamcelledonorer redder
Læs mereBloddonor. kom godt i gang
Bloddonor kom godt i gang Kom godt i gang Selvom der ikke er mangel på blod i Danmark, er der faktisk brug for cirka 25.000 nye donorer hvert år, til at erstatte dem, der må stoppe som donorer. Derfor
Læs mereMeld dig som stamcelledonor
Meld dig som stamcelledonor Er du bloddonor, kan du også blive stamcelledonor 1 af 8 Stamcelledonorer redder liv Transplantation af stamceller fra en rask donor medfører, at mange patienter, der ikke har
Læs mereEuropaudvalget 2000 KOM (2000) 0816 Offentligt
Europaudvalget 2000 KOM (2000) 0816 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 13.12.2000 KOM(2000)816 endelig 2000/0323 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
Læs merePatientinformation. Blodtransfusion. Velkommen til Sygehus Lillebælt
Patientinformation Blodtransfusion Velkommen til Sygehus Lillebælt Til patienten: Informationen på de følgende sider bør læses, inden man som patient giver sit samtykke til transfusionsbehandling. Det
Læs mereGiv marv. og stamceller. Red et liv! Aarhus Universitetshospital
Giv marv og stamceller Red et liv! Aarhus Universitetshospital Knoglemarv eller stamceller? Tidligere kunne man kun få stamceller fra knoglemarven og derfor brugte man ordet knoglemarvstransplantation.
Læs mereMeld dig som stamcelledonor
GS 3100 November 2018 Meld dig som stamcelledonor Er du bloddonor, kan du også blive stamcelledonor Palle Juul-Jensens Boulevard 99 DK-8200 Aarhus N Tlf. 7845 0000 www.auh.dk Aarhus Universitetshospital
Læs mereAktivitetsopfølgning i Blodbank og Immunologi
Aktivitetsopfølgning i Blodbank og Immunologi - Analyser 2 Samlet analyseaktivitet Udvikling i antal analyser fra - fordelt på afsnit 45. 4. 412.929 35. 3. 25. 2. 15. 172.4 1. 5. - 33.231 Autoimmun diagnostik
Læs mereBLODDONORER OG MEDICIN
BLODDONORER OG MEDICIN BLODDONORER OG MEDICIN Hvis du anvender medicin, er det vigtigt, at blodbanken kender de lægemidler, du tager. Både af hensyn til dig selv og af hensyn til modtageren af dit blod.
Læs merei Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR?
i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? Nogle donorer opfatter donortapningen som et sundhedstjek. Det bør man imidlertid aldrig gøre, idet en tapning under ingen omstændigheder
Læs mereGiv marv. og stamceller. Red et liv! Aarhus Universitetshospital
Giv marv og stamceller Red et liv! Aarhus Universitetshospital Knoglemarv eller stamceller? Tidligere kunne man kun få stamceller fra knoglemarven og derfor brugte man ordet knoglemarvstransplantation.
Læs mereÅrsberetning
Årsberetning 2017-2018 M a j 2 0 1 8 Af formand Poul Erik Herner Petersen Når jeg ser tilbage på det seneste år, slår det mig, at det har været et både spændende og udfordrende år for Bloddonorerne i Danmark.
Læs mereBloddo norer og aids FOTO:MICHAEL BO RASMUSSEN SUNDHEDSSTYRELSEN
Bloddo norer og aids FOTO:MICHAEL BO RASMUSSEN SUNDHEDSSTYRELSEN Hvad er aids! Aids er en yderst alvorlig sygdom, som skyldes et virus, der kaldes hiv (human immundefekt virus). Dette virus ødelægger organismens
Læs meremyelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer
myelodysplastisk syndrom (MDS) i myelodysplastisk syndrom (MDS) 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, oktober 2011. Definition Der findes ikke noget dansk navn for
Læs mereOrganisering af indsamling og fordeling af blod samt fremstilling af blodfraktioneringsprodukter
Organisering af indsamling og fordeling af blod samt fremstilling af blodfraktioneringsprodukter Betænkning fra det af indenrigsministeriet den 11. februar 1977 nedsatte blodproduktudvalg BETÆNKNING NR.
Læs mereSpecialet varetager desuden forskning, udvikling og uddannelse inden for specialets
Specialevejledning for klinisk immunologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af specialet. Dernæst følger
Læs mereNotat med teknisk gennemgang af L 84 Forslag til lov om fremskaffelse af humant blod til behandlingsformål (blodforsyningsloven)
Indenrigs- og Sundhedsministeriet 4.s. kontor j.nr. 2003-1340-5 D. 12. november 2004. Notat med teknisk gennemgang af L 84 Forslag til lov om fremskaffelse af humant blod til behandlingsformål (blodforsyningsloven)
Læs mereUdkast: kun til brug ved konsultation
FORSLAG TIL TEKNISKE KRAV TIL BLOD OG BLODKOMPONENTER Tekst 1 Udkast: kun til brug ved konsultation BILAG I KRAV TIL OPLYSNING A. OPLYSNINGER, DER SKAL GIVES TIL DONORER 1. Korrekt, men alment forståeligt
Læs mereTil patienter og pårørende. Blodtransfusion. Vælg billede. Vælg farve. Syddansk Transfusionsvæsen
Til patienter og pårørende Blodtransfusion Vælg billede Vælg farve Syddansk Transfusionsvæsen Samtykke til blodtransfusion Sygehuset er forpligtet til at give dig den nødvendige information og indhente
Læs mereBloddonorer hiv og leverbetændelse
Styrelsen for Patientsikkerhed Oktober 2017 Vigtig meddelelse: til alle bloddonorer om virussmitte med blod Kolofon Titel på udgivelsen: Bloddonorer hiv og leverbetændelse Udgivet af: Styrelsen for Patientsikkerhed
Læs mereLov om fremskaffelse af humant blod til behandlingsformål (blodforsyningsloven) 1)
(2005/45) L 61 (som vedtaget): Forslag til lov om fremskaffelse af humant blod til behandlingsformål (blodforsyningsloven). Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 21. april 2005 Forslag til Kapitel
Læs mere17. NORDISKE MØDE OM TRANSFUSIONSMEDICIN. Tromsø 2001. Rekommandationer
17. NORDISKE MØDE OM TRANSFUSIONSMEDICIN Tromsø 2001 er På det 17. Nordiske Møde om Transfusionsmedicin (Trondheim-Tromsø 10.-12. oktober 2001) med deltagelse af overlæger fra de nordiske transfusionscentre
Læs mereArbejdsgruppe vedrørende lægemiddelkontrol og inspektioner
EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR VIRKSOMHEDER Lægemidler og kosmetik Bruxelles, den 31 marts 2000 ENTR/III/5717/99-en g\common\legal-legislation\75-319 nd81-851\91-356\eudralexvol4\blood\jan
Læs mereAFTALE mellem Region Nordjylland og regionens donorkorps om betingelserne for afgivelse og modtagelse af humant blod.
Patientforløb Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst AC fuldmægtig Anders Koudal Cinicola +4520305481 a.cinicola@rn.dk AFTALE 2019 2022 mellem Region Nordjylland og regionens donorkorps om betingelserne for
Læs mereSundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 931 Offentligt
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 931 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds-
Læs mereForundringskraft og meningsfuld innovation. dbio s underviserdag 22. august 2019, Middelfart
S1 S2 S3 S4 S5 S6 S7 UC Syd Uddannelsesinstitution Klinikophold 3 + 4 Intro 1 1 + 2 S4: Innovation, udvikling og forskning Sundhedsvidenskabelige fag 2+3 Naturvidenskabelige fag 1+1 S5: Innovation, udvikling
Læs mereBloddonorernes Landsmøde 2018 v. Neelam N. Umar, MD
Bloddonorernes Landsmøde 2018 v. Neelam N. Umar, MD 1 Hvem er jeg? Neelam, 28 år gammel, bor og arbejder i København Uddannet læge ved KU, anno 2018 Aktuelt forskning indenfor børnecancer Mit arbejde hos
Læs merePolycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi
Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler
Læs merePlasma bliver til medicin Side 12-14
nr. 111 juni 2014 Plasma bliver til medicin Side 12-14 En pind i en kop Side 6-7 Nye karantæneområder Side 8-9 3 bloddonorer spørgsmål svar Side 15 Klummen Maria E. Nielsen og hendes søn Sebastian. Det
Læs mereBloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod
Bloddonorer, aids og leverbetændelse 2014 Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod læs dette før du giver blod (se erklæring til underskrift) Du må ikke give blod, hvis du inden for
Læs mereSpecifikationer for blodkomponenter Klinisk Immunologisk afdeling Region Hovedstaden Version 5, juni 2017
Specifikationer for blodkomponenter Klinisk Immunologisk afdeling Region Hovedstaden Version 5, juni 2017 Værdierne er opgivet som median (2,5 percentil 97,5 percentil). Indhold Erytrocyt-komponenter...
Læs meretekniske krav til blod og blodkomponenter, der
30.3.2004 L 91/25 KOMMISSIONENS DIREKTIV 2004/33/EF af 22. marts 2004 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/98/EF med hensyn til visse tekniske krav til blod og blodkomponenter
Læs mereL 256/32 Den Europæiske Unions Tidende
L 256/32 Den Europæiske Unions Tidende 1.10.2005 KOMMISSIONENS DIREKTIV 2005/61/EF af 30. september 2005 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/98/EF for så vidt angår sporbarhedskrav
Læs mereOle svævede mellem liv og død
givblod.dk Ole overlevede takket være bloddonorer i Region Hovedstaden Ole svævede mellem liv og død Ole Madvig Hjorth skriger alt, hvad han kan, mens blodet fosser ud af ham. En omgang hockey ender med
Læs mereTilladelse til blodbankvirksomhed
Tilladelse til blodbankvirksomhed Sundhedsstyrelsen godkender hermed, at 1. Autorisationsnummer 29010 2. Blodcenter Syddansk Transfusionsvæsen 3. På adressen Klinisk Immunologisk Afdeling Odense Universitetshospital
Læs mere11. juli 2005 PRODUKTRESUMÉ. for. Gammanorm, injektionsvæske, opløsning 0. D.SP.NR. 9322. 1. LÆGEMIDLETS NAVN Gammanorm
11. juli 2005 PRODUKTRESUMÉ for Gammanorm, injektionsvæske, opløsning 0. D.SP.NR. 9322 1. LÆGEMIDLETS NAVN Gammanorm 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Normalt immunglobulin, humant 165 mg/ml Hjælpestoffer
Læs mereFaktaark: Vilkår. Indhold. Undersøgelsen viser at:
Faktaark: Vilkår Undersøgelsen viser at: Den ugentlige arbejdstid ved job i udlandet er gennemsnitligt 47 timer Mere end 3 ud af 4 djøfere ansat i udlandet angiver, at aftenarbejde er en del af arbejdet
Læs meresikkerhed på blodtransfusionsområdet og selvforsyning ( 4 ) Europa-Parlamentets udtalelse af 6.9.2001 (EFT C 72 E af
L 33/30 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2002/98/EF af 27. januar2003 om fastsættelse af standarder for kvaliteten og sikkerheden ved tapning, testning, behandling, opbevaring og distribution af
Læs mereSpecialevejledning for klinisk immunologi
j.nr. 7-203-01-90/17 Specialevejledning for klinisk immunologi Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Klinisk immunologi
Læs mereStudiespørgsmål til blod og lymfe
Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Beskriv de kræfter, der regulerer stofudveksling i kapillærerne 2. Hvad er det, der gør at kapillærer, men ikke arterier og vener, tillader stofudveksling? 3. Hvad
Læs mereAnalyser i Blodbanken
Analyser i Blodbanken Version 5 INDHOLDSFORTEGNELSE Blod Info 2 Allohæmagglutininer 2 Antistofscreentest 2 Antistoftitrering 2 BAS-test 3 BF-test (forligelighedsprøve) 3 Blodtypebestemmelse 4 DAT (Direkte-Antihumanglobulin-Test)
Læs mereAnnette Hartvig Christiansen Sygeplejerske, Epidemiologisk afdeling, SSI
Annette Hartvig Christiansen Sygeplejerske, Epidemiologisk afdeling, SSI HIV overvågning i Danmark Hiv meldesystemet har fungeret siden 1.august 199. I henhold til Bekendtgørelse om lægers anmeldelse af
Læs merePRP (Platelet Rich Plasma)
Patientinformation PRP (Platelet Rich Plasma) Behandling af kroniske seneskader med kroppens egne væksthormoner Velkommen til Middelfart Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling Idrætsklinikken - Middelfart Middelfart
Læs mereFordeling af driftsopgaver inden for specialet september 2017
Opgaven og dens definition: Formålet med overvejelserne i arbejdsgrupperne er at sikre specialets fremtid ved at lave en samlet, national strategi for specialets udvikling. Dette skal opnås ved at dele
Læs mereMEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 19.1.2010 KOM(2010)3 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET om anvendelsen
Læs mereHøringssvar fra Specialerådet for Klinisk Immunologi vedrørende fremtidens sygehuse i Region Syddanmark
Region Syddanmark Planlægning og Udvikling Att. Specialkonsulent Ulla Hansen Damhaven 12 7100 Vejle Klinisk Immunologisk Afdeling georgsen@dadlnet.dk Direkte nr. 6541 3580 JG/tn 1. august 2007 KIA j.nr.
Læs mereHøring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret
NOTAT 24. oktober 2014 J.nr.: 1406108 Dok. nr.: 1559218 HKJ.DKETIK Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret reproduktion har modtaget bekendtgørelser og vejledninger
Læs mereTRANSFUSIONSMEDICINSKE STANDARDER 1997. Dansk Selskab for Klinisk Immunologi
TRANSFUSIONSMEDICINSKE STANDARDER 1997 Dansk Selskab for Klinisk Immunologi 1. udgave 1994, 3. revision 1997 Transfusionsmedicinske Standarder 1994 Dansk Selskab for Klinisk Immunologi 1. udgave, november
Læs mereBekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kvalitets- og sikkerhedskrav til blodbankvirksomhed 1)
BEK nr 652 af 15/06/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 1. februar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Lægemiddelstyrelsen, j.nr. 2011052157 Senere ændringer
Læs mereINDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Vivaglobin 160 mg/ml injektionsvæske, opløsning til subkutan anvendelse. Humant normalt immunglobulin
INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Vivaglobin 160 mg/ml injektionsvæske, opløsning til subkutan anvendelse Humant normalt immunglobulin Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge
Læs mereRevideret specialevejledning for klinisk immunologi (version til ansøgning)
24-11-2015 Revideret specialevejledning for klinisk immunologi (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 17.5.2006 KOM(2006) 217 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET Rapport om medlemsstaternes fremme af frivillig og vederlagsfri
Læs mereForstå dine laboratorieundersøgelser. myelomatose
Forstå dine laboratorieundersøgelser ved myelomatose Denne vejledning giver indblik i de målinger og undersøgelser, der udføres hos patienter med myelomatose. Resultaterne af disse målinger og undersøgelser
Læs mereSpecialevejledning for Klinisk immunologi
Specialevejledning for Klinisk immunologi Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen og varetagelsen af specialfunktioner
Læs mereStudiespørgsmål til blod og lymfe
Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Hvor meget blod har du i kroppen (ca.)? 2. Hvad forstås ved plasma og hvad består plasma af? 3. Giv eksempler på vigtige plasmaproteiner og redegør for deres funktioner
Læs mereAfhængig af plasma fra donorer
Tekst: Tanya Møller Christiansen Foto: Fotografhuset/Brian Rasmussen Afhængig af plasma fra donorer Anadora er kun to år gammel, men allerede afhængig af immunglobuliner fra plasma for at klare sig gennem
Læs mereSpecialevejledning for klinisk immunologi
j.nr. 7-203-01-90/17 Specialevejledning for klinisk immunologi Specialebeskrivelse Klinisk immunologi er et tværgående speciale, der dækker blodbankvirksomhed, transfusionsmedicin, vævsbankvirksomhed,
Læs merePrisfastsættelse for blod og blodfraktioneringsprodukter. Redegørelse fra det af sundhedsstyrelsen den 1. marts 1977 nedsatte blodproduktudvalg
Prisfastsættelse for blod og blodfraktioneringsprodukter Redegørelse fra det af sundhedsstyrelsen den 1. marts 1977 nedsatte blodproduktudvalg BETÆNKNING NR. 917 1980 ISBN 87-503-3590-1 In 02-75-bct. Eloni
Læs mereFamiliær middelhavsfeber
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Familiær middelhavsfeber Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres det? Overordnet set anvendes følgende tilgang: Klinisk mistanke:
Læs mereLær HemoCue WBC DIFF at kende
Lær HemoCue WBC DIFF at kende Udfordringen At foretage en klinisk vurdering, teste patienten, diagnosticere og tage beslutning om behandling i løbet af en enkelt konsultation er ofte en udfordring for
Læs mere(Kilde: The European Commission s Joint Research Centre, Institute for Environment and Sustainability)
Er der virkelig sol nok i Danmark Selv om vi ikke synes det, så er der masser af solskin i Danmark. Faktisk så meget, at du skal langt ned i Sydtyskland for at få mere. Derfor er konklusionen, at når solceller
Læs mereFremtidig organisering af specialet Klinisk Immunologi i Region Syddanmark
Fremtidig organisering af specialet Klinisk Immunologi i Region Syddanmark December 2009 Indholdsfortegnelse 1.0 Baggrund, kommissorium, tidsplan... 4 2.0 Resume af hovedkonklusioner og anbefalinger...
Læs mereHVAD BESTÅR BLODET AF?
i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd
Læs mereKORTLÆGNING AF VIRKSOMHEDERS VÆKSTSTRATEGI OG UDDANNELSESNIVEAU INDEN FOR TURISMEBRANCHEN
KORTLÆGNING AF VIRKSOMHEDERS VÆKSTSTRATEGI OG UDDANNELSESNIVEAU INDEN FOR TURISMEBRANCHEN December 2015 Kompetencer I hvilken grad har virksomheden inden for det sidste år oplevet problemer med at skaffe
Læs mereSAMARBEJDSAFTALE MELLEM Dansk CancerBiobank CENTERAFDELING OG KLINISK AFDELING/FORSKERGRUPPE BLOD
SAMARBEJDSAFTALE MELLEM Dansk CancerBiobank CENTERAFDELING OG KLINISK AFDELING/FORSKERGRUPPE BLOD Kontrakt ID Indsamling ved Biobankcenter Klinisk afdeling Periode for indsamling Center: Afd.: Fra: Afd.:
Læs mereVidenskabsetisk komite og biobanker. Dansk Selskab for Good Clinical Practice 3. november 2014 Lone Gundelach
Videnskabsetisk komite og biobanker Dansk Selskab for Good Clinical Practice Forskningsbiobank Samling af personhenførbart biologisk materiale Indgår som integreret del af konkret forskningsprojekt Opbevares
Læs mereVejledning til det daglige. samarbejde i forbindelse med. levering af medicin til Amgros og sygehusapotekerne i Danmark
Vejledning til det daglige samarbejde i forbindelse med levering af medicin til Amgros og sygehusapotekerne i Danmark Version 2.0 Side 1 Indhold Vejledningen i forhold til kontrakten... 3 Indkøb af lægemidler...
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Dansk CancerBiobank centerafdeling og klinisk afdeling/forskergruppe BLOD
Samarbejdsaftale mellem Dansk CancerBiobank centerafdeling og klinisk afdeling/forskergruppe BLOD Kontrakt ID Center - År/Fortløb.nr.- Afd. evt. organ Indsamling Klinisk afdeling DCB center DCB lokal afd.
Læs mereDen blodige historie. Blodets kraft og symbolik. At årelade med levende igler
Den blodige historie Blod er gennem tiderne blevet tillagt mange forskellige betydninger, og der er blevet eksperimenteret med åreladninger og blodtransfusioner på et utal af måder og med mange forskellige
Læs mereBloddonorer redder liv
givblod.dk Det er i dag 14 år siden, at Nina havde brug for blod. Heldigvis har hun siden da fået en søn, Mike, og Ida blev alligevel storesøster. Her ses familien samlet i hjemmet i Greve. Bloddonorer
Læs merePRODUKTRESUMÉ. for. Human Albumin CSL Behring 20%, infusionsvæske, opløsning 200 g/l
PRODUKTRESUMÉ for Human Albumin CSL Behring 20%, infusionsvæske, opløsning 200 g/l 1. LÆGEMIDLETS NAVN Human Albumin CSL Behring 20 % 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Human Albumin CSL Behring
Læs mereMiljøaspektet ved brug af biomasse til transportbrændstoffer
Miljøaspektet ved brug af biomasse til transportbrændstoffer Grøn transport kan vi, og vil vi? Høring, Teknologirådet Landstingssalen, Christiansborg 5. april 2006 Henrik Wenzel Danmarks Tekniske Universitet
Læs mereLÆR HemoCue WBC DIFF AT KENDE
LÆR HemoCue WBC DIFF AT KENDE UDFORDRINGEN At foretage en klinisk vurdering, teste patienten, diagnosticere og tage beslutning om behandling i løbet af en enkelt konsultation er ofte en udfordring for
Læs mereDANAVL. Salg af gener for 6 milliarder kr. i BANKSEMINAR onsdag den 26. august 2015 KLAUS JØRGENSEN, MARKEDSDIREKTØR
DANAVL Salg af gener for 6 milliarder kr. i 2020 BANKSEMINAR onsdag den 26. august 2015 KLAUS JØRGENSEN, MARKEDSDIREKTØR 1 DANAVL: ET STÆRKT AVLSPROGRAM BASERET PÅ 3 RACER. Vidensdeling, analyser og stærk
Læs merebloddonor ANGREBET AF SIN EGEN KROP Tema: PLASMA til dig der redder liv Anadora på to år er afhængig af plasma Opskrifter på lækker juice og smoothie
bloddonor til dig der redder liv Tema: PLASMA MORTEN WIEGHORST ANGREBET AF SIN EGEN KROP Anadora på to år er afhængig af plasma Opskrifter på lækker juice og smoothie NR. 118 FORÅR 2016 nr. 118 FOrår 2016
Læs mereHaemo = blod Vigilance = overvågning
DART Hvem? Del af det danske hæmovigilance system, som omfatter indsamling af data for fejl / transfusionskomplikationer Drives af Dansk Selskab for Klinisk Immunologi Startet 1999 Forbillede SHOT i UK
Læs mereDonorundersøgelsen 2010
Donorundersøgelsen 2010 1.500 breve blev i maj sendt ud til tilfældigt udvalgte donorer i hele landet med invitation til at deltage i undersøgelsen Deltagelsesprocent 2010: 45,4 % (~ 674) forklaring: forkert
Læs mereBLODET OG DETS MANGE FUNKTIONER
BLODET OG DETS MANGE FUNKTIONER www.bloddonor.dk Hvorfor har vi blod i kroppen? Hvad laver blodet? Du tænker nok ikke ret meget over det i hverdagen, men blodet har en lang række vigtige opgaver i kroppen,
Læs mereBrugeren som samarbejdspartner
Velkommen til temadagen: Brugeren som samarbejdspartner 20. November 2013 Velkommen Søren Bredkjær Vicedirektør i Psykiatrien, Region Sjælland Dagens program Input Hvad synes I? Velkomst Dialog under fest
Læs mere